I en sal på hospitalet

Transkript

1 august årgang Dansk Psykolog Forening I en sal på hospitalet Svend Aage Madsen er leder af Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet. Her leverer man psykologiske ydelser til hospitalets somatiske afdelinger. Side 3

2 Leder Tryk en studieplads! Adgangskoden var indtil for kort tid siden så hemmelig, at end ikke portneren kendte den. Den blev et resultat af det samlede ansøgerantal plus karaktergennemsnit. På Københavns Universitet skulle man blot trykke 10,5 efter ny skala vel at mærke så gik porten op, og herlighederne lå for ens fødder: Forelæsninger, reolmeter af bøger, lyst og mod og evner. Nu kunne fordybelsen i menneskesindets dybeste afkroge begynde. I år havde hele søgt om optagelse på psykologistudiet i Aalborg, Århus og København de fleste som førsteprioritet. Det svarer til 5 procent af en fødselsårgang! Til lykke og velkommen til de 563 af jer, der havde den nødvendige kode. Det er, hvad jeg først og fremmest gerne vil sige. Og så dernæst: Vi har længe savnet jer, og jeg så gerne, at I var endnu flere. Først og fremmest fordi der er så meget at tage sig til, men desuden fordi I interesserer jer for lige netop psykologien, som Dansk Psykolog Forening både værner om og også udfordrer for hele tiden at kunne lære nyt og forbedre os. Hvad venter der de kommende psykologer? Den nuværende finanskrise gør billedet en smule broget. Privatansatte psykologer i erhvervslivet oplever fx, at de er under pres. Nogle bliver fyret, andre må lidt ned i gear. Men vi tæller dog stadig kun på én hånd de henvendelser, vi får om alvorligere uoverensstemmelser mellem os og vore arbejdsgivere. På beskæftigelsesfronten ser det for akademikerne samlet set mindre godt ud med en drastisk stigende ledighed. Men psykologerne knækker kurven og er kun i ringe grad ramt af ledighed. At se på sit studium og kommende erhverv ud fra de øjeblikkelige konjunkturer er selvfølgelig kortsynet. Vi tænker og planlægger på lang sigt. Samfundshusholdningen ser rig tig vanskelig ud i et tyveårigt perspektiv, hvis vi fortsætter på samme måde som nu. Om ti år er vi på vej til at mangle finansiering af de offentlige udgifter. Antallet af danskere på overførselsindkomst vil i de kommende år stige drastisk. Vi vil blive mange flere ældre, der ikke kan yde væsentligt med skattebidrag. Vi må derfor indrette vores arbejdsmarked, så alle kan både bidrage og nyde. I lyset af videnssamfundet med en stigende betydning af den menneskelige faktor kommer psykologer til at spille en central rolle, hvis vi forstår at planlægge strategisk i tide. Og så nytter det ikke meget med optag på psykologistudiet med hen ved 13 procent af dem, der vil være med til at gøre en forskel. Vi skal selvfølgelig glæde os over de 13 procent, men må holde os for øje, at vi samtidig afviser 87 procent af dem, der er parat til at gøre en forskel. Den menneskelige faktor spiller allerede i dag en betydelig rolle for både vores produktionsliv og for vores hele liv. Hvis vi i alvor mener, at vi alle skal bidrage, sådan som det blandt andet vores nuværende beskæftigelsespolitisk tilsiger, så er forudsætningen, at netop de psykologiske kompetencer kommer i spil. Og det gør de jo ikke på smalhans med 13 til 20 procents optag på de uddannelser, der ellers kan sikre både smidighed og målrettethed. Der er et væld af begavelse og kompetencer, pumpet ud fra de forberedende uddannelser, der bare ikke får en chance 10,5 eller måske lidt mindre. Og opgaverne står blot der og visner: ikke-psykotiske lidelser uden behandling, trivselsopgaver i erhvervslivet og i livet som offentligt ansat. Og så videre. Ressourcerne er der, energien er der, men mulighederne for at realisere dem blunder, trods ekstremt høje gennemsnit. Vi må ændre lidt på den adgangskode. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk ApS, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Alle fotos: BAM/Scanpix Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 16 24/8 11/9 17 7/9 25/ /9 9/10

3 Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens leder om stedet, hvor svære opgaver løses på utraditionelle betingelser. - Vi er en selvstændig klinik. Der er ingen læger og sygeplejersker i vores ledelse, så i bund og grund er det kun centerledelsen, der kan bestemme over os. - I praksis indebærer det, at vi ikke er i tværfaglig konkurrence om vores arbejde som i dele af psykiatrien. Vi har et psykologisk ansvar. Vi definerer rammerne for den psykologiske behandling naturligvis i dialog og samarbejde med afdelingerne og foretager den faglige vurdering af, hvor meget og hvor lidt behandling der er behov for. Den selvbevidste (eller blot nøgterne?) udmelding kommer fra chefpsykolog og klinikchef Svend Aage Madsen, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet. Klinikken med det meget lange navn leverer en række psykologiske ydelser til hospitalets somatiske afdelin Psykolog nyt

4 ger hovedsagelig på Juliane Marie Centret, som er et ud af i alt seks centre på landets største hospital. Juliane Marie Centret dækker områderne graviditet, fødsler, barsel, gynækologi og børn. De ydelser, klinikken bidrager med, er typisk rådgivning, støtte og behandling til forældre og børn samt undersøgelser og test af børn og pædagogiske aktiviteter for børn. Klinikkens psykologer er specialiseret i at arbejde med reaktioner på alvorlige sygdomme og kroniske og sjældne lidelser og trænet i at iværksætte en fokuseret behandling. Hertil kommer fx super vision og undervisning af det øvrige sundhedspersonale. - Vores grundkoncept er altså sådan, præciserer Svend Aage Madsen, at det er vores meget dygtige psykologer, der afgør, hvem der skal have tilbudt psykologhjælp. Og patienter og pårørende får udelukkende samtalebehandling, såfremt de selv ønsker det. Sender personalet på en given afdeling en patient eller pårørende til psykolog uden disses eget ønske og det kan ske, hvis fx en læge eller sygeplejerske finder, at patienten eller de pårørende græder for meget, for lidt eller skælder for meget ud kan psykologen vælge at afslutte forløbet allerede efter første kontakt. Alle i en krisesituation Svend Aage Madsen udpeger tre klientgrupper, der har behov for psykologhjælp: 1) Børn, unge og voksne i intensiv behandling af fx kræft og hjertelidelser, eller når der skal transplanteres et organ. Des uden for tidligt fødte børn, herunder også dødsfaldene blandt dem, hvor psykologbehovet er akut. 2) Børn med medfødt handicap og kroniske sygdomme. På grund af forbedrede behandlingsmuligheder lever patienterne ofte længere end tidligere, hvad der psykologisk set giver nye udfordringer. Dette gælder fx lungelidelsen cystisk fibrose, hvor patien 4 Psykolog nyt

5 FAkta Baggrund Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning har 14 psykologer ansat ud af de i alt 36 psykologer i somatikken på Rigshospitalet. Klinikken rådgiver og behandler patienter fra følgende områder: Fertilitetsklinikken, Klinisk Genetisk Afdeling, Gynækologisk Klinik, Børnekirurgisk Afdeling, Neonatalklinikken, Obstetrisk Klinik, Pædiatrisk Klinik I og II (herunder Team for Seksuelt Misbrugte Børn), Ultralydsklinikken, Klinik for Vækst og Reproduktion og Gynækologisk Klinik (herunder Center for Voldtægtsofre). Læs mere på > Afdelinger > Juliane Marie Center. Dansk Psykolog Forening iværksatte i efteråret 2007 et sundhedspsykologisk projekt. Formålet er at fremme psykologers position i det somatiske sundhedsvæsen og skabe øget politisk opmærksomhed om behovet for psykologbistand som en del af både forebyggelse, behandling og rehabilitering i sundhedssektoren. Artiklen skal ses i sammenhæng hermed. terne i modsætning til tidligere p.t. kan blive over 60 år og sikkert mere i fremtiden. Her kan der være brug for støtte over mange år. 3) Hele det socialpædiatriske område inklusive seksuelt misbrugte børn, fædres og mødres psykiske reaktioner på fødsler, herunder fødselsdepression, samt voldtægtsofre. Disse sidste patienter har ofte korte indlæggelser, men brug for psykologhjælp i længere tid efter udskrivelsen. Alle, der bliver indlagt på Rigshospitalet, er som udgangspunkt i en krisesituation. Ikke sjældent drejer det sig om livstruende sygdomme, og det er blevet et udbredt personale- og patientkrav, at krisehjælp skal være til rådighed. Da rigtig mange patienter i klinikkens regi er små børn, går psykologhjælpen i mange tilfælde til forældrene, så at de kan udgøre en tryg base for deres barn under og efter indlæggelsen. Når børn dør under fødslen, er det en dybt traumatisk hændelse for forældrene og meget ofte også for personalet. I sådanne tilfælde såvel som ved andre belastende begivenheder kan personalet få supervision af psykologerne. - Erfaringen viser, at jo mere psykologerne superviserer, jo flere klienter får de henvist, hvormed der med supervision ikke ligefrem er tale om en ressourcebesparende indsats for psykologernes eget vedkommende. Stort set alle afdelinger får tilbudt supervision, og debriefing finder også sted med jævne mellemrum, siger Svend Aage Madsen - Det er dog en meget vanskelig opgave at organisere regelmæssig supervision til personalegrupper, hvis arbejdsliv styres af vagter. Af den grund opererer klinikkens psykologer med forskellige supervisionstilbud til afdelingerne på centret, såsom et enkeltstående individuelt møde med en psykolog, ad hoc-supervision i mindre personalegrupper eller ved hverdagens konferencer, hvor de ansatte i forvejen er til stede, og hvor en psykolog kan inviteres til at deltage. Psykolog nyt

6 - Arbejdet bliver meningsfuldt, når psykologerne oplever at de bidrager til, at patienterne får det bedre. Viden og engagement I klinikken har psykologerne en detaljeret viden om forskellige sygdomme og lidelser præget af de erfaringer, der opbygges, når man daglig har med de pågældende patienter og deres familier at gøre: Hvilke gener oplever de kronisk syge børn fx i skolen, i deres fritid, og når de skal vælge den for deres lidelse rigtige ernæring? Har de eventuelt brug for en særlig hjælp i dagligdagen uden for hospitalet, og hvad sker der typisk for disse børn og unge i følelsesmæssige anliggender såsom at få venner eller kærester? Og så videre. Psykologerne kan supplere deres viden om de forskellige problemstillinger hos de socialrådgivere og pædagoger, der indgår i det fælles team. De fleste af klinikkens psykologer sidder samlet på en etage et godt stykke oppe i Rigshospitalets ene højhus, mens et fåtal befinder sig på andre etager. Det giver anledning til en tilbagevendende diskussion: Opvejer de fordele, der er ved at have kontorer samlet på én etage, de ulemper, der er ved ikke at have kontor i direkte tilknytning til, hvor patienterne er? Blandt de ansatte psykologer er der stor stemning for at forblive samlet, set i lyset af det faglige fællesskab, og at der faktisk er rigtig mange ambulante psykologiske behandlinger. - At komme op til psykologen er et konkret udtryk for at komme væk fra afdelingen. Her tilbydes et sted til at reflektere. Der er ingen kitler her, for vi er en helt anden type personale, lyder Svend Aage Madsens kommentar. Der afholdes faste månedlige psykologmøder, og viden ud vikles i en mindre enhed, som er engageret i klinisk forskning inden for alle centrets områder og p.t. blandt andet omfatter to ph.d.-projekter. Klinikken er også engageret i et forskningsprogram finansieret af Kræftens Bekæmpelse, om udvikling af relationel kompetence hos personalet på kræftområdet. Dertil kommer de ansattes engagement i deres egen specialistuddannelse, som kræver gennemførelsen af et mindre projekt. I klinikken og i centret udbydes tillige kurser og supervision, som de ansatte kan bruge som led i deres specialistuddannelse. På den måde kommer psykologerne til ligesom lægerne i deres specialistuddannelse at opleve et uddannelsesforløb, der integrerer teori og praksis. - Vores mål er, at specialistuddannelse er en integreret del af ansættelsen hos os, siger Svend Aage Madsen. Teoretisk spænder psykologerne vidt, idet både de systemiske, de narrative, de kognitive, de psykodynamiske og de mentaliseringsbaserede til gange er repræsenteret. - Men nu drejer det hele sig ikke om viden psykologerne her har jo også følelser, konstaterer Svend Aage Madsen med et glimt i øjet. Men det er en konstatering på en seriøs bag 6 Psykolog nyt

7 grund. Det er således forventningen, understreger han, at ansøgere ved ansættelsessamtaler gør sig overvejelser over at arbejde et sted, hvor børn kommer med alvorlige problematikker, og hvor nogle jo også dør. Psykologerne skal have en sund skræk i sig, samtidig med at de er nødt til ikke at reagere, som om det var deres egen ægtefælle eller barn i det enkelte tilfælde. - Arbejdet bliver meningsfuldt, når psykologerne oplever at de bidrager til, at patienterne får det bedre. At der er stor efterspørgsel, og at nogen gerne vil have ens hjælp, betyder meget. Det er som oftest almindelige mennesker som dig og mig, der bliver syge, hvorfor vi ikke kun har de tunge klienter som fx i psykiatrien. Vores klienter har tit evnen til at bearbejde krisen, og det gør psykologens arbejde mindre belastende. Fremtidige udfordringer Svend Aage Madsen er som leder opmærksom på, at der burde være mere plads til, at de ansatte psykologer kan eksperimentere med og udvikle bredere en vifte af metoder og tilbud end nu: - Lige nu bliver det meget den ene patient efter den anden. Alle føler sig helt booket op. Der er ikke plads nok til udviklingsarbejde, for så skal klienter aflyses. Indimellem kan den travle hverdag opleves som en fastlåst situation for psykologerne. - Håbet for fremtiden er at få luft til udviklingsarbejde, hvormed psykologerne i afgrænsede perioder kunne få lejlighed til at udvikle og forfine forskellige metoder i deres respektive team. Et aktuelt problem, hvad angår teamarbejdet, er, at nogle af psykologerne må være specialister i for mange forskellige sygdomme ad gangen. En psykolog sidder fx med kombinationen lungesygdomme, børn, der opereres for medfødte tarmlidelser, og børn med kromosomfejl. Knap så mangeartede sygdomme hos den enkelte ville gøre det muligt at skabe team på en mere hensigtsmæssig måde, ikke mindst for patienterne. Via EU-finansiering har Svend Aage Madsen i samarbejde med en af sine psykologkolleger gennemført et projekt om fædre og fødselsdepressioner og er blandt de første, der har undersøgt udbredelsen heraf. Resultatet af undersøgelsen har præget Sundhedsstyrelsens nuværende retningslinjer for svangeromsorg. Dels lægges der nu op til at inddrage fædrene i alle faser af graviditet og fødsel, dels omtales omsider risikoen for fødselsdepres sion, noget der aldrig tidligere har været gjort. Igennem dette projekt er der udviklet en særlig behandlings-metode for mænd med dette problem. Brug for flere! Bag ved forestillingen om flere og forbedrede psykologtilbud ligger naturligvis tanken om flere psykologansættelser engang i fremtiden. I dag er der 36 psykologer i somatikken på hele Rigshospitalet langt under halvdelen af, hvad der er i psykiatrien samme sted. Svend Aage Madsen reflekterer over det undselige antal i forhold til den store arbejdsmængde: - Vi i Juliane Marie Centret er vist den største hospitalspsykologafdeling i Danmark i forhold til patienttallet. Kræftområdet på Rigshospitalet har til sammenligning kun halvanden psykolog. Mange fødeafdelinger rundt om i landet har ikke nogen psykologer. I vores klinik har vi 14 psykologer ansat. Der kunne bestemt godt bruges flere! Som forholdene er nu, betjener vi også andre centre, der ikke har nogen psykologer ansat. - Hver gang der oprettes en funktion eller produktionen øges med fx flere og udvidede kræftpakker, har vi aftale om, at der også tildeles procentvis yderligere midler til det psykologiske arbejde. Det er en aftale med ledelsen i Juliane Marie Centret, som vi er rigtig glade for. Vi oplever ligestilling i dette center. Når den ene klinik vil have en psykolog, påvirker det også den anden klinik til at ønske det samme. Det er en stor fordel! - Man kan så sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke er ensartet psykologhjælp på hele Rigshospitalet, hvilket den internationale akkreditering på Rigshospitalet egentlig fordrer. Vi mener selvfølgelig, der skal være samme rettigheder til at få psykologhjælp overalt på samme hospital, siger Svend Aage Madsen. Astrid Nordbo, stud.psych. Projektansat i Dansk Psykolog Forening Psykolog nyt

8 PSYKODYNAMISK TERAPI og evidens! 8 Psykolog nyt

9 Psykodynamisk terapi er for tiden helt dømt ude fra officiel side i Danmark, medens kognitiv terapi er inde i varmen. En europæisk konference har netop godtgjort, at man i nogle lande vurderer anderledes. Evidens Af Signe Holm Pedersen og Hannah Katznelson I Tyskland og Holland kan man ved en række alvorlige psykiske lidelser som fx depression og personlighedsforstyrrelser få betalt langtidsterapi og psykoanalyse af forsikringsselskaberne. Konkret gives der tilskud til op til tre ugentlige sessioner i en årrække (Thomä & Kächele, 2006). Ud over de positive sundhedsmæssige konsekvenser af denne ordning giver det også mulighed for at gennemføre undersøgelser af behandlingseffekt på et helt andet niveau og antal, end vi vant til herhjemme. I begyndelsen af juni 2009 deltog vi ved en konference i den sydtyske by Ulm. Programmet bestod af fremlæggelser og faglig diskussion af den ene store effektundersøgelse af langtids psykodynamisk terapi efter den anden. Og resultaterne var rigtig gode. I psykoanalytiske kredse bliver det ofte debatteret, om det overhovedet er muligt at måle effekten af psykoanalyse og psykodynamisk terapi. Den evidensbaserede tænkning harmonerer umiddelbart dårligt med psykoanalytisk og dynamisk terapi. For overhovedet at blive taget alvorligt i debatten om virkning af psykoterapi skal studiet være et såkaldt RCT-studie (randomised controlled trial). RCT-designet er overtaget fra lægevidenskaben, og tanken bag er, at alle andre faktorer end behandlingen holdes konstant, hvorved det sikres, at en eventuel forandring kun kan tilskrives den udførte behandling. Yderligere ligger der i RCT-tanken, at man udfører en ensartet standardiseret behandling mod en ens artet patologi. Denne tankegang harmonerer umiddelbart bedre med kognitiv terapi end med psykoanalyse og psykodynamisk terapi. I kognitiv terapi arbejder man (ofte manualiseret) specifikt på at afhjælpe en afgrænset og specificeret patologis symptomer. I psykoanalyse og psykodynamisk orienteret terapi arbejder man med hele psyken, og da hvert individ er unikt, vil den enkelte terapi blive tilpasset den enkelte klient. Fokus er på forskellighed snarere end på ensartethed. RCT-studier undersøger oftest patienter, der opfylder kravene til én og kun én DSM-diagnose. Og det er netop den type patienter, kognitiv terapi oprindeligt er udviklet til. I virkelighedens verden er det imidlertid ofte vanskeligt at kategorisere patienter så entydigt, da mange vil have flere lidelser samtidig, ligesom det ikke vil være alle inden for et givent symptomatisk område, der opfylder alle de diagnostiske kriterier for den undersøgte lidelse. Og sådanne komplekse patienter sorteres i RCT-studier fra, da komorbiditet og et mudret klinisk billede forstyrrer populationens ensartethed. Denne frasortering af komplekse (læs: virkelighedstro) cases er givet i kognitiv terapis favør, da disse patienter muligvis ville have gavn af en mere holistisk terapiform [1]. Således peger flere undersøgelser i retning af, at korttidsterapi for patienter med mere komplekse psykiske lidelser (så Psykolog nyt

10 som personlighedsforstyrrelser, kroniske psykiske lidelser og multiple lidelser) ikke virker godt nok (Leichsenring & Rabung, 2008). Yderligere fokuserer de fleste effektstudier næsten udelukkende på symptomændringer, mens man i psykoanalyse og dynamisk terapi sigter mod strukturelle forandringer og forandringer i det ubevidste, som sekundært bevirker en symptomreduktion. En sådan strukturel forandring skulle gerne være mere varig end symptomreduktion alene, men strukturel forandring tager tid og er umiddelbart sværere at måle end ændringer på symptomplan. Noter [1] Vi vil ikke her gå ind i en diskussion af problemerne med RCT i forhold til dynamisk terapi, men henviser til Peter Søndergaard: Kritik af evidenskravet i psykoterapi, Psykolog Nyt 8, [2] Årsagen til disse kombinationsstudier er, at det ikke mindst på grund af praktiske logistiske årsager (tid, geografisk afstand etc.) kan være vanskeligt at randomisere til psykoanalyse. [3] For en kritisk diskussion af referencegruppens udvalg og læsning af empiriske undersøgelser se artikel af Francisco Alberdi og Bent Rosenbaum i Ugeskrift for Læger, 2008, 170 (24):2169. Effektstudier af dynamisk terapi anno 2009 De effektundersøgelser, der blev fremlagt på konferencen i Ulm, havde alle både mål for strukturelle forandringer og for symptomændringer. Hvad angår det første, brugte stort set alle de tyske projekter et instrument, der hedder OPD-2 (Operationalized Psychodynamic Diagnosis), som er en multiaksial psykodynamisk diagnostik i forlængelse af ICD-10, kapitel V (F), baseret på fem akser: oplevelsen af sygdom og forudsætning for behandling, interpersonelle relationer, konflikt, struktur, mentale og psykosomatiske lidelser (OPD Task Force, 2008). Herudover brugte flere det tilknytningsteoretiske Adult Attachment Interview, et interview, der ved hjælp af spørgsmål om forholdet til forældrene i barndommen måler tilknytningsstatus hos voksne. Endelig blev Reflective Functioning-skalaen (RF) også anvendt. RF er en operationalisering af mentaliseringsbegrebet og måler evnen til at opfatte egen og andres adfærd som værende motiveret af indre tilstande. Ud over disse strukturelle mål anvendte de præsenterede studier reliable outcome mål (symptommål) i form af blandt andet SCL-90 (Derogatis & Lazarus, 1994), IIP (Horowitz et al., 1988), BDI (Beck et al., 1961) etc. Det, der var så imponerende ved de præsenterede studier, var, at de så at sige havde vundet på udebane. Flere af undersøgelserne var rent faktisk RCTs, mens andre havde valgt at bruge en bredere tilgang, som kombinerede RCT med mere naturalistiske studier [2]. De fremlagte undersøgelser (ofte med flere hundrede patienter) sammenlignede effekten af psykoanalyse og langtidsdynamisk psykoterapi med korttidsterapi i forhold til en række lidelser blandt andet depression, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. Alle de fremlagte undersøgelser viste større effekt af langtidsterapi end af korttidsterapi, hvilket især var tydeligt ved follow-up, hvor behandlingseffekten for de længerevarende behandlinger var signifikant højere end for de mere 10 Psykolog nyt

11 korttidsorienterede behandlinger (Grande et al., 2009; Lindfors et al., 2009; Huber & Klug, 2009; Zevalkink & Berghout, 2009; Leuzinger-Bohleber & Beutel, 2009). Ud over resultater fra igangværende effektstudier og forskningsprojekter blev en metaanalyse også fremlagt og diskuteret (Leichsenring & Rabung, 2008; Leichsenring & Rabung, 2009). Denne metaanalyse inkluderede alle undersøgelser af dynamisk langtidsterapi fra 1960 frem til maj 2008, som levede op til videnskabelige standarder for psykoterapiforskning. De inkluderede studier sammenlignede forskellige behandlingsformer for en række psykiske lidelser såsom personlighedsforstyrrelser, depression og spiseforstyrrelser altså patienter med komplekse psykiske lidelser, som ofte ikke bliver tilstrækkeligt hjulpet af korttidsterapi, og som ofte må siges at tilhøre en socialt og arbejdsmæssigt belastet gruppe. Den overordnede konklusion på metaanalysen var, at patienter i dynamisk langtidsterapi generelt klarer sig bedre end patienter i korttidsterapi, og at denne effekt også er mere holdbar i længden (ibid.). Hvad må det koste? Mellem oplæggene havde vi mulighed for at tale med de øvrige konferencedeltagere, og de var ved at falde bagover, når Valg til MP s bestyrelse 2009 Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon [email protected]. Psykolog nyt

12 vi fortalte om vilkårene for at få tilskud til psykoterapi i Danmark: at man kun under visse omstændigheder kan få tilskud til tolv gange terapi hos privatpraktiserende psykologer med sygesikringsordning. Tolv gange virkede også for os pludselig næsten som en hån mod klienten. Og med den nyeste forskning er det nu evident, at korttidsterapi for en stor gruppe patienter ikke er godt nok et fund, som også harmonerer med de fleste psykodynamiske psykologers kliniske erfaring. En af årsagerne til, at man i Tyskland og Holland er begyndt på en så omfattende undersøgelse og evaluering af effekten af psykoanalyse, er, at forsikringsselskaberne forsøger at få ophævet eller i hvert fald begrænset aftalen om betaling af psykoanalytisk behandling. I den forbindelse bekymrede det flere af de fremmødte forskere, at langtids psykodynamisk terapi klarede sig ganske godt i forsøgene. Patienter, der havde været i psykoanalyse, klarede sig bedst, men patienter i psykodynamisk langtidsterapi så også ud til at have en god og holdbar effekt. I Danmark er det et forsvindende fåtal, der går i decideret psykoanalyse tre-fire gange om ugen. Set med danske øjne er det derfor ganske positivt for de mange psykologer, der arbejder dynamisk, at de nu med de tyske og hollandske undersøgelser i hånden kan kalde sig evidensbaserede og pege på, at de har en god, relativ hurtig og langvarig virkning! I et forsøg på at overbevise forsikringsselskaberne om det givtige i at finansiere langvarig terapeutisk behandling havde flere af de tyske og hollandske forskere også cost-effectiveness tal med. De udregnede, hvor meget den enkelte klient kostede samfundet før og efter terapi fx ved at udregne tabt arbejdsfortjeneste på grund af sygedage og ineffektivitet, omkostninger til medicin, besøg hos praktiserende læger, og indlæggelser. Disse tal viste, at langtidsdynamisk terapi og til dels psykoanalyse godt kan betale sig i det lange løb (Zevalkink & Berghout, 2009; de Maat et al., 2007), fordi klienten efter endt behandling kostede samfundet mindre. Men alle omkostninger kom ikke altid igen. Dette fik konferencearrangør Prof. Dr. Med. Horst Kächele til at sammenligne med vilkårene inden for den medicinske verden: Man forlanger ikke af folk, der får et nyt hjerte, at de skal tjene udgifterne til hjertetransplantationen ind igen via deres fremtidige skatteindbetalinger. Udført til ekstremen vil en cost-effectiveness tanke jo føre til, at det er billigst, hvis alle svært deprimerede begår selvmord. Danmark, et psykoterapeutisk uland? Horst Kächeles kyniske kommentar fik os efterfølgende til at spekulere over, om vi psykologer, uagtet terapeutisk retning, har en form for fagligt mindreværd, at vi ikke helt tror på, at psykoterapi generelt virker, og om det er medvirkende til, at man i Danmark kun kan få meget begrænset offentlig støtte til psykoterapi. Omvendt kan psykologers eventuelle tvivl om gavnen af psykoterapi jo også være en top-down effekt altså 12 Psykolog nyt

