Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatoriske placering (dermato- venerologi), afdeling S, hører organisatorisk under (AUH) og er fysisk beliggende på to matrikler, hvor sengeafsnittet er beliggende på Palle Juhl- Jensens Boulevard 99, indgang 2, 1. sal. Afdelingens øvrige afsnit er beliggende på P.P. Ørumsgade 11. AUH er opdelt i fem kliniske centre og et service center. hører organisatorisk under Kræft- og Inflammationscenteret. Afdeling S s afdelingsledelse består af oversygeplejerske Susanne Konnerup og af administrerende overlæge Mette Deleuran. Afdelingen består af: med plads til 10 patienter. S2 og Hudklinikken er ambulatorier med flere forskellige afdelinger bl.a. lysafdeling, badeafdeling, veneriaklinik, lasercenter, organtransplantations klinik og sårcenter. I det ambulante regi er der ca patienter om året, hvilket svarer til ca. 800 ambulante konsultationer om ugen. Den daglige ledelse i sengeafsnittet varetages af afdelingssygeplejerske Helle Frederiksen, og den daglige drift koordineres af den kliniske koordinator Birgitte Stilling. Der er til afdeling S tilknyttet et forskningslaboratorium. Afdeling S har landsdelsfunktion, men kan modtage patienten fra hele landet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afdeling S samarbejdes og koordineres patientforløb på tværs af alle afsnittene i afdelingen og der samarbejdes og koordineres med de øvrige hospitaler i Aarhus. For den indlagte patient i sengeafsnittet foretages behandling og pleje primært på Skejby Sygehus, hvor der er et tværfagligt samarbejde mellem læger, sekretærer, ergo- fysioterapeuter, bioanalytikere og husassistenter. Der er mulighed for at samarbejde med en klinisk diætist. Patientforløbene koordineres med primær sektor og øvrige hospitaler i hele Jylland. Sygeplejen er organiseret som en form for makkerskab, der indebærer elementer af tildelt patientpleje og rundepleje. I den daglige pleje vil du som studerende have et samarbejde med en makker, som kan være en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent. Side 1 af 11

2 Der er ressource- og nøglepersoner indenfor områderne sår, hygiejne, sikkerhed, smerte, Epj og TOKS, som varetages af enkelte personer i plejegruppen. Derudover er der to specialeansvarlige sygeplejersker. I sengeafsnittet modtages sygeplejestuderende i Modul 1, 4, 11 og 12. Endvidere uddannes der social og sundhedsassistent- og sekretærelever. Patientkategorier/borgerkategorier modtager patienter i alle aldre og begge køn til undersøgelse, udredning og diagnosticering, behandling og pleje af hudlidelser. modtager også børn og deres forældre til indlæggelse. Ofte har patienten flere indlæggelsesforløb bag sig. Patienter med akutte som kroniske hudlidelser så som forskellige eksemer (allergiske, irritative, akutte og kroniske), psoriasis og urticaria (nældefeber). Patienter med autoimmune lidelser (forstyrrelser i immunapparatet), som eksempelvis viser sig ved blæredannelse i huden. Patienter med svære hudlidelser som collagenoser (bindevævs sygdomme) og vaskulitsygdomme (forandringer i blodkar). Patienter med svære hudlidelser, som kan skyldes intern sygdom eksempelvis cancer, diabetes eller fejlernæring. Patienter med ulcus cruris/bensår og/eller infektion i huden. Patienter med speciel type cancer i huden. Kronisk syge med eksempelvis Psoriasis og Atopisk dermatit, hvor hudlidelsen i perioder kan være af en sådan belastende karakter, at patienterne ikke har overskud til at pleje/behandle hudens symptomer. Der kan være tale om gentagne indlæggelser i afsnit S1. Patienter med venerologiske sygdomme (kønssygdomme) udredes og behandles ambulant og indlægges meget sjældent. Ud over den dermatologiske lidelse har en del af patienterne desuden medicinske sygdomme eksempelvis hjerte-kredsløbsproblemer, diabetes eller sygdomme i bevægeapparatet. Afsnittet modtager ofte patienter af anden etnisk herkomst, hvilket på nogle områder indebærer specielle hensyn til kommunikation, tolkning og den følgende sygepleje. Side 2 af 11

