Aalborg Universitet Frederik Bajers Vej Aalborg. Att. Rektor Finn Kjærsdam. Afslag på akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i

Transkript

1 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Frederik Bajers Vej Aalborg Att. Rektor Finn Kjærsdam Afslag på akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredygtig it-udvikling Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 8. december 2007 behandlet Aalborg Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af en ny kandidatuddannelse i bæredygtig it-udvikling. Uddannelsen befinder sig i krydsfeltet mellem teknologi, design og organisation, og dens fokus er følgende fire applikationsområder: e-læring, sundhedsinformatik, IKT og miljø samt digital forvaltning. Uddannelsens centrale fagområder er: Udviklingsteori med fokus på social, økonomisk og miljømæssig udvikling; ITudvikling med fokus på IT-arkitektur, programmeringsmetoder og projektledelse; designteori og -metode med fokus på innovationsprocesser og interaktionsdesign; læring med fokus på kompetenceudvikling og transformation. Det meddeles hermed, at uddannelsen den 8. december 2007 har fået afslag på akkreditering, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Begrundelsen fremgår af vedlagte akkrediterings- samt sagsbehandlingsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. 31. januar 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Artillerivej København S Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Nete Lerdahl Søgaard Telefon E-post nls@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget inden for rammerne af den tjek-liste, som Rektor har modtaget primo september 2007, og på baggrund af de overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers kvalitet og relevans, jf. 2 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 8. december 2007 på baggrund af universitetets ansøgning samt akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport, udarbejdet af Det Faglige Sekretariat, foretaget en helhedsvurdering og valgt at meddele afslag på akkreditering. Følgende forhold er blevet tillagt væsentlig betydning for beslutningen om at meddele afslag på akkreditering:

2 Uddannelsens samfundsmæssige relevans Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der vil være behov for kandidater årligt inden for bæredygtig it-udvikling. Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at kandidater fra beslægtede uddannelser ikke kan opfylde det samfundsmæssige behov. Faglig progression Det vurderes ikke, at uddannelsens faglige profil fremstår klar og entydig. Der er ikke tilstrækkelig redegjort for, hvordan universitetet vil sikre den faglige progression, når uddannelsens studerende kommer fra forskellige fagretninger og derfor har forskellige udgangspunkter, når de starter på uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Se desuden vedlagte Akkrediteringsrapport. Idet uddannelsen har fået afslag på akkreditering kan den jf. Akkrediteringslovens 10 ikke godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. Akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til Akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen Formand / Direktør Akkrediteringsrådet Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport

4 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i bæredygtig IT-udvikling Uddannelsen befinder sig i krydsfeltet mellem teknologi, design og organisation, og dens fokus er følgende fire applikationsområder: e-læring, sundhedsinformatik, IKT og miljø samt digital forvaltning. Uddannelsens centrale fagområder er: Udviklingsteori med fokus på social, økonomisk og miljømæssig udvikling; IT-udvikling med fokus på IT-arkitektur, programmeringsmetoder og projektledelse; designteori og -metode med fokus på innovationsprocesser og interaktionsdesign; læring med fokus på kompetenceudvikling og transformation. Kandidatens væsentligste kompetence består i at bruge IT til at skabe gode rammer for vækst, ved at udbrede brugen af IT til flere befolkningsgrupper. Kandidaterne vil typisk finde arbejde inden for: Internationale hjælpeorganisationer og ngo er; dansk støttede projekter i udviklingslandene; danske og globale softwarefirmaer, der producerer, udvikler, implementerer og sælger IT; rådgivningsvirksomhed, der arbejder med IT; forsker inden for bæredygtig IT-udvikling. Uddannelse (ansøgte titel): Kandidat i bæredygtig IT-udvikling Universitet: Aalborg Universitet Sagsbehandling afsluttet: 29. november 2007 Bilag: Sagsbehandlingsskema 1

5 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i bæredygtig IT-udvikling indstilles til afslag på akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Uddannelsens samfundsmæssige relevans Det vurderes ikke, at det samlede samfundsmæssige behov for uddannelsen er sandsynliggjort tilstrækkeligt. Det vurderes, at det ikke er sandsynliggjort tilstrækkeligt, at der vil være behov for kandidater inden for bæredygtig IT-udvikling. Det vurderes, at det ikke er sandsynliggjort tilstrækkeligt, at kandidater fra beslægtede uddannelser ikke kan opfylde det samfundsmæssige behov. Faglig progression Det vurderes ikke, at uddannelsens faglige profil fremstår klar og entydig. Uddannelsen vurderes have en uklar faglig progression. Det vurderes, at uddannelsens opbygning og adgangskrav kan være med til at sænke den faglige progression og det faglige niveau. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Uddannelsens relevans vurderes at være stærkest belyst i relation til udviklingslande. Det understøttes af rapporter fra FN, UNESCO og Verdensbanken. Det vurderes dog, at det ikke er sandsynliggjort tilstrækkeligt, hvad omfanget af behovet er, og at der vil være brug for kandidater årligt. Det vurderes ikke, at behovet for kandidater med kompetencer i bæredygtig IT-udvikling i relation til udviklede lande er sandsynliggjort tilstrækkeligt. Aftagerundersøgelsen vurderes ikke at sandsynliggøre, at der et behov for kandidater med kompetencer inden for bæredygtig IT-udvikling. Tre vægtige interessenter giver udtryk for at kunne bruge de færdige kandidater, men svarer ikke på hvor stort deres behov reelt set er. Ni private virksomheder finder uddannelsen interessant, men har svært ved at vurdere deres konkrete behov, eller skriver, at de ikke vil få brug for uddannelsens dimittender. I forlængelse heraf vurderes det, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at virksomhederne eller andre lignende virksomheder vil kunne aftage de kandidater, som uddannelsen forventer at optage årligt. Det vurderes, at det bæredygtige perspektiv indgår i de eksisterende uddannelser. Det vurderes, at de beslægtede uddannelser også fokuserer på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og implementering af ITløsninger. Yderligere vurderes det, at hovedparten af de eksisterende uddannelser ikke har noget egentligt internationalt fokus på bæredygtighed, men at de giver de studerende en række grundkompetencer, der vurderes også at kunne anvendes i international sammenhæng. Det vurderes endvidere, at uddannelsens profil ikke fremstår klar og entydig, hvorfor det fremstår uklart, hvorvidt behovet kan dækkes af kandidater fra de beslægtede uddannelser. Det vurderes, at universitetet redegør tydeligst for, hvordan kandidaternes kompetencer kan omsættes i relation til udviklingslande, hvorimod det vurderes at være mindre præcist, hvordan kandidaternes kompetencer kan 2

