Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dermato-venerologisk afdeling S hører organisatorisk under (AUH) og herunder til Kræft- og Inflammationscenteret. Afdeling S har landsdelsfunktion, men kan modtage patienten fra hele landet. AUH er opdelt i fem kliniske centre og et servicecenter. Dermato-venerologisk afdeling består af: et sengeafsnit S1, med 15 sengepladser om hverdagen og 12 i weekenden. S2 og Hudklinikken er ambulatorier med flere forskellige afdelinger blandt andet lysafdeling, badeafdeling, veneriaklinik, lasercenter, organtransplantations klinik og Sårcenter. I det ambulante regi er der ca patienter om året, hvilket svare til ca. 800 om ugen. der til afdeling S tilknyttet et forskningslaboratorium. Afdeling S s afdelingsledelse består af oversygeplejerske Susanne Konnerup og af administrerende overlæge Mette Deleuran. Den daglige ledelse i sengeafsnit S1 varetages af afdelingssygeplejerske Helle Frederiksen. Dermato-venerologisk afdeling S er fysisk beliggende på P.P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C, i Marselisborg Centeret. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afdeling S samarbejdes og koordineres patientforløb på tværs af alle afsnittene i afdeling S, og der samarbejdes og koordineres med de øvrige hospitalsafdelinger ved et. Under patienternes indlæggelse i S1 varetages nogle af behandlingerne og undersøgelserne af afdelingens øvrige afsnit. Der er tværfagligt samarbejde med læger, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter, bioanalytikere og en fotograf. Der er til afdelingen tilknyttet en socialrådgiver og en klinisk diætist, som der kan samarbejdes med ved behov. samarbejder med de hospitalsafdelinger ved et i forhold til de undersøgelser og behandlinger, der ikke kan varetages i afsnit S1. Patientforløbene koordineres med primær sektor og øvrige hospitaler i hele Jylland. Sygeplejen er organiseret som en form for makkerskab, der indebærer elementer af tildelt patientpleje og rundepleje. I den daglige pleje vil du som studerende have et samarbejde med en makker, som kan være en sygeplejerske, en sygeplejestuderende på Modul 1 eller 4, en social- og sundhedsassistent eller en social- og sundhedsassistentelev. Side 1 af 10

2 Der er ressource- og nøglepersoner indenfor områderne sår, hygiejne, sikkerhed, smerte, Epj og TOKS. Disse varetages at personer i plejegruppen. Derudover er der to specialeansvarlige sygeplejersker. I afsnit S1 modtages sygeplejestuderende i Modul 1, 4 og 11. Endvidere uddannes der social og sundhedsassistenter og sekretærer. Patientkategorier/borgerkategorier modtager patienter i alle aldre og begge køn til undersøgelse, udredning og diagnosticering, samt behandling og pleje af hudlidelser. modtager også børn og deres forældre til indlæggelse. Ofte har patienten flere indlæggelsesforløb bag sig. Patienter indlægges med akutte som kroniske hudlidelser så som forskellige eksemer (allergiske, irritative, akutte og kroniske) samt psoriasis og urticaria (nældefeber). Patienter har autoimmune lidelser (forstyrrelser i immunapparatet), som eksempelvis viser sig ved blæredannelse i huden. Andre svære hudlidelser er collagenoser (bindevævs sygdomme) og vaskulitsygdomme (forandringer i blodkar). Patienter med svære hudlidelser, som kan skyldes intern sygdom eksempelvis cancer, diabetes eller fejlernæring. Patienter med ulcus cruris/bensår og/eller infektion i huden, Patienter med speciel type cancer i huden. Den kronisk syge hudpatient (Psoriasis, Atopisk dermatit mv.) hvor hudlidelsen i perioder kan være af en så belastende karakter, at de ikke har overskud til at pleje/behandle hudens symptomer. For disse patienter er der tale om gentagne indlæggelser i afsnit S1. Patienter med venerologiske sygdomme (kønssygdomme) udredes og behandles ambulant og indlægges meget sjældent. Udover den dermatologiske lidelse har en del af patienterne desuden medicinske sygdomme eksempelvis hjerte-kredsløbsproblemer, diabetes eller sygdomme i bevægeapparatet. Afsnittet modtager ofte patienter af anden etnisk herkomst, hvilket på nogle områder indebærer specielle hensyn til kommunikation, tolkning og i den følgende sygepleje. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen, herunder også den grundlæggende, retter sig mod den enkelte patients fysiologiske behov og problemer samt mod indlæggelsesårsagen. Dermatologisk sygepleje omfatter: daglig observation af hudens tilstand udredning af bagved liggende årsag til udbruddet i huden Side 2 af 10