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen, herunder også den grundlæggende, retter sig mod den enkelte patients fysiologiske behov og problemer samt mod indlæggelsesårsagen. Dermatologisk sygepleje omfatter daglig observation af hudens tilstand, vurdering af behandling, pleje af huden, evaluering og ændring af evt. tiltag, instrumentelle handlinger samt udredning af bagved liggende årsag til udbruddet i huden. Endvidere omfatter plejen til den dermatologiske patient metoder til varetagelse af pleje- og behandling af huden og metoder til at mestre en kronisk sygdom. Dermatologisk sygepleje indebærer også at udføre lægeordineret behandling givet lokalt til huden, medicinsk systemisk behandling og /eller intravenøs terapi. Nogle patienter indlægges kortvarigt hver uge eller hver måned i forløb til kontinuerlig behandling af deres sygdom. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen i sengeafsnittet omhandler sygepleje inden for hele sygeplejerskens virksomhedsfelt, som er udførende, formidlende, ledende og udviklende sygepleje. Der er også fokus på at overholde de etiske retningslinjer; at få kendskab til lovgrundlaget for udøvelse af sygepleje samt på at udvikle sin profession som sygeplejerske. Sygeplejen er rettet mod at tilgodese den enkelte patients behov i et pleje- og behandlingsforløb i en højtspecialiseret dermatologisk afdeling, hvor der overordnet arbejdes ud fra det sammenhængende patientforløb. Uddannelsen er tilrettelagt, så du som studerende, med stigende selvstændighed, varetager sygeplejens selvstændige virksomhedsområde til patienter i sengeafsnittet. Hvor du i Modul 11 gradvist har oparbejdet selvstændighed på det udførende og formidlende område, vil der i der i være fokus på det koordinerende og udviklende aspekt af sygeplejen. Som i Modul 11 forventes det, at du nu i med stigende selvstændighed varetager hele sygeplejens virksomhedsfelt. Der er især fokus på koordinering af komplekse kliniske patientsituationer. Der lægges vægt på, at du opøver kompetencer indenfor nedenstående områder i henhold til modulbeskrivelsen for. Patientologi Tilrettelægger sygeplejen med udgangspunkt i patientens erfaringer med sygdom, pleje og behandling samt på baggrund af viden om sygdom og de fundamentale behov. Side 3 af 11

4 Samarbejder med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. Udførende område Anvender EPJ til indsamling af data og være i stand til at inddrage samtlige datakilder i planlægning af sygeplejen. Identificerer patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemstillinger samt vurdere dennes ressourcer. Vurderer patientens sygeplejebehov ud fra om der er tale om sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme, sundhedsbevarende, behandlende, rehabiliterende eller lindrende pleje. Udfører og kender betydningen af TOKS, smertescoring, ernæringsscreening i henhold til DDKM og gradvist selvstændigt at handle på afvigelser fra det tilladte i henhold til gældende retningslinjer og algoritmer. Benytter ISBAR ved vurdering og videregivelse af patientens tilstand. Administrerer medicin herunder administration af iv. medicin og handler efter din kompetence som medicinalperson. Udfører diagnostiske prøver som podninger, expectorat prøver, fæces prøver etc. Identificerer etiske dilemmaer og italesætter disse til sygeplejekonferencer eller tværfaglig morgenkonference samt handler på identificerede dilemmaer. Redegøre for patienternes sygdomme, både almen medicinske samt dermatologiske sygdomme og klarlægge hvilken betydning lidelserne kan have for patienten. Anvender strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer, der ligger til grund for sygeplejen både generelt og specifikt på afsnit S1som eksempelvis steroidsmøringer. Opsøger og anvender instrukser og procedurer i E-dok for speciel dermatologisk behandling og sygepleje. Udfører dermatologiske sygepleje så som sårpleje, kompression, steroidsmøring, okklussionsbehandling og badebehandling. Vurderer og varetager sygeplejen af flere patienter, som repræsenterer stigende kompleksitet med flere problemstillinger af både fysisk, psykisk og social karakter, og hvor der fordres observation og intervention i forhold til den medicinske behandling. Deltager i behandling og plejen af den akut syge patient og redegører for tiltag i forbindelse med sepsis, anafylaksi, hjertestop, respirationsstop, lungestase, angina pectoris, AMI og ved forskellige former for shock. Behersker de gældende hygiejniske principper og arbejder rutineret både i patientrelaterede arbejdssituationer og i andre relevante arbejdssituationer såsom servering af mad og pleje af patienter i isolation. Udfører støttende sygepleje i forhold patienter, der grundet hudsygdom ikke længere kan indgå i vanlige sociale sammenhænge så som arbejde, fritidsbeskæftigelse og familiemæssige relationer. Dette kan både Side 4 af 11