6 anvendes i relation til udviklede lande. Det vurderes ligeledes, at fremstå uklart, hvordan og i hvilken grad de fire nævnte applikationsområder tænkes integreret i uddannelsen. I forhold til den faglige progression i uddannelsen samlet set vurderes det, at specialiseringen ligger relativt sent i uddannelsen (på 3. semester), og at der er relativt mange introducerende kurser på de to første semestre. Det vurderes endvidere, at det kan være et problem, at uddannelsens studerende kommer fra meget forskellige fagretninger, og at de derfor kan have meget forskellige udgangspunkter når de starter på uddannelsen. Samlet set kan det være med til at sænke den faglige progression og det faglige niveau. Uddannelsens undervisere er alle aktive forskere, der beskæftiger sig med IT i forhold til uddannelsens applikationsområder, og de har for en stor dels vedkommende deltaget i eller deltager i nationale såvel som internationale forskningsprojekter. Det planlagte samarbejde med en række udenlandske universiteter vurderes desuden at give uddannelsen faglig tyngde. På den baggrund vurderes det at uddannelsen vil være forskningsbaseret. 3

7 Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Universitet har ansøgt om følgende titel: Dansk: cand.it. i bæredygtig IT-udvikling Engelsk: MSc. In Information Technology (Sustainable IT Development) Titelvalget forslås imødekommet, da der er overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og bestemmelserne for cand.it.-titlen i Uddannelsesbekendtgørelsens 47. Adgangskrav Adgangsbetingelserne til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder giver kompetence i et omfang svarende til mindst 45 ECTS-point inden for mindst et af følgende fagområder: kommunikation og informationsvidenskab (IT og design, interaktionsdesign, e-læring, kommunikationsteori) Datalogi og Ingeniørvidenskab (analyse og konstruktion af IT-systemer, software udvikling, matematik, programmeringsmetoder, planlægning, mobilitet, miljø, infrastruktur, teknologivurdering, sundhedsteknologi, digital forvaltning). Uddannelsens normerede studietid 120 ETCS (2 års fuldtidsstudier). Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Universitetet ønsker uddannelsen indplaceret på takst 3. Den ønskede taxameterindplacering foreslås imødekommet, da uddannelsen rummer en overvægt af omkostningstunge kurser, der forudsætter adgang til IT-faciliteter. Derudover kan det tilføjes at en række af de beslægtede uddannelser får taxameter 3. Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Forventet årligt optag på studerende. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression. 4

8 Sagsbehandling af ny kandidatuddannelse i bæredygtig IT-udvikling Ansøger Aalborg Universitet (AAU) Titel Dansk: cand.it. i bæredygtig IT-udvikling Engelsk: MSc. In Information Technology (Sustainable IT Development) Sagsbehandlers vurdering Titelvalget forslås imødekommet, da der er overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og bestemmelserne for cand.it.-titlen i Uddannelsesbekendtgørelsens 47. Indhold og kompetenceprofil Indholdsbeskrivelse Uddannelsen befinder sig i krydsfeltet mellem fagområderne teknologi, design og organisation, og dens fokus er følgende fire applikationsområder: e-læring, sundhedsinformatik, ikt og miljø samt digital forvaltning. Uddannelsens centrale fagområder er: udviklingsteori med fokus på social, økonomisk og miljømæssig udvikling IT-udvikling med fokus på IT-arkitektur, programmeringsmetoder og projektledelse designteori og -metode med fokus på innovationsprocesser og interaktionsdesign Læring med fokus på kompetenceudvikling og transformation. (Bilag 1: Studieordning, s. 3) Uddannelsen er opbygget på følgende måde (Bilag 1: Studieordning): 7. semester: Bæredygtig udvikling 8. semester: Bæredygtigt it-design brug og design 1. Udviklingsteori (10 ECTS) 5. IT-implementering (5 ECTS) 2. Socio-teknik (5 ECTS) 6. Designteori og -metode (10 ECTS) 3. IT-værktøjer (5 ECTS) 7. Programmeringsmetoder (5 ECTS) 4. Bæredygtig IT-udvikling brug og betydning (10 ECTS) 8. Bæredygtigt IT-design (10 ECTS) 9. semester: Bæredygtig it-udvikling 10. semester: Speciale i praksis 9. Bæredygtig IT-udvikling i praksis (20 ECTS) 13. Speciale (30 ECTS) Ét af følgende valgfrie moduler (alle er på 10 ECTS) 10. Bæredygtig projektledelse 11. Programmeringsmetoder II 12. Bæredygtige udviklingsstrategier Uddybende bemærkninger til skemaet: Modulerne på 7. semester omfatter samtlige af uddannelsens centrale fagområder. 1

