PÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER"

Transkript

1 Karen Wistoft DPU/AU 1 PÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER Efteruddannelse Lærere Pædagoger DPU den april Karen Wistoft, professor, ph.d.

2 Karen Wistoft DPU/AU 2 Disposition Introduktion Visionen Forskning i Haver til Maver Faglig stolthed Kompetencer: færdigheder og viden Smag Trivsel Pædagogik, fagintegration og læringsforløb

3 Karen Wistoft DPU/AU 3 VISIONEN

4 Karen Wistoft DPU/AU 4 Haver til Maver

5 Karen Wistoft DPU/AU 5 Vision En kreativ, pædagogisk praksis: Ejerskab og organisering Læringsrummet: undervisning og læring Pædagogiske muligheder og udfordringer Effekter: Nye færdigheder og viden Madlavningskompetencer, smagsoplevelser og råvarekendskab Trivsel (også særligt udsatte børn) Spor i børnenes hverdag (hjem og skole)

6 Karen Wistoft DPU/AU 6 Koblingen Natur Haver Køkken

7 Karen Wistoft DPU/AU 7 Det unikke

8 Karen Wistoft DPU/AU 8 FORSKNING

9 Karen Wistoft DPU/AU 9 Følgeforskning Proces og rammer Organiseringen af de nye haver Kompetenceudvikling blandt haveunderviserne Uderum/steder Pædagogik og læring Virkningsfuldhed (eleverne) Madlavningskompetencer Smagsoplevelser Dyrknings- og råvarekendskab Trivsel Potentiale for elever m særlige behov

10 Karen Wistoft DPU/AU 10 Forskningsdesign ( ) Organiseringsformer Samarbejde og roller Ude-/læringsrum Pædagogiske muligheder og udfordringer Undervisernes kompetenceudvikling Organisering og pædagogik Virkning (eleverne) Madlavningskompetencer Smagsoplevelser Dyrkning og råvarekendskab Trivsel Elever m særlige behov Spor i elevernes hverdag Arbejds- og rollefordeling Involvering og forberedelse Praktiske udfordringer Organiseringsformer Nye forløb Bedre læringsmålstyring Bedre dialoger: haver - skoler Muligheder og udfordringer

11 Karen Wistoft DPU/AU 11 De pædagogiske effekter? Smagsoplevelser Mad og måltider Trivsel Samarbejde Personlig udvikling Læringsmålstyret udeundervisning? Forenklede fælles mål? Madlavningskompetencer Færdigheder og viden Dyrknings- og råvarekendskab Naturforståelse

12 Karen Wistoft DPU/AU 12 Børnecitater Den aller sidste dag, der var det altså bare ærgerligt, at man skulle sige farvel til haverne, som man har passet i rigtig lang tid (pige, 2. klasse) Jeg synes det var rigtig spændende, at han [Peter] stod og forklarede, hvad dyrene hed, og hvis man så selv skulle arbejde måske på Krogerup en gang (dreng, 2. klasse)

13 Karen Wistoft DPU/AU 13 Forskellen haver- hjem (ifølge børnene) Jeg synes bare, at alle børn skal i Haver til Maver, for du lærer en masse om grøntsager og alt muligt, og så er det også rigtig sjovt at lave mad og alt det der. Og hver gang jeg er derhjemme og står og hjælper min mor og far med at lave mad så tænker jeg bare, hvornår kommer vi derop, for min far han står bare og bliver ved med at sige pas nu på med de knive, og det er irriterende (pige, 4.klasse)

14 Karen Wistoft DPU/AU 14 Frihed Jeg har det bare sådan, at man tænker yes! hver dag man skal i Haver til Maver, for så har man ikke det der indelukket i klassen, man har friheden (pige, 4. klasse)

