Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv"

Carl Sommer
5 år siden
Visninger:

1 Wistoft DPU/AU 1Karen Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv AALBORG KONGRES OG KULTUR CENTER 6. FEBRUAR 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET

2 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i pædagogisk forstand II. III. IV. Trivsel (inkl. mental sundhed) to dominerende trivselsdiskurser Mad og drikke mere end det Sulten/mæt koncentration og læringsforudsætninger Få elever har det svært de fleste har det godt hvad stiller vi op med det? Eksempler på sundheds- og trivselsfremmende projekter.

3 3 Tidsånden Øgede forventninger til de pædagogiske institutioner om at lære børn og unge at leve sundt, økologisk og ansvarligt Børn og unge skal lære at tage ansvar for sig selv, for andre, for samfundet og den jord, vi lever på! Arbejdet m sundhed, trivsel, krop og bevægelse fordrer en refleksiv værdiafklaring = at kunne se en sag fra flere sider hvilke værdier tillægges? Vigtig del af det professionelle sundhedsarbejde og en væsentlig kompetence hos sundhedskonsulenter, sundhedsplejersker, lærere og pædagoger m.fl.

4 4 Værdier hvorfor og hvordan? Sundhed, trivsel, krop og bevægelse er for mange værdier i sig selv Men værdierne bygger på forskellige grundantagelser Det er ikke indlysende, med hvad, hvordan og hvorfor der må arbejdes med dem

5 5 Sundhedsbegrebet Vigtig del af realiseringen af det gode liv (WHO) Ikke alene et individuelt anliggende, men et fælles hen imod et samfund, som skaber betingelser for at leve sundt (WHO) I den praktiske hverdag er det nødvendigt at afklare det sundhedsbegreb, der trækkes på (en del af værdiafklaringen) Typisk spændingsfelt mellem: A) den biomedicinske tradition med et dertil knyttet risiko- og effektorienteret sundhedsbegreb B) den sundhedsprofessionelles, pædagogens eller lærerens ønsker om forståelse, dialog og involvering af de børn og unge, de arbejder med

6 Børnesundhedsprofilens sundhedsbegreb? 6 Mental og fysisk (u?)sundhed Helbred: hovedpine, mavepine, smerter, irritabel/dårligt humør Mad og drikke (frugt, grønt, morgenmad) Bevægelse Alkohol Rygning

7 Trivselsbegrebet Hvad måles der trivsel, med hvilke spørgsmål? Hvilket trivselsbegreb hvilken trivselsdiskurs? Hvilke og hvis forventninger? 7

8 Mistrivsel (folkesundhedsforskning) (Due et al., 2015, 2017) 8 Mørke tanker, selvskade, ensomhed, mobning HBSC Mobning usikker, ensom, hjælpeløs, synes ikke selv at han/hun ser godt ud mv. Social ulighed/sociale relationer Tracking til depression (lav social klasse) Kortlægning af risikofaktorer ramme problemområder

9 9 Trivsel i skolen (pædagogisk forskning) (Wistoft, 2012) Her anvendes trivselsbegrebet typisk som en karakteristik af elevens egen vurdering af a) sine sociale tilhørsforhold herunder forhold til kammeraterne og netværk - også digitale (social trivsel) b) om eleven har nogle at betro sig til (fortrolighed) c) om eleven er omgivet ansvarlige voksne, der giver omsorg, holder aftaler og har tiltro til eleven d) går på en skole, hvor det er godt at være og i en klasse, hvor det er godt at lære (faglig trivsel)

10 10 To trivselsdiskurser (Qvortrup & Wistoft, 2017) Folkesundhedsdiskurs Pædagogisk diskurs Definition af trivsel Risikofri og sygdomsfri tilstand: fokus på både individ og socialt miljø. Et velbefindende, der giver følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med sig selv og andre. Fremme af trivsel Vurdering af individuel og social virkelighed fx i forbindelse med risikoadfærd, mobning, omsorgssvigt selvskade, tab eller sygdom. Indsatser ift. bekymrende tendenser Fokus på adfærd og kausalitet. Involverende interventioner fx aktiviteter, hvor man i dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer at handle og forandre på et kvalificeret grundlag. Fokus på resurser og læring

11 Børnesundhedsprofilens trivselsbegreb? 11 Hvordan har du det for tiden? Har du nogle venner/veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? Har du nogle voksne Føler du dig ensom? Synes du, at du har for meget at se til? Hvor tit er du blevet mobbet (holdt udenfor, drillet, slået, generet) i skolen? Har du modtaget grimme beskeder på sms?