13 når det ikke anses som en offentlig opgave at støtte psykoterapi, så må det være, fordi det ikke er så væsentligt, eller fordi det ikke virker. Lidt polemisk kan vi sige, at man i Danmark helst skal undgå at få problemer med det psykiske, i hvert fald medmindre man er rig nok til selv at betale. Danmark er en velfærdsstat jo vi tager os af kroppen, men psyke (og tænder) er for egen regning! Det virker næsten, som om vi ikke vil give plads til det psykiske i Danmark. Til at det tager tid, koster anstrengelser og (staten) penge at arbejde med sig selv og bevirke varige forandringer. Psykodynamisk terapi er for tiden helt dømt ude fra officiel side i Danmark. Eksempelvis anbefaler Sundhedsstyrelsen kognitiv terapi som førstevalg for alle angstlidelser samt for let og moderat depression. Baggrunden for denne anbefaling er, at en referencegruppe har fundet, at kognitiv terapi har bedst evidens i forhold til disse lidelser [3]. Og det er rigtigt, at der er gennemført langt flere effektstudier af kognitiv terapi end af psykodynamisk terapi. Men billedet er ikke længere nær så entydigt. Således har vi nu med de førnævnte undersøgelser belæg for, at psykodynamisk langtidsterapi oftest virker bedre end kortere terapiformer. Yderligere har flere undersøgelser inden for de sidste par år fundet, at kognitiv terapi ikke har bedre effekt end korttidsdynamisk psykoterapi. Bl.a. finder Leichsenring et al. (2009) ingen forskel mellem korttidsdynamisk psykoterapi og CBT for panikangst, mens Milrod et al. (2007) finder signifikant større effekt af korttidsdynamisk psykoterapi for panikangst end applied relaxation therapy, en afspændings- og adfærdsorienteret terapi i familie med kognitiv terapi. Samme noget mere komplekse billede end det Sundhedsstyrelsen lægger op til, gør sig gældende i forhold til behandling af depression (Taylor, 2008). Endelig viste en metaanalyse allerede i 2004, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem kognitiv adfærds terapi og korttids psykodynamisk terapi (Leichsenring, 2006). Man kunne derfor ønske sig, at Sundhedsstyrelsen i sine konklusioner var mindre entydig og i højere grad vægtede bredde og forskellighed i udbud af psykoterapeutisk behandling. Mennesker er jo grundlæggende forskellige, har forskellige problemer og forskellige behov, og det er vel netop det at forsøge at begribe denne menneskelige partikularitet, der er det psykologiske praksisområde! Når vi i Danmark ikke tror på dynamisk terapi, har det konsekvenser for de psykologer og terapeuter, der alligevel I Tyskland og Holland kan man ved en række alvorlige psykiske lidelser som fx depression og personlighedsforstyrrelser få betalt langtidsterapi og psykoanalyse af forsikringsselskaberne. arbejder dynamisk. Vi ved, at placeboeffekten har betydning at det altså betyder noget, om man tror på, at behandlingen virker. Og denne tro kan det måske være svært at fastholde for både terapeut og klient, når der fra officiel side peges på kognitiv terapi som den eneste evidensbaserede terapi. I Tyskland behøver terapeuterne ikke tro på deres terapi, der ved de, at dynamisk langtidsterapi virker, det virker godt, og det virker i længden! På vejen hjem fra konferencen var vi både glade over de opløftende resultater for psykoanalyse og psykodynamisk terapi og triste over situationen i Danmark. Gad vide, hvor mange effektstudier i psykodynamisk terapis favør der skal til, før Sundhedsstyrelsen kan høre det og ændrer holdning! Derfor en opfordring om, at dynamisk orienterede psykologer bliver ved med offentligt at pege på det forenklende og decideret forkerte ved at udråbe kognitiv terapi til den eneste evidensbaserede behandling i forhold til en række lidelser. Signe Holm Pedersen, ph.d.-stipendiat, Center for Psykoterapiforskning, Universitetets Psykologiske Klinik, uddannet psykoanalytisk psykoterapeut Hannah Katznelson, ph.d.-stipendiat, Center for Psykoterapiforskning, Universitetets Psykolo giske Klinik, under uddannelse til psykoanalytisk psykoterapeut Psykolog nyt

14 Referencer Beck, A.T., Ward, C.H., Mendelson, M., Mock, J. & Erbaugh, J. (1961): An inventory for measuring depression. Archives of General Psychiatry, 4, Berghout, C. & Zevalkink, J. (2009). Clinical significance of long-term psychoanalytic treatment. Bull Menn Clin, in press. Berghout, C. & Zevalkink, J. (2009). A study of the effects of long-term psychoanalytic psychotherapy/psychoanalysis. Konferenceoplæg Ulm, Psychoanalytic Process Research Strategies III. De Maat, S., Philipszoon, F., Schoevers, R., Dekker, J., de Jonghe, F (2007). Costs and benefits of long-term psychoanalytic therapy: changes in health care use and work impairment. Harvard Rev. Psychiatry, 15 (6), Derogatis, L.R. & Lazarus, L. (1994): SCL-90-R, Brief Symptom Inventory, and Matching Clinical Rating Scales. In: M.E. Maruish (Ed.): The Use of Psychological Testing for Treatment Planning and Outcome Research (Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum). Grande, T., Keller, W., Jakobsen, Th. & Rudolf, G. (2009). Preconditions and effects of structural change in the Heidelberg- Berlin study of psychoanalytic long-term therapy. Konferenceoplæg Ulm, Psychoanalytic Process Research Strategies III. Horowitz, L.M., Rosenberg, S.E., Baer, B.A., Ureño, G. & Villaseñor, V.S. (1988): Inventory of Interpersonal Problems: Psychometric Properties and Clinical Applications. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 56(6), Huber, D. & Klug, G. (2009). The longer the better? Psychodynamic long-term psychotherapies and cognitive-behavioural therapy in comparison. Konferenceoplæg Ulm, Psychoanalytic Process Research Strategies III. Leichsenring, F. (2006): Review of meta-analyse of outcome studies of psychodynamic therapy. I PDM Task Force, red. Psychodynamic diagnostic manual. Silver Spring, MD: Alliance of Psychoanalytic Organizations. Leichsenring, F & Rabung, S. (2008). Effectiveness of long-term psychodynamic psychotherapy: a meta analysis. JAMA, 300 (13), Leichsenring, F & Rabung, S. (2009). Analyzing effectiveness of long-term psychodynamic psychotherapy. JAMA, 301 (9), Leichsenring, F., Salzer, S., Jaeger, U., Kächele, H., Kreische, R., Leweke, F., Rueger, U., Winkelbach, C. & Leibing, E. (2009). Short-term psychodynamic psychotherapy and cognitive-behavioral therapy in generalized anxiety disorder: a randomized controlled trial. Am. J. Psychiat., in press. Leuzinger-Bohleber, M. & Beutel, M.(2009). Psychoanalytic and cognitive-behavioural treatment: first data on the LARC depression study. Konferenceoplæg Ulm, Psychoanalytic Process Research Strategies III. Lindfors, O., Knekt, P., Renlund, C., Haaramo, P., Laaksonen, M., Härkänen, T., Virtala, E. and the Helsinki Psychotherapy Study Group (2009). The effectiveness of psychoanalysis and long- and short-term psychotherapy on psychiatric symptoms a 5-year quasi-experimental follow-up study. Konferen ceoplæg Ulm, Psychoanalytic Process Research Strategies III. Milrod, B., Leon, A., Busch, F., Rudden, M., Schwalberg, M., Clarkin, J., Aronson, A., Singer, M., Turchin, W., Klass, T., Graf, E., Jeres, J. & Shear, K. (2007). A Randomized Controlled Clinical Trial of Psychoanalytic Psychotherapy for Panic Disorder. Am. J. Psychiat., 164: OPD Task Force (ed. Matthias von der Tann) (2008). Operationalized Psychodynamic Diagnosis OPD-2 Manual of diagnosis and treatment planning. UK: Hogrefe. Taylor, D. G. (2008). Psychoanalytic and psychodynamic therapies for depression: the evidence base. Advances in Psychiatric Treatment 14: Thomä, H. & Kächele, H. (1985, 1994, 2006). Psychoanalytic Practice. Vol. 1, ch.1. New York: Aronson Psykolog nyt

15 HVORDAN SER DIN ØKONOMI UD, HVIS DU BLIVER SYG? Det er aldrig nogen god oplevelse at blive syg. Er man tillige selvstændig psykolog, kan en længere sygeperiode have ganske alvorlig økonomiske konsekvenser i form af fx mistede omsætning og mistede honorarer fra undervisning, foredrag og lignende. Dansk Psykolog Forening har derfor i samarbejde med Codan og SEB, udviklet en særlig sygedriftstabsforsikring for foreningens medlemmer. Er du selvstændig psykolog og bliver du syg i mere end 3 uger, får du med en Sygedriftstabsforsikring udbetalt en erstatning, der svarer præcist til det økonomiske tab ved sygefraværet. Forsikringen kan også købes for psykologer ansat hos en selvstændig psykolog. Er du interesseret i at købe en sygedriftstabsforsikring, kan du bestille en forsikringsbegæring hos Dansk Psykolog Forenings sekretariat, Britt Vestskov-Møller: [email protected] eller ved at ringe på tlf SEB har desuden lavet en faglig erhvervsudygtighedsforsikring til selvstændige psykologer. Forsikringen er et naturligt supplement til sygedriftstabsforsikringen og træder i kraft, hvis du stadig ikke er rask efter 12 måneders sygdom. Ønsker du mere information? er Codans samarbejdspartner, SEB Pension parate til at hjælpe dig på tlf eller via [email protected] KONTAKT SEB PENSION FOR MERE INFORMATION PÅ TELEFON ELLER VIA [email protected] Codan Forsikring A/S 0709/DPF CVR Psykolog nyt

16 På sporet af den terapeutiske grundform Er der en terapeutisk grundform? Kan man forestille sig en terapeutisk setting, der rummer essensen af menneskelige psykoterapeutiske udviklingsmuligheder? Vignet nr. 1 Af Ken Vagn Hansen Terapi og terapeutiske praksisformer er ikke entydige begreber, som uproblematisk kan bruges i en faglig dialog på tværs af de forskellige terapeutiske retninger. Hvad den ene terapeut opfatter som terapi, vil en anden opfatte som en spekulativt og uklar forholdemåde. Når den ene er tilfreds med sin terapis effektivitet og evne til at skabe hurtige og målelige forandringer, vil den anden hævde, at der grundlæggende ikke er sket noget, men at klienten blot midlertidigt har tilpasset sig nogle ydre omstændigheder. På grund af de mange forskellige indfaldsvinkler med forskellige holdninger til, hvad der kurativt i psykoterapi, er psykoterapi er et vanskelig område at indkredse mere præcist. Det eneste, der er enighed om, er, at psykoterapi involverer to instanser, en eller flere klienter og en eller flere terapeuter, som indgår i en relation i en ramme fastsat af terapeuten. Inden for den konstellation er der mange forskellige varianter af psykoterapeutiske forholdemåder, relationer og rammer. Differentieringen opstår mellem de forskellige former for terapi, ud fra hvad terapeuten opfattet som det terapeutiske materiale (hvad der skal fokuseres på), og hvordan terapeuten forstår materialet (om der fx er tale om ubevidst materiale). Der er stor forskel på den terapi, som fokuserer på klientens umiddelbare forklaringer og forståelse af sine egne vanskeligheder, og den, hvor terapeuten forstår klientens udtalelser og adfærd som afledt af nogle bagvedliggende, ubevidste forhold. I den første vil terapeuten arbejde direkte med de problemstillinger, som klienten har formuleret og på samme forståelsesniveau som klienten selv. I den anden form må terapeuten skabe en setting, hvor de ubevidste forhold kan træde frem og blive bevidste for klienten. Det kræver en særlig ramme og en særlig relation mellem klient og terapeut. Der vil under alle omstændigheder være tale om to meget forskellige terapeutiske settings og forløb. Evidensbaseret terapi Der er stigende krav om evidens i psykologisk praksis, formentligt i et ønske om effektivitet og klarhed. Evidensbasere 16 Psykolog nyt

17 fakta På sporet af I en række små, vignetagtige artikler, hvoraf denne er den første, vil Ken Vagn Hansen søge at indkredse nogle af psykoterapiens centrale aspekter. Artiklerne er tilstræbt at være lettilgængelige uden at være overfladiske i deres beskrivelse af komplicerede psykoterapeutiske emner. Referencer og litteraturhenvisninger vil stort set være udeladt, ligesom artiklerne primært vil fokusere på praksis. Artiklerne er også tænkt som en introduktion til en anden forståelse af psykoterapi end de fremherskende evidensbaserede tilgange. de praksisformer får megen opmærksomhed, hvorimod de hermeneutiske tilgange til forståelse af mennesket taber terræn. Forskningen inden for bl.a. de neurologiske og genetiske fagområder er i rivende udvikling, og flere og flere aspekter af den menneskelige psyke forklares ud fra disse fagområder. Hvis vi imidlertid opfatter tilværelsen og menneskelig eksistens som så kompleks og dialektisk, at den kun gradvist kan indfanges, må de evidensbaserede tilgange til det terapeutiske område og deres krav om præcise effektmålinger indebære en reduktion og forenkling af det menneskelige. Det vil sige, hvis psykoterapi skal handle om livet og om det at være menneske, må den psykoterapeutiske praksis rumme noget af den samme kompleksitet og dialektik og nogle af de samme transformerende processer. Grundform og afledte former Det er min opfattelse, at de forskellige aktuelle psykoterapeutiske retninger fungerer, fordi de har fat i nogle af centrale sider af den menneskelige livssituation og kompleksitet, men ingen af dem er tilstrækkelige. Hvorvidt der kan etableres en sådan tilstrækkelig terapiform, er uklart, men jeg vil forsøge at nærme mig nogle af dens aspekter. Indtil videre vil jeg kalde den for den terapeutiske grundform. Den terapeutiske grundform er således en forestillet og hypotetisk terapeutisk setting, der rummer essensen af menneskelige psykoterapeutiske udviklingsmuligheder. De terapeutiske hovedretninger har hvert deres primære fokus- og styrkeområder, hvor de har udviklet specifikke faglige kompetencer inden for kognitive, narrative, emotionelle, eksistentielle, mv. sider af klientens tilværelse og udviklet specifikke og ofte meget elaborerede terapeutiske metoder til (at arbejde med) det givne fokusområde. I forhold til den terapeutiske grundform vil jeg kalde dem for de afledte terapiformer. De afledte terapier opstår som derivater af grundformen, således at et givent aspekt af den terapeutiske grundform koges op og destilleres til et selvstændigt terapeutisk system, typisk med en elaboreret teori og praksis. De forskellige terapiformers kurative effekt udspringer netop af, at de repræsenterer derivater af forskellige elementer eller aspekter af den terapeutiske grundform. De afledte terapiformer får, så at sige, deres næring fra grundformen. Principielt kan man tage et hvilket som helst element af grundformen og udvikle det til en selvstændig terapiform. På den måde bliver der en forbindelse mellem de forskellige (konkurrerende) terapiretning. De udspringer alle sammen af den samme terapeutiske grundform. Specifikke og nonspecifikke faktorer Som en første indkredsning af den terapeutiske grundform, kan vi konstatere, at på grund af de afledte terapiformers elaborerede metoder og deres målrettethed i forhold til at opnå specifikke resultater vil kontakten mellem klient og terapeut og den terapeutiske effekt kunne deles op i specifikke og nonspecifikke faktorer. De specifikke faktorer er knyttet til retningens teori og metode, medens de nonspecifikke faktorer omhandler andre forhold i terapien, som ikke er en del af metoden, eller som ikke er indeholdt i fokusområdet. I de afledte terapiformer har man kun styr på de specifikke faktorer, som er i fokus, og som på forhånd er defineret som centrale i terapien. De nonspecifikke faktorer er utilsigtede hændelser i terapien, som i bedste fald kan ignoreres. I værste fald påvirker de terapien i utilsigtet eller ukontrolleret retning. I den terapeutiske grundform er der principielt ingen skelnen mellem specifikke og nonspecifikke faktorer. Alt hvad der foregår eller befinder sig i det terapeutiske felt, er af betydning for terapien. Dvs. der er ingen handlinger, fænomener, genstande eller forhold, som er uden for terapien, eller som ikke vedrører terapien. I denne sammenhæng er det interessant, at den traditionelle effektforskning tilsyneladende har vist, at de nonspecifikke faktorer spiller en afgørende rolle i effekten af psykoterapi, hvilket peger på betydningen af at medregne de nonspecifikke faktorer. Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog Psykolog nyt

18 Dødelighedens UDFORDRING En teori Af Svend Erik Olsen At vi engang skal dø, er vanskeligt at tage op for mange af os, men udfordringen må jo håndteres og hvordan gør vi så det? En introduktion til Terror Management Teori. Døden er en særdeles konkret udfordring for forsøg på at finde mening i tilværelsen, bemærker Niels Thomassen i sin bog om lykke og ulykke [1]. Hvis vi levede evigt, ville det at finde mening i tilværelsen være noget ganske andet. Dødelighedens udfordring er vanskelig at tage op for mange af os, men udfordringen må jo håndteres og hvordan gør vi så det? Det er dette spørgsmål Terror Management Teori (TMT) beskæftiger sig med. I det efterfølgende vil jeg introducere denne særlige teori, som har markeret sig mere og mere i de senere år. Konfrontationen med ens egen dødelighed kan være voldsomt negativ. De, der har været ramt af livstruende sygdom eller været i livsfarlige situationer, ved, hvordan man kan rammes af en dødsangst, en rædsel, en choktilstand, der truer med at få ens verden til at synke i grus. Og for mange mennesker kan bare tanken om døden lede til mistrøstige overvejelser om livets meningsløshed. Dette er jo ikke noget nyt. I 1600-tallet reflekterede filosoffen Blaise Pascal over livet og døden og så sig konfronteret med betydningsløsheden: Jeg stirrer ud i det tavse univers betragter mennesket i dets mørke og ensomhed, hvor det står som en vildfaren i denne afkrog af verdensrummene ( ) Og en skræk griber mig som et menneske, der i søvne er ført ud på en øde gruopvækkende ø ( ) Men hvis det nu er vores vilkår, så undrer det mig, at fortvivlelse ikke griber os over vores elendige lod. [2] Et andet eksempel: Midt i 1800-tallet skrev den tyske rigs 18 Psykolog nyt

19 kansler Otto von Bismarck i et brev: Jeg har tilbragt mange timer i trøstesløs nedslåethed over den tanke, at min og andre menneskers tilværelse var hensigtsløs og frugtesløs, måske kun et underordnet produkt (...) der opstår og forgår som støvet under vognhjulenes rullen. [3] Man kunne måske indvende, at det kun er ganske få, der føler således, at de fleste mennesker ikke er særligt berørte af, at de skal dø. Kort sagt, at dødens udfordring er overdrevet, men dette er nok ikke rigtigt. Terror Management Teori (TMT) finder belæg for, at vi er dybt berørte af vores dødelighed. TMT anlægger samme synsvinkel som Pascal og forsøger at give et bud på, hvordan vi undgår at overvældes af fortvivlelse. Grundantagelsen i teorien Solomon, Greenberg & Pyszczynski, der især tegner TMT, gav i 2004 en oversigt over teoriens udvikling fra midten af 1980 erne [4]. Udgangspunktet var kulturantropologen Ernst Beckers både roste og forkætrede værk The Denial of Death (1973), hvori han forsøgte at syntetisere tanker fra Søren Kierkegaard, Sigmund Freud, Otto Rank, Norman O. Brown og andre med henblik på at forstå, hvorfor mennesker måtte bruge så mange ressourcer på at benægte døden [5]. Becker så sit projekt som en præsentation af et netværk af argumenter baseret på universalitet i frygten for døden, eller terror som jeg kalder den, med henblik på at formidle, hvorledes den er altgennemsyrende. Et andet sted siger Becker, at selvbevidsthedens terror består i viden om, at man skal dø, og mennesket er den eneste skabning, der har denne indsigt. Angsten, der er knyttet til dødsindsigten, har vidtrækkende konsekvenser. Grundantagelsen er altså, at den terror, døden udøver, er så omfattende, at en stor del af menneskers aktiviteter udspringer herfra og er rettet mod at håndtere dødsangsten. Denne antagelse går igen i hele den eksistentialistiske bevægelse. Yalom indleder sit værk om eksistentiel psykoterapi med et kapitel om døden, hvor han giver følgende formulering: Angsten for døden spiller en vigtig rolle i vores indre erfaringsverden; den plager os mere end noget andet; den rumler hele tiden under overfladen; den er en mørk, foruroligende skygge i udkanten af vores bevidsthed. [6] Dette er netop, hvad TMT også antager og vil eftervise. Yalom skriver videre, at denne angst håndteres ved, at vi opbygger forsvar mod dødsbevidstheden. Dette forsvar, der bygger på fornægtelse, former vores karakterstruktur og kan blive tilpasningshæmmende. Konkretisering af grundantagelsen TMT forsøger blandt andet at fremskaffe eksperimentelt belæg for grundantagelsen om dødens terror. Men hvordan kan eksperimenter om grundantagelsen udformes? Først og fremmest må der udledes konkrete sammenhænge. Vejen til en konkretisering går for TMT hen over begrebet selvværd, og dettes indlejring i kulturens verdensbilleder. Fra Ernest Becker kunne TMT, ifølge Solomon et al., udlede svar på, 1) hvorfor mennesker er så fokuserede på deres selvværd, og 2) hvorfor mennesker klynger sig til deres kulturelle grundanskuelser og har så svært ved at tolerere andres grundanskuelser. Det enkle svar er nemlig, at både selvværdet og de kulturelle grundanskuelser fungerer som stødpude mod dødsangsten, mod dødens terror. Døden truer med at gøre alt betydningsløst og værdiløst. Når et menneske ser sig selv og sit liv som værdifuldt, så har det (for en stund) overvundet dødens terror. Selvværdet, den værdi, et menneske tillægger sig selv, er dog en skrøbelig størrelse, og det kan let smuldre, når dødeligheden trænger sig på. I konfrontationen med døden mister alt let sin værdi, alt kan blive ligegyldigt. Det ultimative selvværd er det, der holder, når vores dødelighed trænger sig på. Men selvværdet står ikke alene. Den værdi, vi kan tillægge os selv, er bakket op af det sociale værdisæt, som er givet med vores kulturelle grundanskuelser, vores verdensbillede. Ens egen helt private selvværdsfølelse er garanteret af, at vi sammen ser og opretholder mening med tilværelsen. Selvværdet og de kulturelle verdensbilleder hænger således, ifølge TMT, tæt sammen og modarbejder dødens terror. Når vi kan have svært ved at tolerere, at mennesker, der betyder noget for os, mener noget andet, end vi selv gør, er det ikke blot, fordi de derved sætter spørgsmålstegn ved vores egen opfattelse. Det er også, fordi de derved anfægter både vores selvværd og vores verdensbillede, hvorved dødsangsten trænger sig på. TMT udleder heraf, at hvis en persons selvværd eller kulturelle grundanskuelser anfægtes, vil dødens terror (i en eller anden form) trænge sig på eller blive lettilgængelig for personen. Psykolog nyt

