Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Viborg-Skive Søndersøparken 1, 4. etage 8800 Viborg Sengeafsnittet for psykotiske lidelser er placeret på 4 etage på Søndersøparken 1 i Viborg. Organisatorisk hører afsnittet under Regionspsykiatrien Viborg-skive og er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Sengeafsnittet er indrettet med 11 enestuer med tilhørende bad og toilet. Der er fællesarealer som består af 2 dagligstuer med TV, et aktivitetsrum med motionsredskaber og forskellige spil samt mulighed for anden kreativ udfoldelse som f.eks. male eller papirklip. Patienterne bruger privat tøj, og der er vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Maden leveres fra sygehuskøkkenet og anrettes i en buffet, hvorfra der serveres af personalet og patienterne spiser i spisestuen. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Læs mere om Psykiatri og Social i RM: Læs mere om 4. etage på g+derover Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle har udover patienten, et tæt samarbejde med Distriktspsykiatrisk Team Viborg og Skive, Mobilteam og de øvrige afsnit på Psykiatrisk Sygehus Søndersøparken. Derudover har vi et tæt samarbejde med kommunale instanser f.eks. bosteder, bostøtter, kommunale sagsbehandlere og desuden praktiserende læger, speciallæger, kriminalforsorgen m.fl. Patientens pårørende er også vigtige at inddrage i samarbejdet. Personalet på afsnittet er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagog, sekretær og køkken- rengøringspersonale. Side 1 af 14

2 Der er sygeplejefaglige nøglepersoner på afsnittet - en implementeringsansvarlige i forhold til kliniske retningslinjer og en klinisk ansvarlig sygeplejerske. På afsnittet er der tilknyttet overlæge, reservelæge samt i perioder turnuslæge og medicinstuderende Der er samarbejde med teamet under psykoseenheden, der bl.a. består af socialrådgiver, psykolog og distriktssygeplejerske. Ud over at være uddannelsessted for sygeplejerstuderende, varetager afdelingen også uddannelse af socialog sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier Fra 2009 blev de psykiatriske afsnit under Psykiatrisk Sygehus Søndersøparken diagnoseopdelt. Dette betyder, at afsnittet fortrinsvis har patienter indlagt, som har diagnosen skizofreni og er i aldersgruppen fra 40 år og opefter. En del af patienterne har dobbeltdiagnoser med misbrugsproblematik samt somatiske sygdomme. Der kan være patienter med skizoaffektiv lidelse, patienter med retslige foranstaltninger som f.eks. surrogatvaretægtsfængslede, hvilket betyder, at de er indlagt på et psykiatrisk afsnit i stedet for at være indsat i arresten medens de afventer en dom. Der kan ligeledes være patienter indlagt med en dom til behandling. Der er 11. pladser på 4. etage. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, som patienterne har som følge af deres psykiatriske lidelse og evt. samtidig misbrug. Af typiske centrale problemstillinger kan nævnes: Problemer med eller manglende sociale færdigheder. Problemer med eller manglende evne til at begynde, vedligeholde og/eller afslutte relationer. Kaotisk tankegang. Psykotiske oplevelser. Adfærdsforstyrrelser kan have svært ved at styre sine impulser, være hæmnings- og grænseløse. Angst. Lavt selvværd. Svagt netværk social isolation. Side 2 af 14

