Den narrative familieklasse
|
|
- Hedvig Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er børn med store koncentrationsvanskeligheder, som ofte har forstyrrende, destruktiv eller voldelig adfærd eller anden socialt afvigende adfærd. Børnene trives dårligt i skolen og har problemer med de andre børn i klassen. Der er udviklet mange tilbud til disse børn, som fjerner dem fra de almindelige skoleklasser til særligt tilpassede rammer. Her trives børnene ofte godt, men de har som regel svært ved senere igen at blive integreret i skolens almindelige liv. Mange af tilbuddene kan således få en utilsigtet stigmatiserende effekt, og ofte opstår der også parallelkulturer i specialklasserne, der således ikke nødvendigvis ruster børnene til den almindelige folkeskole. En ny interventionsmodel I Sorø Kommune har vi gennem de seneste to et halvt år udviklet en interventionsmodel til at hjælpe sådanne børn og deres familier. Modellen integrerer narrativ terapi og fler- familieterapi, og ud fra en systemisk tilgang arbejder vi med børnene i deres to primære systemer folkeskolen og familien. Familierne samles i en særlig familieklasse, hvor børn og voksne gennem terapien får mulighed for at benytte deres egen livserfaring som en central ressource i terapien. Udgangspunktet for den narrative metode er, at den historie, vi fortæller om os selv, former os. For at hjælpe familierne væk fra indflydelsen af den problemmættede identitetsfortælling og hen imod en mere positiv historie fokuserer vi især på familiernes viden og færdigheder, som fører til nye skridt og dermed til en anden og mere konstruktiv respons fra omgivelserne. Dette styrker deltagernes oplevelse af at have indflydelse på deres eget liv og er dermed en motiverende faktor i forandringsprocessen. Et andet centralt narrativt aspekt er, at problemer ses som adskilt fra personen. Det er altså ikke personen, der er problemet, men problemet, der er problemet. Når man undlader at opfatte problemet som en personlig egenskab eller 20 PSYKOLOG NYT
2 MODELFOTOS: BAM/SCANPIX I Sorø Kommune hjælper narrative terapiforløb i familieklasse socialt afvigende børn, så de bliver i stand til at være en del af en almindelig folkeskoleklasse. en negativ kvalitet, bliver man i stand til at se, hvilken indflydelse problemet har på personens liv og sammenholde det med vedkommendes intentioner, håb og drømme. Ved at tydeliggøre problemets dynamik og dets konsekvenser bliver det også muligt at se, hvordan den enkelte somme tider er i stand til at forhindre, at problemet tager kontrollen. Dermed kan man etablere en anden og mere nuanceret identitetsfortælling. Vores kombination af narrativ terapi og flerfamilieterapi i familieklasse kalder vi for Den narrative Familieklasse. Familier bakker hinanden op I terapiforløbet samler vi børnene og deres forældre i en familieklasse til et behandlingsforløb, der typisk varer 6-12 måneder. Familieklassen kan rumme otte elever, og deres forældre og er åben tre formiddage ugentlig. Ingen børn må komme i familieklassen uden deres forældre. I familieklassen er der dagligt en runde, hvor børnene læser deres mål og scorer (se boksen) fra sidst, de var i familieklassen. Her spørges til deres oplevelse af skoledagen. Efter runden er der typisk almindeligt skolearbejde, hvor forældrene underviser børnene i det stof, som de ellers skulle have gennemgået i deres stamklasse. Vi bakker forældrene op, hvis der opstår usikkerhed eller konflikter. Når formiddagen i familieklassen er slut, går børnene hen i deres stamklasse. I forløbet bringes familierne konstant i situationer, hvor de bakker hinanden op og kommer med betragtninger på baggrund af egne erfaringer. Vi begynder fx ugen med, at hver forælder fortæller, hvad han eller hun gerne vil have fokus på i den kommende uge. Samtidig beder forælderen en eller flere fra gruppen om opbakning til denne opgave og lytter til forslag fra forældregruppen om alternative handlemuligheder. Det kan fx være hjælp til at gennemføre undervisningen, når barnet modsætter sig det. Eller det kan handle om, at de andre forældre bliver bedt om at anerkende fremskridt og nye initiativer taget af den pågældende forælder. På den måde uddelegeres ekspertisen, og det bidrager til at gøre familierne mere handlekraftige. PSYKOLOG NYT