5 skyldes æstetiske aspekter som skællende og/eller væskende hud eller ængstelse over et liv med en kronisk hudsygdom. Viser respekt for patientens autonomi. Udfører sygepleje i henhold til de Sygeplejeetiske Retningslinjer. Tager initiativ til etiske drøftelser i plejegruppen vedrørende pleje og behandling af udvalgte patienter. Kender og overholder ansvars- og kompetenceområde under udførelsen af sygeplejen. Formidlende område Kommunikerer på en værdig og respektfuld måde med patient og pårørende, så de bibeholder deres selvværd og integritet. Dokumenterer og evaluerer den udførte sygepleje i EPJ og har kendskab til det fulde brug af EPJ og de muligheder og begrænsninger, der eksisterer i brugen af EPJ. Udarbejder individuelle plejeplaner med indhold af PES og mål udarbejdet efter SMART i EPJ. Kender og anvender den dermatologiske fagterminologi i dokumentationen. Udfærdiger skriftlig sygeplejeepikrise til brug ved overgange mellem sektorer og afdelinger. Kender udskrivelsesproceduren herunder kontakter primærsektoren, udarbejder sygeplejeepikrise og anvender EPJ i planlægning af udskrivelsen. Fremlægger og videregiver patientforløb ved mandagskonferencen og ved overgangen mellem vagterne Informerer udvalgte patienter om forestående undersøgelser som fx ct-scanning, røntgen af thorax, ultralyd af abdomen, crom EDTA, hudbiopsier og blodprøver. Indgår i et mono- og tværfagligt samarbejde og argumenterer for den valgte sygepleje på baggrund af praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret. I formidlingen har fokus på at arbejde sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende, blandt andet ved at informere, vejlede, rådgive og undervise patienter i henhold til KRAM faktorerne. Informerer, underviser, rådgiver og/eller vejleder patienter i forhold til mestring af et liv med en kronisk sygdom, som oftest er synlig for andre. Informerer, vejleder, underviser og/eller rådgiver patienter i forhold til fortsat behandling og pleje af huden og/ eller sår. Informerer og vejleder patienter i forhold til, hvordan de forebygger sygdom og fremmer deres sundhed eventuelt med henvisning til udvalgte patientforeningers hjemmesider og udvalgte søgeresultater på Internettet. Ledende område Planlægge en stuegang for udvalgte patienter, hvor patienten medinddrages i planlægningen og efterfølgende varetager den koordinerende funktion i forhold til det sammenhængende patientforløb Igangsætte den ordinerede behandling. Side 5 af 11

6 Planlægger, tilrettelægger og koordinerer sygeplejen til udvalgte patienter ud fra har det sammenhængende patientforløb både mono- og tværsektorielt herunder kende og inddrage Sundhedsaftalen i Region-Midt. Evaluerer patientforløbene i med mono og / eller tværfaglige kolleger herunder fx fremlægge et patientforløb ved en sygeplejekonference eller tværfaglig morgenkonference med henblik på at optimere fremtidige forløb. Samarbejder mono- og tværprofessionelt 8læger, sekretærer, fysioterapeuter og bioanalytikere) om kontinuitet i patientforløb i såvel sengeafsnittet som med andre afdelinger, på tværs af sektorer. Planlægger og udarbejder relevante sygeplejepapirer ved udskrivelse af en patient og udarbejder sygeplejeepikrise i Medcom samt sikrer at patienten behandling er ajourført i FMK. Deltager i den daglige planlægning og fordeling af de sygeplejemæssige ressourcer i afdelingen. Har viden om, hvor meget de enkelte medicinske behandlinger koster og vidne om, hvor vigtigt det er, at alle forprøver og relevante prøveresultater foreligger forud for behandlingens start, så patientens behandling gennemføres mest hensigtsmæssigt og uden gene og ekstra udgifter for patienten eller afdelingen. Har viden om mulighederne og begrænsningerne i projektet Makkerskab, som sygeplejen organiseres ud fra i afsnit S1, så mulighederne ved at prioriterer fælles refleksion med den udvalgte makker aktivt fremmes. Har overblik over flere patientforløb og prioriterer, koordinerer og uddelegerer opgaver til andre personalemedlemmer samt redegør for prioriteringer. Opretholder patientsikkerhed herunder også i forhold til datasikkerhedsloven. Deltager i uddannelsen af sygeplejestuderende på Modul 4 studerende og social og sundhedsassistentelever. Leder den tværfaglig morgenkonference eller lede den sygeplejefaglig konference, herunder medvirker til at udpege emnet for den faglige drøftelse. Udviklende område: Udtrykker faglig underen og argumenterer ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Foretager litteratursøgning i forhold til udvalgte problemstillinger og inddrager funden viden til gavn for det øvrige personale ved at fremlægge og redegøre for fund ved sygeplejekonferencer klinikken. Medvirker til at udbrede den metodiske tilgang til planlægning af sygeplejen ved at undervise studerende på Modul 4 og social- og sundhedsassistenterne i sygeplejeprocessen. Udarbejder individuelle plejeplaner ud fra PES og opstille mål ud fra SMART i dokumentationssystemet. Redegøre for de forskellige forskningsmetoder, som inddrages i en faglig dialog og i argumentation for vurderinger og/eller handlinger. Videregiver fund fra arbejdet med planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje til gavn for hele plejepersonalet. Er opmærksom på udviklingsmuligheder for sygeplejen i afsnittet. Side 6 af 11

7 Deltager aktivt i implementering af nye arbejdsgange som udvikler sygeplejen og er baseret på resultater af forskning enten foretaget lokalt i afdelingen, lokalt for AUH eller regionalt for Region Midt som eksempelvis nye hygiejniske instrukser eller kliniske retningslinier fra Clearing House for sygepleje. Forstår og inddrager viden om hindringer og barriere for implementering af nye initiativer. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb kan omfatte en patient, der indlægges med universel, uspecifik kløe, hvor årsagen til kløen er ukendt. Typisk vil der til denne patient blive tilbudt et udredningsprogram, som omfatter blodprøver, biopsi fra huden, røntgenundersøgelser og/eller allergiudredning. Indlæggelsestiden vil variere fra få dage til flere uger. Hvis tilstanden tillader det, kan patienten gå på orlov mellem undersøgelserne. Under indlæggelsen behandles patientens symptomer parallelt med udredningsprogrammet. Før patienten udskrives er der ikke nødvendigvis fundet en årsag til hudkløen, hvilket kan medføre frustration hos patienten. Når patientens symptomer er bedret, vil patienten typisk blive udskrevet til videre behandling i hjemmet eventuelt med involvering af primær sundhedstjeneste. Der vil typisk være en ambulant opfølgning som enten kan foregå i Hudklinikken, S2 eller hos henvisende dermatolog. Et andet typisk patientforløb kan være en patient med ulcus cruris, som er henvist fra Sårcenteret til intensiveret behandling af såret, infektion, smerter, ødem og/eller vurdering og udredning af såret. Indlæggelsestiden varierer fra en til flere uger. Under indlæggelsen vil blodforsyning af underekstremiteterne typisk blive undersøgt. Målsætningen for indlæggelsen kan fx være behandling af infektion, intensiveret oprensning af sårbunden, intensiveret kompressionsbehandling og bedret smertelindring. Når målsætningen er opfyldt udskrives patienten til videre behandling i hjemmet, som oftest involverer primær sektor. Der vil være ambulant opfølgning i Sårcenteret, hvor patienten også følges via telemedicin. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til dataindsamling som grundlag for analyse af sygeplejemæssige behov/problemområder, udførelse, vurdering, planlægning og evaluering af den udførte sygepleje til den enkelte patient. De hygiejniske principper (findes i E-dok) er grundlæggende for at beskytte såvel patient som personale mod sygehuserhvervede infektioner. Model for praktisk færdighedsudøvelse inddrages i vejledningen. Der er fokus på patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Den danske kvalitetsmodel (E-dok) anvendes. Elektroniske dokumentations redskab (EPJ) bruges. Til vurdering af patientens tilstand bruges: TOKS (Tidlig opsporing af kritisk sygdom) Ernæringsscreening Smertescreening Side 7 af 11