3 Urealistiske forestillinger omkring sig selv eller omverdenen. Udad-reagerende adfærd og motorisk uro. Misbrugsproblematikker. Medicinsvigt. Problemer med styring af økonomi. Ringe impulskontrol. Kognitive vanskeligheder som kan vise sig ved manglende evne til at planlægge en struktureret dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige praktiske dagligdagsopgaver indgår (svigt i almindelig daglig livsførelse). Problemer med at få opfyldt basale behov Typiske kliniske sygeplejeopgaver Vores sygeplejefaglige tiltag tager udgangspunkt i miljøterapeutiske principper, hvilket indebærer, at alle patienter får tildelt kontaktpersoner. Kliniske sygeplejeopgaver kan i afsnittet studeres ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder. For sygeplejestuderende på modul 12 retter det faglige indhold sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde, men udover at udføre sygepleje og formidle sygepleje, så er der særlig fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at udføre sygepleje: Indgå i funktionen som sundhedsfaglig kontaktperson. Kontaktpersonen er overordnet tovholder for at patientens behandlingsforløb bliver så hensigtsmæssigt som muligt, herunder: koordinering af sundhedsfaglige ydelser effektive patientforløb information til patient og pårørende planlægning af udskrivelse kontinuitet ved overdragelse i forbindelse med overflytning Observere symptomer på sygdom samt virkning og bivirkning af medicinsk behandling. Identificere sygeplejebehov, handle herpå samt løbende evaluere og justere. Anvende standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i planlægning af pleje og behandling. Side 3 af 14

4 Anvende afsnittets metoder og vurderingsredskaber i den kliniske sygepleje. Det drejer sig eksempelvis om kognitive skemaer, skema for skærmningsniveauer og selvmordsforebyggelsesskemaer Støtte patienten i at opretholde en normal døgnrytme og vedligeholde sit funktionsniveau, ved hjælp af miljøterapeutiske dagsskemaer. Støtte og anvende patientens ressourcer til at mestre et liv med psykiske og sociale problemstillinger Vurdere, evaluere og evt. justere igangværende pleje og behandling Motivere og støtte patienten ved igangsættelse og vedligeholdelse af pleje og behandling. Samarbejde og kommunikere med patientens netværk både pårørende og fagpersoner. Forebyggende og sundhedsfremmende indsats der er eksempelvis et særlig fokus på KRAM faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og selvmordsscreening. Varetage patientens medicinske behandling. Deltage i patientsikkerheds vurdering via BVC skemaer, skærmningsniveauer og mestringsstrategier. Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at formidle sygepleje: Informere, vejlede og undervise patienter og pårørende. Blandt andet til en større forståelse for patientens sygdom (psykoedukation) Planlægge og afholde en ugentlig samtale med patienten på et individuelt aftalt tidspunkt. Samtalen afholdes af den sundhedsfaglige kontaktperson. Indholdet i samtalen er individuel, men de overordnede rammer for samtalen er: at afklare behov og ønsker til behandling og sygepleje at tale om målene for indlæggelsen i behandlingsplanen at tale om patientens individuelle problemstillinger at informerer om undersøgelse, behandling og sygepleje i behandlingsforløbet Samarbejde med patient og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur samt forståelse af sundhed og sygdom Indsamle data samt dokumentere behandlings- og sygeplejetiltag i Midt- EPJ Formidle observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til øvrige samarbejdspartnere Anvende ISBAR, som er en metode til struktureret dataindsamling og videregivelse af information til anden sundhedsfaglig medarbejder (ISBAR står for identificering, situation, baggrund, analyse og råd) Deltage i de tværfaglige behandlermøder Side 4 af 14

