Session 5 Overvægt blandt børn hvordan sætter vi ind og hvad er kommunernes ansvar?

Transkript

1 Session 5 Overvægt blandt børn hvordan sætter vi ind og hvad er kommunernes ansvar? Moderator: Tine Curtis, Center for Forebyggelse i praksis

2 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er kommunens rolle i forhold til at forebygge at overvægt opstår? 2. Samarbejder kommunen nok med eksterne parter om tilbud til overvægtige børn? 3. Hvad er kommunens rolle i forhold til familier med overvægt? Oplægsholdere: Morten Grønbæk, professor og direktør, SIF, SDU Søren Ravn Jensen, direktør, Julemærkefonden Lone Grøn, seniorprojektleder, KORA Panel af politikere: Ninna Thomsen (SF), Københavns Kommune HC Østerby (A), Holstebro Kommune Mads Duedahl (V), Aalborg Kommune

3 MORTEN GRØNBÆK Forebyggelse af overvægt blandt børn Kommunens muligheder?

4 MORTEN GRØNBÆK Forebyggelse af overvægt blandt børn Kommunens muligheder?

5 Omkostninger ved overvægt Sundhedsomkostninger: Øget risiko for type 2 diabetes, ledsmerter, psykiske problemer mv, 1,1 mio. flere kontakter til egen læge og hospitalsindlæggelser mio. kr. nettoomkostninger til sundhedsvæsenet Omkostninger for den enkelte Økonomiske omkostninger i én kommune på indbyggere: 5,6 mio. kr. i medfinansiering 1,8 mio. flere fraværsdage 1,7 mio. kr. til førtidspensioner

6 Social ulighed i sundhed Daglig rygning Svær overvægt Dårligt mentalt helbred Ingen udd. Kort udd. Mellemlang udd. Lang udd. Voksne Den Nationale Sundhedsprofil 2013

7 Hvorfor fokusere på overvægt tidligt i livet? Allerede i barn- og ungdommen har overvægt og svær overvægt en række fysiologiske konsekvenser. Disse inkluderer: - forhøjet kolesterol og blodtryk - forstadier til type II diabetes - muskelskelet-problemer - nedsat fysiske deltagelse - astma - søvnforstyrrelser (og deraf mulig nedsat læring) - øget risiko for type II diabetes, hjertekarsygdom og visse kræftformer i voksenlivet

8 Hvorfor fokusere på overvægt tidligt i livet? Overvægt og svær overvægt i barndommen har ofte alvorlige sociale og psykiske konsekvenser. Disse inkluderer - mobning - social stigmatisering - social isolering - ensomhed - nedsat livskvalitet - lavt selvværd Overvægtige børn har høj risiko for at fastholde overvægten ind i det senere ungdoms- og voksenliv.

9 HVORFOR FOKUSERE PÅ OVERVÆGT TIDLIGT I LIVET?

10 Forekomst af overvægt og svær overvægt blandt indskolingsbørn fra % ,1 11,9 11,0 9,1 8,5 8,8 9,5 3,7 3,0 2,1 2,5 2,8 2,2 2, Overvægt Svær overvægt

11 Forekomst af overvægt/svær overvægt i seks- til ti månedersalderen opdelt efter fødselsvægt 15 % 10 6,7 5 2,2 3,6 0 <2.500 g g g Overvægt/svær overvægt

12 Forekomst af overvægt ved indskoling opdelt efter barnets vægtstatus ved seks til ti mdr , ,4 % Overvægtig ved 15 indskolingsundersøgels en ,4 1,9 Normalvægtig som spæd 6,5 Grænsende til at være overvægtig som spæd 9,1 Overvægtig/svært overvægtig som spæd

13 Forekomst af overvægt og svær overvægt ved indskoling opdelt efter varighed af fuld amning 20 % ,8 8, ,3 Under 4 måneder Overvægt Svær overvægt 1,9 Mindst 4 måneder

