Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv

Transkript

1 Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv

2 Friluftsliv og natur hvorfor? Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv 2

3 Program Fakta om friluftsliv Hvorfor natur og friluftsliv hvad kan det? Friluftsliv og den pædagogiske praksis Børn og natur Et planlægningsredskab 3

4 Fakta: 43 % af danskerne færdes dagligt til fods eller på cykel i grønne områder 91 % af danskerne er ude i naturen hvert år 4 ud af 5 danskere mener, at friluftsliv er vigtigt for livskvaliteten Mere end hver anden tager i naturen for at slappe af og reducere oplevelsen af stress Skoven mest populær (38%) dernæst strand og kyst 37 % af den voksne danske befolkning dyrker motion i naturen 81 % af danske motionsløbere løber for at komme ud i naturen Der findes 743 vandreruter i Danmark og flere end 1100 primitive overnatningspladser Fakta om friluftslivet i Danmark Friluftsrådet

5 Fakta: Friluftsliv kan Fremme fysisk aktivitet Fremme motorisk udvikling Nedsætte stress Øge mental sundhed osv! Men netop friluftsliv og uderummet åbner også for mange andre effekter som er interessante i en pædagogisk sammenhæng! 5

6 Individ Opmærksomhed Self-efficacy Koncentra on Intrapersonelle aspekter Empowerment Stressniveau LOC Grundangst 6

7 Individ Lemvig Kommune Helt ude i skoven Indendørs viste børnene svage initiativer og var sjældent med i lege. De var dårligt udviklet motorisk og kom til at vælte og ødelægge ting Særligt fysisk aktive børn (ofte drenge) som har svært ved stille indeaktiviteter samt stille børn som ikke deltager ret meget, fungerede bedre ude end inde 7

8 Self-efficacy Begrebet har ophav i Albert Banduras (1997) social kognitive teori og vedrører menneskets tiltro til egne evner. Begrebet favner således over danske termer som selvværd, selvtillid og selvudvikling 8

9 Empowerment Medejerskab ved deltageren Modsat de traditionelle medicinske sundhedsbegreber som hviler på ekspertviden 9

10 10 Medejerskab

11 Grundangst I de seneste 25 år er der forsket intensivt i samspillet mellem mennesker, menneskers helbred og de fysiske omgivelser. Byen er blevet flere og flere menneskers hverdagslandskab. Muligvis årsag til folkesygdomme Nye store krav stilles stadig til byens indbyggere Stadig højere tempo, tættere trafik, konstant støj, fortættede kvarterer og stadig mindre af det grønne. Teori, AA aesthetic affective theory Instinktiv bedømmelse af omgivelser ift. overlevelse Mennesket har ni grundfølelser, to positive (glæde og interesse), en neutral (forbavselse), samt seks negative (frygt/rædsel, angst, sorg, vrede, afsky, modvilje og skam). Følelserne, særligt de negative har været vigtige for menneskets overlevelse i historiens løb. Naturen: æstetiske oplevelser som instinktivt føles trygge => fysiologisk reaktioner I et bymiljø er det svært for mennesket at stole på sine følelser. I stedet må vi anvende vores logiske tanker, hvilket kan lede til træthed og stress. 11

12 Opmærksomhed To typer af opmærksomheds-systemer: Den rettede opmærksomhed Kræver energi og koncentration Primært i bymiljøer Den spontane opmærksomhed Afslapning, rekreation og restitution Primært i naturmiljø 12

13 Interaktion Samarbejde Sociale færdigheder Interpersonelle aspekter Tillid 13

14 14 Samarbejde

15 Interaktion Social trivsel og læringsmiljø Udeskole: Når skoledagen foregår i skoven, leger eleverne oftere med nye klassekammerater i frikvarteret end dem, de normalt leger med i skolegården. Det er også lærenes oplevelse, at udeskole skaber et godt læringsmiljø. 15

16 Krop og bevægelse Muskelstyrke Balanceevne Kropslige aspekter Kropsvægt Kropslige færdigheder 16

17 Fysisk aktivitet og motorik Elever bevæger sig dobbelt så meget i naturen som i klasseværelset Flere undersøgelser viser, at børn der er fysiske aktive, har større selvtillid, er gladere og har større stresstærskel end inaktive børn. Børn, der er mere fysiske aktive end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag Man kan kun i ringe omfang, senere i livet, kompensere for manglende vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen Udeskole påvirker især drenges generelle mentale velbefindende. Udeliv og naturleg kan desuden være med til at fremme børns motoriske udvikling. 17

18 18 Sansning, motorik og bevægelse

19 Fedt nok, men hvorfor? I et kropsperspektiv Uderummet er ikke helt så tilrettelagt Større element at det kaotiske Varierede kropsoplevelser Større grad af alsidig kropslig udfoldelse og udvikling Børn får erfaring med at bevæge sig i andre miljøer end de plane gulve og firkantede rum. 19

20 Fedt nok, men hvorfor? I et overordnet perspektiv Ligeværd Frihed Følelser & fysik Mestring Rummet Centrale værdier Mening Tryghed Nære rela oner In mitet Morskab 20

21 Fedt nok, men hvorfor? I et lærings- og bevægelsesperspektiv Det sjoveste sted i jeres institution? Affordance I hvor høj grad et givent rum eller miljø inspirerer eller motiverer til bevægelse eller aktivitet Uderummet høj affordance pga. blød funktionalisme Fysiske omgivelser kommunikerer muligheder Pirrer fantasi, kreativitet og erfaring ved børn Træet inviterer barnet til at klatre Blomsterne vil duftes til Mudderet inviterer til at hoppe i Udeaktiviteter stimulerer børns udvikling og læring (Kjeld Fredens, 2005) 21