5 Deltage i afdelingens konferencer afholdes en gang ugentligt. Deltage i videndeling, refleksion og dialogbaseret samarbejde. Deltage i formaliserede refleksioner i hvert vagthold dag og aften. Deltage i uformel kollegial refleksion/ vejledning Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at lede sygepleje Sygeplejerskerne er forløbsansvarlige, hvilket vil sige, at den sygeplejerske der er kontaktperson, er gennemgående og koordinerende i hele behandlingsforløbet Prioritere, koordinere og uddelegere sygeplejeopgaver under hensyntagen til de forskellige faggruppers funktions- og ansvarsområder. Uddelegering af arbejdsopgaver finder sted i begyndelsen af hver vagt i et fælles forum, hvor al personalet er til stede. Arbejdsopgaverne skrives ned, så både patienter og personale kan læse, hvem der har hvilke opgaver. Deltage i gruppemøder og konferencer, hvor pleje og/eller behandling af egne patienter eller relevante temaer drøftes Lede behandlingskonference og have ansvar for egne problematiske patientforløb bringes op til tværfaglig drøftelse Deltage i gruppemøder og konferencer, hvor pleje og/eller behandling af patienter eller relevante temaer drøftes. Koordinere og sikre sammenhæng i patient forløb på tværs af afsnit og sektorer. Indkalde og deltage i tværfaglige behandlingskonferencer og udskrivelseskonferencer Varetage patientsikkerhed, som sigter mod at skabe et mere sikkert sundhedsvæsen for patienterne. Det gøres ved at sikre at sundhedsvæsenet lærer af sine fejl gennem: rapportering og analyse af de utilsigtede hændelser, for derved at lære af dem og forebygge opbygning af sikkerhedssystemer og indføring af arbejdsgange, der forebygger og fanger utilsigtede hændelser, før de når at skade patienten. udvikling af en kultur, hvor man taler åbent om utilsigtede hændelser for at lære af dem. inddragelse af patienterne som samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det udvikle sygepleje Argumentere og begrunde sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Side 5 af 14

6 Forholde sig kritisk analyserende og reflekterende til arbejdsgange og anvendte metoder i den daglige sygeplejepraksis i afsnittet Deltage i igangværende implementering af udviklingstiltag i afsnittet, herunder implementering af kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder fra DDKM Deltage i udviklingen af en sikker mundtlig kommunikation mellem samarbejdspartnere. Deltage i afsnittets udviklingsområde som handler om, at få synliggjort sygeplejefaglige handlinger og tiltag i behandlingsplanerne. Ligeledes at få udleveret og drøftet behandlingsplanerne med patienterne Deltage i implementering af ISBAR, som en metode til struktureret data indsamling og videregivelse af informationer til anden sundhedsfaglig medarbejder. Deltage i implementering af SALSA, står for sikkerhedsproblemer, afventer, ledsages af, sagt og ansvar. Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov i afsnittet Psykoedukation, som er undervisning af patienter med det formål at øge deres viden om psykiatriske sygdomme specielt med henblik på at fremme bevidste problemløsningsstrategier. Typiske patientforløb/borgerforløb Afsnittet modtager fortrinsvis patienter over 40 år med en skizofrenilidelse. Patienterne er visiteret fra 3.etage, som er sengeafsnit for modtagelse, intensiv observation og behandling. Det er oftest patienter med psykotiske gennembrud f.eks. forårsaget som følge af overbelastning, medicinsvigt, ændring i sociale forhold eller behov for medicinomlægning. Patienterne er i en fase af deres sygdomsforløb, som nødvendiggør indlæggelse i et afsnit med mulighed for skærmning. Vi modtager en del patienter der er underlagt psykiatriloven f.eks. patienter der er tvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller får tvangsmedicin. Nogle patienter er surrogatvaretægtsfængslede på baggrund af en retslig foranstaltning eller indlagt i henhold til dom til behandling. Indenfor de første døgn efter modtagelsen indsamles data og observationer og der udarbejdes en behandlingsplan, hvor tiltag og mål for indlæggelsen beskrives i det omfang, det er muligt. Nogle patienters behandlingsforløb kan være kompliceret af et sideløbende misbrug. Indlæggelsesvarigheden er varierende, men de fleste patienter har et indlæggelsesforløb på ca. 3 uger. Side 6 af 14