20 Lyset, der var gået ud Dette er en ret ligefrem antagelse, og jeg kan give et selvoplevet eksempel. For et stykke tid siden var jeg på vej til arbejde i bil, da lysreguleringen i et stort vejkryds holdt op med at virke. Kørslen gik næsten i stå, og afviklingen af trafikken virkede kaotisk. Jeg tænkte, at det da var godt, at sådan noget kun skete engang imellem, og videre tænkte jeg på, hvordan hele samfundslivet ville blive hårdt ramt, hvis elektriciteten pludselig forsvandt. Men jeg kom til sidst igennem krydset og spekulerede ikke mere over hændelsen. Senere denne dag kom jeg ind på et kontor, hvorfra der er en flot udsigt til Grundtvigskirken i det fjerne. Denne kirkes spektakulære omrids plejer jeg altid at beundre, og jeg har ofte tænkt, at jeg må tage mig tid til at besøge kirken. Men sådan gik det ikke denne dag. Til min egen store overraskelse kom jeg til at tænke på, at vi alle skal dø, at jeg selv skal dø og forsvinde for altid. Dengang forbandt jeg ikke mine tanker i lyskrydset med de senere tanker om døden. TMT ville her pege på, at en del af forklaringen på, hvorfor jeg kom til at tænke på døden i denne situation, kunne være, at mit verdensbillede var blevet anfægtet, da lysreguleringen gik ned. En stødpude mod dødsangsten var derved blevet mindre virksom, og resultatet var, at forgængelighed og død trængte sig ind i min bevidsthed. Dødelighedens terror og verdensbilledet Mit eksempel kan selvfølgelig tolkes på flere andre måder; men tilhængerne af TMT har foretaget eksperimentelle afprøvninger, der synes at understøtte deres antagelser. I en lang række eksperimenter har man fx fundet, at påmindelse om dødeligheden ( mortality salience ) fører til, at personen, der er blevet mindet om sin dødelighed, efterfølgende synes særlig godt om dem, der deler eller støtter personens verdensbillede, og synes mindre godt om personer, der mener noget andet [7]. Man kan også sige, at når man bliver mindet om sin dødelighed, falder ens tolerance over for anderledes tænkende. Effekten viser sig på mange områder. I et eksperiment fandt Landau et al. [8], at hvis man først beder forsøgspersoner om at beskrive de følelser, som tanker om deres egen død fremkalder, og derefter beder dem bedømme kunstværker, så vil moderne kunstværker, der opleves meningsløse (og dermed som en trussel mod tilværelsens mening) blive vurderet lavere end i en kontrolsituation. Men hvis man udstyrer kunstværkerne med en meningsgivende titel, bortfalder effekten. Altså, hvis man minder mennesker om deres dødelighed, har de besvær med at acceptere det, der kan anfægte deres verdensbillede. I et andet eksperiment skulle forsøgspersoner evaluere foretrukne velgørende formål enten foran en bedemandsforretning (påmindelse om dødeligheden) eller et andet sted, og resultatet var, at evalueringen blev mere positiv ved påmindelsen om dødeligheden [9]. Dette betyder, at hvis man minder mennesker om døden, kan de endnu bedre lide det, de foretrækker. Videre følger det af TMT, at hvis en persons verdensanskuelse anfægtes (som i mit eksempel ovenfor), vil dødstankerne blive lettere tilgængelige. Schimel et al. (2007) har undersøgt dette på følgende måde [10]: Canadiske forsøgspersonerne med en vis nationalfølelse læste enten en hjemmeside, der nedgjorde Canada, eller en, der nedgjorde Australien. Efterfølgende skulle begge grupper fuldende en række ordfragmenter, der både kunne fuldendes neutralt og dødsrelateret (KRA kan blive til både de neutrale KRA- GE og KRAN og til det dødsrelaterede KRANIUM). Forudsigelsen var, at hos den gruppe, hvis verdensanskuelse var blevet anfægtet ved nedgøringen af Canada, ville dødstankernes lettere tilgængelighed vise sig i hyppigere valg af dødsrelaterede ord. Dette var da også, hvad Schimel fandt, og det er helt på linje med mit eget eksempel. Andre faktorer kunne selvfølgelig tænkes at spille ind på resultaterne. Men både i Schimels undersøgelse og i mange andre eksperimenter med forskellige indhold og fremgangsmåder har man forsøgt at eliminere de forstyrrende variabler. I dag er TMT-tilhængerne ret sikre på, at det ikke lader sig gøre at bortforklare deres resultater. Der synes at være tale om robuste sammenhænge. Selvværdet og dødelighedens terror Umiddelbart forekommer det måske kunstigt at spørge om, hvilken funktion menneskers selvværdsfølelse har. At opfatte sig selv som værdifuld er vel godt nok i sig selv? Ikke desto mindre forsøger TMT (på linje med en række andre teorier) at fastlægge selvværdets funktion. TMT antager, at 20 Psykolog nyt

21 KEY2SEE S EFTERÅRSKONFERENCE 2009 FLOW OG TID TIL FORDYBELSE - med fokus på ledelse og faglighed TIRSDAG den 27. OKTOBER 2009 på Varna Palæet i Århus Konferencen henvender sig både til ledere og medarbejdere Kom og deltag i key2sees efterårskonference FLOW OG TID TIL FORDYBELSE med fokus på ledelse og faglighed. Fremtiden begynder idag! Og fremtidens ressource hedder kreativitet og innovation under vilkåret evig forandring. Fremtidens væsentligste ressource er derfor fokus, at have godt fat i sig selv og at indgå i bæredygtige fællesskaber og netværk. Fremtidens leder og medarbejder skal derfor kende sin egen kreative kraft, sin kilde til at ville lede og give plads til at andre kan finde deres kreative kraft. Fremtidens ledelse og fremtidens pædagogik kalder på helt nye måder at tænke, skabe og udleve muligheder og kvaliteter for ledelse og innovative læreprocesser. Vores overlevelse og trivsel som samfund og som klode er afhængig af, om vi kan levere dette råstof. Råstoffet skal bruges til at løse de mange trivselskriser, som vi står overfor lige nu og skal finde løsninger på. Vi kan ikke løse disse kriser med den samme tænkning, som vi brugte, da vi skabte dem. Vi er nødt til at kunne tænke og handle på nye måder for at skabe den fremtid, som vi skal eksistere i. Vi skal forholde os til tiden: både den tid, hvor vi har for travlt, hvor tiden altid er knap, og så den tid, hvor der er masser af den... Den form for tid, som vi kalder flow. Her oplever vi at være positivt fokuserede og fuldt koncentrerede om opgaven. Flow og fordybelse er i sig selv motiverende. Og det er lige præcis dét, som man behøver for at kunne være skabende overfor fremtidens krav. Her bliver det muligt for os både at yde og nyde en særlig præstation. Så det vigtige og gode spørgsmål er selvfølgelig: Hvad skal der til for at etablere betingelserne for at flow og fordybelse kan opstå i ledelse og i det pædagogiske arbejde, så vi kan være skabende i løsning af opgaven? Denne konference giver dig nogle præcise, personlige, evidensbaserede og humoristiske bud på det spørgsmål. Kom og lad dig inspirere til hvordan man kan frisætte den kreative kraft og skabe de rette betingelser for at kunne tilrettelægge arbejdsprocesser og læreprocesser, som er båret af nærvær, flow, fordybelse og kreativitet - med et stærkt fokus på kerneydelsen og fagligheden. PROGRAM: : Ankomst og kaffe med croissant : Åbning af konferencen : Kunsten at finde flow v/hans Henrik Knoop, Forskningsdirektør, Universe Research Lab Lektor, DPU / Århus Universitet Om kunsten at finde flow i en verden, som ofte forhindrer det - i samarbejde og i klasserummet : Kreativ kraft og flow i organisationen v/lasse Zäll, Pathfinder: Head Coach, adm. direktør for Stifinder A/S (Pathfinder) Hvordan kan presencing fra C.O. Scharmers teori U bruges til at åbne for den kreative kraft og flow i organisationer? : Ledelse med hjertet v/christina Hostrup Skoleleder Risskov Skole Visioner og erfaringer : Pause med frugt : Hvordan kan fordybelse skabe mere mening i arbejdet? v/karen Ingerslev, uddannelseschef, cand. psych. HR Udvikling Århus Universitetshospital : Ind i musikken v/peter Bastian, musiker Ind i musikken- et eksempel på flow og fordybelse : Frokost, fra Restaurant René i Århus, med udsigt til hav og efterårsskoven : Åbne workshops ved oplægsholderne samt Erhvervspsykolog Mette Møller, og konsulent Stine Clasen, Århus Kommune: Acceptstrategier og pædagogik med hjertet & Erhvervspsykolog Palle Isbrandt og konsulent Helle Engelbrechtsen: Flow - nærvær og bedste fremtidige praksis : Kaffe og sødt : Åbne workshops : Få hjertet med Fælles musikalsk afslutning v/tea Thyrre Sørensen, korleder, ejer af Prosodia Arrangeret af : Mette Møller Erhvervspsykologi v. Mette Møller Isbrandt Erhvervspsykologisk rådgivning v. Palle Isbrandt Btween, Konsulent og Kommunikationsvirksomhed v. Morten Jac Tilmelding senest den 14. oktober Tilmelding er bindende. Konferencegebyr: 2800 kr + moms Send tilmelding med navn, stilling, adresse, telefonnr. og evt. EAN nr. til [email protected] Herefter modtager du bekræftelse på mail med faktura og konto nr. Se mere på Psykolog nyt Konsulenthuset key2see Frederiks Allé 112b 8000 Århus C

22 22 Psykolog nyt

23 selvværdsfølelsen fungerer som stødpude med dødelighedens terror. Det følger heraf, at en forøget selvværdsfølelse vil mindske dødsangsten, og et formindsket selvværd vil forøge dødsangsten. Det er da også blevet fundet [11], at hvis man i et eksperiment forøger eller formindsker personers selvværd (fx ved at give nedgørende eller opløftende feedback), reagerer disse personer med mindre eller mere dødsangst i efterfølgende opgaver (fx i stil med ordfragmenterne). Videre er det blevet fundet [12], at hvis en person opfatter bilkørsel som noget betydningsfuldt for sit selvværd, så vil påmindelse om dødeligheden kunne medføre en højere grad af hasarderet kørsel. Dette kan betyde, at når man bliver mindet om sin egen dødelighed, kan dødsforagt være med til at opretholde selvværdsfølelsen og holde dødsangsten nede. Taubman-Ben-Ari & Findler har taget udgangspunkt i, at det er blevet konstateret, at på tidspunkter, hvor der har været særlig overhængende fare, har flere mennesker været parat til at yde en indsats og risikere liv og lemmer. Forskerne foretog herudfra en undersøgelse [13] af israelske værnepligtige. Først gav man de unge mennesker en selvværdstest. Derefter blev de tilfældigt delt i en gruppe, der blev mindet om deres dødelighed, og en anden gruppe, der ikke fik en sådan påmindelse. Endelig udfyldte de et spørgeskema om motivation for og forventninger til værnepligten. Resultatet blev, at unge, der scorede højt på selvværdstesten og blev mindet om deres dødelighed, var klart mere motiverede for militærtjenesten og var mere indstillet på at skulle igennem en hård tid. Dette kan tolkes som, at for de unge med højt selvværd giver påmindelsen om døden udslag i, at de opfatter militærtjenesten som en udfordring, mens lavt selvværd og påmindelse om døden fører til, at man ser tjenesten som en trussel. Måske forholder det sig generelt således, at hvis en aktivitet er farefuld, livsfarlig, vil mennesker med lavt selvværd blive skræmt (væk), mens mennesker med højt selvværd vil blive udfordret, måske endda tiltrukket af aktiviteten. Egentlig er det vel overraskende, at selvværdsfølelsens funktion skulle være at undgå dødelighedens terror. Men der er altså belæg for, at en sådan sammenhæng eksisterer. En særdeles konkret udfordring TMT-grundlæggerne fortæller [14], hvorledes et af deres første artikeludkast fik affejende ord med på vejen fra en anonyme reviewer, som skrev, at han ikke kunne se, at nogen død eller levende kunne være interesseret i denne slags forskning. Siden da er forskningen inden for TMT dog blevet ganske omfattende og med forgreninger ud i forskellige retninger. Og selve ideen om at koble en eksistentiel psykologisk referenceramme med en eksperimentel, hypoteseafprøvende metodologi forekommer spændende. Selvværdet har formentlig andre funktioner end stødpudefunktionen. Pyszczynski et al. nævner flere andre teorier i deres oversigt [15] blandt andet selvdeterminationsteorien, der fremhæver, hvorledes en selvstændig integration af personlige mål fører til en selvdetermineret form for selvværd i modsætning til et udefra styret selvværd. Videre nævnes sociometerteorien, der fremhæver, at selvværdet fungerer som en indre pejling af, hvordan vigtige sociale grupper værdisætter personen. Pyszczynski mener, at det er muligt at integrere TMT med de forskellige andre teorier. Dette er måske rigtigt, men det, der gør TMT-skrifterne til særligt spændende læsning, er, at her fastholdes én ganske bestemt synsvinkel så må tiden vise, om synsvinklen er holdbar. Ifølge TMT holdes dødelighedens terror også nede ved hjælp af kulturelle grundanskuelser, verdensbilledet. Men de kulturelle grundanskuelser er ikke noget afgrænset, klart og entydigt. Tværtimod er det tale om noget mangfoldigt og flertydigt. Forskelligartede anskuelser bliver da også nævnt i TMT-forskningen, herunder religiøse anskuelser. Bismarck er i øvrigt et eksempel her, idet han angiveligt overvandt trøstesløsheden ved at opgive sin ateisme og blive troende samme mestringsstrategi benyttede Pascal. Religiøs mestring er selvfølgelig en af de måder, hvorpå man kan tackle konfrontationen med døden. Tætte relationer til andre mennesker (fx til samlever og børn) kan, ifølge Pyszczynskis oversigt, også fungere som stødpude mod dødelighedens terror hvilket er forventeligt, da tætte relationer og selvværd hænger sammen. Også måden, hvorpå tankeprocesserne forløber, synes at spille en rolle i håndteringen af dødelighedens terror. Undersøgelser peger på [16], at dødelighedens terror virker uden om de rationelle, bevidste tankeprocesser. Blandt an Psykolog nyt

24 lektualisering er en effektiv forsvarsmekanisme. Men så snart den bevidste tænknings kontrol dæmpes, kan dødelighedens terror trænge sig på og det bør selvfølgelig ikke glemmes, at også den bevidste tænkning over døden kan føre til trøstesløs nedslåethed. Terror Management Teorien understøtter således, at døden er en særdeles konkret udfordring i vores tilværelse, og at angsten for døden hele tiden rumler under overfladen. Den bevidste forholden sig til sin egen dødelighed kan være værdifuld, selv om det nok er for meget at hævde, at det altid tjener mennesker bedst at tage udfordringen bevidst op. Svend Erik Olsen, mag.art. Forsvarsakademiet, Institut for Militærpsykologi Noter [1] Thomassen, N. (2001): Ulykke og Lykke. Gyldendal, s [2] Pascal, B.: Tanker om Kristendommens Sannhet. Oslo: Dreyers Forlag, 1946, s [3] Citeret fra Frisch, H. (1928): Europas Kulturhistorie. Vol. 4. Politikens Forlag, s [4] Solomon, S., Greenberg J. & Pyszczynski, T. (2004): The Cultural Animal: Twenty Years of Terror Management Theory and Research. In Greenberg, J. et al. (eds.) Handbook of Experimental Existential Psychology. N.Y.: Guilford Press, [5] Becker, E. (1973): The Denial of Death. N.Y.: Free Press. Det efterfølgende citat findes på s. 15. [6] Yalom, I.D. (1980): Eksistentiel Psykoterapi. Hans Reitzels Forlag, 1998, s. 37. [7] En oversigt kan fås i Pyszczynski, T. et al.: Why Do People Need Self-Esteem? A Theoretical and Empirical Review. Psychological Bulletin, 2004, 103, [8] Landau, M.J. et al. (2006): Windows Into Nothingness: Terror Management, Meaninglessness, and Negative Reactions to Modern Art. Journal of Personality and Social Psychology, 90, [9] Jonas, E. et al. (2002): The Scrooge effect: Evidence that det er effekten af påmindelse om dødeligheden mest markant, når der er et tidsrum med anden aktivitet imellem påmindelse om dødeligheden og måling af effekten. Faktisk finder man, at påmindelse om dødeligheden især fører til forsvar for verdensbilledet, hvis det er de førbevidste automatiske, letløbende tankeprocesser, der er styrende. Man kan sige, at dødelighedens terror slår særlig hårdt til, når vi undlader eller stopper den bevidste forarbejdning af dødelighedens problematikker. Undersøgelserne peger i det hele taget på, at bevidste tankeprocesser kan forhindre de førbevidste tankeprocesser i at forarbejde trusler, så de kobles med dødsangsten. Dette passer godt sammen med, at intellektuel problemløsning kan være en meget virksom mestringsstrategi, og at intelmortality salience increases prosocial attitudes and behavior. Personality and Social Psychology Bulletin, 28, [10] Schimel, J., Hayes, J., Williams, T. & Jahrig, J. (2007): Is Death Really the Worm at the Core? Converging Evidence that Worldview Threat Increases Death-Thought Accessibility. Journal of Personality and Social Psychology, 92, [11] Jf. den i note [7] nævnte oversigt. [12] Taubman-Ben-Ari, O., Florian, V. & Mikulincer, M. (1999): The Impact of Mortality Salience on Reckless Driving A Test of Terror Management Mechanisms. Journal of Personality and Social Psychology, 76, [13] Taubman-Ben-Ori, O. & Findler, L. (2006): Motivation for Military Service: A Terror Management Perspective. Military Psychology, 18, [14] I artiklen The Cultural Animal, jf. ovenfor. [15] Jf. note [7]. [16] Simon, L. et al. (1997): Terror Management and Cognitive-Experiential Self-Theory: Evidence That Terror Management Occurs in the Experiential System. Journal of Personality and Social Psychology, 72, Psykolog nyt

25 Nye bøger Judith S. Beck: Udfordringer i kognitiv terapi. Hvor kan klinikeren vende sig hen, når den standardiserede kognitive terapi ikke ser ud til at virke? Hvorfor er visse patienter tilsyneladende ude af stand (eller uvillige) til at samarbejde eller forstå de grundlæggende terapeutiske teknikker? Og hvordan kan terapeuter forholde sig effektivt til deres patienters og deres egne følelsesmæssige reaktioner herpå? Akademisk Forlag, 2009, 344 sider, 349 kr. Anne Køppe: Når smerten bevogter din sjæl. Omkring et dominerende sygdomsbegreb, der ikke tilpasses efter de sygdomme, som opstår og forandrer sig hen ad vejen, stadig aktuel. Det betyder, at sygdomstilstande som kan behandles, ikke bliver det. Sagen kompliceres af, at de systemer, det sociale og det sundhedsfaglige, som har ansvaret for behandlingen af befolkningens sygdomme, i virkeligheden opererer ud fra hver sin forståelse af sygdom. Resultatet bliver en zigzagkurs i behandlingen af de sygdomstilstande som både påvirker og påvirkes af krop og psyke. Forfatteren er psykolog. Books on Demand, 2009, 244 sider, 199 kr. Tina Grøndahl Olsen. Charlotte Flor Glering: Smerteramte forældre. En bog med inspiration til, hvordan man kan tackle til nogle af de særlige problemstillinger, som en smerteramt familie må forholde sig til. Den bygger på interview med såvel de smerteramte selv som deres børn og gør det således muligt at anskueliggøre sagen fra flere synsvinkler. Bogen målgruppe er både den smerteramte familie og fagpersonalet omkring familien. Schønberg, 2009, 120 sider, 199 kr. Stinne Glasdam. Bente Appel Esbensen (red.): Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund. Vil vise, hvordan tænkning og forståelse af ældre i vores samfund har betydning for måden, vi som sundhedsprofessionelle møder ældre mennesker på. En række forfattere (også psykologer) har bidraget med deres særlige viden inden for ældreområdet, og bogen giver derfor flere forskellige bud på, hvordan vi kan forstå og forklare aldring, ældre mennesker og den livssituation, det enkelte ældre menneske befinder sig i. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009, 418 sider, 399 kr. Bobby Zachariae: Få mere selvværd. Når man oplever problemer og konflikter med andre mennesker, hænger det ofte sammen med følelser af vrede, skuffelse, usikkerhed og utilstrækkelighed, som gør det vanskeligt at overskue og håndtere relationerne. Lav selvværdsfølelse giver usikkerhed såvel i sociale som i arbejdsmæssige sammenhænge. Cd en giver redskaber til at bearbejde tanker og følelser omkring personer, man ønsker at forbedre sin relation til. Rosinante, 2009, cd, 43:39 minutters spilletid, 169,95 kr. Jørn Laursen: Eksistentielle kriser. En psykologs nutidige tolkning og definering af en eksistentialistisk psykologi med udgangspunkt i den eksistentielle livskrise. I bogen stilles fokus på de mange eksistentielle dilemmaer, der kan fremkalde livskriser for os alle. Et typisk eksempel er midtvejskriser, hvor personen ikke kan finde meningen med tilværelsen og bliver frustreret over de mange valg og ansvaret over for sit liv, sig selv og andre mennesker. Ansvaret kan føles så stort, at det giver angst. Books on Demand, 2009, 188 sider, 249 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

26 Debat Tvangsmedicinering i psykiatrien Regeringen har bebudet, at den i september 2009 vil foreslå en udvidelse af loven om brug af tvang i psykiatrien, så det bliver muligt at opsøge mennesker, der er ophørt med den ordinerede antipsykotiske medicinering, i deres hjem for at tvangsmedicinere dem der. Naturligvis (!) begrunder regeringen forslaget med et hensyn til og omsorg for disse menneskers velfærd, samt med et hensyn til andre borgeres sikkerhed vis a vis potentiel kriminalitet forøvet af mennesker i en psykotisk tilstand. Jeg vil opfordre Dansk Psykolog Forening til offentligt og kraftigt at protestere mod dette initiativ. Dette bør foreningen gøre af flere grunde: Det påberåbte hensyn til de berørte menneskers velfærd er i værste fald ganske hyklerisk og i bedste fald et udtryk for uvidenhed. Antipsykotisk medicin er ikke helbredende, men dæmper blot mere eller mindre det psykiske liv i alle dets aspekter, herunder de psykotiske aspekter. Tværtimod er risikoen for aldrig at komme ud af en skizofrenidiagnose større med medicinering end uden: Den store WHO-undersøgelse fra 2001 fandt, at der var dobbelt så stor sandsynlighed for at komme sig af skizofreni, hvis diagnosen blev stillet i et uland, med begrænsede midler til medicinering, end hvis den blev stillet i et af de rige industrialiserede lande. Faktisk var det, at man levede i et uland den variabel, der bedst kunne forudsige skizofreniens ophør! Der kan også henvises til Leon Moshers vellykkede Soteria-projekt, hvor mennesker med skizofrenidiagnoser blev behandlet uden medicin, hvis de ønskede det, ligesom kvækerne i USA i 1800-tallet opnåede glimrende resultater i deres asyler for sindssyge mennesker, længe før antipsykotisk medicin blev udviklet. Disse forhold og mange tilsvarende er blevet forbigået i tavshed eller på forskellig vis benægtet eller forvrænget af det psykiatriske establishment i den vestlige verden, således at regeringen og andre politikere meget vel kan være uvidende herom. Meget tyder på, at dette sker, fordi psykiatrien, som sådan, har en egeninteresse i at bevare psykiatrien som en medicinsk disciplin en interesse, der naturligvis bakkes op af medicinalindustrien, så længe psykiatrien så ukritisk fungerer på basis af en medicinkrævende sygdomsmodel, der ikke er belæg for. Hensynet til andre borgeres sikkerhed synes klart hyklerisk, eftersom det allerede ifølge den nugældende lov er muligt at tvangsindlægge mennesker, der skønnes at være til fare for andre eller for sig selv på baggrund af en psykotisk tilstand. Det er allerede i dag muligt at tvangsmedicinere disse mennesker men kun under indlæggelse. Og mennesker, der i en psykotisk tilstand allerede har begået kriminalitet, vil ifølge allerede gældende lov få en dom til behandling, der muliggør tvangsindlæggelse til tvangsmedicinering, i det øjeblik de ophører med den ordinerede medicin. Andre borgeres sikkerhed er der således allerede taget vare på; jeg kan kun mistænke, at det egentlige formål med regeringens nye initiativ er at undgå de dyre, sengepladskrævende svingdørspatienter (jf. de seneste års kraftige reduktion af sengepladser i psykiatrien) og den forskelligartede ulempe for patienternes omgivelser, det være sig almindelige borgere eller professionelle i psykiatrien. Det psykotiske menneske, selv, har ikke gavn af antipsykotisk medicinering med mindre denne gives i en sammenhæng, hvor den kan følges op af hele den vifte af intensive og individuelt tilpassede positive kontakt- og aktivitetstilbud, som er karakteristisk for tvangsmedicinering under indlæggelse. Medicineringen, som sådan, er ikke helbredende, men kan sætte patienten i stand til at drage bedre nytte af disse tilbud og dermed, ganske langsomt, komme til at dele en større og større del af livet med os andre, eller sagt med andre ord, blive rask. Brugerforeningen Sinds argument mod at udvide brugen af tvang i psykiatrien er sandelig også værd at tage i betragtning: At ethvert menneske, herunder også psykotiske mennesker, må have ret til at kunne føle sig frie og beskyttede mod overgreb i deres eget hjem. Regeringens initiativ, der så klart gør den psykotiske tilstand til et rent individuelt sygdomsproblem, vil også yderligere stigmatisere mennesker, der i forvejen lider under svær stigmatisering. Initiativet er blottet for enhver tanke om omgivelsernes bidrag til udvikling af psykotiske fænomener hos det enkelte menneske, for den kommunikative betydning, disse fænomener har, og for den store betydning omgivelsernes holdning har for disse menneskers mulighed for at komme sig. Endelig vil tvangsmedicinering i hjemmet ofte nødvendiggøre, at det professionelle personale ledsages af beskyttende politifolk, fordi patienterne kan forventes at ville sætte sig til modværge mod medicineringen, ligesom der ikke er tale om en engangsforestilling: Der skal ofte prøves forskellige præparater, i forskellige doser, og medicinen vil skulle gives mange gange med tvang før personalet er tilfredse med virkningen. Er dette virkelig, hvad vi ønsker at udsætte mennesker for i deres eget hjem? Lisbeth Sommerbeck 26 Psykolog nyt

