Bilagsoversigt til Kriterium 5 Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen

Transkript

1 Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 5 Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag: 5a: Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser (Notat) 5b: Fremtidens Humaniora Strategi og vision for humaniora i perioden (Strategipapir) 5c: Referat af studienævnsmøde 05/2014 (Referat) 5d: Skema til anvendelse i forbindelse med ansøgning om nye VIP-stillinger (Skabelon) 1

2 Bilag 5a Juni 2014 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets udda n- nelser Baggrund: Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser er en del af AAU s samlede kvalitetssikringssystem. Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet definerer, sammen med Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet, de overordnede rammer for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser. I kvalitetspolitikken indgår otte kvalitetsområder, som universitetets uddannelser kvalitetssikres og udvikles ud fra via dels periodiske evalueringer (selvevalueringer) og efterfølgende handlingsplaner, dels via løbende monitorering og opfølgning ved hjælp af en række procedurer inden for hvert af disse kvalitetsområder (jf. universitetets kvalitetsmodel). Nærværende Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser definerer således de overordnede rammer for udarbejdelsen af selvevalueringerne og de tilknyttede handlingsplaner som omdrejningspunktet for universitetets konkrete kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde. Selvevalueringerne samler information inden for de otte kvalitetsområder, der er defineret i universitetets kvalitetspolitik, og skal derfor også anskues i sammenhæng med universitetets procedurer vedrørende løbende monitorering og styring af universitetets eksisterende uddannelser inden for hvert af disse kvalitetsområder. Selvevalueringerne af universitetets enkelte uddannelser og de efterfølgende handlingsplaner udarbejdes i et samarbejde mellem fakulteter, skoler, studienævn og institutter med henblik på systematisk sikring og udvikling af kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser. Selvevalueringerne foretages desuden med inddragelse af undervisere, studerende, aftagerrepræsentanter og eksterne faglige eksperter. Formål: På det overordnede, strategiske niveau, er formålet med selvevalueringerne af uddannelserne at sikre, at alle uddannelser på Aalborg Universitet kontinuerligt udvikles i relation til universitetets gældende strategi, herunder at uddanne højt kvalificerede og engagerede kandidater med gode faglige og sociale kompetencer. På det mere konkrete niveau vedrørende kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser er formålet med selvevalueringerne af uddannelserne at der systematisk indsamles eksisterende viden og skabes ny viden om uddannelsernes kvalitet og relevans. Ved at indsamle og analysere relevante informationer inden for hvert af universitetets kvalitetsområder skabes der, ved hjælp af den systematiske selvevaluering af alle universitetets uddannelser, et overblik over de enkelte uddannelsers styrker og svagheder. 1

3 Bilag 5a Selvevalueringerne skal således sikre solide grundlag for refleksioner vedrørende mulig justering eller videreudvikling af uddannelserne, der skal sikre, at der drages yderligere nytte af uddannelsernes styrker og arbejdes på at minimere deres svagheder. De udarbejdede selvevalueringsrapporter skal udgøre grundlaget for selvevalueringsmøder om de enkelte uddannelser, hvor uddannelsernes interessenter drøfter disses styrker og svagheder med henblik på videreudvikling af deres kvalitet og relevans. Selvevalueringsrapporter og møder har dermed til formål at danne det bedst mulige informationsgrundlag for den efterfølgende udarbejdelse af handlingsplaner vedrørende den eventuelle justering og/eller videreudvikling af de enkelte uddannelser under hvert studienævn. Deltagere i selvevalueringsprocessen I selvevalueringsprocessen deltager følgende parter (disse skal således bl.a. deltage i selvevalueringsmøderne): - Dekanat og fakultetets sagsbehandler - Studieleder og skolens sagsbehandler - Studienævnsformand - Næstformand for studienævnet (studerende) - Studienævn - Institutledelelse - Undervisere 1 - Studerende 1 og/eller dimittender - Aftagerrepræsentant(er) - Ekstern faglig ekspert Processen kort Processen vedrørende udarbejdelse af selvevalueringsrapporter, afholdelse af selvevalueringsmøder, udarbejdelse af handlingsplaner samt den efterfølgende implementeringsperiode løber over en periode på tre år, hvoraf implementeringsperioden udgør de sidste to år. I slutningen af hvert af de to sidste år i perioden udarbejdes en statusrapport vedrørende implementeringen af handlingsplanerne, hvor den afsluttende statusrapport samtidigt vil udgøre en del af afsættet for påbegyndelsen af udarbejdelsen af den næste selvevalueringsrapport, der skal udarbejdes det følgende år. Denne cyklus for selvevaluering af universitets uddannelser er illustreret i figur 1. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1 - Forår: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - Efterår: Handlingsplan År 3 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan 1 Møderne skal være åbne for studerende og undervisere tilknyttet uddannelsen.

4 Bilag 5a Ansvar: Studielederne for de enkelte skoler har det overordnede ansvar for at koordinere og sikre, at proceduren følges, herunder at der udarbejdes selvevalueringsrapporter, afholdes selvevalueringsmøder samt udfærdiges handlingsplaner omfattende alle uddannelser under skolens studienævn. Dekanerne har med sekretariatsbistand fra fakultetskontorerne det overordnede ansvar for fastlæggelse af turnus for selvevaluering af fakultetets uddannelser, udarbejdelse af skabeloner for selvevalueringsrapporter og selvevalueringshandlingsplaner samt for afholdelse af handlingsplansmøder. Ansvaret for at sikre evaluering og revidering af indeværende procedure påhviler Styregruppe for kvalitetssikring og -udvikling. Proceduren skal senest evalueres i december 2014.