3 Forståelse mellem forældre og børn Vi ser ofte en positiv effekt, når forældrene øger deres troværdighed over for børnene ved at lade være med at true med konsekvenser, som de ikke magter at gennemføre, og samtidig opfylde det, som de stiller børnene i udsigt. En forælder sagde efter et forløb: Nu bruger jeg ikke længere al min tid på at skændes med mit barn. Skænderierne betød, at jeg mistede lysten til at være sammen med ham. Det var forfærdeligt. Lysten er nu kommet til mig igen, og vi laver ting sammen, som vi begge nyder. Det har også gjort det lettere at være konsekvent, fordi vi lytter mere til hinanden, når vi ikke kun skændes. Når børn og voksne sammen får en forståelse af problemernes indflydelse på dem hver især, deres familie og skolegangen, kan man arbejde med, hvad det foretrukne alternativ kan være, og hvad børnene og deres forældre ønsker for deres liv. Dette skaber et ståsted, hvor forældre og børn kan udvikle en større grad af gensidig forståelse. Nogle gange vælger vi at sætte fokus på temaer i stedet for at gennemføre den traditionelle undervisning. Eksempler på centrale emner, som vi har arbejdet med, er venskaber og vold. Samtale ændrer barnets historie En væsentlig indsats i familieklassen består i at have samtaler med børnene med fokus på at udvikle fyldige historier om deres liv. Barnets dominerende fortælling om sig selv har stor indflydelse på, hvordan det handler. I vores samtaler med børnene støtter vi dem i at vide, hvordan de kommer frem i deres liv, og i at få en tro på, at de har færdigheder og viden til at klare sig. For at belyse problemets indflydelse på barnets liv spørger vi bl.a. til, hvorfor det ikke er blevet værre hvad det er, der har bakket dem op, så de ikke har opgivet. Vi søger her efter, hvad denne fortsatte holden fast i et håb eller afstand over for noget er et udtryk for. Det gør vi, fordi vi tror på, at der bag pinslerne og anstrengelserne gemmer sig noget, der knytter an til nogle af børnenes drømme om, at livet kan være sjovere og rigere. Ved at lytte efter, hvad det er, der ikke bliver udtrykt, men så at sige ligger implicit i ytringen, får vi bl.a. fokus på, hvad barnet bliver adskilt fra, når problemet tager overhånd. Vi oplever ofte, at når børnene kommer til os, har de fået skabt en historie om sig selv, der handler om, at de ikke kan finde ud af deres skolearbejde, hvilket ofte bliver selvopfyldende: Hvorfor høre efter, hvis man ikke kan alligevel!. I familieklassen får børnene meget voksenstøtte, og det hjælper dem til at arbejde med deres skolearbejde. Samtidig understøtter målene også børnene i at kunne lære. Gennem vores narrativt inspirerede spørgsmål bliver det mere tydeligt, hvad børn og forældre gerne vil have at deres liv skal handle om. At få disse perspektiver på ens eget liv giver bedre muligheder for at se nye veje. Eksempelvis blev et af børnene i en samtale opmærksom på, at årsagen til, at hun ikke kunne koncentrere sig, var, at hun altid var ked af det i timerne på grund af uvenskaber med kammeraterne. Da hun begyndte at lytte til kammeraterne og gå væk i stedet for at slå, fik de lyst til at være sammen med hende. Det førte til, at hun oftere var glad i timerne og gjorde erfaringer med, at hun kunne lære. Forældregruppe giver gensidig styrke En gang om ugen holder vi forældregruppe, og hver fjerde uge mødes vi med familien. Her taler vi om alt, hvad der rører sig i gruppen eksempelvis leveregler, parforhold, samkvemsordninger og forældregruppens indbyrdes forhold. Vi mener, at jo større viden forældrene har om de værdier og principper, som ligger bag opdragelsen af deres børn, desto lettere har de ved at handle, som de virkelig ønsker det. Forældrene fortæller os ofte, hvordan de får styrke fra forældregruppen, når de hjælper deres børn og hinanden med at træde ud af problemfortællingerne og ind i et mere nuanceret og rigt landskab. Dette har også betydning for samarbejdet med skolen. I takt med at forældrene oplever, at de har indflydelse på eget liv, begynder de i langt højere grad at indgå i en dialog med skolen om de vilkår, der eksisterer i deres børns hverdag. Oftest medfører det en større gensidig forståelse mellem forældre, barn og lærere, fordi de bliver opmærksomme på hinandens hensigter. Scoreskema fastholder fremskridt Som udgangspunkt for et forløb opstiller barnets klasselærer i samarbejde med forældrene og familieklassen nogle mål, som barnet skal arbejde med under forløbet. Målene opstilles i et scoreskema, som barnet har med i alle ugens timer, både i stamklassen og i familieklassen. Børnene får typisk fire mål, fx: 1) Tage bøgerne frem, når undervisningen starter. 2) Blive siddende på stolen i timen. 3) Blive i aftalte lege i frikvartererne. 4) Overholde reglerne i legene. 22 PSYKOLOG NYT