12 12 Hvad siger de unge selv? At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til én selv

13 13 Elevers forslag trivselsmål (Wistoft & Qvortrup, 2016) Ikke kun spørgsmål om risikoopførsel, hvordan det brænder på, dårlige forhold, venner, vaner, svære ting mm. Ikke kun spørgsmål som hentyder til at være svag Men spørgsmål om positive selvbilleder, relationer, livsbetingelser: Brugbarhed gode venner Kritisk bevidsthed især ift. uddannelse Tilpasningsevne fokus på det der lykkes Robusthed fokus på ikke at vælte, når noget er svært Respekt for intimitet/sexliv fokus på det gode og det private

14 Tre typer trivselsforventninger 14 Udefra Indefra Refleksive Unge under pres! Stress Mistrivsel Selvregulering Egne mål Krav fra omverdenen? Forventninger fra flere sider Bevidste valg Værdiafklaring

15 15 Pædagogisk trivselsfremme På den ene side at leve et godt liv På den anden side at deltage i læreprocesser, der fremme evne, vilje og muligheder for at leve et godt liv At leve At lære

16 16 Børnesundhedsprofilens mad og drikke Frugt og grønt Morgenmad Sundhed: trivsels- og/eller ernæringsorienteret?

17 Ny forskning: Rammer om mad og måltider i skolen (Skovgaard, Wistoft et al., 2018) 17 Mange elever er sultne i løbet af skoledagen Skolemåltidet har en væsentlig betydning for trivslen Eleverne kan, ved at aktivt deltage i at forandre måltidsrammerne, opnå øget autoritet mentalt ejerskab til maden og måltiderne Fællesskab og glæde øget trivsel Den social trivsel højnes: eleverne hygger sig mere, god stemningen i klassen, man sørger for hinanden.

18 18 Sulten/mæt og læring? (Stovgaard et al. 2018) Sultne elever har svære ved at koncentrere sig Overmætte elever har også svært ved at koncentrere sig Mætte elever koncentrer sig bedst, dvs. chancerne for og lysten til at lære er størst!

19 19

20 Anbefalinger (Stovgaard & Wistoft, 2018) 1. Flerstrenget indsats: a. tilstrækkelig, velsmagende mad b. smag kombineret med sundhed c. eleverne involveres i at skabe gode måltidsrammer 2. Mad-/smagsmæssige udfordringer (til en vis grad ) 3. Måltiderne: ikke løsrevet men en del af den pædagogiske hverdag, lærerens rolle er vigtig 4. Opbygning af inkluderende madkultur fra 0-klasse, måltiderne = samlingspunkter: Dække hyggeligt/indbydende op Organisere pladser (faste el. roterende) Præsentere/fortælle hinanden om maden Rydde op i fælleskab

21 21

22 22 De få og de fleste Få elever har det svært mens størstedelen har det godt, hvordan griber man det an? Gode kammerater/venner - fællesskab og omsorg for hinanden Lærerens rolle/lære-elevrelationer Involverende sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter, ex: A. MIT kokkeri børnekogebog og madklubber B. Haver til Maver C. Smag for Livet

24 Børnekogebog og madklubber Web madlavningsunivers

25 25 Haver til Maver

26 26 Kobling Natur Haver Køkken

27 Mad, smag og læring 27

28 28 Smag i naturen

29 29 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Sundhed mad og måltider - børn og unge

Wistoft DPU/AU 1Karen Sundhed mad og måltider - børn og unge SUNDE BØRN INSPIRATIONSKONFERENCE L&F 3. OG 4. APRIL 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i