Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE, PSYKOMOTORIKUDDANNELSEN Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bachelorprojekt 2015 Pernille Barbesgaard, studienummer: /3/2015 Hovedvejleder: Signe Steenfelt Møller, Psykolog Opgaven indeholder antal tegn, inkl. mellemrum.

2 Bachelorprojekt Stressbehandling og det psykomotoriske kompetencefelt Resumé: Bachelorprojektet Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde, bygger op en undersøgelse af, hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage med i forhold til stressbehandling. Dette bachelorprojekt retter blikket ud mod landets stress behandlingsindsatse og ønsker derigennem at kortlægge, hvilke interventioner og tilgange der arbejdes. Der undersøges, de fysiske-, psykiske-, og sociale tiltag, der af forskere anbefales indenfor stress behandling. Disse anbefalinger er samlet i en ny og mere omfattende forståelse af, hvilke interventioner der skal arbejdes ud fra, på tværs af forskernes forskellige synsvinkel og tilgang til stressproblematikken. Undersøgelsen af den terapeutiske tilgang, samt de metodiske interventioner anbefalet af forskerne, danner grundlag for at vurdere, hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage til stressbehandlingen. Side 1 af 55

3 Indholdsfortegnelse Stressbehandling og det psykomotoriske kompetencefelt... 1 Resumé:... 1 Indledning... 5 Problemstilling... 5 Problemafgrænsning... 6 Problemformulering... 6 Undersøgelsens formål... 6 Begrebsafklaring... 7 PMT = psykomotorisk terapeut... 7 Stress behandling og -håndtering... 7 Kropsbevidsthed... 8 Stressorer... 8 Bio-psyko-social- sygdoms model og tilgang... 8 Forforståelse og den teoretiske forståelsesramme... 9 Opgavens opbygning Præsentation af teori Begrundelse af teorivalg Psykomotoriske metoder Psykomotorisk afspænding/visualiserings teknikker/mindfulness og meditation Kropsbevidsthedstræning Fysisk træning Basisøvelser/Grundøvelser Psykoedukation om stress Awareness Grænser og grænsesætning Kommunikation Side 2 af 55

4 Psykomotorisk tilgang og arbejdsform Den psykomotoriske tilgang De psykomotoriske interventioner Den psykomotoriske dialog Empowerment Dosering Psykomotoriske iagttagelse Modstand Præsentation af empiri Empiri til hovedanalyse litteraturreview Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013) Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress for medarbejdere og ledere(2008) Bo Netterstrøm: Stress og arbejde nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling(2014) Empiri til bi-analyse Interview Metode Hovedanalyse litteraturreview Første analysefase vurdering og udvælgelse af materialet Anden analysefase udformning af review Bi-analyse - interview Udformning af interviewguide Analyse af det kvalitative forskningsinterview Analyse Hovedanalysen litteraturreview Resultaterne fra hovedanalysen + teoretiske understøttelse Delkonklusion fysiologiske interventioner Delkonklusion psykologiske interventioner Side 3 af 55

5 Delkonklusion sociologiske interventioner Bi-analysen interview Terapeutiske arbejdsform og tilgange Delkonklusion Resultat for de anvendte metoder i Nørremarkens have Diskussion Hovedanalyse - litteraturreview Metode kritik Kildekritik Bianalyse - interview Diskussion af resultatet Metodekritik Min nye forforståelse Konklusion Perspektivering Litteraturoversigt Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 4 af 55

6 Stressbehandling og det psykomotoriske kompetenceomra de Indledning Til trods for at langvarigt stress, igennem det seneste årtier har vokset sig til et så stort problem, at der nu tales om et egentligt folkesundheds problem, så er retningslinjerne for stress behandling stadig udefinerbar. Årsagen hertil kan muligvis forklares ved, at langvarig stress ikke er defineret som en egentlig sygdom, hvilket gør det vanskeligere, at undersøge og definerer en behandling mod det. Ifølge Stressforeningens hjemmeside, viser nyeste forskning på området at en helhedsorienteret og tværfaglig behandlingsintervention er den mest optimale (Stressforeningen, 2015). Stressforeningen refererer muligvis til, forskningsresultaterne fra læge Bo Netterstrøms undersøgelse, hvis formål var, at måle effekten af forskellige behandlingsinterventioner (Netterstrøm, 2012). Denne undersøgelse viste nemlig samme resultat. Den helhedsorienterede behandlingsform praktiseres på både ud fra et psykologisk, fysiologisk og socialt plan. (Friis-Hasché, 2013). Problemstilling Denne helhedsorienterede tankegang og behandlingsform er hovedessensen i den psykomotoriske behandlingsform (Røder, 2004). Af samme årsag kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor psykomotorik som faggruppe er så relativt svagt repræsenteret, når det kommer til behandling af stress. Denne påstand underbygges ud fra et spørgeskema- og interviewundersøgelse fra 2007, hvis formål var at skematiserer, hvilke faggrupper der var involveret i indsatser rette mod stress (se bilag 1, tabel 2). Her ses det, at den psykomotoriske faggruppes indsats (dengang under navnet afspændingspædagog) var beskeden, sammenlignet med andre faggrupper. Overordnet lå den psykomotoriske faggruppe, og gør det muligvis stadigvæk, helt i bundlinjen, hvad angår behandlingsindsatserne (Nielsen, 2007). Der tegnes i disse dage stadig et billede af, at dele af faggruppen ikke oplever, at have den ønskede plads ift. stress behandlings indsatserne. Denne problematik bliver debatteret på et af de psykomotoriske netværksgruppemøder hvor fagfæller debatterer årsager til, at de ikke er repræsenteret, som aktører til Københavns Kommunes første kommunale stressklinikker (Pedersen, 2015), under ledelse af psykolog Christian Gaden Jensen. Debatten udspringer ved, at selve programmet for stressbehandlingen er Side 5 af 55