5 Bilag 5a Processen i detaljer: År 1 Selvevaluering og udarbejdelse af handlingsplan Udsendelse af tidsplan samt skabeloner Februar 2 : Fakultetet udarbejder og fremsender en tidsplan for processen og en skabelon for udarbejdelse af rapport for selvevaluering samt for handlingsplan til studielederen og studienævnsformanden. Selvevaluering Marts -maj: Studienævnsformanden skal i samarbejde med studielederen på baggrund af den af fakultetet udsendte skabelon udarbejde en kort selvevalueringsrapport for hver uddannelse (en uddannelse = en studieordning). Rapporten skal som minimum indeholde en beskrivelse og analyse af relevante indikatorer inden for hvert af universitetets otte kvalitetsområder: - Nøgletal vedr. uddannelsernes kvalitet - Undervisningens og studiemiljøets kvalitet - Dialog med dimittender - Dimittendernes beskæftigelse - Dialog med aftagere og censorkorps - Uddannelsernes forskningsdækning og miljøer - Undervisningsaktiviteterne på uddannelserne - Undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling 1. maj: Udkast til selvevalueringsrapporten skal være færdigt. Maj: Selvevalueringsrapporterne drøftes i studienævnet, hvorefter studienævnsformand og studieleder sikrer tilretning af rapporten i relevant omfang. Selvevalueringsrapporten er endelig, når studielederen vurderer, at den er af en tilfredsstillende kvalitet til at kunne sikre, at uddannelserne kan drøftes på et veloplyst grundlag på det efterfølgende selvevalueringsmøde, hvor der udover interne parter fra universitetet også deltager eksterne parter. Studielederen sikrer, at den endelige rapport sendes til de interessenter, der inviteres til selvevalueringsmødet, herunder dekanat og fakultetets sagsbehandler. August: De færdige selvevalueringsapporter skal danne baggrund for et selvevalueringsmøde om uddannelsen, hvor uddannelsens relevante interessenter deltager (se indeværende procedures afsnit Deltagere i selvevalueringsprocessen. Rapporten skal danne grundlag for en nærmere drøftelse og evaluering af uddannelsen. I drøftelsen skal som minimum indgå: en vurdering af den enkelte uddannelse som helhed ud fra selvevalueringsrapporten en vurdering af effekten af tidligere igangsatte indsatser beskrevet i selvevalueringsrapporten analyser af problemstillinger på baggrund af selvevalueringsrapporten drøftelse af relevante handlinger på baggrund af konklusionerne fra selvevalueringsrapporten, der eksempelvis kan omfatte konkrete muligheder for justering af uddannelsens tilrettelæggelse eller videreudvikling af uddannelsen fagligt og pædagogisk internationalisering. Der skal udarbejdes et referat på baggrund af selvevalueringsmødet. Referatet skal godkendes af alle 2 På fakulteter der finder det hensigtsmæssigt at selvevalueringerne fordeles hen over året, evt. pga. mængden af uddannelser, startes processen op igen ca. 1. oktober med tilsvarende frister for de øvrige aktiviteter. Det skal fremgå af fakultetets turnusplan for selvevaluering hvilket tidspunkt på året, uddannelserne skal gennemføre selvevalueringen.

6 Bilag 5a mødedeltagere. Såfremt det anses for hensigtsmæssigt, og der er tale om beslægtede uddannelser, som udbydes indenfor skolen og/eller studienævnet kan et antal på op til fem uddannelser evalueres på det samme selvevalueringsmøde (der i så fald forlænges tidsmæssigt). Udarbejdelse af handlingsplan September - oktober: På baggrund af selvevalueringsrapporten og selvevalueringsmødet udarbejder studielederen i samarbejde med studienævnsformanden og næstformanden for studienævnet en handlingsplan for studienævnet (som skal omfatte alle studienævnets uddannelser), der kort beskriver eventuelle overordnede/strategiske tiltag og/eller konkrete handlinger der skal igangsættes på tværs af flere uddannelser, dels hvilke handlinger, der skal iværksættes for de enkelte uddannelser (herunder eksempelvis studieordningsrevisioner eller semesterbeskrivelser for de enkelte uddannelser). Studielederen er ansvarlig for, at handlingsplanen er koordineret ift. universitetets, fakultetets og de involverede institutters relevante strategier. November: Studienævnet behandler årets studienævnsrapport for studienævnets uddannelser (jf. Procedure for studienævnsrapporter), hvorefter studielederen på denne baggrund i relevant omfang justerer handlingsplanen. Det færdige udkast til handlingsplan for studienævnets uddannelser sendes derefter til fakultetet. Handlingsplansmøde med dekanatet November/December: Handlingsplanerne skal danne udgangspunkt for et handlingsplansmøde. Fakultetets kvalitetssikringsmedarbejder indkalder til og afholder møde med deltagelse af dekanat, studienævnsformand, studieleder samt institutleder(e). Mødet har til formål at sikre sammenhæng og koordination i den uddannelsesstrategiske retning på alle niveauer i organisationen samt endeligt aftale ansvarsfordeling og milepæle for de i handlingsplanen beskrevne handlinger. Eventuelle nye tendenser i årets studienævnsrapport drøftes i sammenhæng med handlingsplanen for studienævnet. Mødets konklusioner udmøntes i en eventuel justering af det konkrete studienævns handlingsplan, hvorefter handlingsplanen sendes til fakultet og dekanat til endelig godkendelse. Fakultetets sagsbehandler udarbejder et referat på baggrund af mødet og sikrer, at eventuel aftalt opfølgning og den tilknyttede ansvarsfordeling fremgår af referatet. Sammen med dekanatet og i forlængelse af det /de afholdte møder sørger fakultetskontorets kvalitetssikringsmedarbejder for at orientere ledelsessekretariatet om at møderne er afholdt, hvorefter rektoratets Ledelsessekretariat sørger for at dagsordenssætte en samlet status for fakultetets selvevaluerede uddannelser på et direktionsmøde. Uddannelsesberetning til direktionen Januar: Dekanen drøfter efterfølgende det samlede billede for alle uddannelser, der samme år er blevet selvevalueret under det enkelte fakultet med direktionen; det vil sige både de overordnede og generelle tendenser samt eventuelle relevante udfordringer og problemstillinger på de enkelte uddannelser, som det vurderes relevant at orientere direktionen om. Denne uddannelsesberetning på baggrund af årets

