Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning
|
|
|
- Anne Marie Karlsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Infektionsmedicinske sygeplejersker Århus, 3. marts 2011 v. Lisbet Jolin-Laursen Laursen, Diabetessygeplejerske, Århus
2 Hovedpunkter: Relationsformer og deres betydning Tiden og tidens betydning Guidet Egen Beslutning anvendelse og opståen Arbejdspapirer i metoden udvalgte Hvordan arbejde med metoden? Guidet Egen Beslutning metoden. Hvordan er GEB opstået? Hvad er GEB? Definition Hvorfor GEB? Hvordan komme godt i gang? Implementering
3 Relationsformer Den ekspertdominerede relationsform Samhørighed relationsformen Samarbejdsrelationsform
4 Kommunikationens fokus: Den ekspertdominerede relationsform Giver svar Giver gode råd Fortæller hvordan Underviser Fokus på det generelle om sygdommen Fokus på sygdommen mere end livet med sygdommen
5 Kommunikationens fokus: I samhørigheds relationsformen Hyggesnak i fokus Tilfældigt, ldigt, hvad der er i fokus Lighedstræk k er i fokus gensidighed Uenighed undgåes Printed with FinePrint trial version - purchase at
6 Kommunikationens fokus: I samarbejdsrelationsformen Der stilles spørgsm rgsmål l ud fra, hvad der er svært for mennesket. Vi er lyttende Søger det, der giver mening for det andet menneske Det individuelle er i fokus i forhold til at servere viden
7 Kommunikationens fokus: I samarbejdsrelationsformen (fortsat) Vejledning er i fokus Den professionelle bruges som sparringspartner Fokus er på p menneskets liv med sygdommen mere end på p sygdommen i sig selv.
8 Den ekspertdominerede relationsform Samhørighedsrelationsformen Samarbejdsrelationsformen. Jeg-du-sorteret gensidighed Spænding Vanskelige følelser Relationelt forandrings potentiale Uenighed Zoffmann & Kirkevold 2007
9 Desuden understøtter tter samarbejsrelationsformen empowerment-filosofien Processen i empowerment er opdagelsen og udviklingen af ens medfødte dte kapacitet til at være ansvarlig for ens eget liv.
10 Uoverensstemmelse Sundhedsprofessionelle går g r ind for ideen i empowerment Synes at overse, at de metoder vi bruger i klinisk beslutningstagning er inkonsistente med empowerment
11 Hvilke metoder er der tale om? Sygeplejeprocessen (sygeplejediagnostiske metode) Den medicinsk diagnostiske metode
12 Mål med empowerment: Personen er empowered: Når r vedkommende har tilstrækkelig viden til at foretage rationelle beslutninger og udøve kontrol. Har ressourcer til at integrere sine beslutninger og erfaringer i livet Kan evaluere, om beslutningerne har den ønskede virkning.
13 Konflikt med tendens til at holde liv og sygdom adskilt Patient Liv Professionel Sygdom Konflikt i patient Konflikt i professionelle Sygdom Liv Konflikt mellem patient og professionelle Zoffmann & Kirkevold 2005
14 Opløse konflikt ved at udforske patientens livsdygtighed med diabetes Patient Liv Professionel Sygdom Konflikt i patient Konflikt i professionelle Sygdom Liv Konflikt mellem patient og professionelle
15 Fokus på konflikten i patienten Patient Liv Professionel Sygdom Konflikt i patient Konflikt i professionelle Sygdom Liv Konflikt mellem patient og professionelle
16 Tiden hvilken og hvis tid? Patientens tid Patientens tid Patientens tid Professionelles tid sammen med patienten Professionelles tid sammen med patienten
17 Bedre udnyttelse af patientens tid før og imellem aftalerne Patientens tid Patientens tid Patientens tid Professionelles tid sammen med patienten Professionelles tid sammen med patienten
18 Bedre udnyttelse af tiden sammen Patientens tid Patientens tid Patientens tid Professionelles tid sammen med patienten Professionelles tid sammen med patienten
19 Hvordan er GEB opstået? Ph.d. afhandling 2004 Guided Self-Determination Determination, a life skills approach developed in difficult Type 1 Diabetes Vibeke Zoffmann,, Sygeplejerske, MPH, PhD Nu seniorforsker påp Steno Diabetes Center.