9 10. semester er centreret omkring udarbejdelsen af et speciale, som tager form af en teoretisk og analytisk behandling af et i løbet af semestret udarbejdet produkt inden for udvikling og implementering af it. (Bilag 1: Studieordning, s. 4) Uddannelsen er engelsksproget (Ansøgning, s. 4). Om begrebet bæredygtig IT skriver universitetet: Vi følger Brundtlands definition på bæredygtighed, som betyder en integration af social, økonomisk og miljømæssig udvikling. Det bæredygtige er et perspektiv. Det betyder bl.a. at designe ikt-løsninger, som passer til praksis; det betyder at anlægge et kompetenceudviklingsperspektiv i arbejdet med ikt i en international sammenhæng, ligesom det betyder at have et særligt fokus på grøn it (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 1) Kompetenceprofil Uddannelsen skelner mellem hhv. intellektuelle/faglige kompetencemål og praktiske kompetencemål. Disse er som følger (Ansøgning, s. 4f): De overordnede intellektuelle/faglige kompetencemål er: Uafhængig, systematisk og kritisk bearbejdning af videnskabelige teorier og metoder med vægt på design, konstruktion og implementering af it i et internationalt udviklingsperspektiv. Uafhængig, systematisk og kritisk ledelse af it-design, itkonstruktion og it-implementeringsprocesser. Kritisk udforskning af it-værktøjer samt design og tilpasning af disse til brug inden for anvendelsesområderne e-læring, sundhedsinformatik, ikt og miljø samt digital forvaltning. Kommunikation med specialister og andre om udviklings- og applikationsorienterede problemstillinger i relation til bæredygtig itudvikling. Deltagelse i internationale sammenhænge inden for bæredygtig itudvikling, både i offentlige fora og i konkrete udviklingsprojekter. De overordnede praktiske kompetencemål er: Systematisk og innovativt arbejde med metoder og teknikker til design og konstruktion af it-tjenester og -produkter. Systematisk og innovativt arbejde med implementering, evaluering og test af it-tjenester og -produkter i internationale udviklingskontekster. Rådgivning i relation til bæredygtig design, konstruktion og implementering i udviklingskontekster. Projektledelse: kommunikation, administration og ledelse af komplekse design- og implementeringsprojekter i internationale udviklingskontekster. Udbredelse af centrale emner og testresultater for bæredygtig itudvikling til specielle målgrupper. Projektstyring: forberedelse af projektbeskrivelser og viden om udviklingsprogrammer med fokus på bæredygtig it-udvikling. Se også Erhvervssigte/Aftagergrupper nedenfor. 2

10 Sagsbehandlers vurdering På baggrund af ovenstående og hele ansøgningen vurderes følgende: Det vurderes at være uddannelsens målsætning at give kandidaterne en række overordnede kompetencer til at kunne iværksætte og lede forskellige IT-udviklingsprojekter. Uddannelsens hovedfokus vurderes at være IT-udvikling i relation til internationale forhold. Uddannelsen sigter eksempelvis på at uddanne Ansatte i virksomheder samt ngo er som arbejder med it i udviklingskontekster, fx globale it-virksomheder, outsourcing, rådgivningsvirksomheder og virksomheder i øvrigt med afdelinger og samarbejder i udviklingslande. (Ansøgning, s. 5) I eftersendte dokumentation fra den 15. november 2007 angiver universitetet, at uddannelsen fokuserer på både udviklingslande og udviklede lande. Det vurderes dog, at universitetet redegør tydeligst for, hvordan kandidaternes kompetencer kan omsættes i relation til udviklingslande, hvorimod det vurderes at være mindre præcist, hvordan kandidaternes kompetencer kan anvendes i relation til udviklede lande. Det vurderes ligeledes, at fremstå uklart, hvordan og i hvilken grad de fire nævnte applikationsområder tænkes integreret i uddannelsen. Uddannelsens profil vurderes ikke at fremstå klar og entydig. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Samfundsmæssige behov Begrundelse for hvorfor der ansøges Kandidatuddannelsen i Bæredygtig it-udvikling er den første uddannelse af sin art i Danmark inden for området ICT4D. (Ansøgning, s. 1) NB: ICT for Development ICT4D er en samlet betegnelse for bæredygtig IT-udvikling (Ansøgning, s. 1). Kandidatuddannelsen giver en markant ny profil for kandidater inden for humanistisk informatik og beslægtede områder. I den forbindelse skal nævnes, at vi i år har et optag på 190 nye studerende til humanistisk informatik, som skal have mulighed for at læse videre på relevante kandidatuddannelser. (Ansøgning, s. 1) Der findes på nuværende tidspunkt nogle få ikt kandidatuddannelser inden for området internationalt, bl.a. i England. Med den nye uddannelse i cand.it: bæredygtig udvikling, vil Danmark således blive i front i forhold til området. (Ansøgning, s. 2) Se også nedenfor. Redegørelse for samfundets behov for uddannelsen Informationsteknologi (it) er en løftestang for udvikling og den væsentligste driver for innovation og udviklingen af en global vidensøkonomi. Organisationer som FN, Verdensbanken og EU betoner vigtigheden af, at udviklingslandene ikke kobles af denne udvikling, men at der tværtimod tages initiativer til at mindske den digitale kløft mellem de industrialiserede lande og de mindre udviklede økonomier. (Ansøgning, s. 1) 3

11 Universitetet anfører desuden, at det er vigtigt, at IT indgår i en bæredygtig udvikling, der kobler sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn og ikke skaber nye digitale kløfter f.eks. mellem dem som har adgang og dem som ikke har adgang til it. (Ansøgning, s. 1) Bæredygtig IT-udvikling menes ligeledes at være et middel til at reformere vitale rammebetingelser og infrastrukturer, f.eks. uddannelse og sundhed samtidig med, at det er et potentielt nyt vækst- og forretningsområde. (Ansøgning, s. 1) Kandidatuddannelsen er en nyskabelse og dækker et helt nyt område inden for ikt, som både retter sig mod ikt i bistandsarbejdet og mod den internationalisering af ikt, som sker for danske og internationale virksomheder i forbindelse med globaliseringen, herunder out-sourcing. Behovet for it-kandidater, som kan arbejde kvalificeret hermed er velbeskrevet i rapporter fra FN, Verdensbanken, EU og OECD. (Ansøgning, s. 1) Universitetet angiver følgende referencer (Ansøgning, s. 9): 1. Rambøll: Estimering af omkostninger ved indførelse af Office Open XML og Open Document Format i centraladministrationen (Århus, 2006) 2. UNDP: Human Development Report 2001: Making New Technologies Work for Human Development (New York, 2001) 3. UNDP, Ragnhild Imerslund: 2005 året hvor vi kan skrive fattigdom ind i historiebøgerne (København, 2005) UNESCO: World Communication and Information Report, (Paris, 1999) 5. World Bank, Task Force on Higher Education and Society: Higher Education in Developing Countries Peril and Promise (Washington DC, 2000) 6. World Bank: Constructing Knowledge Societies: New Challenges for Tertiary Education: Education Group Human development Network (Washington DC, 2002) Universitetet redegør ikke yderligere for nævnte rapporters hovedkonklusioner og disses relation til uddannelsens formål. Om uddannelsens regionale perspektiv anfører universitetet følgende: For Region Nordjylland og Danmark som sådanne har uddannelsen betydning i forhold til at støtte de i forvejen stærke ikt-miljøer og i forhold til at udvikle nye forretningspotentialer. (Ansøgning, s. 2) I eftersendte dokumentation leder universitetet også opmærksomheden hen på begrebet grøn IT, der ifølge videnskabsministeren Helge Sander er et område, hvor Danmark skal være helt i front. Universitetet har i den forbindelse hæftet sig ved: videnskabsministerens mål om, at Danmark skal være med helt fremme, når det handler om miljørigtig og dermed bæredygtig anvendelse af it foruden hans opfordring til, at 4