7 Bilag 5a selvevalueringshandlingsplaner udarbejdes og gives ved hjælp af en skabelon udarbejdet af Ledelsessekretariatet. År 2 - Status på implementering af handlingsplan Status på implementeringen af handlingsplan Oktober/November: Studielederen udarbejder en statusrapport vedrørende arbejdet med handlingsplanen som behandles i sammenhæng med den årlige studienævnsrapport på et studienævnsmøde i november. Studielederen sender statusrapporten vedr. selvevalueringshandlingsplanen samt en status vedr. studienævnsrapporten til fakultetet og dekanatet senest ved udgangen af november måned (Jf. Procedure for studienævnsrapporter). December: Dekanatet indkalder studieleder og studienævnsformand til et møde, hvor statusrapporten og studienævnsrapporten drøftes og eventuel opfølgning aftales (jf. universitetets Procedure for studienævnsrapporter). Studielederen justerer i samarbejde med studienævnsformanden efter mødet med dekanatet eventuelt handlingsplanen på baggrund af erfaringerne fra det første års arbejde med implementeringen samt data fra studienævnsrapporten. Såfremt handlingsplanen justeres, sendes den til dekanatet, fakultetet, studienævnet og institutledelsen til orientering inden udgangen af december måned. År 3 Afsluttende status på implementering af handlingsplan Afsluttende status på implementeringen af handlingsplan Oktober/November: Studielederen udarbejder en afsluttende statusrapport vedrørende arbejdet med handlingsplanen som klart beskriver de konkrete realiserede forandringer og tiltag for hvert punkt i handlingsplanen. Den afsluttende statusrapport behandles i sammenhæng med den årlige studienævnsrapport på et studienævnsmøde i november. Studielederen sender statusrapporten vedr. selvevalueringshandlingsplanen samt en status vedr. studienævnsrapporten til fakultetet og dekanatet senest ved udgangen af november måned (Jf. Procedure for studienævnsrapporter). December: Dekanatet indkalder studieleder og studienævnsformand til et møde, hvor statusrapporten og studienævnsrapporten drøftes og eventuel opfølgning aftales (jf. universitetets Procedure for studienævnsrapporter), herunder nøgletal og kvalitetsområder, der skal indgå i næste selvevalueringsrapport for studienævnet. Udarbejdelsen af denne påbegyndes i februar det følgende år, hvor processen gentages jf. den ovenfor beskrevne proces for: År 1 - selvevaluering og udarbejdelse af handlingsplan.

8 Bilag 5b Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden

9 Bilag 5b Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden Strategien og visionen for det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet vil videreudvikle et ressourcebevidst humaniora, der leverer ydelser, som på overbevisende måde dokumenterer, at kompetencer inden for humanistisk forskning, uddannelse og videnspredning udgør en afgørende kilde til værdiskabelse, forandring og udvikling af det danske og internationale samfund. Målet er et nyttigt, livfuldt og fremtidsorienteret humaniora, som reflekterer og opfanger samfundsmæssige behov, og som både er tro mod sit eget videnskabelige grundlag og i stand til at overskride sin egen sfære.

10 Et humaniora, som har vilje til fordomsfrit samarbejde med andre vidensområder, aktører og kompetencer, og som har en parathed til at overskride geografiske og andre barrierer og derved udvikle sig som et netværksfakultet, hvor uddannelses- og forskningsmæssige netværk og partnerskaber regionalt, nationalt og internationalt spiller en afgørende rolle. Bilag 5b

11 identitetsudsagn humaniora på Aalborg Universitet er kreativitet, kritisk erkendelse og begejstring vi fremmer kommunikations-, lærings- og menneskekundskab vi producerer kulturforståelse vi udvikler menneskelige, sproglige og æstetiske energikilder vi uddanner til globaliseringens og informationsteknologiens tidsalder. Værdier Vi lægger vægt på nytte samarbejde at bryde grænser glæde virtuositet. Bilag 5b

12 mission Vision Bilag 5b Vores mission er at udvikle humanistisk forskning, uddannelser og samarbejdsrelationer, så de forbliver excellente, relevante og fremadrettede. Sigtet er at udvikle menneskers refleksive og kreative adfærds- og kommunikationspotentiale at øge (inter-)kulturel forståelse og mangfoldighed i oplevelses-, erfarings- og læringsmuligheder at forbinde teoretisk og analytisk kompetence med æstetisk, konstruktiv og produktiv formåen. Humaniora på Aalborg Universitet er et netværksfakultet, der har høj kompetence i at interagere og samarbejde med de aktører, som fremmer kultur-, kommunikations- og menneskekundskab. Visionen er at videreudvikle et åbent og attraktivt, globalt orienteret forsknings- og læringsmiljø på internationalt niveau at forskning, uddannelse og videnspredning indgår i tæt samspil at blive et arbejdsfællesskab præget af læringsog uddannelsesmæssig innovation, internationalt udsyn, kreativitet, humoristisk sans og begejstring, samt respekt for holdninger og videnskabelige dissenser fortsat at udvikle en uddannelsesportefølje, hvor etik, samfundsansvar og uddannelse af kritiske og konstruktive studerende er i højsædet.

