Metodebeskrivelse fokusgruppeinterview

Transkript

1 Metodebeskrivelse fokusgruppeinterview I forbindelse med uddannelsesansøgningen har SKT erne afholdt 2 fokusgruppeinterviews á 2 timers varighed med private aftagere et i Vestdanmark og et i Østdanmark: Interviewene blev indledt med 15 minutters orientering om den planlagte uddannelse til professionsbachelor i tandpleje, understøttet af en PowerPoint-præsentation og 2 siders skriftligt materiale udleveret 1 uge før mødet. Kriterier for udvælgelse af deltagere i interviewene var: Medlem af kredsbestyrelse i Tandlægeforeningen henholdsvis København og Århus Tilknyttet kliniksammenslutningen dintandlæge Store klinikker Små klinikker Praktikværter Parodontologi - henvisningspraksis Udvælgelseskriterierne blev anvendt for at inddrage forskellige perspektiver på fokusområderne. Der blev inviteret tandlæger med erfaring i samarbejde med tandplejere. I Vestdanmark deltog 7 tandlæger i fokusgruppeinterviewet, der blev afholdt i Århus (15 var inviteret). Tandlægerne havde ansat fra 1 til 4 tandplejere og havde mellem 10 og 25 års erfaring i samarbejdet med en tandplejer. I Østdanmark deltog 8 tandlæger i fokusgruppeinterviewet, der blev afholdt i København (13 var inviteret). Tandlægerne havde ansat fra 1 til 5 tandplejere og havde mellem 10 og 30 års erfaringer i samarbejdet med en tandplejer. Fokuspunkter (og underpunkter) for interviewene var (se interviewguide bilag 2a): 1. Kan tandplejerne selvstændigt varetage flere patientforløb med den nye uddannelse? diagnostik risikovurdering behandlingsplanlægning koordinering af tandplejeindsats patientinddragelse og kommunikation arbejdsfordeling og opgaveglidning 2. Akademisk niveau Faglig sparring 3. Hvad skal vi ellers tage hensyn til ved tilrettelæggelse af uddannelsen, hvis vi skal uddanne den tandplejer, du har brug for på din klinik? 1

2 Interviewere i København: Rie Borgkvist,Journalist JD og Sten Nørmark, Konstituteret skolechef på SKT KU, ph.d., exam.int.pæd., I Århus: Rie Borgkvist og Anne Christensen, Ledende tandlæge SKT AU., MSA. Skolechef Hanne Mohr deltog som observatør i Århus. Interviewene blev optaget på bånd. Efterfølgende blev interviewene transkriberet og kodet i forhold til interviewguidens spørgsmål. Sammenskrivningen af interviewene til rapporten er foretaget af Rie Borgkvist og Anne Christensen efter transkriberingen og gennemlytning af interviewene. 2

3 Sammenskrivning af fokusgruppeinterview med aftagere i København og Århus - i forbindelse med professionsbacheloruddannelsen i tandpleje Indledningsvis præsenterede deltagerne sig og fortalte, hvor længe, de har arbejdet sammen med tandplejere og hvor mange tandplejere, der er ansat på klinikken. Ingen af de deltagende tandlæger kunne forestille sig at drive praksis uden tandplejer i teamet. Fokusområde 1 Diagnostik. Den første kommentar lyder: De skal være så selvstændige som muligt. Der er en klar fælles forståelse, både i København og Århus-interviewene af, at det vil være meget nyttigt i praksis, at professionsbacheloren i tandpleje opnår mere sikkerhed i at diagnosticere. At det er vigtigt, at tandplejeren kan risikovurdere patienten og at dette kræver en forøget viden i forhold til det, der opnås på den nuværende tandplejeruddannelse. Det har været sådan med diagnostikken, at jeg ikke kunne læne mig tilbage og slappe af. Netop med diagnostikken vil det være en stor fordel, hvis de var bedre rustet, når de kommer ud fra skolen. Jeg synes, de mål I kommer med her, at TP skal diagnosticere mere selvstændigt og lave behandlingsplaner mere selvstændigt, det er fantastisk De sidder og laver rigtig mange undersøgelser, og jo flere ting, de kan tage ind i den, jo bedre undersøgelse får denne patient og jo bedre og mere præcist kan de henvise til tandlægen. Der spørges til de forskellige områder, hvor professionsbacheloruddannelsen får et løft i forhold til den nuværende uddannelse. Slimhindediagnostik, Oral fysiologi, Traumatologi og Generel medicin. Et af de emner, der specielt optager tandlægerne er en forøgelse af tandplejerens kompetencer indenfor differentialdiagnostik..fordi de så kan skelne, hvad er det her. Hvor stort er det her bidfunktions-problem eller er det noget andet, vi skal kigge på. Jo bedre rustet, de bliver til det, jo bedre uddannelse jeg tænker på bidfunktion og cariologi, der mangler de noget det bliver et problem med cariesdiagnostikken ( fordi de ikke selv behandler og ser det udborede hul) men netop med slimhindelidelser, der kan man se og forholde sig til det og stille en diagnose Det er en god ide, at de får noget mere om orale slimhindelidelser. Ikke at vi så ikke skal ind over, men det vil sikre, at de ikke overser noget. 3