12 Danmark skal være i forreste række på grøn it-området foruden sidst, men ikke mindst hans ambition om prioritering af forskning i grøn it. (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 5) Se også ovenfor. Beskæftigelsesgrad Ikke oplyst. Sagsbehandlers dokumentation Ifølge Akademikernes Centralorganisation (AC) var ledigheden for cand.it. i august 2007 gennemsnitligt på 5,6 % ( s. 17). Erhvervssigte/ Aftagergrupper Kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling sigter mod at uddanne: Ansatte i virksomheder samt ngo er som arbejder med it i udviklingskontekster, fx globale it-virksomheder, outsourcing, rådgivningsvirksomheder og virksomheder i øvrigt med afdelinger og samarbejder i udviklingslande. Rådgivere som arbejder med it i bæredygtig udvikling inden for uddannelse, sundhed, miljø og administration, såvel i udviklede som i udviklingslande. Ledere af komplekse it-design- og udviklingsprocesser inden for uddannelse, sundhed, miljø og administration. Software producenter der udvikler, implementerer og sælger ittjenester og -produkter til det globale marked. (Ansøgning, s. 5f) Aftagerhøring Universitetet har foretaget en behovsundersøgelse blandt en række små og mellemstore virksomheder og offentlige organisationer (Bilag 3: Behovsundersøgelse). 35 er blevet spurgt og 25 har svaret. Universitetet sammenfatter selv respondenternes svar således: De adspurgte udtrykker stor interesse for uddannelsen og peger på vigtigheden af den internationale orientering, perspektivet på bæredygtig it, Open Source samt outsourcing. (Ansøgning, s. 2) Nedenstående baserer sig på Bilag 3: Behovsundersøgelse og er en skematisk oversigt over de 25 svar, som universitetet har indsamlet. Positiv Svar Ikke relevant Ikke kommenteret Interesseret i samarb. Ja Måske Ikke ang. Udd. inst. (8) Off. inst. (2) Private (13) I alt (23) Bemærkninger til skemaet: 1) To af de private virksomheder er blevet spurgt to gange, men med forskellige medarbejdere som kontaktpersoner. Kun en af virksomhedernes tilkendegivelser optræder i skemaet. Det samlede respondentantal er derfor 23. 2) En enkelt respondent angiver, at de gerne holdes orienteret. Svaret er kategoriseret som måske. 5

13 Uddannelsesinstitutionerne vurderes ikke at være egentlige aftagere, men anses snarere som samarbejdsparter, hvorfor der ikke vil blive lagt vægt på deres tilkendegivelser i nedenstående opsummering. Sammenfattende kan det dog siges, at ingen af de 8 adspurgte uddannelsesinstitutioner tilkendegiver, et konkret behov for uddannelsens kandidater. Sammenfatning De tre private virksomheder, der har en positiv tilkendegivelse overfor uddannelsen er Danfoss, Rambøll og Danish Management Group, der alle arbejder med IT-udvikling, bl.a. i relation til udviklingslande og internationalisering. Det er de samme tre virksomheder, der svarer ja til, at de er interesserede i at samarbejde. Svarene fra de tre virksomheder er gengivet i uddrag: Citater Jeg har ikke indsigt nok til at kunne bedømme behovet men vi vil bestemt være interesseret i at have medarbejdere med denne baggrund. (Vibeke Gustafsson, Advisor, Danfoss Business System, Bilag 3, s. 7) Ser helt klart et behov for denne type uddannelse. Har f.eks. arbejdet med opgaver for verdensbanken, hvor særligt kulturvinklen er vigtig (Marianne Pedersen, Rambøll, Bilag 4, s. 7) Er særligt interesserede i miljø perspektivet samt digital forvaltning, og vil gerne rekruttere folk med en baggrund som den uddannelsen giver. (Carmen Woodmann Hyttel, Danish Management Group, Bilag 3, s. 8) De øvrige tilkendegivelser fra private virksomheder er generelt set positive, men rummer også visse forbehold for uddannelsen. Mange af respondenterne giver udtryk for, at uddannelsen lyder interessant, men at de ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt der vil være et behov for kandidaterne. Eller de skriver helt konkret, at de ikke vil kunne bruge kandidaterne i deres virksomhed. Dette afspejler sig også i at ganske få virksomheder har svaret ja til at ville samarbejde med uddannelsen. Nedenfor er et par eksempler på sådanne tilkendegivelser: Positiv generel vurdering; Kan ikke få øje på de store berøringsflader mellem uddannelsen og Jyske Bank; Kan ikke bedømme hvilke beskæftigelsesmuligheder de færdige kandidater vil have. (Poul Bonde Jensen, Funktionsdirektør, Jyske Bank, Områdecenter Nord, Bilag 3, s. 6) det er et godt initiativ For Epoka er relevansen ikke så stor (Rune Sørensen, Chief Executive, Epoka Group A/S, Bilag 3, s. 6) Synes umiddelbart uddannelsen ser spændende ud men har svært ved at vurdere om det vil blive en for smal uddannelse både ift. erhvervslivets behov og ift. at tiltrække studerende; Jeg tror ikke den rammer et stort behov hos det offentlige hverken kommuner, regioner eller staten. Forslag: Har I overvejet at lade den være et specialiseringsspor på den 6