13 Strategiske mål for Humaniora i perioden Bilag 5b Strategiske mål for Det Humanistiske Fakultet som helhed Rammer der fremmer Vi ønsker et fakultet med en effektiv, samarbejdende og fleksibel administration, der understøtter fakultetets formål og aktiviteter. Vores opgave er at sikre organisationen, så den er hensigtsmæssig og robust nok til at klare fakultetets opgaver og udfordringer, herunder at bevare og udbygge medarbejdernes engagement og motivation, samt at skabe grobund for bottom-up-initiativer. Vi skal videreudvikle campusmiljøerne i Kroghstræde, Ballerup, Esbjerg og City campus i indre by i Aalborg med henblik på at etablere gode, moderne og tidssvarende lærings- og forskningsmiljøer for studerende og ansatte, herunder at integrere laboratorier og ikt-faciliteter, så alle medarbejdere og studerende kan beherske et virtuelt samarbejde. Vi ser forskning, undervisning og formidling/samspil som komplementære størrelser, således at videngrupper og forskningsmiljøer besidder en høj grad af ansvarlighed over for uddannelsessiden, og således at undervisningen organiseres på måder, der fremmer studerendes inddragelse i forskningsprojekter. Vi vil skabe rammer, der giver klarhed i forhold til procedurer, processer, arbejdsgange, regler og rettigheder og derved sikre, at fakultetets medarbejdere både kan navigere i en dynamisk og til tider presset hverdag og samtidig finde det overskud, der kan befordre humanioras udvikling. Der vil blive indført administrative værktøjer til støtte for kvalitetsudvikling og en effektiv og transparent organisation. Vi skal derudover have øget fokus på arbejdsgange og arbejdsdelinger mellem fakultet, institutter og skoler, men også de enkelte administrationer med henblik på at standardisere og effektivisere det administrative arbejde, øge den enkelte medarbejders arbejdsglæde og nedbringe risikoen for stressbelastninger (se også pkt ). Alt i alt vil vi skabe et fakultet, som er bygget op omkring velfungerende netværk internt og eksternt.

14 Bilag 5b Vores målsætning er derfor at udvikle et netværksfakultet, hvor vi, ved at have den rette teknologi, organisation og kommunikation, skaber dynamiske samarbejder og bygger bro, både internt i den enkelte afdeling, men også mellem fakultetets forskellige afdelinger, miljøer og adresser i Aalborg, Esbjerg og Ballerup. udvikle fakultetets fysiske rammer og etablere gode, moderne og tidssvarende lærings-, forsknings- og administrationsmiljøer. styrke samspillet mellem forskning, undervisning og formidling. sikre et moderne iktunderstøttet humaniora.

15 Strategiske mål Bilag 5b for forskning Forskning der gør en forskel Vi vil sætte fokus på at udvikle en klar og innovativ forskningsprofil, der er baseret på et højt fagligt niveau. Vi skal i den henseende gå foran i at indtænke den humanistiske forskningsprofil i forskningsprojekter på tværs af fagdiscipliner og forskningsområder. Vi vil gennem fremme af synergi og samarbejde mellem forskning og undervisning være med til at udvikle den tværdisciplinære og problemorienterede tilgang. Vi vil herigennem skabe internationale fyrtårne samt sikre aktive, markante forskningsmiljøer inden for alle fakultetets uddannelsesområder. Vi vil også skabe rammerne for udvikling af den enkelte forsker og forskningsleder samt af forskningsmiljøerne, herunder sikre at semesterplanlægningen skaber reelle frirum til forskningsarbejde.

16 Bilag 5b Vores målsætning er derfor at understøtte forskning, der bygger på en tværdisciplinær og problemorienteret tilgang. støtte udviklingen af en innovativ forskningsprofil kombineret med et højt fagligt niveau. udvikle fremtidens forskningstalenter, -miljøer og -ledere.

17 Strategiske mål Bilag 5b for uddannelse Uddannelser til tiden Vi ønsker at skabe et innovativt undervisningsmiljø baseret på en tværdisciplinær og problemorienteret tilgang. Undervisningsformen samt studie- og læringsmiljøet skal opfange og imødekomme nye generationers behov i mødet med de akademiske krav og samtidig sikre, at givne kvalitetskrav overholdes. Vi vil aktivt bidrage til opfyldelsen af den almene samfundsmålsætning vedrørende højere uddannelse, herunder ikke mindst målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Derudover skal den generelle positive udvikling i de studerendes gennemførselsfrekvens ikke blot fastholdes, men fortsat øges. Vi skal sikre en fortsat udvikling og konsolidering af uddannelser til tiden, dvs. uddannelser, der opfylder vidensamfundets behov, og som animerer de studerende til et effektivt studium. Dette skal gøres med øje for de studerendes diversitet og forskellige behov.

18 Bilag 5b Vores målsætning er derfor at understøtte, at undervisningen bygger på en tværdisciplinær og problemorienteret tilgang. udvikle, videreudvikle og konsolidere uddannelser til tiden, som imødekommer og opfanger diversiteten af forskellige samfundsgruppers behov. sikre, at den problembaserede projektarbejdsform samt studie- og læringsmiljøet opfanger og imødekommer diversiteten af studerende.

19 Strategiske mål Bilag 5b for samarbejde og formidling Innovation og kommunikation Vi ønsker at styrke humanioras synlighed og profil. Vi vil sætte fokus på de humanistiske ideer og værdier og deres almene nytte. Desuden skal vi via innovation og samarbejde sikre en stærk profil og anerkendelse i offentligheden. Vi mener, at en stærk og innovativ kommunikationsstruktur er en grundlæggende præmis for opbygningen af et velfungerende netværksfakultet. Derfor skal udformningen og implementeringen af en kommunikationsstrategi bidrage til at sikre kommunikation og samarbejde på tværs af undervisnings,- forsknings- og administrationsmiljøer.

20 Bilag 5b Vores målsætning er derfor at udvikle en platform for humanioras bidrag til samfundsmæssig innovation. styrke og udvikle strategiske eksterne samarbejder. styrke humanioras offentlige profil.

21 Strategiske mål Bilag 5b for internationalisering og globalisering Samarbejde uden grænser Vi ser internationale og nationale partnerskaber på tværs af institutioner og sektorer som en væsentlig drivkraft og et mål, så humaniora med sin særlige profil kan bidrage til at skabe yderligere værdi for forskning, uddannelse, lokal og global udvikling samt formidling. Vi vil derfor gøre en aktiv indsats for at oparbejde aktive samarbejder med andre universiteter af høj kvalitet, hvor et samarbejde kan styrke fakultetets forskning og uddannelse. Vi vil styrke internationaliseringen og de multikulturelle aspekter inden for alle uddannelser, herunder facilitere, at et stigende antal studerende tager på studieophold i udlandet, samt skabe et levende internationalt miljø for både danske og udenlandske studerende.