20 Hvordan opnås dette fokus med Guidet Egen Beslutning? De forskellige refleksionsark her udvalgte: Hvad finder du svært at leve med for tiden? Plads til diabetes i dit liv Planer for ændring af levevis Dynamisk problemløsning
21 Hvad finder du udfordrende eller svært ved at skulle leve med for tiden? Patienten laver brain storm derhjemme Inden næste n besøg g prioriterer patienten med nr 1,2,3 : hvad der er sværest næst sværest osv Vi kan ikke tale om ALT, derfor sætter s patienten dagsorden for det, der er sværest. Det ene udelukker ikke det andet. Vi byder også ind med vores professionalitet ved at stille spørgsm rgsmål, vise interesse, servere viden indenfor de konkrete områder.
22 Planer for ændring af levevis Kan give et overblik over, hvilket forandringsstadium patienten er påp i forhold til en række r forskellige anbefalinger for livet med den enkelte sygdom. Vigtigt at respektere patienternes valg Hvor skal vi professionelle sætte s ind begynde? Inspireret af Prochaska: Stages of change
23 Først indkredses det, der er svært / udfordrende Dynamisk problem løsning på aftalt indsatsområde
24 Dynamisk problem løsning Inspireret af Alexander H. Bos, Holland. Dine observationer Dine mål og intentioner Noget, der aktuelt volder problemer Dine tanker Dine handlinger
25 Hvad er GEB? Guidet Egen-Beslutning er en metode - nogle refleksionspapirer, der understøtter tter forandringsprocesser og giver effektivt samarbejde imellem os og patienterne
26 Hvad er en metode egentlig? En erkendelsesvej en planmæssig fremgangsmåde til opdagelse og begrundelse af viden Filosofisk leksikon
27 Definition hvad gør GEB? Metoden guider begge parter, sås de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed.
28 Væsentlige overvejelser omkring arbejdspapirerne: Hvordan kan samarbejdet omkring arbejdspapirerne introduceres? Hvordan anvende arbejdspapirerne? Forslag til struktur for samtalen: (Patientdel behandlingsdel fælles plan)
29 Introduktion af papirerne: I kan lægge l vægt v på, p, at det er frivilligt, om patienterne ønsker at arbejde med papirerne derhjemme. Det er et TILBUD, som I har fundet ud af, kan gavne nogle patienter Det kan betyde: at vi bliver hjulpet til at fokus bliver fastholdt påp det, patienten er optaget af i sit liv, og ikke det, VI synes, der er mest væsentligt.
30 Introduktion af papirerne (fortsat): I kan fortælle, at vi godt ved, at det kan værev noget nyt for patienter, at de nu kan fåf papirer med hjem. At noget tyder på, p, at mange patienter er glade for at kunne tænke t sig om i ro og mag derhjemme og vende tilbage til os og drøfte nærmere. n Der er ingen facitliste med papirerne Det er patienternes papirer IKKE vores.
31 Hvordan anvende arbejdspapirerne? Lade patienternes fokus komme først. f Fortælle at tidsrammen er klar fra gang til gang.
32 Forslag til struktur for en samtale: Velkommen Definere tidsrammen Jeg vil gerne først f høre, h hvad du har lyst til, at vi skal tale om i dag? Jeg har også nogle områder, hvor jeg skal huske f.eks konkrete instrumentelle opgaver Det vil jeg gerne, vi også gør r imens vi er sammen.
33 Forslag til struktur for en samtale (fortsat) : Du kigger papirerne, tag tid til at skimme igennem. Du kan spørge, hvad der er vigtigst for patienten, at I kommer ind omkring i samtalen? Lad patienten fortælle og stil spørgsm rgsmål. Husk tiden og kom omkring det I gerne begge ville. Rund seancen af med opsummering og nye aftaler (plan).
34 Opsummering: GEB-refleksionsark Hjælper til selvrefleksion og jeg-du du-sorteret refleksion Identificerer og udforsker unikke vanskeligheder i livet Identificerer behov for og egenbesluttet potentiale til forandring Støtter tter forandringsprocesserne Udnytter tiden mere effektivt
35 Hvad adskiller GEB fra lignende interventioner? Er udviklet til at overkomme barrierer påvist p ved kvalitativ forskning Tager højde h for at barrierer ikke kun findes i patienten men også i relationen, hvor vi professionelle har del i dem - måske uden at vi er opmærksomme påp det Gør r det muligt at komme fra ideen empowerment til virkeliggørelse relse i praksis
36 Hvordan kan du komme godt igang? Sæt t jer 2 og 2 Overvej et felt I har implementeret hos jer, som er lykkedes. Hvad var det, der gjorde, at det lykkedes?
37 Hvordan kan du komme godt igang?? (fortsat) Kan du anvende nogle af de positive overvejelser i implementering af GEB metoden eller relationsformerne? Hvor ser du de største svagheder for at kunne implementere, det du ønsker? Hvor ser du de største styrker for at kunne implementere, det du ønsker?
38 GEB tilpasset personer med Type 1 diabetes Type 1 og 2 diabetes KOL Hjertelidelser Misbrug af alkohol og stoffer Skizofreni Depression Overvægt Findes i danske udgaver Findes i engelske udgaver
39 I er velkomne til at kontakte: Vibeke Zoffmann, seniorforsker, Steno Diabetes Center s mail: [email protected] Nyeste udgaver af Guidet Egen Beslutning - refleksionsarkene findes under: herunder: forskning sygeplejeforskning guidet egen beslutning Spørgsmål kan også rettes til: Lisbet Jolin-Laursen mail: [email protected]
40 Litteraturliste: Zoffmann V, Harder I, Kirkevold M. A Person-Centered Communication and Reflection Model: Sharing Decision-making in Chronic Care. Qual Health Res 2008 Jan 25; [Epub ahead of print]. Zoffmann V, Kirkevold M. Relationships and their potential for change developed in difficult type 1 diabetes. Qual Health Res 2007;17(5): Zoffmann V, Lauritzen T. Guided self-determination improves life skills with Type 1 diabetes and A1C in randomized controlled trial. Patient Educ Couns 2006;64(1-3): Zoffmann V, Kirkevold M. Life versus disease in difficult diabetes care: conflicting perspectives disempower patients and professionals in problem solving. Qual Health Res 2005;15(6): Zoffmann V. Guided Self-Determination: a life skills approach developed in difficult type 1 diabetes [dissertation]. Aarhus: University of Aarhus, Department of Nursing Science; Alle artiklerne er nu oversat til dansk. Findes i Klinisk Sygepleje 2009
41 Litteraturliste: yderligere PdF fil: Artiklen fra: "Kommunikation og forståelse - kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedssektoren" forlaget Philosophia 1997.Artiklen af Vibeke Zoffmann Knudsen: Det relationelle forhold mellem patient og professionel. Interpersonelle relationer som udviklingsfelt i klinisk sundhedsarbejde. Printed with FinePrint trial version - purchase at
Guidet Egen-Beslutning
Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes
At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center
At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder
Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB)
Guidet Egenbeslutning og empowerment Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M,
Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!
Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Definition Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere
Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel
Rigshospitalet Forskningsenheden for kvinders og børns sundhed Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel v. Vibeke Zoffmann, Forskningsleder Juliane Marie Centeret Associate professor, Afdeling for Folkesundhed,
Guidet Egen-Beslutning
Guidet Egen-Beslutning En metode til virkeliggørelse relse af empowerment i praksis Tværfagligt DAWN-symposium symposium,, Odense 19.11.08. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker påp Steno
Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske
Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,
Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker
Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv
Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment
dårligt reguleret type 1 diabetes
Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009
Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge
Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation
Translationel empowerment: realisering af empowerment i klinisk praksis. OUH-talk den 7. November 2018
Translationel empowerment: realisering af empowerment i klinisk praksis OUH-talk den 7. November 2018 Vibeke Zoffmann Professor MPH Ph.d. Leder af Forskningsenheden for Kvinders og Børns Sundhed, JMC,
Kvalitet og brugerinddragelse i fremtidens sygepleje
Kvalitet og brugerinddragelse i fremtidens sygepleje Vibeke Zoffmann, Professor MPH ph.d. Forskningsleder JMC Rigshospitalet GEB en metode til refleksion, samarbejde og forandring Vibeke Zoffmann 1 GENKENDELIGE
Anette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Patienter med KOL kan også have palliative behov
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus
FORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød
Modul 13 Valgfag 1 Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom ECTS-point teoretisk klinisk Sygepleje 4 6 Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14,
Arbejdsark alkohol og stoffer
1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Den gode patientsamtale
Den gode patientsamtale Temadag for statsautoriserede fodterapeuter Fredag den 2. februar 2018 1 v/diabeteskoordinator Fyn Program Velkomst og præsentation Calgary Cambridge samtalens struktur Kort introduktion
Refleksionsark type 1 og 2
Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister
Arbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Refleksionsark til hjertesund levevis
Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Notat. Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske metoder Udarbejdet af EBP-Net, Endokrinologisk afdeling M. Kommentarer
Afdeling: Endokrinologisk afdeling M Udarbejdet af: EBP-Net Journal nr.: E-mail: [email protected] Dato: 10. oktober 2011 Telefon: 6541-3145 Notat Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske
Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Kommunikativ omsorgsetik
Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen
Sygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Motivational Interviewing Children and their family
Motivational Interviewing Children and their family Motivational Interviewing (MI) børn og familier, hvad skal man overveje Motivational Interviewing Children and their family Evidens MI og børn og familier
Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version
Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation
Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Person-Centred Care. Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen
Person-Centred Care Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen Irene Sommer, Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Hjertesygdomme, AUH
Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose
Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes
Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Feedback på arbejdspladsen
Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen kan ses som et læringsværktøj, der sikrer fagligt fokus og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven. At opbygge en velfungerende feedbackkultur, kan
Refleksionsark til personer med overvægt
Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI
IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Den gode arbejdsplads
Den gode arbejdsplads Danske Havne onsdag d. 16. januar 2013 Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d. Resten af dagen Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det relevant? Fokus på sundhed Begreber til
Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale
Steno Sundhedsfremmeforskning Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Kasper Olesen, forsker Dan Grabowski, seniorforsker Health Promotion Research, Steno Diabetes
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv
De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme
Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005
Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister
Refleksionsark til personer med stomi
Refleksionsark til personer med stomi Invitation til samarbejde Gruppe - regi Hvad vil vi samarbejde om? Det, som for tiden volder de enkelte kursusdeltagere problemer i deres bestræbelser på at leve et
Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Juni 2011 Nr. 1-4. Årgang
Juni 2011 Nr. 1-4. Årgang Medlemsblad med nyt lay-out, navn og indhold Nanette Braae Jensen Det er med glæde, at bestyrelsen udgiver det første nummer af Det smitter - vores nye medlemsblad. Det smitter
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD
Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen
Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen 12.12.2017 Bjarne Bruun Jensen Steno Professor og chef for [email protected]
1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse
Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen ([email protected]) Ingrid
Klar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Valgfrit element 7.semester
Valgfrit element 7.semester Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom Periode for afvikling af valgfag Uge 06-11, 2018 (begge inc.) ECTS-point 10 Det valgfrie element afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen
Valgfrit element 7.semester
Valgfrit element 7.semester Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom Periode for afvikling af valgfag Uge 35-40, 2018 (begge inc.) ECTS: 10 point Det valgfrie element afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen
Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge
HÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv
Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby [email protected]
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Borgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne
Borgerinvolvering og - inddragelse Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne Agenda Patient/borgerinvolvering overordnede pointer Borgerinvolvering
Guidet egenbeslutning Pilottest af dialogark hos patienter med blodprop i hjertet
ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 24. årgang nr. 2 2010 37 Guidet egenbeslutning Pilottest af dialogark hos patienter med blodprop i hjertet Guided Self-Determination A pilot test of a dialogue sheet among
KL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
H V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G?
H V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G? Trine Ellegaard, Forskningssygeplejerske, Ph.d. Forskningsenheden for Psykoser, AUH
Sygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Temadag om demens INVITATION. Hospitalsenhed Midt Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
INVITATION Temadag om demens Kunne du tænke dig at høre, hvad en rolighedspakke består af? Og kunne du tænke dig at drøfte, hvordan man indretter sig demensvenligt? Eller kunne du tænke dig at høre om
Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
