Studieguide for Kommunikation og formidling J4a og Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed J4b

Transkript

1 Studieguide for Kommunikation og formidling J4a og Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed J4b Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab det jordemodervidenskabelige spor (med forbehold for ændringer) Opdateret den 25. april

2 Indhold Kommunikation og formidling... 4 De studerendes forudsætninger... 4 Placering i spor... 4 Modulbeskrivelse... 4 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 5 Omfang... 5 Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed... 6 De studerendes forudsætninger... 6 Placering i spor... 6 Modulbeskrivelse... 6 Læringsudbytte for modulet... 6 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 7 Omfang... 7 Modulopbygning... 8 Lektionsplan... 8 Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge

3 Uge Prøveform og bedømmelse Evaluering af modulet Modulansvarlig Studiesekretær Studieleder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Undervisere

4 Kommunikation og formidling De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab. Placering i spor Det Jordemodervidenskabelige spor. Modulbeskrivelse Kommunikation og Formidling Indhold Faget omhandler kommunikation og formidling i arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling indenfor reproduktiv sundhed. Der arbejdes med kommunikation og formidling i et brugerperspektiv såvel som på et inter-, tværfagligt og tværsektorielt niveau samt i relation til interesseorganisationer. I undervisningen inddrages teorier og metoder der kan anvendes til at optimere kommunikation og formidling i et sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende perspektiv. Endvidere vil der være fokus på de studerendes mundtlige formidling i akademiske og andre faglige sammenhænge. Kompetencemål: Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende: Have viden om og kunne forholde sig kritisk til teorier om kommunikation og formidling på gruppeniveau: Sundhedskampagner, IT-platforme samt skriftlige vejledninger og informationer mm. Have viden om og kunne forholde sig kritisk til teorier og metoder om kommunikation og formidling inter-, tværfagligt og tværsektorielt samt i relation til interesseorganisationer Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Analysere og evaluere kommunikative processer Identificere områder indenfor reproduktiv sundhed med behov for særlige kommunikative og formidlingsmæssige indsatser Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udvikle kommunikations- og formidlingstiltag på både individ- og gruppeniveau samt inter- og tværfagligt (samfundsniveau) Indgå i udvikling af tværsektorielle kommunikations- og formidlingstiltag og tiltag i relation til interesseorganisationer. 4

5 Undervisnings- og læringsaktiviteter På modulet benyttes forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter i forhold til at understøtte den studerende i at opnå modulets overordnede læringsudbyttemål. Via forelæsninger og dialogbaseret undervisning, hvor kritisk tænkning og diskussion vil blive anvendt til at udvikle refleksion og argumenter for en given praksis, formidles og relateres centrale dele af modulets temaer, som studerende efterfølgende arbejder videre med og fordyber sig i yderligere ved selvstudie, diskussion i studiegrupper og på holdet. Undervisningen vil være en involverende undervisning med action-learning processer, hvor forelæsningernes indhold perspektiveres og operationaliseres, så de studerende forstår dens relevans i forhold deres erfaringer og faglige tilhørsforhold. Der vil blive anvendt formidlingsøvelser hvor studerende arbejder med deres færdigheder i argumentation og diskussion af teorier, begreber og vidensformer med udgangspunkt i modulets temaer og de studerendes eget arbejde. Omfang Timemæssigt skøn over modul ECTS point 5 Konfrontationstimer Fordybelse opgaver Afsluttende eksamen I alt 30 timer 48 timer 19 timer 40 timer 137 timer 53 5