22 Bilag 5b Vores målsætning er derfor at styrke internationalisering og globalisering af humaniora gennem strategiske samarbejder med udvalgte innovative universiteter i verden. systematisk indarbejde en international dimension i uddannelserne, herunder systematisere udveksling med samarbejdsuniversiteter. udvikle særlige eliteforløb som joint degree og double degree med samarbejdsuniversiteter.

23 Strategiske mål for arbejds- og studiemiljø Bilag 5b Godt arbejdsmiljø skaber positiv udvikling Vi vil på baggrund af resultaterne fra APV-undersøgelsen fastholde tilpasningen af arbejdspres og arbejdsmængde som et vigtigt indsatsområde. Fakultetets medarbejdere befinder sig i dynamiske omgivelser præget af mange forandringer og tiltag, og dette præger hverdagen for alle ansatte. Der skal derfor gøres en særlig indsats for at få skabt gode arbejdsbetingelser og et godt arbejdsmiljø. Optag af studerende har desuden været stigende de seneste år, og organiseringen af studier og omgivelser skal følge udviklingen, så vi sikrer forskningsniveauet og de studerendes vilkår. Vi vil rekruttere excellente forskningstalenter og forskere, der vil bidrage til fremtidens humaniora. Det er ligeledes vigtigt at rekruttere teknisk og administrativt personale, som kan bidrage til den positive udvikling og være med til at sikre et innovativt, tværfagligt og velfungerende humaniora. Dette skal ske ved hjælp af et godt omdømme, gode karriereveje, god rekrutteringspolitik og velfungerende servicefunktioner for de ansatte. Vi vil arbejde med kommunikation, tillid og medindflydelse på alle niveauer og med at skabe gennemsigtighed omkring beslutninger i organisationen. Målet er at opbygge et arbejds- og studiemiljø på fakultetet, der bygger på inklusivitet, mangfoldighed, anerkendelse, dynamik, glæde, energi og fællesskab.

24 Bilag 5b Vores målsætning er derfor at styrke og videreudvikle et attraktivt arbejds- og studiemiljø, som er i overensstemmelse med det humanistiske fakultets grundlæggende værdier. fortsat tiltrække og rekruttere fremragende videnskabelige og administrative medarbejdere. arbejde for diversitet og ligestilling blandt alle personalegrupper.

25 Bilag 5b

26 Bilag 5b Implementering Der vil blive afholdt workshops dedikerede til hvert strategisk tema. Fakultetsledelsen udpeger relevante deltagere (TAP-VIP) til disse workshops, og der vil efterfølgende blive nedsat et implementeringsudvalg per tema. På baggrund af de strategiske overvejelser og arbejdet på disse workshops skal der udarbejdes en rapport og handlingsplan for hvert strategisk mål. Fakultetskontoret sekretariatsbetjener udvalgene. Workshops Rammer der fremmer Forskning der gør en forskel Uddannelser til tiden Innovation og kommunikation Samarbejde uden grænser Arbejds- og studiemiljø.

27 Bilag 5b hum.aau.dk

28 Bilag 5c Referat af studienævnsmøde 05/2014 Onsdag den 21. maj 2014, kl I N S T I T U T F O R K O M M U N I K A T I O N H U M A N I S T I S K I N F O R M A T IK N Y H A V N S G A D E A A L B O R G P I A A M T O F T T A M T O F H U M. A A U. D K H U M I N F. A A U. D K Deltagere VIP (stemmeberettiget) Til stede Afbud Kommentar Dennis Jim Frederiksen (DJF) Kommer kl 13 Hanne Westh Nicolaisen (HWN) København Jens F. Jensen (JFJ) Tom Nyvang (TN) - Formand Tove Arendt Rasmussen (TAR) VIP suppleanter Gorm Larsen (GL) København Martin Mølholm (MM) Studerende (stemmeberettiget) Anders Hertzberg (AH) Julie Kathrine Schaumann (JKS) - København Line Møller Eriksen (LME) - Næstformand Mette Hjorth Lausen (MHL) Stine Lund (SL) Studieleder (observatør) Falk Heinrich TAP (observatører) Eva Althoff Bengaard (EAB) Jette Due Nielsen (JDN) Julie Poulsen (JP) Karin Jensen (KJ) København Lone Nørstad (LN) -København Louise Mette Møller (LMM) Pia Amtoft (PA) Pia Knudsen (PK) Stine Vejen (SV) Winnie Borup Ritterbusch (WBR) Studievejledning (observatører) Daniel Aasdal Clark (DAC) København Emilie Wils Raagevang (EWR) - København Kristian Sigh (KS) Liva Johanne Ehler Molin (LJEM) Mia Ravn Bach (MRB) København Sandra P.R. Jensen (SPRJ)