4 Så er det jo fantastisk, hvis de kunne sige: Det er en rygers-gane diagnose det er en kindbidningsliste alle de ting, det er harmløst, så det ville være fantastisk, synes jeg, at de får et højere niveau på det plan. At de selv kan se, at det er harmløst Med hensyn til bidfunktion, så synes jeg, at tandplejerne nogle gange kan have svært ved at se, om en tand er løs pga traumatisk okklusion eller om den er løs pga parodontose. Og derfor synes jeg, at denne uddannelse som professionsbachelor er rigtig god. Ikke at de får flere kompetencer, men de får bredere kompetencer. Det er det samme, hvis der er en absces. Så tænker de, at det er en parodontal absces, de tænker ikke at det kan være en apikal parodontit.- De skal lære at kunne lave denne differentialdiagnostik. jeg tænker også, at det vil være fantastisk, hvis de kan mere bidfunktion, så de ikke altid tænker, at her skal der en refleksfrigørende skinne til, at der er andre muligheder så de har en lidt større ide om, hvad skal der til En deltager spørger til forslaget om at styrke det tværprofessionelle samarbejde og beder om en uddybning af dette. Der svares, at det fx kan omfatte tandplejerens mulighed for at kontakte læge og hospital, hvis en patient har generelle sygdomme eller medicinindtag, der betyder, at vedkommende kan betragtes som medicinsk risikopatient. Det synes jeg er en god ide. Da ingen af tandlægerne af sig selv nævner traumatologien, spørges der konkret til dette. Jeg synes, det er sådan et lille område. Når vi ser traumer, er det noget, hvor det skal laves med det samme. Så jeg ved ikke, hvor meget der er for tandplejeren. De kan da godt diagnosticere det. De skal kunne differentiere på samme niveau, som vi kan. Diagnosticere og få dem (patienterne ) videre Flere er enige i, at det ikke er så nødvendigt i deres praksis. At måske kan tandplejeren modtage patienten og sørge for røntgen og bedøvelse, men de er enige om, at i kommunal tandpleje, vil det være en meget nyttig kompetence at have, da tandplejeren vil kunne være den eneste på klinikken, og derfor skal kunne vurdere, om barnet skal videre til anden behandler, eller det kan vente. Snakken om traumer får flere af tandlægerne til selv at nævne pulpadiagnostik som et område, hvor det vil være vigtigt at professionsbacheloren i tandpleje bliver bedre kvalificeret, end den nyværende tandplejer. ja så skal der også sådan generel pulpadiagnostik ind, og så kommer hele smerteudredningen Man skal gå efter at de kan lave noget hurtig diagnostik, være frontfigur, kan man sige. Og én ting, vi har måttet lære tandplejerne er, at lave pulpadiagnostik. Hvis de kan noget mere af det, kan vi nemmere bygge ovenpå. Men det kunne sådan set gælde hele vejen rundt. En af tandlægerne nævner, at på deres klinik er det tandplejerne, der tager nødbehandlingerne. De andre fortæller, at det ofte også er sådan hos dem, og at det ville være fornuftigt at tandplejere lærer mere om den akutte patient. De foreslår, at der ikke fokuseres entydigt på traumer, men på traumer og anden nødbehandling. 4