14 Faktorer af betydning for udvikling af overvægt tidligt i livet Mors vægtstatus (øget BMI før graviditet + vægtøgning under graviditet) Høj fødselsvægt Hurtig vægtøgning i spædbarnsalderen Tidlig introduktion af fast kost Mors rygning + passiv rygning i hjemmet Reduceret amning Kort søvnlængde eller forstyrret søvn Kostens kvantitet og kvalitet (øget total energi-indtag, højt proteinindtag)

15 Forebyggelse af overvægt

16 Mange aktører er i spil i tilbud til børn Strukturel forebyggelse - let tilgængelighed af fysisk aktivitet, sund mad og mental sundhed Brobygning til en ny hverdag med sundere vaner Forebyggende tilbud i kommunen til børn med overvægt Tilbud til behandlingskrævende overvægt Regioner Almen praksis Kommuner Aktører med andre tilbud Foreningsliv

17 Kortlægning af livsstilsinterventioner Formål Kortlægning af livsstilsinterventioner til svært overvægtige børn i landets 98 kommuner og 5 regioner Inkluderer kommunale, regionale tilbud, samt Julemærkehjem og private tilbud Beskrivelse af indholdet i indsatsen og effekt, hvis effektevalueret

18 Kortlægning af livsstilsinterventioner overfor overvægt blandt børn Kommunale og regionale indsatser

19 Strukturel forebyggelse - let tilgængelighed af fysisk aktivitet, sund mad og mental sundhed Brobygning til en ny hverdag med sundere vaner Forebyggende tilbud i kommunen til børn med overvægt Tilbud til behandlingskrævende overvægt Regioner Almen praksis Kommuner Aktører med andre tilbud Foreningsliv

20 Tak for opmærksomheden d

21 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Hvad er kommunens rolle i forhold til at forebygge at overvægt opstår?

22 Protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary

23 Julemærkehjemmene De første Julemærkehjem åbnede i Fjordmark, Kollund 30 pladser Kildemose, Ølsted - 24 pladser Hobro - 48 pladser Skælskør - 48 pladser Julemærkehjemmene Her bliver børn børn igen

24 Hvem hjælper vi? Børn på Julemærkehjem 7 til 14 år Målgruppe Børn med psykosociale problemer og overvægt Børnenes symptomer Ensomme og socialt isolerede Mistet troen på sig selv Lavt selvværd En hverdag med massiv mobning Overvægt Mål for opholdet Forbedring af børnenes mentale og fysiske sundhed Julemærkehjemmene Her bliver børn børn igen

25 Hvor mange hjælper vi Et ophold på Julemærkehjem varer 10 uger Julemærkehjemmene har åben 50 uger om året Det betyder at ca. 750 børn hvert år får et ophold på et Julemærkehjem Men nyt Julemærkehjem i Roskilde er på vej åbner i efteråret 2017 med plads til 48 børn Over 600 børn venter netop nu på et ophold Ventetiden er op til 14 måneder Julemærkehjemmene Her bliver børn børn igen

26 Rammen for hjælpearbejdet Faste strukturer som giver ro og forudsigelighed Sund mad, faste måltider og kostindlæring Masser af motion obligatorisk og frivillig Individuel skoleundervisning i små grupper Daglige små succesoplevelser og sejre som genopbygger selvtilliden Inkludering i fællesskabet og håndtering af konflikter Forudsætninger: familien er med hele vejen de er også på skolebænken opfølgning efter opholdet via kommunen Julemærkehjemmene Her bliver børn børn igen

27 Forløb og ophold på Julemærkehjem For-besøg Infodag Pris pr. barn er kr. Gratis for familie og kommune Netværk og relationer Modtagelse 10 ugers ophold Forældredag Weekendopgaver-besøgsdage Afslutningssamtale Opfølgningsdag Familiens bog Kommunal samarbejde og opfølgningskoordinator Telefonisk opfølgning Opfølgningstelefon Julemærkehjemmene Her bliver børn børn igen

28 Hvad sker der, når barnet kommer hjem? Resultatdokumentation Spørgeskema til barn og familie ved opholdets start og slutning samt 4, 8 og 12 måneder efter ophold Hvad viser resultatdokumentationen: 72 % af børnene havde inden start på Julemærkehjem en hverdag med mobning 12 måneder efter opholdet er dette tal faldet til 14 % 40 % siger, at de har en god tro på sig selv, når de kommer på Julemærkehjem 12 måneder efter opholdet er det steget til 73 % 12 måneder efter opholdet, fastholder 78 % af familierne de ændrede motionsvaner 12 måneder efter opholdet følger 71 % af familierne fortsat Julemærkehjemmenes kostråd 12 måneder efter opholdet har 84 % af familierne forsat fokus på portionsstørrelse Gennemsnitlig vægttab: 9,3 kg Ved opholdets start 12 måneder efter Normal vægt 1 % 28 % Overvægt 37 % 50 % Svær overvægt 62 % 22 % Julemærkehjemmene Her bliver børn børn igen

29 Hvad sker der, når barnet kommer hjem? Det kommunale samarbejde: Samarbejdsaftale med KL som gælder alle 98 kommuner kender du den? Samarbejde er nødvendig et ophold på Julemærkehjem er ikke en mirakelkur Der skal følges op overfor familien når barnet kommet hjem! Samspil mellem Julemærkehjemmenes opfølgningskoordinatorer og kommunernes tovholdere er afgørende Barnet og familien er top motiveret udnyt det! Forankret i sundhedsområdet savner evnen til at samarbejde på tværs i kommunen Socialområdet Skolen Fritidshjem/SFO Familiens bog er overdragelsesdokumentet til den kommunale kontaktperson sammen med den pædagogiske og den skolefaglige udtalelse Julemærkehjemmene Her bliver børn børn igen

30 Hvad sker der, når barnet kommer hjem? Det kommunale samarbejde: Sæt familien og barnet i centrum, anerkend dem og pas på med f.eks. håndfaste kostprincipper mød familien hvor de er! Tænk kommunale og private indsatser som supplerende frem for konkurrerende Det handler om at hjælpe barnet videre i livet også efter at det er fyldt 18 år Hvis vi lykkedes sammen - så får vi borgere som bidrager til fællesskabet frem for at få borgere som har brug for fællesskabet Julemærkehjemmene Her bliver børn børn igen

31 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Samarbejder kommunen nok med eksterne parter om tilbud til overvægtige børn?

32 33 Familieperspektiver på overvægtsepidemien Lone Grøn, Senior Projektleder, Antropolog, Ph.D. KORA og EPICENTER, AU

33 Familieudsagn om overvægtsepidemien Modvægt til en udbredt, men forsimplet forståelse af overvægt (individuel livsstil, kost og motion) Fra familier jeg har fulgt over lang tid Ph.d. feltarbejde : Fokus på patientuddannelse og vægttab fra et borger perspektiv EPICENTER, AU, feltarbejde : Fokus på social smitte. Hvad tænker familierne om hvordan overvægt smitter/spredes?

34 Social smitte og den danske hygge Så jeg tager det første rugbrød (*fløjter*), og deler jeg det bare over i to. Stegte sild på den ene og normale sild på den anden. Så har man allerede fået ét stykke rugbrød, ikk? Så sidder man så og kigger omkring bordet så, øj, vi skal lige have en tartelet!. ( ) Og så sidder man, jeg har sgu ét stykke rugbrød tilbage. Og der står noget steg derovre, jeg tager lige et halvt stykke rugbrød med steg. Så har jeg kun et halvt stykke tilbage! Alligevel så er det ligesom om at så sidder man og snakker vi skal lige havde noget sylte også, du ved. Ja, lad os få noget sylte!, ikk? Og så og så lige pludselig, gud fri mig vel, der ligger sgu nogle rejer, du! Og dér ligger også noget laks!. Og allerede der, der er du ude på altså så tipper den lidt uden at man er klar over det, ikk? Også fordi, herhjemme, vi er jo eksperter i at sidde time efter time, efter time, efter time og så er det, inhalerer man et stykke brød og så får man lidt vin og lidt snaps, så snakker man og man går ikke fra bordet, man flytter sig jo ikke, vel? Fordi så kommer ostebordet ind, ikk? Så sidder man der, og så siger man, Gud fri, jeg har sgu også lavet jeg har også lavet frugtsalat!. Hold da op, har du lavet frugtsalat? Det må vi også smage, ikk? ( ) Så føler jeg, altså det er ligesom om at den gode intention jeg havde om de der fire halve, den er jo helt slået i stykker!

35 Social smitte, slægt og familie Bente: Ja, hun sidder jo her ( ) Der er da ikke nogen af dem, der er skyld i at de er blevet overvægtige! Dét kan kun føres tilbage til mig ( ) Marie (datter): Det tror jeg ikke, da mit det gik galt, det var da jeg blev mobbet og selv gik ned Bente: Marie, hvis tingene ikke havde været der... hvis du ikke servede den brune Marie: Jamen det var mine egne penge Bente: Jamen Marie, det er jo ikke børnene. I kan da ikke drages til ansvar for jeres egen overvægt! Den ligger her. Ligesådan, jeg giver ikke min mor og far skylden for overvægten, men det er da der, jeg skal føre den tilbage til! ( ) Man kan sige, jo i dag kan Bo jo, fordi han er voksen i dag, der træffer han jo nogle egne valg. Men grundstenen til Bo s overvægt... i generne, det er helt sikkert, jeg er helt sikker på, der ligger selvfølgelig noget i generne, men det er da også det mad man har serveret for dem! Bo (søn): Jo. Men altså, min far, han er en der er tynd og mine storebrødre er det. Jeg har jo indtryk af at vi sådan lidt spiser det samme, eller de måske egentlig spiser lidt mere! Bente: Men du har dobbeltgener. Både fra din mor og fra din fars side. Gener fra din farmor Bo: Altså det, hele tankegangen, altså så er det jo så fordi at det er min mor, at jeg har fået det deraf. Men hvis jeg har været ved en af de andre søstre, så tror jeg da det er lidt det samme, og jeg havde været stor der, altså. 36

36 Forurenet omgivelse Brian: Ja, jeg tænker, som vi lige snakkede om tidligere, så tænker jeg, at det har virkelig meget at gøre med, at vi ikke naturligt arbejder så hårdt ( ) Bettina: Stress og altså det her med at vi skal presses hele tiden, der er ikke plads til fordybelse på samme måde, fordi vi skal nå tal, og vi skal nå tal, og vi skal nå Så laver vi skemaer her og skemaer der, og det gør, at den her fordybelse af venskab og fordybelse af at være i nuet, den bliver skubbet lidt til side. Der kommer også flere og flere ensomme mennesker. ( ) Heidi: Jeg synes, at den her epidemi, som man snakker om, jeg synes, der er noget om det. Jeg er nok lidt præget af, at jeg arbejder på en social- og sundhedsskole, og der er mange, der er overvægtige, og de ryger, og de kommer fra en socialt belastet baggrund. Rita (deres mor): Jeg så en udsendelse for et stykke tid siden, jeg tror, det var i Brasilien, hvor der også var kommet flere overvægtige mennesker. De sagde ligesom med én mund, at grunden det var, fordi McDonald s var kommet til landet! At den der fastfood var kommet til landet. ( ) Bettina: DR1 har kørt den der Tidsmaskinen. Den fra 83 af, den findes inde på nettet. Der kom Burger King første gang til København. Og der sidder der en mand, der er ekspert, diætist eller læge eller sådan noget. Han sidder helt åbenlyst og siger med hans pibe og hans 80 er skæg: Alle bør tage deres børn med ind og spise på Burger King, for det er så sundt, som minimum en gang om ugen! Det burde være et krav, at de kom ud til skolerne. Det blev sagt i 82 eller 83. Det var det, samfundet sagde dengang! 37

