hvor for skal jeg læse det her?

Transkript

1 ?Madpakke

2 hvor for skal jeg læse det her? Københavns Madhus hjælper med: Foredrag til forældremøder, bistand med køkkenløft, kurser om børnemad, debatmøder, hjælp til nye køkkenmedarbejdere, forsamlingshuse, bistand med køkkenindretning, kulinarisk inspiration, køkkenhaver med mere. Mail: Telefon: Børne- og ungdomsforvaltningen, Mad og Måltid, arbejder med: Rammer for børnemad i København, hjælpeværkøjer, information, hotline og faktaorienterede stormøder for forældrebestyrelser i forbindelse med madvalget. Hotlinetelefon: Skal dit barn og andre børn i København fortsætte med at spise fælles måltider? Folketinget har besluttet, at det valg er op til forældrene i de enkelte institutioner. Loven siger, at forældrebestyrelsen kan fravælge kommunens madtilbud ved madvalget inden 31. december Hvis din forældrebestyrelse gør det, er det slut med fælles måltider i dit barns institution fra 1. juli Madvalget er altså tæt på. Og det er vigtigt, interessant og komplekst, fordi det handler om privatøkonomi, kræsenhed, hensyn, viden, ernæring, følelser, fællesskab og dit barns fremtid. En temmelig stor mundfuld, og alt sammen noget, der kan få forældresind i kog. På de næste sider tager vi fat om roden og prøver at skille skidt fra kanel.

3 Hvad er der galt med mad pakken? Der er mange følelser på spil i debatten om madpakker. Men uanset om du hader madpakker, elsker at lave dem, har svært ved at finde på, hvad der skal i eller faktisk synes, at du laver en madpakke, der er lige i øjet så kan de fælles måltider noget mere og noget andet, som er værdifuldt for børn. OBS Hjerneforsker beviser, at sunde børn kan lære mere Kosten har stor betydning for hjernen. Det er simpelt hen sådan, at jo mere fedt og sukker, vi spiser, jo mindre yder vores hjerne i forhold til tankekraft, årvågenhed, opgaveløsning og idéer. Forsøg viser, at alle, uanset alder, køn og kondital, kan opnå væsentlige forbedringer, hvis bare vi fodrer hjernen korrekt. Milena Penkowa, professer, hjerneforsker Fælles måltider kan: Sørge for, at alle børn får den mad, de har behov for. Garantere frisk mad, der er tilberedt lige før servering. Grundlægge gode kostvaner ved at præsentere en større alsidighed og variation, både i råvarer og i menuen. Inspirere børn til at smage, fordi de andre børn gør det. Skabe liv, nysgerrighed og glæde om bordet. Sprede duften af dejlig mad, der vækker appetit. Give børnene indsigt i madlavning. Børn, der spiser sundt, har lettere ved at koncentrere sig og ved at lære. Det er sund fornuft, bevist i videnskabelige undersøgelser. Og nu råber også lærerne vagt i gevær! Vi ved, at gode madvaner, som så meget andet, skal grundlægges tidligt. Fælles måltider i vuggestuen og i børnehaven kan lære børn, at det er dejligt at spise sund mad sammen, og at mad kan variere, uden at det er farligt. Den børnelærdom kan være med til at sikre dit barn et langt og sundt liv.

