Spring Ud I Naturen Baggrundshæfte. 1. udgave, 1. oplag. Forfatter: Bjørn S. Christensen, 2013

Transkript

1 Baggrundshæfte

2 Spring Ud I Naturen Baggrundshæfte 1. udgave, 1. oplag Forfatter: Bjørn S. Christensen, 2013 Inspiration fra Sundhedsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Fjørtoft, I. (2000), Froberg, K. (2000), Grahn m.fl. (2000), Vigsø & Nielsen (2006), Andkjær, S. (2010), Lybæk-Hansen, E. (2006), Stressforeningen Fotos: Astrid Bjørg Mortensen, Marianne Hjortborg Kristiansen, Mads Ellegaard Larsen, Karina Rahn, Tina Højsager, Hanstholm Naturbørnehave, Lisbeth Kruse, Anette Rasmussen, Colourbox Side 2

3 INDHOLD FORORD... 5 PROBLEMET: BØRNS MOTORIK... 6 EN LØSNING: NATUREN SOM MOTORISK UDVIKLINGSRAMME... 7 PROBLEMET: BØRNS FYSISKE AKTIVITETSNIVEAU...8 EN LØSNING: NATUR SOM RAMME FOR FYSISK AKTIVITET... 9 PROBLEMET: UNDERSTIMULERING EN LØSNING: NATUREN SOM LÆRINGSRAMME PROBLEMET: BØRNS STRESSNIVEAU EN LØSNING: DEN FREDFYLDTE NATUR FACTS OM BØRNS OPHOLD I NATUREN Side 3

4 Side 4

5 FORORD En stærk krop, bevægelsesglæde og gode motionsvaner dannes i barndommen. De første seks år har derfor også en enorm betydning for børns kropslige udvikling, motoriske grundlag deres livslange sundhed. Undersøgelser viser, at aktive voksne var aktive børn, og med tanke på de udfordringer vores moderne livsstil fører med sig, er det derfor vigtigt, at børn får bevægelsesglæde og fysisk styrke med sig fra de første leveår. Netop i dagtilbuddene er der god mulighed for at sætte fokus på en sund fysisk og motorisk udvikling på et vigtigt tidspunkt i livet, og i arbejdet med dette har forskning vist, at naturen er et oplagt redskab. Børn der dagligt kommer ud i naturen, har bedre motorik, bedre koncentrationsevne, udvikling og indlæring, er mere fantasifulde og selvstændige og mindre syge. Ambitionen med projektet Spring Ud I Naturen er på denne baggrund, at skabe en videns- og inspirationsplatform, hvorfra der skal udvikles og udbredes viden og værktøjer omkring krop og bevægelse med naturen som ramme. Dermed kan fagpersonale finde sparring og håndgribelige værktøjer, der kan hjælpe dem til at bruge naturen i dagligdagen. Med Spring Ud I Naturen kan fysisk aktivitet, leg og bevægelse i uderummet således i højere grad blive en naturlig del af børnenes hverdag i børnehave og dagpleje. Dette baggrundshæfte giver en kort introduktion til vigtigheden af, at børn får mulighed for at springe ud i naturen. Dette ved at belyse aktuelle sundhedsproblemer i blandt børn, og præsenterer hvordan netop naturen kan være en oplagt løsning til disse. God fornøjelse Side 5

6 PROBLEMET: BØRNS MOTORIK Det er enormt vigtigt for børn i børnehavealderen, at de bevæger sig og bliver stimuleret motorisk, da dette fremmer deres sundhed, opfattelsevne og sociale læring. Status i dagens Danmark er midlertidig bekymrende når det kommer til netop motorisk udvikling. Hvert tredje barn har motoriske problemer, når det starter i skole, viser en stor undersøgelse fra 2012 baseret på Sundhedsplejerskernes journaldata på knap børn. Undersøgelsen dokumenterer, at mere end 30 % har motoriske problemer, når de begynder i skole. Dette svarer til hvert tredje barn! Det er bevist, at børn der som spæde havde dårlig motorik, har også en øget risiko for at få vanskeligheder i skolen. Der skal derfor være fokus på de børn, som har motoriske vanskeligheder i måneders alderen, da de tilsyneladende har øget risiko for at få flere motoriske problemer senere.! dette Krop, bevægelse og motorisk stimulering skal derfor indføres som en fast del af børnenes hverdag, og til arbejdet med er naturen en gave. Side 6

7 EN LØSNING: NATUREN SOM MOTORISK UDVIKLINGSRAMME Undersøgelser viser, at børn der leger og opholder sig jævnligt i uderummet har bedre motorik og lavere sygefravær. Naturen i sig selv fungerer som en motorikbane og tumleplads. Jo flere nuancer og krav vores hjerne bliver præsenteret for, jo større motorisk grundlag og formåen skabes der. Børn og unge behov for at lege og bevæge sig i miljøer, som ikke er planlagte og tilrettelagte. Naturen er oplagt til dette, med dets naturlige forhindringer og overraskelser. I den sammenhæng er det vigtigt at tænke naturen ind som mere og andet end udendørs leg på en legeplads. Der er blevet lavet undersøgelser hvor børn der dagligt legede på en traditionel institutionslegeplads blev sammenholdt med børn der dagligt legede på en naturlegeplads med kuperet terræn, vildnis, træer og krat. Undersøgelsen, som omfattede 3-7 årige børn, viste at børnene der legede på naturlegepladsen havde signifikant bedre motorik, specielt mht. smidighed, balance og almen styrke i hænder og krop.! Bevægelse i naturen stimulerer sanser, muskler, knogler og led og styrker dermed den fysiske og motoriske udvikling. Side 7

8 PROBLEMET: BØRNS FYSISKE AKTIVITETSNIVEAU Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at ca. 20 % af alle danske børn mellem 4-18 år er overvægtige - det svarer til hvert 5. barn! Samtidig ses det, at børn langt fra får pulsen op i mindst 1½ time om dagen, som de ellers bør.! gennem Børn der bliver motorisk og fysisk udfordret som små vil være mere fysisk aktive resten af livet. Man kan kun i ringe omfang, senere i livet, kompensere for manglende vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen Da fysisk aktivitet betyder en masse for børns udvikling og trivsel, skal en god børneinstitution eller dagpleje tilbyde en masse fysisk aktivitet. Side 8

9 EN LØSNING: NATUR SOM RAMME FOR FYSISK AKTIVITET Børn bevæger sig mere og har et højere fysisk aktivitetsniveau i naturen end indendørs. Dette skyldes, at naturen tilbyder mulighed for alsidig bevægelse (kravle, løbe, bevæge sig i kuperet terræn, klatre, trille, leg) og samtidig pirrer naturen børnenes fantasi og lyst til bevægelse. Dette kaldes også, at naturen har en høj affordance, hvilket hentyder til måden at børn opfatter ting i naturen på. Fx inviterer træet barnet til at klatre, blomsterne vil duftes til og mudderet inviterer til at hoppe i. Traditionelle indendørsmiljøer inspirerer ikke i lige så høj grad til fysisk aktivitet. Undersøgelser fra folkeskoleforløb, hvor den almindelige skoleundervisning blev blevet flyttet ud i uderummet én gang om ugen, viser at elever i udeskoler har dobbelt så højt fysisk aktivitet niveau i løbet af en skoledag i skoven (både sommer og vinter). Aktivitetsniveauet i løbet af en udeskoledag svarede til niveauet på en skoledag med to idrætstimer. Side 9

10 PROBLEMET: UNDERSTIMULERING Børn kommer sjældent udenfor og mærker naturen på egen krop og samtidig bevæger børn sig ikke i tilstrækkelig høj grad. Vi kan ikke sanse uden at bevæge os. Børnenes sanser bliver derfor understimuleret, kreativiteten i højre hjernehalvdel bliver kun sjældent vakt og indlæringen far sværere vilkar. Når vi befinder os inden døre eller går i en by, er alt, vi ser, i lineære strukturer, og det stimulerer kun venstre hjernehalvdel. Det er her, vores analytiske evner sidder. Ensidig stimulering af den analytiske sans gør os for fokuserede på detaljer, ikke helheder et gør o manipul r are og giver o tørre ehov for at v re i kontrol. Side 10

11 EN LØSNING: NATUREN SOM LÆRINGSRAMME I naturen vækkes kroppen til større sanselighed. Naturen er foranderlig og overrasker konstant. Dette pirrer børns nysgerrighed og gør dem kreative, selvstændige og de bliver bedre til at koncentrere sig. Dermed bliver kreativiteten i højre hjernehalvdel stimuleret. Børn lærer bedst gennem både oplevelser, handling og forståelse. Størstedelen af læringsformerne møder børn kun ved at bruge kroppen og sanse. Uderummet giver konkret læring gennem oplevelse og handling. Indendørs kan man efterfølgende snakke, læse og tegne med børnene om det, de har oplevet udenfor. Børnene far saledes viden på det abstrakt plan. Her tilføres den sidste læringsform - forståelsen. Det er helhedslæring. Side 11

12 PROBLEMET: BØRNS STRESSNIVEAU Gennem de seneste år har sygehusene i Ålborg, Hillerød, Næstved og Roskilde oplevet stigninger på mellem 10 og 30 % i antallet af børn, der er så syge af stress, at de må indlægges. En af verdens førende forskere i børn, smerte og stress, børnelæge Gösta Alfvén fra Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm, fastslår, at hver tiende barn i Norden har stress-symptomer I Danmark viser Skolebørnsundersøgelsen fra år 2006, at op mod hvert fjerde elev oplever stress ugentligt eller oftere, og kigger man på andelen, der oplever stress månedligt, er det halvdelen af alle eleverne. I dag ved vi, at sygdomme som astma, allergi og andre kroniske sygdomme forværres af stress, at langvarig stress medfører nedsat immunforsvar, og at stress giver forhøjet blodsukker.! Langvarig stress påvirker hjernen, så muligheden for at lære nyt forringes Side 12

13 EN LØSNING: DEN FREDFYLDTE NATUR Undersøgelser viser, at børn der dagligt kommer ud i naturen har et markant lavere sygefravær end børn der kun leger på traditionelle legepladser (2,8 % mod 8 %). Dette kan muligvis forklares ved at der i den naturprægede legeplads er flere steder hvor man kan gemme sig, finde fred og ro fra det sociale liv/leg, og dermed stresse af. I naturen er der desuden højt til loftet, hvilket også har indflydelse på et lavere støjniveau, og dermed også en lavere stressfaktor. Det er også bevist, at der er sammenhæng mellem stress og afstand til nærmeste grønne område. Jo tættere på et grønt område folk bor, mindre stressede er de. Tilsvarende er der sammenhæng mellem stress og antallet af besøg og tidsforbruget i naturen. Jo oftere folk besøger grønne områder, og jo mere tid de bruger der jo mindre stressede er de. Naturens mangfoldighed og ro, kan desuden medføre at børn får et øget kropskendskab samt kendskab til egen formåen. Dette medfører øget trivsel, glæde, og velvære, fordi det er med til at højne den enkeltes følelse at selvværd. At give børn friluftsoplevelser er således et godt afsæt for børnenes udvikling. Side 13

14 3 FACTS OM BØRNS OPHOLD I NATUREN 1 Færre end hvert fjerde danske barn kommer dagligt ud og lege i naturen, og kun lidt over hvert tredje er i naturen flere gange om ugen - og det er vel at mærke i sommerhalvåret. Vi husker at lufte vores hunde, men glemmer vores børn 2 Børn i dag kommer mindre end halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde som børn. Hvis den tendens fortsætter, vil der ikke gå mange generationer, før vi ser det sidste barn i skoven. Side 14

15 3 Barrierne for at børn i dag kommer ud i naturen er: Fritiden bruges på computer og TV Længere tids ophold i institutioner Forældres øgede behov for at holde øge med deres børn Vejret Manglende tid pga. andre hobbyer Side 15

16 Forskning viser at børn der dagligt kommer ud i naturen og leger har bedre motorik, bedre koncentrationsevne, udvikling og indlæring, er mere fantasifulde og selvstændige og mindre syge. SPRING UD I NATUREN - Friluftsrådet Scandiagade København SV Tlf. direkte bsc@friluftsraadet.dk Side 16