29 Bilag 5c Dagsorden/referat Pkt. Emne Bilag Orientering Debat Beslutning Kan du ikke åbne filerne i dagsordenen, er de tilgængelige i studienævnets fælles mappe: \\id.aau.dk\studies\hum_sn-huminf 1 Godkendelse af dagsorden Pkt 8 udvides med kvalitetsudvikling. 2 Godkendelse af referat af mødet den 30. april 2014 Referat pdf Godkendt. 3 Meddelelser fra Aalborg v/tom: a. Akkrediteringsinstitutionen har meddelt at akkrediteringsrapporterne kommer torsdag d. 15. maj med hørringsfrist d. 30. maj (rapporten/erne fremsendes til studienævnet til orientering) b. It-vest har bevilget kr til indkøb af datavisualiseringsværktøjet Tableau c. Der er sat gang i proceduren for frafaldstruede. For HumInf Aalborg gælder, at 89 er på den første liste (heraf 79 røde og 10 gule) For HumInf København gælder, at første liste har 86 navne (heraf 80 røde ). Gult trafiklys betyder, at den studerende mangler mere end 5 ECTS og mindre end 16 ECTS i forhold til det forventede. Rødt trafiklys betyder, at den studerende mangler 16 ECTS eller mere i forhold til det forventede. Listerne skal i første omgang renses i studiesekretariaterne. Efterfølgende skal alle gule modtage mail med tilbud om vejledning og alle røde skal indkaldes til studievejledende samtaler. d. Seminar for underviserne på vores uddannelser af afholdt. Der blev blandt andet diskuteret videnskabsteori og akadememisk dannelse. Der afholdes til efteråret workshops om videnskakbsteori med henblik på videreudvikling af denne del af vores uddannelser. Ingen yderligere meddelelser. 4 Meddelelser fra København v/gorm: a. Der er ansat en ny sekretærvikar pr 1/6: Karina Ingemann. Karin Jensen er blevet fastansat. b. Institut for Læring vil i det kommende semester lægge markant færre timer på Kommunikation (1500 timer mod 2700 i dette semester). Det betyder, at der bliver et større behov for eksterne lektorer; undervisningslektorer/adjunkter er her et stort ønske, men det er i første omgang afvist. Ingen yderligere meddelelser. 5 Meddelelser fra CAT-skolen v/falk/winnie: a. TAP-gruppen i Aalborg, instituttet og vidensgrupperne ELL, Mattering, CE og MÆRKK fraflytter hhv. Friis og Nordkraft til sommer. Selve flytningen starter d. 4. juli. I samarbejde med Instituttet har CAT skolen arbejdet på øget vidensdeling i TAP-gruppen. I Rendsburgsgade 14 oprettes et fælles sekretariat for HumInf og ArT med åbningstid om formiddagen. Derudover kommer Jette, Pia og Eva til at vidensdele med sekretæren for Musik. Ingen yderligere meddelelser. 6 Udspil fra studieteknikarbejdsgruppen opfølgning v/dennis (Udsat fra sidste møde) Udsættes. 7 Semesterevaluering - Efterår 2013 v/tom og Winnie (Udsat fra sidste møde)

30 Bilag 5c Pkt. Emne Bilag Orientering Debat Beslutning Semesteropsamling efterår tabel25 Ankerlærerrapporterne findes i studienævnets mappe: \\id.aau.dk\studies\hum_sn- HumInf\2013\Semesterevalueringer\Efterår\Ankerlærerrapporter og er desuden vedhæftet som bilag i mødeindkaldelsen. Fordeling af Evalueringsrapporterne mellem studienævnets medlemmer: Fordeling - Semesterevalueringer Handlingspunkter er anført under gennemgangen af hver enkelt evaluering. 1. semester København: De nye studerende ønsker mere dybdegående information fordelt over længere tid. De kan ikke rumme al information på de første dage. Helt basalt videnskabsteori, skal præsenteres. Studiehåndbogen er rigtig god og meget overskuelig. I Aalborg, flettes P0 og pbl sammen fremover dette anbefales også i København. Det er lykkes at få de studerende til at læse mere end årgange tidligere. SN vil gerne tage disse gode erfarringer med videre. 3. semester BAIT: Der påpeges at logistikken mht. skema, er temmelig problematisk. Der ud over er der problemer med lokalebookninger. I de nye faciliteter bliver der færrere grupperum, men vi kan opfordre de studerende til at gå eksternt. Tutorerne skal sætte sig ind i og introducere evt. eksterne muligheder for arbejdspladser. SN bliver bedt om at forholde sig til om det vil være muligt at få stillet en tidligere studerende til rådighed til næste gang det skal planlægges. Dette bevilliges af SN. 3. semester København: Det er nødvendigt at iværksætte en forventningsafklaring, så de studerende får mere klarhed over hov rmeget vejledning de kan forvente, på hvilket niveau osv.. Dette bliver gjort i studiehåndbogen. Moodle er en anden problematik, hvilket Moodle/ITS også er i gang med at forbedre. I studiehåndbog skal der indskrives at der forventes et fornuftigt niveau i engelsk. Af semesterbeskrivelserne, skal der fremgå at der ligeledes forventes et basalt kendskab til IT værktøjer. 3. semester Aalborg: Prøvebestemmelser i forhold til tilvalgsbachelorer er et aktionspunkt i denne evaluering. Dette tages op på et senere sn møde med henblik på en mindre studieordningsændring. Vil gerne have en generel debat om kommunikationen på studiet. Moodle vs. Facebook. Her vil man gerne have en analyse af hvorfor det kan være at kommunikationen via FB fungerer bedre end kommunikationen på Moodle og så føre dette over til Moodle. Kursuslitteraturen skal være en del af pensum. Alt projektmodulsmateriale ER pensum. Der ønskes respons på reflektionsopgaver. De studerende kan afløse ved tilfredsstillende deltagelse eller en 3 dages skriftlig opgave. SN opfordre de kursusansvarlige til at ændre designet af forløbert, så de studerende får feedback. 5. semester Aalborg: Der har været udfordringer i samarbejdet med nogle af de eksterne rekvirenter, men dog meget stor tilfredshed generelt. De studerende efterlyser tidligere undervisning i projektledelse og styring særligt konkrete værktøjer. Dette kunne evt med fordel placeres på et tidligere semester, hvor bla værktøjerne bliver præsenteret. Forslag om at præsentere projektstyringsværktøjer i PBL på 1. semester. Vi afventer studieteknik gruppens udspil til næste møde. De studerende har svært ved at se og forstå en helhed blandt de tre moduler - dette skal formuleres klarere. Der er et max sideantal i studieordningen denne skal overholdes og præciseres overfor vejlederne. Skal de studerende der har klaret sig bedst i forhold til en rekvirent belønnes i form af en lille præmie? Er det ankerlærerne eller modulansvarlige der har det store træk i forhold til rekvirenterne? Denne evalueringen er gennemført efter sidste modul. Der kunne med fordel gennemføres en evaluering