4 ælles Hvad kan måltider? Måltidet skal være lystbetonet, frit og socialt - forstået på den måde, at man skal kvitte stive regler, og lade børnenes åbenhed komme til udfoldelse. Børnene kan eksperimentere, og måltidet kan blive en helt enestående chance for en konstruktiv pædagogisk aktivitet. Søren Gundelach, børnehavepædagog, cand. pæd., chefkonsulent og partner i Udviklings- Forum Der bliver stillet høje krav til de fælles måltiders ernæringsmæssige og kulinariske kvalitet krav, som en madpakke får svært ved at opfylde. Her er de målsætninger, der arbejdes efter: Børnene får tilbud om mere end frokost også morgenmad, eftermiddagsmad og mælk (det er dog kun frokosten, der er på valg). Maden skal laves af råvarer uden usunde tilsætningsstoffer. Maden skal være sund og passe til børnenes ernæringsmæssige behov. Maden skal have en høj kvalitet og passe til børnenes smagsløg. Børnene skal ikke bare spises af de skal have en god oplevelse rundt om bordet. Minimum 75 % økologiske fødevarer gerne mere, målet er 90 %. Varme måltider mindst et par gange om ugen, der hvor det kan lade sig gøre, for at give mulighed for større variation og flere grøntsager. Maden skal passe til børnegruppens sammensætning og kan for eksempel tage særligt hensyn til børn med allergi, halal-spisende og vegetarer. Alle institutioner skal så vidt muligt lave maden selv. Derfor investerer kommunen i køkkener og køkkenfaglige medarbejdere. Det er muligt at nå disse mål i de fleste af Københavns Kommunes institutioner. Du kan være med til at sikre, at de fælles måltider fortsætter.

5 hvad oster OBS om friplads og søskenderabat Hvis du har hel eller delvis friplads til dit barn, gælder denne også for kommunens madtilbud. Det vil sige, at hvis du har hel friplads, betaler du heller ikke for maden, og hvis du har 50 % friplads, betaler du halvdelen af det fulde beløb. Søskenderabat følger på samme måde med i betalingen for maden. maden? Som forælder til et barn i daginstitution kommer du til at betale det samme for, at dit barn får frokost i vuggestuen eller i børnehaven i 2011, som du gør nu. Prisen er 562 kr. pr. måned for vuggestuebørn og 575 kr. pr. måned for børnehavebørn. Prisen dækker både de økologiske råvarer og køkkenmedarbejderens løn. Du kan læse mere om økonomi og takster på For at beregne din reelle merudgift til det fælles måltid, skal du fratrække omkostningen ved selv at lave en madpakke hver dag. Sådan en helt flad én med rugbrødsmadder i økologisk kvalitet koster anslået 270 kr. pr. måned. Det viser Københavns Madhus madpakkeundersøgelse fra efteråret Når du trækker madpakkeprisen fra, kommer de fælles måltider i dit barns daginstitution til at koste ca. 300 kr. pr. måned. Læs hele madpakkeundersøgelsen på

6 OBS Det tager tid at indarbejde gode vaner De vuggestuer og børnehaver, der er mest tilfredse med deres fælles måltider, er de institutioner, der har en tradition for at lave mad og spise sammen. Når det bliver en naturlig del af hverdagen at spise fælles måltider, så opfatter hverken medarbejdere eller børn det som en belastning. Tværtimod! Det fælles måltid og aktiviteten omkring det bliver et gode, de for alt i verden ikke vil undvære. tid Bliver der mere til børnene, hvis vi dropper maden? Der eksisterer en sejlivet myte om, at der bliver mere tid til børnene, hvis forældrebestyrelsen vælger maden fra. Sådan er det ikke. Et nej tak er et fravalg af maden ikke et tilvalg af tid eller penge. Reglerne er klare: De midler, som institutionen får tilført til den fælles mad, skal dække alle udgifter til løn og råvarer i forbindelse med madlavningen. Institutionen skal altså ikke selv bidrage med midler, medmindre den vil noget ekstra. Hvis forældrebestyrelsen fravælger kommunens tilbud, får institutionen ikke midler til det fælles frokostmåltid. Institutionen kan altså ikke spare penge ved at droppe maden. Alle institutioner, der selv producerer mad, får et grundbeløb og et beløb pr. barn det sikrer, at der kan laves mad, også i de små institutioner. Institutioner, hvor der produceres mad i flere køkkener, får et grundbeløb pr. køkken. Institutioner, der får cateringmad, får et fast beløb pr. barn, der dækker udgiften, også tiden til anretning og opvask. I stedet for at bekymre sig om tid, der forsvinder, kan man glæde sig over fælles måltider som en god måde at bruge tiden på. Der er masser af pædagogiske muligheder i aktiviteter som at forberede og spise fælles måltider. Det at anrette maden på fade, servere den for sine kammerater og række, vente, smage og hjælpe hinanden under måltidet tilbyder sunde udfordringer, og det er på ingen måde spild af tid for et barn.