8 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdeling S er der ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklings- og kvalitetskoordinerende sygeplejerske samt fire specialeansvarlige sygeplejersker, som har et samarbejde omkring den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen. Der er løbende et udviklingsarbejde blandt andet i forhold til udarbejdelse af audits, kliniske retningslinjer, sygeplejeinstrukser og patientvejledninger. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Kirsten Gabriel i afdelingen koordinerer og tilrettelægger uddannelsen i klinisk praksis i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Som studerende har du en sygeplejerske som daglig vejleder. Den daglige vejleder er enten den kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i afdelingen. Tilknytningen til den daglige vejleder ændrer sig i forløbet i takt med, at du øger dit selvstændighedsniveau. I begyndelsen vil vejlederen deltager i plejen/behandlingen af en patient sammen med dig og efterhånden vil at vejlederen evt. tager sig af enten det administrative eller plejende/behandlende. Sidst i forløbet, hvor vejlederen forlader konsultationen, er det i højere grad op til dig, at opsøge vejledning. Den daglige vejledning er tilrettelagt med før-, under- og eftervejledning. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som vejledningsmodel af den kliniske vejleder i afdelingen i relation til kliniske færdigheder. Peer-learning er en studieform, som vi ind imellem benytter os af i klinikken, hvor du vil danne makkerpar med en anden under uddannelse. Sammen vil I have fokus på pleje og behandling af patienten og samtidig have opmærksomhed på hinandens fokusområde for læring denne dag. Undervejs vil I reflektere med og give feedback til hinanden. I vil blive introduceret yderligere til metoden i klinikken. Fordi læring af sygepleje skal omhandle andet end praksis erfaring, tavs viden og kropslig viden, skal sygeplejen kunne begrundes og udvikles. Derfor ser vi refleksionen som det konstruerende og bindende led mellem teori og praksis. Refleksion er en læreproces, hvor man undrer sig. At reflektere betyder at opsplitte helheden i enkeltdele. Refleksion kan ske i tanke, ord og på skrift. Refleksionen kan foregå alene, sammen med medstuderende eller sammen med den daglige vejleder eller den kliniske vejleder. Studiemetoder til at fremme den skriftlige refleksion kan ske via Praktikportalen. Med udgangspunkt i Praktikportalen udarbejder du din individuelle kliniske studieplan, herunder læringsmål, som løbende justeres i samarbejde med den kliniske vejleder. Side 8 af 11

9 Hver uge laver du i Praktikportalen et resumé over ugen, der er gået, med fokus på hvad du har lært, samt situationer i samspil med patienter, pårørende eller ansatte, som gav årsag til refleksion. Du skal med teorien beskrive, hvad du så, der var i spil i situationen. Du skal også reflektere over hvilken teori, du ville bruge, hvis du skulle gøre det om, og i situationen vidste hvad du ved nu. Ansvarsfordeling under de kliniske studier Afdelingssygeplejerske: Sikrer at afsnittet lever op til kravene som klinisk uddannelsessted. Sikrer arbejdstidstilrettelæggelse således at de involverede i den kliniske undervisning er i stand til at udfylde funktionen. Sikrer et miljø, der muliggør den studerendes læring. Medvirker til at udvikle de kliniske uddannelsesforløb. Klinisk vejleder: Tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i afsnittet. Sikrer at den studerende bliver introduceret til den kliniske undervisning i afdelingen. Sikrer at der foreligger en individuel klinisk studieplan. Underviser og vejleder studerende. Gennemfører planlægningssamtale, ugentlige samtaler og afsluttende evalueringssamtale. Rådgiver og vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål. Udsender materiale om det kliniske uddannelsessted til de studerende. Vejlede og deltage i de to studieaktiviteter: o Et seminar. Det skriftlige oplæg afleveres senest 2 hverdage før seminaret afholdes o Planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje Afvikler den interne prøve i. Godkende selvvalgt litteratur. Samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnit. Styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø, samt give de studerende gode uddannelsesmuligheder på det kliniske uddannelsessted. Vejleder og supervisere de kliniske vejledere og andre vejledere. Overordnet ansvarlig for, at der udarbejdes generelle studieplaner og at de bliver fulgt. Ad hoc vejleder: Afdelingens sygeplejersker er ad hoc vejledere. Ad hoc udfører vejlederen vejlednings / undervisningsopgaver i det daglige arbejde. Side 9 af 11