5 Det vil være utrolig meget værd i hverdagen. Hvad for en vej skal vi ud ad med disse symptomer, hvor er vi henne Det er nødvendigt at have en basisviden i diagnostik. Det handler om at være skide dygtig på gulvet. At komme ud og tage nødpatienterne få dem sorteret, få diagnosticeret, så de ligger klar med røntgen..altså jeg skal ikke ind og slå på den tand og tage den test.der er lagt kulde på.der skal de være i front hele tiden. Bedre diagnostik, bredere diagnostiske kompetencer og nye områder er efterspurgte og anses for nyttige. Tandlægerne er optagede af, at tandplejeren, ud over det i uddannelsen foreslåede, også opnår kompetence indenfor differentialdiagnosticering, screening af akutte patienter og vurderingen af, hvad der skal henvises til tandlægerne. Der gives udtryk for, at en nyuddannet tandplejer stadig vil have behov for yderligere oplæring i praksis, men dette, siger de, gælder til en vis grad også nyuddannede tandlæger. Et bedre teoretisk og diagnostisk fundament vil gøre tandplejeren mere selvstændigt arbejdende med visse kategorier af patienter. Risikovurdering Det er især de ukomplicerede behandlingsforløb tandplejeren forventes at mestre selv. Tandlægerne forventer at tandplejeren skal foretage en risikovurdering og at hun selvstændigt sorterer de lette tilfælde fra de komplicerede... det her er en let patient, det styrer du selv..det her er en svær og så sætter vi en sekvens op og aftaler, hvem skal se patienten næste gang. Der spørges, om tandplejerne vil kunne bidrage yderligere til klinikken, hvis de bliver bedre til at risikovurdere patienterne, at vurdere sygdomsprogression, indkaldeintervaller.. Alle de der ting, det må de allerede nu. Så hvis de kan blive bedre til det, så kan vi da ikke sige nej. Det kan jeg ikke forestille mig, at nogen vil sige nej til. Det vil da være fantastisk. Kan der komme sparring ind over risikovurderingen, så bliver det deres kerneområde. Det kan godt være, at vi har nogle tekniske ting, implantater og. Men de kommer og siger hallo det her spor, det har vi styr på. Det er mere, så det ikke er den samme risikovurdering, de skal ikke være 2/3 tandlæge-vurdering. Det vil ikke være rimeligt. Finten er, at faget bliver så meget bredere. Nu kommer du ind til en tandplejer og til en tandlæge. Så er der to spor. I forbindelse med snakken om risikovurdering nævner flere af tandlægerne prognosevurdering. Det er en fælles opfattelse, at tandplejerne har vanskeligt ved at se frem i tiden og forestille sig den langsigtede udvikling i patienternes tandsundhed / status...det der ekstra med at kunne sætte sig ind i ny viden og reflektere over det.det har været tilfældet med patienten indtil nu, måske se lidt frem i tiden hvis vi gør det her nu, hvad kunne der så ske, og hvis vi ikke gør det, hvad så. 5

6 Det er en stor vanskelighed, tandplejerne har, de ser tit patienten som et øjebliksbillede, sådan ser patienten ud i dag. De har svært ved at forestille sig, hvordan ser patienten ud om 5 eller 10 år. Og det mangler virkelig. Ja. Det kan være bidfunktion eller andre ting. De patienter, der får slidt deres tandsæt ned, tandvandringer, hvordan et tandsæt bliver ødelagt, hvad er det specielt her, der ødelægger det.slid, parodontose, caries? Jeg tænker på det med risikovurdering lære dem en helhedsopfattelse af den enkelte patient, hvor man kan sige, hvilken risikogruppe er der tale om her. Er vi helt der ude, hvor vi skal have fat i en tandlæge med det samme for at lave en behandlingsplan sammen. Eller er er det noget, gruppe 1 eller 2, som jeg (tandplejeren ) kan klare 100% selv, og så glider vi lige så stille over ved 4 eren, hvor det er helt klart, at der skal en tandlæge ind over. Ja og de skal kunne vurdere risiko. Det begreb den komplekse patient. Det skal de være enormt bedre til. jeg tror ikke, man skal fylde for meget på (uddannelsen ) det er bedre, hvis man virkelig har en kerne, som er velfungerende omkring diagnostikken og det risikomæssige. Behandlingsplanlægning Der spørges om professionsbacheloren i tandpleje vil få til opgave at lægge flere behandlingsplaner mere end de gør i dag, og om det er noget, tandlægerne vil kunne have behov for på klinikkerne. Det korte svar fra mig er nej..også her Det tror jeg heller ikke Der skal meget mere til, der er mileskridt Under dette punkt bliver det tydeligt, at tandlægerne bruger ordet behandlingsplanlægning i forbindelse med planlægning af komplekse og vanskelige patienttilfælde. De nemme patienter omtales ikke som nogle, der lægges egentlig behandlingsplan for. De ukomplicerede tilfælde er der tillid til at tandplejeren vil kunne arbejde selvstændigt med, mens det ikke er tandlægernes holdning, at behandlingsplanlægning, hvor patienten har et komplekst behandlingsbehov, kan eller skal kunne varetages af tandplejeren. Altså med behandlingsplanlægning, der mener jeg det der med at man kan sige. De her fyldninger, de skal skiftes, her er der slid.her mener jeg, vi er på et andet niveau Der skal jo også være forskel (På tandlæge og tandplejer) 6