3 vurdering af behandling pleje af huden herunder instrumentelle handlinger evaluering og ændring af aktuelle tiltag Endvidere omfatter plejen til den dermatologiske patient metoder til varetagelse af pleje- og behandling af huden og metoder til at mestre en kronisk sygdom. Dermatologisk sygepleje er også at udføre lægeordineret behandling givet lokalt til huden samt medicinsk systemisk behandling herunder intravenøs terapi. Nogle patienter indlægges kortvarigt hver uge eller hver måned i forløb til kontinuerlig behandling af deres sygdom. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen i afsnit S1 omhandler sygepleje inden for hele sygeplejerskens virksomhedsfelt, som er udførende, formidlende, ledende og udviklende sygepleje. Der er fokus på at overholde de etiske retningslinjer og lovgrundlaget for at udøve sygepleje samt udvikle sin profession som sygeplejerske. Sygeplejen er rettet mod at tilgodese den enkelte patients behov i et pleje- og behandlingsforløb i en højtspecialiseret dermatologisk afdeling, hvor der overordnet arbejdes ud fra det sammenhængende patientforløb. Uddannelsen er tilrettelagt, så du som studerende med stigende selvstændighed varetager sygeplejens selvstændige virksomhedsområde til patienter i S1. Der vil især være fokus på komplekse kliniske patientsituationer. Patientantal og selvstændighed i forhold til varetage af alle aspekter af sygeplejen hos den enkelte patient udbygges gradvist. Mod slutningen af modulet forventes de, at du selvstændigt kan vurdere og varetage sygeplejen af to patienter, hvor den ene patient repræsenterer svær kompleksitet med flere problemstillinger af både fysisk, psykisk og social karakter, og hvor der fordres observation og intervention i forhold til den medicinske behandling. Det forventes også, at du gradvist kan deltage i behandling og plejen af den akut syge patient og være i stand til at redegøre for tiltag i forbindelse med sepsis, anafylaksi, hjertestop, respirationsstop, lungestase, angina pectoris, AMI og ved forskellige former for chok. Der lægges vægt på, at du opøver kompetencer indenfor nedenstående områder i henhold til modul beskrivelsen for Modul 11: Patientologi: Tilrettelægger sygeplejen med udgangspunkt i patientens erfaringer med sygdom, pleje og behandling samt på baggrund af viden om sygdom og de fundamentale behov. Side 3 af 10

4 Samarbejder med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg Udførende område: Bruger EPJ til indsamling af data og inddrager samtlige datakilder i planlægning af sygeplejen Kender de forskellige boldprøver patienten skal have taget Identificerer patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemstillinger samt vurdere dennes ressourcer Identificerer samtlige sygeplejebehov, opstille mål, udføre og justere sygeplejen i samarbejde med patienten Igangsætter sygeplejetiltag som eksempelvis kostregistrering og væskeskema Anvender TOKS, smertescoring, ernæringsscreening i henhold til DDKM og handler på afvigelser fra det tilladte i henhold til gældende retningslinjer og algoritmer Inddrager brugen af ISBAR ved vurdering og videregivelse af patientens tilstand Observerer løbende patientens hud og udfører steroidsmøring efter afdelingens retningslinje dels for hormonpræparater til anvendelse på huden og dels for behovet for hudpleje Udfører specifikke dermatologiske behandlinger til patienter med behov for okklussionbehandling, hårbundsbehandling, lokale bade, lapisforbindinger og wet-wrap Varetager observation, pleje og behandling patienter med huderosioner af forskellig årsag herunder patienter med svær impetigo og patienter med erythrodermi Klarlægger hvilken betydning almen medicinske samt dermatologiske sygdomme og lidelserne kan have for patienten Udfører og sender prøver til mikrobiologisk undersøgelse i relation til plejen af udvalgte patienter Anlægger kompressionsbehandling og behandler patientens ulcus cruris efter gældende ordination herunder kender de valgte sårplejeprodukter Adskiller rent og urent i arbejdssituationer Vurderer effekten af behandlingen givet til patientens sår med den anvendte lokalbehandling Anvender strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer, der ligger til grund for sygeplejen både generelt og specifikt på afsnit S1 eksempelvis retningslinie for steroidsmøringer Dispenserer og administrerer medicin i henhold til gældende retningslinjer og regler til udvalgte patienter og kender virkning, bivirkning og interaktioner på de dispenserede præparater Behersker de gældende hygiejniske principper i patientrelaterede arbejdssituationer og i andre relevante arbejdssituationer som eksempelvis servering af mad Udfører støttende sygepleje i forhold patienter, der grundet hudsygdom ikke længere kan indgå i vanlige sociale sammenhænge, så som arbejde, fritidsbeskæftigelse og familiemæssige relationer. Dette kan skyldes æstetiske aspekter som skællende og/eller væskende hud eller ængstelse over et liv med en kronisk hudsygdom Viser respekt for patientens autonomi Side 4 af 10

5 Udfører sygepleje i henhold til de sygeplejeetiske retningslinjer Tager initiativ til etiske drøftelser i plejegruppen vedrørende pleje og behandling af udvalgte patienter Kender sit ansvars- og kompetence område under udførelsen af sygeplejen Formidlende område: Kommunikerer på en værdig og respektfuld måde med patient og pårørende, så de bibeholder deres selvværd og integritet Dokumenterer og evaluerer modtagelse af en patient og den udførte sygepleje i EPJ og har kendskab til det fulde brug af EPJ og de muligheder og begrænsninger, der eksisterer i brugen af EPJ I dokumentationen anvender den dermatologiske fagterminologi Anvender eksisterende udskrivelsesprocedure herunder kontakter primær sektor, udarbejder sygeplejeepikrise og anvender EPJ Fremlægger og videregiver patientforløb ved mandagskonferencen og ved overgangen mellem vagterne Informerer patienter om forestående undersøgelser som fx ct-scanninger, røntgen af thorax, ultralyd af abdomen, crom EDTA, hudbiopsier og blodprøver Indgår i et mono- og tværfagligt samarbejde og begrunder den valgte sygepleje på baggrund af praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret viden I formidlingen har fokus på at arbejde sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende, blandt andet ved at informere, vejlede, rådgive og undervise patienter i henhold til KRAM faktorerne Informerer, underviser, rådgiver og/ eller vejleder patienter i forhold til mestring af et liv med en kronisk sygdom, som oftest er synlig for andre. Informerer, vejleder, underviser og/eller rådgiver patienter i forhold til fortsat behandling og pleje af huden og/ eller sår. Ledende område: Planlægger stuegang for udvalgte patienter, hvor patienten medinddrages i planlægningen. Varetager den koordinerende funktion i forhold til det sammenhængende patientforløb og igangsætter den ordinerede behandling Planlægger, tilrettelægger og koordinerer sygeplejen til udvalgte patienter ud fra har det sammenhængende patientforløb både mono- og tværsektorielt deltager i den daglige planlægning og fordeling af de sygeplejemæssige ressourcer i afdelingen ser mulighederne og begrænsningerne i projektet Makkerskab, som sygeplejen organiseres ud fra i afsnit S1 Udviklende område: Argumenterer ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Redegøre for de forskellige forskningsmetoder, som der inddrages i en dialog eller argumentation for vurderinger og/ eller handlinger Side 5 af 10