31 Bilag 5c Pkt. Emne efter hver af de tre moduler. SN beslutter at fastholde praksis omkring faste grupper, og der skal tungtvejende grunde til at kunne dispensere herfor. De studerende er i første omgang negative over disse faste grupper, men ender semesteret possitivt. Det er vigtigt at de studerende er i stand til at tilpasse sig. Bilag Orientering Debat Beslutning 5. semester København: Samme procedure omkring grupper, som i Aalborg. 7. semester, Info.vid. Aalborg: Hjemmesiden skal opdateres. 7. semester, Info.vid. København: Der skal præciseres at uddannelsen forgår på engelsk. Der foreslåes dog at det evt. kunne være valgfrit om man ønsker at skrive på engelsk. Det vil dog kræve nyakkreditering af uddannelsen, som lovgivningen aktuelt ser ud. Datafangst har været vanskeligt at bruge i projektet. Manglende oversigt over grupperum et bookingssystem foreslåes, men som situationen er nu skal vi lige finde ud af hvordan og hvorledes lokalerne bliver fordelt blandt institutterne. Studiemiljøgruppen har dette på dagsorden i morgen skolen bærer det ligeledes videre til studiemiljørådet AAU CPH. Der foreslåes litteratur i APA stil. 7. semester, kommunikation Aalborg: Har den udfordring at der er flere vidensgrupper inde over hver projektmodul. Det er et krav at der fremover SKAL være en modulkoordinator. Der skal nedsættes en gruppe som efterser implementeringen af 7. semester: Tove Arendt, Anders Bonde, Anders Horsbøl, Dennis Jim Frederiksen og Gorm Larsen. Det store optag af studerende med en anden baggrund end hum.inf. er en problemstilling. Her kan der laves et kompendie til hjælp til disse studerende. I forhold til kravene omkring disse optag se under pkt semester, kommunikation København: Her fremhæves der også at største parten kommer ude fra og foreslår nu at der laves et slags forløb, for disse studerende til at indhente vores egne studerende. Der anbefales ligeledes læsegrupper og intro til pbl. SN foreslår en klynge af disse eksterne som får tildelt flere vejledertimer. 7. semester, IDM - Aalborg: God kombination. Udfordring i forhold til fysiske faciliteter. Der foreslåes et udvalg der kan arbejde med disse problematikker. Der nedsættes et udvalg der skal refordele rummene og udnytte dem mere optimalt. Jens F forsøger at sammensætte en sådan gruppe. Teknisk forvaltning rykkes igen. 7. semester, Opl.design: Valgfagene er blevet kritiseret for at være skemalagt over 3 uger, hvilket er for længe. Dette bl.a. fordi uge 42 (ferieugen) var med heri. Fremover skal vi undgå at få kapslet uge 42 ind i forløbet. Valgfag fremover på 7. semester skal placeres på fredage. Moodle er ujævnt og dette forventes udglattet med et par moodle-cleanere, som skal sørge for at tingene bliver lagt de rigtige steder, således der er ensartethed. 7. semester, Info, ark: Lidt flere øvelser, ensretning, koordinering, men ellers stor tilfredshed. 9. semester, Info.vid. København: Ingen yderligere bemærkninger 9. semester, kommunikation Aalborg: Der er lidt omstillingsvanskeligheder når de studerende kommer fra praktikken, hvilket vi skal være opmærksomme på, på det nye 9.semester og i forhold til at hoppe direkte tilbage til specialeskrivning. 9. semester, kommunikation København: Ingen yderligere bemærkninger Mediefag: TN spørger Jørgen Riber, hvad det præcist er han ønsker. 8 Kvalitetsudvikling, adgangsbegrænsninger BA og kandidatuddannelser samt bæredygtig drift af små fag. v/tom SN er af fakultet blevet bedt om at forholde sig til dels yderligere adgangsbegrænsning på bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne samt retskravet vedr. optag på kandidatuddannelserne i lyset af den høje dimittendarbejdsløshed. SN bedes ligeledes forholde sig til driften af små uddannelser.