7 Det mener jeg ikke de nogensinde skal eller kan komme til..der er noget forkert ved, at en person, der ikke ser behandlingerne, skal sende det ind, så vi skal stå og lave det. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at de ikke bare lærer at diagnosticere caries ud fra at de ser patienten i munden og ser på et røntgenbillede.de skal med ind og se, hvordan det ser ud under udboringen. Er det større behandlingsplaner, så kommer patienten ind til tandlægen men almindelig caries, bidskinner eller kroner, det kan de godt. Og de tunge behandlinger indenfor tanderstatning og parodontosebehandlinger, så hiver de tandlægen ind. Men de bliver selvfølgelig oplært. Der er ikke umiddelbart behov for at tandplejeren overtager mere arbejde med behandlingsplanlægning. Der efterspørges en bedre forståelse af tandlægens arbejdsområder. Det anses for en svaghed, at tandplejere ikke uddannes til at have et basalt kendskab til de behandlinger, som tandlægerne kan tilbyde. Det anses for nyttigt, at tandplejeren med stor sikkerhed kan vurdere grænsefladen mellem eget virksomhedsområde og tandlægens. At få kendskab til tandlægens arbejdsfelt. At de bliver dygtigere, får mere læring om de fag, som de i forvejen kommer til at samarbejde med tandlægerne i studiet. Det er det, vi beder om. Koordinering af tandplejeindsats. Der spørges, om tandlægerne kan forestille sig, at tandplejeren i fremtiden vil være den, der selvstændigt sorterer patienterne og vurderer at dette kan hun selv klare og dette skal til tandlægen. Ja det kan jeg sagtens forestille mig. Det tror jeg sagtens, de kunne gøre. De har stor respekt for det, de har med at gøre,.. Der siges ja i kor omkring bordet Men også at få sat patienterne ind i et bestemt flow det mangler de også lidt, synes jeg.sekvensen i det, flow et. Skal vi flytte den 7 er først..altså nogle gange er det kompliceret..og det mener jeg ikke man behøver at kunne i en tandplejeruddannelse. Det er noget snobberi at kunne det samme, som andre kan..det handler om, at de skal sortere patienterne, få dem diagnosticeret.- Det er deres område. Og så bliver der et kæmpebehov når alle de implantater, vi går og sætter i, skal vedligeholdes. Det er sådan set dem, der er sammenhængskraften på klinikken, for patienten. Det er tandplejeren, for de ser dem hele tiden. Sådan opfatter jeg det. Der er bred enighed om at diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning af ukomplicerede patientforløb, som beskrevet i uddannelsesforslaget, er nyttige kompetencer, som fremtidens tandplejer forventes at have. Ud over dette skal hun have bedre forståelse for tandlægens arbejdsområder og den langsigtede prognosevurdering, ligesom hendes kompetence indenfor parodontosebehandling skal være fuldstændig opdateret, specielt i forhold til pleje af implantater og behandling af periimplantitis. Der er ikke tvivl om, at den mere selvstændige tandplejer vil kunne varetage opgaver på klinikken, som tandlægerne i 7

8 øjeblikket skal ind over. Der er forskellige holdninger til, om en tandplejer skal måles i forhold til en tandlæges kompetencer og have en delmængde af disse, eller om tandplejeren skal være en selvstændig professionsudøver med eget arbejdsfelt, som er anderledes end tandlægens. (De to spor, som en af tandlægerne benævner det, at en patient ved at være hos både tandplejer og tandlæge, opnår et bredere og mere nuanceret syn på tandsituationen). Patientinddragelse og kommunikation. En af den nuværende tandplejers særkompetencer i det odontologiske team er sundhedspædagogikken. Dette foreslås også løftet i den kommende professionsbacheloruddannelse. Der spørges til nytteværdien af dette. Den efterfølgende diskussion udspiller sig på to planer, således at en del af tandlægerne giver udtryk for, at de ved patientinddragelse og kommunikation, forstår den situation, hvor tandlæge eller tandplejer i småpauser i behandlingerne informerer patienten om, hvad denne bør gøre for at opnå sunde tandforhold. Andre giver udtryk for, at de ved patientinddragelse og kommunikation med patienten forstår et helt andet set-up, hvor der er brug for en egentlig samtale (uden for klinikken), hvorunder tandplejeren kan arbejde med patientens motivation og finde muligheder sammen med patienten. Denne sidste position støder på et problem, da ingen af tandlægerne mener, at de økonomiske rammer for tandpleje i Danmark giver mulighed for at bruge så meget tid på snak: Jeg tror næsten, de kommunikerer mere med patienten, end tandlægen gør. De har jo færre minutter i munden, end tandlægen har. Det vil absolut hjælpe mig (at tandplejeren bliver dygtigere til at arbejde med patientinddragelse og kommunikation) fordi jeg kører i høj grad noget omkring det, hvis jeg kan mærke at pt er interesseret. Spørger sådan lidt til forskellige ting og - og det der er sundt for dine tænder er også sundt for din krop og jeg forklarer en del med kost og krop og...men det er sådan meget rettet mod de mennesker, hvor jeg sådan fornemmer, at der kan frøene vokse. Det er jo dem, der er i forgrunden dem, der ser patienterne. Det er jo ikke os, der kommer ind og snakker en gang imellem. Men der er masser af tid til det i hverdagen. Det er det at ville det og det at kunne det.. Når man sidder og bedøver, kan man jo godt sidde og servere.men selvfølgelig er det jo ikke dialog en god gangs en-vejskommunikation.. Nu skal du bare høre så kan man godt bagefter tage en kort dialog. Det er et helt andet niveau, det her, hvis patienten skal høre forskellige behandlingsplaner, så vil det her måske ændre sig på lang sigt til gennemgribende samtaler og få ændret adfærd hos nogle patienter. Så kræver det lang tid og flere samtaler, måske. Og så er det jo coaching, nærmest, og det koster altså. Jeg tror, det er alle tiders det her, og jo højere tand-iq patienten har, jo sundere tænder får de de forstår nogle sammenhænge -, så det er da et fantastisk pædagogisk værktøj..problemet er bare, at hvis vi skal bruge, skal vi sige, 2 gange ½ time, og snakke med patienten om nogle ting, jamen så skal det jo betales på 8