14 generelle udd.? Jeg er egentlig mest bekymret for om den, I foreslår, vil kunne være bæredygtig, om jeg så må sige (!) og om der vil være kritisk masse nok både af studerende og aftagere. (Nanna Skovdrup, Center for IT-anvendelse, Bilag 3, s. 7) Øvrig dokumentation Udover behovsundersøgelsen er ansøgningen også vedlagt nedenstående. Aftagerpanelet for Humanistisk Informatik, ved Dorte Stigaard (direktør for regional udvikling i Region Nordjylland og medlem af IKT-rådet) har tilkendegivet deres interesse for uddannelsen (Bilag 5). Hun skriver bl.a. at: Aftagerpanelet for Humanistisk Informatik ser markante muligheder og behov i forhold til den foreslåede Cand. IT: Bæredygtig ITudvikling Den resterende del af hendes svar er indarbejdet i ansøgningens afsnit om Samfundsmæssigt behov (Ansøgning, s. 1f). Endelig oplyses det at direktør for IT-Vest, Gitte Møldrup i en af 21. september 2007 til dekan Ole Prehn, Det Humanistiske Fakultet, AAU, oplyser, at den ansøgte uddannelse er godkendt i bestyrelsen for IT-Vest, hvilket støtter argumentationen for uddannelsens erhvervsrelevans. (Bilag 6) Ansøgningen er også vedlagt 6 anbefalinger fra forskellige universiteter (Bilag 4). Se uddybning og sammenfatning under Forskningsmiljøet deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Sagsbehandlers vurdering Overordnet set vurderes det ikke, at det samfundsmæssige behov for uddannelsen er sandsynliggjort tilstrækkeligt. Uddannelsens relevans vurderes at være stærkest belyst i relation til udviklingslande. Det understøttes af rapporter fra FN, UNESCO og Verdensbanken. De peger på, at der vil være brug for udvikling inden for IT i udviklingslandende, hvis ikke de skal kobles af udviklingen i den resterende del af verden. Det vurderes dog ikke, at det er sandsynliggjort tilstrækkeligt, hvad omfanget af behovet er, og at der vil være brug for kandidater årligt. Behovet for kandidater med kompetencer i bæredygtig IT-udvikling i relation til udviklede lande vurderes ikke at være sandsynliggjort tilstrækkeligt. Aftagerundersøgelsen sandsynliggør ikke, at der et behov for kandidater med kompetencer inden for bæredygtig IT-udvikling. Tre interessenter giver udtryk for at kunne bruge de færdige kandidater (Danfoss, Rambøll og Danish Management Group). De tre interessenter er ganske vist vægtige aftagere, idet de beskæftiger sig med teknologiudvikling, bl.a. i udviklingslande og i relation til internationalisering. Men tilkendegivelserne giver ikke svar på, hvor stort virksomhedernes behov reelt set er, eller om de beslægtede uddannelser kan dække behovet. Yderligere vurderes det, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at virksomhederne eller andre lignende virksomheder vil kunne aftage de kandidater, som uddannelsen forventer at optage årligt. 7

15 Ni private virksomheder, giver ikke direkte udtryk for, at de har behov for uddannelsens kandidater. Flere af dem udtrykker et vist forbehold for uddannelsen og siger, at de ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt der vil være et behov for kandidaterne. Eller de skriver helt konkret, at de ikke vil kunne bruge kandidaterne i deres virksomhed. Aftagerpanelet for Humanistisk Informatik ved Dorte Stigaard (direktør for regional udvikling i Region Nordjylland), tilkendegiver, at de ser markante muligheder i og behov for uddannelsen. Og at uddannelsen har betydning i forhold til at understøtte den regionale udvikling. Der er dog ikke nogen egentlig tilkendegivelse af, hvor stort det konkrete behov vurderes at være. Videnskabsministerens intention om, at Danmark skal være i front indenfor grøn IT kan tale for uddannelsens oprettelse, men det vurderes dog samtidig, at dette aspekt ikke er uddannelsens primære fokus. Set i forhold til de tre aspekter der knytter sig til begrebet bæredygtighed sociale og økonomiske forhold samt miljø vurderes det, at uddannelsens relevans er stærkest belyst i forhold til de sociale og miljømæssige aspekter. Det vurderes, at uddannelsens relevans i relation til en bæredygtig miljømæssig udvikling understøttes af Danish Management Groups tilkendegivelse. Relevansen set i forhold til det sociale aspekt vurderes jf. ovenfor at være stærkest belyst i relation til udviklingslande. Det økonomiske aspekt vurderes ikke at fremstå klart. Det vurderes ligeledes, at den erhvervsmæssige relevans af uddannelsens fire applikationsområder e-læring, sundhedsinformatik, IKT og miljø samt digital forvaltning ikke er sandsynliggjort tilstrækkeligt. Især relevansen af sundhedsinformatik vurderes at være underbelyst, mens områder som IKT og miljø og digital forvaltning understøttes af Danish Management Groups tilkendegivelse. Det bemærkes desuden at valget af applikationsområder ikke er begrundet. Vedr. vedlagte anbefalinger fra 6 universiteter (Bilag 4): Det er positivt, at de udenlandske universiteter gerne vil samarbejde om uddannelsen, men brevene vurderes ikke som sådan at understøtte uddannelsens relevans. Ledigheden for cand.it. er ifølge AC forholdsvis lav (5,6 %), hvilket taler for uddannelsens oprettelse. Den samlede vurdering er, at det ikke er sandsynliggjort tilstrækkeligt, at der vil være behov for kandidater inden for bæredygtig ITudvikling. Vurderingen skal ses i sammenhæng med nedenstående vurdering af relationen til de beslægtede uddannelser. 8