7 øk Hvorfor er det så vigtigt med kener? OBS 90 % af børnene får mad fra eget køkken og flere køkkener er på vej. Det er ikke bare, fordi det er hyggeligt og hjemligt, at der dufter af mad. Det er det naturligvis! Men når institutionerne er glade for at have deres eget køkken, er det, fordi både børn og voksne oplever mad med mange sanser. Følesansen, lugtesansen og synet spiller en mindst lige så stor rolle, som smagssansen gør. Og de sanser kommer i spil, når de små: Ser råvarerne komme ind i huset. Får lov til at være med til at lave maden engang imellem. Får appetitten vækket af duften, der breder sig i løbet af formiddagen. Holder af ham eller hende, der står i køkkenet. I dag går 90 % af børnene i Københavns Kommune i en daginstitution med eget køkken, og Borgerrepræsentationen har afsat 65,7 mio. kr. over tre år til at forbedre nedslidte køkkener og bygge flere nye. Du kan tjekke, om dit barns institution står på ventelisten. Gør den det, skal du være opmærksom på, at muligheden for at få et nyt køkken ryger, hvis forældrebestyrelsen fravælger kommunens tilbud om fælles måltider. Se køkkenlisten på under børnemad Når maden bliver lavet i institutionens eget køkken, er det også let at servere den sådan, som den er tænkt og at tage en snak med det samme om særlige ønsker. Dem, der laver maden, kommer jævnligt på kurser og har viden om børns forhold til mad, kravene til ernæring og de officielle kostråd. Og madmor eller madfar bliver tit en vigtig voksen for børnene.

8 ok Cateringmaden er et tilbud til de institutioner, i alt børn, hvor der ikke er mulighed for at lave maden selv. Menuerne er sammensat, så de passer til børn, og de efterlever en lang række krav til børneernæring. Maden består udelukkende af friske, lødige råvarer, og minimum 75 % er økologiske. Maden leveres fra et privat køkken ud til institutionerne, der har mulighed for at vælge mellem forskellige menuer. Er det at servere cateringmad for børnene? Mange børn og forældre er tilfredse med cateringmaden. Men den er ikke gledet lige let ned alle steder. Et godt eksempel er den integrerede institution Tryk16 på Østerbro. Her var starten præget af frustration og sultne børn. Men en beslutning i ledelsen ændrede billedet på ganske få uger. Beslutningen var enkel: De fælles måltider skulle være noget positivt. Børnene fik en smiley, hvis de var modige og smagte på noget nyt. De voksnes nye tilgang til måltidet og smiley erne vendte fuldstændig børnenes indstilling til maden. Efter at have været modige 3-4 gange begyndte de faktisk at kunne lide den. Nu er børnene stolt med til at anrette og servere maden på skift, og smiley-ordningen er der ikke længere brug for. Eksemplet viser, at der ikke er noget enkelt svar på spørgsmålet, om hvorvidt cateringmaden er god eller dårlig. Det afhænger blandt andet af den indsats, der bliver gjort for, at det fælles måltid bliver serveret i børnehøjde og i en rar atmosfære. OBS Madpakken er bedst til ture Madpakker egner sig til udflugter. Og heldigvis er det også en mulighed at få catering-madpakker på dage, hvor børnene skal ud og opleve verden udenfor. Men for de institutioner, hvor hver dag er en tur i det fri, er det svært at se fordelen ved catering frem for selv at smøre madpakken. Her bliver cateringmadpakken primært en forældreservice og mister den værdi, det fælles måltid ellers bidrager med. Læs hele historien om Tryk16, og se videoen under menupunket Børnemad på