9 en eller anden måde, og det er ikke nok at de kan gøre det, de skal have løn for det, de sidder og laver, og det tror jeg er en politisk beslutning Men det er en meget dybere ting, end at sige husk lige tandtråden Der er nogle patienter, der har brug for det, som vil kunne hjælpe, når det andet preller af på dem. Den patient, der ikke responderer på den almindelige dialog, der er omkring profylaktisk indsats. Det er jo et helt andet sted, man skal have fat i dem og det er ikke i behandlerstolen og det tager tid. Det er det adfærdsmæssige, man skal ind over. Og det kunne godt være udenfor tandklinikken i virkeligheden. Opgaveglidning / arbejdsfordeling. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling og forventning om en vis opgaveglidning indenfor det odontologiske team, spørges der til hvilke opgaver fremtidens tandplejer forventes at varetage i praksis. Der spørges om der er en forventning om, at fremtidens tandplejeropgaver vil omfatte operativ cariesterapi. Skal tandplejeren bore? De fleste af tandlægerne er meget afklarede og mener, at det kan godt være, at tandplejeren skal udbore og fylde mindre kaviteter, men at det ikke skal ligge i grunduddannelsen. Det skal vi nok selv lære dem Min tandplejer er gået i gang, hun har været på kursus på Københavns tandlægeskole Men uddannelsen skal signalere noget andet ikke. Jeg tror man skal vare sig for at signalere alt for meget borearbejde. For så flytter vi fokus. Det skete i England og det flyttede fokus fra det sundhedsfremmende til at komme til at sidde med boremaskinen. Og man kan jo se den der strømning i Dansk Tandplejerforening. der skal bare bores, piger. Og nej det skal vi jo ikke. Ikke ret meget i hvert fald. om behovet er der det ved jeg ikke Men jeg tror, at hvis man går ind for, at de skal have kompetence til at modtage opgaven, så skal man fra skolerne signalere, at det er OK. Altså så de ikke kommer ud og tænker, at det er kun i Vestjylland, I er så åndssvage, at I tror, vi må det. Der efterspørges en spidskompetence indenfor parodontosebehandlingerne. At tandplejerne kommer til at sidde og behandle periimplantitis og at de skal være dygtigere til det, end tandlægerne er. Dette gælder både håndværket. Der efterspørges også, at fremtidens tandplejer kan opdatere sin viden og tænke over sine behandlingsresultater. Med hensyn til bidfunktionsbehandlinger ser tandlægerne det som en god mulighed, at tandplejeren kommer til at arbejde med de fysiurgiske behandlinger og enkelte synes også, at det ville være godt, at tandplejeren havde det teoretiske fundament for at kunne behandle med bidskinner. De kan lære at overskue et bidmønster og slibe en skinne til 9

