Informationsmøde Lønforhandlinger jan. 13 Løn ø informa m tionsmø m d ø e

Transkript

1 Løninformationsmøde Informationsmøde

2 Løninformationsmøde Chefkonsulent Jesper Madsen, Chefkonsulent, advokat Peer Laier, Underdirektør Steen Nielsen, Indholdet i disse plancher er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning

3 Aktuelle konjunkturer og lønudvikling 3

4 Oversigt 1 Konjunkturer 2 Konkurrenceevne 3 Lønudvikling 4

5 Produktionen lavere end potentiale indtil 2018 Mia. kr Mia. kr Faktisk BNP Potentiel BNP Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Konjunkturer 5

6 Udsigt til lav vækst Realvækst, pct Privatforbrug 0,7 0,9 1,4 Offentligt forbrug -0,1 1,0 1,0 Investeringer 0,6 2,3 3,9 Eksport 1,6 2,9 4,5 Import 2,5 4,0 4,9 Bruttonationalprodukt -0,2 0,8 1,8 Kilde: Danmarks Statistik og DI Konjunkturer 6

7 Husholdningerne nedbringer gælden Pct. af disponibel indkomst. 350 Pct. af disponibel indkomst Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Konjunkturer 7

8 Efterlønspenge sat i banken Mia. kr. 30 Mia. kr Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. 0 Nettoindsat på bankkonti Efterlønsudbetaling Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Konjunkturer 8

9 Udsigt til lav vækst Realvækst, pct Privatforbrug 0,7 0,9 1,4 Offentligt forbrug -0,1 1,0 1,0 Investeringer 0,6 2,3 3,9 Eksport 1,6 2,9 4,5 Import 2,5 4,0 4,9 Bruttonationalprodukt -0,2 0,8 1,8 Kilde: Danmarks Statistik og DI Konjunkturer 9

10 Pilen peger nedad for erhvervstilliden Erhvervstillid Erhvervstilliden i fremstillingsindustrien i Danmark, euro-området og USA Nettotal (DK, euro) Pct. (USA) Danmark Euro-området USA Kilde: Macrobond, ISM og Danmarks Statistik, sidste obs. okt Konjunkturer 10

11 Udsigt til lav vækst Realvækst, pct Privatforbrug 0,7 0,9 1,4 Offentligt forbrug -0,1 1,0 1,0 Investeringer 0,6 2,3 3,9 Eksport 1,6 2,9 4,5 Import 2,5 4,0 4,9 Bruttonationalprodukt -0,2 0,8 1,8 Kilde: Danmarks Statistik og DI Konjunkturer 11

12 Prognose for Verdensøkonomien Realvækst i BNP, pct Euroområdet -0,5 0,2 1,2 - Tyskland 0,8 0,9 1,8 Sverige 1,2 1,7 2,6 Storbritannien -0,2 1,2 1,9 USA 2,1 2,0 2,8 Japan 2,3 1,3 0,7 Brasilien 1,6 4,0 4,4 Rusland 3,7 3,6 4,4 Indien 5,8 6,8 7,4 Kina 7,7 8,1 7,9 Verden, BNP-vægtet 2,6 2,8 3,3 Verden, handelsvægtet 1,3 1,7 2,5 Kilde: Consensus Economics, IMF, Danmarks Statistik og DI-beregninger Konjunkturer 12

13 Langsomt stigende eksport Mia.kr. 700 Mia.kr Varer Tjenester Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 3. kvt Konjunkturer 13

14 Beskæftigelsen viger fortsat personer personer Privat sektor Offentlig sektor (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 2. kvt Konjunkturer 14

15 Udsigt til fortsat faldende privat beskæftigelse Virksomhedernes forventninger til udviklingen i antal af beskæftigede i 1. kvt ift. 4. kvt Procent 60 Procent Fald på mere end 5 pct. Fald mellem 1 og Omtrent uændret, Stigning mellem 5 pct. 0 pct. +/- 1 pct. 1 og 5 pct. Stigning på mere end 5 pct. 0 Anm.: Svarene er vægtet med antallet af ansatte i virksomhederne. Kilde: DI's Virksomhedspanel - Survey blandt 511 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio december Konjunkturer 15

16 Ledigheden er stabil 1000 personer 1000 personer Ledige dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere Aktiverede dagpengeberettigede Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. nov Konjunkturer 16

17 Forringelse af konkurrenceevnen Relative enhedslønomkostninger, fremstilling Pct. 0 0 Pct Kronekurs Produktivitet Lønudvikling Lønkonkurrenceevne -30 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Konkurrenceevne 17

18 Lavere lønstigninger end i udlandet 5 Stigning i timefortjeneste inden for fremstilling Procentvis årlig ændring Danmark Udland (vejet gennemsnit) háäçéw=a~åëâ= ^êäéàçëöáîéêñçêéåáåöi= International i åëí~íáëíáâ=çö=éöåé= ÄÉêÉÖåáåÖÉê Konkurrenceevne 18