9 Passer maden til mit barn? De fælles måltider er lavet for børn og deres smagsløg og bliver tilpasset den børnegruppe, der er i den enkelte institution. Men at måltiderne er fælles, betyder at individuelle hensyn bliver begrænset til det nødvendige, og at børn vænner sig til at spise andet end deres egne livretter. Måltiderne skal være i tråd med fødevarestyrelsens anbefalinger for børnemad: OBS I de fleste institutioner er % af maden økologisk Det er målet, at 75 % af fødevareforbruget i Københavns Kommune er økologisk inden udgangen af Men de fleste daginstitutioner er allerede nået langt over det mål. Økologi betyder, at maden er fri for unødige tilsætningsstoffer, at frugt, grønt og korn ikke er sprøjtet med pesticider, og at råvarerne er nænsomt produceret og forarbejdet. Det er godt for dit barn og hensigtsmæssigt for vores miljø. Børnene skal blive mætte, og maden skal dække deres energibehov. Fedtenergien i maden matcher de officielle anbefalinger. Maden er varieret og alsidig, og børnene præsenteres for et rigt udvalg af råvarer. Der er rigeligt med frugt og grønt. Med fokus på nærende basisgrønt som kål og rodfrugter. Kød begrænses til det nødvendige. Der serveres indmad, og fisk er på menuen flere gange om ugen. Det søde begrænses, men gøres til en naturlig del af madlavningen eller måltiderne, når det passer i menuen. Brød, gryn, ris og pasta bliver også serveret i de grove og fiberrige udgaver. Og rugbrød fastholdes som en naturlig del af madkulturen. De fælles måltider er altså med til at dække dit barns daglige behov, fx for varieret frugt og grønt, som madpakker har svært ved at byde på. Læs mere om anbefalingerne til børns mad på Har dit barn fødevareallergi, kan du finde reglerne for fritagelse på

10 Hvad med får mit barn videre? At lave mad og spise er at være æstetisk skabende og bruge sine sanser: nyde, føle, dufte og smage - det føjer kvalitet til livet og er grundlaget for gode madvaner, sundhed og trivsel. Katrine Klinken, kogebogsforfatter, kok og formand for Slowfood København Fremtiden er svær at spå om. Men der er ingen tvivl om, at børn, der spiser sammen, lærer af hinanden. Hvis min ven spiser fisk, vil jeg også gerne smage. Derfor er der en god chance for, at dit barn får en bredere smag af at spise fælles måltider med gode venner hver dag. Og den anden vej rundt, kan fælles måltider styrke netværket af gode venner, fordi det skaber samhørighed at spise fælles måltider frem for hver sin madpakke. Det fælles måltid åbner også op for at tale om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan maden er tilberedt, hvordan den føles, og hvordan den smager. Den slags samtaler om mad skaber et større kendskab til forskellige retter og råvarer, en nysgerrighed efter gode smagsoplevelser og en kritisk sans for madens kvalitet, som kan være med til at give dit barn et naturligt forhold til at spise. Alt det, som børnene, ud over sund mæthed, får med sig fra det fælles måltid, kalder vi for maddannelse. Og den er god at have i rygsækken, når dit barn om nogle år på egen hånd skal vælge mellem gadens fast food, supermarkedets færdigretter, hjemmelavet mad og hvad fremtiden ellers byder på af kulinariske muligheder.