7 udarbejdet i samarbejde med en psykomotorisk terapeut. Deslige var det en psykomotorisk terapeut (Bodil Hjort) der var tilknyttet, som et led i Jensens forskningsprojekt omkring stressreduktion. Denne undersøgelse viste samtidig, at psykomotorisk terapi var stressreducerende (Jensen, 2012). Problemafgrænsning Den føromtalte debat bevidner, at mange psykomotoriske terapeuter ikke mener, at deres kompetencer og ressourcer bliver sat ordentligt i spil når det kommer til stress stressbehandling. Én mulig hypotese om, hvorfor det netop forholder sig således kan være, at der her i landet ikke er nogen konkret definition på, hvilke metoder, anbefalinger og retningslinjer der gives, når det kommer til stressbehandling. De retningslinjer der er defineret, de er beskrevet ud fra, hvilken teoretisk synsvinkel den enkelte forfatter/teoretiker/aktør har. Spørges fx lægen til, hvilke interventioner der er nødvendige i stressbehandlingen, så vil hans anbefalinger være ud fra en mere fysiologisk forståelsesramme end hvis samme spørgsmål blev stillet til psykologen osv.. Dette gør, at definitionerne bliver mange og forskellig, hvorved det kan blive vanskeligt for den psykomotoriske faggruppen at se, hvilke kompetencer de kan bidrage med. Problemformulering Ud fra disse problemstillinger ønsker der i denne opgave, at få kortlagt en mere sammenfattende beskrivelse af, hvilke interventioner der kan arbejdes med indenfor stressbehandling. Problemformuleringer kommer derfor til at lyde: Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stress behandling, og med hvilke kompetencer kan den psykomotoriske faggruppe biddrage? Undersøgelsens formål Formålet med denne undersøgelse bliver, at finde 3 forskellige forskers anbefalinger ift. stressbehandling. Disse forskere har hver især deres egen indgangsvinkel til problematikken og dermed også til, hvorledes og med hvilke metoder behandlingen skal forgå. Det samlede resultat af deres anbefalinger kategoriseres under fysiologiske -, psykologiske-, samt sociologiske interventioner. Derved bliver der skabet en mere omfattende forståelse af, hvilke anbefalinger der gives for stressbehandling, på tværs af forskellige synsvinkler. Således tegnes der et større og mere nuanceret billede af, hvor og med hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage. Side 6 af 55

8 Som supplement til disse anbefalinger, vil der i opgavens bi-analyse undersøges, hvilke terapeutiske tilgange og arbejdsformer der benyttes under stressbehandling. Disse resultater er skabt ud fra et interview med den daglige leder af stressbehandlingstilbuddet Nørremarkens Have. Formålet med bianalysen er, at få en større forståelse af, hvordan nogle af de teoretiske anbefalinger fra hovedanalysen fungerer i praksis. På denne måde vil det være muligt at belyse, hvorledes den psykomotoriske tilgang kan anvendes i den helhedsorienteret og tværfaglige stressbehandling i Nørremarkens Have. Som føromtalt, er det igennem tidligere videnskabelig forskning bevist, at psykomotorik terapi er stressreducerende (Jensen, 2012). Samme konklusion er ligeledes draget i tidligere psykomotoriske BAprojekter. I modsætningen til disse undersøgelser, hvor blikket er rettet ind mod effekten af psykomotorisk terapi, bliver der i dette BA-projekt rettet fokus rettet ud mod landets stressbehandlings indsatser. Delformålet er at finde frem til, hvilke metoder og kompetencer den psykomotoriske faggruppe her kan bidrage med. Begrebsafklaring For at sikre at du som læser har en forståelse af hovedbegreberne i denne opgave, defineres disse ud fra nedenstående tekststykker PMT = psykomotorisk terapeut Fremadrettet vil betegnet psykomotorisk terapeut blive beskrevet under forkortelsen PMT. Stress behandling og -håndtering Opgaven er skrevet ud fra den forståelse, at stresshåndtering og stressbehandling er to sider af samme sag. Definitionen af ordet behandling ud fra Den Danske Ordborg er præciseret således:.. foranstaltning som man iværksætter for at helbrede nogen eller afhjælpe et helbredsmæssigt problem. Definitionen af ordet håndtering beskrives i samme ordbog, som et synonym for ordet behandling. Det er på baggrund af denne forståelse, at litteratur om stress behandling og stress håndtering defineres som to sider af samme sag, og derfor er muligt at sidestille dem, eftersom formålet er det samme. For eftertiden vil det blive omtalt som stress behandling. Side 7 af 55

