Vejledning til brug ved ansøgning om patent

Transkript

1 Vejledig til brug ved asøgig om patet

2 Idhold: Hvad ka pateteres hvorår og hvorda? 1 Såda søger De patet i Damark 3 Et praktisk eksempel 5 Hvorda behadles asøgige? 12 Patetbeskyttelse i flere lade 14 Biblioteks-liste 16

3 Hvad ka pateteres hvorår og hvorda? Har De gjort e opfidelse eller evetuelt fået overdraget rettighedere til e opfidelse, har De ret til at få patet på opfidelse, hvis De søger om det. Opfidelse skal adskille sig væsetligt fra de kedte tekik på området. Der forlages således e vis kreativitet med udgagspukt i e allerede kedt tekik. I hehold til patetlove er der dog e række betigelser, som skal være opfyldt ogle af de vigtigste beskrives i det følgede. Betigelser for pateterig Først og fremmest skal der være tale om e praktisk yskabelse dvs. ma skal kue præsetere eller forklare e praktisk geemførelse af e idé og altså ikke blot idée i sig selv. Eksempelvis ka ma ikke få patet på de ide at lave et viskerblad, som ikke laver striber på rude, me derimod ok på e bestemt udformig af visker-bladet, så det ikke laver striber. Der tages ikke hesy til, hvilke tekik opfidere havde kedskab til, da ha/hu gjorde opfidelse. Det afgørede er, hvilke tekik der ret faktisk viser sig at være kedt på asøgigstidspuktet. Udersøgelser på forhåd Mage flere opfidelser ed ma skulle tro, er kedt i forveje. Ofte er der allerede udstedt patet på opfidelse, ete her i ladet eller i udladet. Det er derfor altid e god idé før patetasøgige idsedes at udersøge, om opfidelse er kedt, eller om de helt eller delvis er patetbeskyttet. Nogle opfidelser er på forhåd udelukket fra pateterig. Det gælder bl.a. opdagelser, matematiske metoder eller opfidelser, som udelukkede har kusterisk eller dekorativt idhold. Ligeledes ka der i dag heller ikke udstedes dask patet på edb-programmer, platesorter eller dyreracer. For at ma ka få patet, skal opfidelse være y ikke ku i Damark, me i hele verde. De må fx ikke have været publiceret i tidsskrifter, pateter eller patetasøgiger, i brochurer eller ligede edsige offetliggjort geem foredrag, udstilliger eller ade form for udyttelse. Opfidelse må altså ikke være kedt af e ubestemt kreds af meesker. Dee udersøgelse ka De evetuelt foretage ved»selvstudium«på Patet- og Varemærkestyrelses læsesal, hvor der er mulighed for bl.a. at studere pateter og patetasøgiger fra e lag række lade. På læsesale fides i øvrigt også meget adet materiale, fx Dask Patettidede og tilsvarede udeladske publikatioer. Dask Patettidede ideholder oplysiger om daske patetasøgiger og pateter. Persoalet på Patet- og Varemærkestyrelses læsesal yder gere hjælp med hesy til tilrettelæggelse af Deres udersøgelse. Øsker De ikke selv at foretage dee vigtige forhådsudersøgelse, er De velkomme til at 1

4 rette hevedelse til Patet- og Varemærkestyrelse, hvis medarbejdere/specialister på det pågældede område foretager udersøgelse for Dem mod timebetalig. Udersøgelse i daske pateter og i Dask Patettidede ka i øvrigt også foretages på e række biblioteker ladet over (se liste over disse biblioteker på side 16). De skal dog i dee forbidelse være opmærksom på, at samligere på disse biblioteker ikke er komplette. Som regel omfatter samligere ku materiale efter et bestemt årstal. Uder forudsætig af, at De opår patet på Deres opfidelse, vil patetet virke fra asøgiges idleverigsdato. Dage efter idleverige ka De derfor offetliggøre opfidelse vise de frem ude at De mister oge ret i de forbidelse. Hvis De øsker at søge patet i udladet, må De dog være opmærksom på reglere om offetliggørelse og prioritet, som er omtalt på side på, at mage opfidelser også har et desig (de ydre form), som ka desigbeskyttes, hvis ma idseder e asøgig herom og desiget i øvrigt opfylder betigelsere for registrerig. Patetasøgige og desigasøgige bør idsedes samtidig, da de i visse tilfælde ka blokere for hiade. Brugsmodelbeskyttelse Hvis Deres opfidelse ikke ka pateteres, fordi de ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra de kedte tekik, vil De have mulighed for at søge de registreret som brugsmodel. Dee beskyttelsesform stiller ikke så store krav til, hvor meget et yt produkt skal adskille sig fra det, der kedes i forveje. De særlige regler, der gælder for dee beskyttelsesform, fremgår af»vejledig til brug ved asøgig om brugsmodelregistrerig«, som ka rekvireres hos Patet- og Varemærkestyrelse. Desigbeskyttelse I forbidelse med idleverig af e patetasøgig, bør De edvidere være opmærksom 2

5 Såda søger De patet i Damark Asøgig om dask patet idleveres/idsedes til: Patet- og Varemærkestyrelse Helgeshøj Allé Taastrup I forbidelse hermed skal der betales et grudgebyr samt tillægsgebyr for hvert patetkrav ud over 10. Tillægsgebyret idbetales samtidigt med grudgebyret. De gældede gebyrer oplyses ved hevedelse til Patetog Varemærkestyrelse. Gebyrere tilbagebetales ikke heller ikke selv om asøgige ikke fører til patet. Asøgiges udformig E patetasøgig består af følgede bilag: Flere ka søge i fællesskab. Af praktiske grude seder Patet- og Varemærkestyrelse automatisk al korrespodace til de asøger, der står først på asøgigsblakette. Dee asøger ases herefter som bemydiget til at modtage meddelelser på de adres vege. De bedes derfor være opmærksom på, at hvis De øsker, at e ade asøger, eller alle de adre asøgere, skal modtage korrespodace, så skal De markere dette ved at uderstrege de pågældede ave på asøgige. Såfremt De vælger at lade Dem repræsetere ved fuldmægtig, vil al korrespodace ske med dee. Beskrivelse Beskrivelse skal ideholde e ærmere forklarig af opfidelse. Det skal således forklares, hvad der er kedt i forveje, hvad der er det ye ved opfidelse og hvilke tekisk virkig ma opår ved opfidelse i sammeligig med de kedte tekik. Asøgigsblaket Beskrivelse, evt. med tegig Patetkrav Sammedrag Alle de ævte bilag skal være skrevet på dask. Asøgigsblaket Asøgigsblaketter fås ved hevedelse til Patet- og Varemærkestyrelse. Blakettere skal bl.a. udfyldes med av og adresse på både opfider og asøger tillige med e kort beævelse på opfidelse. Beskrivelse skal ligeledes ideholde e geemgag af, hvorda opfidelse ka realiseres i praksis. Geemgage skal være så tydelig, at e fagmad på området ved læsig af beskrivelse ka udøve eller realisere opfidelse. Ofte er det i øvrigt ødvedigt at tydeliggøre geemgage ved hjælp af e eller flere tegiger. Tegige skal illustrere opfidelse. Det er ikke ødvedigt at medtage adre detaljer ed dem, der viser pricippere i opfidelse. Tegig Tegige skal være på separat ark, som holdes adskilt fra beskrivelse. De ekelte detaljer på tegige forsyes med tal og/eller bogstaver, således at ma ka hevise til dem i beskrivelse. Består tegige af mere ed é figur, skal figurere ummereres. 3

6 Tegige må ikke ideholde egetlige forklariger, ku korte bemærkiger. Eksempelvis bør det i blokdiagrammer agives på tegige, hvad de ekelte blokke betyder. Patetkrav Et patetkrav skal karakterisere de opfidelse, der øskes pateteret. Kravet skal bestå af e idledig, der agiver de tekik, som er det ærmeste grudlag for opfidelse (tekikkes stadpukt). Deræst e kedetegede del, som agiver det, der er yt og specielt for opfidelse. De kedetegede del skal idledes med ordee»kedeteget ved«eller ligede som markerig af, at herefter følger det, der er yt. Beskrivelse og krav skal svare til hiade i agivelse af, hvad der er yt. de følgede krav agives mere detaljerede udførelsesformer. I tilfælde heraf skal hvert af de seere krav idledes med e hevisig til et forudgåede krav. Sammedrag Sammedraget skal ideholde et kortfattet resume af asøgige (højst 150 ord). Det skal fremgå af sammedraget, hvilket tekisk problem, der skal løses og hvorda det i pricippet løses. Det skal ligeledes fremgå, hvor opfidelse især ka avedes. Hvis asøgige ideholder e tegig, vælges de figur, der bedst illustrerer opfidelse. Sammedraget skal edvidere ideholde hevisigstal til de væsetlige ekeltdele af dee figur. Sammedraget skal skrives på et separat ark. Flere patetkrav i samme asøgig Ma ka få patet på både produkter, apparater, fremgagsmåder (metoder) og avedelser, me et patetkrav må ku agå e ekelt af disse typer. Der må dog gere være flere patetkrav i samme asøgig også af hver si type, forudsat at de agår de samme ide. Kravee skal så ummereres i rækkefølge. Ofte medtages i det første patetkrav ku de geerelle pricipper, der er ødvedige for, at opfidelse ka fugere som forklaret i beskrivelse. I Geerelle bestemmelser Beskrivelse, krav, tegig og sammedrag skal være i format A4 (29,7x21 cm) på hvidt papir. Tekste skal være skrevet med maskiskrift med 1 1/2 lijeafstad, og alle bilagee skal være så tydelige, at de ka avedes ved offsettrykig. Hver 5. lije i beskrivelse og krav skal forsyes med lijeummer, ligesom hver side skal ummereres. Edvidere skal beskrivelse forsyes med e forside (ude sideummer) med dato, asøgeres av og adresse samt opfidelses beævelse. 4

7 EKSEMPEL På dee og de følgede sider vises et eksempel på, hvorledes de uummererede forside samt beskrivelse, krav, sammedrag og tegig til e asøgig skal udfærdiges. De trykte bemærkiger i margie skal ikke medtages. De er ku agivet her for at lette oversigte over, hvorledes beskrivelse, krav og sammedrag skal udformes. Dato for asøgiges idleverig Asøgeres av og adresse Spædeorga til fastspædig af e tad på e fjedertadsharves bærestag. 5

8 Opfidelse agår (svarer til krav 1's idledig) Tekikkes stadpukt 2,5-4 cm Det særlige, der opås i forhold til tekikkes stadpukt: De midler, der avedes for at opfidelses specielle virkig ka opås (svarer til krav 1's kedetegede del): Spædeorgaets virkemåde: EKSEMPEL Opfidelse agår et spædeorga til fastspædig af e tad på e fjedertadsharves bærestag. Spædeorgaet er af de art, der består af et spædestykke, som er bukket i e vikel, der i det væsetlige er ret. Spædestykkets ee gre har et hul til at optage harvetade, år spædeorgaet er i brug. Dets ade gre har et hul for e spædebolt, som uder spædeorgaets brug tillige går geem et hul i harvetade, og dee ade gre af spædestykket har desude i ærhede af vikelbukige e svag, elastisk deformerbar idbukig, som veder id mod bærestage. Ved de kedte spædeorgaer af dee art har der som spædebolt været avedt kovetioelle maskibolte, idet det dog fra dask patet r er kedt at avede e spædebolt, hvorpå der er udformet e ekscetrisk del, der tjeer til at fastklemme spædestykket ved passede drejig af bolte i hullet i spædestykkets ade gre. Pricipielt ka der ved de fra dask patet r kedte kostruktio således opås e firesidet fastspædig af bærestage. Det kræver imidlertid e forholdsvis omstædelig tilspædig af bolte, idet der ved avedelse af to skrueøgler må tilvejebriges dels e sædvalig tilspædig af bolte, dels e efterspædig heraf for at sikre e korrekt drejestillig af de ekscetriske del af bolte. Når det tages i betragtig, at e fjedertadsharve har et stort atal tæder, der forholdsvis hyppigt skal efterspædes i brug, er de relativt komplicerede tilspædig e klar ulempe ved de kedte spædestykker. Ved opfidelse tilvejebriges et spædeorga af de idledigsvis ævte art, me som ka tilspædes ved hjælp af blot é skrueøgle. Samtidig sikres e firesidet fastspædig af bærestage, år blot bolte er spædt tilstrækkeligt ved hjælp af skrueøgle. Dette opås ifølge opfidelse ved et spædeorga af de idledigsvis ævte art og kedeteget ved, at spædebolte har et kileformet hoved, hvis akse daer e vikel med selve boltes akse. Det kileformede hoved vil uder tilspædige sidde udrejeligt fast i det hul, som er udformet i spædestykkets ade gre, og de skrå placerig af kilehovedet vil automatisk trække bærestages sideflade i alæg mod bolteskaftet samtidig med, at spædestykkets ade gre 2-4 cm 2-3 cm cm

9 EKSEMPEL presses ed mod bærestages øvre flade. Der opås således e firesidet fastklemig, år blot bolteforbidelses møtrik tilspædes med e passede kraft. Omtale af krav 2: Omtale af krav 3: I e særlig udførelsesform for spædeorgaet ifølge opfidelse er de frie ede af spædestykkets ade gre bukket idad mod harvetade i e såda vikel, at kate af dee ede ikke går mod harvetade i de fuldt spædte tilstad. Herved opås et bedre alæg mellem spædeboltes kileformede hoved og hullets væg, selvom hullet på simpel måde er udført som et glathul. I e ade udførelsesform ka spædestykkets boltehul og boltehovedets tværsit i det væsetlige være rektagulære, fortrisvis kvadratiske. Herved opås et bedre alæg mellem spædebolte og bærestages kat, idet dette alæg sker i hele spædeboltes bredde. Figurfortegelse: 20 Opfidelse forklares ærmere i det følgede uder hevisig til tegige, hvor fig. 1 viser et spædeorga ifølge opfidelse med moteret harvetad, me ikke tilspædt, og Detaljeret forklarig af, hvad der vises på tegige: fig. 2 det samme, me i tilspædt tilstad. I fig. 1 og 2 ses et sit geem e bærestag 1, som ved harver også beæves bulle. Til dee fastgøres e harvetad 2 ved hjælp af et spædestykke 3 beståede af to i det væsetlige vikelret på hiade ståede gree 4 og 5. De ee gre 4 har et hul 6, hvorigeem harvetade 2 strækker sig. De ade gre har også et hul 7, der i de viste udførelsesform er abragt ved e mod bærestage 2 gåede bukig 8 af gree 5. Geem hullet 7 går e spædebolt 9, som også går geem et hul i harvetade 2 og som ved hjælp af e møtrik 10 ka spædes, idet boltes hoved 11 er kileformet med et største tværsit større e diametere i hullet 7. Akse for det kileformede boltehoved 11 daer e vikel med selve boltes akse. Bukige 8 og hullet 7 er fortrisvis således afpasset i forhold til hiade, at spædebolte 9 i tilspædt tilstad med sit kileformede hoved 11 ligger a mod hullets væg i hele dettes udstrækig. Hullet 7 er edvidere placeret således, at ved tilspædig af bolte 9 går dee med et stadigt stigede tryk mod de øvre kat af bærestage 1, hvis ade kat går mod spædestykkets gre 4. Herved opås e sikker fastklemig af spædestykket 3 i bærestages højderetig. Bukige 8 7

10 EKSEMPEL er udført på e såda måde, at edekate af spædestykkets gre 5 i de tilspædte tilstad er i e vis afstad a fra harvetade Fastklemig af bærestage opås ved, at dee ved tilspædig klemmes mellem harvetade 2 og spædestykkets gre 5. For yderligere at uderstøtte dee fastklemig har spædestykkets ade gre 5 ær vikelbukige e mod bærestage 1 gåede idbukig 12. Herved får ma e effektiv fastklemig om de del af bærestage 1, der geem harvetade 2 får de største påvirkig samtidig med, at de øvre del af dee gre 5 ved tilspædige kommer til at ligge a mod bærestage 1, således at mulighede for slør i oge retig praktisk taget er elimieret. 8

11 EKSEMPEL P a t e t k r a v De kedte tekik: De ye midler, der avedes iflg. opfidelse Udførelsesformer for opfidelse: Spædeorga til fastspædig af e tad (2) på e fjedertadsharves bærestag (1), og af de art, der består af et i det væsetlige i e ret vikel bukket spædestykke (3), hvis ee gre (4) har et hul til uder spædeorgaets brug at optage harvetade (2), og hvis ade gre (5) har et hul for e spædebolt (9), som tillige går geem et hul i harvetade (2), og i hvilke ade gre (5) der i ærhede af vikelbukige er udformet e svag, mod bærestage (1) gåede elastisk deformerbar idbukig (12), k e d e t e g e t ved, at spædebolte (9) har et kileformet hoved (11), hvis akse daer e vikel med selve boltes akse. 2. Spædeorga ifølge krav 1, k e d e t e g e t ved, at spædestykkets (3) ade gre (5) i si frie ede (7) er bukket idad mod harvetade i e såda vikel, at kate af dee ede ikke går mod harvetade i de fuldt tilspædte tilstad Spædeorga ifølge krav 1 eller 2, k e d e t e g- e t ved, at spædeorgaets boltehul (8) og boltehovedets (11) tværsit er i det væsetlige rektagulære, fortrisvis kvadratiske. 9

12 EKSEMPEL 10

13 EKSEMPEL S a m m e d r a g Spædeorga til fastspædig af e tad på e fjedertadsharves bærestag. Et spædeorga til fastspædig af e tad på e fjedertadsharves bærestag (1) består af et vikelbukket spædestykke (3), hvis ee gre (4) har et hul til optagelse af harvetade (2). Spædestykkets ade gre (5) har et hul (8) til e spædebolt (9). Spædebolte (9) går uder spædeorgaets brug tillige geem et hul i harvetade (2). Gree (5) har i ærhede af vikelbukige e svag, elastisk deformerbar idbukig (12), som uder bruge ligger a mod bærestage (1). Spædebolte (9) har et kileformet hoved (11), hvis akse daer e vikel med selve boltes akse. Det kileformede hoved (11) vil sidde udrejeligt fast i hullet (8) i spædestykkets gre (5). På grud af kilehovedets (11) skrå placerig vil bærestages (1) sideflade automatisk trækkes he til alæg mod bolteskaftet, år bolte (9) tilspædes, og da spædestykkets gre (5) samtidig presses ed mod bærestages (1) øvre flade, opås e firesiddet fastklemig ved simpel tilspædig af boltes møtrik (10). 11

14 Hvorda behadles asøgige? Når Deres patetasøgig er idleveret/ idsedt, kotrolleres de først for formelle magler. Det udersøges i dee forbidelse, om asøgigsgebyret, samt evetuelt tillægsgebyr for hvert patetkrav ud over 10, er betalt og om asøgige ideholder beskrivelse, krav og sammedrag på dask. Det er dog muligt at få Deres asøgig yhedsudersøgt og pateterbarhedsvurderet på basis af e orsk, svesk eller egelsksproget asøgig. Bliver asøgigsgebyret, der omfatter såvel grudgebyr som tillægsgebyr for hvert patetkrav ud over 10, ikke betalt ved idleverig af asøgige gives 1 måeds frist til at betale dette. Står De ikke selv som opfider, kotrolleres det ligeledes, om opfidere har overdraget Dem rette til at søge patet (overdragelseserklærig). Såfremt der kostateres magler i forbidelse med formalitetsbehadlige, får De meddelelse herom med amodig om at brige forholdee i orde. Meddelelse kommer så hurtigt som muligt ormalt 1-2 måeder efter idleverige. Først år alle formelle tig er i orde, går sage til videre behadlig hos e af Patetog Varemærkestyrelses tekiske specialister. Tekisk sagsbehadlig Ved de tekiske sagsbehadlig udersøges det, om opfidelse opfylder de forskellige betigelser for at kue pateteres. Fx udersøges det, om opfidelse er y og om de adskiller sig væsetligt fra kedt tekik. Ligeledes vurderes det, om patetkravet/kravee karakteriserer opfidelse klart ok og om beskrivelse er tydelig. Herefter modtager De et brev fra de tekiske sagsbehadler, der fortæller, om asøgige ka godkedes. Dette sker ormalt 6-10 måeder efter at asøgige er idleveret. Sædvaligvis vil brevet ideholde e liste over ødvedige rettelser og evetuelle tydeliggørelser, me det ka også være, at sagsbehadlere meer, at opfidelse ikke ka pateteres måske fordi de er kedt. De skal dog i dee forbidelse være opmærksom på, at der er tale om e foreløbig vurderig og altså ikke om e edelig afgørelse. Øsker De sage viderebehadlet i Patet- og Varemærkestyrelse, må De uder alle omstædigheder svare på brevet fx med Deres argumeter mod sagsbehadleres syspukter eller ved at foretage de krævede rettelser. De ka også bede om at få et møde med sagsbehadlere. På dee måde ka der ske e brevvekslig flere gage mellem asøger og sagsbehadler, me ormalt vil asøgige være edelig afgjort 3 år fra idleverige dvs. godkedt eller afslået. Som det fremgår af oveståede må De altså gere ædre i asøgige uder behadlige fx formulere beskrivelse og krav med adre ord eller på e ade måde. Det er imidlertid ikke tilladt at idføje ye detaljer eller videreudvikliger af opfidelse. Det, der søges patet på, skal fremgå af asøgige allerede ved idleverige. 12

15 Sammedraget ka dog ikke ædres uder de tekiske sagsbehadlig. Udstedelse af patet Godkedes asøgige af sagbehadlere, får De besked om, at patetet meddeles. Det betyder, at et patetskrift skal trykkes og offetliggøres, således at adre får mulighed for at gøre idsigelse mod patetet. Omkostigere i forbidelse med patetmeddelelse betales af asøgere. Dette såkaldte publicerigsgebyr skal bl.a. bruges til dækig af omkostigere til trykig. De gældede publicerigsgebyrer oplyses ved hevedelse til Patet- og Varemærkestyrelse. Det samme gælder de årsgebyrer, der skal betales for såvel patetasøgiger som for pateter, for at disse opretholdes. Gebyret for asøgiger skal betales, uaset om asøgige fører til patet eller ej. Gebyrere forfalder til betalig e gag om året i de måed, asøgige blev idleveret. Sidste rettidige idbetaligsdag er de sidste i måede. Alle gebyrer betales forud, me gebyret for de første to år skal dog ikke betales før samtidig med gebyret for tredje år, dvs. efter ca. to år. Der er mulighed for at søge om udsættelse med betalig af årsgebyrer, hvis betalige vil give Dem betydelige vaskeligheder. Det er dog e forudsætig, at De selv er opfidere. 13

16 Patetbeskyttelse i flere lade Patet i udladet Et patet udstedt i Damark giver ku beskyttelse her i ladet, ligesom et udeladsk patet ikke giver oge beskyttelse herhjemme. Patet i udladet udstedes ku som et separat patet for de ekelte lade. Da udgiftere hertil imidlertid er ret betydelige, bør ma ormalt starte med at idlevere e asøgig om dask patet. Godkedes de daske asøgig, er der gode chacer for, at e tilsvarede asøgig i adre lade også ka godkedes. Hvis De vil udgå risikoe for, at e ade kommer Dem i forkøbet i udladet, skal de udeladske asøgiger idleveres, ide der er gået et år fra idleverige af de daske asøgig. Derved opås ret til at kræve prioritet fra de daske asøgig, dvs. at Deres udeladske asøgiger, hvad agår yhed og opfidelseshøjde, bliver betragtet som idleveret samtidig med de daske. Først 30 hhv. 31 måeder efter idleverige, behøver De at tage stillig til, om De øsker patet i de agive lade. På dette tidspukt kedes resultatet af yhedsudersøgelse, og der er udarbejdet e eksamierigsrapport, hvorvidt de iteratioale asøgig agår e pateterbar opfidelse Hvis De øsker opfidelse beskyttet i ogle af ladee, skal der idsedes e asøgig i hvert af disse lade, hvor sage så færdigbehadles idividuelt. Fordele ved e PCT-asøgig er, at De opår e fristforlægelse med hesy til det tidspukt, hvor De skal tage stillig til, om opfidelse skal patetbeskyttes i udladet. Herved udskydes også betalige af e række omkostiger. Er de iteratioale asøgig baseret på e dask asøgig, skal de for at opå prioritet idleveres ide prioritetsårets udløb. Øsker De at søge patet i udladet, ka De idlevere e asøgig i hvert af de lade, som øskes dækket. De ka dog også i mage tilfælde med fordel beytte følgede ordiger om iteratioalt patetsamarbejde: EPK (De Europæiske Patetkovetio) De ka også vælge at idlevere e europæisk patetasøgig. PCT (Patetsamarbejdstraktate) De ka idlevere e såkaldt iteratioal patetasøgig og samtidig oplyse, hvilke af de i alt ca. 120 tilsluttede lade (æste alle europæiske lade, USA, Japa m.fl.), De forveter at søge patet i. Herefter foretager de sveske eller de Europæiske Patetmydighed e udersøgelse af, om opfidelse er y. De europæiske patetasøgig ka ete idleveres direkte til de Europæiske Patetmydighed eller til Patet- og Varemærkestyrelse, som videreseder asøgige til de Europæiske Patetmydighed. Samtidig med idleverige skal De oplyse, hvilke af de i tilsluttede lade, De øsker at søge patet i. For at opå prioritet fra e dask asøgig, skal de europæiske asøgig idleveres ide prioritetsårets udløb. 14

17 tilsluttede lade, De øsker at søge patet i. For at opå prioritet fra e dask asøgig, skal de europæiske asøgig idleveres ide prioritetsårets udløb. Øsker De at patetbeskytte Deres opfidelse i flere europæiske lade, vil De i øvrigt også have økoomiske fordele ved at avede dee ordig. De Europæiske Patetmydighed udersøger, om opfidelse er y og behadler asøgige færdig for alle ladee, således at der kommer eslydede pateter i dem alle. I de fleste lade, heruder Damark, skal det udsedte europæiske patet oversættes til ladets sprog, før det får gyldighed som atioalt patet. Yderligere iformatio Står De for at skulle søge om patet i udladet, vil De fide uddybede iformatio i brochure»e verde af pateter«. Brochure og blaketter til PCT- og EPK-asøgiger fås ved hevedelse til Patet- og Varemærkestyrelse på tlf

18 Biblioteks-liste Udersøgelse i daske pateter, Dask Patettidede og i e vis udstrækig patetdokumeter fra de europæiske patetorgaisatio ka foretages på følgede biblioteker: Odese Tekiske Bibliotek har daske pateter emeopdelt har Dask Patettidede har fuldtekstdokumeter fra De Europæiske Patetorgaisatio (EPO) har mulighed for emesøgig i de eksisterede ~ patetdokumeter fra EPO Århus Tekiske Bibliotek har Dask Patettidede har daske pateter på CD-ROM fra 1990 og fremad har mulighed for emesøgig i de eksisterede ~ EPOdokumeter Esbjerg Tekiske Bibliotek har Dask Patettidede har mulighed for emesøgig i de eksisterede ~ EPOdokumeter Følgede biblioteker har Dask Patettidede: Damarks Tekiske Videceter og Bibliotek, Lygby Biblioteket for Vejle by og Amt Roskilde Bibliotek, Roskilde Søderborg Tekiske Bibliotek Viborg Cetralbibliotek Det Nordjyske Ladsbibliotek, Aalborg Føroya Amts Bokasav, Thorshav 16

19 Til otater:

20 Helgeshøj Allé Taastrup Tlf Fax E-post Patet- og Varemærkestyrelses læsesal er åbe: Madag - osdag + fredag kl Torsdag kl Layout Lis Skou/PR-sep04