6 Velfærdsteknologi og reproduktiv sundhed De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab. Placering i spor Det Jordemodervidenskabelige spor. Modulbeskrivelse Indhold Velfærdsteknologi og innovation er centrale parametre i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenets ydelser generelt og i forhold til kvalitetsudvikling af specifikke kliniske praksisområder. I faget indgår teoretiske perspektiver, begreber og processer, der kan anvendes til at beskrive, kritisk analysere og vurdere brugen af velfærdsteknologi og innovative løsninger indenfor det reproduktive felt. Fokus vil være rettet mod de faktorer, muligheder og problemstillinger, der har betydning for valg og implementering af velfærdsteknologi på såvel et brugerorienteret, et sundhedsfagligt/professionsfagligt som et organisatorisk niveau. Læringsudbytte for modulet Kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende: Have viden om, forståelse for og kan forholde sig kritisk til begreber og forskellige teoretiske perspektiver i forhold til velfærdsteknologi og innovation Have viden om, forståelse for og kan forholde sig kritisk til innovationsprocesser og metoder Have viden om og kunne identificere aktuelle velfærdsteknologiske muligheder og tiltag, herunder brug af sundheds-ikt, telemedicin, digitalisering, klinisk evidens og evalueringsmetoder Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra et brugerperspektiv, herunder kommunikation og vidensformidling, brugerdreven innovation, brugerforudsætninger samt juridiske og etiske forhold Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra sundhedspraksis/jordemoderpraksis perspektiv, herunder nye kompetencekrav i forhold til information og formidling og den professionelle relation Have viden om og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over velfærdsteknologi set ud fra et organisatorisk perspektiv, herunder muligheder og barrierer for implementering af velfærdsteknologi, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Mestre teorier, metoder og begreber til at analysere og vurdere brugen af velfærdsteknologi og innovative løsninger indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed Vurdere og diskutere implikationer af velfærdsteknologiske løsninger, set ud fra et brugerorienteret, praksisorienteret og organisatorisk niveau 6

7 Vurdere og diskutere behov for indførelse af nye velfærdsteknologiske tiltag indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Selvstændigt igangsætte og gennemføre mono-, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i forhold til at udvikle, implementere og evaluere velfærdsteknologi indenfor svangreomsorgen og i forhold til reproduktiv sundhed Undervisnings- og læringsaktiviteter På modulet benyttes forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter i forhold til at understøtte den studerende i at opnå modulets overordnede læringsudbyttemål. Via forelæsninger og dialogbaseret undervisning, hvor kritisk tænkning og diskussion vil blive anvendt til at udvikle refleksion og argumenter for en given praksis, formidles og relateres centrale dele af modulets temaer, som studerende efterfølgende arbejder videre med og fordyber sig i yderligere ved selvstudie, diskussion i studiegrupper og på holdet. Undervisningen vil være en involverende undervisning med action-learning processer, hvor forelæsningernes indhold perspektiveres og operationaliseres, så de studerende forstår dens relevans i forhold deres erfaringer og faglige tilhørsforhold. Der vil blive anvendt formidlingsøvelser hvor studerende arbejder med deres færdigheder i argumentation og diskussion af teorier, begreber og vidensformer med udgangspunkt i modulets temaer og de studerendes eget arbejde. Omfang Timemæssigt skøn over modul ECTS point 5 Konfrontationstimer Fordybelse/opgaver Afsluttende eksamen 30 timer 54 timer 14 timer 40 timer I alt 138 timer 7

8 Modulopbygning Lektionsplan Uge 15 Mandag den Lokale: Odense WP19, Kl Emne: Introduktion til modulerne og områderne sundhedsteknologi samt kommunikation og formidling At de studerende introduceres til og får en forståelse for modulerne. At de studerende introduceres til det sundhedsteknologiske område samt kommunikation og formidling Emne: Mundtlig præsentationsteknik At give de studerende kendskab til værktøjer i præsentationsteknik At øge bevidsthed om krop, stemme og egen fremtoning v mundtlige præsentation Underviser: Anette Werner Opdateres Uge 16 Torsdag den Lokale: Odense WP JEE Kl Emne: Teoretiske tilgange til sundhedsteknologi Teknologibegreber, historisk og filosofisk At den studerende opnår kendskab til teoretiske tilgange til at forstå og diskutere teknologi i sundhedspraksis. Underviser: Finn Olesen Lotte Huniche & Finn Olesen. (red): Teknologi i sundhedspraksis: Introduktionen og kap. 1, 4, 9 og 14 8

9 Kap 3 og 4 Introduktion til STS: Science, Technology, Society. Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen og Finn Olesen (red) (Blackboard). Supplerende: Jeannette Pols: Care at a distance: On the Closeness of Techonology. Uge 17 Mandag den Lokale: Odense WP 15, Kursussal Kl Emne: Sundhedsteknologi i fremtidens sundhedsvæsen At den studerende introduceres til konkrete teknologier og kan diskutere teknologi i forhold til sundhedspraksis. Underviser: Dorthe Boe Danbjørg og Anette Werner Lotte Huniche & Finn Olesen. (red): Teknologi i sundhedspraksis: Introduktionen og kap. 1, 4, 9 og 14 Sundhedsteknologi. Jane Clemensen og Dorthe Boe Danbjørg. I Fag. Grundbog i Sygepleje. Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red). Munksgaard Supplerende: Jeannette Pols: Care at a distance: On the Closeness of Techonology. Kap 3 og 4 Introduktion til STS: Science, Technology, Society. Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen og Finn Olesen (red) (Blackboard). Kl :00 Lokale: Odense WP 15, Kursussal Emne: Sundhedsteknologi og graviditet, fødsel og barsel At den studerende opnår mundtlige præsentationsfærdigheder At den studerende introduceres til og reflekterer over sundhedsteknologiens udfordringer og muligheder inden for graviditet, fødsel og barsel Underviser: Anette Werner 9

10 Opdateres Uge 17 Torsdag den Lokale: Odense WP JEE Kl Emne: Brugerdreven innovation, litteratursøgning og videnskabelige metoder At den studerende opnår forståelse for og kendskab til metoder til dataindsamling. Underviser: Mette Rothmann Qualitative Methods for Health research. Judith Green and Nicki Thorogood SAGA Kap 4 s & 87-90; Kap 6 s & Etnography in Participatory Design. Kapitel 5. Side I Routledge International Handbook of Participatory Design. Jesper Simonsen & Toni Robertson (red) Brugerdreven innovation Metodekort. Alexandreinstituttet Den kvalitative værktøjskasse på Blackboard Supplerende Danbjørg DB, Wagner L, Clemensen J. Do families after early postnatal discharge need new ways to communicate with the hospital? A feasibilility study. Midwifery Jun;30(6): Lokale: kl : WP JEE / kl : St. aud, WP15. Kl Emne: Sundhedsteknologi og graviditet, fødsel og barsel At den studerende opnår mundtlige præsentationsfærdigheder At den studerende introduceres til og reflekterer over sundhedsteknologiens udfordringer og muligheder inden for graviditet, fødsel og barsel Underviser: Anette Werner Emne: Introduktion til eksamen, gruppedannelse og delopgave At de studerende introduceres til eksamensprojektet 10

11 At de studerende introduceres eksamensprojektets arbejdsform og at gruppedannelses proces initieres Undervisere: Anette Werner Uge 18 Mandag den Lokale: Odense WP 25, Kl Emne: Diskursanalyse Et grundpræmis i diskursanalysen er, at fænomener får mening gennem sproglige handlinger. Sproget former vores forståelser af virkeligheden. Det samme fænomen kan beskrives forskelligt og beskrivelser vil derfor ofte divergere og måske direkte være i konflikt med hinanden. Det sprog, der bruges til at beskrive et givent fænomen som for eksempel fedme ( adipøs, tyk, fed, overvægtig ) kan være bestemmende for, hvordan fedme forstås og opleves i en given historisk og kulturel sammenhæng. Samtidig bliver fænomener sat ind i en meningsgivende sammenhæng i kraft af sproget. Et eksempel kunne være, hvordan årsagen til en diagnose bliver forklaret som baseret på en forkert livsstil, som dårlige gener, som Guds vilje, skæbne eller ren og skær bad luck. At indføre de studerende i diskursanalyse som teori og metode At give de studerende mulighed for at arbejde med diskursanalytiske værktøjer At introducere delopgave : Karen Hvidtfeldt og Charlotte Krolykke: Sundt, Sundere og Helt Sygt. Kulturanalytiske Tilgange, Samfundslitteratur 2016 Supplerende: Dijck, J.v. (2005). The transparent body: A cultural anaysis of medical imaging. Seattle: University of Washington Press. Kroløkke C H, Biotourist Performances: Doing Parenting during the Ultrasound; Text and Performance Quarterly, 2011, Volume 31, Issue 1, p Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis, kap.7 Visualiseringsteknologier Uge 18 Torsdag den Lokale: Odense WP 25, Kl Emne: Diskursanalyse fortsat. Visualiseringsteknologier i konkrete praksisser I dag spiller teknologiske hjælpemidler og procedurer en omfattende rolle under graviditeten og i fødslen. I denne del af kurset kaster vi blikket på sundhedsteknologiske interventioner, deres historie og aktuelle status. Relevante humanistiske og kulturteoretiske positioner og forståelsesrammer bliver introduceret med henblik på at argumentere for, at kulturanalysen kan bidrage til en nuanceret forståelse af, hvad sundhedsteknologi betyder både i konkrete graviditetspraksisser såvel som i udviklingen af sundhedsrelaterede kampagner. 11

12 At indføre de studerende i teoretiske tilgange til visualiseringsteknologier At diskutere formidling af visualiseringsteknologier i praksis : Karen Hvidtfeldt og Charlotte Krolykke: Sundt, Sundere og Helt Sygt. Kulturanalytiske Tilgange, Samfundslitteratur 2016 Supplerende: Dijck, J.v. (2005). The transparent body: A cultural anaysis of medical imaging. Seattle: University of Washington Press. Kroløkke C H, Biotourist Performances: Doing Parenting during the Ultrasound; Text and Performance Quarterly, 2011, Volume 31, Issue 1, p Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis, kap.7 Visualiseringsteknologier Underviser: Charlotte Kroløkke Uge 19 Mandag den Lokale: Odense WP 25, Kl Kl: Emne: Studievejledning Underviser: Dorte Hvidtjørn Kl Emne: Kommunikation og formidling som magtmiddel og helbredelse Mål At introducere de studerende til hvordan man med kommunikation kan flytte fokus At introducere de studerende til begreber som placebo, nocebo, visualisering, hypnose og Comfort talk At de studerende opnår en bevidsthed om hvordan vi via suggestioner og diskurser i vores kommunikation og formidling af viden kan skabe forventninger og effekter i behandling At introducere de studerende til metaforanalyse i en klinisk praksis At diskutere med de studerende, hvordan metaforer skaber bestemte virkeligheder og magtrelationer i den kliniske praksis : Comfort talk: (Orienter jer på hjemmesiden) 12

13 Chavarria V et al: The Placebo and Nocebo Phenomena: Their Clinical Management and Impact on Treatment Outcomes Feb 22. pii: S (17) doi: /j.clinthera [Epub ahead of print] Cyna AM & Lang EV: How words can hurt, chap 3, p30-37 in Handbook of Communication in anaesthesia and critical care, red Cyna et al (Blackboard) Vase L, Placebo - hvad er det, og hvordan virker det: Hauser W et al, Nocebo phenomena in medicine: their relevance in everyday clinical practice. Dtsch Arztebl Int Jun;109(26): doi: /arztebl Epub 2012 Jun 29. Barker, K.K. (1998). A Ship Upon a Stormy Sea: The Medicalization of Pregnancy. Social Science & Medicine. Vol. 47(8): Becker, G. (1994). Metaphors in Disrupted Lives: Infertility and Cultural Constructions of Continuity. Medical Anthropology Quarterly, New Series Vol. 8 (4): Kroløkke, C. (2010). On a Trip to the Womb: Biotourist Metaphors in Fetal Ultrasound Imaging. Women s Studies in Communication. Vol. 22: Martin, E. (1988). Medical metaphors of women s bodies: Menstruation and menopause. International Journal of Health Services. Vol. 18(2): Undervisere: Anette Werner og Charlotte Krolykke Uge 19 Torsdag den Lokale: Odense WP 25, Kl Emne: Skriv gode tekster I Ud fra et kendskab til centrale grammatiske og betydningsmæssige mekanismer i det danske sprog skal den studerende kunne udarbejde en række typer af dansksprogede tekster, både til traditionelle printmedier (fx pamflet) og til moderne digitale meder (fx og web), som kan indgå i en jordemoders kommunikation. Delopgave introduceres. Indhold: De to lektioner former sig som et generelt kursus i tekstforfatning, som er brugbart ifm. alle typer af tekst; fokus er på de primært sproglige virkemidler, som vi konstruerer en tekst ud fra, mens visuelle virkemidler inddrages perspektivisk. Det drejer sig om områder som dynamik, personlig involvering, 13

14 sammenhæng, overbevisningskraft og tilgængelighed. Derudover vil forskellige mere teksttypespecifikke kendetegn sættes i spil, så den studerende bliver klar over forskellen på at skrive til print (fx pjece) og net (fx webside), samt kravene til formidling af faglige sammenhænge til menigmand. Slutteligt inddrages kontekstuelle faktorer, altså faktorer omkring teksten, som er gode at medtænke. Underviser: Thomas Hestbæk Andersen, lektor & ph.d., thandersen@sdu.dk : - Andersen, Thomas Hestbæk (2007a): Sæt ord på. Odense: Syddansk Universitetsforlag; kapitel 3-7. Supplerende: - Andersen, Thomas Hestbæk (2007b): Hvor dynamisk er dit sprog? Om socialsemiotisk forståelse af sproglig dynamik. I: RASK, april 2007, s Lægges på Blackboard. - Andersen, Thomas Hestbæk og Flemming Smedegaard (2012): Diamanten. En model til kommunikationsplanlægning. København: Samfundslitteratur. - Elbow, Peter (1998): Writing with power. Oxford: Oxford University Press. Lægges på Blackboard (uddrag). - Karlsson, Anna-Malin (2012): Multimodaliteten och språket. I: T. H. Andersen og M. Boeriis (red.): Nordisk socialsemiotik, s Odense: Syddansk Universitetsforlag. Uge 20 Mandag den De studerende arbejder med eksamensopgave Uge 20 Torsdag den Lokale: Odense WP 19, Kl Emne: Skriv gode tekster II Ud fra et kendskab til centrale grammatiske og betydningsmæssige mekanismer i det danske sprog skal den studerende kunne udarbejde en række typer af dansksprogede tekster, både til traditionelle printmedier (fx pamflet) og til moderne digitale meder (fx og web), som kan indgå i en jordemoders kommunikation. Indhold: De to lektioner former sig som et generelt kursus i tekstforfatning, som er brugbart ifm. alle typer af tekst; fokus er på de primært sproglige virkemidler, som vi konstruerer en tekst ud fra, mens visuelle 14

15 virkemidler inddrages perspektivisk. Det drejer sig om områder som dynamik, personlig involvering, sammenhæng, overbevisningskraft og tilgængelighed. Derudover vil forskellige mere teksttypespecifikke kendetegn sættes i spil, så den studerende bliver klar over forskellen på at skrive til print (fx pjece) og net (fx webside), samt kravene til formidling af faglige sammenhænge til menigmand. Slutteligt inddrages kontekstuelle faktorer, altså faktorer omkring teksten, som er gode at medtænke. Underviser: Thomas Hestbæk Andersen : - Andersen, Thomas Hestbæk (2007a): Sæt ord på. Odense: Syddansk Universitetsforlag; kapitel 2, 9, 12 og Hvid, Mikkel (2008): Skriv! København: Ajour. Lægges på Blackboard (uddrag); s Supplerende: - Andersen, Thomas Hestbæk (2007b): Hvor dynamisk er dit sprog? Om socialsemiotisk forståelse af sproglig dynamik. I: RASK, april 2007, s Lægges på Blackboard. - Andersen, Thomas Hestbæk og Flemming Smedegaard (2012): Diamanten. En model til kommunikationsplanlægning. København: Samfundslitteratur. - Elbow, Peter (1998): Writing with power. Oxford: Oxford University Press. Lægges på Blackboard (uddrag). - Karlsson, Anna-Malin (2012): Multimodaliteten och språket. I: T. H. Andersen og M. Boeriis (red.): Nordisk socialsemiotik, s Odense: Syddansk Universitetsforlag. Uge 21 Mandag den Lokale: Odense WP 25, Kl Emne: Teknologibegreber i sundhedsfaglig praksis At de studerende introduceres til forskellige teknologibegreber og diskuterer deres anvendelighed i forståelsen af jordemoderfaglige praksis og forskning. Underviser: Jette Clausen Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis, kap. 1 Teknologiforståelse og sundhedspraksis og kap.2, Pleje og behandlingsteknologier 15

16 Jette Aaroe Clausen: RCTs and everyday practices a troubled relationship Uge 22 Mandag den Lokale: Cortex Lab, Cortex Park 26, Odense M - DK-5230 (Videnbyen ved Syddansk Universitet Campusvej med front mod Niels Bohrs Allé) Kl Emne: Idegenerering At idegenerere og evt udvikle prototype ud fra de studerendes arbejde, hvor de har afdækket en brugergruppers behov. At introducere de studerende til Cortex Lab på SDU og mulighederne for at arbejde innovativt Underviser: Jeppe Nørgaard : Alexandra Instituttets metodekatalog (BB) Mind Labs hjemmeside: Uge 22 Torsdag den Lokale: U82, Campus ( på grund af opgelsesprøver flyttes undervisning til Campusvej 55, 5230 Odense M) Kl: Emne: Studievejledning Underviser: Dorte Hvidtjørn Lokale: U82 Kl Emne: Evaluering af teknologi At den studerende forstår redskaber til at vurdere og evaluere sundhedsteknologi Underviser: Kristina Garne Holm Anbefalet Kristian Kidholm, Anne Granstrøm Ekeland, Lise Kvistgaard Jensen, Janne Rasmussen, Claus Duedal Pedersen, Alison Bowes, Signe Agnes Flottorp and Mickael Bech. A MODEL FOR ASSESSMENT OF 16