9 Kropsbevidsthed Kropsbevidsthed er i denne opgave defineret ud fra Ruth Ryborgs beskrivelse. Her bliver kropsbevidsthed beskrevet som, den viden, samt alle de oplevelser og fornemmelser, et menneske har om sin krops evner, egenskaber og muligheder (Ryborg, 2004). Stressorer Stressorer er en samlet betegnelse af alle de situationer, som man er nød til at håndtere til trods for mangel på løsning til hvordan. Stressorer kan både ses ud fra et positiv og et negativ syn. De positive stressorer er der hvor vi har ressourcerne til at udvikle nye handlefærdigheder. De negative stressorer, altså de givende situationer der synes uhåndterbare, er med til at udvikle stress(andersen, 2007). Bio-psyko-social- sygdoms model og tilgang Den bio-psyko-sociale forståelsesramme bygger på, at der er et gensidigt sammenspil mellem de biologiske-, psykologiske-, og sociale systemer. (Biopsychosocial model efter Engel) På baggrund af dette gensidige sammenspil er også tværfaglig behandling af alle 3 systemer nødvendig. Dette gøres gennem et tværfagligt og helhedsorienteret behandlingssystem (Friis-Hasché, 2010). Når der i opgaven refereres til fra denne bio-psyko-sociale tilgang, så refereres der både til: 1. en måde at forstå stressproblematikken på 2. en måde at forstå den helhedsorienterede behandlingsintervention på (jf. den PMT tilgang). Side 8 af 55

10 Denne helhedsorienteret forståelse falder godt i tråd med, den stressmodel læge Bo Netterstrøm definerer (se figur 1, s. 7). Han beskriver, at stress ikke skal ses som en sygdom, men som individets reaktion på en belastning (Netterstrøm, 2006). Her er det, det gensidige samspil mellem de fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer, der er årsagen til udviklingen af langvarig stress. (Csonka, 2006) Forforståelse og den teoretiske forståelsesramme Det er relevant for opgaven, at jeg nedskriver min egen forforståelse. Således er det muligt for læseren selv at bedømme, hvorvidt denne forforståelse kan have påvirket undersøgelsesprocessen. Denne forforståelse berettes både her i begyndelsen og slutningen af opgaven, for at give et klart billede af dennes udvikling. Der bliver derved bundet sløjfe i den hermeneutiske cirkel. Min egen forforståelse Jeg går ind til opgaven med en forforståelse skabt på baggrund af den viden jeg har tilegnet mig igennem min faglighed som PMT. Den PMT tilgang er baseret på en bio-psyko-social tilgang (Friis-Hasché, 2010), hvor krop, psyke og social velbefindende, består af et vekselvirkende og sammenhængende system. Derudover er min faglige viden bygget på litteratur af bl.a. Grete Jørgens tekst om det PMT fag(jørgensen, Side 9 af 55

11 1999), samt andet PMT litteratur. Litteratur om stress skrevet af Bo Netterstrøm, har ligeledes været en del af pensum for mit studie, deri ligger en forforståelse af hans litteratur, modsat litteratur skrevet af Svend Brinkmann, som jeg ikke hidtil har beskæftiget mig med. Jeg har i andre sammenhæng, end stressproblematikken, beskæftiget mig med litteratur skrevet af Bobby Zachariae og har ud fra dette en forforståelse af, at hans arbejdsmetoder og teorier befinder sig på det psykologiske plan samt, at man igennem psyken kan påvirke kroppen. Gennem min forforståelse antager jeg, at jeg kan indsamle viden omkring emnet ud fra en fysiologisk og psykologisk tilgang til emnet. Jeg forventer igennem litteraturen at finde anbefalinger, der omhandler coping- strategier, afspænding, mindfullness/meditation, motion, samt identifikation af stressorer. Ligeledes forventer jeg, at behandlingsinterventionerne ville forgå på individplan og at de kognitive tilgange, og værktøjer, er de primære metoder inden for behandling af stress. Ud fra min forforståelse af, hvilke PMT kompetencer der kan bidrages med, forventer jeg at finde sammenfald mellem metoder som afspænding, visualisering, samtale og fysisk træning. Hvad angår den PMT tilgang til arbejdet har jeg en formodning om, at faggruppen igennem deres helhedsorienterede tilgang kan bidrage med både psykologiske-, og fysiologiske tiltag. Den teoretiske forståelsesramme Projektet er udarbejdet ud fra det humanistiske livssyn. Den humanvidenskabelige traditions genstandsområde er, at mennesket ses som et bevidst individ med bestemte hensigter og motiver, som ligger bag menneskets handlinger (Birkler, 2010). Opgaven er hovedsageligt skrevet ud fra en hermeneutisk tilgang, men den vil samtidig have et fænomenologisk præg. Den hermeneutiske tilgang Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst. Læren om forståelse er målet med dette projekt, nemlig at skabe en forståelse af, hvilke retningslinjer 3 forskere anbefaler til behandling af stress. Om den hermeneutiske tilgang kan fortælles, at konteksten hvorfra objektet beskues, er essentielt for hvordan objektet belyses. Det antages i den hermeneutiske tilgang, at undersøgeren altid vil beskue et emne ud fra sin egen forforståelse af emnet, og det er igennem denne forforståelse, at undersøgelsen danner en ny forståelse. Dette ender dermed ud i, at der efter undersøgelsen stås tilbage med en nydannet forforståelse omkring emnet, som man derefter møder og forstår verdenen ud fra. Hele den ovenstående proces bliver i videnskaben kaldt for den hermeneutiske cirkel. (Vallgårda, 2012) Den fænomenologiske tilgang, og derved fordomsfri beskuelse af fænomenerne, kommer b.la. til udtryk ved, at analyse af interviewet i bi-analysen er gjort, så autentisk fra dens oprindelige kontekst som muligt. Side 10 af 55

