Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år
|
|
- Klaus Thorvald Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år ANN E. KNUDSEN Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et udgangspunkt. Nerveceller, som ikke bliver brugt, dør, og der kommer ikke nødvendigvis nye i deres sted. Vi ved i dag, at børn, som fx bliver voldsomt omsorgssvigtede 3-4 måneder inden for det første leveår, laver hjerneskader på sig selv, som de ikke er født med de lukker neuralt netværk ned. Når vi så alligevel har en både moralsk og en etisk forpligtelse til at tilrettelægge et omgivende miljø, som kan stimulere alle børn mest muligt, er det, fordi hjerneforskningen også fortæller, at når vi stimulerer hjerner synger, læser, leger, tegner, bevæger osv., så opstår der flere og flere forbindelsestråde mellem de nerveceller, der bliver brugt! Hjerner udvikler sig og modnes efter en genetisk kode, hvor der er tilvækst i nerveceller frem til ca. 1½-års-alderen, og derefter begynder hjernen at prune, dvs. sortere, ordne og kassere nerveceller, der ikke længere skal bruges til noget. Så det tidspunkt i et barns liv, hvor der er flest nerveceller i hjernen er midt i vuggestuealderen. Det er dog ikke det samme som at sige, at her er hjernen så også mest velfungerende. Hjernen har brug for at specialisere sig (sortere i nerveceller) for at kunne fungere optimalt. Så alle slags børn stærke og svage har mulighed for hele livet at udvikle et tættere neuralt netværk i hjerneområder, som bliver stimuleret og engageret. Odontologi 2012 Munksgaard Danmark, København
2 Når det hjernemæssige udgangspunkt så alligevel er vigtigt, er det fordi ikke alle børn kan følge den samme udviklingskurve eller udviklingskoefficient. Så succeskriteriet for et barns udvikling er ikke nødvendigvis, at det bliver gennemsnitligt, men snarere at det er i fortsat udvikling fra sit udgangspunkt. Det spændende nye, som hjerneforskningen har at byde ind med i den pædagogiske debat i dag, er knyttet til den teknologiske udvikling. For bare 10 år siden var hjerneforskningen henvist til at hente en stor del af sit materiale fra sygt, skadet eller traumatiseret nervevæv ved obduktioner osv. Men der er i de mellemliggende år kommet nye generationer af scannere til. I dag kan man med de nye PET- og SPECT-scannere måle blodgennemstrømningen i hjerneområder, når de er aktive under forskellige typer af opgaveløsning. Så for første gang nogensinde taler hjerneforskningen også på baggrund af sunde, raske gennemsnitlige hjerner i funktion! Hvad kan hjerneforskningen så bidrage med om børns potentialer for opfattelsesevne og læring? Det første, jeg har lyst til at præcisere, er, at ingen børn i verden lærer noget for deres egen skyld. Det varer lang tid, før de begynder på det, og nogle kommer aldrig til det. Børns begrundelse for at lære noget er altid, at de er i en relation til en pædagog/lærer/voksen, som de rigtig godt kan lide, og så vil de så gerne, at han eller hun skal synes om dem. Børn i alle aldre lærer altså først og fremmest i kraft af følelsen af samhørighed og relation. Men overordnet set er der når fokus er på læring et afgørende område af hjernens udvikling, som kræver opmærksomhed: hjernens modning. Dette punkt har særlig interesse i forbindelse med, hvad man kan forvente af børn og hvornår altså med andre ord, hvornår er der kontakt med forskellige pædagogiske tiltag. Hjernemodning handler om rækkefølgen, i hvilken hjernen får myelin i, fordi dette er essentielt for børns opfattelsesevne, eller hvornår man kan regne med, at en bestemt pædagogisk indsats eller kommunikation kan betale sig. 236
3 Myelin er fedtskeder, som sidder omkring nervecellens akson, og som sikrer, at de elektriske impulser transporteres fra celle til celle via vævsvæsken eller når de rigtige steder hen. Hjernemodningen følger en på forhånd bestemt genetisk kode. Der kan være afvigelser i tid, men ikke i rækkefølge. Og netop viden om rækkefølgen i hjernemodningen er nødvendig, hvis man gerne vil have held til at indgå i en kvalificeret dialog med børn at få hul igennem til en bestemt aldersgruppe. Den del af hjernen, som har myelin, når et barn bliver født, er den forlængede rygmarv, hjernestammen og en lille del af det, vi kalder den gamle del af hjernen. Det er den del af hjernen, som varetager overlevelsesfunktionerne, vågenhed og beredskab, åndedrætsfunktioner og medfødte reflektoriske reaktioner. Det er også den del af hjernen, som bestemmer mængden af impulser, som sendes ind i resten af hjernen (arousal-niveauet). Dette betyder i praksis, at børn helt frem til treårsalderen væsentligt styres af de færdigudviklede funktioner i blok 1. Det vil sige, at de først og fremmest opfatter via sansning og egen bevægelse. De har brug for mange gentagelser, og det virkeligt svære i formidlingen her er, at de samtidig har brug for, at hjernestammeaktiviteten holdes oppe med mange skift og overraskelser. Når gentagelserne bliver identiske eller monotone, falder hjernestammeaktiviteten, og børnene går helt bogstaveligt på standby. Det nok så interessante i denne sammenhæng er, at hvis man gerne vil stimulere hjernestammeaktiviteten hos et barn undervejs i en læring, er det især lugte- og smagssansen, der har effekt. Når et menneske lugter til noget, sendes signalerne direkte mellem blok 1 og hjernebarken (det yderste lag af hjerneceller, vi har på hjernens overflade), hvor det lagres. Herefter er sansehierarkiet: føle-, høre- og først til sidst synssansen, der har effekt på hjernestammeaktiviteten! Det næste område i hjernen, som får myelin, er blok 2 baghoved, isselap og tindingelapperne. Det sker gennemsnitligt omkring 3-5-års-alderen. 237
4 Det er i tindingelapperne, vi har vores hukommelsessystemer og hovedområderne for intelligenserne: den sproglige, den matematisk logiske, den kropsligt kinæstetiske, den rumlige og den musiske intelligens. I denne alder er hjernen stadig ikke modnet til, at børn kan skelne fantasi og virkelighed, og børn i denne alder tænker egocentrisk, dvs. med udgangspunkt i egne umiddelbare følelser, hvad de kan lide/ikke lide. De har stadig meget brug for voksne, der fungerer som pandelapper, dvs. styrer og strukturerer både i oplevelsessituationen og efter, når oplevelsen og læringen skal lagres i hukommelsen. Her er det vigtig at tilføje, at højre hjernehalvdel er tidligere klar til brug end venstre hjernehalvdel og har også tidligere forbindelse til det limbiske system (den følelsesmæssige erkendelse). Vi ved også i dag, at hukommelsesfunktionerne i højre hjernehalvdel har potentiale for meget større lagre eller kapacitet end venstre hjernehalvdels hukommelsessystem. For slet ikke at tale om den lille detalje, at især drenge (pga. testosteronets indflydelse på hjerneudviklingen) er mere afhængige af højre hjernehalvdels potentiale for udvikling! Dette betyder, at den voksne må have fokus på højre hjernehalvdels funktioner som vejen til oplevelse og læring. Det vil sige musik, ordbilleder, ordkort, rim og remser, rumlige dimensioner, at have tingene i hænderne, røre ved, ud i osv. Også gerne samtidig med anden aktivitet! Det sidste i hjernen, som får myelin, er pandelapperne, blok 3 (i 6-7-års-alderen og igen i puberteten.) Pandelapperne fungerer som en overordnet samlefunktion. De modtager signaler fra resten af hjernen. De styrer, ordner og strukturerer. De er basis for barnets evne til at se sig selv udefra, begyndende abstrakt tænkning, evnen til at have et fokus og koncentrationsevne. De tænker i indskolingsalderen stadigvæk fortrinsvis konkret og har brug for tingene foran sig eller i hænderne for at kunne foretage tankespring. 238
5 De kan begynde at holde sig selv uden for det, de oplever, men har stadig brug for voksne til at hjælpe med at sortere i oplevelserne og fastholde koncentrationen på situationen (drenge i udpræget grad mere end piger!). Når så det oplevede skal omsættes i sprog, er det helt frem til ottårsalderen nødvendigt især for drenge at der tales i korte sætninger (de to store sprogområder Brocas og Werniches er hos % af os i venstre hjernehalvdel), og så vidt muligt undgås for mange kollektive beskeder. Endelig vil mange børn have brug for og glæde af at få lov til at have noget i hænderne, at sidde og nusse med noget, tegne, bevæge sig lidt osv., for at holde hjernestammeaktiviteten oppe, så resten af hjernen har noget at arbejde med, når der skal læres og lagres. Især når hjerneforskningen også fortæller os, at intelligenserne i tindindelapperne har brug for elektrisk aktivitet fra hjernestammen, for at man kan samle sig om at få noget ud af sin begavelse! Først når pandelapperne får det sidste myelin i forbindelse med starten af puberteten, kan man tale om, at barnet eller den unge kan tænke abstrakt og forholde sig til ikke synlige sammenhænge. De tænker for første gang både kritisk og analytisk. Men én ting er, at det er vigtigt at vide noget om hjerner generelt for at kunne forstå og hjælpe alle børn til optimal læring. Man kan ikke undgå også at tænke kønsforskelle ind i læringssituationer især når kønnet spiller så stor en rolle i sorteringen af børn i sårbarhed og behov for specialpædagogiske tiltag. Pigers og drenges anatomi er forskellig helt fra starten, og forskellene er grundlagt i forskellige gener og kromosomer. De tydeligste anatomiske forskelle er selvfølgelig forbundet med seksualitet og reproduktion, men det er almindeligt anerkendt, at piger og drenge også er forskellige på mange andre områder inden for det adfærdsmæssige, det følelsesmæssige og det intellektuelle. Det store spørgsmål er vel så, i hvor høj grad man kan tænke disse psykologiske forskelle uafhængigt af genetik og hjerner? Susan Hart refererer i sin bog: Hjerne, samhørighed, personlighed (2006) Michael og Zumpe for at sige, at kønsforskellene 239
6 har udviklet sig gennem evolutionen samtidig med hjernestrukturerne: Mennesket er født med et kønsspecifikt, biopsykisk udstyr, som skal indføres i den menneskelige kultur. Kønnetheden udfolder sig i et tæt samspil mellem genese og miljø, og i kønsspecifik henseende gælder det ligesom på andre områder, at det medfødte kønspotentiale kun for alvor kan udfolde sig gennem kulturen. (p. 197). Selvfølgelig er det altid vigtigt at understrege, at selvom mange drenge har en typisk mandlig hjerne, og mange piger har en typisk kvindelig hjerne, er der bestemt også stort overlap mellem de to køn. Hvis jeg fx kigger på en hjerne i et mikroskop eller på en MRscanning, så kan hverken jeg eller andre afgøre, om det er en mands eller en kvindes hjerne. Ikke engang vægten af hjernen kan give 100 % sikkerhed, fordi variationen kan være stor. Det er faktisk først, når hjernen testes via opgaveløsningsstrategier, dvs. hvordan hormonerne påvirker hjernen, og hvordan blodgennemstrømningen fungerer under forskellige typer af opgaveløsninger, at man kan tale om kønsforskelle. Der viser sig et mønster piger og drenge bruger deres hjerner forskelligt. Der er små, men signifikante forskelle på pigers og drenges hjernekonstruktion, som videnskaben gradvist har afdækket. Der er således mindst tre vigtige områder, som det er nødvendigt at have fokus på i forbindelse med forskelle i drenges og pigers hjerneudvikling, sårbarhed og fortsatte læringspotentiale. 1. Hjernens modning myelin 2. Hjernebjælkens funktion 3. Kønshormoners indflydelse. Pigers og drenges hjernemodning foregår i forskelligt tempo, hvilket er afgørende for koncentrationsevne og empati, især ved skolestart og igen i starten af udskolingen. Der kan være op til mellem 1 og 1½ års hjernemodningsforskel mellem gennemsnitlige piger og gennemsnitlige drenge. 240
7 Det betyder, at den evne til koncentration, en gennemsnitlig seksårig pige har, er der ikke mange drenge, der har, før de er 7 eller 7½ år! Det generelle billede er, at en seksårig pige kan koncentrere sig min. om en opgave, hun ikke selv har valgt og ikke har lyst til, mens en seksårig drengs samlede koncentration om samme type opgave er ca min.. (Jeg taler ikke om, hvor længe han kan sidde ved en Game Boy eller en computer med en selvvalgt aktivitet; dette er ikke en pandelapsfunktion, men en hjernestammefunktion, dvs. automatiseret læring). Derefter skal der selvsagt omsættes noget energi, noget testosteron, hvorefter han kan koncentrere sig 12 min. igen. Der er selvfølgelig her, som i alle andre undersøgelser, undtagelser, men det er ikke mange. Denne hjernemodningsforskel har stor betydning for, hvordan piger og drenge fungerer i et klasserum, både i indskolingen og i starten af udskolingen. Det er ikke en kønsforskel, som handler om intelligens, men snarere om, hvad man kan samle sig om at få ud af sin intelligens. Så hvis vi skal have hul igennem til flere drenge, har mange af dem brug for flere pauser og mulighed for at omsætte den testosteron, de opsparer, mens de koncentrerer sig. Og igen, hvis vi ikke vil risikere at sortere drengene en gang til i udskolingen, så skal det måske nok ikke være i 7. klasse, at vi introducerer dem til en stor mængde ny kompliceret matematik. Hjernebjælke hjernens mulighed for samarbejde Et andet område med kønsforskelle, som forskere ikke kun i Danmark diskuterer heftigt i øjeblikket, er, om der er forskel på hjernebjælken hos piger og drenge, og hvad det i så fald kan betyde. Bedst som èt studie afklarer, at nu kan vi med sikkerhed sige, at hjernebjælken har flere forbindelsestråde hos piger end 241
8 hos drenge, dukker ny forskning op, som tydeligt viser, at målemetoderne er helt forkerte. Men uanset hvad diskussionen med tiden ender med, er fakta, at hjernebjælken består af et par hundrede mio. forbindelsestråde mellem de to hjernehalvdele, og at det er den instans, som sikrer os en samarbejdende hjerne, evnen til at koble mellem de to hjernehalvdele. Hjernebjælkens betydning for især læring og læsning kan ikke overvurderes, specielt ikke når den sammenholdes med vores viden om hemisfærespecialiseringen, altså de forskelligt fungerende hjernehalvdele. Dette er vigtigt, fordi hos mennesker fungerer venstre hjernehalvdel digitalt, dvs. den opsplitter i enkeltdele, mens højre hjernehalvdel fungerer analogt, dvs. tænker i helheder, helmeninger, mønstergenkendelse og rum. Denne oplysning sammenholdt med forskelle enten i antal forbindelsestråde i hjernebjælken eller i det mindste, at piger og drenge bruger hjernebjælkens potentiale meget forskelligt, handler ikke om forskel i drenges og pigers intelligens, men om hvilket indlæringspotentiale drenge og piger har, eller mere korrekt om vejen til læring. Forskellen i hjernebjælken eller i brugen af den betyder fx, at piger har et forholdsvis bedre potentiale for at gå fra enkeltdele (det digitale), dvs. bogstaverne i en sprog- og læseindlæring, til helmeningen (det analoge), som er selve historien, og omvendt gå fra en helmening til at kunne høre lydforskelle, ordopdelinger og at stave. Mens vi altså kan konstatere, at drenge fylder i specialpædagogikken med læsevanskeligheder osv. Her kunne med fordel fokuseres mere målrettet på hjernebjælkeøvelser, altså muligheden for at øve krydsmodal perception fra motorik og musik. Den tredje hjerneforskel mellem piger og drenge handler om kønshormonets indflydelse på hjernens udvikling som struktur. Piger og drenge producerer både testosteron og østrogen, men i forskellig mængde og med meget forskelligt antal receptorer for at modtage hormonerne i kroppens organer. Hjernen er således udstyret med receptorer for alle de kønspecifikke hormoner, men 242
9 fordelingen er forskellig hos piger og drenge. For eksempel er der mange flere østrogenreceptorer i hypothalamus hos kvinder end hos mænd. Det er faktisk heller ikke testosteronet i dets rene form, der virker direkte på cellerne. Testosteronets biokemi er overordentlig kompleks, fx er det et enzym ved navn 5-alfa-reduktase, som er et af de stoffer, der transformerer testosteron til dihydrotestosteron, som igen er det stof, som udløser kroppens udvikling af maskuline træk (Solms & Turnbull, 2004). Men for overskuelighedens skyld forenkler jeg det her og henviser til Solms &Turnbull (2004) og Hart (2006) for en uddybende forklaring på kønshormonernes biokemi. Pigers dominerende kønshormon østrogen har, så vidt forskningen er nået i dag, ingen indflydelse på hjernens strukturelle udvikling, mens drenges dominerende kønshormon testosteron allerede fra 8. fosteruge virker hæmmende på adgangen til den venstre hjernehalvdel. Det betyder ikke, at venstre hjernehalvdel ikke udvikler sig, det gør den. Men hjerner er dovne; de gør det, som er lettest. Derfor vil det altid for en gennemsnitlig dreng vil være lettest at gå over højre hjernehalvdel via hjernebjælken til venstre hjernehalvdel, hvor de fleste af os har de to store sprogområder Brocas og Werniches. Altså en analog-digital strategi for sprog, kommunikation og indlæring. Når et hjerneområde stimuleres, udvikles der, som allerede understreget, flere forbindelsestråde mellem nervecellerne. Derfor er det heller ikke overraskende, at det kan konstateres på scannere, at drenge har flere forbindelsestråde mellem nervecellerne i områder af deres højre hjernehalvdel, i særdeleshed den hjernebark som hører til, end de har i deres venstre hjernehalvdel. Testosterons hjernepåvirkning er veldokumenteret i både danske og udenlandske undersøgelser (A.M.Galaburda, N. Geschwind, M.C.Diamond, J.Steward, B.E.Kolb) Sarah-Jayne Blakemore og Uta Frith er nogle af verdens førende forskere inden for kognitiv neurovidenskab. De udtaler sig generelt meget forsigtigt om kønsforskelle, netop fordi området 243
10 mange steder opfattes som kontroversielt. Men i bogen Den lærende hjerne samler de nogle af de mest veldokumenterede forskningsforsøg på området til et sammendrag: Med hensyn til forskelle i hjerneaktivering mellem mandlige og kvindelige hjerner viser studier ret konsistent, at venstre planum temporale (et sprogområde) har højere aktivering i forbindelse med sprogopgaver hos mænd end hos kvinder. Selv om teorien stadig er kontroversiel, er en mulighed, at mænds hjerner i højere grad er lateraliserede (eller asymmetriske) end kvinders hjerner er, hvor begge hjernehalvdele inddrages i håndtering af sprogopgaver. Det kan modsvare de kønsforskelle, man har fundet i forbindelse med verbale opgaver: En del forskere har fundet, at kvinder klarer sig bedre end mænd i verbale opgaver. Til gengæld ser mænd ud til at klare rumlige opgaver bedre, end kvinder gør. Disse kønsforskelle har været sat i forbindelse med hormonelle forskelle. Forskning udført af Doreen Kimura m.fl. ved Western Ontario Universitet undersøgte kvinders rumlige evner i forhold til deres månedlige cyklus. Det vigtigste resultat var, at kvinders rumlige evner stod i et omvendt forhold til niveauet af det kvindelige kønshormon, østrogen. En nyere undersøgelse har vist, at testosteron, det mandlige kønshormon, forbedrer den rumlige hukommelse og øger størrelsen af hippocampus hos både han- og hunfugle. (S-J. Blakemore & U. Frith, s. 88). Piger udvikler et bredt neuralt netværk, fordi østrogen ikke har indflydelse på hjernens udvikling som struktur, og de derfor har lige adgang til begge hjernehalvdele under opvæksten.. Drenge udvikler under indflydelse af testosteron et specialiseret neuralt netværk. På den ene side hjælper det os til at forstå, hvorfor det er drengene, som fylder i hele indskolingen, på læseværkstedet, med tidlige sproglige opmærksomhedsproblemer osv. Men på den anden side må der også i denne viden gemme sig en mulighed for at tilrettelægge en kompenserende strategi for sprog- og læsevanskelighederne, især ved skolestart. 244
11 Drenge har brug for at kunne udnytte deres rumlige intelligens fra højre hjernehalvdel ved fx at have tingene i hænderne, se dem for sig, opleve billeder, krop i rum, det musiske osv. Også en undersøgelse, som Lutchmaya & Baron-Cohen foretog i , er interessant. Undersøgelsen påviste, at børn med et lavt testosteronniveau i måneders-alderen giver mere øjenkontakt og har større ordforråd end gennemsnitlige børn. Piger har således allerede i 1-2-års-alderen mere blikkontakt med deres mødre end drenge, og ved fireårsalderen er pigerne i stand til at besvare en Theory of mind -test betydeligt bedre end drenge. Netop den sidste del af undersøgelsens pointe er særdeles interessant. En Theory of mind -test kræver indlevelsesevne i et andet menneskes tanker og følelser. Så her kan man høre, at piger tidligere end drenge har neural basis for udvikling af sociale kompetencer, hvilket igen efterlader pædagoger, lærere og andre voksne med et stort ansvar for ikke automatisk at komme til at drive rovdrift på pigernes kompetencer for koncentrationsevne og empati for at få en børnegruppe til at fungere. Piger og kvinder vil være tilbøjelige til at involvere flere samarbejdende hjerneområder under opgave- og problemløsning, mens drenge og mænd vil være tilbøjelige til at søge ét bestemt hjerneområde, når forskellige typer af opgaver og problemer skal løses. Netop det som også Solms og Turnbull kalder en ligevægt i de feminine hemisfærer og en større lateral specialisering i den maskuline hjerne. Men opsummerende ser vi her også en af de medvirkende årsagsforklaringer på, at drenge fylder mere i specialpædagogikken, end piger gør. Hjerneforskningen fortæller os, at især i indskolingen og igen i starten af udskolingen har børn og drenge især brug for en tilrettelæggelse af læring, som tager højde for hjernens udvikling og modning. Drenge har generelt brug for flere pauser, fysisk aktivitet, fokus på højre hjernehalvdels funktioner, det rumlige, musiske og motoriske. Hjernebjælkeøvelser kan i drengenes optik ikke overvurderes, og der skal være forøget fokus på, at sprog er digitalt, så korte præcise sætninger, ikke for 245
12 mange kollektive beskeder og ikke for mange indskudte sætninger med skift i tid og rum. Til gengæld fornemmer vi også her en problemstilling for pigerne i specialpædagogikken. Piger får også stillet diagnoser, blot ikke i nær samme grad som drenge. Og når pigerne har indlæringsvanskeligheder, ser vi typisk også et selvværdsproblem, hvor det kan være yderst vanskeligt at afgøre, hvad der kommer først! Pigerne har brug for ikke at blive brugt som socialt bindemiddel i kraft af deres tidligere modnede koncentrationsevne og empati. Nogle piger vil være ekstremt sårbare i forhold til fortrinsvis at blive anerkendt og rost for deres sociale kompetencer, især hvis karaktererne begynder at falde i udskolingen. Der er jo ingen folkeskolefag eller universitetsfag for den sags skyld, som hedder god til at vente til det bliver din tur, omsorgsfuldhed eller rigtig god til at sidde mellem to drenge, som ellers ville slås! Pigerne skal også roses for deres selvstændighed, skarphed, initiativ og overraskende tænkning. LITTERATUR 1. Adler B, Holmgren H. Neuropædagogik om kompliceret læring. Gyldendals Bogklubber; Blakemore S-J, Frith U. The learning brain. Blackwell Publishing; Dansk Evalueringsinstitut: Køn, karakterer og karriere Fleischer AV, Merrild L. Indsigt og adfærd i børnehøjde. Dansk Psykologisk Forlag; Freltofte S. Hjerner på begynderstadiet. Borgen; Gade A et al. Klinisk neuropsykologi. Frydenlund; Halpern DF. Sex differences in cognitive abilities. 3 rd ed Hansen S. Fra neuron til neurose. København: Gads Forlag; Hart S. Hjerne, samhørighed, personlighed. København: Hans Reitzels Forlag;
13 10. Knudsen A. Pæne piger og dumme drenge. Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig som de har hjerne til? Schønberg; Knudsen A. Seje drenge og superseje piger. Hjerne og hjerte hos de årige. Schønberg; Knudsen A. Hallo er der hul igennem? Schønberg; Ringsmose C et al. Hjerne og læring. Forlaget Munkholm; Smithers R. Jobs for the girls as private single sex schools exel at maths, science. The Guardian, Tuesday, November 16, Solms M, Turnbull O. Hjernen og den indre verden. København: Akademisk Forlag, The scientific American book of the brain. The Lyons Press;
Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.
Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et
Læs mereUdvikling af barnets hjerne 0-18 år
Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale
Læs mereEr der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?
Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne? Og hvis der er forskel, hvad er så årsagen og hvilken betydning får det for videreuddannelsen. Dette
Læs mereHjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright
Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright I forlængelse af den seneste OECD rapport om børns kompetencer diskuteres folkeskolens, pædagogers og læreres rummelighed
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereSIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE
SIGNALEMENT AF EN 0-1 ÅRIG HJERNE Modelfoto 18 Når et barn er cirka 1 år, har det i forhold til ved fødslen tredoblet sin hjernestørrelse! Hvad kan vi, for eksempel med social kontakt, forvente af en 1
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereKønsidentitet i et psykologisk perspektiv. Temadag om køn og identitet
Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv Temadag om køn og identitet Bio-psyko-social forståelses tilgang Dvs indvirkning af biologiske, psykologiske og sociale faktorer og samspil og gensidig påvirkning
Læs mereHjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!
Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Engang imellem kan man blive lidt bekymret, når man i en nyudgivet bog kan læse sætninger som: Man kan konkludere, at en lav til moderat korrelativ sammenhæng
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereBørn og søvn Af Ann-E. Knudsen
Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen Many important things happen to the brain and body during sleep. Research has demonstrated that cells in the brain and body become detoxified during sleep. Restoration of
Læs mereDe mange intelligenser
De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange
Læs mereFra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereHjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereTidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning
Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning af børneneuropsykolog Susanne Freltofte Trykt i Tidsskriftet: 0-14 nr. 1/99-9. årgang s 41-48 Evnen til at opfatte tid er dels genetisk bestemt, dels et
Læs mereMotorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.
Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereIntegrativ neuropædagogik - en grundbog
INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereHvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mereHvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk
Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereNeuroaffektiv udviklingspsykologi
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:
Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs merewww.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...
www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereUndervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer
SPØRGESKEMA Bilag 2 Alle disse spørgsmål skal besvares med et JA eller et NEJ. Det er ikke meningen at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål, men bare sætte et kryds der, hvor det først
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereHva var det jeg sku?
Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626
Læs mereTænkestilsanalyse - en kort introduktion
Tænkestilsanalyse - en kort introduktion - et intuitivt (selv)ledelsesværktøj til effektiv kommunikation 1 Alt er tilsyneladende symmetrisk -men det drejer sig om dominans Kroppen er symmetrisk to arme
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereFakta og myter om teenagehjernen
Fakta og myter om teenagehjernen Albert Gjedde Professor i neurobiologi og farmakologi Slide 1 Barbara Smaller: New Yorker 2006 Slide 2 Dr Epstein 2007 Vi påstår, at kaos hos teenagere skyldes umodne hjerner.
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereNEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring
For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs merePÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN
PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.
Læs mereTrivsel og bevægelse i skolen
Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereManchet til oplæg. Dit barns sprog. Program 29/09/15. Præsentation Helle Iben Bylander
Manchet til oplæg Dit barns sprog DIT BARNS SPROG v. Lekto r, Tal e- høre- & læselærer Helle I. Bylander fra Sprogin Literacy vokser frem i form af forskellige tilbud på førskoleområdet i disse år. De
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereKolding Kommune Børneområdet
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Over Vejen 212 Leder: Hanne Fallesen Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe 121
Læs mereStærke og sunde børn
Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen?
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereKrop og bevægelse et oplæg om motorik.
Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Rahbek Sørensen E-mail:
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereJeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre
1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk
Læs mereStudieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte
Delprøve 2 Studieprøven November-december 2015 Mundtlig del Lytteforståelse Opgavehæfte Delprøve 1: Jagtvej 69 Delprøve 2: Smukke formler får hjernen til at lyse op Hjælpemidler: Dansk-danske ordbøger
Læs mere