10 De kan lige så godt lære at slibe en bidskinne til på skolen i stedet for at vi skal stå og lære dem det bagefter. Såfremt de føler sig mere sikre og mere selvstændige i deres virke, at de f. eks må lægge en mandibular, så ville det da hjælpe os meget. Så ville opgaveglidningen være nemmere. Det er det, vi hele tiden siger: At uddannelsen er god, men der mangler lige det sidste for at de er så selvkørende, som vi egentlig gerne vil have dem. Jeg synes ikke, at de mangler noget som helst, men vi kan jo ikke være uenige i, at hvis man kan blive bedre og dygtigere, så kan ingen sige noget til det. og jeg tror, at tandlægeuddannelsen også ændrer sig og bliver på et højere niveau og får flere spidskompetencer. Der fandtes ikke implantater for 50 år siden. Så man kan ikke sige, at tandplejeruddannelsen skal være der, hvor den er. Det er fantastisk, hvis man kan højne den lidt. Så er vi ikke så mange, der siger, at det der er de ikke gode nok til. Når de må de ting, skal de blive gode til dem. Det er dejligt, at der kommer et halvt år mere på. Fokus 2 Refleksion Der er bred enighed om at den nuværende tandplejer ikke er i stand til at reflektere på det efterspurgte niveau og bruge sine erfaringer til at komme videre med en behandling. Her efterlyses kompetencer til større selvstændighed, klinisk ræsonnering og behandling samt en større sikkerhed i forståelse af eget professionsområde og evnen til drive sin egen udvikling. Tandplejerne er fantastisk gode til at lave tandrodsrensning, men hvis det så ikke virker, hvor skal vi hen? Skal vi trække tanden ud, skal der laves en bro? Det savner jeg i uddannelsen, det kan jeg mærke på de tandplejere, jeg har haft i huset. De er fantastisk gode til det basale, men mangler det overblik, der skal sige, hvis det her så ikke lykkedes, hvordan kommer vi så videre. Det der med den selvstændige tænkning og udførelse, den mangler, er jeg bange for, den bliver ikke vægtet så forfærdelig meget, som jeg oplever det. Det er utroligt vigtigt, at gøre personen selvstændig og turde, det er forfærdelig vigtigt. Det vi lige har siddet og talt om står under modul 10 på 5. semester: kvalitetssikring, klinisk ræsonnering og behandling. Og det er lige præcis det, vi efterlyser. Jeg tror, der skal mere teori til. Det tror jeg helt klart, der skal for at holde niveauet, ikke mindst, hvis man skal til at reflektere over, hvad man selv gør og lave forandringerne i ens egen hverdag og se, hvad gjorde jeg egentlig her, hvorfor gik det, som det gjorde. at reflektere over, hvad man hele tiden gør. Det kræver mere teori, tror jeg.ud over det grundige PAmæssige, tror jeg det drejer sig om i højere grad at komme rundt i de andre discipliner i tandplejen. 10

11 Det er jo klart, at hvis man på de fire måneder kan give dem en bedre evne til refleksion, så vil det være fantastisk. Det er jo den refleksion, der skal til for at få en bedre sparringspartner. Teoretisk løft Alle er enige om, at ønsket om øgede kompetencer til selvstændig refleksion forudsætter et teoretisk løft både i forhold til tandplejerens nuværende opgaveløsning og i forhold til de behov og ønsker som aftagerne har til tandplejerens fremtidige løsning af opgaver. Alle svarer ja, helt klart, absolut og bestemt til spørgsmålet om at tandplejeren bliver en bedre medarbejder og samarbejdspartner, hvis hun forstår cariologien på et højere niveau, har mere forstand på pulpa og ved mere om traumer. Jeg tror, der skal mere teori til. godt hvis de teoretisk kan blive bedre til opgaver, de allerede løfter. refleksion kræver jo også, at hun har noget at reflektere over - ja og med. Hvis ikke man har nogen viden, kan man jo dårligt reflektere. hvis man på den måde kan få lov til at hæve litteraturniveauet. Hvis man forsøger at hæve niveauet generelt på uddannelsen, så har vi en mindre opgave at løfte i at skole dem den dag de kommer ud. den nye tandlæge har et helt anden teoretisk fundament, og de skal også hjælpes rigtig meget, når de kommer ud. Men det kommer alligevel hurtigere, man kan tydeligt mærke, at de forstår det på et helt andet niveau. Der mangler meget for tandplejerne teoretisk for at komme op på det niveau. Jo bedre de bliver teoretisk funderet, jo bedre kan man også forklare dem nogle ting undervejs eller efter en behandling. Sparringspartner I fokusgruppen er der bred enighed, om at et højere akademisk niveau vil gøre professionsbacheloren i tandpleje til en bedre faglig sparringspartne,r der med afsæt i sit eget professionsområde vil kunne bidrage som specialist i forebyggelse i dialog og kvalitetsudvikling på klinikken. Det kunne være godt for vores faggruppe ved siden af at have en tandplejer som sparringspartner, som har deres eget særområde. svagheden ved vores uddannelse er, at vi ikke har så meget med det forebyggende at gøre. I stedet for, at det bliver sådan med tilbage til tandlægen, så skal jeg nok afgøre, hvordan den færdige behandling bliver, så kunne det være rart at have nogle folk, der kunne spille med hele vejen. I stedet for bliver det meget tandlægetankegang, sådan har vi en tendens til at blive. 11

12 De bliver jo en bedre sparringspartner. De kan jo bidrage med nogle ting til den dialog, der måtte blive. De kan bidrage konstruktivt til kvalitetssikringer og behandlingsplanlægninger og de kan bidrage til at se egen rolle på klinikken, kan jeg forandre min rolle, eller skal jeg blive ved med at være sådan, som jeg har været altid? Det er ret vigtigt, at man kan tale samme sprog, og man kan forstå hvilke vanskeligheder, man måske har hver på sin side. på den måde får vi integreret uddannelserne, sådan at vi rent faktisk kommer til at tale det samme sprog på et eller andet niveau. Det kunne være meget mere spændende og udfordrende som tandplejer, hvis man er medsparringspartner med forcen inden for forebyggelsen. Fokus 3 Udover de fastlagte fokusområder blev deltagerne bedt om at udtrykke ønsker til hvilke kompetencer fremtidens tandplejer skal have. Selvstændigt virksomhedsområde og professionsudøvelse Alle deltagerne var enige om at tandplejerens selvstændige professionsområde er vigtig for klinikkens samlede tandplejeydelser og de ser tandplejerens arbejdsområde som en billig og effektiv del af patientydelser af høj kvalitet. Samtidig giver gruppen udtryk for, at der er behov for at styrke tandplejerens forankring i selvstændig professionsudøvelse, så de opnår selvstændighed, mod og overblik og ser etablering af en professionsbacheloruddannelse i tandpleje som et skridt i den retning. Vi skal have nogle medarbejdere, der kan det andet, man ikke selv kan. Når du kommer ind på tandklinikken med tandlæge og tandplejer, så er der to spor. Det er vigtigt, at de skal slå på deres selvstændige kompetencer, det er ikke nok at vi bliver ved med at referere til det, der er tandlægernes fag. Det, tandplejerne kan, er at de kan udvide faget. Det er genialt, at nogen har prøvet grænser af. Det er vigtigt at skabe en uddannelse, der har identitet og kant. Og som er klar i forhold til de øvrige uddannelser. Og det er jo det vi diskuterer, hvor er snitfladen mellem de her ting. Og jeg tror godt, man kan skære den skarpere. Så når tandplejerne kommer ud, så falder de andre bagover og kan godt se, at det der kan de ikke. Der er to spor i det. Der er hvad tandlægerne-kan-spor, som man så kan kravle op ad på et eller andet niveau. Så er der det, der hedder det selvstændige spor. Der tror jeg, at man skal sondre imellem, det skal ikke være sådan, at man bliver halve eller trekvarte eller firefemtedel tandlæger, det er absurdagtig. Det er en selvstændig identitet, der skal skabes, hvor der er nogle elementer og en fællesmængde. 12

13 Vi er klart dårlige på de bløde ydelser. Det er vi svage på. Har vi en tandplejer ind over det, tager det også længere tid, men de går også grundigere efter. Og så er der en hel masse meget mere entusiasme omkring forebyggelsesinstrumenter. Det er fantastisk, at man med få ressourcer på kort tid og på alle måde kan lave noget elegant. Og det er det, der skrider, hvis man hele tiden tænker ind i et tandlægekoncept. Hvis de får den bachelor-titel, vil de også distancere sig lidt mere fra klinikassistenterne, Jeg synes det ville være fantastisk at forlænge tandplejeruddannelsen, så de får lidt mere tid til at få kompetencerne rigtig gode. Jeg synes at denne uddannelse som professionsbachelor bliver rigtig god, ikke at de får flere kompetencer, men får bredere kompetencer og bliver bedre til det de burde kunne. Det er fantastisk. hvis de får denne bachelor-titel kunne det jo være, at det kunne åbne døre, så de kan gå til noget mere efteruddannelse. Selvstændigheden er det vigtigste. mod til at tage nogle beslutninger. De gode har mod og overblik til det. Så får man taget godt vare på patienterne. Nødbehandlinger Der er bred enighed i fokusgruppen om behovet for, at professionsbacheloren i tandpleje har kompetencer som frontperson i forhold til behandlinger af nødpatienter for derigennem at sikre patienten hurtig hjælp og fortsat flow i klinikkens arbejde. Tandplejeren skal koordinere behandlingen ved at screene patienten, stille diagnoser og forberede patienten til behandlingen. Alle nødpatienter hos os starter ved tandplejeren og så laver de så meget, som de kan, og det betyder så, at når patienten kommer ind til tandlægen har de tit fået stillet en diagnose, og der er måske også fundet frem til det, vi skal bruge. De kommer altid i vejen, de der nødpatienter, så det gælder om ikke at få det til at skride og få taget et røntgenbillede og se, fx en opklaring eller en eller anden ting, så vi hurtigt kan få lukket den tand op og tage en snak med patienten om, hvad skal der skal ske her. Ja, det er jo utrolig meget værd i hverdagen. Lige præcis fordi det er her, du skal være meget hurtigt til at finde ud af, hvilken vej skal vi ud ad med de her symptomer. Der er det nødvendigt at have en basisviden i diagnostik. 13