12 Opgavens opbygning Side 11 af 55

13 Præsentation af teori Nedenstående teorier omhandler både PMT metoder, samt den PMT tilgang og arbejdsform. Definitionen af de forskellige teorier, samt formålet for metoden, er beskrevet så kort og præcis som muligt. De skal ses, som en overordnet begrebsafklaring og forståelse af de forskellige PMT kompetencer, som senere vil blive sidestillet og understøtte med resultaterne, for både hoved og bi-analysens resultater. Begrundelse af teorivalg Disse teorier er valgt på baggrund af, de resultater der blev fundet i hoved- og bi-analysen. Teoriafsnittet indeholder dermed kun beskrivelser af de metoder, der blev vurderet relevante til sidestilles af analysernes resultater. Det er derfor vigtigt at pointere, at der kun tale om et udpluk af de PMT metoder. Psykomotoriske metoder Psykomotorisk afspænding/visualiserings teknikker/mindfulness og meditation Inden for det PMT fag findes mange forskellige metoder til at afspænde. Dog kan man overordnet sige, at formålene altid er de samme, nemlig 1. at øge kropsbevidstheden, 2. at forebygge og afhjælpe uhensigtsmæssige muskelspændinger og stress 3. at opnå en tilstand af kropslig og mental ro, samt 4. at arbejde med selvudvikling (Akasha, 2002) Mindfulness og meditation er ikke grundbegreber, der findes i PMT. Der er dog to store fællesnævnere i både mindfulness og psykomotorik, da de begge har den tilgang, at krop og psyke hænger sammen og beskæftiger sig med nærvær(jensen, 2010). Modsat fx mindfulness arbejdes der indenfor PMT med kroppen som indgangsvinkel til, at opnå større nærvær (lbid). Kropsbevidsthedstræning Kropsbevidsthedstræning kan ses, som en af hovedessenserne for det psykomotoriske arbejde. Igennem arbejdet med at lytte til og registrerer de meddelelser kroppen afsender opnås et redskab til at:..bevare vor sundhed, til at bekæmpe overbelastningssygdomme..(s.56) (Jørgensen, 1999) Formålet med at træne kropsbevidstheden er, at kroppens signaler kan bruges som navigatør ift., at registrer og imødekomme egne behov, såsom hvile, føde, bevægelse. Samtidig er det også med det formål, Side 12 af 55

14 at man igennem oplevelsen af kroppens signaler er i stand til, at bedømme egne ressourcer psykisk, fysisk og socialt (jf. Ingeborg Zachariassen) Fysisk træning Fysisk træning inde for psykomotorik handler, ligesom hos mange andre faggrupper om, aktivitet med både høj og lav intensitet, muskeltræning og funktionel træning. Det der kan adskille den PMT faggruppe fra andre er, at udover formålet med den fysiske træning, så er det også et mål, at kropsbevidstheden øges igennem træningen. Her vil der være fokus på at opdage, samt træne de fysiske ressourcer hos den enkelte og derigennem øge mulighed for, at styrke psykiske og sociale ressourcer. (Andersson, 2013) Basisøvelser/Grundøvelser Basisøvelser indenfor psykomotorik er en bredere definition af en række afspændende øvelser. Øvelserne praktiseres med lavintensitet og indeholder alt lige fra, sanseøvelser, modstandsøvelser, strækøvelser, styrkeøvelser og venepumpe øvelser. Øvelserne formål er, igennem øgning af kropsbevidstheden, at give klienten mulighed for, at opnå læring og udvikling af indgroede psykiske og fysiske vaner. Desuden virker øvelserne helende og afspændende på spændte og smertende muskulatur (Rasmussen, 2010). Psykoedukation om stress Psykoedukation er en behandlingsform, hvor der undervises i viden omkring den sygdom man er ramt af. Til trods for, at stress i Danmark ikke er defineret som en sygdom, så er psykoedukation om stress at finde i rigtig mange behandlingsinterventioner. På PMT studiet undervises man i stress både ud fra en fysiologisk og psykologisk vinkel, med undertemaer som: psykosomatik og stress, samt fysiologisk stressregulering (Studieordningen, 2010). Denne viden giver grobund for, at den PMT studerende fremadrettet kan undervise i stress, både ud fra et psykologisk og fysiologisk perspektiv. Awareness Awareness kan lidt groft sagt oversættes til dansk under definitionen: opmærksom tilstedeværelse i nuet. Der er altså tale om en bestemt måde, at være opmærksom på (Knudsen, 2009). Det et redskab hvis formålet er, at kunne rette opmærksomheden på, hvordan du selv har det, hvad du forestiller dig, hvad du tænker, samt hvad du er opmærksom på, i forhold til den omverden du befinder dig i (lbid.). Side 13 af 55

