Afgørelse. efter 10 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009), husdyrbrugloven.

Transkript

1 MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 15. december 2010 J.nr. MKN Afgørelse efter 10 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009), husdyrbrugloven. Miljøklagenævnet stadfæster Ringsted Kommunes afgørelse af 25. marts 2009 om tilladelse til husdyrbruget på ejendommen Bakkegårdsvej 52, 4100 Ringsted, med følgende ændring: Vilkår 10 ændres til: Der skal etableres et beplantningsbælte øst for det ansøgte staldanlæg i hele dettes længde i en afstand af ca. 10 m. Beplantningen skal efter tilvækst være mindst 5 m høj. Beplantningsbæltet skal bestå af mindst 2 rækker hjemmehørende løvfældende arter. Sagens indbringelse for nævnet... 2 Redegørelse for sagen... 2 Klagen til nævnet... 3 Nye oplysninger under nævnsbehandlingen... 3 Miljøklagenævnets bemærkninger om retsgrundlaget... 5 Miljøklagenævnets bemærkninger til sagen... 5 Miljøklagenævnets afgørelse... 6 Afgørelsen er truffet af specialkonsulent, cand. jur. Mikkel Sandvad uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3, jf. husdyrbruglovens 77. Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90.

2 - 2 - Sagens indbringelse for nævnet Ringsted Kommune meddelte den 25. marts 2009 tilladelse efter husdyrbruglovens 10 til etablering af kvægbrug på ejendommen Bakkegårdsvej 52, 4100 Ringsted. Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet af Landboforeningen Gefion på vegne af ansøger. Klagen er indkommet rettidigt. Redegørelse for sagen Ansøgningen Det fremgår af ansøgningen, at der ikke er nogen eksisterende husdyrproduktion på ejendommen. Der er søgt om tilladelse til at etablere husdyrhold på 250 kvier (6 mdr./år) og 2 heste, svarende til i alt 34,96 dyreenheder (DE). Ansøger råder over i alt 78,25 ha ejet og forpagtet areal til udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. Desuden er der aftale om overførsel af husdyrgødning til og fra andre ejendomme. Husdyrbrugets beliggenhed og planlægningsmæssige forhold i området Husdyrbruget er beliggende i landzone. Afstanden fra husdyrbrugets driftsbygninger er ca. 270 meter til nærmeste nabobeboelse, ca. 300 meter til samlet bebyggelse og ca. 500 meter til byzone (Gyrstinge). Lysgener og landskabelige værdier Miljøtilladelsen omfatter opførelse af en ny stald og en ny halmlade i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Det fremgår af miljøtilladelsen, at stalden og halmladen skal placeres øst for det eksisterende anlæg, og at kvierne udelukkende skal opstaldes i perioden fra november til maj. Stalden planlægges opført med åbne langsider, hvorved der ifølge kommunen vil ske en lyspåvirkning af naboejendomme, som ifølge Miljøklagenævnets oplysninger er beliggende henholdsvis ca. 400 meter og ca. 600 meter øst for anlægget. I miljøtilladelsen er der anført følgende: Ved at placere den nye stald øst for den eksisterende bygningsmasse, med orientering nord/syd, som ansøgt, vil bygningsmassen syne relativt meget i landskabet. Lyset vil påvirke området mod øst, hvor der er en svag stigning i terrænet. Der er spredt bebyggelse i relativt stor afstand mod øst. Det vurderes, at lyset vil kunne afskærmes i en acceptabel grad ved beplantning og ved terrænets stigning. Mod vest vil lyset i høj grad afskærmes af de eksisterende bygninger og beplantning. [ ] Ud fra vurderingerne af lysgenerne og mulighederne for at afskærme lyset, er det kommunens indstilling, at den ansøgte placering af stalden er den bedst egnede. Der stilles vilkår om at etablere et beplantningsbælte øst for stalden i hele dennes længde, i en afstand af ca. 10 m. Beplantningen skal efter tilvækst minimum være 5 m høj til afskærmning for byggeriet og lyset. [ ] Beplantningsbæltet skal bestå af 2 rækker stedsegrønne arter. Beplantningen skal bestå af skovfyr gerne blandet med taks, liguster (art: atrovirens) og dværgmispel (arter: Cotoneaster salicifolius var floccosus og Cotoneaster watereri Braendkjaer ). De nævnte arter er alle stedsegrønne og bliver relativt høje. Uden på disse rækker skal der plantes min. 2 rækker afskærmende beplantning af hjemmehørende løvfældende arter, gerne indeholdende Vintereg, da denne er god til at holde på bladene om vinteren. Hvis det ønskes, kan der også plantes løvfældende træer ind mod stalden til at dække for de stedsegrønne træer.

3 - 3 - Miljøtilladelsens vilkår 10 (under overskriften Landskabsinteresser ) har følgende ordlyd: Afskærmende beplantning skal bestå af 2 rækker stedsegrønne arter ind mod stalden og uden på disse rækker skal der plantes min. 2 rækker afskærmende beplantning af hjemmehørende løvfældende arter. Klagen til nævnet Af klagen fremgår bl.a. følgende: Vilkår 10 anviser, at der skal etableres afskærmende beplantning ud for stalden. Vilkåret er stillet omkring beplantning, men opfattes som en sammenblanding af landskabelige vurderinger og genepåvirkning af naboer fra anlægget i form af lys. Landskabelig vurdering Vilkåret er stillet under landskabsinteresser. Imidlertid er ejendommen beliggende i jordbrugsområde, der som hovedregel er forbeholdt jordbrugserhvervet. Der forekommer ikke en vurdering af, hvorvidt der er behov for at etablere beplantning for at sløre den nye bygning i forhold til landskabet. Genepåvirkning fra anlæg Der er ca m til naboer mod øst, og derved vil der forekomme meget lidt gene af naboerne mod øst. I stalden indsættes der kødkvæg-kvier i perioden november til maj, dvs. vinterhalvåret. Om sommeren er der derfor ingen dyr i stalden. Da der er tale om kvier, vil der forekomme væsentligt mindre lysudfald end ved voksne dyr/køer, idet der kun er tændt lys ved fodring 1-2 gange dagligt. Dette svarer til ophold og lys i stalden max. 3 timer om dagen, og ingen vågebelysning om natten i modsætning til kostalde, hvor normalt hvert 4. lysstofrør er tændt om natten. Der vil derfor være så lidt lys ud fra stalden, at det kun vanskeligt kan genere naboer væk, uanset der ikke etableres afskærmende beplantning. Gener for driften ved etablering af beplantning Af hensyn til luftskiftet i stalden er det ikke tilrådeligt at have beplantning tæt på stalden, idet naturlig ventilation virker ved tværventilation via åbne eller semi-åbne sider, hvilket har betydning i uisolerede stalde. Tværventilation kræver, at der ikke er læplanter eller bygninger tæt på. Dybstrøelsesmåtten i stalden afgiver varme, som skal ventileres ud. Dybstrøelse har et ventilationsbehov, der er 30 % højere end sengestalde, jf. Danske Anbefalinger 5. udg. Varme og fugt påvirker kvæg negativt, og fugt skal ventileres ud, eftersom varme og fugtig staldluft giver flere sygdomme og øger stresspåvirkningen af dyrene. Varme i stalden i forhold til ude samler og øger tilsvarende antallet af fluer. Hvis der plantes tæt på stalden, er der således risiko for, at der skal opsættes ventilatorer, der støjer og forbruger energi. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Kommunen har den 1. juni 2009 fremsendt følgende bemærkninger til klagen: Ringsted Kommune har modtaget en ansøgning til opførelse af en løsdriftsstald på [adressen Bakkegårdsvej 52]. I forbindelse med sagsbehandlingen stillede kommunen først krav om afskærmende beplantning langs med driftsbygningen uden en nærmere specificeret afstand til denne. Ansøger (Gefion) kontaktede kommunen og kommune og Gefion blev enige om, at flytte beplantningsbæltet, så det fik en afstand på ca. 10 m til driftsbygningen begrundelsen var luftskiftet i stalden. Efterfølgende kontaktede Gefion igen kommunen og spurgte om at få lov til at etablere et gennemsigtigt tag med stor lysgennemtrængelighed dette gav kommunen også lov til. Tilladelsen byggede på en landskabelig helhedsvurdering, hvori beplantningsbæltet indgik som en væsentlig faktor. Herefter modtager kommunen en klage til Miljøklagenævnet over specifikke forhold som bliver besvaret herunder. [ ] Gefion klager over, at der er sket en sammenblanding af landskabelige hensyn og nabo-gener bl.a. begrundet i overskriftsinddelingen i miljøgodkendelsen. Først og fremmest er det kommunens opfattelse, at man må læse hele den Miljøtekniske beskrivelse og vurdering det er denne, der danner grundlag for de vilkår kommunen har stillet i forbindelse med beplantning og materiale- og farvevalg.

4 - 4 - Under Placering og udformning står der: Ved at placere den nye stald øst for den eksisterende bygningsmasse, med orientering nord/syd, som ansøgt, vil bygningsmassen syne relativt meget i landskabet.. Kommunen har altså vurderet bygningens konsekvens på landskabet. At der er bebyggelse i relativ stor afstand mod øst og at en afskærmende beplantning vil dæmpe genevirkningerne ved belysningen for disse, indgår også i helhedsvurderingen. Med i betragtningen, både landskabeligt og nabomæssigt, hører, at driftsbygningen ligger i kote 43 m dvs. markant højt i landskabet. Dette har indebåret, at kommunen har stillet vilkår om både stedsegrøn- og løvfældende beplantning for at sikre en landskabelig tilpasning af driftsbygningen også om vinteren. At der er tale om jordbrugsområde indebærer ikke, at kommunen ikke skal foretage en landskabsvurdering. Gefion gør i klagen opmærksom på, at kødkvæg-kvier indsættes i perioden november til maj, dvs., i vinterhalvåret samt at der er belysning ved fodring svarende til max 3 timer om dagen. Netop i vinterhalvåret er landskabet mest udsat for lysforurening. Selv en mindre lysforurening kan ses på stor afstand. Udover belysning i forbindelse med fodring har Gefion også skrevet i ansøgningen, at der vil være belysning ved uro i stalden. Der kan altså ikke på forhånd sandsynliggøres for, i hvor stort omfang, der vil være belysning og på hvilke tidspunkter. Gefion stiller spørgsmål om afstand mellem beplantning og driftsbygning. Som beskrevet i indledningen har kommune og Gefion forhandlet sig til rette vedrørende beplantningens afstand til driftsbygningen. Kommune og Gefion blev enige om en afstand på ca. 10 m som løsning. På denne baggrund er det overraskende, at emnet nu er et klagepunkt. Landboforening Gefion har den 25. juni 2009 fremsendt følgende yderligere bemærkninger: Kommunens kommentarer er modtaget den 2. juni 2009, og Gefion Landboforening vil på vegne af ejer gøre opmærksom på, at vi ikke er enige i sagsforløbet omkring vilkår 10, landskabsinteresser. Den afskærmende beplantning med stedsegrønne arter er udmeldt fra kommune, hvor forskellen på det oprindeligt fremsendte udkast, og den afgjorte tilladelse er, at afstanden mellem byggeri og beplantning er angivet i "ca. 10 m" i den afgjorte tilladelse i modsætning til udkastet, hvor dette var en "maksimal grænse på 10 m". Ligeledes er kravet til antal rækker af planter i tilladelsen nedsat til samlet 4 rækker (2 rækker stedsegrønne, 2 hjemmehørende løvfældende arter), i modsætning til udkastet, der samlet indeholdt 6 rækker, 4 rækker med løvfældende hjemmehørende arter. Vi har accepteret dette, for således at få tilladelsen på plads i forventning om at kunne benytte klagemulighed efterfølgende. Dette har ikke været meddelt kommunen forinden. Vedr. lys fra stalden, mener vi, at da der er tale om kvier, vil det ikke medføre særlig meget lys fra stalden, da der er væsentligt mindre ophold i stalden til håndtering og fodring af kvier end ved kvæg i al almindelighed. I forbindelse med sagens behandling har Miljøklagenævnet indhentet yderligere oplysninger hos Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Videncentret for Landbrug har oplyst, at det med henblik på at opnå en optimal naturlig ventilation i kvægstalde med åbne eller semi-åbne sider er tilstrækkeligt, at der er ca. 10 meters afstand mellem stald og beplantning/læhegn. Høring vedrørende Miljøklagenævnets udkast til afgørelse i sagen Miljøklagenævnet fremsendte med mail af 4. november 2010 et udkast til afgørelse i sagen til Landboforeningen Gefion og Ringsted Kommune. Udkastet svarede til nærværende afgørelse i sagen. Landboforeningen Gefion meddelte med mail af 17. november 2010, at ansøger ikke havde yderligere kommentarer til sagen. Ringsted Kommune fremsendte med mail af 22. november 2010 følgende svar på Miljøklagenævnets høring:

5 - 5 - Det er med undren, at kommunen læser i Udkast til afgørelse, at Landboforening Gefion den 25. juni 2009 bl.a. har fremsendt følgende bemærkning: Vi har accepteret dette, for således at få tilladelsen på plads i forventning om at kunne benytte klagemulighed efterfølgende. Dette har ikke været meddelt kommunen forinden. Kommunen har indgået i en, troede kommunen, positiv dialog med Gefion. I denne dialog har kommunen bl.a. givet ansøger lov til at etablere et gennemskinneligt tag. Dette skete ud fra en landskabelig vurdering, hvori beplantningsvilkåret spillede en væsentlig rolle. Ringsted Kommune stiller yderst sjældent beplantningsvilkår som indeholder stedsegrøn beplantning. I det foreliggende tilfælde er ønsket om et gennemskinneligt tag samt byggeriets placering højt i landskabet, blevet holdt op mod de landskabelige hensyn kommunen skal varetage. Kommunens vurdering var, at man kunne give tilladelse til taget, hvis der samtidig indgik stedsegrøn beplantning i vilkåret. Det er efter kommunens vurdering en skærpende omstændighed, at der er tale om en landbrugsmæssig drift, der foregår om vinteren, hvor lyspåvirkningen har en stor indflydelse på det omgivende landskab, naboer eller ej. På denne baggrund har kommunen stillet vilkår om både stedsegrøn- samt løvfældende beplantning. Ringsted Kommune skal derfor anmode Miljøklagenævnet om, at det af kommunen oprindeligt fastsatte vilkår om beplantning fastholdes, så byggeriet ikke får uhensigtsmæssige negative landskabelige følger. Miljøklagenævnets bemærkninger om retsgrundlaget Den ansøgte produktion er omfattet af husdyrbruglovens 10, stk. 1, og kræver derfor en tilladelse i henhold til husdyrbruglovens 10, stk. 2. En tilladelse efter husdyrbruglovens 10 skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, der er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. husdyrbruglovens 27, stk. 1, 1. pkt., jf. 19, nr. 2. Krav om brug af afdæmpede farver, ikke-oplyste eller ikke-reflekterende materialer samt afskærmende beplantning kan være med til at indpasse selv store bygninger i landskabsbilledet. Det er husdyrbruglovens udgangspunkt, at landbrugsbygninger opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed, og unødvendig spredning af bygningsmassen undgås. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Landskabelige hensyn indgår blandt de forhold, som ifølge husdyrbruglovens 31, jf. 19, kan føre til, at der skal meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse efter 10. Der kan efter omstændighederne meddeles afslag trods en placering af ny bebyggelse i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Miljøklagenævnets bemærkninger til sagen Kommunen har fastsat vilkår om afskærmende beplantning øst for staldanlægget med henblik på dels at mindske lysgener fra anlægget mod øst, dels at varetage landskabelige hensyn. Der er efter Miljøklagenævnets opfattelse ikke grundlag for at stille vilkår om begrænsning af lysgener i det foreliggende tilfælde. Nævnet lægger herved vægt på, at nærmeste naboer i generetningen (øst for anlægget) bor henholdsvis 400 og 600 meter fra anlægget, og at der i almindelighed ikke er lys i stalden i aften- og nattetimerne, da der er tale om en kviestald. Klager har i den forbindelse oplyst, at der kun vil være tændt lys i stalden ved fodring 1-2 gange dagligt, svarende til højst 3 timer dagligt, ligesom der ikke vil være vågebelysning om natten.

6 - 6 - De bemærkninger, som kommunen har fremsendt med mail af 22. november 2010, kan ikke føre til et andet resultat. Miljøklagenævnet finder dernæst ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens landskabelige vurdering, som udgør en del af begrundelsen for vilkåret om afskærmende beplantning. Det er imidlertid nævnets vurdering, at et vilkår om to rækker hjemmehørende løvfældende arter er tilstrækkeligt til at varetage de landskabelige hensyn. Miljøklagenævnets afgørelse Miljøklagenævnet stadfæster Ringsted Kommunes afgørelse af 25. marts 2009 om tilladelse til husdyrbruget på ejendommen Bakkegårdsvej 52, 4100 Ringsted, med følgende ændring: Vilkår 10 ændres til: Der skal etableres et beplantningsbælte øst for det ansøgte staldanlæg i hele dettes længde i en afstand af ca. 10 m. Beplantningen skal efter tilvækst være mindst 5 m høj. Beplantningsbæltet skal bestå af mindst 2 rækker hjemmehørende løvfældende arter. P.N.V. Mikkel Sandvad

7 - 7 - Denne afgørelse er sendt til: Søren Moeslund Larsen, Bakkegårdsvej 52, 4100 Ringsted Landboforeningen Gefion, att.: Annette Bernhoff Bay, info@gefion.nu Ringsted Kommune, ringsted@ringsted.dk