7 Metoder i klinisk praksis Den sygeplejefaglige metode tager sit udgangspunkt i sygeplejeprocessen kombineret med kliniske retningslinjer, kvalitetsstandarder og Midt- EPJ/ behandlingsplaner. Der arbejdes med interne/ eksterne tværfaglige konferencer for derigennem at sikre et kvalitativt niveau i forhold til den behandling, patienten skal modtage. Der er formaliseret supervision og sygeplejefaglig vejledning for personalet. Der arbejdes med formaliserede refleksioner i hvert vagthold dag og aften. Endvidere arbejdes med uformel kollegial refleksion/ vejledning. Den studerende kan arbejde med følgende metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og vurdering. Standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Har til hensigt at fremme det gode patientforløb og herunder, at understøtte en synliggørelse af kvaliteten og derved fremme kliniske, faglige og organisatoriske kvalitetsforbedringer af de enkelte forløb. Midt-EPJ til dokumentation af patientforløb Kontaktpersonsrelationen med afvikling af ugesamtaler Kognitiv miljøterapi og kognitiv misbrugsbehandling anvendes som terapeutisk metoder Social færdighedstræning Kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand via ernæringsscreeninger og med henblik på metabolisk syndrom Kliniske metoder og screeningsredskaber til vurdering af patienternes psykiske og sociale tilstand. Vi anvender skærmningsniveauer i forhold til suicidalrisiko, og i forhold til hvilke sociale kompetencer patienten har og i forhold til hvor meget personalet skal gå ind og kompensere for, og støtte op omkring. sygeplejefaglig supervision Kollegial mono- og tværfaglig refleksion to gange daglig ISBAR og SALSA. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Afsnittet arbejder til stadighed med flere forskellige udviklingsområder. Aktuelt er der specielt fokus på: Screening af patienterne for metabolisk syndrom fokus på KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Vi støtter og vejleder patienterne i de forskellige problemområder, er aktive og motionerer Side 7 af 14

8 sammen med patienterne dagligt og er rollemodeller i spisesituationer. Selvmordsscreening. Implementering af standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel og e-dok. Sikre en sikker mundtlig kommunikation mellem samarbejdspartnere. Vi arbejder med ISBAR og med SALSA, som metoder. Implementering og udvikling i forhold til anvendelse af MIDT EPJ. Afsnittet deltager i projekt Sikker Psykiatri fra At sikre gode overgange mellem behandlingspsykiatri og social psykiatri/ egen bolig Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinere det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ medvejledere / daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeret på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen Side 8 af 14

9 med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. På afsnittet vil den kliniske undervisning oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 12 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. Side 9 af 14

10 Studiegruppe: Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for via refleksion gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 2 gange á 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Side 10 af 14

11 Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 12. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Den studerende vil blive oprettet med bruger id med adgang til Midt EPJ. Planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der to planlagte studieaktiviteter. Den ene studieaktivitet retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde og er en individuel eller gruppebaseret undersøgelse med efterfølgende fremlæggelse. Den anden studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion, som er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen samt medstuderende, der deltager i seminar. Side 11 af 14

12 Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til eportfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i eportfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i eportfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt individuel eller gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 12 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 12, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skemaet til den kliniske vejleder Side 12 af 14

13 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet prof. bach. i sygepleje i 2003 fra sygeplejeskolen i Viborg. Hun har i 2007 suppleret sygeplejerskeuddannelsen med det kliniske vejledermodul. Hun har 10 års erfaring med psykiatri både fra akut-modtager/intensiv afd., til alm. psykiatrisk afd., og således et bredt funderet videns - og erfaringsgrundlag indenfor psykiatrisk sygepleje. Vi har desuden ansat mange sygeplejersker, der er meget kvalificeret til at påtage sig vejlederopgaven. Deriblandt er der sygeplejersker der enten har specialuddannelse i psykiatri, klinisk vejledermodul og/eller diplom uddannelse. Andre sygeplejersker har andre kvalificerede og relevante uddannelser indenfor psykiatrien og desuden mangeårig psykiatrisk erfaring. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Samlet pensum for den kliniske undervisning er sider, heraf opgiver den studerende sider som selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i eportfolio. Pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende har været studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 12, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Kriterier for de to planlagte studieaktiviteter og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag i modulbeskrivelsen, modul 12. Side 13 af 14

14 Den Udarbejdet af: Klinisk vejleder: Christian Boe Johansen Afsnitsleder: Inge Middelhede Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: oktober 2013 Side 14 af 14