15 Grænser og grænsesætning Arbejdet med grænser indenfor psykomotorikken sker overordnet igennem arbejdet med kroppens impulser/signaler (jf. kropsbevidsthedstræning). Igennem arbejdet med det, der defineres som; det personlige rum, (Brandtbjerg, 2007) får deltageren mulighed for, at få bevidstgjort de kropslige impulser/signaler, der afsendes, når omverdenen bevæger sig ind i sin private sfære. Deltageren lærer, igennem denne kropslige læring, sine grænser at kende fysisk og psykisk, samt at acceptere, respektere og handle ud fra dem (Flammild, 2010). Kommunikation Den enkeltes evne til direkte, at give udtryk for sig selv, samt udvikle evnen til at tage ansvar for sig selv, ligger i den psykomotorisk dialog. Klienten får mulighed for, at træne disse færdigheder igennem dialog, i et støttende og ikke dømmende rum skabt af den PMT (Zachariassen) Derudover er de PMT uddannet i den: ikkevoldige kommunikation, hvilket vil sige, at de PMT er i stand til, at coache sine klienter i redskaber, som kan gøre potentielle konflikter til fredelige dialoger (Rosenberg, 2000) Psykomotorisk tilgang og arbejdsform I dette afsnit præsenteres de PMT tilgange og arbejdsforme, hvormed faggruppen kan bidrage til stressbehandlingen. Den psykomotoriske tilgang Den PMT tilgang er baseret på et helhedsorienteret menneskesyn (Røder, 2004). Der arbejdes ud fra en bio-psyko-social tilgang (Friis-Hasché, 2010), som bygger på fysiologisk, anatomiske, psykologisk og pædagogisk viden. Derudover er psykomotorik baseret på viden om psykologisk- og bevægelsesudvikling, samt viden om hvordan mennesker interagerer indbyrdes i forskellige sociale relationer. Det essentielle for behandlingstilgangen er, at mødet med klienten og relationen altid er i centrum for terapien, og den PMT stiller sig til rådighed i en ikke-ekspert rolle (Jørgensen, 1999). I fællesskab søges at klargøre, hvori den enkeltes problematik ligger, samt hvordan problematikken kan løses ud fra de ressourcer, som den enkelte har til rådighed (lbid). Den overordnede terapeutiske rolle inde for det psykomotoriske fagfelt er, at terapeuten fungerer som katalysator for klienten. Det er altså terapeuten, der sætter en proces i gang og støtter klienten igennem processen. Klienten mødes med accept og respekt af egne livserfaringer, valg og oplevelser. Side 14 af 55

16 De psykomotoriske interventioner Interventionerne indenfor PMT behandling er baseret ud fra en bred vifte af metoder og redskaber. Disse kan anvendes selvstændig eller i kombination. Interventionerne kan forgå både igennem dialog og behandling. Interventionerne kan ligeledes praktiseres på et individuelt eller gruppeorienteret plan (Akasha, 2003). Den psykomotoriske dialog Den psykomotoriske dialog bygger på en empatiske og klientcentreret tilgang til det enkelte menneske. Igennem både verbal og non-verbal kommunikation søges, at støtte og inspirer klienten til at bevidstgøre kropsoplevelser/kropsfornemmelser. Dette gøres med henblik på, at klienten opnår en realistisk viden om egen krops muligheder og begrænsninger. Formålet er derudover, at klienten bliver bevidstgjort om egne behov, frustrationer, ønsker, vaner og handlemuligheder. Den psykomotoriske dialog fungerer dermed, som et redskab til at sætte gang i den enkeltes erkendelsesproces (jf. Ingeborg Zachariassen). Samtalen er tæt beslægtet til motivationssamtalen og søger derigennem, at fremkalde de iboende ressourcer og motivationer klienten i forvejen har (Rollnick, 2009). Empowerment Definitionen af empowerment ligger i ordet selv, nemlig at: sætte folk i stand til at handle selv! (s.13) (Andersen, 2000) Formålet med at arbejde med empowerment er, at mennesket opnår en fornemmelse af meningsfuldhed og kontrol. Igennem træning af empowerment, opnår den enkelte en erkendelse af egne ressourcer. Ansvaret og kontrollen over egen behandling og helbredelse, bliver derved placeret hos klienten selv og den PMT støtter processen fra sidelinjen. Denne erkendelse er afgørende for, hvordan klienten fremadrettet handler for, at opnå sundhedsmæssige eller sociale forandringer (lbid). Dosering At doserer øvelser er, i det psykomotoriske fag, baseret på arbejdet med kropslige øvelser. Det at dosere en øvelse betyder, at denne tilpasses den enkelte og at denne dosering er baseret ud fra den enkelte persons egen indre sansning. Hvis den enkelte oplever, at man igennem øvelsen ikke opnår den ønskede effekt, undersøges der hvorvidt øvelsen kan justeres på en måde, så den er tilpasset vedkommende bedst muligt. Det gør sig både gældende, hvis aktiviteten/mængden af øvelsen skal sænkes og hæves (Brantbjerg, 2007). Side 15 af 55

17 Psykomotoriske iagttagelse De psykomotoriske iagttagelser handler om, at have øje for klientens kropssignaler, åndedrættet, pulsering, stemmeføring m.m. Derudover er det samtidig, at være opmærksom på kropsholdningen, dvs. akser, lodlinje og tværakse. Samtidig er det en iagttagelse af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem klientens adfærd og udsagn. Alle disse elementer fortæller noget om kroppens arousal niveau, altså om kroppen er i beredskab, hvilket dermed også fortæller noget om, klientens psykiske og fysiske tilstand. Igennem disse iagttagelser er det muligt for den PMT, at få en indsigt i den tavse viden, der både kan være bevidst og ubevidst for klienten selv (Røder, 2004) Modstand Den PMT faggruppe er uddannet i at varetage modstand både på eget terapeutisk plan. Samtidig uddannes de også i at kunne støtte, samt vejlede klienten i den modstand han/hun selv oplever i arbejdet med erkendelses og forandringsprocessen. Denne guidning er et meget afgørende redskab at kunne praktisere, da modstanden som oftest, vil stå i vejen for, at den ønskede forandring kan forgå(mach-zagal, 2011). Opsummering Der er nu beskrevet en lang række teorier inden for det psykomotoriske fag. Delelementer fra disse teorier vil igen blive inddraget i analyseafsnittet. Det kan anbefales, at læseren bruger ovenstående afsnit, som opslagsværk under læsning af analyseafsnittet. Præsentation af empiri Der præsenteres nu den empiri, der er indsamlet til både hoved- og bi-analysen. Arbejdsprocessen og begrundelse for udvælgelsen af empirien, vil blive præsenteret under opgavens metodeafsnit. I de efterfølgende afsnit bliver opgaven opdelt under hovedanalyse og bi-analyse. For hovedanalysen gælder det at beskrivelse af arbejdsprocesserne og metoderne er beskrevet mere detaljeret end bianalysen. Begrundelsen for dette er, at hovedparten af opgaven er udarbejdet ud fra hovedanalysen. Empiri til hovedanalyse litteraturreview Hovedanalysen er baseret på et litteraturreview af 3 forskellige stressforskers anbefalinger ift. stressbehandling. Der præsenteres nu ét kort resumé af de 3 materialer, der blev udvalgt under søgningsprocessen. Formålet med præsentationen er at skabe et overordnet blik over, hvilken teoretisk- og Side 16 af 55