15 Karen Wistoft DPU/AU 15 Grøntsagsdyrkning!

16 Karen Wistoft DPU/AU 16 Madlavningskompetencer

17 Karen Wistoft DPU/AU 17 Elever 6. klasse (Dyg & Wistoft, dec. 2014) I: Er der noget mere, vi skal vide, inden vi siger farvel til jer? D: Bliv ved med at holde de her skolehaver! Det er rigtigt sjovt! D: Og hvis I kan, må I gerne udvide dem lidt, så de bliver større, og fx finde nogle andre planter, som vi ikke kender. I: Hvad er det, der så spændende ved planter, I ikke kender? D: Det er, at vi ikke ved hvordan de smager, og så smager vi noget nyt. Og så er også det sjovere at plante og lave mad, fordi så ved du jo ikke, hvordan du gør det! P: Ja, det bedste er at smage på noget, man ikke kender fx de blå kartofler, der blev til lilla pandekager! D: Det er faktisk sjovt at tænke på, at man spiser det mad, man selv har været med til at dyrke. D: Ja, det er sjovere end hvis man bare har købt det. Det smager meget bedre!

18 Karen Wistoft DPU/AU 18 Smag ikke kræsenhed Man lærer at smage på tingene, hvis man er rigtig kræsen Man vil jo hellere spise det, når man laver det selv Det er sjovt og fantastisk at eksperimentere med smag i egne retter (enighed i 3. klasse!) Uinteressant ikke at kunne lide maden Kræsenhed erstattes m smag som kvalitet

19 Karen Wistoft DPU/AU 19 Tre grundformer - smagspædagogik Blindsmagning Smage sig frem Snyde overraskelser Regelsætte Alle skal smage +/- lide maden? Experimenter Egen smag og valg Tillid til egen mad

20 Karen Wistoft DPU/AU 20 Smagsintegritet

21 Karen Wistoft DPU/AU 21 Madlavning Frihed Fælleskab Egne grøntsager Udekøkkener Eleverne elsker det! Ønsker sig derhen, når de laver mad hjemme Ingen voksenstyring eller formaninger Fælles mad og måltider Læring, trivsel, og personlig udvikling

22 Karen Wistoft DPU/AU 22

23 Karen Wistoft DPU/AU 23 Trivsel og personlig udvikling Forældrene: 56%: positivt for mit barns trivsel 88%: mit barn har haft succesoplevelser Børn der fortæller! Ansvar og opgaver Oplevelser Stolthed egne grøntsager Eleverne: Kan I ikke sørge for, at alle børn i DK kommer til at prøve det!? Vi hjælper bare hinanden De andres retter smager også godt Jeg kan det bare ellers vil gerne lære det

24 Karen Wistoft DPU/AU 24 Socialt Børnene har ikke færre konflikter, men de har tid til at løse dem Jeg synes, det er så godt, for hvis vi er her herhjemme [på skolen] og man bliver uvenner i frikvarteret, så har vi ikke tid til at løse det, hvis klokken ringer, og så skal vi bruge vores [undervisnings-]tid på at klare det.. Altså hvis nu én græder, og der er én, der løber ud eller noget, så kommer der en lærer, og så sidder alle vi andre børn bare inde i klassen og ved ikke, hvad vi skal lave og sådan. Men henne på Krogerup, der har man mere tid til at løse konflikter og så bliver man faktisk hurtigere venner igen (dreng, 4. klasse)

25 Karen Wistoft DPU/AU 25 Mobningen fordufter! P: Ja, det er som om det hele bliver åbnet op, når man kommer derud D: Ja. Det er lige så meget fordi jeg føler jeg bliver drillet i skolen. Med er er stort set aldrig noget derovre [skolehaven]. Der sker aldrig noget og de lukker mig ind og lader mig være med til det. Det sker ikke særlig tit herovre på skolen. Observation: kammeraterne som driller sidder og nikker.

26 Karen Wistoft DPU/AU 26 Elever med særlige behov Nye færdigheder Succesoplevelser Nye muligheder for at vise, hvad man kan Anerkendelse Nye relationer Frihed og åbenhed Selvtillid

27 Karen Wistoft DPU/AU 27 Konklusion: forskningen viser Det er uinteressant ikke at kunne lide maden Det er sjovt og fantastisk at eksperimentere Alle børn smager og synes det smager fantastisk! Stort mental ejerskab Passionerede undervisere (Wistoft et al, 2011; Wistoft, 2012, 2013; Nørtoft & Wistoft, 2014)