27 Debat KAT en spinner videre Psykolog Nyt 12/2009 bragte et debatindlæg af Jack Donen om kognitiv adfærdsterapi (KAT), med udgangspunkt i et antal omtaler i Forskningsnyt. Indlægget blev i samme nummer kommenteret af Forskningsnyts redaktør Thomas Nielsen. Kommentaren har afstedkommet denne duplik fra Jack Donen: Mit formålet har været at sætte et sjældent, men nødvendigt spørgsmålstegn ved værdien af den massive bølge af såkaldt evidens, der i de seneste år er skyllet os i møde fra tilhængerne af KAT. Jeg påpegede således, at de i Forskningsnyt omtalte undersøgelser ikke beviser andet end, at terapi i det hele taget er oftest bedre end ingen terapi! I sit svar anfægter Thomas Nielsen (TN) på ingen måde min kritik, og derfor vil jeg i det følgende gerne præcisere den. Der er flere elementer at se på: I de to af undersøgelserne blev resultaterne af KAT-terapi nemlig sammenlignet med kontrolgrupper af mennesker, der overhovedet ikke blev behandlet. I den tredje sammenlignende undersøgelse, der handlede om terapi mod depres sion, fandt man, at resultaterne efter KAT-terapi rent faktisk ikke var bedre end to (2) andre terapiformer. TN nåede ikke desto mindre frem til, at KAT ser ud til at være det for tiden bedste bud på en effektiv behandling af depression. En lapsus, som han efterfølgende beklager i debatkommentaren: Der burde ikke have stået den bedste, men den bedst underbyggede behandlingsform. Fint nok. Imidlertid demonstrerer en sådan lapsus netop min pointe, at KAT- spin er nærmest uhyggeligt effektiv og videnskabeligt set meget betænkeligt. Eksemplet viser nemlig, hvordan vi er nået til, at spinnet får ikke kun almindelige mennesker samt (de bevilgende) repræsentanter for det offentlige, men også professionelle, til at blande den bedst underbyggede sammen med den bedste behandlingsform! Men, siger TN, og tager os med ind i logikkens forføreriske verden: Til gengæld er det let nok at afgøre, hvad der er den bedst underbyggede behandling. Det er den, som har vist sig mest ef fektiv i flest undersøgelser. Hertil er der at sige, at logiske slutninger altid trives bedst, når de bygges på velafgrænsede præmisser. Og hvordan er det så, når præmisserne udgøres fx af undersøgelser som de første to nævnte, der slet ikke sammenligner KAT med nogen anden terapiform eller undersøgelser som den tredje, hvis resultater bare bliver ignoreret, når de rent faktisk er sammenlignende? Så bliver udtryk som bedst, mest dit og flest dat bare meningsløse! Kan det virkelig være dén form for videnskabelig evidens vi sætter vores lid til i dag? Jeg benægter ikke, at der faktisk er et væsentligt problem: Der er tradition for og mening i, at egentlig, pålidelig videnskabelig evidens skal være baseret på blinde forsøg det bliver den fx i undersøgelser af medicinsk behandling. Psykologien har det svært her, for man kan ikke lave ikke-terapi og bilde folk ind, at det var terapi. Derfor er et af de vigtigste alternativer, vi har at arbejde med inden for psykologien, at lave sammenlignende terapiforsøg, hvor man sammenligner to eller flere behandlingsformer. På det grundlag må det være rimeligt at spørge: Cirka hvor stor en andel af KAT s store evidenspulje er baseret på studier af KAT i forhold til andre terapiformer, og ikke bare af KAT-behandling i forhold til ingen behandling? Også relevant, når der nu lægges vægt på værdien af metaanalyser: Hvor høj en grad af videnskabelig relevans kan man tillægge metaanalyser, der blander ekstremt uensartede undersøgelsesprocedurer sammen? Og ikke mindst: Hvor meget fylder denne type metaanalyser i KAT s evidenspulje? Et af prob lemerne her er psykologisk, idet der en anerkendt tendens til at favorisere personens egne foretrukne valg, relevant når forskere samler et kompliceret, uensartet materiale sammen i en metaanalyse. Derfor, konkret: Hvordan og hvor meget af KAT s evidenspulje er sikret imod såkaldt researcher allegiance? TN støder oftest på KAT, når han skimmer alverdens forskningslitteratur men så svært er det nu heller ikke at finde noget andet: Se fx artiklen Rapport galt i halsen, Psykolog Nyt 22/2008, som jeg var med til at skrive. Det er en analyse af Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. Eller se fx på den omfattende metaanalyse af professor Robert Elliott og Dr.Beth Freire, omtalt på mac/comm/media/press/2008/july. Den blev præsenteret på en konference sidste år på University of East Anglia og viser, at person-centreret og lignende terapier (PCT er) er lige så effektive som andre behandlingsformer altså inklusiv KAT (se Person-Centred Quarterly, nov. 2008). Afslutningsvis må man sige, at psykologisk terapi endnu er et ungt fag der er ikke en terapiretning i dag, der ikke udvikler sig stadig væk, konstant. Er tiden virkelig inde til, på den basis, at man udnævner én bestemt terapiform til at være den eneste eller den mest relevante? Ville det ikke være en farlig udvikling for terapiverdenen, for vore klienter? I høj grad som følge af det spin, jeg Psykolog nyt

28 Debat her sætter spørgsmålstegn ved, kræver de offentlige betalere efterhånden evidens og så kommer vi psykologer ind i politikernes ensidige og magtfulde udtryksverden: Hvis det... bety der, at nogle klienter må undvære de res yndlingsterapi og presses til at blive udsat for KAT..., så er jeg ikke sikker på, at man skal have ondt af dem, siden KAT nu engang er den bedst under byggede (!) terapiform ved depres sion og angst, som TN udtrykker det. Ikke så lidt uhyggeligt, synes jeg. Ensretning er altid farlig, og jeg synes ærligt talt, det er for tidligt at råbe halleluja! i psykologfaget, hvor vi har med menneskets mangfoldighed at gøre. Jack Donen Kommentar: Der er ifølge PsychInfo endnu ikke publiceret nogen kontrolleret undersøgelse over effekten af Person Centered Therapy (med randomiseret fordeling af patienter til forskellige grupper), men hvis der kommer en sådan undersøgelse, vil jeg naturligvis gerne skrive om den. Den eneste publicerede undersøgelse, der omfatter Person Centreret Terapi, PCT, og som tilnærmelsesvist opfylder de gældende videnskabelige krav til effektundersøgelser, benyttede PCT som kontrolgruppe for nonspecifikke terapeutiske faktorer ( social støtte ) i en undersøgelse over effekten af en terapiform, som forfatterne kalder Structural Ecosystems Therapy, SET. De finder, at SET er mere effektiv end PCT. (se Journal of Consulting and Clinical Psychology, 2004, vol. 72, side ). Når man på PsychInfo leder efter litteratur om effektundersøgelse, finder man for PCT 16 henvisninger, overvejende omhandlende efterlysninger efter effektundersøgelser. For psykodynamisk terapi finder man 128 henvisninger, og for kognitiv adfærdsterapi finder man 7027 henvisninger. Det er vel ikke så mærkeligt, at Forskningsnyt afspejler denne fordeling af forskningen på området? Thomas Nielsen Vi er rigtig glade Jack Donen har ret i ( Når KAT en spinner, Psykolog Nyt 12/2009), at vi kognitive terapeuter er rigtig glade. Vi behøver nu ingen afdeling for spin. Vi nøjes med at læse de videnskabelige efterretninger og dagligt se på vores kliniske praksis. Men der er meget andet at være glad for: Vi er glade for, at de overgreb på klienter og terapeuter, som psykoanalysen/dynamikken stod for i 1970 erne og 1980 erne, er der sat bom for. Vi er glade for, at det berufsverbot, som vi, der startede vort faglige forløb for år siden, oplevede, nu er afløst af efterspørgsel på mennesker, der kan effektiv, evidensbaseret terapi. Vi er glade for, at det nu er utænkeligt, at en formand for Psykoterapeutisk Fagnævn nægter at samarbejde med et nævnsmedlem, fordi hun arbejder kognitivt. Vi er så glade for, at patientforeningerne stiller krav om evidensbaseret terapi og ikke længere lader sig spise af med en sludder for en sladder. Se blot til Depressionsforeningen, OCD-forenin gen, Angstforeningen, LAP m.fl. Der sidder mennesker, der virkelig ved, hvor skoen trykker. Vi er glade for, at også politikerne har fattet, at man naturligvis ikke skal tilbyde mennesker behandling uden skygge af viden om, hvorvidt den faktisk virker. Vi er glade for at vide, at psykoterapi nu er så etableret i samfundet, at vi umuligt kan vende tilbage til Hvis-jeg-siger-der-er evidens-så-er-der evidens -tiden. Det får vi ingen politikere til at betale for, og holdningen vil ende på skraldepladsen for tossede tanker. Og har vi endelig en dårlig dag, så læser vi bare Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer for angst og unipolar depression. Så bliver vi glade igen. Det har været op ad bakke, især den første snes år. Men det har været kampen værd, og det glæder os både for klienternes og terapeuternes skyld. Lennart Holm 28 Psykolog nyt

29 Forskningsnyt OCD: Kan tanker være umoralske? Obsessive Compulsive Disorder, OCD, er betegnelsen for den psykiske lidelse, man tidligere kaldte tvangsneurose. OCD består som regel af to psykiske afvigelser, dels tvangstanker (obsessions), dels tvangshandlinger (compulsions). Tvangstankerne er generende og fremmedartede tanker som regel med et skræmmende indhold. Det kan fx være tanken om at komme til at råbe ukvemsord i kirken, eller at man kunne komme til at gøre skade på sit barn. Tvangshandlinger er handlinger, man føler sig tvunget af indre mystiske kræfter til at udføre, selv om man ikke selv kan se nogen mening med disse handlinger. I så godt som alle tilfælde ser der dog ud til at være den skjulte psykologiske hensigt med tvangshandlingerne, at de dæmper den angst, der opstår ved tvangstankerne. Denne angstdæmpende virkning kan eventuelt bero på, at man har erfaret, at tvangshandlingerne fx at tælle et eller andet er den eneste måde, hvorpå man kan få de pinefulde tvangstanker ud af hovedet. I andre tilfælde kan tvangshandlinger direkte tjene til at bekæmpe det skræmmende indhold i tvangstankerne, som hvis man får den tvangstanke, at man har fået noget farligt snavs på sine hænder (selv om det ikke kan ses) og derfor vasker hænder 25 gange i træk. Tvangshandlinger er altså ikke særligt mystiske. De følger som regel psykologisk set ganske naturligt efter udviklingen af skræmmende tvangstanker, der skaber en angst, som man så forsøger at dæmpe med sine tvangshandlinger. Det er altså tvangstankerne, der er det egentlige mysterium ved OCD. Hvordan går det til, at mennesker kan blive plaget af tanker, der aldeles uønsket bryder ind i bevidstheden og skaber frygt for, at man fx skal begå en ulykke, en pinlig handling eller noget andet skræmmende? Nyere undersøgelser tyder på, at så godt som alle mennesker en gang imellem kan få sådanne upassende eller skræmmende tanker. Vores hjerne er konstant aktiv med at overveje alle mulige fremtidige hændelser og tænkelige handlinger, og en gang imellem kommer den formodentlig helt tilfældigt i første omgang op med handlemuligheder, som kan virke helt urimelige og ganske skræmmende. Det er nu ikke så mærkeligt, når man ved, hvor enormt megen tankevirksomhed der forekommer i vore hjerner, selv om vi ikke lægger mærke til det meste. De fleste mennesker, der undertiden får sådan en skræmmende tanke ind i hovedet, er dog i stand til at skubbe den ubehagelige tanke ud igen i en vis fart og koncentrere sig om mere fornuftige eller behagelige tanker. Det egentlig mysterium ved OCD er nu, at nogle mennesker ikke formår at skubbe de ubehagelige tanker ud af hovedet, men tværtimod bliver opslugt af disse tanker, der bliver stærkere og stærkere i stedet for som hos de fleste andre mennesker at blive ignoreret og dermed svækket. De fleste psykologer mener, at problemet med tvangstanker, der sætter sig fast i hovedet på sit offer, er, at OCD-patienten reagerer meget mere følelsesmæssigt ophidset på sine egne tanker og derfor har sværere ved at slå disse tanker ud af hovedet. Netop den stærke følelsesmæssige reaktion på de upassende tanker skulle være forklaringen på, at de ikke lader sig undertrykke eller ignorere. Tværtimod forstærkes de på grund af den følelsesmæssige ophidselse og bryder derfor stadig oftere ind i bevidstheden, så vedkommende efterhånden må udvikle tvangshandlinger for at beskytte sig mod de stadig hyppigere angstfremkaldende tvangstanker og så har man en fuldkommen OCD-lidelse. Men denne teori fører os så videre til det næste logiske spørgsmål: Hvorfor reagerer nogle mennesker med en følelsesmæssig ophidselse ved en tilfældig upassende tanke, som de fleste andre vil vifte væk fra bevidstheden? Dette spørgsmål har en ny amerikansk undersøgelse kastet lidt lys over. De amerikanske forskere opstillede på forhånd to hypoteser om, hvad der kunne betinge en særlig stærk negativ følelsesmæssig reaktion på en tilfældig upassende tanke hos et menneske. Den første hypotese gik på, at nogle mennesker har en særlig tilbøjelighed til at udvikle stærke skamfølelser, når de kommer til at opføre sig pinligt eller upassende. Måske kan denne tendens til skamfølelse også føre til en særlig stærk og ophidset negativ reaktion på en tilfældig pinlig tanke, hvis man kommer til at skamme sig over sine egne tanker selv om andre ikke hører noget som helst om disse tanker? Den anden hypotese gik på, at det kunne tænkes, at nogle mennesker har en tendens til at blande sammen på tanker og handlinger og derfor ikke blot opfatter en upassende handling som umoralsk, men også ubevidst føler, at deres egne tanker om handlingen kan være umoralske? I så fald kan den følelsesmæssige ophidselse ved en umoralsk tanke opstå ved, at man reagerer med ophidset, moralsk fordøm Forskningsnyt: Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl på tlf , direkte: ) Psykolog nyt

30 Forskningsnyt melse af sine egne tanker. For at teste disse hypoteser, lod forskerne 700 studerende udfylde tre spørgeskemaer. Det ene handlede om deres tendens til siden barndommen at reagere med skamfølelse i forskellige situationer. Det andet handlede om, hvorvidt de fandt det næsten lige så upassende at tænke på at gøre noget forkert som faktisk at gøre det. Og det tredje spørgeskema handlede om, hvorvidt de havde symptomer på tvangstanker eller tvangshandlinger i dagliglivet, altså deres grad af eventuel OCD. Ganske som forudsagt af de to hypoteser viste det sig, at både tendensen til skamfølelse og tendensen til at være moralsk fordømmende over egne tanker var tydeligt forbundet med tegn på udvikling af tvangstanker og endda i flere tilfælde begyndende tvangshandlinger, kort sagt OCD-lignende symptomer. Forskerne mener, at dette fund kan få betydning i fremtiden med hensyn til både forebyggelse og behandling af OCD-lidelser. tn Kilde: Valentiner, D.P. & Smith, S.A. (2008). Believing that Intrusive Thoughts Can be Immoral Moderates the Relationship Between Obsessions and Compulsions for Shame-prone Individuals. Cognitive Therapy and Research, Om at kæmpe mod egne ubehagelige tanker En ny undersøgelse fra Spanien kaster yderligere lys over de plagsomme OCD-lidelser, der rammer 1-2 % af voksne mennesker. De spanske forskere fokuserede på, hvad folk gør for at få upassende tanker ud af hovedet, og hvorfor dette netop ikke lykkes for mennesker med tvangslidelser, altså OCD-patienter. For at undersøge dette spørgsmål nærmere benyttede forskerne et særligt spørgeskema, der belyste de forskellige måder, hvorpå folk i almindelighed reagerer på ubehagelige tanker, hvilket vi jo alle sammen kan komme ud for en gang imellem. Spørgeskemaet indkredsede fem forskellige reaktionsformer, som folk kan udvise i sådanne situationer: 1) Distraktion, dvs. tendensen til straks at dreje opmærksomheden væk fra de ubehagelige eller skræmmende tanker og over mod noget andet interessant og mindre skræmmende. 2) Omfortolkning, dvs. at man bearbejder sin tanke, så den ikke forekommer så skræmmende, fx ved at man bliver enig med sig selv om, at tanken i virkeligheden betød noget helt andet end det, der umiddelbart virkede så skræmmende i første omgang. 3) Social kontrol, dvs. at man taler med andre om sine skræmmende tanker, for dermed som regel at få hjælp til at omfortolke tankerne, så de ikke længere virker så skræmmende. 4) Bekymring, dvs. at man bliver optaget af det skræmmende i tankerne og tænker over dem (uden at forsøge at omfortolke dem) og gribes af bekymringer med hensyn til, hvordan man dog har fået disse tanker, og hvad de eventuelt kan betyde. 5) Strafning, dvs. at man straffer sig selv, fx ved at skælde sig selv ud for at have fået en pinefuld eller skræmmende tanke; det kan være, at man mere eller mindre klart tænker skam dig, eller du må være syg i hovedet, eller du må være et ondt eller dårligt menneske at få sådanne tanker. Ud over at måle disse fem forskellige typer af reaktioner på skræmmende tanker benyttede forskerne også et andet spørgeskema til at måle en generel tendens til helt at undertrykke negative tanker i stedet for at bearbejde dem på den ene eller anden af de fem måder. En høj scoring på dette spørgeskema kan ses som et udtryk for en vis generel angst for egne (skræmmende) tanker, så man derfor konsekvent, men med mere eller mindre held, forsøger at undertrykke disse tanker, så de ikke dukker helt op i bevidstheden. De spanske forskere uddelte disse to spørgeskemaer til fire grupper a tredive personer: 1) En gruppe med OCDlidelser. 2) En gruppe med (andre) angstlidelser, fx socialangst og panikangst. 3) En gruppe med depressive lidelser. 4) En gruppe uden væsentlige psykiske lidelser. Den førstnævnte gruppe med OCD-lidelser udfyldte ud over de to omtalte spørgeskemaer også et tredje spørgeskema, der måler styrken af en OCD-lidelse. Resultaterne viste tre interessante ting. For det første viste det sidstnævnte spørgeskema til måling af tendensen til generelt at undertrykke negative tanker, at OCD-patienterne havde denne tendens i væsentlig højere grad end de tre andre grupper. Dette bekræfter klart formodningen om, at specielt denne gruppe er særligt bange for deres egne tanker. Denne angst for tankerne kan paradoksalt nok resultere i, at tankerne forstærkes, så de oftere bryder ind i bevidstheden trods ihærdige forsøg på at undgå det. Også hos almindelige mennesker har man i tidligere undersøgelser fundet, at en instruktion om at undgå en bestemt tanke i et bestemt tidsrum paradoksalt nok kan føre til, at den uønskede tanke dukker op med større snarere end mindre hyppighed. For det andet viste resultaterne, at OCD-gruppen først og fremmest adskilte sig fra de andre grupper på ét bestemt punkt, nemlig med hensyn til tendensen til at straffe sig selv for uønskede eller pinlige tanker. Hvad de fire andre strategier angik, altså at distrahere sig selv, at omfortolke den skræmmende tanke, at søge hjælp fra andre eller at bekymre sig over dens indhold, var der ikke særlig stor forskel mellem OCD-gruppen og de tre andre grupper. 30 Psykolog nyt

31 Forskningsnyt De spanske forskere mener derfor, at OCD-lidelsen er særligt forbundet med dels en tendens til at undertrykke alle ubehagelige tanker, og når dette ikke lykkes, så de ubehagelige tanker alligevel dukker klart op i bevidstheden, da at straffe sig selv for at have haft disse tanker hvilket altså sandsynligvis blot fører til, at de bliver værre og værre. Det viste sig også inden for gruppen af OCD-patienter, at de patienter, der havde de stærkeste OCD-lidelser også var dem, der havde de stærkeste tendenser til følgende to ting: Undertrykkelse af skræmmende tanker og selv-strafning, når tankerne alligevel brød ind i bevidstheden. tn Kilde: Belloch, A., Morillo, C. & Garcia-Soriano, G. (2009). Strategies to Control Unwanted Intrusive Thoughts: Which are Relevant and Specific in Obsessive-Compulsive Disorder? Cognitive Therapy Research, Når andre dummer sig mere end én selv En elev, der kun får karakteren 4 i et fag, hvor han havde ventet noget mere, vil selvfølgelig oftere ærgre sig ganske meget. Men hvis den pågældende elev senere får at vide, at næsten alle andre i klassen fik 4 eller 02, vil det sikkert for de fleste hjælpe ganske gevaldigt på humøret, fordi man så ikke føler sig så ydmyget af at være dummere end de andre. Hvis eleven med karakteren 4 derimod opdager, at det var den laveste karakter, der blev givet, vil han nok snarere få det endnu dårligere med sin beskedne karakter, end hvis han ikke havde hørt om de andres karakterer. Vi vurderer altså ikke blot os selv ud fra vore egne præstationer, men også i høj grad ud fra, hvordan andre tilsvarende personer har klaret sig i samme situation. Dette fremgår af en ny hollandsk undersøgelse fra universitetet i Amsterdam. I denne undersøgelse bad forskerne en gruppe studerende om enkeltvis at deltage i en quiz, hvor de fik testet deres almene viden ved at skulle svare på spørgsmål om en lang række emner. Spørgsmålene var således indrettet, at de dels var temmelig svære, dels var formuleret på en sådan måde, at de lagde op til et forkert svar, således at alle forsøgspersonerne havde grund til skuffelse over at klare sig dårligt i denne test. En lille spørgeskemaundersøgelse efter testen bekræftede da også, at stort set alle forsøgspersonerne følte sig skuffede over sig selv og var kommet i temmelig dårligt humør. Derefter gav man under et tilfældigt påskud de enkelte forsøgspersoner mulighed for at se resultaterne fra de andre forsøgspersoner. De resultater, man præsenterede forsøgspersonerne for, var imidlertid det rene fup, således at den ene halvdel fik forelagt resultater, der gennemgående var noget dårligere end deres eget resultat, mens den anden halvdel fik forelagt resultater, der gennemgående var noget bedre end deres eget resultat. Det er næppe særligt overraskende, at den første gruppe fik et gevaldigt løft i humøret, da de fik at vide, at de trods deres dårlige resultat dog havde klaret sig bedre end de fleste andre, mens humøret ikke ændrede sig i gruppen, der fik bekræftet deres formodning om at have klaret sig dårligere end andre i testen. Det kan altså se ud til, at man hvis man føler, at man har dummet sig eller klaret sig dårligt i en situation har alt at vinde ved at få oplysninger om andres præstationer og intet at tabe (yderligere) humørmæssigt. På denne baggrund stillede de hollandske forskere sig det spørgsmål, om man efter at have klaret sig dårligt i en situation generelt er motiveret til at søge oplysninger om andres præstation for eventuelt at få løftet det dårlige humør igen? For at undersøge dette lidt mere specielle psykologiske spørgsmål gentog forskerne forsøget, hvor de lod en stor gruppe nye forsøgspersoner dumme sig ved at klare sig ret dårligt i den pågældende test. Dette nye eksperiment var således indrettet, at den ene halvdel af forsøgspersonerne fik at vide, at der kun var denne ene test, mens den anden gruppe fik at vide, at der et stykke tid efter den første test ville komme en ny test af samme art. Efter afviklingen af den første test fik halvdelen i hver af de to grupper besked om, at de kunne vælge mellem enten at få oplysninger om, hvordan de andre forsøgspersoner havde klaret sig i den netop overståede test, eller de kunne vælge at få nogle principielle oplysninger om den type af spørgsmål, der indgik i testen. Det sidste kunne formodes at være særlig interessant for de forsøgspersoner, der troede, at de skulle gennem en ny test af samme art. Den anden halvdel af de to grupper fik ikke dette tilbud. Det viste sig nu, at forsøgspersoner, der havde lidt nederlag i den første test, virkelig var motiveret til at søge oplysninger om de andres resultater, men kun hvis der ikke var nogen efterfølgende test. De forsøgspersoner, der troede, at de skulle gennem endnu en test af samme art, valgte oftere at få oplysninger om arten af spørgsmålene i testen formodentlig for at kunne forberede sig lidt på den næste test og dermed måske opnå et bedre resultat anden gang. Kort efter at have valgt mellem de to muligheder testede man igen forsøgspersonernes ærgrelser og grad af dårligt humør over det nedslående resultat fra den første test. Det viste sig her, at de, der ikke troede, de skulle til en ny test, mest fik løftet deres humør, hvis de fik at vide, at alle andre havde klaret sig lige så dårligt som de selv; mens de, der troede, at de skulle til en ny tilsvarende test, fik løftet deres humør bedre af at få noget at vide om, hvad de skulle høres i, end at få noget at vide om de andres præstationer. Det lader altså til, at vi efter et nederlag kan være moti Psykolog nyt

32 Forskningsnyt verede til at finde ud af, om andre har dummet sig lige så meget i samme situation. Men hvis vi tror, at vi får en ny chance for eventuelt at klare os bedre, bliver vi dog, fornuftigt nok, endnu mere motiverede til at søge oplysninger om de opgaver, vi står over for, end oplysninger om andres præstationer i en tidligere opgave. tn Kilde: van Harreveld, F., van der Pligt, J. & Nordgren, L. (2008). The relativity of bad decisions: Social comparison as a means to alleviate regret. British Journal of Social Psychology, Arv og miljø bag drenge- og pigevold De fleste psykologer mener, at voldelig adfærd beror på et samspil mellem medfødte tendenser til aggressiv adfærd og en opdragelse, et miljø, der enten hæmmer eller fremmer disse tendenser. At det er så svært at få bugt med voldelig adfærd hos børn og unge, forklares i øvrigt i den såkaldte evolutionære psykologi med, at det for fortidsmenneskene var hensigtsmæssigt med et medfødt beredskab, der kunne fremkalde en effektiv voldelig adfærd ved visse trusler fra dyr eller fjendtlige artsfæller. De fleste psykologer regner dog nok med, at det er miljøet, der spiller den største rolle for udvikling og vedligeholdelse af aggressiv adfærd hos børn og unge voksne. Men er det nu sikkert? Hvad ved vi egentlig om forholdet mellem de medfødte anlæg og de miljøskabte adfærdsformer bag den udbredte voldelige adfærd hos nutidens mennesker? Ikke ret meget faktisk men dog noget mere efter offentliggørelsen af en stor og grundig tvillingeundersøgelse fra Californien i USA. De amerikanske forskere bad hele 1200 en- og tveæggede tvillinger i 9-10-årsalderen om at udfylde et spørgeskema vedrørende deres egen voldelige adfærd på en lang række områder. Ud over børnenes egne oplysninger som naturligvis kunne være mere eller mindre troværdige fik man også spørgeskemabesvarelser fra børnenes mødre og deres klasselærere i skolen. De tre mål for hvert enkelt barns aggressive adfærd blev lagt sammen til et fælles mål, som forskerne antog var mere pålideligt end hvert af de tre mål for sig. Måske vidste mødrene ikke, hvor aggressive deres børn var i skolen, mens skolelæreren af gode grunde heller ikke kunne have særlig meget viden om barnets eventuelt aggressive adfærd i hjemmet. De former for vold eller aggressiv adfærd, der blev spurgt til i de tre spørgeskemaer, var overordnet opdelt i to former for aggressiv adfærd, som kaldes reaktiv og proaktiv aggressiv adfærd. Den reaktive adfærd er den, der opstår som en reaktion på en ydre trussel eller provokerende situation, og som ofte fremtræder som et direkte udtryk for en ophidset vrede eller ligefrem raseri. I mange tilfælde ser det ikke ud til, at denne aggressive adfærd har andre formål end at afreagere denne indre vrede på en eller anden måde. Den proaktive aggression udspringer ikke nødvendigvis af forudgående provokationer eller angreb fra andre, men ser mere ud til at have et formål, en hensigt, i form af ønsket om at skade eller ydmyge andre. Den følelsesmæssige tilstand bag den proaktive aggression er således ikke så meget en ubændig vrede eller blindt raseri, men snarere en lystbetonet fornøjelse ved at skade eller ydmyge andre. I de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor et individ udviser et næsten konstant mønster af omfattende proaktiv aggressivitet, vil der ofte være tale om den psykiske afvigelse, der kaldes psykopati, som dog også har andre kendetegn end blot en høj tendens til proaktiv aggression. En del børn udviser en gang imellem lidt eller nogen proaktiv aggression, fx i form af mobning af svagere individer, uden dog at vise andre tegn på egentlig psykopati. Ved at regne på tallene for henholdsvis reaktiv og proaktiv vold hos de 1200 tvillinger af begge køn kunne forskerne beregne nogenlunde sikkert, hvor meget af volden hos børnene der beroede på henholdsvis arv og miljø. Det gav anledning til to ret bemærkelsesværdige konklusioner: Mens arv og miljø betød nogenlunde lige meget for aggressiv adfærd hos drenge, var der tilsyneladende ingen arvelige tendenser bag aggressiv adfærd hos piger! Det så altså ud til, at pigernes voldelige adfærd næsten udelukkende beroede på miljømæssige påvirkninger. Yderligere viste det sig, at der var en vis forskel på arvens betydning for henholdsvis den reaktive og den proaktive vold hos drenge. Den arvelige faktor bag disse to former for vold hos drengene blev beregnet til 50 % for den proaktive vold og 38 % for den reaktive vold. Det så altså ud til, at den proaktive vold hos drengene i lige mål skyldes arv og miljø, mens den reaktive vold i noget højere grad beror på miljøfaktorer. De miljøfaktorer, der ifølge andre undersøgelser ser ud til at være særlig vigtige i denne forbindelse, er dels opdragernes tendens til og evne til at svække og hæmme voldelig adfærd hos børn og at lære dem andre måder at løse deres konflikter og problemer på. Desuden betyder modelindlæring, (dvs. indlæring af voldelig adfærd fra mere voldelige kammerater og fx personer på film og i tv) tilsyneladende meget for børns tendens til at imitere og udvise denne vold i deres egen adfærd. Selv det at spille voldelige computerspil kan tilsyneladende øge børns voldelige tendenser. tn Kilde: Baker, L.A., Raine, A., Liu, Jianghong & Jacobseon, K.C. (2009). Differential Genetic and Environmental Influences on Reactive and Proactive Aggression in Children. Journal of Abnormal Child Psychology, Psykolog nyt