18 videnskabelig forståelsesramme materialet er skrevet ud fra. Selve arbejdsmetoden og processen beskrives under metode afsnittet. Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013) Resume af litteratur: Der sættes i dette materiale spørgsmålstegn ved, om stress er en folkesygdom eller bare et andet ord for travlhed og brok? Eller om der under betegnelsen stress ligger en reel fysisk og psykisk lidelse som kan opstå på baggrund af urimelige arbejdsbetingelser? Bogen giver sit bud på en ny måde at se og forstå stress på, samt indeholder løsningsorienterede bidrag til at afhjælpe stress (Brinkmann, 2013) Der er i materialet valgt at lægge hovedfokus på afsnittet: det stressede individ og det bæredygtige stressregnskab. Information om forfatteren(e): Svend Brinkmann har en Ph. d. grad indenfor psykologi. Brinkmann er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder ved Aalborg Universitet, samt leder af Center for kvalitative studier. Hans forskningsområder er: filosofi, psykologi, diskurs og samfund (Aarhus Universitet, 2015). Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress for medarbejdere og ledere(2008) Resume af litteratur: Dette materiale giver både indblik i, hvad der er årsagen til stress, samt nogle konkrete redskaber til hvordan stress håndteres både på det personlige- og på virksomhedsplan. Bogen indeholder metoder og øvelser til at hjælpe med at mindske stress, forebygge tilbagefald og øge trivsel i arbejds- og privatliv. (Zachariae, 2008) I denne opgave er der lagt særligt fokus på afsnittet: Del III: Stresshåndtering strategier og redskaber. Information om forfatteren: Bobby Zachariae er uddannet dr. med og psykolog med speciale indenfor sundhedspsykologi. Til daglig er han forskningsprofessor ved Aarhus Universitets hospital og Aarhus Universitet. (lbid) Bo Netterstrøm: Stress og arbejde nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling(2014) Resume af litteratur: Dette materiale giver en opdateret indføring i stressens fysiologi, de helbredsmæssige konsekvenser, samt Side 17 af 55

19 stressens årsager. Der præsenteres i litteraturen en helt ny viden om, hvilke ressourcer og vilkår der modvirker stress, samt gives et bud på hvordan stress skal håndteres og behandles. I denne opgave er der lagt særligt fokus på følgende afsnit: kapitel 6.: Håndtering af stress, og kapitel 7: behandling. Præsentation af forfatter: Bo Netterstrøm er speciallæge i arbejds- og samfundsmedicin. Tidligere ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik og Stressklinikken i Hillerød og siden seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Opsummering Ud fra præsentationen af de tre forfattere tegnes et billede af, at Zachariae og Brinkmann skriver deres anbefalinger ud fra en psykologisk og social synsvinkel. Netterstrøms vinkel retter sig mere over mod den fysiologiske vinkling. Denne observation vil blive diskuteret og reflekteret i opgavens diskussionsafsnit. Empiri til bi-analyse Interview Empirien til bi-analysen er indsamlet ud fra et semistruktureret forskningsinterview af den daglige leder for stressbehandlingsstedet Nørremarkens Have, Linda Mostrup. Dette behandlingstilbud blev valgt på baggrund af stedets tværfaglige og helhedsorienteret behandlingsform, hvor naturterapi danner rammen om behandlingsinterventionerne. Det blev vurderet, at empiri samlet fra et helhedsorienteret og tværfagligt behandlingstilbud var særligt relevant at inddrage, både ud fra den forståelse, at netop denne behandlingsform er særligt effektiv for den stressramte målgruppe, samt at behandlingsformen er beslægtet med den PMT tilgang/arbejdsform. Der er i opgaven lagt vægt på, den data der er indsamlet omkring de terapeutiske arbejdsformer, samt hvilke metoder og redskaber der benyttes i behandlingen. Resultaterne fra denne empiri, vil i analyseafsnittet blive sidestillet med hovedanalysens resultater, samt understøttet af opgavens teori. Side 18 af 55

20 Metode Følgende afsnit beskriver opgavens metodiske overvejelser og processer. Opgaven er som føromtalt inddelt i en hovedanalyse, samt en bi-analyse. Hovedanalyse litteraturreview Der er til hovedanalysen valgt metoden systematisk litteraturreview. Denne metode er valgt, da den er egnet til, at indsamle, kortlægge og skabe overblik over den eksisterende viden, hvilket var formålet med dette projekt (red. anbefalinger om stressbehandling) (Glasdam, 2013). For at skabe et overblik over hovedanalysens fremgangsmåde, gives der nu en kronologisk gennemgang af arbejdsprocessen. Første analysefase vurdering og udvælgelse af materialet Nedestående arbejdsproces er udarbejdet, efter inspiration af Forsberg & Wengströms arbejdsmodel for et systematisk review (Glasdam, 2007): 1. delfase, var at finde frem til, hvilken begrundelse undersøgelsen skulle udføres. Rettes fokus tilbage mod opgavens indledning, så blev der her beskrevet, at der ønskes at finde svar på hvordan den psykomotoriske faggruppe kunne bidrage med deres kompetencer ift. stressbehandling. 2. delfase. Dernæst udarbejdedes de spørgsmål, der skulle besvares som et led i opgaven. Spørgsmålet blev defineret ud fra problemformuleringen og lød således: Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stressbehandling delfase; var udarbejdelsen af en søgestrategi. Målet for den empiri der skulle findes til hovedanalysen var, at finde frem til den nyeste viden omkring anbefalinger for stressbehandling i Danmark. Der var derfor en naturlig geografisk afgrænsning, samt emneordene blev hhv. stress behandling og stress håndtering. Den første søgestrategi var, at lave en kombineret søgning ved brug af operatorer, såsom AND, OR og NOT(lbid). Søgningen ville derfor fremstå således: Stress AND behandling OR håndtering Side 19 af 55

21 På denne måde ville det være muligt, at finde frem til alle de emner, der omhandlede stress behandling og håndtering i en og samme søgning. 4. delfase; var på identificering og udvælgelse af den litteratur der skulle indgå i opgaven. Søgningen begyndte via. den bibliografiske database på Bibliotek.dk. Denne database indeholder alt den danske nationalbibliografi fra 1482 og frem, hvilket derved imødekommer målet om, at finde frem til danske forskers anbefalinger af stressbehandling. Søgemulighederne i denne database var forholdsvis simple, hvilket gjorde, at det ikke var muligt at lave en kombineret søgning. Derfor blev der i stedet søgt med 2 separate søgninger hhv.: 1. stress behandling og 2. stress håndtering I denne fase stilles indholdet af materialet og forfatterne op mod de inklusions og eksklusions kriterier, der er sat for at materialet kan bruges til reviewet. Kriterierne for opgaven blev defineret således: Inklusionskriterier: Litteratur udarbejdet af danske studier. Dette vælges ud fra en forforståelse af, at forskningsresultater inden for behandlingsintervention ift. stress, baseret på udenlandske forsøg ikke kan sammenlignes og overføres til danske forhold (Vallgårda, 2012). Litteratur udarbejdet af forsker og professorer. Dette kriterie er valgt, da der ønskes at arbejde med et materiale, udarbejdet på baggrund af forskningsresultater og ikke kun på baggrund af praksiserfaring. Litteratur fra Litteratur der indeholder behandling/håndterings strategier ift. stress. Eksklusionskriterier: Litteratur udarbejdet og målrettet den psykiatriske målgruppe Selvhjælpsbøger Ved 1. søgning (jf. stress behandling) var de 3 forfattere, der havde udgivet mest litteratur der passede med emneordet hhv.: Psykiatrifonden (76 hits), Bo Netterstrøm (65 hits), Per Bech (65 hits) Side 20 af 55

22 Her blev forfatterne psykiatrifonden, samt Per Bach (psykiater) ekskluderet da, faglitteraturen var udarbejdet på en særlig målgruppe (red. psykiatriske patienter, samt depression). Ved 2. søgning (jf. stresshåndtering) var de 3 forfattere hhv.: Thomas Mildsted (29 hits), Bobby Zachariae (21 hits) og Bo Netterstrøm (19 hits) Her blev forfatter Thomas Mildsted ekskluderet, da hans litteratur ikke opfyldte kriterierne under punktet; forsker eller professor. Han blev i stedet erstattet, af de forfattere der rangerede næsthøjest på listen; Malene Friis Andersen. En grundigere undersøgelse af hendes materiale viste, at det var forfatteren Svend Brinkmann, som var redaktør og medforfatter af materiale. Det blev derved ham, der blev valgt, som opgavens 3. forsker. (se evt. søgehistorik på bilag 2) Den 5. delfase bestod i, at vurdere materialet kritisk og på den baggrund udvælge materialet. Heraf blev der søgt på den enkelte forfatter og fundet frem forfatterens nyeste litteratur omkring emnet: Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013) Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress for medarbejdere og ledere(2008) Bo Netterstrøm: Stress og arbejde nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling(2014) Vurderingen af materialerne viste, at materialet indeholdte mulige svar på det spørgsmål, som undersøgelsen ønskede at finde (jf. anbefalinger til behandling af stress). Igennem denne arbejdsproces lykkedes det på systematisk vis, at finde frem til opgavens empiri. Igennem de forskellige delfaser var det hele tiden muligt, at holde et overblik over, hvilke materialer der kunne inddrages og hvilke der ikke var egnet. På den måde, sikres det, at materialet er udvalgt ud fra den mest relevante og bedst egnede, modsat en tilfældig udvælgelse af materiale. Alle 3 ovenstående forfattere overholder inkluderingskravene og de blev derfor udvalgt som det endelige materiale til reviewet. Derefter kan materialet behandles under den egentlige analyse, hvilken arbejdsproces nu gennemgås. Anden analysefase udformning af review I denne analysefase af det systematiske litteraturreview er målet, at analysere det kvalitative data fra de 3 materialer. Der er her valgt den analyseform, som af Malterud kaldes for systematisk tekstkondensering. Side 21 af 55