28 Karen Wistoft DPU/AU 28 Anbefalinger Smag Smag og madlavning fokuseres på eksperimenter og tillid Nye grøntsager og retter Mål: at lære at træffe kritisk begrundede madvalg Værne om børnenes smagsintegritet Trivsel Friheden optimeres i mere eller mindre strukturerede rammer Fortsat fokus på succesoplevelser Fortsat åbenhed nye relationer Mobningen der forsvinder tages op som tema i undervsingen

29 Karen Wistoft DPU/AU 29 FAGINTEGRATION OG PÆDAGOGISK PRAKSIS

30 Karen Wistoft DPU/AU 30 Pædagogisk rationale/potentiale Eleverne vil gennem en innovativ pædagogisk tilgang få hands on erfaringer med og viden om fødevaresystemer, bæredygtig og madlavning, der kan integreres direkte i en række fag i folkeskolen Eleverne vil også få unikke naturoplevelser og nye forståelser deres plads i verden. Den praktiske undervisningssituation bidrager til børnene sociale kompetencer, herunder problemløsninger, engagement, fællesskabsfølelser jf. den danske skolehave forskning (Wistoft 2011, Wistoft 2013, Nørtoft og Wistoft 2014)

31 Karen Wistoft DPU/AU 31 Udfordring for lærerne Det bedste ved at komme derop er også det sværeste. Når vi har planlagt hjemmefra, at vi skal have et emne eller en samarbejdsøvelse eller vi nu skal i vandhullet eller noget Og så kan det faktisk ikke lade sig gøre Det er rigtigt svært for en skolelærer, fordi jeg jo havde planlagt det hjemmefra. Men det bliver lige så god en oplevelse og en lige så god undervisningssituation for børnene. Altså at koen kælver så kan man jo ikke stå der og sige, at i dag skal vi lære om purløg! Lærer 2. klasse

32 Karen Wistoft DPU/AU 32 Undervisningsdilemma Planlægning Styring Situationsbestemt Orientering

33 Karen Wistoft DPU/AU 33 Fagintegration Haverne ind i fagene Fagene ud i haverne

34 Karen Wistoft DPU/AU 34 Undervisningseksempel 1 HVORFOR HAR EN KO HELE 4 MAVER?: 1. Hvad vil det sige at være en drøvtygger? 2. Hvilke kemiske processer foregår i de enkelte maver? 3. Hvor meget græs går der til et bæger yoghurt? 4. Er køer et klimaproblem eller en klimaløsning? 5. Hvordan påvirker kosten smagen af koens mælk? 6. Hvordan påvirker kvægracen mælkens egenskaber? 7. Mennesket og kvægets fælles udviklingshistorie 8. Hvilke sociale relationer dannes der i en flok køer?

35 Karen Wistoft DPU/AU 35

36 Karen Wistoft DPU/AU 36 Undervisningseksempel 2 Hvorfor smager maden bedre, når vi selv har dyrket og lavet den? 1. Hvad er forskellen på den mad vi selv dyrker og den vi køber? 2. Hvad sker der når vi laver mad af egne grøntsager? 3. Hvad sker der når vi spiser i fællesskab? 4. Er der forskel på at spise i skolehaverne og i skolen/børnehaven? 5. Hvad skal der til for at gøre maden og måltiderne bedre? 6. Hvordan kan du lave Haver til Maver mad derhjemme?