14 Ledningsanalgesi En tandlæge spørger, om vi forestiller os, at tandplejeren skal kunne lægge en mandibular? Gruppen spørges derefter, om der er brug for, at tandplejeren kan lægge mandibular. Ja, det vil være et stort plus. Dels for helheden, jeg synes, det er mærkeligt, at de skal tilkalde tandlægen, når de skal lægge en bedøvelse i den ene side af underkæben. Det er ikke i orden for patienten at få 7 infiltrationer. Der er bedre, at man lærer det inde på skolen, end at mange tandlæger ude i praksis lærer dem at gøre det. Helt klart. Det er en irritation for dem og for os, at de ikke kan lave det her. Så det vil være en klar fordel for dem og for os.. Jeg synes, der er en kæmpe stor forskel på, om en tandplejer får lov til at lægge en bedøvelse, som er større en infiltration, for jeg synes, det er en fantastisk ide, fordi de sidder til og laver noget meget dybtgående parodontose-rens, hvor det for patientens komfort bare er det bedste at de kan bedøve en sektion frem for en enkelt tand ad gangen. Alle tilstedeværende tilslutter sig dette synspunkt, bortset fra én, der synes, det er hurtigt at gøre det selv. Diagnostiske overvejelser Enkelte i gruppen foreslog, at uddannelsen skal styrkre tandplejerens kompetencer til diagnostiske overvejelser, fx i forhold til fjernelse af visdomstænder og anvendelse af røntgenscreening. Overenskomster og tilskudsregler Generelt var gruppen enig om, at tandplejerne mangler viden om sygesikrings-overenskomsten (og at dette i øvrigt også gælder de nyuddannede tandlæger ) og en enkelt foreslog, at tandplejerne også får viden om de offentlige tilskudsregler til patienter med specielle sygdomme fx strålebehandlede patienter. Teamsamarbejde En stor del af deltagerne ønsker, at professionsbachelor uddannelsen i tandpleje i endnu større grad styrker de studerende til teamsamarbejde under uddannelsen. Det kan ikke nytte noget, man uddanner de her personalegrupper separat, og så skal man alligevel arbejde sammen i teams bagefter.. Og på den måde får vi jo også integreret uddannelserne sådan, vi rent faktisk kommer til at tale det samme sprog på et eller andet niveau ikke. I forhold til de kvalifikationer, vi kan have brug for ude i den private praksis er det vigtigst, at I får lavet det team samarbejde med tandlægerne. Team-samarbejde, det må I godt sætte en stor streg under. 14

15 Praktik Alle er enige om, at den eksterne praktik er vigtig og foreslår, at praktikken udvides med en form for observationspraktik, hvor tandplejeren opnår kendskab til tandlægens arbejdsfelt og ser en større variation af patientkategorier. Der er selvfølgelig tandplejeropgaver at behandle selv, men det at følge med inde ved en tandlæge og se, måske suge og følge med i, hvad der er med patienten her og hvad der er af kommunikation. Jo bedre de bliver teoretisk funderet, jo bedre kan man også forklare dem nogle ting undervejs eller efter en behandling. Der får de også indblik i, at den hele patient, det er altså andet end parodontium. Flere tandlæger gav udtryk for at tandplejernes praktikperioder med fordel kan udvides fra 14 dage til en måned afhængig af klinikkens størrelse. Vi kunne sagtens have dem en måned. Det har vi de fysiske rammer til, men vi er jo også store. Der er altid noget spændende at gå ind og se. Jeg tænker at 14 dage er næsten for lidt. Der er vi lige begyndt at kende hinanden og måske kunne der komme en lidt mere frugtbar dialog, hvis det var et længere forløb. Jeg kan godt blive bange for, at det er længe med mere end 14 dage. Men hvis vi har en klinik, hvor der er flere tandplejere, så er det en anden sag. Man kunne godt forestille sig, at en TP var 14 dage ét sted og 14 dage et andet sted på store klinikker. Flere tandlæger kom med ideer til, at lægge konkrete opgaver ind i praktikperioden, fx krav om bestemte behandlingstyper, som tandplejeren skal overvære, træning i refleksion over eget professionsområde samt koblingen mellem teori og praksis. hvordan strikker man et behandlingsforslag eller overslag sammen. skrive bacheloropgave om det, man har oplevet? refleksion over egen rolle i teamet, hvordan kunne det være anderledes, hvordan hænger det sammen med den teori, vi ellers har og hvordan gør man det på andre klinikker. Klinikassistent først Flere af deltagerne gav udtryk for erfaringer med, at en tandplejer, der også er uddannet klinikassistent, lettere glider ind i arbejdet på tandklinikken, har en større viden om de tandlægelige behandlinger og har større sikkerhed i mødet med patienterne. 15

16 Uddannelsens længde Flere af fokusgruppens deltagere gav udtryk for usikkerhed om, hvorvidt den foreslåede forlængelse af uddannelsen på fire måneder i professionsbacheloruddannelsen var tilstrækkelig og forudser, at det vil blive nødvendigt at supplere uddannelsen med kurser eller overbygning. 16