33 Forskningsnyt Skamfølelser får os til at tænke på døden Der har tidligere været en tendens (også blandt psykologer) til at sammenblande skyldfølelse og skamfølelse. De to følelser har også det til fælles, at de kan opstå som en negativ reaktion på vores egen adfærd, når vi mere eller mindre bevidst bedømmer denne adfærd som uheldig eller skadelig for os selv eller andre. Men der er nu også en temmelig afgørende forskel på skyld- og skamfølelse. Ved skyldfølelse føler vi især, at vores adfærd har været til skade for andre (det kan også være på grund af noget, vi har undladt at gøre); vi føler medlidenhed med ofrene for vores uheldige adfærd, og søger instinktivt hen imod disse andre for at få deres tilgivelse, så vi også kan tilgive os selv. Ved skamfølelsen derimod føler vi, at har gjort os frastødende i andres øjne, og vi søger instinktivt væk fra de andre for ikke at blive udsat for deres vrede, afsky eller fordømmelse. Ud over at skamfølelsen søger at få os væk fra de andre, har den også ofte en lammende karakter, som om den fra naturens side vil forhindre os i at begå flere skamfulde ting. Denne kombination af væk fra andre og adfærdsmæssig lammelse kommer fint til udtryk i den gamle talemåde om, at man kunne synke i gulvet af skam. Dette udtryk illustrerer både tendensen til at komme væk (ned under gulvet) og den samtidige følelse af lammelse (man kan ikke løbe væk, så man kan blot ønske passivt at synke væk ). Det menes, at skamfølelsen er den ældste af de to følelser i menneskehedens udviklingshistorie, og at den er opstået som et led i de tidlige menneskelige flokdannelser for at forhindre, at individerne bryder flokkens normer og dermed risikerer udstødelse af flokken. Trangen til at komme væk (for en tid) skulle således beskytte mod de andres vrede og udstødelse, når man har brudt flokkens normer eller tabuer. Skyldfølelsen er ifølge forskere i menneskets udviklingshistorie en noget nyere følelse, der stammer fra den senere udvikling af altruistiske instinkter blandt de tidlige menneskearter, instinkter, der ikke blot holder dem sammen med flokken, men også får dem til at hjælpe hinanden. Skyldfølelsen menes så opstået som en følelsesmæssig straf, når man bryder denne instinktive drift til at hjælpe sine medmennesker, og den ubehagelige skyldfølelse søger at få os til at genoprette det gode forhold til de svigtede ved at søge tilgivelse. Alt dette skal blot tjene som baggrund for at forstå resultaterne af en ny amerikansk undersøgelse, der viser at skamfølelsen kan få os til at søge så meget væk fra alt og alle, at den får os til at tænke bevidst eller ubevidst på døden! Forskerne bag undersøgelsen har udviklet en test, der tilsyneladende kan afsløre, hvor nærliggende det er for et menneske i en bestemt situation at komme i tanke om døden eller noget, der minder om døden. Denne test går simpelt hen ud på, at forsøgspersonerne skal udfylde nogle ord, hvor et eller flere af de sidste bogstaver mangler, og blot er angivet ved en streg for hvert af de manglende bogstaver, fx KA. Så skal forsøgspersonen så hurtigt som muligt finde det manglende bogstav som i det nævnte eksempel kan være fx T eller M. Blandt de små opgaver, som forsøgspersonerne blev udsat for i den nye amerikanske undersøgelse, var der seks ord, som kunne fuldendes som enten et neutralt ord eller som et ord, der havde med døden at gøre, fx LI (lig eller liv) og DØ (død eller dør). Ved at tælle svarene på disse seks ord sammen regnede forskerne med at kunne få et simpelt mål for, hvor nærliggende det var for den pågældende at komme i tanke om døden eller noget, der minder om døden. For at se, om denne tendens til at tænke på døden bliver fremmet af en skamfølelse, bad forskerne 200 studerende (opdelt i fire grupper) om at gøre følgende: Den første gruppe skulle bevidst tænke på døden ved at svare på spørgsmål som: Hvad tror du, der sker, når du dør, og Hvilke følelser får du ved at tænke på din egen død. Den anden gruppe blev bedt om at beskrive de to ting ved dem selv, som de var mest glade for eller stolte af. Den tredje gruppe blev bedt om at beskrive de to ting ved dem selv, som de var mest utilfredse med eller flove over (og som således sandsynligvis ville fremkalde en vis skamfølelse ved at blive bevidstgjort). Den fjerde gruppe blev blot bedt om at læse avis i samme tidsrum. Derefter satte man alle fire grupper til at løse den omtalte ordfuldendelsesopgave og talte sammen, hvor meget hver forsøgsperson i hver gruppe havde valgt den løsning på de omtalte seks ord, der kunne minde om døden. Det viste sig ikke overraskende, at der i den første gruppe (som var presset til at tænke på deres egen død) var en meget høj procent af ordfuldendelser med dødsminder, mens der i avisgruppen var meget få af disse fuldendelser. Det nok så slående resultat var imidlertid, at der i gruppen med formodet skamfølelse over egne negative sider var lige så mange fuldendelser med dødsminder som i gruppen, der bevidst havde tænkt på døden! Gruppen, der også havde tænkt på sig selv, men på de gode sider ved selvet, udviste lige så få ordfuldendelser med dødsminder som avisgruppen. Denne simple undersøgelse viser altså, at der som antaget af de amerikanske forskere vitterlig er en tendens til, at skamfølelser kan få os til at tænke på døden formodentlig som udtryk for den instinktive tendens til at komme væk fra alt og alle. Man siger vist også undertiden: Jeg kunne dø af skam! tn Kilde: Ogilvie, D.M., Cohen, F.L. & Solomon, S. (2008). The undesired self: Deadly connotations. Journal of Research in Personality, Psykolog nyt

34 Møder og meddelelser Sektioner Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS Generalforsamling 2009 Som omtalt i Nyhedsbrevet maj 2009 afholdes der generalforsamling på Vingstedcentret tirsdag 29. september 2009 kl Dagsorden efter gældende vedtægter uddybes i senere udsendt Nyhedsbrev til alle sektionens medlemmer. Har du ikke modtaget Nyhedsbrev maj 2009, og er du kommunalt ansat cand.psych. er, bedes du melde dette til [email protected]. Niels Morre Selskaber Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Foredrag Selskabet afholder et foredrag i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø., torsdag 3. september 2009 kl med Nikolaj Sensei Jensen, som er stormester i japansk kampkunst. I løbet af aftenen vil han demonstrere, hvordan man kan stoppe en angribende modstander uden at berøre denne, alene ved hjælp af den såkaldte Ki-energi. Ki-energien er den mystiske indre kraft bestående af mental, spirituel og fysisk energi, som indviede shamaner har kendt til i tusinder af år. Foredragsholderen mener, at denne energi også kan bruges til healing. De fleste skeptikere vil utvivlsomt hævde, at der blot er tale om overtro, men i løbet af denne aften vil du se Ki-energien blive demonstreret i praksis og mærke den på din egen krop. Gratis adgang for alle, men det anbefales at møde op i god tid, hvis du vil sikre dig en plads, da interessen for dette foredrag har været meget stor. Læs mere om selskabet på Kaare Claudewitz Organisationspsykologisk Selskab Stand-up arrangement Vi holder stand-up-arrangement med Einar Baldursson, lektor ved Aalborg Universitet, i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø., torsdag den 10. september 2009 kl Emner: Kritisk refleksion over den arbejds- og organisationspsykologiske tradition, samt hvilke alternativer der tegner sig. Udviklingen mod et vidensbaseret arbejde og organisation stiller arbejdsog organisationspsykologien over for nye udfordringer. De traditionelle bud på faglige svar rækker ikke længere. Udviklingen af svar på de nye faglige udfordringer, bevirker, at der sættes fokus på den nyere udvikling inden for psykologien. Einar B. Baldursson diskuterer dette med afsæt i nyere hjerneforskning og evolutionær socialpsykologi. Arrangementet vil afveksle mellem teoretisk oplæg, debat i plenum og diskussion ved bordene. Undervejs vil der blive serveret lidt at spise og drikke. Mødet koster 150 kr. for medlemmer af selskabet og 400 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening anbefales at blive medlem af vores selskab. Prisen for medlemskab er 250 kr. for 2009 og arrangementet således kun 150 kr. Tilmelding sker til Mathilde S. Pedersen på [email protected] senest torsdag 2. september Husk at angive medlemsnummer ved tilmeldingen. NB! Begrænset deltagerantal. Mathilde S. Pedersen Selskabet Danske Neuropsykologer Generalforsamling Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Selskabet Danske Neuropsykologer torsdag 1. oktober 2009 kl Generalforsamlingen afholdes vanen tro i forbindelse med selskabets årskursus på Hotel Nyborg Strand. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag til dagsordenspunkter og forslag til nye medlemmer af styrelsen skal meddeles formanden senest fire uger før generalforsamlingen på mailadressen: [email protected]. Vær opmærksom på, at kun registrerede hovedmedlemmer er stemmeberettigede på generalforsamlingen det vil sige kandidatmedlemmer, der samtidig er medlemmer af Dansk Psykolog Forening, som har betalt kontingent. Jesper Andersen Fagligt Selskab vedr. Autisme og andre gennemgribende Udviklingsforstyrrelser Generalforsamling Der afholdes generalforsamling fredag 20. november 2009 kl. 15 på Institut for Gruppeanalyse, Høffdingsvej 22, Valby. Dagsorden: Standard for selskaberne. Dorte Ostenfeld, formand MM i øvrigt Fagligt Netværk for Konsultativ Metode i PPR Fyraftensmøde Netværket afholder fyraftensmøde med temaet Spørgeskemaundersøgelse vedr. den pædagogisk-psykologiske vurdering i PPR onsdag 16. september 2009 kl. 17-ca. 19 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Oplægsholdere: psykologerne Karin Kehlet, Mette Hemming Christoffersen og Tine Schaarup. Vi vil gerne fremlægge vores spørgeskemaundersøgelse vedr. den pædagogisk-psykologiske vurdering. Vi har spurgt ca. 110 lærere fra to sjællandske kommuner, om de føler sig hjulpet af den pædagogisk-psykologiske vurdering. Bliver de anbefalinger, som PPR kommer med i 34 Psykolog nyt

35 Møder og meddelelser den forbindelse, læst og ikke mindst anvendt i praksis? Hvad kan lærerne bruge til noget? Hjælper vurderingerne det aktuelle barns situa tion, og i givet fald hvordan? Undersøgelsen er et led i specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi (forsknings- og formidlingsmodulet). Fremlæggelsen vil vare ca. 1 time. Dernæst kaffepause og diskussion. Deltagelse er gratis. Netværkets medlemmer samt andre interesserede kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening er velkomne. Der bydes på kaffe/te og vand. Medbring gerne madpakke. Ingrid Busck Dansk Carl Rogers Forum Åbent møde Fredag 18. september 2009 kl afholdes åbent måde med programmet: Emotionsfokuseret Terapi. Psykolog Niels Bagge vil give en introduktion til og demonstration af emotionsfokuseret terapi, inspireret af Leslie Greenberg. Den sidste times tid vil vi drøfte fremtidige aktiviteter i Dansk Carl Rogers Forum. Sted: Psyche og Eksistens, Priorgade 13 B, Sorø. Vi vil prøve at arrangere transport til og fra stationen for deltagere, der kommer med tog. Meddelelse om ønske herom, med ankomsttidspunkt til Sorø Station, gives til Allan Larsen, [email protected], eller til Lisbeth Sommerbeck, tlf Alle er velkomne, og deltagelse er gratis, bortset fra at man bedes lægge 40 kr. i kassen til traktement og lokaleudgifter. Allan Larsen & Lisbeth Sommerbeck Godkendte specialister Nedenstående godkendes som specialister og supervisorer på Specialistuddannelsesudvalgets møde 31. august 2009 Neuropsykologi Specialister: Hans Per Holdgaard Anne Margrethe Nissen Anne Aagaard Pallesen Supervisor: Mette Ellermann Børneneuropsykologi Specialister: Karen Holst Susanne Hjorth Søgaard Sundhedspsykologi Specialist: Britta Ellermann Jørgensen Børnepsykologi Specialister: Dorianne Barslev Vibeke Elgaard Tina Gryesten Kit Lisbeth Jensen Stefan Lock Jensen Lene Rasmussen Helga Wittrup Supervisor: Pia Dengsø Pædagogisk Psykologi Specialist: Annette Engholm Baltzersen Psykoterapi Specialister: Vesla Birkbak Finn Bregnhøj Pernille Sofie Bøcher-Knudsen Ann Karen Christensen Marianne Esdahl Lene Kamann Hejl Nina Dam Jensen Marianne Grønborg Lett Pia Mamsen Eva Neerup-Lundh Michael Wetzell Neerup-Lundh Tina Morelli Nørgaard Thomas Edward Mackrill Erik Olesen Bent Slot Helle Wegener Lund Stokholm Ann-Jeanette M. Weitling Supervisorer: Mette Kjær Barfort Helle Frelle-Petersen Jytte Holm Hansen Birte Lausch Antonia Dorthea Sumbundu Annette Wille-Jørgensen Psykolog nyt

36 Indmeldte og Nyt job Indmeldte Stud.psych. Mads Bank Stud.psych. Sidsel Søndergaard Baastrup Stud.psych. Grethe Damon Sara Gallion Maja Gregersen Moa Gustafsson Stud.psych. Ina Victoria Haller Stud.psych. Leif Donovan Hedegård Stud.psych. Bettina Hoen Sune Thomas Høgh Stud.psych. Dalia Jarom Stud.psych. Cathrine Mariager Jensen Jesper Jensen Stud.psych. Johanne Teresa Guldberg Jensen Stud.psych. Karen Marie K.H. Jørgensen Stud.psych. Julie Torp Kastrup Asgar Toft Kristensen Stud.psych. Andrea Lees Stud.psych. Henrik Lilhauge Skytte Læborg Caroline Martiny B.A. i psykologi Melinda Marton Stud.psych. Mette Hææ Mogensen Kirsten Moos Stud.psych. Charlotte Mühlmann Stud.psych. Vita Møllenberg Stud.psych. Iben Møller Stud.psych. Mathias Krogsgaard Nielsen Lisa Marie Neltoft Stud.psych. Anne Qvesehl Hans-Peter Petersen Laura Petrini Maria Louise Petterson Lina Stistrup Rasmussen Stud.psych. Lykke Rasmussen Stud.psych. Rikke Schultz Ditte Nymand Svensson Stud.psych. Anne Gyldendal Sørensen Stud.psych. Helena Viola Theodorsen Stud.psych. Elise Wogensen Nyt job Offentlig ansættelse Søren Martin Andersen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afd. Aalborg, Region Nordjylland Pr Anja Ramskov Bjældager PPR, Glostrup Kommune Pr Mette Høck Bostrup Egedal Familiehus Egedal Kommune Pr Rikke Pristed Gynækologisk/Obstetrik Afd. Regionshospitalet Randers Region Midtjylland Pr Birgit Jørgensen Rendsmark PPR, Ballerup Kommune Pr Henriette Rønhof Sloth Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afd. OUH, Region Syddanmark Pr Signe Sørensen PPR, Gentofte Kommune Pr Maja Maria Zwolinska Nebs Møllegård Ringsted Kommune Pr Privat ansættelse Torben Bigum Andersen Hans Knudsens Institut København NV. Pr Cand.pæd.psych. Mette Elgaard Mødrehjælpen, København K. Pr Tanja Fischer Hans Knudsens Institut København NV. Pr Trine Charlotte Fredtoft Unge og Sorg København K. Pr Marianne Fuglestved PPclinic, Gentofte Pr Ivalo Hovmand AlbaHus Pr Dorthe Amby Jensen Ankerhus A/S, Hinnerup Pr Kathrine Næsted Nørskov HR-Gumlink A/S, Vejle Pr Selvstændig virksomhed Bjarne Bunde-Pedersen Psykologhuset / Aarhusterapeuterne Skt. Pauls Kirkeplads 9, 1. th Århus C. Pr Ligaya Dalgaard Tidens Psykologer ApS. Vestergade 19, 5000 Odense C. Pr Lise Lotte Frank Privat Praksis Drewsensvej 1 C, 8600 Silkeborg Pr Edna Esager Jespersen Psykolog Kirsten Draiby Fredens Torv 8, Århus C. Pr Anne Wennecke Kellner Psykologklinik v/denise Daval Ohayn Borgergade 34, st.tv København K. Pr Josefine Dam Mejer Psykolog-teamet Rødovre Centrum Rødovre Pr Yvonne Knudsen Norsahl Psykologklinikken ved Søen Sølystvej 27, 8660 Skanderborg Pr René Martens Pedersen Psykologklinik v/rené Martens Pedersen Skelagervej 1, 1., 8200 Århus N. Pr Mette Bøgeskov Persson Udviklingsagenterne Gershøjgaardsvej Kr. Hylling Pr Cand.pæd.psych. Bente Schiele Psykologisk Klinik Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Pr Mette Magnolia Sommer Vindinghoved Psykologhus Gl. Kattrupvej Hovedgård Pr Vibeke Marqvard Svane Psykologisk Praksis v/marianne Malm Bagsværd Torv 10, 2. th Bagsværd Pr Psykolog nyt

37 Rubrikannoncer SUPERVISIONSGRUPPE Mhp. autorisation eller specialisering 60 timer over 20 gange hver 2. onsdag Start Tidspunkt: onsdage i ulige uger kl Holdstørrelse: 3-4 deltagere Sted: Solrød Strand Pris: kr. (Betales i 2 rater) Supervisionen foregår på integrativt grundlag. Der lægges vægt på en nysgerrig, udogmatisk og undersøgende grundholdning, hvor udvikling af tryghed i gruppen kan understøtte en konstruktiv, engagerende og reflekterende proces. Se endvidere min hjemmeside: Annett Lévy Andersen Specialist og supervisor i psykoterapi Tlf.nr [email protected] Kurser i voksenmodulet 15 dages kursuspakke, som dækker hele voksenmodulet: Assessment, Interventionsformer, Diff. diagnostik, Lovgivning og etik og Personlighedsforstyrrelser kr. - få pladser tilbage. Kontakt [email protected] eller [email protected] Kreds Storstrøm Kursus i Gruppeterapi og -processer (Julekursus) med efterfølgende generalforsamling Kreds Storstrøm inviterer til kursus med Majse Albeck, aut.psykolog. Kurset vil omhandle det specifikke ved terapiformen gruppeterapi og de forskellige modeller heraf herunder forskellige referencerammer bl.a. systemisk, gruppeanalytisk og psykodynamisk. Gruppens væsen og dens processer vil blive behandlet. Gruppeterapeutens rolle og medvirken til processen vil blive belyst. Praktiske anvisninger for eksempel til opstart af gruppe, vanskeligheder og værdier, vil blive drøftet. Form: Teoretiske oplæg og diskussioner med eksempler iblandet deltagernes egne oplevelser i gruppeprocessen. Tid: Fredag den 27. november 2009, kl Der vil være morgenmad og frokost samt kaffepauser. Aftensmad på Babette. Generalforsamling: Kl Dagsorden ifølge vedtægterne. Sted: Psykiatrien Vordingborg, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg, Konferencen, Hovedbygn., 2.sal. tilbyder kurser til psykologer PPclinic tilbyder diagnostik og behandling af stressrelaterede tilstande og affektive sindslidelser, samt diagnostik og behandling af andre psykiske lidelser. PPclinic tilbyder endvidere udredning af organiske psykiske lidelser. Som noget nyt tilbyder PPclinic også kurser til psykologer med interesse for ovenstående tilstande. NB. Godkendelse afventes. Kursusprogram september 2009 Angst og depression 12 timer oktober 2009 Demensudredning 12 timer november 2009 Psykiatrilov 12 timer januar februar marts 2010 Diagnostik og psykopatologi 36 timer -- Hver tirsdag fra 13. april til 25. maj 2010 Behandling 42 timer For yderligere informationer, detaljeret kursusprogram for de enkelte kurser samt kursustilmelding: Besøg vores hjemmeside eller kontakt os på telefon Deltagerkreds: Psykologer, som er medlemmer af DP, fortrinsret for psykologer i Kreds Storstrøm. Tilmelding og kontakt: [email protected] for at høre om plads. Husk angivelse af arbejdsplads. Herefter betales gebyret. Ved elektronisk afregning, der aftales, pålægges et gebyr på 50,- kr. Tilmeldingsfrist: 9. oktober Pris: Kursus og fortæring: 1000,- kr. inkl. moms. Indbetaling: Til konto nr (Lån & Spar Bank). Terapilokale Udlejes på Frederiksberg en eller flere dage eller halve dage ugentligt 850/525 kr. tlf [email protected] København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. Psykolog nyt

38 Rubrikannoncer Fagligt Selskab vedrørende Autisme og andre gennemgribende Udviklingsforstyrrelser Kursus om behandling af mennesker med autisme Indhold: Behandling af mennesker med autisme med udgangspunkt i forståelse af de bagvedliggende problematikker: - Central coherence, eksekutive funktioner, mentalisering. - Angst, stress, affektregulering, sanseforstyrrelser. Perspektiver for den psykologfaglige indsats i forskellige sammenhænge. Oplægsholder: Autoriseret psykolog Bo Hejlskov Jørgensen Tid: Fredag den 2. oktober 2009 kl Efterfølgende kollegial drøftelse af problematikker ved behandling. Form: Styrelsen fremlægger en case mhp. fælles drøftelse Tid: Kl Sted: Valby Kulturhus, 5. sal, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby, (Indgang Toftegårds Plads). Deltagere: Psykologer, max 60 deltagere. Medlemmer af selskabet har fortrinsret. Tilmelding: Til [email protected] Tilmeldingsfrist: 18. september Pris: Medlemmer af selskabet gratis. Ikke-medlemmer 200 kr. Børne- og familiepsykologisk selskab afholder Kursus om familiebehandling i døgninstitutionsregi Ofte hænger børns emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder sammen med svære relationelle, familiemæssige problemer, som ikke kan afhjælpes uden intensiv familiebehandling. Sommetider foregår dette bedst i døgninstitutionsregi. Kurset vil beskrive familiebehandlingen, som den er blevet udviklet gennem 23 års intensivt terapeutisk behandlingsarbejde i døgnregi på Familiecentret Vibygård. Familiebehandlingen bygger på et eksistentialistisk grundlag, og på kurset vil teori og metoder blive beskrevet. Irwin Yalom, Ernesto Spinelli og Anne Lise Løvlie Schibbye er væsentlige inspiratorer til den behandlingsform, som er udviklet i praksis. Kurset indeholder også en beskrivelse af Holdingterapi, som er en terapiform, der sigter mod at reparere og forbedre tilknytningen mellem forældre og børn. Erfaringer fra 22 års intensiv terapeutisk familiebehandling og den arbejdsmetode, som er udviklet igennem årene, vil være grundlaget for dagens tema. Der er netop lavet en undersøgelse af brugernes oplevelse af behandlingen og det udbytte, som de har haft af denne. Undersøgelsen går 12 år tilbage i tiden og spørger samtlige familier om deres vurdering. Undersøgelsen og dens resultater vil også blive præsenteret. Foredragsholder: Iver Hecht, leder af Familiecentret Vibygård. Herudover supervisor og personaletræner. Efteruddannet i krop og gestaltterapi, chok og traumebehandling. Formand for Nordisk Forening for Holdingterapi. København centrum Psykologerne Vesterbrogade 62 (ca. 50 psykologer tilknyttet) udlejer møblerede lokaler til samtaleterapi. Adgang til køkken/venterum. Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én hverdag pr. uge. H.C. Hansen tlf Fremlejes kliniklokale centralt i KBH V/FRB til psykolog eller anden behandler i etableret lægeklinik. Kontakt tlf Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: TERAPILOKALE Lyngby Lyst og venligt møbleret lokale i klinik i Lyngby centrum m. adgang til tekøkken mv. udlejes 2-3 dg./uge. Helge Jacobsen eller [email protected] Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København, lokale Stuen A. Dato: Mandag d. 9. november 2009 kl Pris: Medlemmer: 445 kr., ikke-medlemmer: 545 kr., begge priser inkl. moms. Forplejning inkluderet (te/kaffe og frokost). Tilmelding sker ved indbetaling af kursusgebyr på konto i Lån & Spar Bank reg.nr. 0400, konto nr senest 12. oktober Yderligere oplysninger fås hos kasserer Susanne Landorph (se hjemmesiden på Attraktive lokaler Lokaler til erhvervspsykolog(er) til leje på 2. sal i kontorfællesskab beliggende centralt i København på Esplanaden over for Churchill Parken. Der er tale om hyggelige lokaler i fredet bygning med attraktivt gårdmiljø. Kontorfællesskabet omfatter 7 kontorer, reception (uden bemanding), mødelokale, køkken og toilet. Der er netværk til PC. Husleje inkl. varme m.m. samt adgang til og benyttelse af alle fælles faciliteter ligger fra kr./md. til kr./md. pr. kontor. Henvendelse på til Flemming Rosenkilde eller til Paul Gandil på Psykolog nyt

39 Rubrikannoncer Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder Storytelling i terapi og i supervision. Mellem linjerne den helende historie med cand.psych. og specialist i psykoterapi Grethe Bruun Fredag 2. oktober kl og lørdag 3. oktober 2009 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Målgruppe Kurset henvender sig til psykologer, som er interesseret i at arbejde med storytelling som terapeutisk redskab. Kursusbeskrivelse Kurset omhandler storytelling som det fælles tredje i forhold til klienter og supervisander, individuelt og i grupper. Mellem linjerne eller rundt om den fortalte historie findes ofte den helende historie, som gives tilbage til klienten eller supervisanden direkte eller i en trancetilstand. Storytelling er et udtryk for det fælles menneskelige og bruges som erfaringsopsamling, identitetsforankring og fundering af fremtidsforestillinger. Metoden baserer sig bl.a. på hypnoterapi specielt Milton H. Erickson, narrativ terapi, psykodrama og eventyrfortælling. Du behøver ikke at være specielt trænet i hypnoterapi for at deltage og få udbytte af kurset. Underviser Grethe Bruun er privatpraktiserende psykolog og har skrevet bogen Storytelling i terapi og i supervision fra Voksenpsykologisk Kontor udbyder kursus i Job Testning i udredning af voksne med ikke-dansk baggrund. Teori og praktik med neuropsykologisk udgangspunkt. Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed. Psykolog Indhold: Kurset koncentrerer sig om de specifikke udfordringer, der Børne- skal løses, og Ungdomspsykiatrisk når psykologer arbejder Regionscenter i interkulturelle felter Herning eller vurderer voksne fra etniske minoriteter. Psykolog søges til en fuldtidsstilling ved Børne- og Tid Ungdomspsykiatrisk og sted: Torsdag den Regionscenter 8. oktober 2009 Herning kl med og ansættelse fredag den 9. oktober kl på Voksenpsykologisk Kontor, Engtoften 7 B, fra d. 1. september 2009 eller snarest derefter. Stillingen er 8260 Viby J. knyttet til ambulatoriet for de 8 14 årige, og arbjedet består Yderligere i udredning, oplysninger behandling om og kursusprogram rådgivning. og tilmelding kan fås på eller telefonisk på Undervisere: Som psykolog vil du indgå Gunilla i et tværfaglige Öberg og specialist team, og i vi neuropsykologi vægt på, Ann-Marie at du er Low. interesseret i at arbejde tværfagligt, og at lægger du har interesse for psykologisk og psykiatriske Pris: kr. Formiddagskaffe, frugt, let frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet i prisen begge dage. problemstillinger, der knytter sig til de 8-14 årige. Kursusbevis: Yderligere oplysninger Udstedes til fås den ved enkelte, henvendelse kurset forventes til psykologkoordinator til relevante Kurt specialistuddannelser. Sørensen eller afdelingssygeplejerske Lene godkendt Tilmelding: Bekmand på Du telefon kan tilmelde nr dig onlinie via under linket kursus og tilmelding senest 10. september Tilmelding sker Ansøgningsfrist efter først-til-mølle-princippet. senest fredag d. Der 17. august kan højest 2009 optages kl kursister. Kontakt: Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på telefon Se hele 8733 stillingsopslaget på Praktisk Pris: 3.050,- kr. inkl. moms for medlemmer af PSKH og 3.350,- kr. inkl. moms for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer frokost. Tilmelding Sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og tilmelding. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på [email protected] Tilmeldingsfrist: Mandag d. 14. september Supervisionsgrupper Roskilde & Holbæk For psykologer til autorisation eller specialistgodkendelse Roskilde: den første mandag i måneden, start 7/ Kl Holbæk: den tredje mandag i måneden, start 21/ Kl Gruppestørrelser: 5-6 Pris: (30 timer) Ellis Baastrup Specialist og supervisor i børnepsykologi, Specialist i børneneuropsykologi Ralph Balling aut.psykolog Henvendelse: eller Psykolog nyt

40 Rubrikannoncer GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelse På arbejde under overfladen i gruppen GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, lærere og andre uddannelsesansvarlige, personaleog HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbejdere, ansatte ved politiet og forsvaret. Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper. GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00. Tilmeldingsfrist 15. november Pris kr. Se mere på GAU-D: 4-årig diplomuddannelse i gruppeanalyse Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi. Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og voksne. Den 4-Ârige uddannelse kvalificerer til certifikation som gruppeanalytiker. Uddannelse indeholder: Egenterapi i gruppe (210 timer) Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde (144 timer) Teoriundervisning som seminarer og for bejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider) Storgruppe (32 timer) refleksionsmøder og plenum (13 timer) Kandidater der tidligere har gennemført den 3 årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi. Se mere på OPU: 2-årig Organisationspsykologisk uddannelse for ledere & konsulenter OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks: konfliktløsning ringsprocesser i organisationer rojektorienterede arbejdsformer personale- og ledelsesudvikling Gennem uddannelsen udvikles konkrete rdigheder i at analysere psykologiske processer og intervenere i forhold til dem. OPU forløber over 16 torsdage kl samt tre konferencer per år. Ansøgningsfrist 15. oktober Pris for 1. år inkl. konferencer kr. Se mere på GAU-B: 2-årig basisuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi Uddannelse til gruppeterapeut. De to første år på den 4-årige GAU-D uddannelse består af en Basisuddannelse GAU-B, der kan tages som et selvstændigt modul. Ansøgningsfristen er 2. september Pris: kr. Se mere på Alle uddannelserne er med start i januar INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN INSTITUT FOR GRUPPEANALYS Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valb 40 Psykolog nyt

41 Rubrikannoncer Selskab for Evidensbaseret Coaching Workshop: Brug psykologiske test i din coaching Målgruppe Primært psykologer, men også coaches, HR-konsulenter og ledere med erfaringer med individuelle samtaler samt interesse for at anvende psykologiske test og værktøjer samt evidensbaseret coaching i en erhvervsmæssig ramme. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger, men kendskab til og erfaring med coaching vil være en fordel. Udbytte Som deltager får du: Viden om nogle af de mest centrale psykologiske teorier (personlighedsteorier, motivationsteorier, styrketeorier samt teorier om kognitive evner) og forskning, der understøtter psykologisk testning og psykometri Udviklet dine evidensbaserede coachingkompetencer gennem en grundig forståelse af, hvordan du kan bruge passende psykologiske test og værktøjer i en række forskellige coachingsituationer Træning i, hvordan du gennem brug af test og værktøjer hurtigt og objektivt får indblik i coachees foretrukne adfærd, præferencer, styrker, motivation og kognitive evner, og hvordan denne viden konkret omsættes i coachingsamtalen Overblik over typer af test Mulighed for selv at udfylde samt arbejde med en styrketest: VIA, som frit kan tages på nettet og bruges uden certificering. Personligt udbytte gennem selvindsigt i, hvordan dine styrker påvirker din egen adfærd, præferencer og motivation, samt hvordan de kan påvirke dig som coach Viden om, hvad der karakteriserer gode, respektive dårlige test Kendskab til testetik Indhold Kurset giver dig svar på spørgsmålene: Hvad er en psykologisk og psykometrisk test? Hvilke centrale psykologiske teorier underbygger disse? Hvordan kan jeg bruge psykologisk testning i min coachingpraksis Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af test i coachingforløb? Hvordan kan jeg vide, hvis en test er god, respektiv dårlig? Hvilken rolle spiller præferencer, styrker, motivation og kognitive evner i forhold til coaching? Hvilke kompetencer kendetegner mig som coach? Hvad er mine top-fem-styrker (VIA), og hvordan bruger jeg dem som coach? Form Kurset varer to dage og består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, videomateriale, spørgsmål og diskussion. Bemærk, at kurset ikke erstatter introduktioner til erhvervsrettet testning og ikke er et certificeringskursus. Oplægsholdere aut, HD(O) Lene Thomsen, indehaver af Erhvervspsykologerne ATATOV ApS., næstformand for SEBC, Anders Myszak. Anders er erhvervspsykolog på SHL og stiftende medlem af Special Group in Coaching Psychology hos British Psychological Society. Pris Kr. 6200,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10% rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, handouts, forplejning og kursusbevis. Deltager sørger selv for transport og overnatning. Praktiske oplysninger Kurset er arrangeret af SEBC og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Torsdag den 24. september 2009 kl Fredag den 25. september 2009 kl Tilmelding senest den 14. september 2009 til næstformand for SEBC, Anders Myszak på adressen [email protected] eller SMS til Der er et begrænset antal pladser. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. Spørgsmål vedr. workshoppen rettes også til Anders Myszak. For yderligere oplysninger om kurset, se selskabets hjemmeside på Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 2 dages seminar Odense september 2009 (nr: 91246) Neuroaffektiv psykodynamisk psykoterapi i praksis Vurdering, Miljøbaseret terapi og Individuel terapi v/psykolog Susan Hart Susan Hart har i flere år været en meget efterspurgt underviser, supervisor og forfatter inden for neuroaffektiv udviklingspsyko logi. Flere har ønsket undervisning i, hvordan man omsætter denne viden til praksis og netop dette vil være i fokus for undervisningen disse to dage. Forståelse af klientens ressourcer og vanskeligheder, ud fra en neuroaffektiv vinkel, med fokus på arousal-regulering, affektafstemning og mentalisering vil blive gennemgået. Herefter ses på, hvordan man planlægger og gennemfører tiltag til fremme for klientens udvikling i den psykoterapeutiske proces, og der ses på diverse miljømæssige behov for klienten. Endelig vil hun beskrive, hvordan man møder og arbejder individuelt med klienten i terapeutisk praksis. Undervisningen vil indeholde illustrationer fra praksis, dels i form af videooptagelser, dels i form af nogle af Susan Harts cases, og dels i form af demoer, hvor Susan vil demonstrere den praktiske anvendelse på scenen i forhold til enkelte cases fra deltagerne. Susan Hart er specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun er udvikler af begrebet neuroaffektiv udviklingspsykologi og har udgivet to bøger om emnet. Hun har tidligere været leder af et familiedagbehandlingscenter, men arbejder i dag som selvstændig, hvor hun hovedsagligt beskæftiger sig med undersøgelser, vurderinger, behandling af børn og deres familier samt supervision og undervisning. Tid: Mandag d tirsdag d. 15. september 2009, begge dage kl Morgenkaffe kl begge dage. Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. (600 m. fra banegården i bil parkeres ved Kvickly). Deltagerpris: Inkl. moms, morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Medlemmer af DPSP kr.1700, andre akademikere kr EAN fakturering er ikke muligt. Bindende tilmelding: Inden 21. august 2009 via Meritering: Kursusnr.: er godkendt som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi i emneområde timer Gl. ordning godkendt i emneområde D timer Werner Regli, Christian Ferrer & Malene Hinrichsen Psykolog nyt

42 Rubrikannoncer Mesterklassen 2009 Professor Willem Kuyken - Washington D september Collaborative CBT Case Conceptualization: Bridging Practice and Science in CBT Dr. Frank M. Dattilio - Allentown D september Cognitive behavioural therapy for families and couples Sted: CEKTOS Frederiksberg; Pris: 4.500,- kr. pr. workshop. Godkendt til specialistuddannelsen i DP. NYT FRA CEKTOS: Mesterklassen 2010 Dr. Emily Holmes - Oxford D februar The use of imagery in CBT Dr. Robert Leahy - New York D marts Resistance in the Therapeutic Relationship Dr. Jeffrey Young - New York Dato endnu ikke fastsat Schema-therapy against personality disorders Sted: CEKTOS Frederiksberg. Pris: I alt ,- kr. Enkelte workshops: 4.500,- kr. Godkendt til spec.udd. i DP. Kognitiv supervisionsgruppe for psykologer mhp. autorisation I grupperne arbejdes der med udgangspunkt i deltagernes medbragte sager/problemstillinger ud fra et kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag. Supervisor: aut. Pia Callesen. Sted: CEKTOS Frederiksberg. Pris: ,- kr. Tid: I alt 13 fredage fra kl (80 timer; eller omregnet 40 eksterne supervisionstimer.): Dato: fredag 16. okt Mindfulness Instruktørhold v. certificeret mindfulness instruktør fra University of Wales, Bangor, Psykolog Charlotte Koch Andersen. Sted: CEKTOS Frederiksberg og Næstved Pris: 3.500,- kr. Tilmelding til ovennævnte arrangementer kan ske på [email protected] eller Supervisionsgrupper For psykologer til autorisation eller specialistgodkendelse Se nærmere på Tid: august januar 2010 Helsingør: PSYKOLOGERNE PÅ VÆRFTET Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer Hvidovre: PSYKOLOGHUSET I HVIDOVRE Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer NYT: På opfordring starter vi en løbende supervisionsgruppe den 1. onsdag i hver måned fra onsdag 2. september kl Deltagerantal: 3-8 Pris: kr for 5 gange (20 timer). Man binder sig til min. 5 gange. Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, supervisor i klinisk børnepsykologi. Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseretog narrativ terapi og supervision. Henvendelse: eller også for individuel supervision. Center for Hjerneskade Neurocenter for Børn og Unge Supervision i gruppe til specialistuddannelse i børneneuropsykologi eller børnepsykologi tilbydes Supervisionen vil blive foretaget af specialist og supervisor i børneneuropsykologi og børnepsykologi Hanne Ytting Tidspunkt: Mandag klokken følgende datoer: 5. oktober november november december januar februar marts april maj juni 2010 Sted: Center for Hjerneskade, Neurocenter for børn og unge, Njalsgade 88, 2300 København S. Pris: 7400 kr Tilmelding: Senest den 18. september 2009 på Ændringer kan forekomme, men vil blive annonceret i god tid. Enkelte psykologer, der er på vej til autorisation, kan også optages i supervisionsgruppen. 42 Psykolog nyt

43 Rubrikannoncer Kognitiv Terapi Center Århus Rolighedsvej 45 B, Risskov Tlf Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser ud fra et tilknytningsperspektiv. Skemafokuseret metode. 3 dages kursus Tid november 2009 Sted Marselisborgcentret, Århus Frist 15. september 2009 Pris Ansøgning Underviser Kr inkl. materialer og forplejning Tilmeldingsblanket downloades på: Ulla Hoppe: ph.d., psykolog, psykoterapeut og supervisor ved Svenska Instituttet for Kognitiv Psykoterapi v./h. Perris. Indhold De ængstelige, hæmmede personlighedstyper overses let i behandlingssystemet, hvor de impulsive, emotionelle patienter i højere grad tiltrækker sig opmærksomheden. Behandlingsekspertisen er derfor ikke så veludviklet indenfor dette område. På denne workshop underviser og træner Ulla Hoppe deltagerne i kognitiv behandling af de tilbagetrukne, dependente, ængstelige personlighedstyper. Den sidste dag behandles endvidere den narcissistiske personlighedsstruktur. *Kurset er godkendt af Dansk Psykologforening til specialistuddannelsen i psykoterapi. Kognitiv Supervision Efterår 2009 v/ Psykolog Peter Nattestad Supervision med henblik på Autorisation Der opstartes to supervisionshold. For begge hold gælder, at der er tale om 60 timer i gruppe af 3 til 5 psykologer. Pris for forløbene er ,- Weekendhold: 3 weekender (fredag-søndag) i ugerne 39, 44 og 49. Fokus vil ligge på at gå i dybden med caseformulering, behandlingsplaner og konkrete metoder inden for kognitiv terapi. Fredagshold: 10 fredage fra 9.00 til 15.30, fordelt over ca. 6 måneder. Første gang den 18. september. Løbende sagssupervision med vægt på caseformuleringer og metoder i kognitiv terapi. Erfaringsgrundlag: Jeg har mere end 10 års erfaring med klinisk arbejde, undervisning og supervision på et kognitivt grundlag. Jeg har erfaring med supervision inden for de fleste psykiatriske diagnoser i forhold til både unge og voksne. For yderligere information og tilmelding: Tlf.: og på Adresse: Knabrostræde 3, 2.tv KBH K Børne- og Familiespykologisk Selskab inviterer til 2-dages workshop med Maggie Carey: Narrative Practice in Conversations with Children, Parents and Families, and in Meetings with Helper Networks oktober 2009 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Program: Day 1: Narrative Practice in Conversations with Children, Parents and Families. This day will explore some of the central principles of the narrative approach in working with families and children; how we might use externalising conversations as an approach to the problem stories that families often bring to therapy, and how we can listen for entry points to stories of skills and know-how in life, that will contribute to a sense of personal agency. Day 2: Narrative Practice in meetings with Helper Networks. This day will explore the position of the therapist as not being expert on the lives and meanings of the families who meet with us for therapy or in groups, and how we might scaffold conversations that bring forward the families own expert knowledge ways in which helper networks can support the knowledge of families will be explored. The workshop consists of group work and talks about theory and methods of Narrative Practice. If participants wish introductions to concepts and tools of Narrative Practice, there will be opportunities for this. A detailed program will be presented and discussed, as introduction of the workshop. Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening. Antal deltagere: ca. 45. Pris: Medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab: 985 kr inkl. moms. Ikke-medlemmer: kr. inkl. moms. Tilmelding sker ved indbetaling af kursusafgift til Selskabets konto i Lån & Spar Bank: Send venligst samtidig mail om tilmelding til Selskabets kasserer, Susanne Landorp: [email protected] Deltagere optages i rækkefølge, hvor medlemmer af Selskabet har fortrinsret. Tilmeldte, som ikke får plads, får besked ved, at kursusafgift returneres. Der kan tegnes årsmedlemskab ved indbetaling af medlemsafgift 100 kr på Selskabets konto i Lån & Spar Bank: Send venligst samtidig mail herom til Selskabets kasserer, Susanne Landorp: [email protected] Prisen inkluderer deltagelse, formiddags- og eftermiddagskaffe og -te samt frokost. Tilmeldingsfrist: 11. september Psykolog nyt

44 44 Psykolog nyt Rubrikannoncer

45 Rubrikannoncer KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher Træningskursus EMDR - Eye Movement Desensitization and Reprocessing (Kursus nr & ) Grundkursus 1 og 2 samt supervision mellem grundkurserne. EMDR er udviklet til brug ved behandling af traumer og traumerelaterede forstyrrelser herunder PTSD. Metoden er udviklet til behandling af såvel voksne som børn. EMDR metoden har på lige fod med CBT ved valide effektundersøgelser vist sig som den mest effektive til behandling af PTSD. Begge metoder anbefales af bl.a. APA og den britiske NICE-liste som førstevalgsbehandlingsmetoder. (Se endvidere: og Litteratur: Shapiro, Francine, Ph.D.: Eye Movements Desensitization and Reprocessing. The Guilford Press Uddannelsen er pointgivende til autorisations- og specialistgodkendelse. Tid: Ny uddannelsespakke (kursus nr ) Grundkursus 1: Søndag d kl til tirsdag d kl Grundkursus 2: Fredag d kl til søndag d kl Begge kurser er eksternat. 2. del af Uddannelsespakke (kursus ) Grundkursus 2: Torsdag d kl til lørdag d kl Eksternat. Sted: Nørregade 41, København K (5 min. fra Nørreport station). Se mere om undervisere, pris mv. på eller på tlf , [email protected], Lene Jacobsen, psykolog, formand for Foreningen EMDR Danmark. tilbyder Tre dages workshop med Ph.D. Joseph Ciarrochi Kunsten at bygge bro mellem Kognitiv Adfærdsterapi (CBT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Behandlere med baggrund i traditionel kognitiv adfærdsterapi (CBT) oplever ofte udfordringer og vanskeligheder ved at integrere Acceptance and Commitment Therapy (ACT) teknikker i deres gængse praksis. Samtidig oplever mange, at netop denne integration kan bidrage til at gøre terapien meget effektiv og levende. Denne workshop forklarer, hvordan man kan bygge bro mellem CBT og ACT og ud fra et samlet filosofisk og teoretisk grundlag gøre brug af det bedste fra begge teknikker. Workshoppen afholdes i Århus som eksternatkursus og forløber fra den november Formen er erfaringsbaseret og der veksles mellem teoretiske oplæg, rollespil og dialog. Bemærk: Undervisning og materialer vil være på engelsk. Formålet med denne workshop er at hjælpe deltageren til at: - opnå øget forståelse for forskelle og ligheder mellem ACT og CBT - via ACT-modellen at identificere, hvilke terapeutiske processer, vedkommende allerede benytter - opdage, hvilke ACT-processer den enkelte henholdsvis overdriver eller underdriver - udnytte både ACT- og CBT-teknikker inden for en fælles teoretisk og filosofisk ramme - forstå, i hvilke kontekster hhv. ACT eller CBT-teknikker virker - udvide den enkeltes repertoire af terapeutiske teknikker - lære selv at skabe nye øvelser og metaforer til brug i terapeutisk praksis - bruge processerne som et springbræt til kreativ og levende terapeutisk praksis - forstå det empiriske grundlag for de metoder, som workshoppen introducerer Om underviseren Ph.D. Joseph Ciarrochi er forfatter til mere end 50 artikler med peer-review, størstedelen med fokus på sociale-kognitive årsager til mental sundhed. Han er endvidere medforfatter til fem bøger, inklusiv hans nyeste: Ciarrochi, J. & Bailey, A (2008). A CBT- Practitioner s Guide to ACT: How to Bridge the Gap between Cognitive Behavioral Therapy and Acceptance and Commitment Therapy. Deltagere: Primært psykologer og læger. Højst 25 deltagere. Pris: 5495 kr. Kursusafgiften dækker materialer, morgenmad, frokost, eftermiddagskage/-kaffe. Yderligere oplysninger: Se vores hjemmeside: Arrangør: Louise Kronstrand Nielsen: kontaktes via mail: [email protected] Tilmelding: Skal ske online på senest den 12. oktober Psykolog nyt

46 Stillinger Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på [email protected] Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forening s forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til [email protected]: Stillingsopslaget. Din ansøgning. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). Seneste lønseddel. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. Rehabiliteringscenter for Torturofre-Jylland søger psykolog eller person med tilsvarende kompetencer til en ny afdeling i Sønderborg Der er tale om et 3-årigt udviklingsprojekt finansieret via satspuljemidlerne. Projektets primære formål er at nedbringe centrets lange ventetid på behandling. Psykologen er en del af et tværfagligt team, som desuden består af en socialrådgiver og en fysioterapeut. En stor del af arbejdet vil skulle foregå med tolk. Stillingen, der er 3-årig med mulighed for forlængelse, er til besættelse snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Arbejdsopgaver: Medvirke ved udredning af patienter fra ventelisten med henblik på at iværksætte foranstaltninger i ventetiden. Herunder at udvikle rehabiliteringstilbud, så vidt muligt i tæt samarbejde med de lokale myndigheder på social- og sundhedsområdet. Medvirke ved etablering af undervisnings-, informations- og gruppeforløb. Indgå i et samarbejde med RCT-Jyllands medarbejdere i Haderslev, hvor den overvejende del af centrets behandling fortsat skal finde sted. Vi vil foretrække: En psykolog med bredest mulig erfaring, gode samarbejdsevner og fleksibilitet. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftale med Dansk Psykolog Forening. Ansøgningsfrist: Fredag den 28. august Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerleder Niels Krustrup eller behandlingsleder Anna Marie Erbs på telefon Endvidere kan henvises til vores hjemmeside Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland Storegade Haderslev [email protected] 46 Psykolog nyt

47 Stillinger PSYKOLOG I MIDTJYLLAND, 13 timer Kan du lide at arbejde selvstændigt og alligevel med forankring i et dynamisk miljø er der en ledig stilling som psykolog for Scleroseforeningen 13 t. om ugen. Arbejdet er primært samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende. Det område, man skal dække, er følgende kommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer, Skive, Viborg. Den nuværende psykolog bruger lokale i Herning, men egen klinik andetsteds i området kan benyttes. Det er en betingelse, at lokalet er handicapvenligt. Stillingen ønskes besat pr eller snarest derefter. Dine arbejdsopgaver er Samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen i det pågældende område Undervise/supervisere personale, der arbejder med mennesker med sclerose Vi forventer, at du Har nogen klinisk erfaring Har interesse for det sundhedspsykologiske område Har lyst til at være en del af det psykologiske behandlingstilbud til mennesker med sclerose og pårørende Har erfaring med/interesse for undervisning og supervision Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt og med en fleksibel arbejdstilrettelæg gelse Vi tilbyder Et fagligt og personligt udviklende arbejde Deltagelse i et tværfagligt team på i alt 10 psykologer på landsplan Tilknytning til et engageret miljø i Scleroseforeningen Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner og Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg efter kvalifikationer Ansøgningsfrist er d. 28. august 2009 kl Yderligere oplysninger kan fås hos psykolog Line Bach Møller, tlf , mobil: eller ledende psykolog Bente Østerberg, tlf Ansøgning sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby, att. Bente Østerberg, ledende psykolog. Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktivite terne omfatter forskning, patientstøtte og information samt drift af to rehabiliteringscentre i Haslev og Ry. Se også: Psykolog til PPR Vikariat på 1 år 37 timer ugentligt med mulighed for forlængelse eller fastansættelse. Vi søger en psykolog, der sammen med dygtige og engagerede kolleger vil være med til at betjene skoler og institutioner. Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejdsområde samt gode muligheder for personlig udvikling. Du kan læse hele stillingsannoncen på greve.dk under ledige job. Der er ansøgningsfrist den 31. august kl Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld, og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder for udvikling. TR: Preben Ingemann Christoffersen, tlf Brænder du for ledelse og arbejdet i et fagligt spændende miljø? Så er du måske den kommende leder af Randers Kommunes Alkoholbehandling. Du kan læse mere om den spændende stilling som leder for 10 dygtige medarbejdere på [email protected] Randers Kommune [email protected] Psykolog nyt