22 Friluftsliv og den pædagogiske praksis Byg aktiviteterne op omkring opmærksomhedsfelter: Mestring Motivation (en passende udfordring) Målet er livsduelighed og bevægelsesglæde (lyst og glæde) Rollemodeller! Ligeværd Frihed Følelser & fysik Mestring Rummet Centrale værdier Mening Tryghed Nære rela oner In mitet Morskab 22

23 Flow 23

24 Fakta: 43 % af danskerne færdes dagligt til fods eller på cykel i grønne områder 91 % af danskerne er ude i naturen hvert år 4 ud af 5 danskere mener, at friluftsliv er vigtigt for livskvaliteten Mere end hver anden tager i naturen for at slappe af og reducere oplevelsen af stress Skoven mest populær (38%) dernæst strand og kyst 37 % af den voksne danske befolkning dyrker motion i naturen 81 % af danske motionsløbere løber for at komme ud i naturen Der findes 743 vandreruter i Danmark og flere end 1100 primitive overnatningspladser Fakta om friluftslivet i Danmark Friluftsrådet

25 Fakta: Børn i dag kommer mindre end halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde som børn. Hvis den tendens fortsætter, vil der ikke gå mange generationer, før vi ser det sidste barn i skoven. Færre end hvert fjerde danske barn kommer dagligt ud og lege i naturen, og kun lidt over hvert tredje er i naturen flere gange om ugen - og det er vel at mærke i sommerhalvåret. Vi husker at lufte vores hunde, men glemmer vores børn Natur i generationer, september 2009 Gallup for DN 25

26 Halvdelen af forældrene mener ikke selv, at deres børn kommer nok ud, og erkender, at deres egen travle hverdag spiller en stor rolle. Vejret spiller ind på lysten til at være ude for 1/3 af forældrenes vedkommende. Fakta om friluftslivet i Danmark Friluftsrådet

27 Halvdelen af forældrene mener ikke selv, at deres børn kommer nok ud, og erkender, at deres egen travle hverdag spiller en stor rolle. Vejret spiller ind på lysten til at være ude for 1/3 af forældrenes vedkommende. 27

28 28 Fakta om friluftslivet i Danmark Friluftsrådet 2013

29 Adgang og færdsel Er det tilladt at gå på private markveje? JA 39 %, NEJ 38 %, VED IKKE 23 % cykle på private markveje? JA 28 %, NEJ 43 %, VED IKKE 28 % cykle på skovvejene i private skove? 52 % ved ikke eller mener ikke, at det er tilladt at færdes til fods uden for veje og stier i statsskovene? JA 57 %, NEJ 29 %, VED IKKE 14 % 29

30 30

31 Et planlægningsredskab Hvem Målgruppe Hvorfor Formål Hvilken Aktivitet Hvordan Tilgang Effekt Hvor Rum 31

32 Hvilken? Kategorier i moderne friluftsliv (Andkjær,2005) 32

33 Hvilken? Et redskab: Hovgaard, Mads (2009): Aktivitetshjulet 33

34 Hvor? Ligeværd Frihed Følelser & fysik Mestring Rummet Centrale værdier Mening Tryghed Nære rela oner In mitet Morskab 34

35 Hvordan? Friluftsaktiviteter kan ikke stå alene. Fagligt personale og indhold er helt uundværligt. Lille krop imiterer stor krop Med pædagogerne følger børnene. Man skal derfor gøre sig bevidst omkring, at den største udfordring ved at få børn ud i naturen, ofte kan være at få selve personalet ud først. Børnene ligner deres forældre Leg med! Skab læring i bevægelse og ikke om bevægelse Mønsterdannelse Vi ser efter det, vores hjerner er kodet til Ifør jer de kreaktive briller Vi handler i kendte mønstre. At gå den u-lige vej hjem 35

36 Hvordan? Skab et stimulerende bevægelsesmiljø Hvordan er jeres miljø? Rum og miljø kan stimulere til bevægelse men også det modsatte! Aktivitetshjulet Affordance 36

37 Friluftsliv - et middel blandt andre Friluftsliv = sundhed = en naiv tro! Effekten/udfaldet vil altid være påvirket af personer (jer!) og konteksten 37

38 Friluftsliv - et middel blandt andre Hvis du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet - du skal vække deres længsel efter oplevelserne på det store åbne hav" Antoine de Saint Exupéry Den lille prins 38

39 Hjælp! Kampagner og undervisningsinitiativer for børn Grønne Spirer Grønt Flag Grøn Skole Blå Flag Danmarks Naturfredningsforenings skoletjeneste Skoven i Skolen Naturstyrelsens og kommunernes naturcentre og -skoler. Naturens dag Affaldsindsamling 39

40 40

41 Litteraturliste Christensen, Bjørn: Terrængående forskning, SDU 2013 Hovgaard, Mads (2009): Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter, FOCUS Tidsskrift for Idræt, Nr , s Friluftsrådet: Fakta om friluftsliv, Friluftsrådet: 150 gode grunde, 2012 Fredens, Kjeld, Når tingene taler til os, 2005 Naturstyrelsen: Naturen må gerne betrædes, 2007 Andkjær, S.: Friluftsliv i danmarks vilde natur, 2007 Andkjær, S.: Betydninger af bevægelsesmiljøer i idrætten, 2010 Andkjær, S og Øyås, J,: Vild med det vilde udeliv I FOCUS Tidsskrift for idræt, nr.4 dec. 2006, p Skytte, Eva: Sundhed og livskvalitet i naturen - et idekatalog, 2013 Mere interessant læsning: