Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1 Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby. Att. Rektor Lars Pallesen

Transkript

1 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1 Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby Att. Rektor Lars Pallesen Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bygningsdesign Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 14. december 2007 behandlet Danmarks Tekniske Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kandidatuddannelse i bygningsdesign. Uddannelsen fokuserer på design, dvs. projektering og formgivning, af bygningsværker på et teknisk-naturvidenskabeligt grundlag. Genstandsfeltet er primært bygninger og bygningsdele, men også anlægskonstruktioner. Kandidatuddannelsens hovedsigte er at ruste ingeniørerne til at indgå i erhvervslivets tværfaglige projekter, så de kan bidrage med design baseret på arkitektonisk bæredygtige og teknologisk innovative løsninger på et højt teknisk-videnskabeligt niveau. Kandidaternes særkende er at kunne forbinde ingeniør- og arkitekturdiscipliner. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (Akkrediteringsloven). Begrundelsen fremgår af vedlagte akkrediterings- samt sagsbehandlingsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. 16. januar 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Artillerivej København S Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Nete Lerdahl Søgaard Telefon E-post nls@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget inden for rammerne af den tjek-liste, som Rektor har modtaget primo september 2007, og på baggrund af de overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers kvalitet og relevans, jf. 2 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel, 2. uddannelsens normerede studietid 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. notat af 14. januar 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Danmarks Tekniske Universitet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat: Titel Akkrediteringsrådet har indstillet følgende titel: Dansk: Cand.polyt. (civilingeniør) i bygningsdesign Engelsk: Master of Science in Architectural Engineering Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling, da titlen følger af 62, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), idet hovedvægten ligger på det teknisk-videnskabelige område. Uddannelsens normerede studietid Akkrediteringsrådet har indstillet, at uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Akkrediteringsrådet har indstillet, at kandidatuddannelsen indplaceres på takst 3. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Akkrediteringsrådet har indstillet, at der ikke skal være maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i bygningsdesign jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i Adgangskrav Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: En bacheloruddannelse i byggeteknologi fra DTU eller en tilsvarende bachelorgrad i teknisk videnskab fra et andet dansk eller udenlandsk universitet. En diplomingeniøruddannelse i bygningsdesign (By- og bygning) fra DTU Desuden stilles krav om engelsk på B-niveau. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen skal opfylde bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Det forudsættes, at kandidatuddannelsens endelige studieordning opfylder uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 3.

3 Tekst til uddannelsesguiden.dk Som civilingeniør i bygningsdesign bliver du involveret i alle projekteringsfaser i forbindelse med udvikling og design af bygninger og byggesystemer, dvs. planlægning, konstruktiv formgivning og design, såvel som funktionsdesign af installationer og bygningens øvrige funktioner. Det kræver omfattende viden at mestre alle de involverede dsicipliner, såvel konstruktioners mekaniske opførsel, materialefysik, energiteknik, varme- og massetransport, akustik, computermodellering og simulation, 3D-visulatisering, kommunikation og management. Du kan specialisere dig i konstruktionsdesign eller i funktionsdesign. Herudover er det muligt selv at specialisere sig gennem de valgfri kurser, der omfatter emner som brobygning, glaskonstruktioner, jordskælv, vind, facader, akustik, brandsikkerhed og bygningsfunktioner som fx opvarmning, ventilation, lys, vandforsyning, dræning, kloakering og byplanlægning. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte Direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen Formand / Direktør Akkrediteringsrådet Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport Kopi er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, som i særskilt brev vil orientere om aktivitetsgruppekoden for den godkendte uddannelse.

4 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i Bygningsdesign Uddannelsen fokuserer på design, dvs. projektering og formgivning, af bygningsværker på et teknisk-naturvidenskabeligt grundlag. Genstandsfeltet er primært bygninger og bygningsdele, men også anlægskonstruktioner. Kandidatuddannelsens hovedsigte er at ruste ingeniørerne til at indgå i erhvervslivets tværfaglige projekter, så de kan bidrage med design baseret på arkitektonisk bæredygtige og teknologisk innovative løsninger på et højt teknisk-videnskabeligt niveau. Kandidaternes særkende er at kunne forbinde ingeniør- og arkitekturdiscipliner. Uddannelse (ansøgte titel): Dansk: Cand.polyt (civilingeniør) i bygningsdesign Engelsk: Master of Science in Architectural Engineering Universitet: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Sagsbehandling afsluttet: 12. december 2007 Bilag: Sagsbehandlingsskema 1

5 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i bygningsdesign indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering Det er i ansøgningen sandsynliggjort, at uddannelsen er forskningsbaseret og at dette kan bære opbygningen af en kandidatuddannelse. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Det er i ansøgningen sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for kandidater i bygningsdesign. Faglig progression Det vurderes på baggrund af DTU s beskrivelse, at uddannelsen i bygningsdesign indeholder en faglig progression i forhold til den/de adgangsgivende Bacheloruddannelser. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Det har været væsentligt for vurderingen og indstillingen, at det i ansøgningen er sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for kandidater i bygningsdesign samt at det er sandsynliggjort, at uddannelsen er forskningsbaseret. Med hensyn til samfundsmæssigt behov har det været væsentligt, at DTU i juli 2006 gennemførte en rundspørge til en lang række organisationer, virksomheder og enkeltpersoner for at afdække de samfundsmæssige behov for en civilingeniøruddannelse i bygningsdesign. Langt hovedparten af de adspurgte støttede, at der blev oprettet en kandidatuddannelse i bygningsdesign. Hertil har det været væsentligt, at den generelle arbejdsløshed for civilingeniører i juli 2007 blev opgjort til 3%. Med hensyn til forskningsbasering har det været væsentligt, at de medarbejdere, DTU nævner i ansøgningen ifølge CV erne har publiceret inden for uddannelsens temaområder i nationale såvel som internationale sammenhænge. Herudover har det været væsentligt, at uddannelsen i bygningsdesign har en mere ingeniørmæssig profil end særligt den beslægtede uddannelse i Arkitektur og design fra AAU. Det vurderes også, at uddannelsens foreløbige kurser er domineret af kompetenceprofil, der er forskellig fra den, der findes på arkitektskolens bachelor- og kandidatuddannelse. Det vurderes samtidig, at DTU s uddannelse mht. profil og indhold i høj grad er beslægtet med kandidatuddannelsen Byggeri på AU, men det generelle samfundsmæssige behov vurderes jf. DTU s rundspørge dog at være så stærkt, at dette i det samlede billede har mindre betydning. Endelig har det været væsentligt, at DTU sandsynliggør en faglig progression mellem de adgangsgivende BA-niveauer og kandidatuddannelsen. DTU har i mindre udstrækning i ansøgningen dokumenteret faglig progression internt på kandidatuddannelsen, men samtidig vurderes det, at uddannelsen indeholder en faglig progression i bredden i den betydning, at de studerende har mulighed for at 2

6 deltage på kurser på en række forskellige kompetenceområder inden for bygningsdesign. 3

7 Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Akkrediteringsinstitutionen indstiller følgende titel til Universitets- og Bygningsstyrelsen: Dansk: Cand.polyt (civilingeniør) i bygningsdesign Engelsk: Master of Science in Architectural Engineering Adgangskrav Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: En bacheloruddannelse i byggeteknologi fra DTU eller en tilsvarende bachelorgrad i teknisk videnskab fra et andet dansk eller udenlandsk universitet. Der vil endvidere blive foretaget en individuel vurdering af ansøgernes forudsætninger i arkitektur og design. En diplomingeniøruddannelse i bygningsdesign (By- og byg.ing.) fra DTU og endvidere engelsk på B-niveau. Uddannelsens normerede studietid Samme takst som øvrige civilingeniøruddannelser, dvs. 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Taxameter 3 Begrundelse: Det vurderes på baggrund af indplaceringen af øvrige civilingeniøruddannelser (Cand.polyt.) fra DTU, at kandidatuddannelsen bør indplaceres på taxameter 3 ( kroner). Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Ikke oplyst Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression. 4

8 5

9 Sagsbehandling af ny kandidatuddannelse i bygningsdesign Ansøger Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Titel Dansk: Cand.polyt (civilingeniør) i bygningsdesign Engelsk: Master of Science in Architectural Engineering Sagsbehandlers vurdering Kandidatuddannelsen i bygningsdesign ønskes godkendt i henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (BEK 338 af 06/05/2004). Titlen Cand.polyt (civilingeniør) i bygningsdesign godkendes. Indhold og kompetenceprofil Indholdsbeskrivelse Uddannelsen fokuserer på design, dvs. projektering og formgivning, af bygningsværker på et teknisk-naturvidenskabeligt grundlag. Genstandsfeltet er primært bygninger og bygningsdele, men også anlægskonstruktioner. Kandidatuddannelsens hovedsigte er at ruste ingeniørerne til at indgå i erhvervslivets tværfaglige projekter, så de kan bidrage med design baseret på arkitektonisk bæredygtige og teknologisk innovative løsninger på et højt teknisk-videnskabeligt niveau. Kandidaternes særkende er at kunne forbinde ingeniør- og arkitekturdiscipliner (Ansøgning, s. 3). Uddannelsen indeholder på linien structural design kurser i bl.a. videregående design i stål, konstruktionsanalyse, videregående design i beton, modellering af plader, skiver og skaller, glas og glaskonstruktioner, konceptuelt konstruktionsdesign. Hertil kommer valgfri fag. På linien Building services indeholder uddannelsen bl.a. kurser i integreret design, ventilation og klimateknik, optimale bygningsinstallationer, dagslys i bygninger, energibesparelse og miljø samt indeklima. Hertil kommer valgfri fag. Kompetenceprofil Kandidaterne skal have vidensorienterede samt metodiske og procesorienterede kompetencer. Herudover skal kandidaterne have kompetencer på baggrund af specialiserede og valgfrie elementer. De vidensorienterede kompetencer omfatter teknisknaturvidenskabelige fag, herunder kontinuumsmekaniske og procesbe- 1

10 skrivende numeriske modeller (FEM, CFD), last-, sikkerheds- og pålidelighedsteori samt videregående tekniske anvendelsesfag, herunder bygningskonstruktioner, funktionsbaseret design, installations- og energiteknik og videregående arkitektoniske fag, herunder metoder i design og innovation, visualisering, CAD, arkitektur- og konstruktionshistorie. De metodiske og procesorienterede kompetencer omfatter analyse og forståelse for sammenhænge og mekanismer i byggeriet på teknisknaturvidenskabeligt grundlag. Herudover omfatter de projektorienteret problemløsnings- innovations-, ledelses- og planlægningskompetence samt design- og udviklingskompetence til at skabe koncepter, projekter og produkter baseret på eget ingeniørmæssige speciale og i en arkitektonisk helhed. Kompetencerne på baggrund af specialisering omfatter konstruktionsdesign med særligt kendskab til samspillet mellem bærende konstruktioner og bygningsudformning samt funktionsdesign med særligt kendskab til samspillet mellem klimaskærm, installationer og bygningsudformning (Ansøgning, s. 4). Uddannelsens samfundsmæssige relevans Samfundsmæssige behov Begrundelse for hvorfor der ansøges Redegørelse for samfundets behov for uddannelsen Der er ifølge DTU s ansøgning et stigende behov for mere innovation og større effektivitet i dansk byggeri. Der stilles krav til udvikling af nye produkter og nye processer i hele byggebranchen. Der efterspørges ingeniører, der kan samarbejde på tværs af faglige specialer, og som bidrager konstruktivt og kreativt på ide- og konceptstadiet. Den traditionelle bygningsingeniøruddannelse er primært rettet mod analyse og dimensionering i projekter, hvorimod en civilingeniør i bygningsdesign vil blive sparringspartner for arkitekten og deltage selvstændigt i formgivningen af byggeprojekter gennem en kreativ, kritisk og synteseorienteret proces (Ansøgning, s. 1). I juli 2006 iværksatte DTU en rundspørge til en lang række organisationer, virksomheder og enkeltpersoner for at afdække de samfundsmæssige behov for en civilingeniøruddannelse i bygningsdesign. Langt hovedparten af de adspurgte støttede, at der blev oprettet en kandidatuddannelse i bygningsdesign (Ansøgning, s. 2). I rundspørgen kom bl.a. følgende svar: Nævnt i den rækkefølge svarene indkom Lars Damkilde, professor ved AAU og censor: ingen mening Stephen B. Juhl, direktør, Boligfonden Kuben: varmeste anbefaling og vist sig at behovet for arbejdskraft på det højere niveau er efterspurgt og der bør være passende vægt på organisation, ledelse og planlægning 2

11 Kirsten Ledgaard, Ørestadsselskabet A/S: meget relevant uddannelse Lennie Clausen, Personligt (Realdania): uddannelsen bør ændres til civil fordi uddannelsens ambition svarer til en kandidatuddannelse Jens Kammer Mortensen, områdechef, Rambøll Danmark A/S: støtter forslaget helt og fuldt Ib Steen Olsen, kontorchef i Erhvervs og Byggestyrelsen, censor: enig og jeg (vil) betone behovet for at forstærke samarbejdet med andre fagområder, ikke mindst det arkitektoniske og betænkelig ved en for stærk specialisering, som nævnes nederst på side 2 og måske svaghed (at) afgang som diplomingeniør ikke vil være mulig Tomas Rudolf Snog, Arkitekt, AI-GRUPPEN A/S: kan til fulde tilslutte mig og Særligt omkring behovet for en stærk faglighed som adgangsbillet til det tværfaglige felt og tværfaglighed kun interessant når den bygger på en stærk faglighed Peter Lundhus, Administrerende direktør, Femern Bælt A/S Sund & Bælt Partner A/S: kan fuldt ud tilslutte mig intentionerne i forslaget og det tværfaglige sigte helt i overensstemmelse med mine egne forventninger til fremtidens krav og Der stille ganske høje krav til underviserne Jens Høffner, Tekniq - Installatørernes Organisation: Har ingen kommentarer men inviterer til en general drøftelse af faglige emner. Thomas Heldgaard, Vice President, Rockwool International A/S: på vegne af Rockwool International A/S vil jeg gerne udtrykke min fulde støtte og byggesektorens innovationsevne er utilstrækkelig og brug for medarbejdere, der forstår alle aspekter af byggeriet og foreslår at BYG-DTU overvejer at specialisering først finder sted efter bachelor uddannelsen Jørgen Steenfelt og Claes Thunbo Christensen, projektchefer, COWI: bakker op om at opgradere og Vi vil umiddelbart finde en tekniskvidenskabeligt mere velfunderet civilingeniør mere interessant end en bachelor-dimittend og Lægger vægt på internationalt tilsnit og beherskelse af engelsk på højt niveau Svend Felding, rektor for Arkitektskolen i København: ønskeligt at de to uddannelser tilvejebringer en mere stringent distinktion mellem henholdsvis ingeniøruddannelsen og arkitektuddannelsen og Arkitektskolen kan således billige det fremsendte oplægs intentioner. KA finder imidlertid ikke belæg for, at der skal oprettes en ny kandidatuddannelse med titlen Architectural Engineering. og KA ønsker løbende kontakt mellem de to uddannelser, og foreslår at mødes Jesper Sand Damtoft, direktør (udvikling), Aalborg Portland: Det påtænkte ændring virker efter vores opfattelse som et godt tiltag, og 3

12 vi vil gerne støtte op om den nye uddannelse. DTU s kommentarer til de indkomne svar: Svarene støtter i helt overvejende grad forslaget og en række konkrete forslag og kommentarer er tilgodeset i ansøgningen. Ib Steen Olsen, EBST, udtrykker betænkelighed ved at afgang som diplomingeniør ikke vil være mulig. DTU bemærker hertil at afgang som bachelor i teknisk videnskab i overensstemmelse med Bologna deklarationen vil være en mulighed. Svend Felding, KA, finder ikke belæg for en kandidatuddannelse. DTU mener, at begrundelserne for at oprette kandidatuddannelsen er overbevisende, og at den foreslåede uddannelse opretholder en distinkt forskel mellem arkitekter og civilingeniører i Architectural Engineering. DTU vil tage kontakt til Arkitektskolen med henblik på at udvide samarbejdet om uddannelsen (Ansøgning, bilag 1, s. 11) Beskæftigelsesgrad Erhvervssigte/ Aftagergrupper Sagsbehandlers vurdering Som orientering om ingeniørernes arbejdsmarkedsforhold oplyser DTU, at den generelle arbejdsløshed for civilingeniører i juli 2007 blev opgjort til 3%. Ledigheden blandt nyuddannede civilingeniører var på samme tidspunkt var 6% (Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse) (Ansøgning, s. 2) DTU skriver, at uddannelsen retter sig mod mange jobmuligheder både i private og offentlige virksomheder og som selvstændig, herunder som rådgivende ingeniør med fokus på de tidlige faser i byggeprocessen, designrådgiver med speciale inden for energi eller konstruktion, designer og konstruktør af bygningselementer eller -komponenter. Hertil kommer også jobmuligheder som produkt- eller udviklingsingeniør i en virksomhed i byggematerialeindustrien, bygge- eller projektleder i et entreprenørfirma, iværksætter af egen produktions- eller servicevirksomhed, udviklingskonsulent i rådgivning af virksomheder om produkt- og procesudvikling og sagsansvarlig i den offentlige forvaltning af byer og bygninger (Ansøgning, s. 2). Det vurderes, at DTU med aftagerundersøgelsen sandsynliggør et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. Aftagerundersøgelsen omfatter mange og relevante interessenter, og de giver generelt opbakning til etablering af uddannelsen. Det vurderes tillige, at den lave arbejdsløshed blandt ingeniører generelt og de mange jobmuligheder er vigtige elementer i forhold til samfundsmæssige behov. Samlet vurderes det derfor, at de samfundsmæssige behov er sandsynliggjorte i ansøgningen. Beslægtede uddannelser Sammenhæng med samme/beslægtede uddannelser ved samme eller andet uni- DTU nævner to beslægtede uddannelser i Danmark. Ingeniørhøjskolen i Århus udbyder i samarbejde med Århus Universitet 4

13 versitet (herunder fleksibilitetshensyn) og Arkitektskolen i Århus en overbygningsuddannelse ved navn Byggeri med lignende sigte som den foreslåede. For det andet findes ved Aalborg Universitet en civilingeniøruddannelse i Arkitektur og Design (Ansøgning, s. 5). DTU nævner ikke uddannelserne på arkitektskolerne eller bygningsingeniøruddannelserne som beslægtede uddannelser. I ansøgningen næves diplomingeniøruddannelsen i bygningsdesign fra DTU heller ikke som beslægtet uddannelse. Af ansøgningens bilag nævnes dog sammenhæng og forskel mellem diplomingeniøruddannelsen og den ansøgte kandidatuddannelse. DTU nævner tre hovedgrunde til at ændre uddannelsen fra en diplom- til en civilingeniøruddannelse og dermed tre forhold, der adskiller de to uddannelsestyper (Ansøgning, bilag 1, s. 8). For det første fremhæves, at potentialet for kandidater i Architectural Engineering først for alvor udfoldes i det øjeblik, de udover en generel orientering i arkitektur- og ingeniørverdenen også har en solid teknisk- og naturvidenskabeligt funderet specialviden som adgangskort til de tværfaglige projekter. Det kræver faglig fokusering, et akademisk sigte og mere studietid både at udvikle designkompetencer og at erhverve en solid ingeniørfaglig viden.. For det andet fremhæves, at en civilingeniøruddannelse vil give mulighed for at fokusere yderligere på teknisk/naturvidenskabeligt baseret design fx ved at undersøge synergimulighederne indenfor konstruktion og energi i byggeriet, både i projektforløb og teori, og der vil være den nødvendige modningstid til at udvikle de design- og formgivningskompetencer som er uddannelsens hovedsigte.. For det tredje fremhæves, at et civilingeniørforløb yderligere giver mulighed for at afprøve flere forskellige projektsamarbejdsformer f.eks. med arkitektstuderende og konstruktører, samt at arbejde med projektudviklingsprocesser generelt, herunder teorier omkring projektmanagement og innovation, og at der findes den fornødne tid at arbejde stadig mere målrettet med det formidlingsmæssige aspekt i tværfaglige projekter.. Som nævnt nævner DTU heller ikke arkitektskolernes uddannelser som beslægtede med den ansøgte uddannelse i bygningsdesign. Set i forhold til arkitektskolernes uddannelser, dominerer en række andre fag på den ansøgte DTU-uddannelse: Tre af de fire semestre på den ansøgte uddannelses to linier er opbygget med projektarbejde, der dækker 10 ECTSpoint, specificerede kurser, der dækker 10 ECTS-point og valgfri kurser, der dækker 10 ECTS-point. De specificerede kurser handler på linien Structural design om videregående design i stål, konstruktionsanalyse, videregående design i beton, modellering af plader, skiver og skaller, glas og glaskonstruktioner, konceptuelt konstruktionsdesign samt på linien Building services om integreret design, ventilation og klimateknik, optimale bygningsinstallationer, dagslys i bygninger, energibesparelse og miljø samt indeklima (Ansøgning, bilag 3, s. 20). Samtlige de nævnte specificerede kurser på DTU-uddannelsen præges ingeniørorienterede kompetencer. Eksempelvis nævnes på tværs af de enkelte kurser kompetenceområder som beregning, måling, dimensionering, modellering, analyse mv. Kun undtagelsesvis nævnes arkitektoniske kompetenceområder (Ansøgning, bilag 3, s. 20). 5

14 Ingen af uddannelsens kurser er præget af kompetenceområder, der ses som dominerende på arkitektskolens bachelor og kandidatuddannelse ( Bacheloruddannelsen). Begrundelse for hvorfor eksisterende uddannelser ikke opfylder det samfundsmæssige behov DTU fremhæver, at civilingeniøruddannelsen i bygningsdesign ved DTU til forskel fra uddannelserne ved AU og AAU vil have en mere distinkt ingeniørmæssig profil, hvor et højt teknisk-naturvidenskabeligt niveau kombineres med et arkitektonisk perspektiv. Sagsbehandlers dokumentation: AUs kandidatuddannelse Byggeri beskrives af AU som en uddannelse, der kombinerer bygningsingeniørens traditionelle fagområder med æstetik, arkitektur, innovation og naturvidenskabelige discipliner. Hovedvægten lægges på naturvidenskabelige og ingeniørmæssige fagområder, der samlet udgør 85 procent af din arbejdsindsats på studiet ( AAU skriver om Civilingeniøruddannelsen i Arkitektur og Design, at det erhvervsmæssige sigte med civilingeniøruddannelsen i Arkitektur & Design er at uddanne kandidater, der selvstændigt kan udøve designmæssige erhvervsfunktioner på højeste niveau inden for arkitektur, urban design og industriel design samt digital design ( helor_ pdf) og jece_web.pdf Sagsbehandlers vurdering Det vurderes ud fra hhv. DTU s foreløbige studieplan og AAUs beskrivelser af uddannelserne, at DTU s uddannelse vil have en mere ingeniørmæssig profil end AAUs. Det vurderes samtidig, at DTU s uddannelse mht. profil og indhold i høj grad er beslægtet med kandidatuddannelsen Byggeri på AU, men det generelle samfundsmæssige behov vurderes jf. aftagerundersøgelsen dog at være så stærkt, at dette i det samlede billede har mindre betydning. Det vurderes endeligt, at uddannelsens foreløbige kurser er domineret af kompetenceprofil, der er forskellig fra den, der findes på arkitektskolens bachelor- og kandidatuddannelse. Forskningsbasering Forskningsaktive underviseres deltagelse i tilrettelæggelsen af uddannelsen DTU nævner i ansøgningen 2 videnskabelige medarbejdere, der er ansvarlige for specialiseringen i hhv. konstruktionsorienteret og funktionsog energiorienteret. Det er professor, civilingeniør Jeppe Jönsson og professor, civilingeniør Svend Svendsen (Ansøgning, s. 3). Forskningsaktive underviseres del i undervisningen DTU skriver, at kandidatuddannelsen i bygningsdesign udbydes af BYG- DTU, der er et veletableret universitetsinstitut. BYG-DTU har blandt andet gennemført omfattende internationalt anerkendt forskning inden 6

15 for bygningers energiforbrug, indeklima og brandsikkerhed samt i integreret design af bygningers klimaskærm og installationer med henblik på at reducere ressourceforbruget og udvide bygningers funktionalitet. DTU skriver: Undervisningen foregår således i et aktivt forskningsmiljø og vil som den øvrige undervisning på DTU i alt overvejende grad blive varetaget af aktive forskere, der deltager i internationale forskningssamarbejder med publikationer, konferencebidrag m.m. (Ansøgning, s. 2). CV / publikationslister for underviserne DTU nævner to videnskabelige medarbejdere på BYG-DTU, der er tilknyttet uddannelsen i bygningsdesign: Professor, civilingeniør Jeppe Jönsson, studieleder og fagligt ansvarlig for specialiseringen i konstruktionsorienteret bygningsdesign, jf. erson&id=27830 Professor, civilingeniør Svend Svendsen, der er fagligt ansvarlig for specialiseringen i funktions- og energiorienteret bygningsdesign, jf. erson&id=2382 Af BYG-DTUs hjemmeside fremgår det, at en række andre videnskabelige medarbejdere har publiceret artikler mv. inden for uddannelsens fagområder. Se: Forskningsmiljøets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde (publikationslister, medlemskab af internationale forskningskomitéer o. lign.) Medarbejderne publicerer ifølge CV erne i nationale såvel som internationale sammenhænge, herunder konferencepapirer, bøger og i tidsskrifter. Jeppe Jönsson har i 2007 ifølge hjemmesiden publiceret om Rigid-plastic stability analysis of slender quadratic plates, Vertical footbridge vibrations Towards an improved and codifiable response evaluation, Facetted shell structure of glass. Svend Svendsen har i ifølge hjemmesiden bl.a. publiceret om A low-energy building under arctic conditions a case study Energy Efficiency Policy, New counter flow heat exchanger designed for ventilation systems in cold climates, Energy Renovation of a Typical Danish Single-family House, Energy-efficient houses built according to the energy performance requirement introduced in Denmark in 2006 A method for evaluating the problem complex of choosing the ventilation system for a new building Af BYG-DTUs hjemmeside fremgår det, at en række andre videnskabelige medarbejdere har publiceret artikler mv. inden for uddannelsens fagområder. Se: 7

16 Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at de nævnte medarbejdere og de nævnte publikationer placerer sig inden for det kursusindhold, der nævnes i ansøgningen og som er beskrevet under punktet Indhold og kompetenceprofil i denne sagsbehandling. Det vurderes derfor, at uddannelsen er forskningsbaseret og at denne er tilstrækkelig til at kunne bære en kandidatuddannelse. Faglig progression Er der faglig progression i forhold til den/de adgangsgivende BA? Er der faglig progression i uddannelsen samlet set? DTU skriver: Uddannelsen i bygningsdesign er udformet således, at den indeholder en klar studiemæssig progression i forhold til diplomingeniøruddannelsen i bygningsdesign, eller en bacheloruddannelse i teknisk videnskab med bygningsrelateret grundfaglighed (Ansøgning, s. 5). I studieplanen for Kandidatretning i Bygningsdesign nævner DTU en række forskellige kurser, som skal indgå i uddannelsens 2 retninger, Structural Design og Building Services. DTU kommer i ansøgningen ikke nærmere ind på spørgsmålet om, hvorvidt der internt på kandidatuddannelsen er en faglig progression eller ikke. På begge retninger findes der på 2. og 3. semester grundlæggende kurser. DTU bemærker, at kursusnumrene er foreløbige, der skal ske tilpasninger af eksisterende kurser (Ansøgning, bilag 3, s. 20). Sagsbehandlers vurdering På baggrund af DTU s beskrivelse vurderes det, at uddannelsen i bygningsdesign indeholder en klar faglig progression i forhold til det adgangsgivende bachelorniveau. På baggrund af ansøgningens oplysninger, herunder studieplanen, vurderes det ikke som sandsynliggjort, at der er en progression i den betydning, at kurser på 1. og 2. semester er forudsætninger for mere avancerede kurser på 3. semester. Derimod vurderes det, at uddannelsen indeholder en faglig progression i bredden i den betydning, at de studerende har mulighed for at deltage på kurser på en række forskellige kompetenceområder inden for bygningsdesign. Taxameterindplacering Forslag til taxameterindplacering Tidspunkt for uddannelsens start Forventet årligt optag Forventet optag pr. studiestart DTU skriver, at kandidatuddannelsen i bygningsdesign er en civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) og at den ønskes indplaceret på samme takst som civilingeniøruddannelsen i øvrigt, dvs. takst 3 ( kroner) Uddannelsen planlægges udbudt første gang september 2008 (Ansøgning, s. 5). Der vil være et årligt optag til uddannelsen på 45 studiepladser (Ansøgning, s. 5) Ikke oplyst 8