16 Beslægtede uddannelser Sammenhæng med samme/beslægtede uddannelser ved samme eller andet universitet (herunder fleksibilitetshensyn) Følgende danske uddannelser anføres som beslægtede med den ansøgte uddannelse (Ansøgning, s.7): Cand.it. i information, kommunikation og organisation (SDU og Handelshøjskolen i Århus) Cand.it. i informationsarkitektur (AAU) Informationsvidenskab (AAU, AU og SDU) Cand.polyt. i miljøledelse og planlægning (AAU) Cand.polyt. i miljøteknologi (DTU) NB: Kan også læses på SDU og som specialisering indenfor kemi, miljø og bioteknologi på AAU Sagsbehandler vurderer desuden, at der kan peges på følgende beslægtede kandidatuddannelser: Cand.polyt.-uddannelserne i datateknik og IT (AAU), eksport og international teknologiledelse (AAU), elektronik og IT (AAU) Cand.it.-uddannelserne i IT og læring, organisatorisk omstilling (AAU), IT og organisationer (AU), digitalt design og kommunikation (ITU) Informationsteknologi (DTU, AAU) Humanistisk informatik (AAU) Informatik (RUC, AAU) Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægningsuddannelse (Tek- Sam) (RUC) Der kan endvidere peges på uddannelser, som udelukkende beskæftiger sig med IT i relation til sundhed, der er et af uddannelsens fire applikationsområder. Eksempelvis sundhedsinformatik (KU), cand.polyt. i medicin og teknologi (DTU) og cand.polyt. i sundhedsteknologi (AAU). Universitetet oplyser, at uddannelsen er den første af sin art i Danmark, og at der inden for de sidste par år er etableret nogle få lignende uddannelser på internationalt plan, bl.a. i England. Universitetet henviser konkret til MSC in ICTs for development på Manchester University. Og enkelte kurser i tilknytning til Tim Unwin, UNESCO Chair i ICT4D ved Royal Holloway College i London (Ansøgning, s.6f). Begrundelse for hvorfor eksisterende uddannelser ikke opfylder det samfundsmæssige behov Om de af universitetet anførte beslægtede udannelser: I forhold til de ovennævnte cand.it.-uddannelser adskiller uddannelsen sig ved at have fokus på udviklingsproblemstillinger, bæredygtig it samt et eksplicit fokus på anvendelsesområderne læring, sundhed, miljø og forvaltning. I forhold til cand.polyt.-uddannelserne inden for miljø og planlægning adskiller den foreslåede uddannelse sig ved at have fokus på it samt på interkulturelle, kommunikative og kollaborative aspekter af ledelse, planlægning og samarbejde. (Ansøgning, s. 7) Universitetet er blevet bedt om at forholde sig til de uddannelser, som sagsbehandler har fremhævet som beslægtede og som universitetet har fundet det relevant at beskrive. Universitet har ikke valgt at forholde sig 9

17 til uddannelserne i informatik og den teknologisksamfundsvidenskabelige planlægningsuddannelse. Om cand.polyt.-uddannelserne: uddannelsen i bæredygtig it [adskiller] sig fra cand.polyt-uddannelserne ved, at det er hensigten, at kandidaten skal forestå it-design og fungere som bindeled mellem en lang række meget forskellige aktører inden for uddannelse, sundhed, miljø, forvaltning og administration. Det forhold, at uddannelsen er tværfakultær med et ekspliciteret human-centered grundlag og indeholder elementer, der vedrører sundhed og miljø gør den forskellig fra cand.polyt-uddannelserne, der har et snævrere teknisk fokus. (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 2 (originalens kursivering)) Om cand.it.-uddannelserne: KA-uddannelsen i bæredygtig it adskiller sig på det teoretiske plan via de moduler/kurser, som de studerende skal følge og i selve uddannelsens struktur. Uddannelsen fokuserer på internationale sammenhænge Endvidere fokuseres der i modulerne på socioteknik, bæredygtig it-udvikling, brug og betydning I forhold til det faktum, at uddannelsen som tidligere nævnt fokuserer på udviklingslande og udviklede lande skal modulerne Bæredygtig it-udvikling i praksis, Bæredygtig projektledelse og Bæredygtige udviklingsstrategier fremhæves som særegne også set i lyset af, at et af praksiskompetencemålene netop er at kunne agere virtuelt og realt i en interkulturel kontekst. (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 3) I relation til uddannelsen i informationsteknologi på AAU peger universitet på, at uddannelsen i bæredygtig IT-udvikling i højere grad sætter de studerende i stand til at forestå it-design og fungere som bindeled mellem en række forskellige aktører. Det fremhæves desuden, at uddannelsen er tværfakultær og indeholder elementer, der omhandler sundhed og miljø (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 4). Om DTU s uddannelse i informationsteknologi skriver universitetet: denne uddannelse [er] en ingeniøruddannelse, der ligesom uddannelsen i informationsteknologi på AAU er rettet direkte mod it-feltet og ikke omfatter de mange differentierede faglige miljøer (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 4) Om uddannelsen i humanistisk informatik skriver universitet: Uddannelsen sigter mod erhvervelse af avanceret viden om brugssituationer, som moderne it indgår i. Der fokuseres særligt her på anvendelsen af it i arbejdssammenhænge og anvendelsen af it i massekommunikations og underholdningssammenhænge. (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 4 (originalens kursivering)) Det hedder endvidere at: KA i bæredygtig it-udvikling er bl.a. et kandidatuddannelsestilbud som bygger oven på BA i humanistisk informatik, samt i BA uddannelsen i Informationsteknologi. Der vil være store muligheder for at eksportere den faglige profil og tilrettelæggelsesformer til udviklings- og vækstlande (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 4) 10

18 Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at det ikke er sandsynliggjort tilstrækkeligt, at kandidater fra beslægtede uddannelser ikke kan opfylde det samfundsmæssige behov. Hvad angår det bæredygtige perspektiv og uddannelsens fokus på de sammenhænge hvori IT indgår, vurderes det, at sådanne kompetencer også indgår i de eksisterende uddannelser. Det vurderes, at de beslægtede uddannelser også fokuserer på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og implementering af IT-løsninger. Yderligere vurderes det, at hovedparten af de eksisterende uddannelser ikke har noget egentligt internationalt fokus på bæredygtighed, men at de giver de studerende en række grundkompetencer, der vurderes også at kunne anvendes i international sammenhæng bl.a. i udviklingslande. Det vurderes desuden, at kandidaterne fra de eksisterende udannelser vil kunne opnå lignende kompetencer indenfor bæredygtig IT-udvikling via specialiseringer på de eksisterende uddannelser, og at flere uddannelser beskæftiger sig med ét af uddannelsens fire applikationsområder. Som tidligere nævnt vurderes det desuden, at uddannelsens profil ikke fremstår klar og entydig, hvorfor det også fremstår uklart, hvorvidt behovet kan dækkes af kandidater fra de beslægtede uddannelser. På den baggrund vurderes det, at uddannelsens berettigelse ikke er sandsynliggjort tilstrækkeligt. Vurderingen skal ses i sammenhæng med ovenstående vurdering af det samfundsmæssige behov for uddannelsen. Forskningsbasering Forskningsaktive underviseres deltagelse i tilrettelæggelsen af uddannelsen Følgende har deltaget i tilrettelæggelsen af uddannelsen (Ansøgning, s.3): Professor, ph.d. Lone Dirckinck-Holmfeld, Institut for Kommunikation (uddannelseskoordinator) Lektor, ph.d. Ann Bygholm, Institut for Kommunikation Lektor, ph.d. Anne-Marie Kanstrup, Institut for Kommunikation Lektor, ph.d. Ellen Christiansen, Institut for Kommunikation Professor, ph.d. Arne Remmen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Professor, ph.d. Per Christensen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Lektor, ph.d. Eskild Holm Nielsen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Lektor, ph.d. Pernille Berthelsen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Lektor, Mona Dahms, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Adjunkt, ph.d. Jette Holgaard, Institut for Samfundsudvikling og 11