48 brugerinddragelse er et nøgleord for os. Stillinger Psykolog Psykolog Psykolog Psykolog regionsyddanmark.dk Til projekt Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge på Fyn Psykolog søges en psykolog til Institutionen til en 37 timers Kastaniely stilling fra 1. april 2007 til 31. december regionsyddanmark.dk Projektet er finansieret af Socialministeriet. Ledig Der arbejdes stilling på, 37 at timer Klinikken ugentlig efter projekttiden til besættelse bliver hurtigst permanent. muligt. Til projekt Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge på Fyn søges Klinik regionsyddanmark.dk for en psykolog Selvmordstruede til en 37 Børn timers og stilling Unge fra er en 1. april afdeling 2007 i Det Kastaniely til 31. december børne- og er ungdomspsykiatriske en institution under Projektet er finansieret Hus. Region Klinikken Syddanmark af Socialministeriet. har et tæt for samarbejde Til projekt behandlingskrævende Der arbejdes med Klinik den børn på, sociale for og Selvmordstruede at Klinikken sektor unge med efter og tilbyder mangeartede Børn projekttiden korttidsbehandling/ og Unge vanskeligheder på Fyn alt bliver permanent. fra udredning søges adfærdsvanskeligheder, en psykolog til børn og til en unge 37 gennemgribende op timers til 18 stilling år i selvmordsfare, fra 1. udviklingsforstyrrelser, Klinik primært december personlighedsforstyrrelser regionsyddanmark.dk behov Selvmordstruede Projektet psykiatrisk Børn finansieret og intervention. og skizofreni. Unge af er Socialministeriet. Projektet Kastaniely en afdeling arbejder i Det en dyna- april 2007 uden til 31. misk børne- endvidere Der institution arbejdes og ungdomspsykiatriske med på, i forebyggelse fortsat Klinikken vækst, gennem efter hvor Hus. projekttiden et Klinikken etablering højt niveau har bliver og af et vedligeholdelse med den sociale sektor og tilbyder korttidsbehandling/ faglighed tæt permanent. samarbejde og etik Klinik tilstræbes. Til af for projekt en Selvmordstruede behandlingskæde Klinik Det er en for uformel Selvmordstruede Børn på Fyn, organisation og Unge metodeudvikling, er Børn en med og afdeling Unge højt undervisning, børne- søges nytænkning rådgivning og en ungdomspsykiatriske psykolog og konsulentarbejde. virketrang til 37 timers Hus. i højsædet. Klinikken stilling fra Behandlingsarbejdet har 1. april et tæt 2007 samar- til 31. i på til Det Fyn loftet, udredning til børn og unge op til 18 år i selvmordsfare, uden hvor primært december behov for psykiatrisk Projektet er intervention. finansieret Projektet af Socialministeriet. arbejder tager endvidere I bejde Det udgangspunkt børne- med den Der arbejdes med og sociale forebyggelse ungdomspsykiatriske i en sektor psykodynamisk og tilbyder på, at Klinikken gennem Hus korttidsbehandling/ efter projekttiden etablering referenceramme, er der og ansat bliver vedligeholdelse psykologer, udredning det af miljøterapeutiske til 8 andre hvorudfra permanent. en behandlingskæde heraf børn 1 og ledende. unge arbejde op Der til på Fyn, er med 18 et år metodeudvikling, rigt i selvmordsfare, unge fagligt udspringer. miljø undervisning, supervision primært og uden Kastaniely ydes Klinik har rådgivning 4 behov for bo-afdelinger, individuelt for psykiatrisk Selvmordstruede og konsulentarbejde. og 2 i specialprojekter gruppe. intervention. Børn og Unge og Projektet er intern arbejder en afdeling specialskole. i Det endvidere med forebyggelse gennem etablering og vedligeholdelse af en behandlingskæde på Fyn, metodeudvikling, Psykologen børne- og ungdomspsykiatriske Hus. Klinikken har et tæt samarbejde I Vi Det ser børne- gerne skal med og i tæt den ungdomspsykiatriske du har: samarbejde med stedets 2 øvrige psykologer sociale sektor og tilbyder Hus er korttidsbehandling/ der ansat undervisning, Bred i 8 andre indgå psykologer, rådgivning et klinisk tværfagligt udredning heraf erfaring og til børn 1 ledende. konsulentarbejde. samarbejde i arbejdet og unge Der op er med med til et børn skolelærere, 18 rigt år i fagligt og unge pædagoger, selvmordsfare, miljø og der uden ydes socialrådgivere supervision Erfaring med primært behov individuelt og selvmordstruede ledelsesrepræsentanter. for og i gruppe. børn og unge I Det Erfaring børne- med og sammenhæng ungdomspsykiatriske mellem intervention. Hus behandling der Projektet ansat 8 arbejder andre Vi psykologer, og ser endvidere netværksarbejde gerne heraf at med du 1 forebyggelse ledende. har: Der er gennem et rigt etablering fagligt miljø og og vedligeholdelse klinisk af en individuelt behandlingskæde erfaring og gerne i og arbejdet specialist i gruppe. på med Fyn, børn metodeudvikling, og unge undervis- der ydes Psykologens primære opgaver: supervision Bred Autorisation Supervision ning, rådgivning af tværfagligt selvmordstruede konsulentarbejde. personale på de enkelte afdelinger børn og unge Vi Psykologiske Erfaring ser gerne med at I Det børne- undersøgelser kognitiv du har: og psykodynamisk behandling Erfaring med sammenhæng at og arbejde ungdomspsykiatriske i tværfagligt mellem behandling team Kortere Bred klinisk Hus er der ansat 8 andre og psykologer, netværksarbejde støttende erfaring samtaleforløb i arbejdet med børn og unge heraf 1 ledende. Der er et rigt fagligt miljø og der ydes Yderligere Længerevarende Erfaring med Autorisation oplysninger selvmordstruede supervision og individuelt gerne terapiforløb specialist kan fås ved børn henvendelse og unge til: og i gruppe. klinikleder Erfaring med Erfaring med Kim sammenhæng kognitiv Juul Larsen, og psykodynamisk telefon mellem 65 behandling Undervisning af personale behandling 07 eller ledende og netværksarbejde Erfaring Vi ser overlæge gerne med at at arbejde Jan du har: Jørgensen, i tværfagligt telefon team Autorisation og gerne specialist Vi Bred klinisk erfaring i arbejdet med børn og unge Yderligere Send kan Erfaring tilbyde: din ansøgning med Erfaring oplysninger kognitiv til Klinik og med selvmordstruede kan psykodynamisk fås for Selvmordstruede ved børn henvendelse behandling Børn og unge til: og Unge, klinikleder att. Individuel Erfaring Klinikleder med Erfaring Kim supervision Kim at med Juul arbejde Juul sammenhæng Larsen, internt Larsen, i tværfagligt telefon og Jernbanegade ekstern mellem 65 team 90 behandling 81 evt. 073, med eller 4. sal, henblik på ledende 5000 autorisation Odense og netværksarbejde overlæge C. Jan Jørgensen, telefon Husk Yderligere at angive oplysninger stillingsnummer kan fås RSD ved henvendelse til: Løbende Send Ansættelsessamtaler Autorisation videreuddannelse klinikleder din ansøgning Kim Juul og til Larsen, gerne forventes Klinik specialist telefon for afholdt Selvmordstruede i uge eller Børn og Unge, att. Bemærk ledende Sparring Klinikleder Erfaring overlæge og at ansøgningsfristen med samarbejde Kim kognitiv Jan Juul Jørgensen, Larsen, med og psykodynamisk interne er Jernbanegade den telefon psykologer 2. februar behandling 3, sal, 5000 Godt Fyns Erfaring Amt Odense og udviklende opfordrer med C. at til, arbejde arbejdsmiljø at du ansøger i tværfagligt elektronisk team på denne e-post Send Husk adresse: En hverdag din ansøgning Yderligere at angive [email protected] fyldt oplysninger stillingsnummer med Klinik humor for Selvmordstruede Børn og Unge, kan fås RSD att. Klinikleder Kim Juul Larsen, Jernbanegade ved henvendelse 3, 4. sal, til: Ansættelsessamtaler klinikleder Kim Juul forventes Larsen, telefon afholdt 65 i uge eller Bemærk Løn 5000 og Odense ansættelsesforhold: C. Dine ledende at overlæge ansøgningsfristen Jan Jørgensen, er den 2. telefon februar Fyns Løn- Husk egenskaber: og at angive Amt ansættelsesforhold stillingsnummer opfordrer til, at du sker RSD ansøger i henhold elektronisk til overenskomst på denne e-post med adresse: Dansk Ansættelsessamtaler Faglig kompetent og Send Psykologforening forventes udviklingsorienteret din [email protected] ansøgning til og Klinik Ny Løn. afholdt i uge 7. for Selvmordstruede Børn og Unge, Der Bemærk Alsidig att. er tale at Klinikleder om ansøgningsfristen Kim kontraktansættelse. er den 2. februar Juul Larsen, Jernbanegade 3, 4. sal, Løn Fyns Omstillingsparat 5000 og Amt ansættelsesforhold: opfordrer i en til, omskiftelig at du ansøger hverdag elektronisk på denne e-post Odense C. Løn- adresse: Evne Husk og til ansættelsesforhold [email protected] at at angive videreformidle stillingsnummer psykologfagligt sker i henhold RSD til stof overenskomst til tværfagligt med Dansk Ansættelsessamtaler Psykologforening og forventes Ny Løn. Løn personale og ansættelsesforhold: afholdt i uge 7. Der Bemærk er tale om at ansøgningsfristen en kontraktansættelse. Løn- Psykisk og ansættelsesforhold robusthed sker i er henhold den 2. til februar overenskomst med Dansk Fyns Psykologforening Amt opfordrer til, og at Ny du Løn. ansøger elektronisk på denne e-post Erfaring Der adresse: er tale med om [email protected] psykiatri, en kontraktansættelse. psykologisk udredning og supervision vil være Løn en fordel, og ansættelsesforhold: men det er ikke en betingelse. Alle opfordres Løn- og ansættelsesforhold til at søge uanset sker erfaringsniveau, i henhold til overenskomst da gode personlige Det egenskaber Dansk børne- Psykologforening og ungdomspsykiatriske vægtes meget og højt. Ny hus Løn. DBUH med Klinik Der for er selvmordstruede tale om en kontraktansættelse. børn og unge Jernbanegade 3, 4 sal Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til forstander Bente 5000 Odense C Madsen Det www. børne- ouh.dk eller koordinerende psykolog Anders Holmgaard på tlf. og ungdomspsykiatriske hus DBUH 62 Klinik for 77. selvmordstruede Du kan læse mere børn og om unge Kastaniely på vores hjemmeside: Jernbanegade 3, 4 sal 5000 Det børne- Odense og ungdomspsykiatriske C hus DBUH www. Klinik ouh.dk for selvmordstruede børn og unge Send Jernbanegade din ansøgning 3, 4 sal til: [email protected] 5000 Odense C Eller www. postadresse: ouh.dk Kastaniely, Brahesvej 14, 5600 Faaborg. Det børne- og ungdomspsykiatriske hus DBUH Klinik for selvmordstruede børn og unge Ansøgningsfrist: Jernbanegade 14. 3, 4 september sal Samtaler 5000 afholdes Odense Ci uge 39. www. ouh.dk Glostrup Kommune søger psykolog til Ejbyhus Primært til familiebehandling Ejbyhus består af 2 afdelinger, et familiebehandlingstilbud, hvor der er ansat i alt 4 medarbejdere, her vil dine primære arbejdsopgaver ligge. Desuden et skole- dagbehandlingstilbud, hvor du også vil få nogle opgaver, f.eks. deltage i behandlingsmøder og testning. Familieteamet arbejder anerkendende med udvikling og forandring i familierne. Vi arbejder relationsorienteret og inspireret af de systemiske tilgange. Der arbejdes både i Ejbyhus og familiernes hjem. Skole-dagbehandlingen er et tilbud til børn med alvorlige psykiske og sociale vanskeligheder. Der er plads til børn. Vi arbejder med relationsdannelse i et lille struktureret miljø, inspireret af miljøterapien. Vi søger en kollega, der: Kan samarbejde i tværfagligt team såvel som arbejde selvstændigt Er indstillet på at arbejde med udgangspunkt i familiens konkrete problemstillinger Kan arbejde med høj grad af selvstændighed i planlægningen og udførelsen af det daglige arbejde Vi tilbyder: Ekstern supervision Et udviklingsorienteret og kreativt team Mangfoldige opgaver Oplysninger om stillingen fås fra uge 33 hos leder Hanne Faurschou på tlf.: Stillingen er på 37 timer og lønnes efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn. (Det er kommunens politik at indhente relevante straffeattester ved ansættelse). Ansøgning vedlagt relevante oplysninger sendes til Ejbyhus, Ejby Mosevej 13, 2600 Glostrup. eller [email protected] Ansøgningsfrist d. 28.august GLOSTRUP KOMMUNE Oplysninger om Glostrup Kommune og en udvidet annonce findes på Personalet består foruden dig af to socialråd videnskoordinator og to psykologer (heraf en lingsleder). Som psykolog skal du, sammen m lievinklens 2 psykologer, ligeledes være med de terapeutiske opgaver i KABS pårørendet [email protected] [email protected] 48 Psykolog nyt

49 Stillinger Behandlingshjemmet Stutgården GENOPSLAG Behandlingshjemmet STUTGÅRDEN søger NY LEDER Stutgården er en selvejende døgninstitution, der arbejder med en miljøterapeutisk behandling af normalt begavede børn og unge med alvorlige følelsesmæssig vanskeligheder og/eller sindslidelser. Stutgården arbejder ud fra en psykodynamisk referenceramme med vægt på at tilrettelægge et miljø med gode betingelser for, at det enkelte barn kan arbejde med egen udvikling og herigennem udvikle sig følelsesmæssigt, socialt og intellektuelt. Stutgården har driftsoverenskomst med Hillerød Kommune. Stutgården og Hillerød Kommune arbejder sammen om at sikre en solid platform for den kommende leder, der skal varetage en sikker drift og udvikling af behandlingstilbuddet i overensstemmelse med såvel brugerkommunernes efterspørgsel som børnenes behov for behandling og udvikling. Vi søger med tiltrædelse 1. november 2009 en leder, der kan stå i spidsen for en fortsat udvikling af Stutgården og samtidigt tage ansvar for at opfylde den gældende driftsoverenskomst i et tæt samarbejde med medarbejderne, Stutgårdens bestyrelse og Hillerød Kommune. Vi forventer, at den NYE LEDER Kan udvikle et fagligt kompetent miljø, der betyder trivsel og udvikling for hvert enkelt barn Har overblik og indsigt i forhold til at sikre omsorg og behandling for udsatte børn i døgnregi og samtidigt etablere tillidsfulde og støttende relationer til børnenes familie og nærmeste netværk Kan dokumentere ledelsesmæssig, organisatorisk og økonomisk driftssikkerhed og kompetence Har erfaring og kompetence i at samarbejde bredt såvel indadtil med medarbejdere med forskellige fagligheder som udadtil med de kommunale henvisere og øvrige eksterne samarbejdsparter Har erfaring med at arbejde i en selvejende og/eller politisk ledet organisation Du kan som NY LEDER forvente, at Bestyrelsen og den faglige ledelse i Hillerød Kommune vil arbejde tæt sammen for at støtte det ledelsesmæssige arbejde Personalet på Stutgården vil indgå i et gensidigt og forpligtende samarbejde om fortsat udvikling Stutgården, som har fuld belægning, har den nødvendige forudsætning for at skabe sikker drift Blive en del af et tæt fagligt netværk sammen med otte andre kompetente ledere i Hillerød Kommunes lokale foranstaltningstilbud såvel i dag- som i døgnregi. Øvrige oplysninger om Stutgården kan fås ved henvendelse til viceforstander Anette Grønbech tlf.: , på hjemmesiden og på Tilbudsportalen. Din ansøgning med relevant dokumentation sendes til bestyrelsesformand Joan Færch, Stutgården, Stutterivænget 2, 3400 Hillerød senest d. 27. august Løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem relevant fagforbund og Hillerød Kommune samt konkret forhandling. Ansættelsesudvalget forventer at holde ansættelsessamtaler d. 7. september Anstalten ved Herstedvester Klinisk psykolog Fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. september Anstalten ved Herstedvester, med plads til 148 indsatte, hører under Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, er udover at være et lukket fængsel, Kriminalforsorgens behandlingsinstitution for indsatte med behov for psykiatrisk/psykologisk behandling. Indsatte modtages fra hele landet, herunder grønlandske indsatte, dømt til anbringelse i anstalten. Se Kriminalforsorgens hjemmeside Anstaltens klientel er først og fremmest præget af forstyrrelser og forandringer i personlighedsstruktur og adfærd. Hovedparten har foretaget meget personfarlig kriminalitet, som har medført langvarige fængselsstraffe. Behandlingsarbejdet ledes af administrerende overlæge, som er speciallæge i psykiatri. Sundhedsfaglig normering omfatter desuden 3 overlæger, 2 afdelingslæger i psykiatri, 10 psykologer, somatisk læge og sygeplejersker. Derudover jurister, socialrådgivere, skolelærere og fængselsfunktionærer, samt administrativt personale. Du skal være indstillet på tværfagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper. Udover vurderings- og behandlingsarbejdet er der en del administrativt skriftligt arbejde i form af politihøringer, erklæringer m.v. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde med klienter med en tung psykosocial/ psykiatrisk problematik, og ønskeligt med erfaring med psykologisk testning. Psykisk robusthed er en forudsætning i arbejdet med anstaltens særlige klientel. Anstalten har prioriteret efteruddannelse højt, med mulighed for deltagelse i ind- og udenlandske kurser og kongresser, samt mulighed for forskning. Der er gruppesupervision i den samlede psykiater-/psykologgruppe samt mulighed for individuel supervision. Kontakt evt. ledende psykolog Steen Mollerup, , psykolog Nancy Bornemann (tillidsrepræsentant), eller administrerende overlæge Birgit Jessen-Petersen, fra Ansøgning til Anstalten ved Herstedvester, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, att. Sanne Myllerup eller [email protected] senest 28. august Stutgården er en selvejende døgninstitution med driftsoverenskomt med Hillerød Kommune. Stutgården har 3 selvstændige børneafdelinger samt intern skole. Stutgårdens ca. 50 medarbejdere er i en konstant udviklingsproces for at kunne tilrettelægge behandlingsarbejdet for de anbragte børn bedst muligt. TR: Nancy K. Bornemann, tlf [email protected] Psykolog nyt

50 Stillinger Psykologstilling 37 timer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger en 37 timers psykologstilling den 1. oktober Da en af vores psykologer desværre har valgt at flytte til Fyn, søger vi en ny medarbejder til at betjene det ledige område, bestående af en almindelig folkeskole og fire daginstitutioner. PPR er en selvstædig afdeling under Familiecentret i Egedal Kommune, og har til huse på Smørum Rådhus, hvor alle medarbejdere i centret har deres arbejdsplads. PPR medarbejderne sidder med andre ord dør-om-dør med familierådgiverne, og har samtidig både Skolecenteret og Institutionscenteret boende i samme hus. PPR består af psykologer, tale-høre pædagoger, konsulenter, fysioterapeut, motorikkonsulenter og sprogpædagoger, der både danner en samarbejdende helhed, faglige grupper samt varetager selvstændige opgaver inden for hvert fagområde. PPR tilbyder pædagogisk psykologisk rådgivning i tilknytning til kommunens opgaver på skoler og i institutioner. Vi beskæftiger os primært med rådgivning og vejledning af børn, unge og deres familier rådgivning af skoler og institutioner psykologiske undersøgelser/vurderinger supervision/konsultation. Vi søger en ny kollega som er cand.pæd.psych. eller cand.psych. med autorisation har erfaring med og interesse for skole- og daginstitutionsområdet har indsigt i og sans for det tværfaglige samarbejde har erfaring med psykologiske undersøgelser er åben og imødekommende med et ressoucefokuserende menneskesyn er kreativ, fleksibel og udviklingsorienteret kan navigere også i kaos, og har en god portion humoristisk sans. Vil du vide mere kan du kontakte Bende Rasmussen (leder af PPR) på telefon eller Peter Norris (souschef på PPR) på telefon Løn og ansættelse Sker efter principperne i ny løn og i relation til overenskomst med Dansk Psykolog Forening eller Danmarks Lærerforening. Ansøgningsfrist Mandag den 24. august 2009, kl Ansættelsessamtaler vil blive afholdt fredag den 28. august Ansøgning, mærket ansøgning PPR, med dokumentation for uddannelse, sendes til: Vi kan bl.a. tilbyde en værdibaseret organisation hvor der er rum til udvikling og nye tanker rigelige faglige udfordringer og udviklingsmuligheder et godt kollegialt arbejdsmiljø, med fælles base og eget kontor på rådhuset plads til at arbejde selvstændigt med selvstændige beslutninger gode efteruddannelsesmuligheder. Egedal Kommune Familiecentret/ PPR att.: Kirsten Gras Rådhustorvet Stenløse egedalkommune.dk [email protected] 50 Psykolog nyt

51 Stillinger Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Natur og Udvikling Psykolog Gerne med relevant specialistgodkendelse til dagafsnit for skolebørn Ansættelse sker i Region Hovedstaden Børne- og ungdomspsykiatriske Center, Glostrup, pt. med tjeneste ved dagafsnittet for børn i aldersgruppen 7-15 år i Glostrup. Stillingen er til besættelse snarest og er på timer ugentlig. Afsnittet undersøger og behandler børn med børnepsykiatriske problemstillinger indenfor det autistiske spektrum, opmærksomhedsforstyrrelser og andre neuropsykiatriske lidelser samt børn med adfærds- og følelsesmæssige problemer i strukturerede og tidsbegrænsede undersøgelsesforløb. Sideløbende hermed foregår familiearbejde og i nogen omfang længerevarende behandlingsopgaver. Psykologen har med reference til afsnittets overlæge selvstændigt ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelses- og behandlingsforløb og arbejder i tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, pædagoger og lærere. Ansøgningsfrist: d. 26. august Psykolog 37 timer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Start 1. oktober eller 1. november PPR er organisatorisk placeret i skoleområdet, betjener 0-18 års området og har en selvstændig beliggenhed centralt i Frederiksværk. På PPR er ansat psykologer, talehøre-lærere, konsulenter samt sekretær. Vi lægger vægt på En helhedsorienteret og tværfaglig indsats Forståelse for nødvendigheden af ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper og forældre Mundtlig og skriftlig formidling af pædagogisk psykologisk vurderinger, så de kan omsættes til pædagogisk praksis At yde supervision og konsulentbistand til samarbejdspartnere Iværksættelse af indsatser, der fastholder ansvar for løsninger hos den, der ejer problemet. Vi forventer, at du Indgår i et travlt og positivt samarbejde med de øvrige kolleger for at løse de forskelligartede opgaver. Vi tilbyder Et godt arbejdsklima med engagerede og hjælpsomme kolleger Et psykologfagligt fællesskab med intern supervision og faglig sparring. Løn og ansættelsesvilkår Sker efter gældende overenskomst. Kontakt: Leder af PPR Mette Vennegaard, tlf eller viceleder Kirsten Møller, tlf Ansøgningsfrist: Fredag den 28. august Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag den 7. september Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36. Se det fulde opslag på Ansøgningen sendes online via stillinger eller til Halsnæs Kommune Rådhuspladsen Frederiksværk [email protected] TR: Majken Bloch Skipper, tlf Psykolog nyt

52 Stillinger AUTORISERET PSYKOLOG Familiehuset i Høje-Taastrup Kommune søger fra 1. oktober, eller snarest derefter en autoriseret psykolog 37 timer ugentlig. Familiehuset er organisatorisk placeret under Børne- og Ungerådgivningscentret og ligger decentralt i forhold til rådhuset. VÆR MED TIL AT SKABE gode rammer for børn, unge og deres familier. Der er 12 ansatte 7 psykologer, 3 pædagoger og 2 socialrådgivere. Der er i det daglige et tæt samarbejde faggrupperne imellem. Familiehusets medarbejdere arbejder ligeledes tæt sammen med Familieafdelingen og PPR, der også er en del af Børne- og Ungerådgivningscentret. Familiehuset blev oprettet for 6 år siden med henblik på at varetage støtte, behandling og udredning af børn, unge og familier. Familiehuset arbejder ressourcefokuseret og har som formål bl.a. at forebygge anbringelser. Vi tilpasser vore arbejdsmetoder i forhold til familiens problematik og behov. Familiehuset lægger vægt på at være i en kontinuerlig faglig og metodisk udviklingsproces, som alle ansatte deltager aktivt i. individuelle og familier Familieundersøgelser Rådgivning, vejledning, supervision og krisesamtaler. VI FORVENTER, AT DU: Kan indgå i det tværfaglige samarbejde Har erfaring med skriftligt arbejde Har viden og erfaring med behandlingsarbejde Erfaring inden for psykosociale undersøgelser Har lyst til at indgå i et fagligt udviklende miljø. VI TILBYDER: En udfordrende arbejdsplads Intern og ekstern supervision Et fagligt stimulerende miljø. LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD: Lønnen fastsættes efter gældende regler om Ny løn. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Du kan få mere at vide om stillingen hos afdelingsleder Lena Hansen på telefon eller hos psykolog Anna Vestergaard på telefon Du kan også læse mere på ANSØGNINGSFRIST: Vi skal have ansøgningen den 31. august Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10. og 11. september SEND DIN ANSØGNING SAMMEN MED RELEVANT DOKUMEN- TATION FOR UDDANNELSE OG ERFARING TIL: Høje-Taastrup Kommune Børne- og Ungerådgivningscentret Bygaden 2, 2630 Taastrup eller til [email protected] OPGAVER: Varetage behandlingsforløb - både Mærk dit brev eller mail med psykolog til Familiehuset. Du gør en forskel for kommunens borgere. Vi gør en forskel for dig! Et arbejde med mening og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Gratis sundhedsordning med tness, fysioterapi og en masse andet sundt. Bygaden 2, 2630 Taastrup Tlf.: Ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil. Kun ca. 25 minutter fra Rådhuspladsen i København og 15 minutter fra Roskilde. TR: Anna Vestergaard, tlf Psykolog nyt