11 Hvorfor skal kommunen blande mad? sig i vores Selvfølgelig lærer børn noget, mens de spiser. Vi skal sørge for, at det, de lærer, også rækker langt ind i deres fremtid som en positiv erfaring, der handler om at tage ansvar. Både for maden, for de kammerater, der sidder med ved bordet og for sig selv. Per Schultz Jørgensen, cand.psych, dr.phil og professor i socialpsykologi Københavns Kommune tilbyder Danmarks bedste børnemad. Det er en kommunal beslutning og en satsning på at gøre en indsats, der rækker ind i fremtiden. For eksempel er hvert femte barn overvægtigt, udgifterne til at behandle livsstilssygdomme eksploderer, og den sociale slagside bliver mere og mere markant. Tilbuddet om sunde og bæredygtige fælles måltider for alle byens børn hver dag bidrager til: Bedre kostvaner, der kan hjælpe den enkelte til at tage ansvar for sig selv, sit helbred og sin trivsel og få en sund og glad madkultur. Ordentlig maddannelse, der lærer den opvoksende generation at smage forskel på god og dårlig mad og at vælge det brændstof, som kroppen og hjernen skal bruge for at udvikle sig, koncentrere sig og lære. Øget bevidsthed om at udnytte sæsoner, sikre kort vej fra jord til bord, fremme økologi og servere mere grønt et fornuftigt forbrug af vores fælles ressourcer, så vi belaster miljøet mindst muligt. Investeringen i forebyggelse og folkesundhed kan vise sig at komme tifold igen på lang sigt. Men vejen frem er lige så vigtig. Den skal være fuld af madglæde og livslyst. Vi håber, at du vil med den vej, så vi kan nå i mål med fælles måltider.

12 mad valget Det har været vores intention at bidrage til madkampen med en god portion sund fornuft og sagkundskab, men også med store forhåbninger. Nu er valget nu dit. Du er forhåbentlig klar over, at vi synes, at børn fortjener: Københavns Madhus får opbakning af et såkaldt Børnemadsråd. Du kan møde dem på Københavns Madhus hjemmeside og til forsamlingshus i november Katrine Klinken, børnekogebogsforfatter, kok og formand for Slow Food København Lær at spise godt Frisklavet mad hver dag. Nærkontakt med mange forskellige råvarer. En glad fælles madkultur. Gode kostvaner at spise videre på. Held og lykke med valget. Venlig hilsen Københavns Madhus Per Schultz Jørgensen, cand.psych, dr.phil og professor i socialpsykologi Dejlig mad er en børneret Martin Keller og Ketil Teisen, kendt fra børne-tv Naturpatruljen og Verden for begyndere Børn kan bruge maden til andet end at spise Søren Gundelach, børnehavepædagog, cand.pæd. og chefkonsulent og partner i UdviklingsForum Vi voksne er rollemodeller maden er et glimrende pædagogisk redskab Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring Maden påvirker børns trivsel og sundhed Maria Haugkrogh, cand. pæd og ernæringsfaglig medarbejder, Fødevarestyrelsen Glad mad i børnemaver om Fødevarestyrelsens anbefalinger Ida Husby, ph.d. og leder af Ernærings- og Sundhedsuddannelsen på Ankerhus ved Professionshøjskolen UC Sjælland Fælles måltider giver almen dannelse og madopdragelse Anne-Birgitte Agger, Direktør i Københavns Madhus Københavns Kommunes børnemad er omsorg Milena Penkowa, Professor, hjerneforsker Hjernen bliver hvad du spiser Se mere på

13 BH Formålet med arbejdet i Københavns Madhus er at skabe en sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum. Københavns Madhus skal være med til at sikre, at alle københavnere, der får mad fra kommunen, får AD US et sundt og velsmagende måltid af høj kulinarisk kvalitet - hver gang. De ca måltider, som Københavns Kommune hver dag serverer, skal smage så godt, at maden bliver spist med glæde. Det er måltider, der bliver serveret og spist i vuggestuer, børnehaver, på skoler, børne hjem, i sportshaller, døgninstitutioner, på væresteder, i kulturhuse og i kommunens offentlige kantiner. Se mere om vores virksomhed, projekter, kurser og inspirationsarrangementer på Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V T: E: kontakt@kbhmadhus.dk Udgiver: Københavns Madhus Oplag: 3500 Layout og grafik: Blue Pen Tekst: Tekstheksen