10 Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen: Deltager ved seminar og intern prøve. Indgår i drøftelse med den studerende og den kliniske vejleder ved specielle behov eller problemer. To studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af et seminar. Planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje Den kliniske undervisningstid er 30 timer pr. uge. I afsnittet arbejdes der i 8 timers vagter, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at den studerende er i klinikken 32 timer pr. uge. Som kompensation for de ekstra timer gives en studiedag hver 4. uge. Der vil i fællesskab med de kliniske vejledere være mulighed for at deltage i aftenvagter og/eller weekend vagter. Forventninger til den studerende Vi forventer at den studerende: Er motiveret for at deltage i klinisk undervisning og erkender sit eget ansvar for læring under den kliniske undervisningsperiode. Kan redegøre for egne læringsmål overfor klinisk vejleder og ad-hoc vejledere. Udviser interesse for sygeplejen i afsnit S1 og opsøger relevant viden og litteratur. Har lyst og mod på at samarbejde med patienter, plejepersonale og tværfaglige samarbejdspartnere. Er tilstede i klinikken 30 timer pr. uge. Er deltagende i praksisfællesskabet. Tager medansvar for udførelsen af de praktiske opgaver som forefindes i afsnittet. Har lyst og mod på at samarbejde med patienter, kollegaer og tværfagligt personale. Er aktiv på Praktikportalen. Skriver refleksion ind efter ugentlige samtaler. Arbejder målrettet i forhold til sin individuelle kliniske studieplan og afdelingens generelle kliniske studieplan. Er forberedt til planlægningssamtale, ugentlige samtaler og evalueringssamtale. Hvis ikke andet er aftalt, bringer en oplevet situation eller et dilemma med til samtaler, som der ønskes vejledning på. Er opmærksom på at der skal finde en udvikling sted hen imod større selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver. Er fleksibel i forhold til at ændre mødetider for at opnå det største læringsudbytte. Er forberedt og deltagende i de planlagte studieaktiviteter. Side 10 af 11

11 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I sengeafsnit Hud- og Kønssygdomme er der en kliniske vejleder. Det er Ellen Wittrup, som har været klinisk vejleder i flere år. Hun har en bred sygeplejemæssig baggrund og grundig kendskab til det dermatologiske speciale. Hun har den sundhedsfaglige diplomuddannelse, SD. Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende får ca. 14 dage før klinisk undervisnings start tilsendt velkomstbrev og pensumliste. Den studerende skal derudover opgive sider selvvalgt pensum som dokumenteres i Praktikportalen og godkendes af klinisk vejleder. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn skal der inddrages selvvalgt litteratur under hele forløbet. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur. Der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til skolens tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende have: Udarbejdet en individuel klinisk studieplan indenfor de to første uger Deltaget i den daglige pleje og behandling af patienterne som beskrevet i Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Følge op på den individuelle kliniske studieplan. Gennemført planlagte studieaktiviteter. Forberedt sig til planlægningssamtale, ugesamtaler og evalueringssamtale. Kontinuerligt anvendt og opdateret Praktikportalen Dokumentere og få godkendt selvvalgt pensum i Praktikportalen 2 uger før intern klinisk prøve. Udarbejdet af:,, Uddannelsesansvarlig Kirsten Gabriel Godkendt af november Side 11 af 11