19 Planlægning Lektor, ph.d. Peter Axel Nielsen, Institut for Datalogi Forskningsaktive underviseres del i undervisningen Uddannelsen er forskningsbaseret og varetages af internationalt anerkendte forskere inden for området. (Ansøgning, s. 2) Uddannelsen er en tværfakultær satsning, som integrerer de førende faglige miljøer inden for området på Aalborg Universitet. (Ansøgning, s. 2) Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet og Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet og tager afsæt i følgende overordnede forskningsområder: bæredygtige udviklingsstrategier informationsvidenskab datalogi Uddannelsen trækker på forskningsmiljøerne fra nedenstående institutter (Ansøgning, s. 2f): Institut for Kommunikation (specielt e-learning Lab Center for User Driven Innovation, Learning and Design) Institut for Samfundsudvikling og Planlægning (sektionen Teknologi, Miljø og Samfund) Institut for Datalogi (faggruppen for Information Systems) CV / publikationslister for underviserne Forskningsmiljøets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde (publikationslister, medlemskab af internationale forskningskomitéer o. lign.) Ansøgningens Bilag 2 indeholder CV er for uddannelsens tilrettelæggere og undervisere. Forskerne har blandt andet indgået i nogle af de største danske projekter inden for området: DUCED (Danish University Consortium Environmental Development) og store EU-satsninger, bl.a. ELACprojektet Endvidere har koordinatoren for uddannelsen indgået i det tekniske rådgivningspanel for Infodev under Verdensbanken udpeget af DANIDA. (Ansøgning, s. 2) Medarbejdere ved de tre institutter medvirker endvidere i lederskabet af to europæiske forskernetværk (Networks of Excellence): Kaleidoscope (Technology Enhanced Learning), hvor der deltager mere end 100 forskergrupper inden for 6. rammeprogram, og Demo-Net (Digital Governance) med mere end 40 forskergrupper, ligeledes inden for 6. rammeprogram. (Ansøgning, s. 3) Ansøgningen er også vedlagt 6 anbefalinger fra forskellige universiteter (Bilag 4). 1 anbefaling er fra Christian Jantzen, Institutleder på Institut for Kommunikation, Ålborg Universitet. De 5 øvrige anbefalinger er fra følgende universiteter: Francisco Guzmán Pasos, Rector, Universidad Nacional Autónoma de Nicaragua Luisa Eugenia Castillo, Prof., Ph.D., Vicerektor of Research Affairs, Universidad Nacional, Costa Rica 12

20 Renata Rodrigues, Academic Vice President, Universidad Centroamericana, Managua, Nicaragua Celso Garrido, Coordinator of LILETIC, Universidad Autonoma Metropolitana Azcapotzalco, Division de Clencias Sociales y Humanidades, Departemento de Economia, Mexico Rosmery Hernãndez Pereira, Coordinadora Programma UNA Virtual, Universidad Nacional, Costa Rica Sammenfatning Sidstnævnte anbefaling er på spansk og rummer en tak til Ålborg Universitet for deres deltagelse i en konference afholdt i februar/marts De 4 øvrige er 4 stort set enslydende standardbreve, som de ovenfor nævnte personer har skrevet under på. Brevet giver udtryk for, at uddannelsen er relevant, og at den vil bidrage til at styrke samarbejdet med Ålborg Universitet. Underskriverne indvilliger desuden i at samarbejde om at realisere the internship and the related preparation courses on Spanish language and Latin American culture and sustainable development theories Og de skriver under på at ville use virtual means in order to support and strengthening the collaboration. Endelig skriver de også under på at indgå i uddannelsens internationale rådgivningspanel. Sagsbehandlers vurdering Uddannelsens undervisere er alle aktive forskere, der beskæftiger sig med IT i forhold til uddannelsens applikationsområder e-learning, sundhed, miljø og digital forvaltning, jf. Indholdsbeskrivelse. De har desuden for en stor dels vedkommende deltaget i eller deltager i nationale såvel som internationale forskningsprojekter. Det planlagte samarbejde med en række udenlandske universiteter vurderes desuden at give uddannelsen faglig tyngde. De studerende gives mulighed for at læse i et af de lande, hvor de potentielt vil kunne arbejde med bæredygtig IT-udvikling, og de valgfrie moduler gennemføres i samarbejde med samarbejdsuniversiteterne. Det vurderes, at uddannelsen vil være forskningsbaseret. Faglig progression Er der faglig progression i forhold til den/de adgangsgivende BA? Er der faglig progression i uddannelsen samlet set? Universitetet har ikke redegjort for den faglige progression. Se Adgangskrav nedenfor. Universitetet har ikke redegjort for den faglige progression. Uddannelsens to første semestre indeholder en række mindre kurser indenfor områderne IT og bæredygtighed. På uddannelsens tredje semester læses kurset Bæredygtig IT-udvikling i praksis og den studerende specialiserer sig i tre mulige retninger. Afslutningsvis skrives et speciale. 13

21 Sagsbehandlers vurdering I forhold til den faglige progression i uddannelsen samlet set vurderes det, at specialiseringen ligger relativt sent i uddannelsen (på 3. semester), og at der er relativt mange introducerende kurser på de to første semestre. Det vurderes endvidere, at det kan være et problem, at uddannelsens studerende kommer fra meget forskellige fagretninger og at de derfor kan have meget forskellige udgangspunkter når de starter på uddannelsen. Samlet set kan det være med til at sænke den faglige progression og det faglige niveau. En bachelor i datalogi vil for eksempel have andre forudsætninger for at følge Modul 7: Programmeringsmetoder end en bachelor i internationale udviklingsstudier fra RUC. Også selvom den studerende lever op til kravet om at have mindst 45 ECTS inden for eksempelvis kommunikationsteori, idet det antages, at programmering ikke er et fremtrædende element i kommunikationsteori. Det vurderes desuden, at uddannelsens faglige profil ikke fremstår klar og entydig. Det vurderes, at universitetet redegør tydeligst for, hvordan kandidaternes kompetencer kan omsættes i relation til udviklingslande, hvorimod det vurderes at være mindre præcist, hvordan kandidaternes kompetencer kan anvendes i relation til udviklede lande. Det vurderes ligeledes, at fremstå uklart, hvordan og i hvilken grad de fire nævnte applikationsområder tænkes integreret i uddannelsen. Applikationsområderne inddrages i forbindelse med tre af uddannelsens moduler (modul 4, 6 og 8). Men det vurderes at være uklart, hvorvidt de studerende gives mulighed for at specialisere sig i et af dem eller om de blot skal stifte bekendtskab med dem alle i løbet af studiet. Områderne nævnes således ikke i forbindelse med modulerne på uddannelsens 3. semester, hvor den studerende skal specialisere sig. Den manglende specialisering vurderes jf. ovenfor at kunne udgøre et problem for den faglige progression og det faglige niveau. Uddannelsen vurderes at have en uklar faglig progression. Taxameterindplacering Forslag til taxameterindplacering Universitetet ønsker uddannelsen indplaceret på takst 3. Der søges om det højeste taxameter. Der er tale om en uddannelse som er meget afhængig af laboratorieundervisning med adgang til de nyeste teknologier inden for uddannelse, sundhed, miljø og forvaltning. Der er endvidere tale om en uddannelse med et meget stærkt internationalt engagement, hvilket stiller krav om udvikling af særskilte laboratorier og læringsinfrastrukturer, der kan støtte gode kommunikations- og samarbejdsformer globalt. I forhold til at sikre, at uddannelsen teknologisk hele tiden udvikler sig, er det nødvendigt at tilknytte teknologispejdere til at støtte undervisere og studerende. (Ekstra dokumentation fra den 15. november 2007, s. 5) 14

22 Bæredygtig it-udvikling er tilrettelagt som en cand.it.-uddannelse under It-Vest. Uddannelsen placeres under det gældende taxameter for de øvrige cand.it-uddannelser. Tilrettelæggelsen og afholdelsen af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling indbefatter som de øvrige cand.it.- uddannelser en række laboratorie- og værkstedsaktiviteter, herunder virtuelle uddannelsesaktiviteter, som er omkostningstunge. Dertil kommer vedligeholdelse og videreudvikling af de internationale netværk. (Ansøgning, s. 8) Tidspunkt for uddannelsens start 1. september 2008 (Ansøgning, s. 8). Forventet årligt optag studerende (Ansøgning, s. 8) Forventet optag pr. studiestart Evt. krav til minimumsoptag Forventes uddannelsen at erstatte anden uddannelse helt eller delvist Sagsbehandlers vurdering Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Den ønskede taxameterindplacering foreslås imødekommet, da uddannelsen rummer en overvægt af omkostningstunge kurser, der forudsætter adgang til IT-faciliteter. Derudover kan det tilføjes at en række af de beslægtede uddannelser får taxameter 3. Bekendtgørelsesforhold Uddannelsesbekendtgørelse Bekendtgørelsesgrundlaget for ansøgningen er bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Adgangskrav Hvilke uddannelser giver adgang? En relevant akademisk bacheloruddannelse. Se nedenfor. Ansøger der ikke opfylder betingelserne kan optages, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren på anden måde opfylder forudsætningerne. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale (Ansøgning, s. 6). Se mere specifikke adgangskrav nedenfor. Eksempler på bacheloruddannelser, der er adgangsgivende til kandidatuddannelsen: Aalborg Universitet: Humanistisk Informatik; Informatik; IT; Datalo- 15

23 gi; Medialogi; Geografi; Landinspektør; Miljøteknik; Plan og miljø; Sundhedsteknologi; Medicin med industriel specialisering. Øvrige institutioner: Informationsvidenskab (AU og SDU); Datalogi (AU); Internationale udviklingsstudier (RUC); Folkesundhedsvidenskab (KU). Særlige krav til fag og deres ECTS-vægte Adgangsbetingelserne til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder giver kompetence i et omfang svarende til mindst 45 ECTS-point inden for mindst et af følgende fagområder: kommunikation og informationsvidenskab (it og design, interaktionsdesign, e-læring, kommunikationsteori) Datalogi og Ingeniørvidenskab (analyse og konstruktion af itsystemer, software udvikling, matematik, programmeringsmetoder, planlægning, mobilitet, miljø, infrastruktur, teknologivurdering, sundhedsteknologi, digital forvaltning). Det er endvidere en forudsætning, at både dansk- og engelsktalende studerende opfylder universitetets generelle minimumkrav til engelskkundskaber for så vidt angår optagelse til engelsksprogede uddannelser. (Ansøgning, s. 6) Kvalitetsudvikling Tilknytning til censorkorps Forventet kvalitetsudvikling af uddannelsen og undervisningen Uddannelsen vil benytte det landsdækkende censorkorps for Humanistisk Informatik. (Ansøgning, s. 8) For alle studier på AAU gælder det, at der gennemføres slutevalueringer i hvert semester. De gennemføres ifølge universitetet efter universitetslovens og ENQUA s standarder, og foregår online (Ansøgning, s. 7). For Det Humanistiske Fakultet gennemfører universitetet også kvalitetskontrol af alle uddannelsens elementer: dvs. både de enkelte moduler, kurser, semestre, projektforløb og den samlede uddannelse jf. ovenstående generelle afsnit om evalueringer ved Aalborg Universitet. Kvalitetssikringen består af løbende evaluering og monitorering, hvor input fra både aftagere og færdiguddannede inddrages. Denne proces skal ligge til grund for de løbende justeringer og forbedringer af uddannelsens indhold, som Studienævnet for Humanistisk Informatik forestår. Der foretages desuden monitorering af karakterniveau, gennemførselsprocenter og dimittenders kvalifikationer og antal i forhold til aftagerbehov. (Ansøgning, s. 7) Universitetets kvalitetssikringsmekanismer fokuserer også på medarbejdernes undervisningsmæssige kvalifikationer (Ansøgning, s. 7f). 16