19 Danske arbejdsomkostninger i top Arbejdsomkostninger ved fremstilling 2010, kr. pr. time Norge Belgien Danmark Sverige Frankrig Tyskland Finland Holland USA Japan Italien Spanien Storbritannien Polen Kilde: DA Konkurrenceevne 19

20 Reallønnen er faldet på det sidste 6 5 Procentvis årlig stigning Timefortjeneste, fremstilling, transport og service Forbrugerpriser, kvartalsgennemsnit háäçéw=a~åã~êâë=pí~íáëíáâ=çö=a~åëâ=^êäéàçëöáîéêñçêéåáåöi=ëáçëíé=çäëk=çéåéãäéê=omno Lønudvikling 20

21 Lavere lønstigninger til alle medarbejdergrupper 5 i åìçîáâäáåö=ñçê=ñçêëâéääáöé=ãéç~êäéàçéêöêìéééê cçêíàéåéëíéi= êäáö= åçêáåö=á=éåík Teknisk og administrativt arbejde Produktionsarbejde, fremstilling Ledelsesarbejde på højt niveau háäçéw=a^dë=ä åëí~íáëíáâ páçëíé=observationw=pk=âî~êí~ä=omno Lønudvikling 21

22 Ens udvikling i fremstilling og service 6 Udvikling i timefortjeneste Årlig ændring i procent Fremstilling Service páçëíé=çäëéêî~íáçåw=pk=âî~êí~ä=omno háäçéw=a~åëâ= ^êäéàçëöáîéêñçêéåáåö Lønudvikling 22

23 Lavere lønstigningstakt Stigning i timefortjenesten inden for fremstilling Produktionsarbejde, pct Lønudvikling kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 12 OK - centralt forhandlet Lokale lønforhandlinger Produktivitet, overtid mv. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening

24 Lokale lønreguleringer Regulering i pct * Arbejdere Funktionærer Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo januar 2013 Kilde: DI Lønudvikling 24

25 Flere nulreguleringer i 2012 Andel medarbejdere med nulregulering ved lokale lønforhandlinger, procent Funktionærer Timelønnede Anm: Tal for 2012 baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo januar 2013 Kilde: DI Lønudvikling 25

26 Lokale reguleringer af arbejdere Knap 20 pct. af arbejderne har fået nul i regulering i 2012 Andel af regulerede arbejdere, pct Regulering i pct. Anm.: Baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo januar 2013 Kilde: DI Lønudvikling 26

27 Lokale reguleringer af funktionærer 13 pct. af funktionærerne har fået nul i regulering i 2012 Andel af regulerede funktionærer, pct Regulering i pct. Anm.: Baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo januar 2013 Kilde: DI Lønudvikling 27

28 Centralt forhandlede omkostninger i 2013 Anciennitetskravet vedrørende løn under sygdom nedsættes pr. 1. maj fra 9 til 6 måneder Mindstebetalingssatsen forhøjes med 1,35 kr. pr. 1. marts Genetillæg forhøjes pr. 1. marts med 1,4 pct. Industriens Overenskomst koster for en gennemsnitlig virksomhed omkring 0,1 pct. for overenskomståret Lønudvikling 28

29 Lavere offentlige lønstigninger Kommuner og regioner Pct Referenceforløb Faktisk Pct Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik Lønudvikling 29

30 Hent mere på DI's hjemmeside Lønudvikling 30

31 Pause 31

32 Lokale lønforhandlinger 32

33 Lokale lønforhandlinger Kollektiv/individuel lønforhandling Gennemførelse af lønforhandlingen Elementer der kan/bør inddrages i lønforhandlingen 33

34 Kollektiv eller individuel lønforhandling Individuel lønforhandling Medarbejderne forhandler individuelt Alle medarbejdere får den løn de har fortjent Kollektiv lønforhandling Tillidsrepræsentanten forhandler løn for alle Alle har samme løn De dårlige medarbejdere får for meget i løn De gode medarbejdere får for lidt i løn Føler sig ikke værdsat/motiveret Arbejder langsomt eller stopper Tillidsrepræsentant forhandler ramme som virksomheden fordeler ud fra en systematisk vurdering 34

35 Lokal lønforhandling Forbered lønforhandlingen Lønfastsættelsen skal understøtte virksomhedens udvikling Aftal køreplan Sæt dagsorden Undersøg om tillidsrepræsentanten er bemyndiget til at kunne indgå en aftale Sæt dig ind i lønstatistikken Husk allerede kendte omkostninger Personalegoder og ændringer i overenskomsten er også omkostninger 35