17 TELEMEDICINE APPLICATIONS: MAST. International Journal of Technology Assessment in Health Care / Volume 28 / Issue 01 / January 2012, pp Supplerende Evaluation of Implementation of Health IT. Cresswell K. Stud Health Technol Inform. 2016;222: Uge 23 Emne: Holdet arbejder hjemme med at producere den skriftlige eksamensopgave Uge 24 Emne: Holdet arbejder hjemme med at producere den skriftlige eksamensopgave Obs opgave afleveres d. 16/6. Uge 25 Uge 26 tirsdag den 20. juni 2017 Lokale WP25, KL Emne: Vidensdeling og sommerferieafslutning Mundtlig præsentation af eksamensopgaver for holdet - fælles frokost og afslutning af semesteret At præsentere eksamensopgaverne mundtligt for hinanden Spise en god og hyggelig frokost sammen - Ønske hinanden en god og tiltrængt sommerferie Underviser: Anette Werner Prøveform og bedømmelse Evt. eksamensbetingelser: For at bestå modulet skal der ud over eksamensopgaven afleveres 3 læringsopgaver: Mundtlig fremlæggelse af oplæg om Graviditet, fødsel og barsel i et velfærdsteknologisk perspektiv Skriftlig opgave i Diskursanalyse - udleveres ved undervisningen d. 1/5, sendes pr mail til underviseren senest d.4/5 Skriftlig opgave i Tekstforfatning udleveres ved undervisningen d. 11/5, sendes pr mail til underviseren senest d.17/5. 17

18 Fagets prøveform: En samlet skriftlig prøve for fagene Velfærdsteknologi og Reproduktiv Sundhed samt Kommunikation og Formidling. Den skriftlige prøve udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-4 personer. Der inddrages aspekter fra sundhedsvidenskabelige tilgange og det samfundsvidenskabelige spor, hvor dette skønnes relevant. Eksamensdato: Se eksamensplan på e-learn. Prøvens omfang: For 1-2 studerende: Maksimalt 12 normalsider (hertil kommer forside, referencer og bilag). For 3-4 studerende: Maksimalt 16 normalsider (hertil kommer forside, referencer og bilag). I gruppeopgaver skal den enkelte studerende være ansvarlig for minimum 15 % af opgaven, og dette skal tydeligt fremgå af opgaven. Vurderingskriterier: Censurform: Intern prøve Karakterform: Bestået/ikke Bestået For at opnå karakteren bestået skal den studerende demonstrere opfyldelse af de væsentlige læringsudbyttemål for de to fag. Omprøve: Revision af den skriftlige opgave Eksamenssprog: Dansk Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Evt. regler om delprøver: Ingen Evt. regler om delprøver, der skal bestås i samme termin: Ingen Evaluering af modulet Evalueringen foregår elektronisk og der vil ved modulets afslutning blive sendt en ud (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modul. Modulansvarlig Anette Werner, adjunkt ved kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense. Mobil awerner@health.sdu.dk Studiesekretær Inge Poetzsch, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf: SEJ-kandidat@health.sdu.dk Uddannelsesleder Dorte Hvidtjørn, uddannelsesleder for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, DK-5000 Odense. Mobil dhvidtjoern@health.sdu.dk 18

19 Undervisere Adjunkt Anette Werner, Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, awerner@health.sdu.dk Adjunkt Dorthe Boe Danbjørn, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital, Dorthe.boe.danbjoerg@rsyd.dk Professor Charlotte Kroløkke, Syddansk Universitet, charlottekro@litcul.sdu.dk Lektor Finn Olesen, Institut for Informations og medievidenskab, Aarhus Universitet, finno@dac.au.dk Lektor Thomas Hestbæk Andersen, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, thandersen@sdu.dk Lektor Jette Aaroe Clausen, Jordemoderuddannelsen Metropol, jecl@phmetropol.dk Interaktionsdesigner Jeppe Nørgaard, [mailto:noergaard3@gmail.com] Grundbøger Karen Hvidtfeldt og Charlotte Krolykke: Sundt, Sundere og Helt Sygt. Kulturanalytiske Tilgange, samfundslitteratur 2016 Andersen, Thomas Hestbæk (2007a): Sæt ord på. Odense: Syddansk Universitetsforlag Lotte Huniche & Finn Olesen. (red), Teknologi i sundhedspraksis 19