53 Stillinger Flere gode udfordringer LYNGBY - TAARBÆK KOMMUNE 30/37 timers psykolog til nyetableret forebyggelsescenter 30/37 timers psykolog placeret i nyetableret forebyggelsescenter under Børn- og Familie i Lyngby-Taarbæk Kommune Arbejdsområdet vil være inden for Servicelovens forebyggende foranstaltninger for børn og unge samt deres familier og vil omfatte funktionerne: søgelser af børn og unge samt forældrekompetence undersøgelser begge omfattende både projektive og kognitive tests. ndgå i familiebehandlingsteam, hvor kombination af samtaler, familieaktiviteter og netværksarbejde, ud fra en systemisk referenceramme, udgør metoden. Vi kan tilbyde et dynamisk miljø med faglig udvikling, stor selvstændighed og tværfagligt samarbejde. Medarbejdergruppen udgør p.t. 16 medarbejdere 3 psykologer samt socialrådgivere, pædagoger og lærere størstedelen med terapeutisk efteruddannelse. Yderligere oplysninger Psykolog Pia Sparrebro telefon og leder Tina Persson telefon Ansøgningen sendes til: Lyngby-Taarbæk kommune via [email protected] Ansøgningsfrist: Den 24. august finder du flere jobtilbud. Når du søger job hos os, får du faglige udfordringer med mulighed for at udnytte din uddannelse og dine evner. Vi tilbyder efteruddannelse samt en aktiv ligestillingspolitik. [email protected] Job Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed. Barselsvikar psykolog Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk behandlingssted for unge fra 14 år med forskellige psykiatriske vanskeligheder. Psykologen vil blive tilknyttet Holmstrupgårds Projektafdeling, som er for unge med psykiatriske diagnoser og særligt behov for tæt støtte. Arbejdsstedet vil 2-3 dage om ugen være i Randers, og der skal påregnes en del kørsel. Psykologen vil også være tilknyttet Rådgivergruppen, som aktuelt består af 5 psykologer og 3 socialrådgivere. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være deltagelse i behandlingen og beskrivelsen af de unge, samtale- og supervisionsforløb, vejledning og uddannelse af personale. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. HVOR LANGT VIL DU GÅ FOR AT REDDE ET BARN? Uddannelse er vejen ud af fattigdom, men 75 millioner af verdens børn går ikke i skole. Tag det første skridt i dag og meld dig som indsamler søndag den 6. september redbarnet.dk eller ring Yderligere oplysninger fås hos souschef/chefpsykolog Birte Lausch på tlf samt på - Ansøgningsfristen er Se hele stillingsopslaget på [email protected] Psykolog nyt

54 Stillinger JOB S O U S CHEF TIL PPR SOCIALCENTER - GENOPSLAG Psykolog til Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Socialmedicinsk Afsnit søger snarest en psykolog med arbejdsområde i RevaOdense. Ugentlig arbejdstid på 37 timer. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til psykolog Sune Høgh, koordinerende psykolog Søren Dalgaard, tlf eller socialoverlæge Bjarne Thyssen Jørgensen, tlf Læs mere på Ansøgningfrist: 31. august kl Jobnr bedes anført på kuvert og ansøgning. Odense Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger. Der er tale om en nyoprettet fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. september 2009 eller snarest derefter. Ansættelsessamtaler torsdag den 27. august P S YKO L O GER TIL PPR Ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning er to fuldtidsstillinger som psykolog ledig til besættelse snarest muligt. Fælles for begge stillinger Hør mere hos ledende psykolog Ingrid Nicolajsen på , privat Send din ansøgning til Vesthimmerlands Kommune, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, Aagade 25D, Postboks 5, 9620 Aalestrup. Ansøgningsfrist: Tirsdag den 25. august 2009 kl Læs mere om stillingerne på vesthimmerland.dk Vesthimmerlands Kommune vil tiltrække, fastholde og udvikle kompetente medarbejdere ved at være kendt som en attraktiv og spændende arbejdsplads. [email protected] [email protected] 54 Psykolog nyt

55 Stillinger AFDELINGSLEDER FOR PPR I VIBORG KOMMUNE Kan du lide arbejdsro, forudsigelighed, ensomhed og faste rammer så stop al videre læsning. Er du derimod bedst til dynamisk, udviklingsorienteret og samarbejdende ledelse så læs endelig videre. Har du samtidig indgående kendskab til PPR s arbejdsområde og vil du være med til at udvikle området i overensstemmelse med de politiske mål. Så er det dig vi er interesseret i. Er du uddannet cand. pæd psych eller cand. psych., gerne med autorisation, og vil du arbejde for at sikre en sammenhængende indsats på børne- og ungeområdet, så send din ansøgning og bliv inviteret til en jobsamtale. Du vil stå i spidsen for omkring 40 PPR- medarbejderes daglige indsats for ca børn og unge i alderen 0-18 år. Du vil være en del af et udviklingsorienteret og stærkt fagligt miljø, der i øjeblikket arbejder hen imod øget rummelighed, relations- og ressourceorienteret tænkning samt konsultative metoder. Du vil arbejde for de politiske målsætninger, hvor fra borgeren og ind, sammenhæng, tværfagligt samarbejde og udvikling af indhold i hele 0-18 års området er i focus. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Familie- og rådgivningschef Tommy Bach, tlf Der henvises endvidere til Viborg Kommunes hjemmeside Ansøgning sendes til: Børn & Unge Vestervangsvej 4a 8800 Viborg eller via mail til [email protected] 1. samtale den 11. september 2. samtale den 18. september Der gennemføres test af kandidaterne inden 2. samtale Ansøgningsfrist: Den 28. august 2009 kl. 12 Børn & Unge Vestervangsvej 4a 8800 Viborg [email protected] [email protected] Psykolog nyt

56 Stillinger Vil du gøre en forskel? Psykolog søges til Familiecenter Vil du være med til at opbygge og udvikle indsatsen for børn og familier på Familiecentret i Aabenraa? Familiecentret er en dagbehandlingsinstitution under Børn- og Familieafdelingen i Aabenraa Kommune. Vi søger en psykolog til ansættelse snarest muligt. Vi arbejder med familiebehandling, praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet og andre former for tilbud til børn, unge og familier. Vi yder også ambulant psykologbistand til børn og unge som har været udsat for seksuelt misbrug eller andre former for omsorgssvigt. Du skal være med til sammen med en familiebehandler at opbygge og udvikle indsatsen for børn og familier med seksuelt misbrug og incest og andre alvorlige former for omsorgssvigt. Sammen med institutionens øvrige medarbejdere skal du være med til at udvikle det samlede tilbud i institutionen. Du er uddannet psykolog med autorisation. Du har erfaring med/kendskab til at arbejde med børn og familier med seksuelt misbrug og incest og andre former for omsorgssvigt. Du har kendskab til den systemiske teori og metode og så er du naturligvis robust, har overblik og handlekraft. Du er en god kollega, der kan lide at samarbejde også tværfagligt og du har erfaring med at give og modtage supervision. Ansættelse pr. 1. oktober eller snarest derefter. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og forhandling med forhandlingsberettigede organisationer. Stillingen er aflønnet efter Ny løn. Vi indhenter straffeattest og børneattest. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Familiecentret Anne-Mette Hagen Jensen på tlf Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer og evt. udtalelser sendes til [email protected] eller Familiecentret, Nørreport 10, 6200 Aabenraa og skal være fremme senest den 28. august med morgenposten. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39 og 40. Psykolog/ AKT-konsulent til PPR Varde Kommune Har du mod på mennesker og hjerte og hjerne til at favne PPR s mange forskellige kunder? Så er du måske den medarbejder, PPR i Varde Kommune mangler. Vi skal pr. 1. august 2009 eller snarest derefter bruge en psykolog/akt-konsulent til en fast stilling. Hvad tilbyder vi? Du får et spændende job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du i høj grad selv får indflydelse på både opgaver og hverdagens rammer. Dine opgaver vil veksle mellem traditionelle undersøgelsesopgaver, konsultative funktioner i forhold til skoler og daginstitutioner, og du får også mulighed for at binde an med lettere behandlingsopgaver. Vi støtter og guider hinanden og det skal du også kunne. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau det skal du også gøre. Vi er alle fleksible, når det kræves det skal du også være. Du bliver til gengæld en del af en virksomhed med 25 engagerede og vidende kolleger af begge køn og i alle aldre. Vi har et godt arbejdsmiljø med faglig udvikling og fast intern supervision, og med plads til daglig begejstring i en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. Selv om du endnu ikke er helt færdiguddannet psykolog, er du stadig velkommen til at søge jobbet. Er du endnu ikke autoriseret, aftaler vi et autorisationsforløb i forbindelse med ansættelsen. Arbejdsstedet vil i begyndelsen være i Ølgod, men vi forventer at flytte til Varde inden for 2 år. Som psykolog får du en god løn med fuldt udligningstillæg for nyuddannede, d.v.s. trin 8 + PPR tillæg, desuden tilbyder vi en vifte af personalegoder som fx internet og sundhedsforsikring på favorable vilkår. AKT-konsulenten kan være cand. pæd., pæd. psyk., lærere eller pædagog med relevant erfaring og lyst til videreuddannelse. AKT-konsulentens løn- og ansættelsesforhold forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Søg stillingen Send din ansøgning på mail til [email protected] eller med almindelig post til PPR Varde, att. Ole Klüwer, Bytoften 2, 6800 Varde. Ansøgningsfrist Fredag 28. august 2009 kl. 12 vi holder samtaler torsdag 3. september Vil du vide mere? Så er du velkommen til at ringe til Ole Klüwer på [email protected] TR: Ole Skibsted Boesen, tlf Psykolog nyt

57 Stillinger KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Stillinger Århus Kommune Psykolog Psykolog til velfærdsforvaltningen til velfærdsforvaltningen SOCIALFORVALTNINGEN LEDER Har du lyst til faglige udfordringer og en hverdag du på er i stand til at prioritere og arbejde sys Har du lyst til faglige udfordringer og en hverdag mange du måder på selv er i er stand med til til at at prioritere præge? Og og har arbejde du din systematisk. naturligvis Du en er god kollega og har lyst Leder med lyst til at udvikle og styrke psykiatriområdet i Århus Kommune søges til nyt døgntilbud for faglige unge ballast med psykiatriske i orden og lyst vanske- faglige ballast i orden og lyst til at tage del i en afdeling samarbejde. Er du dobbeltsproget (grøn mange måder selv er med til at præge? Og har du din naturligvis en god kollega og har lyst til tværfagligt i god udvikling, bør du give dig selv chancen for at blive det en fordel men ikke et krav. til at tage del i en afdeling samarbejde. Er du dobbeltsproget (grønlandsk/dansk), vores Kommuneqarfik nye kollega! Sermersooq ligheder. i god udvikling, bør du give dig selv chancen for at blive er det en fordel men ikke et krav. Et job med fokus på udvikling og udford vores nye kollega! Vi er inde i en god udviklingsproces søger og nu sammenlagt i Vi tilbyder dig en selvstændig stilling me Stillingen som leder af et nyt døgntilbud med 8 pladser for unge en storkommune Et med job Tasiilaq, med fokus Ittoqqortoormiit, på udvikling Paamiut og udfordringer og personlige udfordringer. Dette er kom Vi er inde i en god udviklingsproces og nu sammenlagt samt Ivittut. i Vi Vi har tilbyder fokus på dig borgerservice, en selvstændig kvalitet stilling i med godt store psykologfagligt faglige fællesskab med N med psykiatriske vanskeligheder ønskes besat fra den 1/11. en storkommune med Tasiilaq, Ittoqqortoormiit, sagsbehandlingen, Paamiut og personlige etablering psykologer af udfordringer. faglige teams, Dette kolle gial er kombineret psykologer. med Du får et mulighed for at være samt Ivittut. Vi har fokus på borgerservice, supervision, kvalitet i fagfora godt for psykologfagligt rådgivning og service fællesskab og meget med Nuuks nere din øvrige egen stilling 20 og deltage i kurser Døgntilbuddet hører under Driftsområdet for Familier, Børn og sagsbehandlingen, etablering af faglige teams, mere. kolle gial psykologer. Du får mulighed for at være for med dit til arbejde. at definere din egen i Kommuneqarfik stilling og deltage Sermersooq i kurser, der søger relevant 3 Vi sikrer dig den rette Unge, Socialforvaltningen i Århus Kommune. støtte fra gode og engagerede kolleger. K supervision, fagfora for rådgivning og service og Velfærdsafdelingen meget Børn og Familieafdelingen beskæftiger sig med børneog psykologer. familiesager, En hvor psykolog der kræves fuld en tid, særlig 1 psykolog indsats. med stor 20 medindflydelse. timer byder dig et rigtig spændende og udvik mere. for dit arbejde. Vi sikrer dig den rette supervision og Døgntilbuddet er for unge, i aldersgruppen 14 til 18 år, med komplekse vanskeligheder med baggrund Børn i og psykiatriske Familieafdelingen problemstillin- Arbejdet støtte fra gode og engagerede kolleger. Kort sagt vi tilbyder dig et rigtig spændende og udviklende job med til Børne- foregår og i Familieafdelingen tæt samarbejde med fagchefen, samt en afdelingslederen børne- psykolog fuld tid til beskæftiger sig med handicap- og og afdelingens omsorg. sagsbehandlere. Vi har Du får gode løn- og ansættelsesforhold m ger. og familiesager, hvor der kræves en særlig meget indsats. fokus på stor faglig medindflydelse. udvikling, og vores daværende fratrædelsesrejse, samt bohaveflytning. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med fagchefen, psykolog afdelingslederen opstart og ultimo afdelingens januar 2010 sagsbehandlere. med Hele Vi udvikling har Kommuneqarfik af Du afdelingens får gode Sermersooq, løn- medarbejdere og ansættelsesforhold og samt dermed været også med Velfærdsfor- ret til til- og har, udover arbejdet, beskæftiget sig en del lingen kunne anvises personalebolig. Døgntilbuddet skal stå klar til rullende med forventet fuld belægning fra juni meget fokus på faglig udvikling, og vores daværende katalysator valtningen, for en er fratrædelsesrejse, inde arbejdsgruppe i en god omkring udviklingsproces, samt forebyggelse bohaveflytning. hvor Er Der kommunesammenlægningen med Paamiut, Ittoqqortoomiit, Ivittuut, Tasi- du interesseret? vil til stillingen af børn. kunne anvises personalebolig. Vi vil gerne fortælle dig mere om stillinge psykolog har, udover arbejdet, beskæftiget sig af seksuel delmisbrug Som leder vil man således blive tæt inddraget og involveret i opstarts- og etableringsfasen. Du bliver en del af en afdeling, hvor der er 15 sags - D. Jensen på tlf eller Trin Du er derfor velkommen til at kontakte Fg med udvikling af afdelingens medarbejdere samt ilaq været og Nuuk betyder, at vi indgår i den nye Storkommune Kommuneqarfik 2 afdelingsledere Sermersooq. Kommunen, og 1 fagchef, der som nu dustrækker tlf sig både katalysator for en arbejdsgruppe omkring forebyggelse Er du interesseret? behandlere, af seksuel misbrug af børn. Vi vil gerne fortælle dig mere om stillingen og Grønland. Yderligere oplysninger om opgaver og tilbud under Driftsområdet referer syd for direkte Nuuk til. Du og er helt derfor til Østkysten velkommen af til Grønland, at kontakte er Fg. dermed fagchef den Send din ansøgning Karen mærket 207/09, v Familier, Børn og Unge fås på følgende Du bliver link: en del af en afdeling, hvor der er Stillingen 15 næststørste sags har - tæt D. geografiske tilknytning Jensen på til kommune Tasiilaq tlf socialafdelingen, i verden. eller Det Trine betyder, helst Chemnitz online at Børnefamilieafdelingen som der du forekommer tlf rejseaktivitet er blevet opnormeret et par gange med om 1½ også psykologstil- sendes med A-post til Kommuneqar på på An behandlere, 2 afdelingsledere og 1 fagchef, hvortil referer direkte til. året. sociale_forhold_og_beskaeftigelse/socialforvaltningen ling. Derfor søger vi en fuldtids- og en deltidspsykolog. postboks 1005, 3900 Nuuk. Send din ansøgning mærket 207/09, vedlagt bilag og Stillingen har tæt tilknytning til Tasiilaq socialafdelingen, Du kan gøre en helst forskelonline på Ansøgningen Ansøgningsfrist kan17. juli Yderligere oplysninger Psykologer til Børne- og familieafdelingen ved Velfærdsforvaltningen og er i stand / Job. til at nr. arbejde 331/09. selvstændigt. Som per- Læs mere om stillingen på hvortil der forekommer rejseaktivitet et par gange Vi forventer, om at du også er sendes uddannet med psykolog, A-post gerne til Kommuneqarfik autoriseret, Sermersooq, Løn- og ansættelsesvilkår i henhold året. til gældende overenskomst. postboks 1005, 3900 Nuuk. son er du handlekraftig og kan være med til at træffe Der vil herudover kunne forhandles kvalifi kationsløn. beslutninger. Du er nyskabende og bidrager gerne med Yderligere oplysninger om stillingen Du og kan døgntilbuddet gøre en forskel Derudover er kan fås ved Ansøgningsfrist vores psykolog 17. i Handicap- juli og omsorg rejst, hvorfor autori- vi har af følgende god administrativ stilling sans ledig: og sund fornuft og gode idéer til udvikling af afdelingen. Derudover er du i Vi forventer, at du er uddannet psykolog, gerne besiddelse henvendelse til driftschef Lotte Lyhne, seret, tlf. og 8713 er i stand 4157, til llyh@aarhus. at arbejde selvstændigt. Som Psykolog person er tlf. du 8713 handlekraftig 4161, lvr@aarhus. og kan være med til at forvaltningen træffe / job. nr. 330/09. til Læs Handicap- mere om og stillingen Omsorgsafdelingen på ved Velfærds- eller dk, eller souschef Lene Van der Raad, dk beslutninger. Du er nyskabende og bidrager gerne med gode idéer til udvikling af afdelingen. Derudover er du i Hele stillingsopslaget kan ses på besiddelse af god administrativ sans og sund fornuft For begge og ansøgninger gælder det: Ansøgningsfrist: 21. september Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne forhandles kvalifi kationsløn. Ansøgning Ansøgningsfrsit: 28/8, kl Samtaler forventes afholdt i uge 37/38. Ansøgning med relevante bilag skal sendes til Socialforvaltningen, Driftsområdet Familier, Børn og Unge, Att.: Lise Carlsen, Værkmester-gade 15, 8100 Århus C. Ansøgning må meget gerne sendes på mail til [email protected] Kommuneqarfik Sermersooq med 5 byer, 8 bygder og indbyggere har et areal på kvadratkilometer og er verdens næstst over gået af kommunen i Nordgrønland. Arealet svarer til ca. 15 gange Danmarks størrelse og har enorme råstofpotentialer i form af guld samt vandkraft. Målet er at skabe en bæredygtig storkommune. Stillingsopslagene kan ses på eller og kan fås ved henvendelse til HR-afdelingen på tlf Yderligere oplysninger vedr. stillingerne fås hos Fagchef Mette Sonniks på tlf Kommuneqarfik Sermersooq med 5 byer, 8 bygder og indbyggere har et areal på kvadratkilometer og er verdens næststørste kommune, kun over gået af kommunen i Nordgrønland. Arealet svarer til ca. 15 gange Danmarks størrelse og har enorme råstofpotentialer i form af guld, platin og molybdæn samt vandkraft. Målet er at skabe en bæredygtig storkommune. Kommuneqarfik Sermersooq HR-afdelingen Postboks Nuuk [email protected] [email protected] TR: Annette Broberg, [email protected] Psykolog nyt

58 Stillinger BRØNDBY KOMMUNE Psykolog Vestegnens Erhvervscenter Vestegnens Erhvervscenter i Brøndby Kommune søger psykolog til en fast stilling pr. 1. oktober Der er tale om 30 timer ugentligt, men under forudsætning af flere opgaver kan timetallet øges. Vestegnens Erhvervscenters opgave er at erhvervsafklare borgere med nedsat funktionsevne, der enten modtager sygedagpenge eller kontanthjælp, og som er henvist fra kommunerne. Der arbejdes såvel med afklaring som med styrkelse af de personlige, sociale og faglige ressourcer. Der arbejdes tværfagligt i teams, ud fra en systemisk tankegang, og psykologen indgår i dette samarbejde sammen med vejledere, socialrådgivere, job- og lægekonsulent. Teamet modtager ekstern supervision. Vestegnens Erhvervscenter er i en fusionsproces. Vi forventer, at du vil indgå i og være med til at udvikle tilbuddene i denne proces. Du skal derfor være indstillet på, at der vil kunne ske ændringer i arbejdsopgaverne. Psykologens arbejdsopgaver er bl.a., at... foretage afklarende og støttende samtaler, evt. tests, og udforme psykologiske vurderinger varetage undervisningsopgaver og gruppeprocesopgaver med borgerne indgå i det tværfaglige samarbejde vedrørende borgernes erhvervsafklaring, for derved at sikre en psykologfaglig vinkel medvirke til udvikling af arbejdsmetoder og tilbud Vi forventer, at du... er uddannet cand.psych eller cand.pæd.psych. har autorisation eller er i gang med at blive autoriseret har lyst og interesse for at arbejde med erhvervsafklaring har interesse for såvel sundhedspsykologien som arbejdspsykologien kan arbejde selvstændigt og er indstillet på at indgå i et tværfagligt miljø Vi tilbyder... et spændende, varieret og selvstændigt job en arbejdsplads i udvikling kompetente medarbejdere, som brænder for deres arbejde mulighed for individuel ekstern supervision og efteruddannelse en psykologgruppe med 2 andre psykologer Der aflønnes efter overenskomst med Dansk Psykolog Forening. Ansøgningsfrist: 21. august 2009 med morgenposten Ansættelsessamtalerne afholdes 26. august 2009 Yderlige oplysninger fås ved henvendelse til faglig leder Hanne Nielsen eller psykolog Thomas Elsborg på tlf Yderligere information om Vestegnens Erhvervscenter kan du få på Kommunen har en generel politik om, at straffeattesten skal forevises i forbindelse med nyansættelse. Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes til Brøndby kommune - Vestegnens Erhvervscenter Knudslundvej 33, 2605 Brøndby Att. Per Møller - eller pr. mail [email protected] [email protected] Frivilligt arbejde Livslinien er en professionel rådgivning. Der bliver taget godt hånd om os, så vi kan tage os af andre. Bliv frivillig på Livslinien Vi tilbyder dig: Solid grunduddannelse som telefon- eller netrådgiver Regelmæssig supervision Efteruddannelse og temaaftener 180 engagerede kolleger Et stærkt fagligt og socialt netværk Vi forventer, at du: Har relevant faglig baggrund Er ansvarsfuld og tolerant Engagerer dig helhjertet 4 timer om ugen Send din ansøgning inden 7. september. Læs mere på PsykiatriFondens Telefonrådgivning søger frivillige telefonrådgivere med faglig relevant baggrund Er du Ansøgningsfrist d. 3. september 2009 kl. 12. PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation, hvis formål er at oplyse den danske befolkning om psykiske sygdomme, at støtte forskningen og at bedre vilkårene for mennesker med psykiske sygdomme og problemer. 58 Psykolog nyt

59 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf Telefax Mail: Mandag-torsdag kl Fredag kl Direktør Marie Zelander Århus-kontoret Guldsmedgade 20B, 1., 8000 Århus C Tlf Fax BESTYRELSE Formand Mag.art. Roal Ulrichsen Fuglsbølle Skovvej 11, 5900 Rudkøbing Tlf (foreningen) Kirsten Bjerregaard Albaniensgade 5, st. tv København S. Tlf Arb.tlf Arne Grønborg Johansen Engelstrupvej 9, 4733 Tappernøje Tlf Arb.tlf Jørgen Kofoed Thorsvej 17, 6705 Esbjerg Ø. Tlf Arb.tlf Cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsen Toftevej 8, Alkestrup, 4682 Tureby Tlf Arb.tlf Rie Rasmussen Sandholmvej 4, 3450 Allerød Tlf Arb.tlf Ditte Söderhamn Skærvej 25, Nørreby, 5400 Bogense Tlf Arb.tlf Anne Thrane Sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K. Tlf Arb.tlf Rebecca Savery Trojaborg Tlf Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Maja Nohr Christensen Skelagervej 40 B, 8200 Århus N Tlf Stud.psych. Peter Salby Olsen Jagtvej 102, 1. th., 2200 København N. Tlf ETIKNÆVN Formand: Jørn Nielsen Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Henning Damkjær, Svend Hjerrild, Lisbeth Sten Jensen. Suppleanter: Lisbeth Borregaard Thorsen, Annitta Nordkvist Permin, Jytte Gandløse. Telefonrådgivning Onsdag og fredag kl. 8-9 Tlf [email protected] Dette felt skal ALTID udfyldes! Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udskives fra ændringsblanket Efternavn: cpr.nr.: medlemsnr.: NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. fornavn(e): titel: Ændring pr. dato: Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: Ændring af privat adresse, telefon og Adresse: Postnr. & by: Privat-tlf.: Mobil-tlf: Ændring af hovedbeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: A afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: T timeantal pr. uge: Overenskomstansat Ny løn Privatansat Timelønnet Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Tjenestemandsansat Gammel løn Selvstændig Andet: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Ændring af bibeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: A afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: T timeantal pr. uge: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den: NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! Jeg er ledig fra den: NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn Udlandsmedlem Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den: Bemærkninger: Orlov uden løn Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. Dato: Underskrift: Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her Psykolog nyt

60 Indhold magasinpost - UMM Psykologer i somatikken Besøg på Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, som er en af landets helt store psykologarbejdspladser. Side 3 Psykodynamisk terapi og evidens Psykodynamisk terapi er for tiden helt dømt ude fra officiel side i Danmark. Andre steder i Europa ser man anderledes på det. Side 8 På sporet af den terapeutiske grundform Er der en terapeutisk grundform? Kan man forestille sig en terapeutisk setting, der rummer essensen af menneskelige psykoterapeutiske udviklingsmuligheder? Side 16 Faste rubrikker Dødens udfordring Debat side 26 Møder og meddelelser side 34 Rubrikannoncer side 37 Stillinger side 46 At vi engang skal dø, er vanskeligt at tage op for mange af os, men udfordringen må jo håndteres. Og hvordan gør vi så det? Side 18 Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf