ØKOLOGIRAPPORT GRÆKENLAND ROYAL DANISH EMBASSY Vas. Sofias

Transkript

1 ØKOLOGIRAPPORT GRÆKENLAND ROYAL DANISH EMBASSY Vas. Sofias GR Athens athamb@um.dk

2 Økologirapport Grækenland Resumé Tung administration, mange små og spredte bedrifter udgør en hæmsko for udviklingen i græsk økologisk produktion. Den græske produktion udgøres overvejende af frugt og grøntsager, oliven, olivenolie og vin. Ca. 70% af produktionen eksporteres. Den lokale produktion af forarbejdede produkter og produkter af animalsk oprindelse (ost, kød og charcuterivarer) er småt begyndt, men dækker ikke efterspørgslen. Primærproduktionen Ifølge det græske landbrugsministerium og Agrocert var ca bedrifter registrerede som økologiske bedrifter i 2002 (herunder også bedrifter under omlægning). Det dyrkede areal udgjorde i 2002 ifølge samme kilde knap ha, hvilket er en lille nedgang i forhold til de officielle tal fra året før. Reelt er der dog nok tale om stort set uændrede forhold. Udsvinget skyldes bl.a. en (juridisk) omlægning af certificeringsorganet SOGE, der i 2001 skiftede navn til Bio Hellas, hvilket medførte en nøje gennemgang (og udrensning) af de registrerede producenter og de dyrkede arealer samt en vis usikkerhed om omfanget af græsningsarealer, der for første gang registreredes i 2000 og nok var sat for højt. De officielle tal for økologisk dyrkede arealer i perioden samt økologisk registrerede virksomheder i 2002 fremgår af bilag 1. Det økologisk dyrkede areal udgør ca. 1,1% af det samlede dyrkede areal, og udviklingen går ikke så hurtigt, som man fra regeringens side kunne have ønsket sig. Ministeriets program (1257/99) for økologi er baseret på 5-års perioder. Producenter kan som følge heraf kun opnå støtte i maksimalt 5 år. De producenter, som blev optaget under den første støtteordning (2078/92), udgår gradvist og de arealer, der herved frigøres, tildeles nye producenter. Programmet for perioden indebærer en årlig tildeling af støtte til ha i alt. Den reelle stigning fremkommer derfor ved at fratrække de frigjorte arealer ved 5-års periodens ophør, og man kalkulerer med, at der i 2006 vil være ca ha under støtteordningen og et samlet dyrket areal på ca ha. Ifølge såvel certificeringsorganerne som Agrocert har de nationale lofter en absolut bremsende effekt på den videre udvikling, ligesom den store geografiske spredning af produktionen medfører vanskeligere afsætningsmuligheder. En bedre organisation af den kritiske masse, afsætningskanaler og ikke mindst forarbejdningsmuligheder er derfor af afgørende betydning for en stigning af den økologiske produktion. Det er fortsat den vegetabilske sektor, der tegner sig for langt hovedparten af den økologiske produktion. Olivenolie, vindruer og citrusfrugter er de største produktgrupper, men en del producenter har satset på nye produkter, hvoraf kan fremhæves safran og vin. De græske producenter har haft god succes med økologisk vindruedyrkning, og man har fået

3 Økologirapport Grækenland mod på at gå et skridt videre. Så trods manglende national og EUlovgivning har man iværksat pilotprojekter for økologisk vin (certificeret slutprodukt), og certificeringsorganet DIO er klar med de første 100% økologiske vine, hvortil forventningerne er store. Grundet manglende lovgivning kom produktionen af animalske produkter først i gang i Grækenland har endnu ikke vedtaget national lovgivning for bearbejdningen af de animalske produkter, og det går derfor langsomt med forarbejdede produkter. Det samme gør sig i øvrigt gældende for en del industriprodukter (solsikker, sukkerroer, tomater, urter), hvor netop mulighederne for forarbejdning, mangel på know-how og lave priser på de konventionelle afgrøder sætter en naturlig grænse for en stigning i produktionen. Kontrolorganer Kontrolorganet AGROCERT (Organazation of Certification and Supervision of Agricultural Products), der blev oprettet i 1998, har opgaven at godkende og kontrollere de private kontrolorganer for økologiske produkter. Agrocert er et halv-statsligt organ, som hører under landbrugsministeriet, og har - udover økologiske produkter - også som arbejdsområde at udfærdige standarder for og certificere produkter af særlig kvalitet. Dertil kommer certificering af visse produktionsformer (integreret produktion, BOB og BGB beskyttede produkter m.v.). Der er tre private kontrolorganer (Dio, Fysiologiki og Bio Hellas), der siden begyndelsen af halvfemserne har stået for kontrol og certificering af økologiske produkter. Samarbejdet mellem de private organer og Agrocert er ikke uden problemer, og især er der stor uenighed om mærkningen af de økologiske produkter. Der er fra politisk side et ønske om, at Grækenland i lighed med f.eks. Danmark - kun skal have ét mærke for økologiske produkter. De private kontrolorganer, der gennem mange år har arbejdet hårdt for at lancere deres egne mærker, er ikke overraskende imod denne idé, og selv om man officielt siden den 1. juni 2002 har indført regler om, at alle økologiske produkter skal mærkes med det statslige mærke BioAgro (se nedenfor), overholdes dette ikke til stor irritation for Agrocert. På græske økologiske produkter finder man derfor fortsat følgende mærker: Dio: Fysiologiki:

4 Økologirapport Grækenland Det tredje kontrolorgan, Bio Ellas, har endnu ikke et elektronisk mærke tilgængeligt. Af ovennævnte er Dio klart i førertrøjen og har ca. 60% af de græske økologer som medlemmer. Dio har udviklet egne standarder for bl.a. vin, detailsalg, gademarkeder og er endvidere engageret i markedsføring af økologiske produkter. Af bilag 2 fremgår en oversigt fra DIO over de i 2002 kontrollerede arealer fordelt på afgrøder og produktionsstadier. Forbrug og forbrugere Ifølge markedskilder er der en øget efterspørgsel på økologiske produkter, men der er mange faktorer som gør, at forbruget alligevel kun stiger langsomt. Bl.a. kan nævnes manglen på tillid til kontrolsystemerne, de højere priser og den kendsgerning, at produkterne fortsat hovedsageligt afsættes fra specialforretninger og kun i mindre omfang via supermarkedskæderne. En dybt indgroet mistillid til de offentlige kontrolsystemer er en meget stor forhindring for den videre udvikling. Men også det lave informationsniveau spiller en stor rolle. Forbrugerinformation er overladt til producenterne (der i de fleste tilfælde er små), de få forarbejdere af økologiske produkter og handelsleddet, hvilket medfører højere salgspriser. Endvidere hersker en vis forvirring blandt en stor del af de græske forbrugere, der ikke kan gennemskue de mange mærker og systemer, idet mange ikke skelner mellem økologi og beskyttede produkter (BOB,BGB) samt særlige kvalitetsmærker. Dertil kommer, at en stor del af befolkningen i de store byer har stærke rødder i landbrugsområderne. Det er her almindelig udbredt, at landmændene på separate marker dyrker til eget forbrug - uden anvendelse af sprøjtemidler m.v. - og også forsyner den nærmeste familie og vennekreds med sådanne produkter. Denne del af produktion og forbrug af "økologiske" produkter registreres selvsagt ikke, men har efter al sandsynlighed et ikke ringe omfang - i hvert fald for visse produkter som olivenolie og vin. Samtidig er det karakteristisk, at sådanne produkter aldrig omtales som økologiske - hvilket de oftest heller ikke er - men blot som værende af bedre kvalitet og sundere og ofte billigere end de varer, man kan købe i forretningerne. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at de store producenter af bl.a. olivenolie (konventionelt fremstillet) på det seneste har kørt kampagner, hvori man netop gør opmærksom på manglen på kontrol af denne gårdhandel, og økologerne håber nu, at det gamle ordsprog når det regner på præsten, drypper det på degnen holder stik, og også vil kunne medføre en øget interesse for økologisk olie. Økologi i Grækenland forbindes stort set aldrig med de såkaldte bløde parametre. Valget af økologiske produkter henføres til mere egoistiske årsager som sundhed, bedre smag og/eller kvalitet, og kun ganske få forbrugere forbinder økologi med miljøhensyn og dyrevelfærd.

5 Økologirapport Grækenland Afsætningsleddet I modsætning til Nordeuropa er det vigtigste afsætningsled fortsat specialforretninger. Der er efterhånden en del af disse i Athen og Thessaloniki, men også i de lidt større provinsbyer. Det er karakteristisk, at disse forretninger udover fødevarer også har helseprodukter, naturmedicin etc. Der er mange små selvstændige forretninger, men også kæder dukker op, og det er i dette segment, at man forventer den største stigning. Især to kæder skiller sig ud, Green Farm (6 forretninger i Athen-området) og Biologikos Kyklos (13 forretninger i Athen-området), der begge anvender franchising metoden. Supermarkedskæderne viser ligeledes en vis interesse for de økologiske produkter, men udvalget er stadig ret begrænset. Ofte er produkterne samlet i et hjørne for sig selv, og derfor ikke særligt iøjnefaldende. Man finder typisk lokalt producerede frugter og grøntsager samt importerede forarbejdede varer. Der er dog ingen tvivl om, at kæderne vil forsøge at øge deres andel af salget også af økologiske produkter. Desuden sælges økologisk frugt og grønt på gammeldags vis på gademarkederne, der er et meget vigtigt afsætningsled for især frugt og grøntsager. Der er specielle økologiske gademarkeder, som kun besøges i begrænset omfang, men også på de almindelige markeder ses et stigende udbud af økologiske produkter. Et stort problem er dog mangel på dokumentation for den økologiske oprindelse for så vidt angår produkter, der sælges i løs vægt, idet det ofte hænder, at man blander de økologiske produkter sammen med de konventionelt fremstillede, og forbrugernes tillid sættes ofte på prøve. Import - eksport Det anslås at ca. 70% af den græske produktion (hovedsageligt frugt og grøntsager, olivenolie og vin) eksporteres, og de resterende 30% afsættes på hjemmemarkedet. Trods en stigene efterspørgsel lokalt er det mere attraktivt (bedre priser) at afsætte produkterne på eksportmarkeder. For så vidt angår importen af økologiske produkter udgøres denne ifølge markedskilder- af forædlede/forarbejdede produkter, hvoraf kan nævnes morgenmadsprodukter, kiks, kaffe og te, marmelade og babymad samt i stigende grad produkter af animalsk oprindelse (mælk, ost og kød). Der er fra de græske importørers side stor interesse i nye produkter, og især efterspørges ost, kød og charcuterivarer. Lone Gad Pilarinou

6 Økologirapport Grækenland Bilag 1 Økologisk dyrkede arealer (i ha) Areal ( i ha) Kilde: Landbrugsministeriet og Agrocert Registrerede økologiske virksomheder i 2002 Godkendte Certificeringsorganer (økologi) 2002 Kontrollerede virksomheder 2002 Producenter Forarbejdningsvirksomheder Importører Antal virksomheder DIO Fysiologiki Biohellas I alt 6482 Kilde: Agrocert

7 Økologirapport Grækenland Bilag 2 Oversigt over arealer, der kontrolleredes af DIO i 2002, fordelt på afgrøder. Kilde: DIO Afgrøder Areal i m 2 Økologisk produktion Under omlægning Under kontrol I alt (1.000m 2 ) Andel % Markafgrøder % Vindruer % Oliven % Citrusfrugter % Grøntsager % Frugter % I alt ,00% Kontrollerede arealer fordelt på afgrøder (%) Grøntsager 3% Frugter 5% Markafgrøder 21% Citrusfrugter 6% Vindruer 10% Oliven 55% Kilde: DIO

8 Økologirapport Grækenland bilag 2 fortsat Arealer fordelt på produktionsstadier Under kontrol 16% Under Omlægning 31% Økologisk Produktion 53% Kilde: DIO