4 PSYKOLOG NYT
5 Scoreskemaet udfyldes af lærerne første gang, en uge før barnet begynder i familieklassen, så det kan benyttes til evaluering af effekten af opholdet i familieklassen. Barnet udstyres med et tomt skema over alle ugens timer med en liste over dets mål. Efter hvert modul udfylder læreren scoreskemaet. Scoren gives som en reel vurdering af barnets præstation og evalueres dagligt i fællesskab med alle børn og forældre i familieklassen. Her læser barnet sine mål op og gennemgår sine scorer. Herefter er der i de andres påhør en kort samtale mellem psykolog og barn om de færdigheder, barnet udvikler. Scoreskemaet er en måde at tydeliggøre, hvad barnet præcis skal lære for at kunne leve op til kravene i folkeskolen. Med scoreskemaet bliver der skabt en distance til problemerne, så forventninger og handlemuligheder bliver tydelige. Børnene får anledning til at reflektere over, hvilken indflydelse problemerne har på deres skolegang, og eksperimentere med nye måder at handle på og indgå i relationer til klassekammerater, forældre og lærere. En anden vigtig effekt af scoreskemaet er, at læreren anspores til at se efter fremskridt, og dette baner vej for, at barnet i langt højere grad får mulighed for at blive set som andet og mere end et problem. Lærernes opbakning til barnet bevirker også, at forældrene bliver glade, fordi andre kan se, at de gør en indsats, som udvikler deres børn. Hver sjette uge mødes alle parter for at evaluere målene. De mål, som barnet nu håndterer på en god måde, bliver afløst af nye mål. Når barnet tager skridt i retning af at indfri de opstillede mål, bliver det sat ned i tid i familieklassen fra tre til to dage ugentligt. Fortsætter den gode udvikling, bliver barnet sat yderligere en dag ned, hvorefter det afslutter forløbet. Længerevarende effekt Gennem de to et halvt år, familieklassen har eksisteret, har 13 børn og deres forældre gennemgået et forløb, og heraf er de 12 elever vendt tilbage til folkeskolen på fuld tid, mens en elev er fortsat i AKT-klasse. Der er tale om meget forskellige børn, og forløbene har derfor også været meget forskellige i gennemsnit har et forløb varet 11 måneder, men der har været individuelle forløb på både tre og 15 måneder. En evaluering af familieklassen fra foråret 2008 peger på, at op mod to tredjedele af børnene kan forventes at opnå en længerevarende positiv effekt af forløbet. Tendensen er, at effekten er størst for de yngste af børnene (fra børnehaveklasse til og med 2. klasse). Evalueringen tyder dog også på, at en mindre del af børnene senere vil have behov for ekstra opmærksomhed og hjælp, men at dette vil kunne ske, mens de fastholdes i stamklassen. Vi har set, hvordan børnene har lært at håndtere usikkerhed ved at bede om hjælp, når de ikke kan løse et givent problem selv, og hvordan klassekammeraterne har fået mere lyst til at være sammen med dem, fordi de ikke forstyrrer undervisningen og generelt udviser en mere hensyntagende adfærd. Det er primært denne sociale udvikling, der medfører, at børnenes glæde ved at gå i skole øges og dermed lysten til at lære. Også deres evne til at koncentrere sig i timerne øges. Børnenes forældre fortæller, at børnene er blevet mere positive og glade, ligesom forældrene selv gennemgår en positiv udvikling under forløbet. Børnene forlader familieklassen med nye erfaringer om, at de kan modtage undervisning og deltage i læreprocesser på lige fod med deres klassekammerater og bliver derfor mere integrerede i klassen, både socialt og fagligt. I forhold til lærere har børnenes adfærd i flere tilfælde ændret sig fra at være opmærksomhedssøgende eller undgående til at være passende og sund. Sorø Kommune har nu ansat deres egen psykolog, som fortsætter familieklassen. Vores rolle er dermed reduceret til få timer ugentligt at supervisere de ansatte i familieklassen. Christian Kragh-Pedersen, cand.psych., Kragh & Kampmark Jannike Fogh, cand.pæd.psych., Børn & Unge Rådgivning REFERENCER Asen, Eia. Dawson, Neil & Mchugh, Brenda (2004). Flerfamilieterapi, Nye Veje i familiearbejde. København: Hans Reitzels Forlag. White, Michael, co-author Epston, David (1990). Narrativ Means to Therapeutic ends W.W. Norton & Company, London. White, Michael & Morgan, Alice (2006). Narrative Therapy with children and their families. Adelaide: Dulwich Centre Publications. White, Michael (2007). Maps of Narrative Practice. W.W. Norton & Company, London. 24 PSYKOLOG NYT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereFamilieklasse. Få det bedre med at gå i skole!
Familieklasse Få det bedre med at gå i skole! Familieklassen er et -lbud, der henvender sig -l elever fra 0. klasse -l 8. klasse og deres forældre. Målet er, gennem et samarbejde mellem skole og hjem,
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereMISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV
NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereAngst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen
Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereEN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereBørn og Unge med Spiseforstyrrelser
Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til
Læs mereSekundærtraumatisering
Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs merePPR-PsykoLog. Den narrative
Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling
Læs mereFamilieklassen Kobberbakkeskolen
Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereOPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011
OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereDe unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted
De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHver dag er en skoledag
Hver dag er en skoledag Jimmy kommer ikke i skole i dag det er min far, der ringer... Hvorfor er det vigtigt at have fokus på fremmøde? Højt skolefravær kan medføre: Faglige vanskeligheder Trivselsproblemer
Læs merePå Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt
På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereDe unges fortællinger
De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereKursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereSPILLET OM ANSVAR OPDRAGELSE MELLEM SKOLE OG HJEM
SPILLET OM ANSVAR OPDRAGELSE MELLEM SKOLE OG HJEM KONKLUSIONEN FØRST Hvorfor er det ikke mærkeligt, at opdragelsesdebatten dukker op nu? De aktuelle idealer om læring fordrer en utroligt socialt kompetent
Læs mereEVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15
EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereDel 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med
ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereElev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen
Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole
Læs mereOpgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler
Indledning : Så er to år næsten gået, og jeg vil med denne opgave forsøge at sammenfatte nogle af de tanker, udfordringer og ideer, som de to år på RAP kursuset på DISPUK har givet mig. I første års opgaven
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereDelebørn hele børn. børnegruppen.dk
Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereAt give mit barn en Bedste Ven, er den bedste gave, jeg har givet hende
At give mit barn en Bedste Ven, er den bedste gave, jeg har givet hende I samarbejde med: Min datter har brug for at se, at der er andre måder at gøre tingene på end mine - at lære andre værdier og traditioner
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereMed Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet
Læs mereBørns erfaringer er forbundet til rum og rammer
Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse
SMÅ SKOLER - STORE HJERTER SMÅ SKOLER - STORE HJERTER Mål og indholdsbeskrivelse SFO Svanen Andkær Skole Svanen er Andkær Skoles SFO. I Svanen har vi en meget stor bevidsthed om, at børnene er hos os i
Læs mere