6 Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb kan omfatte en patient, der indlægges med universel, uspecifik kløe, hvor årsagen til kløen er ukendt. Typisk vil der til denne patient blive tilbudt et udredningsprogram, som omfatter blodprøver, biopsi fra huden, røntgenundersøgelser og/ eller allergiudredning. Indlæggelsestiden vil typisk variere fra få dage til flere uger. Hvis tilstanden tillader det, kan patienten gå på orlov imellem undersøgelserne. Under indlæggelsen behandles patientens symptomer parallelt med udredningsprogrammet. Når patientens symptomer er blevet mindsket, vil patienten typisk blive udskrevet til videre behandling i hjemmet eventuelt med involvering af primær sundhedstjeneste. Før patienten udskrives, er der ikke nødvendigvis fundet en årsag til hudkløen, hvilket kan medføre frustration hos patienten. Der vil dog typisk være en ambulant opfølgning, som enten kan foregå i Hudklinikken, S2 eller hos henvisende dermatolog. Et andet typisk patientforløb kan være en patient med ulcus cruris, som er henvist fra Sårcenteret til intensiveret behandling af såret samt eventuel infektion, smerter, ødem og/eller til vurdering. Indlæggelsestiden varierer fra en til flere uger. Under indlæggelsen vil patienten typisk blive undersøgt for, hvor god blodforsyning af underekstremiteterne er. Når infektionen er behandlet og/ eller smerterne lindret og sårene vurderes til at være i stabil heling, udskrives patienten til videre behandling i hjemmet. Oftest involveres primær sektor. Ambulant opfølgning sker typisk en til to måneder i Sårcenteret. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til dataindsamling, analyse og identifikation af sygeplejemæssige behov/problemområder, udførelse, vurdering og planlægning samt evaluering af den udførte sygepleje til den enkelte patient i afsnittet. Til vurdering af patienterne bruges: TOKS (Tidlig opsporing af kritisk sygdom) Ernæringsscreening Smertescreening De hygiejniske principper (findes i E-dok) er grundlæggende for at beskytte såvel patient som personale mod sygehuserhvervede infektioner. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes Der er opmærksomhed på patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Den danske kvalitetsmodel anvendes (E-dok) Elektroniske dokumentations redskab (Epj) anvendes. Side 6 af 10

7 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdeling S er der ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklings- og kvalitetskoordinerende sygeplejerske samt fem specialeansvarlige sygeplejersker, som har et samarbejde omkring den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen herunder afsnit S1. Der er løbende et udviklingsarbejde i forhold til udarbejdelse af audits, kliniske retningslinjer, sygeplejeinstrukser, patientvejledninger og kontinuerlig udvikling. Nuværende og fremadrettet er der fokus på kvalitet som en del af Den Danske Kvalitetsmodel, og dette arbejde afspejler sig indenfor mange områder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Kirsten Gabriel i afdelingen koordinerer og tilrettelægger den kliniske uddannelse i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Som studerende har du en sygeplejerske som daglig vejleder. Den daglige vejleder er enten den kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i afdelingen. Tilknytningen til den daglige vejleder ændrer sig i forløbet i takt med, at du øger dit selvstændighedsniveau. Der vil være en bevægelse fra, at vejlederen deltager i plejen/behandlingen af en patient sammen med dig, til at vejlederen eksempelvis alene tager sig af enten det administrative eller det plejende/behandlende. Sidst i forløbet, hvor vejlederen forlader konsultationen, er det i højere grad op til dig at opsøge vejledning. Den daglige vejledning er tilrettelagt med før-, under- og efter vejledning. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som vejledningsmodel af den kliniske vejleder i afdelingen, i relation til praktiske og instrumentelle færdigheder. Fordi læring af sygepleje skal omhandle andet end tavs, kropslig viden og skal kunne begrundes og udvikles, ser vi refleksionen som det konstruerende og bindende led mellem teori og praksis. Refleksion er en læreproces, hvor man undrer sig. At reflektere betyder, at opsplitte helheden i enkeltdele. Refleksion kan ske i tanke, ord og på skrift. Refleksionen kan foregå alene, sammen med den daglige vejleder eller sammen med den kliniske vejleder. Studiemetoder til at fremme den skriftlige refleksion er eportfolio. Med udgangspunkt i eportfolio udarbejder du din individuelle kliniske studieplan, som løbende justeres i samarbejde med den kliniske vejleder. Ansvarsfordeling. Afdelingssygeplejerske: Sikrer at afsnittet lever op til kravene som klinisk uddannelsessted. Side 7 af 10

