Kongelig Dansk Ambassade Seoul

Transkript

1 Kongelig Dansk Ambassade Seoul Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Bilag 5th Fl. Namsong Bldg , Itaewon-dong Yongsan-ku Seoul , Korea Tel +82 (2) Fax +82 (2) Telex K23497 AMBADAN Journalnummer 75 Korea april 2002 Økologi rapport Indledning Det potentiale for økologiske produkter, som blev beskrevet i forrige års rapport, er fortsat fuldt ud til stede. Markedet er stadig karakteriseret ved først og fremmest at byde på økologiske grønsager, men forarbejdede økologiske varer findes nu også i begrænset omfang. Den 1. juli 2001 trådte en ændring af økologiloven i kraft, som indebar bl.a. indførelsen af regler for økologiske animalske produkter, en bemyndigelse til at gennemføre ækvivalensvurdering af regler samt en forenkling af de gældende dyrkningsregler. 2. Den koreanske økologiopfattelse Den koreanske forbrugers motivation til at vælge økologiske produkter ligner i høj grad den motivation, som driver forbrugerne i Danmark. Primært er det ønsket om fødevarer med garanti for, at skadeligt restindhold af pesticider og andre uønskede stoffer ikke forekommer, som betinger efterspørgslen. I lyset af en række konkrete tilfælde, hvor importerede grønsager indeholdt pesticider væsentligt over den tilladte restværdi, er dette forhold af den største betydning. I forlængelse heraf spiller hensynet til forurening af miljøet, herunder især de begrænsede og truede vandressourcer, også ind. Derimod vurderes den dyreetiske dimension i det økologiske regelsæt ikke at have samme greb i de koreanske forbrugere, som tilfældet er for eksempel i Storbritannien og Danmark.

2 2 Det er endvidere karaktiskisk for den koreanske økologiopfattelse, at produkterne forventes at besidde særlige sundhedsfremmende eller ernæringsmæssige egenskaber. I mange forbrugeres bevidsthed indebærer dette, at der ikke nødvendigvis sondres mellem økologiske produkter og functional food -produkter, men at disse mere eller mindre kan substituere hinanden. Økologibegrebet har derfor også et bredere indhold i Korea end vi kender fra det danske system. Den tidligere lovgivning opererede under overbegrebet Environmentally Friendly Agriculturel Production (EFAP) med fire forskellige kategorier, hvoraf kun den ene kunne sidestilles med økologi i dansk forstand. Indenfor de enkelte kategorier fandtes retningslinier for fremstilling, og der var udarbejdet individuelt mærke for hver kategori. De fire kategorier var karakteriserede ved følgende overordnede træk: 1. Ren økologisk produktion, d.v.s. uden pesticider og kunstgødning 2. Ingen brug af pesticider 3. Lavt forbrug af pesticider - maksimalt 50 % under sikkerhedsstandarden 4. "God landmandspraksis" - inkl. animalske produkter Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Den lovgivning, som trådte i kraft i 2001, indebar en delvis sanering af kategorierne. Den laveste kategori, god landmandspraksis er udgået, men til gengæld er der etableret en ny kategori, som bedst kan betegnes som omlægningsprodukter. Samtidigt introduceredes et nyt design af økologimærkerne, som afbildes nedenfor.

3 3 I II III IV I. Økologiske produkter uden brug af pesticider og kunstgødning II. Omlægningsprodukter III. Uden brug af pesticider IV. Begrænset brug af pesticider, d.v.s. under 50 % af anbefalet dosering 3. Afsætningssituationen Uanset muligheden for indgåelse af ækvivalensaftaler er etableret med lovændringen i 2001 er der endnu ikke indgået sådanne aftaler. Der er dog fra visse EU-landes side vist interesse for sagen. En række koreanske virksomheder og organisationer har henvendt sig til ambassaden for at skaffe kontakt til danske eksportører, men så vidt vides er der på nuværende tidspunkt ikke etableret en eksport af økologiske produkter fra Danmark til Korea. Efter ambassadens vurdering vil potentialet i første omgang ligge indenfor området af fødevareprodukter som særligt henvender sig til børn, f.eks. frugtjuice, ingredienser til babymad eller lign. Som det vil fremgå af efterfølgende er det netop på dette område, man i første omgang synes at se forarbejdede produkter, hvilket er en naturlig konsekvens af den betydning ernæring og især børns ernæring spiller for den koreanske husmor.

4 4 Der ses i dag importerede økologiske produkter fra især New Zealand (modermælkserstatning, babymad, juice), men også europæiske produkter er på eller på vej til det koreanske marked og der er bestræbelser fra amerikansk side for at etablere en eksport. 4. Indkøb af økologiske produkter Karakteristisk for det koreanske marked er, at der findes et bredt udbud af vegetabilske økologiske produkter. For bedre at vurdere den koreanske forbrugers muligheder for at købe økologisk, har ambassadens fødevareafdeling besøgt forskellige supermarkeder for at skildre udbuddet. De økologiske produkter findes hovedsageligt i de supermarkeder, som henvender sig til velstillede forbrugere i de store byer. Disse supermarkeder er ofte er tilknyttet et stormagasin som Lotte Department Store, Shinsegae Department Store eller Hyundai Department Store. Discount supermarkeder fører sjældent økologiske produkter og en bevidst økologisk forbruger er henvist til de finere stormagasiner for at finde et acceptabelt udbud af økologiske produkter eller til specialforretninger Et besøg i et Hyundai Department Store byder først og fremmest på et betydeligt udbud af økologiske frugter og grøntsager. Skønsmæssigt er over halvdelen af det samlede frugt og grønt udbud økologisk eller af anden EFAP-oprindelse. Ved ø erne med frugter og grøntsager er de forskellige økologiske mærker tydeligt annoncerede. Her er de fire officielle mærker vist sammen med en beskrivelse. Forbrugeren bliver dermed vel informeret om de forskellige produkters betydning. Grøntsagerne og frugterne er alle forsynet med mærker, som fortæller hvordan produktet er produceret, og for visse varers vedkommende også med angivelse af producenten. Varer af de forskellige EFAP-kategorier ligger dog blandet sammen uden noget tilsyneladende system, hvilket indikerer, at de forskellige mærker opfattes forholdsvist ens. Den videre eftersøgning efter økologiske produkter er straks mere kompliceret. Andre økologiske produkter er ikke skiltet som ved frugter og grøntsager og her bruges mange forskellige mærker dog ikke det officielle. Det er ikke muligt at finde økologisk brød eller kød og i køledisken er der heller ikke økologiske mejeriprodukter. I afdelingen for modermælkserstatning er også lidt tilfældigt placeret økologiske produkter og i tilknytning hertil økologisk babymos. For at konstatere, om disse produkter er økologiske må forbrugeren nøje undersøge udbudet af mælkeerstatning og babymos. På indpakningen findes der på bagsiden trykt et mindre mærke, som indikerer at der er tale om et økologisk produkt. Dette er meget forskelligt fra det mærke, som bliver brugt ved frugt og grøntsager og har således intet til fælles med de

5 5 officielle mærker på markedet. Endvidere findes økologisk juice, som også mangler en officiel mærkning. Den samme mangel på officiel mærkning findes på den økologiske kaffe. Kaffen er ikke udstillet i butikken, men på anmodning henter ekspedienten produktet på lagret. Selve indpakningen ligner den tilsvarende konventionelle kaffe, her er blot påklistret en sort/hvid label, hvoraf fremgår, at der er tale om organic coffee. Anprisningen vinder ikke i kraft af sin troværdighed og ekspedienten oplyser da også, at der er tale om en forsøgsmæssig foranstaltning. Priserne på de økologiske varer er som ventet højere end de konventionelle produkter. Prisforskellen afhænger dog meget af produktet og varierer fra 10 % til 100%. For den koreanske forbruger er det ikke helt lige til at være økologisk forbruger. Det kræver tid at sætte sig ind i betydningen af de forskellige officielle mærker og de forskellige udbydere har tendens til at anvende deres egen mærkning. Når man studerer udbuddet af økologiske produkter i et supermarked får man det indtryk, at der er et veludviklet marked for økologiske frugter og grøntsager og et mindre marked for andre specifikke økologiske produkter. Produkterne findes, men det kræver at forbrugerne bruger lidt tid til at finde dem. Besøget i supermarkedet dokumenterer, at der er et marked for økologiske produkter i Sydkorea. For frugt og grøntsager er der tale om et veletableret marked. Markedsføringen af andre produkter er endnu sparsom og mærkningen forvirrende, hvilket indikerer, at markedet endnu ikke er fuldt udviklet. Den store succes med økologiske frugter og grøntsager viser en åbenlys interesse hos de koreanske forbrugere. Denne interesse vil uden tvivl kunne bane vejen for et stort økologisk marked.