32 Bilag 5c Pkt. Emne Bilag Orientering Debat Beslutning Brev vedr dimensionering af udd EAB referent: Dekanen og rektor har aftalt adgangsbegrænsning på 130 [teknisk rettelse: tallet er 120] studerende i Aalborg og 70 studerende i københavn Dette med øjebliklig virkning. Begrænsningen skyldes, at universitetet nu arbejder meget aktivt med dimensionering. I den forbindelse er VIP-dækning af undervisningen og dimittendernes beskæftigelsesgrad helt væsentlige pejlemærker. Med de nye ansættelser har vi alligevel ikke været i stand til at lukke mandskabs-hullet og øge VIPdækningen. Vi har ogsåfået indikationer på stigende arbejdsløshed blandt vores kandidater. TN har talt om censorårsberetningen med Dekanen. Hun ville gerne se at der også sker noget nyt. TN har derfor gået årsberetningen igennem og lavet en liste over hvad han håber SN vil være med til at gøre (5 punkter uddelt se nedenstående): Årsrapporten er på i alt 8 sider, heraf handler 2,5 sider (incl. 0,5 sides citat fra én censor) om censorernes tilbagemeldinger vedr. prøver afholdt på uddannelser under studienævnet for humanistisk informatik i januar/februar 2014). Datagrundlaget angives at være 55 skemaer udfyldt af censorer repræsenterende ca. 630 enkeltbedømmelser (det anføres, at det præcise tal ikke kan udledes af censorernes oplysninger) og 5-6 supplerende mails fra censorer. Studienævnet bemærker, at svarprocenten er næsten 100. SN bemærker i øvrigt, at årsrapporten stadig er holdt i overvejende generelle vendinger om end den denne gang er lidt mere præcis i sin udpegning af problemområder end tidligere ligesom det bagvedliggende datamateriale synes at være mere omfattende. SN ønsker dog stadig et meget mere præcist datamateriale, da censorkorpset sidder inde med en viden som er meget værdifuld for SN og uddannelserne. Der er ingen kritiske kommentarer på 33 ud af de 55 skemaer og kritiske kommentarer i varierende grad på 21 skemaer (og formentlig ingen kommentarer på sidste skema?). Det nævnes at mange kommentarer både blandt de 33 og 21 skemaer peger på fremskridt og forbedringer. I lyset af, at 33 skemaer ingen kritik fremfører og der på samme tid er skemaer blandt de 21 med kritiske bemærkninger, som også melder om forbedringer ser det altså ud til, at den gennemgående tendens er en positiv udvikling sammenlignet med tidligere. Da det ikke med sikkerhed kan afgøres hvor mange censorer og studerende som gemmer sig bag de to grupper af skemaer, så er det naturligvis en konklusion på et usikkert grundlag. Under alle omstændigheder tager studienævnet den tilbageværende kritik meget alvorligt. Studienævnet har forholdt sig til at rapportens kritiske kommentarer i samme rækkefølge som de fremkommer i rapporten. 2 punkter er dog slået sammen så samarbejde mellem censor og eksaminator samt eksaminators indsats i øvrigt behandles under et. 1. Samarbejde mellem censor og eksaminator samt eksaminators indsats i øvrigt (antal skemaer ikke anført): SN glæder sig over, at der er markante forbedringer, men noterer sig også, at der stadig er visse problemer og sætter ind med: a. I forhold til det enkeltstående tilfælde som rapporteres sættes i det omfang eksaminator kan identificeres ind med støtte og supervision til kommende prøver. b. Krav om VIP tilknytning til al projektvejledning fremover. Tilknytningen kan være med VIP som eneste vejleder eller i et samspil mellem VIP og DVIP, hvor det fremstår som en passende løsning. 2. Fagligt niveau herunder brug af litteratur (19 skemaer): SN glæder sig over, at der rapporteres forbedringer sammenlignet med sidste år. SN arbejder desuden videre med afsæt i censorformandskabets forslag. Dvs. a. SN styrker i samarbejde med AUB indsatsen i forhold til litteratursøgning og brug på 1. semester b. SN indfører et kursus i akademisk skrivning og argumentation på 3. og 7. semester i tilknytning til de studiefagsmoduler med skriftlige prøver, som allerede findes på disse semestre. 3. Problemformulering og PBL (10 skemaer): SN noterer sig, at der stadig er studerende

33 Bilag 5c Pkt. Emne som ikke laver tilstrækkeligt gode problemformuleringer og indfører: a. Nyudviklet PBL-forløb på 1. semester og nye opstartsfag på kandidatuddannelserne, som blandt andet skal skærpe de studerendes blik for problemformuleringen og videnskabelige undersøgelser. b. Krav om at alle studerende skal have VIP-tilknytning i vejledningen. 4. Mangel på kvalifikationer til gennemførelse af surveys/empiriske undersøgelser og analyse af data (antal skemaer ikke anført): SN indfører a. SN indfører krav om VIP tilknytning til alle projektgrupper med henblik på at styrke det videnskabelige grundlag for vejledning b. SN nedsætter en arbejdsgruppe til at gennemgå metodeundervisningen i vores uddannelser med henblik på at foreslå studieordningsændringer, som kan styrke metodeområdet i uddannelserne. 5. Professionsbachelorer (antal skemaer ikke anført): SN noterer sig, at der stadig er problemer med professionsbachelorernes faglige ballast og sætter ind med: a. VIP tilknytning til al vejledning. b. Stærkt reduceret optag af professionsbachelorer. c. Nye forløb på 7. semester hvad angår akademisk skrivning og argumentation samt nye opstartsfag med henblik på at skærpe de studerendes blik for problemformuleringen og videnskabelige undersøgelser. Bilag Orientering Debat Beslutning DJF: VIP er godt med mindre de kommer fra andre studier og ikke kender til fagligheden. Tilføjelse af mødet: Dekanen og relevante institutledere har efter mødet aftalt med dekanen af VIP/DVIP rationen på vores uddannelser fremover skal være mindst 3,5. Dekanen vil desuden gerne at vi bliver færdige med at forny vores aftagerpanel hun efterlyser flere emner. TN deler liste ud, som foreløbig er fortrolig. Der mangler nogen med lidt tyngde kommunikationsmæssigt. MM: Der mangler repræsentanter fra Aalborg f.eks. fra Aalborg Kommune. MM kommer med forslag som føjes til listen. 9 Håndbog til Hum. Inf. studerende fra Hum. Inf. studerende v/daniel og Gorm Udsættes 10 Hjemmeside med klarere profiler for Aalborg hhv. København v/gorm Udsættes 11 SN-repræsentanter for København. v/gorm Udsættes 12 Indkaldelse af punkter til næste dagsorden Sendes til EAB 13 Eventuelt Intet

34 Bilag 5d Skema anvendes i forbindelse med ansøgning om nye VIP- stillinger - Det Humanistiske Fakultet Institut: xx Titel og beskrivelse Stillingskategori Til besættelse Tilknyttet vidensgruppe/ "added value" Undervisningsperspektiv Primære Opbygning af nyt strategisk område forskningsgruppe undervisningsområder Stillingens titel og beskrivelse af stillingen Dato for ønsket besættelse Specifikke fagområder som kan dækkes Hvilket nyt strategisk satsningsområde er der evt. tale om? Hvilken stilingskategori opslås stillingen som? Vidensgruppetilknytning og hvilken rolle er stillingen tiltænkt? Hvilken ekstra værdi tilfører stillingen vidensgruppen/forskningsgru ppen På hvilke studienævn kan der undervises. ( Ses i sammenhæng med de beregnede forskningsdækninger på de enkelte uddannelser) Stilling K-28/30 professorat Entrepreneurship / Performan ArT Obel

35 Bilag 5d Det Humanistiske Fakultet Særlig rekrutteringsindsats Hvilken særlig rekrutteringsindsats er der evt. behov for?. Oprind. Stillingsplan ny stilling kommentarer 1 halv tid Antal stillinger i alt 1 12,5 Budgetterede nye årsværk i ,6