37 Karen Wistoft DPU/AU 37 Tak for opmærksomheden!

38 Karen Wistoft DPU/AU 38 Referencer Nørtoft, K., & Wistoft, K. (2014). Skolehaver som pædagogisk arena for udvikling af identitet og sociale kompetencer: et review af forskningslitteratur. (1 udg.) København: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Wistoft, K., & Leer, J. (2014). Børn skal ikke styres af de voksnes smag. Berlingske Tidende, 27, nov Wistoft, K., & Nørtoft, K. (2014). Cultivating and Growing: a Litterature Review. Environmental Education Research [in process] Wistoft, K. (2014). Haver til Maver - en skolehavesucces Frederiksberg: 10PM. Wistoft, K., & Ejbye-Ernst, N. (2014). Naturen lærer ikke bare fra sig: (Tema: Naturpædagogik). Børn & Unge, 45(9), Wistoft, K. (2014). Sundhed, miljø og natur - værdier i det pædagogiske arbejde. I S. K. Lauridsen, & F. N. Carstens (red.), Pædagogik som viden og handling. (1. udg., s ). Kapitel 5.København: Akademisk Forlag. Wistoft, K. (2013). The desire to learn as a kind of love: gardening, cooking, and passion in outdoor education. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 13(2), Wistoft, K. (2012). Gardens for Guts: Experience and enjoyment. Abstract from NFPF/NERA's 40th Congress:Copenhagen, Danmark. Wistoft, K., & Stovgaard, M. (2012). Lyst til at lære: Evaluering af konceptet 'Haver til Maver'. MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik, Wistoft, K., & Kruse, S. (2012). How Can the Dedication of Teaching and Learning in an Outdoor Teaching Concept, be Comprehended?. Paper presented at European Conference on Educational Research, Cádiz, Spain. Wistoft, K. (2012). Sundhed! Hvad snakker du om?: Sundhedsfremme gennem naturvejledning. NATURvejleder, december 2012, 21. årg. (4), Wistoft, K. (2011). 'Haver til Maver': Evaluation of Nordic Outdoor education. Abstract from NERA, the Nordic Educational Research Association, and the Department of Education (DPU) at Aarhus University. The Annual Nordic Conference on Educational Research, March 8-10, 2012, Copenhagen, Denmark. Wistoft, K., Otte, C. R., Stovgaard, M., & Breiting, S. (2011). 'Haver til Maver': et studie af engagement, skolehaver og naturformidling. (2 udg.) København: Institut for Pædagogik og Uddannelse, AU.

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T

Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T Formål At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: A)

Læs mere

PÆDAGOGISK FORSKNING

PÆDAGOGISK FORSKNING PÆDAGOGISK FORSKNING Læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen Vidensrådet for Forebyggelse Oplæg på rådsmøde 23.11.15 Karen Wistoft, professor DPU/AU & Grønlands Universitet 28-11-2015 DPU/AU Karen

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret

Læs mere

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober

Læs mere

Formål med evalueringen

Formål med evalueringen Formål med evalueringen At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: a) Optimere og videreudvikle Haver til Maver b) Implementere Haver til Maver to nye steder c) Skabe grundlag for

Læs mere

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI 27-10-2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU 1 BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI Gå hjem møde 27. oktober 2016 Karen Wistoft, professor DPU, AU 27-10-2016 Karen Wistoft, professor

Læs mere

SMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU SMAG BØRN LÆRING Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Karen Wistoft professor DPU/AU Forelæsningens indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II.

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE MÅLTID

DET PÆDAGOGISKE MÅLTID 06-06-2016 DPU/AU Karen Wistoft 1 DET PÆDAGOGISKE MÅLTID Mad og måltider i dagtilbud Greve Kommune 6. juni 2016 Karen Wistoft, professsor DPU/AU 06-06-2016 DPU/AU Karen Wistoft 2 Oplæggets indhold I. Forskning

Læs mere

SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD. FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD. FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Karen Wistoft professor DPU/AU Oplæggets indhold Aktuel forskning: BØRN Mad SMAG LÆRING Ex forskningsprojekter

Læs mere

Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram. Følgeforskningen

Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram. Følgeforskningen Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram Følgeforskningen Post doc, Ph.D., Lektor, Professionshøjskolen Metropol 1 Studie af udbredelsenr Nye organiseringsformer

Læs mere

Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU

Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU Foredragets indhold Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING Tre eksempler Danske børnekogebøgers historie (1971-2016)

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.

Læs mere

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis 1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER Madlejr, Arla Fonden, SDU den 10. maj 2017 Karen Wistoft, professsor DPU/AU Oplæggets indhold Baggrund: aktuel forskning Del I: mad smag og læring Del II: værdier

Læs mere

Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater

Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Pernille Malberg Dyg Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater Pernille Malberg Dyg Post doc, Ph.d., Lektor, Professionshøjskolen

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse

Læs mere

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU SKOLEMAD Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU Oplæggets indhold I. Forskning i børn, madkundskab og smag II. III. IV. Kræsenhed vs. smagsintegritet

Læs mere

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING Måltidspartnerskabet 6. december 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Baggrund - forskning Smag for

Læs mere

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil

Læs mere

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Sundhed mad og måltider - børn og unge

Sundhed mad og måltider - børn og unge Wistoft DPU/AU 1Karen Sundhed mad og måltider - børn og unge SUNDE BØRN INSPIRATIONSKONFERENCE L&F 3. OG 4. APRIL 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv

Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv Wistoft DPU/AU 1Karen Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv AALBORG KONGRES OG KULTUR CENTER 6. FEBRUAR 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i pædagogisk

Læs mere

Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019

Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019 Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner Gitte Nomanni April 2019 1 Introduktion Problem Hvert år starter ca. 56.000 børn i 0. klasse.

Læs mere

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.

Læs mere

Lidt om udeskole- og den nyeste forskning

Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Institut for Idræt og Ernæring Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Karen Barfod Formand UdeskoleNet Konsulent Udvikling af Udeskole PhD studerende TEACHOUT Koordinator af VIA OUT Udeskole er pædagogiske

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Boost trivslen. Aquainspiration 2018

Boost trivslen. Aquainspiration 2018 Boost trivslen Aquainspiration 2018 Introduktion af undervisere Christine Durup Scheel-Hincke Projektleder i SheZone cdsh@dgi.dk Lise Munksgaard konsulent i DGI Inklusion Lise.munksgaard@gmail.com Workshop

Læs mere

Konceptet Haver til Maver som undervisningstilbud

Konceptet Haver til Maver som undervisningstilbud Kommentarer 65 Konceptet Haver til Maver som undervisningstilbud Søren Breiting, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Aarhus Universitet I en nylig artikel i MONA beskrives sider af projektet Haver

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

I 2015 vil børnene indtage køkkenet

I 2015 vil børnene indtage køkkenet Pressemeddelelse December 2014 I 2015 vil børnene indtage køkkenet Danske køkkener er noget nær forbudt område for børn. I hvert fald, når der bliver lavet mad. Kun fire ud af 100 børn er med til at lave

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015 Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015 Lærkereden er en del af Horne- Tistrup skolerne og tager udgangspunkt i skolernes grundstene, som er: læring, Fællesskab, sundhed og

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen

Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen Rammer om det gode måltid Guide til daginstitutionen Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad Rammer om det gode måltid

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU

EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI Karen Wistoft, professor, DPU/AU Smag i Madkundskab Læseplanen og vejledningen foreskriver smag som didaktisk element og smagsundervisning Kompetenceområde III: Madlavning

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Linjekatalog 2018/2019

Linjekatalog 2018/2019 Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemskolen GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 33 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390 RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemtrinnet 2017 GRUNDLAG Åløkkeskolen - Klassetrin (4,5,6) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 115 Sammenligningsniveau

Læs mere

Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn

Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn Dan Grabowski, MA(Sociologi), PhD Seniorforsker, Teamleder(børn, unge & familier) Landskonference for sundhedsplejersker, 27/8-2018 1 Hvad er inddragelse?

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Ved Flemming Olsen Formand for BKF s skolenetværk Januar 2015

Ved Flemming Olsen Formand for BKF s skolenetværk Januar 2015 Kunstens og Kulturens møde med børn og unge, og værdien heraf! og Hvordan får vi dette møde til at spille sammen med den åbne skole og den understøttende undervisning i den nye Folkeskole? Ved Flemming

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE

HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE LENE INGEMANN BRANDT, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE, AALBORG UNIVERSITET. FOLKEOPLYSNING I FORANDRING. SEPTEMBER 2018 HØJSKOLEN SOM GENVEJ

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen CDR FORLAG Kan man spise softice med pinde? 2011 by Malene Fenger-Grøndahl og Annemette Bramsen og CDR-Forlag Tekst: Malene Fenger-Grøndahl Illustrationer: Annemette

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger

Læs mere

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole

Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet Vi skaber fremtidens skole 1880 1960 2020 11 mia. mennesker i 2030. (Færre i Europa) Det samfund, som vi i dag er en del af kan ikke blot forstås

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj Skole og fritid 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 God Skole Altid glad for at Sjov undervisning Respektfuld komme i skole behandling 2 Mest uenig

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi

Læs mere