37 Forurenet omgivelse og dobbelt moralen Bo: Jeg synes det er sjovt at der... altså, jeg synes også det er lidt dobbeltmoralsk, fordi der kommer mere og mere fokus på at man ikke skal være stor. Men samtidig så går verden også hurtigere og hurtigere, så der kommer også flere og flere muligheder. Altså flere og flere fastfood-kæder og alle mulige ulækre ting fra USA, altså. Så laver de en twinkie-kage. Men sjovt nok så skal den også lige fritures. Altså, der bliver flere og flere mærkelige og usunde ting. Samtidig med at der kommer mere og mere fokus på at man ikke skal spise det. 38

38 39 Opsamling: 1. Forsimplet m individuel livsstil og energi balance modellen (input/output, kost/motion) tankegangen 2. Det systemiske niveau: Social smitte gennem den danske hygge, familie og slægt. Individet hænger sammen med andre mennesker biologisk, kulturelt og socialt. 3. Det strukturelle niveau: Forurening gennem omgivelserne. Individet og familien hænger sammen med omgivelsen. 4. Komplekse sammenhænge, men kompleks er ikke nødvendigvis det samme som kompliceret. Det handler om andre årsagssammenhænge og mekanismer.

39 40 Tusind tak for opmærksomheden! Tegning fra

40 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Hvad er kommunens rolle i forhold til familier med overvægt?

41 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Hvad har vi talt om? Prioriterer vi sunde rammer tilstrækkeligt? Hvilke tilbud skal vi ha og hvem skal vi samarbejde med? Hvor langt skal kommunen gå i forhold til usunde familier? Yderligere faglig drøftelse: Til september arrangerer Center for Forebyggelses i praksis temadage, hvor kommuner kan dele erfaringer om tilbud til børn med overvægt

42 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 TAK FOR NU PAUSE MED KAFFE OG BESØG PÅ STANDE TIL KL. 15:30

43 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Andel af skolebørn med overvægt i Danmark (procent) 9,5 Indskoling 2,4 13,9 Udskoling 3,7 undervægt normal vægt overvægt svær overvægt Kilde: Den Nationale Børnedatabasen. Link til Danmarkskort

44 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Omkostninger ved overvægt Sundhedsomkostninger: Øget risiko for type 2 diabetes, ledsmerter, psykiske problemer mv, 1,1 mio. flere kontakter til egen læge og hospitalsindlæggelser mio. kr. nettoomkostninger til sundhedsvæsenet Økonomiske omkostninger i én kommune på indbyggere: 5,6 mio. kr. i medfinansiering 1,8 mio. flere fraværsdage 1,7 mio. kr. til førtidspensioner Omkostninger for den enkelte Kilde: Forebyggelsespakken om overvægt, Sundhedsstyrelsen, 2013

45 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Overvægt en konsekvens af moderne livsstil eller individets problem?

46 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Social ulighed i sundhed Daglig rygning Svær overvægt Dårligt mentalt helbred Ingen udd. Kort udd. Mellemlang udd. Lang udd. Den Nationale Sundhedsprofil 2010

47 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Effekt af tilbud til børn med overvægt på lang sigt? Hvad sker på længere sigt Hvad er etisk rigtigt at gøre eller ikke at gøre? Kilde: Satspuljeindsatser for børn og unge med overvægt, kort og klart. SFI 2016

48 SESSION 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITISK FORUM 2017 Overvægt er komplekst og flere forebyggelses pakker er i spil Tilbud til skolebørn med moderat overvægt Kommunen tilbyder indsatser til skolebørn med moderat overvægt, der inddrager familien, og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og barnets psykosociale situation. Indsatsen kan være forankret i den kommunale sundhedspleje. Der sker en gensidig koordinering og mellem almen praksis og eventuelle andre aktører. Kilde, overvægtspakken side 22.