17 Evt. krav til minimumsoptag Forventes uddannelsen at erstatte anden uddannelse helt eller delvist Sagsbehandlers vurdering Der er intet minimumsoptag som forudsætning for udbud af uddannelsen, men hvis færre end fem studerende melder sig til kurserne, vil undervisningen blive gennemført individuelt i samråd med de studerende. Ikke oplyst Det vurderes, at uddannelsen i bygningsdesign bør indplaceres på taxametertakst 3. Uddannelsen placerer sig under det ingeniørtekniske område. To af kurserne i den studieplan, der er vedlagt ansøgningen, indeholder laboratorieøvelser. 8 af de øvrige 10 oplyste kurser består af forelæsninger, opgaveregning, projektarbejde, gruppearbejde mv. (Ansøgning, bilag 2, s. 20f). De valgfri fag, som kan omfatte alle videregående kurser på DTU er ikke medtaget i denne vurdering. Disse kan indeholde laboratorieøvelser. Det vurderes på baggrund af indplaceringen af øvrige civilingeniøruddannelser (cand.polyt.) fra DTU, at kandidatuddannelsen bør indplaceres på taxameter 3 ( kroner). Bekendtgørelsesforhold Uddannelsesbekendtgørelse Bekendtgørelsesgrundlaget for ansøgningen er bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Adgangskrav Hvilke uddannelser giver adgang? DTU skriver, at optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: En bacheloruddannelse i byggeteknologi fra DTU eller en tilsvarende bachelorgrad i teknisk videnskab fra et andet dansk eller udenlandsk universitet. Der vil endvidere blive foretaget en individuel vurdering af ansøgernes forudsætninger i arkitektur og design. En diplomingeniøruddannelse i bygningsdesign (By- og byg.ing.) fra DTU og endvidere engelsk på B-niveau. (Ansøgningen, s. 4f) Særlige krav til fag og deres ECTS-vægte En diplomingeniøruddannelse i bygningsdesign (By- og byg.ing.) fra DTU og endvidere engelsk på B-niveau. (Ansøgningen, s. 4f). Kvalitetsudvikling Tilknytning til censorkorps Ingeniøruddannelsernes Censorkorps, bygningsretningen 9

18 Forventet kvalitetsudvikling af uddannelsen og undervisningen DTU skriver, at uddannelserne løbende evalueres som led i den fortsatte kvalitetsudvikling. Der gennemføres slutevalueringer af samtlige kurser, idet de studerende udfylder et fast spørgeskema (CampusNetevalueringer). Resultatet af evalueringerne behandles af studienævnene, som også iværksætter eventuel opfølgning. 1/3 af uddannelsen bedømmes med ekstern censur, og 2/3 af uddannelsen bedømmes efter 7-trinsskalaen (Supplerende redegørelse fra DTU, 15. november 2007). DTU planlægger at gennemføre interne evalueringer af såvel bachelorsom kandidatuddannelserne og har iværksat et pilot-projekt i efteråret I 2009 og 2010 forventes det, at samtlige kandidatuddannelser, herunder kandidatuddannelsen i systembiologi, evalueres og kvalitetsvurderes. (Ansøgning, s. 5) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at uddannelsen tiltag i forhold til kvalitetssikring er tilstrækkelige. Uddannelsesguiden Oplysning om hvilke BAuddannelser der er adgangsgivende Kort beskrivelse af uddannelsen til brug for Uddannelsesguiden Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: En bacheloruddannelse i byggeteknologi fra DTU eller en tilsvarende bachelorgrad i teknisk videnskab fra et andet dansk eller udenlandsk universitet. Der vil endvidere blive foretaget en individuel vurdering af ansøgernes forudsætninger i arkitektur og design. En diplomingeniøruddannelse i bygningsdesign (By- og byg.ing.) fra DTU og endvidere engelsk på B-niveau. (Ansøgningen, s. 4f) Som civilingeniør i bygningsdesign bliver du involveret i alle projekteringsfaser i forbindelse med udvikling og design af bygninger og byggesystemer, dvs. planlægning, konstruktiv formgivning og design, såvel som funktionsdesign af installationer og bygningens øvrige funktioner. Det kræver omfattende viden at mestre alle de involverede dsicipliner, såvel konstruktioners mekaniske opførsel, materialefysik, energiteknik, varme- og massetransport, akustik, computermodellering og simulation, 3D-visulatisering, kommunikation og management. Du kan specialisere dig i konstruktionsdesign eller i funktionsdesign. Herudover er det muligt selv at specialisere sig gennem de valgfri kurser, der omfatter emner som brobygning, glaskonstruktioner, jordskælv, vind, facader, akustik, brandsikkerhed og bygningsfunktioner som fx opvarmning, ventilation, lys, vandforsyning, dræning, kloakering og byplanlægning (Supplerende redegørelse fra DTU, s. 2f). Særlige bemærkninger Supplerende oplysninger indhentet via mail afsendt 9. november og modtaget 15. november I mailen af 9. november blev DTU bedt om en beskrivelse til uddannelsesguiden samt censorkorps. 10

19 I mailen modtaget 15. november kom DTU med en beskrivelse til uddannelsesguiden samt oplysninger om censorkorps. Sagsbehandlers indstilling Positiv akkreditering Ja Afslag på akkreditering 11