8 Sikrer arbejdstidstilrettelæggelse således, at de involverede i den kliniske undervisning er i stand til at udfylde funktionen. Sikrer et miljø, der muliggør den studerendes læring. Medvirker til at udvikle de kliniske uddannelsesforløb. Klinisk vejleder: Tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i afsnittet. Sikrer at den studerende bliver introduceret til den kliniske undervisning i afdelingen. Sikrer at der foreligger en individuel klinisk studieplan. Underviser og vejleder studerende. Gennemfører planlægningssamtale, ugentlige samtaler og afsluttende evalueringssamtale. Rådgiver og vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål. Udsender materiale om det kliniske uddannelsessted til de studerende. Vejleder og deltager i de to studieaktiviteter (se nedenfor): Deltager den interne kliniske prøve på Modul 11 som eksaminator. Godkender selvvalgt litteratur Samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejerskeuddannelsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnit Styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø, samt give de studerende gode uddannelsesmuligheder på det kliniske uddannelsessted Vejleder og supervisere de kliniske vejledere og andre vejledere Overordnet ansvarlig for, at der udarbejdes generelle studieplaner, og at de bliver fulgt Ad hoc vejleder: Afdelingens sygeplejersker er ad hoc vejledere Ad hoc udfører vejlednings- og undervisningsopgaver i det daglige arbejde Sygeplejeunderviser: Deltager ved seminar og som eksaminator ved intern klinisk prøve Indgår i drøftelse med den studerende og den kliniske vejleder ved specielle behov eller problemer Fastlagt og planlagt studieaktivitet: planlagt studieaktivitet i form af seminar. Det skriftlige oplæg afleveres senest 2 hverdage før seminaret afholdes fastlagt studieaktivitet, som eksempelvis kan være et patientforløb, patientfortælling eller sygdomsforløb. Det planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Den kliniske undervisningstid er 30 timer pr. uge. I afsnittet arbejdes der i 8 timers vagter, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at den studerende er i klinikken 32 timer pr. uge. Som kompensation for de ekstra Side 8 af 10

9 timer gives en fridag hver 4. uge. Der vil i fællesskab med de kliniske vejledere være mulighed for at deltage i aftenvagter og/eller weekend vagter. Forventninger til den studerende Vi forventer at den studerende: Er motiveret for at deltage i klinisk undervisning og erkender sit eget ansvar for læring under den kliniske undervisningsperiode Kan redegøre for egne læringsmål overfor klinisk vejleder og ad-hoc vejleder Udviser interesse for sygeplejen i afsnit S1 og opsøger relevant viden og litteratur Er tilstede i klinikken 30 timer pr. uge Er deltagende i praksisfællesskabet. Tager medansvar for at udføre de praktiske opgaver som forefindes i afsnittet. Lyst og mod på at samarbejde med patienter, kollegaer og tværfagligt personale. Har den individuelle kliniske studieplan klar i eportfolio inden for de to første uger herunder givet alle kliniske vejledere i afdeling S adgang til eportfolio (Kirsten Nørup Gabriel; xtgab, Ellen Wittrup; xtwitt og Mette Fryd; xtmeniel) Er aktiv på eportfolio. Skriver refleksion ind efter ugentlige samtaler Arbejder målrettet i forhold til sin individuelle kliniske studieplan og afdelingens generelle kliniske studieplan Er forberedt til planlægningssamtale, ugentlige samtaler og evalueringssamtale. Hvis ikke andet er aftalt bringer den studerende en oplevet situation eller et dilemma med til samtalen, som der ønskes vejledning på. Er opmærksom på, at der skal finde en udvikling sted hen imod større selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver. Er fleksibel i forhold til ændrede mødetider for at opnå det største læringsudbytte Er forberedt og deltager i den planlagte og fastlagte studieaktivitet Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I afsnit S1 er der 2 kliniske vejledere: Ellen Wittrup har været klinisk vejleder i mange år. Hun har en bred sygeplejemæssig baggrund og grundig kendskab til det dermatologiske speciale. Hun er desuden i gang med at tage en fuld diplomuddannelse. Mette Fryd Nielsen er ny i funktionen som klinisk vejleder men har været ad-hoc vejleder i mange år. Hun er sårsygeplejerske og har ligeledes grundig kendskab til det dermatologiske speciale. Side 9 af 10

10 Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende får ca. 14 dage før klinisk undervisnings start tilsendt velkomstbrev og pensumliste. Den studerende skal derudover opgive sider selvvalgt pensum som dokumenteres i eportfolio og godkendes af klinisk vejleder. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende på tilfredsstillende vis have: Udarbejdet en individuel klinisk studieplan indenfor de to første uger Deltaget i den daglige pleje og behandling af patienterne som beskrevet i Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og Typiske kliniske sygeplejeopgaver Følge op på den individuelle kliniske studieplan Gennemført planlagt og fastlagt studieaktivitet Forberedt sig til planlægningssamtale, ugesamtaler og evalueringssamtale Kontinuerligt anvendt og opdateret eportfolio Dokumenteret og få godkendt selvvalgt pensum i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Afdeling S, AUH, Region Midt. Uddannelsesansvarlig Kirsten Nørup Gabriel Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, 20. august 2012 Side 10 af 10