36 Lokal lønforhandling Under lønforhandlingen Forhandlingen skal ikke bare overstås Undgå at blive snydt af lønstatistikker, rygtesmede og pressen Sæt fokus på lønspredning Diskutér ikke inflation Regulér ikke med tilbagevirkende kraft Udtøm forhandlingsmulighederne lokalt 36

37 Lokal lønforhandling Afslutning af de lokale lønforhandlinger Hvis enighed ikke opnås - hvad sker der så? Arbejdsnedlæggelser - Forsømt tid Et bindende referat - herunder også referater fra hvert møde Fortæl om resultatet sammen 37

38 Lønnens sammensætning Overtidsbetaling Genetillæg Andre kollektivt fastsatte løndele Supplerende lønsystemer Personlig løn Mindstebetaling 38

39 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Personlig løn Personlige lønandele - eksempler Timeløn (mindstebetaling + lokalt aftalt) Kvalifikationstillæg Personlige tillæg Overenskomstens mindstebetaling kan ikke fraviges 39

40 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Supplerende lønsystemer og andre aftalte lønandele Resultatløn/præstationsløn Produktivitetstillæg/produktionstillæg Fleksibilitet Funktionstillæg/jobtillæg Supplerende genetillæg Bonus Vagtbetaling Kan siges op kollektivt OBS Der er ikke altid en klar grænse mellem personlige lønandele og supplerende lønsystemer og andre lønandele 40

41 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Flekstid Aftales kollektivt Pr. definition et medarbejdergode Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer Medarbejdere kan komme og gå tidligere/senere end virksomhedens normale daglige arbejdstid Timer opspares i en timebank Husk at definere normal daglig arbejdstid 41

42 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Varierende ugentlig arbejdstid Lokalaftale er en forudsætning Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal over en 12 måneders periode være 37 timer De lokale parter fastlægger rammerne Timer udover 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter aftale med den enkelte medarbejder Timer opspares i en "timebank" (aftal hvor mange plus og minustimer der må stå på kontoen) Reducerer antallet af overtimer og vikartimer 42

43 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Varierende ugentlig arbejdstid - eksempler Sæsonvirksomhed med kendte udsving i uge arbejdes der med 32 timers uge i uge arbejdes der med 42 timers uge i øvrige uger arbejdes der med 37 timers uge Sæsonvirksomheden med ukendte udsving 37 timers uge 32 timers uge 42 timers uge Varsel - torsdag ugen forinden 43

44 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Varierende ugentlig arbejdstid eksempler Virksomhed med ukendte udsving og kort horisont Arbejdstiden for den kommende uge varsles torsdag ugen forinden Arbejdstiden kan placeres på ugens 6 første dage På arbejdsdage, hvor der er varslet arbejde, er arbejdstiden mindst 6 timer og maksimalt 12 timer Arbejdstiden skal som gennemsnit i perioden være 37 timer pr. uge Arbejdstiden opgøres på en timekonto 44

45 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Varierende ugentlig arbejdstid - hvad koster det? Prisen afhænger af forhandlingstidspunktet/-situationen Er aftalen en del af en større lønaftale? Hvor stor er genen for medarbejderne? Hvor mange timer varierer arbejdstiden? Hvor ofte forekommer der variation? Hvor kort er varsel? Hvor mange penge "mister" medarbejderne? Hvor mange udbetalte overtimer sidste år? I hvor høj grad er medarbejdernes økonomi afhængig af overarbejde? Hvad sker der hvis der ikke kommer en aftale? 45

46 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Aftaler om at fravige overenskomsten Lokalaftale om fravigelse af centrale dele af overenskomsten: Samarbejdet Arbejdstid og tillægsbetalinger Ude- og rejsearbejde Efter- og videreuddannelse Forudsætter lokalaftale med tillidsrepræsentant Overenskomstparterne skal orienteres 46

47 Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Fravigelse af overenskomsten eksempler Ændret gennemsnitlig ugentlig arbejdstid - f.eks. 40 timer pr. uge Ændret/ingen betaling for overarbejde - f.eks. ingen overtidsbetaling eller fast lav takst for alle timer Betaling i forbindelse med arbejdstidens lægning - f.eks. ingen tillæg for Ændrede frister for varsel - f.eks. ingen tillæg for varsel af overarbejde indtil 2 timer før arbejdstids ophør Arbejde på søndage - f.eks. ingen tillæg for frivilligt arbejde på søndage Kortvarige-/tidsbegrænsede aftaler - f.eks. nedsat arbejdstid og/eller ingen genetillæg i 3 måneder 47

48 Hvordan kan virksomheden spare omkostninger? 48

49 Hvordan kan virksomheden spare lønomkostninger? Lønnedgang Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Placer arbejdstiden på de tidspunkter hvor det er billigst Normering af skiftehold 49

50 Lønnens sammensætning Overtidsbetaling Genetillæg Andre kollektivt fastsatte løndele Supplerende lønsystemer Personlig løn Mindstebetaling 50

51 Lønnedgang (kontakt altid DI) Kan man Lønaftale Aftale Lønnedgang? Opsige aftale? Varsle ned i (personlig) løn? Individuel Koll lektiv JA JA 22 ja med virkning for nye medarbejdere. Gamle medarbejdere = personlig løn 23 ja til bortfald Nej med 2 måneders varsel 23 ja til bortfald med individuelt opsigelsesvarsel Kontakt DI

52 Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Lokalaftaler der omfatter mange forskellige forhold En samlet lokalaftale der indeholder alle aftalte forhold Kompliceret/uoverkommeligt at ændre/opsige enkeltelementer idet hele aftalen skal åbnes op hver gang Ufleksibelt/dyrt Separate aftaler for hvert forhold Udelukkende behov for at åbne/opsige den pågældende aftale Fleksibelt/billigere 52

53 Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Højere genetillæg (overtidstillæg, skifteholdstillæg, etc.) Færre genetillæg (til en højere gennemsnitssats) Længere varsler Dyre vagt-/rådighedsaftaler Dyre aftaler om ude- og rejsearbejde Dyre aftaler om kørsel i egen bil 53

54 Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Aftalt placering af arbejdstid Arbejdstid fastlagt i lokalaftale Ændringer kan varsles med 2 måneders varsel Arbejdstid aftalt i ansættelsesbevis Ændringer kan varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel Ufleksibelt/dyrt Ikke aftalt placering af arbejdstid Arbejdstid lagt ind i planer der er udarbejdet af ledelsen og tiltrådt af medarbejderne Ændringer i arbejdstid med 14 dages varsel (Varierer fra overenskomst til overenskomst) Fleksibelt/billigere 54

55 Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Faste månedlige tillæg Faste månedlige tillæg der udbetales uanset omfanget af gener Uoverskueligt Tillægget er i hovedreglen for højt (for at være sikre) For mange får tillæg uden at have genen Nemt at administrere på kort sigt Ufleksibelt/dyrt Afregning time for time Time for time betaling af genetillæg Betaler udelukkende for det antal timer medarbejderne har haft genen Overenskomstens satser Fleksibelt/billigere 55

56 Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Faktor for opsparing af afspadsering Timer afspadsering sættes i en bank med f.eks. faktor 2/1 Antallet af timer til afspadsering bliver eksponentielt voksende hen over året Genererer i sig selv ENORME mængder af overarbejde Udbetaling af tillæg og afspadsering af time Time for time afspadsering Løbende udbetaling af overtidstillæg (overenskomstens satser) 56

57 Placer arbejdstiden på de tidspunkter hvor det er billigst Placering af den normale daglige arbejdstid = 12 timer pr. dag 6 dage om ugen (man lør) 72 timer pr. uge til rådighed - uden tillæg 2-holds skift (forskudt tid/skiftehold) 71 (37+34) eller 74 (37-37) timers driftstid Fast tillæg på alle timer efter kl

58 Placer arbejdstiden på de tidspunkter hvor det er billigst Placer den normale daglige arbejdstid hvor det er billigst Medarbejdere møder/går på forskellige tidspunkter F.eks eller timers vagter 6 dage om ugen 6 dage af 12 timer pr. dag = 72 driftstimer om ugen uden tillæg Ingen ansvarsskift Færre pauser Medarbejdere får MANGE flere fridage (3,2 arbejdsdage pr. uge i snit) 58

59 Placer arbejdstiden på de tidspunkter hvor det er billigst Weekendarbejde Lokalt aftalt weekendarbejde 24 timers arbejde 37 timers løn Ændringer i arbejdstid kan ikke varsles kun aftales Ufleksibelt/dyrt Skiftehold med 35 timers arbejde 35 timers løn (+tillæg) Ændringer i arbejdstid kan varsles med 5 x 24 timers varsel Fleksibelt/billigere 59

60 Normering af skiftehold timer i 365 døgn (8760 driftstimer pr. år) hold dagarbejde 2 hold 2- skift 3 hold 3- skift 4 hold 3- skift 5 hold 3- skift 6 hold 3- skift 60

61 Normering af skiftehold Traditionelt Kontinuerlig drift med 5 hold Meget overarbejde Svært at budgettere Svært ved at få planer til at hænge sammen ved sygdom, ferie, kursus m.m. Alternativt Kontinuerlig drift med 6 hold og Y-vagter Det tilstrækkelige antal hold Overskydende kapacitet der kan anvendes i forbindelse med sygdom, ferie, kursus m.m. Lidt eller ingen overarbejde 61

62 Gode råd om akutjob 62

63 DI opfordrer til at støtte Aktion Akutjob 63