23 Denne metode er valgt, da den egner sig godt til beskrivelse af, samt sidestilling af forskelligt kvalitativt data (Malterud, 2003). Det gøres igennem den analyseform, der af ovenstående forfatter kaldes for editing analyse style. Første trin bestod i, at identificere og isolere de meningsbærende enheder i teksten, der ses som muligt svar, på problemstillingsspørgsmål. Der blev altså isoleret sætninger/linjer fra de tre tekster, som alle gav en mulig besvarelse på problemformuleringens spørgsmål: Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stres behandling.. Disse meningsbærende enheder danner grundlag for udviklingen af de kategorier, som senere kan bruges til at reorganisere teksten. I denne sammenhæng kunne der ud fra enhederne ses, et overordnet billede af, at de forskellige anbefalinger kunne kategoriseres under: Fysiologiske interventioner i behandlingsstrategien Psykologiske interventioner i behandlingsstrategien Sociologiske interventioner i behandlingsstrategien Næste trin bestod i, at skabe en kodning af enhederne. Her blev de enkelte enheder reorganiseret under de foromtalte kategorier. Eksempelvis blev en kodning såsom psykoedukation kategoriseret under de psykologiske/psykiske tiltag. Her sås det, at én enhed kunne passe ind under 2 eller alle 3 overordnede kategorier. Placeringen af denne enhed blev derfor valgt ud fra, hvilken kategori der blev vurderet bedst egnet. Tredje trin bestod i, at inddele enhederne i såkaldte subgrupper. Disse subgrupper er udviklet ud fra de overordnede sammenhænge/grupperinger, der kunne ses på tværs af de 3 forskellige materialer (se evt.bilag 3). Disse subgrupper fik det, der kaldes for et kunstigt citat, hvis formål var at skabe en ny, samlet og overordnet definition på tværs af de tre enheder(lbid). Eksempelvis blev følgende 3 enheder: Psykoedukation om stress, (jf. materiale fra Bo Netterstrøm) Viden om stress, (jf. materiale fra Bobby Zachariae) Viden om stress, (jf. materiale fra Svend Brinkmann) samlet under subgruppen med beskrivelsen Psykoedukation om stress. På denne måde var det muligt, at lave en tværgående analyse og samle de 3 forfatteres anbefalinger under én og samme anbefaling. Hvorvidt interventionen kunne forenes under én og samme intervention blev Side 22 af 55

24 vurderes ud fra, hvorvidt der var lighed mellem metoden, samt om formålet med at anvende metoden var den samme. Interventionerne fremstod tydeligt i materialet af både Netterstrøms og Zachariaes, hvorimod teksten af Brinkmann var mindre definerbar. Dette gjorde det vanskeligere at få konkretiseret den egentlige intervention, samt at forkorte og reformulere interventionen til en størrelse, der gjorde det lettere at lave den komparative analyse. Fjerde trin bestod i, at lave en tværgående analyse på de 3 materialer, hvor forskelle og lighederne blev udpenslet. Her kunne det ses, at der var lighed mellem nogle af enhederne på tværs at materialet, men også at nogle enheder optræder udelukkende i det ene materiale. Der hvor alle tre forfattere har angivet interventionen i materialet, vil der efter sætningen stå (3/3). Der hvor kun én af forfatterne har angivet interventionen er det beskrevet (1/3) osv. Inddragelsen af denne statiske beskrivelse er taget med for at give et billede af, i hvilken grad de tre forsker mener, at den enkelte intervention bør inddrages som et led i behandlingen. Ønskes den endelige oversigt over, hvilke ord den enkelte forfatter beskriver interventionen henvises der til bilag 3. Bi-analyse - interview Der præsenteres nu, hvilke forskningsteknikker der blev brugt til udarbejdelsen af bi-analysen. Hovedformålet med at lave bi-analysen var, at finde frem til, hvilke terapeutiske tilgange og arbejdsformer der blev brugt i en helhedsorienteret og tværfagligt stressbehandling. Dette giver opgaven en vinkling af udførelsen i praksis, som bidrager som et godt supplement til de mere teoretisk anbefalinger, der illustreres i opgavens hovedanalyse. Udformning af interviewguide Et semistruktureret interview dækker over en lang række forskellige kvalitative metoder. I dette interview er der tale om et forholdsvis struktureret og standardiseret interview, hvor spørgsmålene er formuleret på forhånd. Der var altså tale om en interviewguide(se bilag 4), hvor der på forhånd var fastlagt nogle emner, som ønskes belyst (Vallgårda, 2012). Disse emner blev valgt ud fra, de emner og kategorier der blev stiftet bekendtskab med under udarbejdelse af hovedanalysen. Hovedformålet med dette forskningsinterview var, at finde frem til interviewpersonens beskrivelse af de terapeutiske tilgange, som blev benyttet til arbejdet med stressbehandlingen. Side 23 af 55

25 Analyse af det kvalitative forskningsinterview Ud fra dette semistrukturerede interview, udarbejdes en meningskondensering af indholdet. Formålet var her, at organisere interviewteksten og koncentrerer meningsindholdet på en måde, så den kunne præsenteres relativt kortfattet (Kvale, 2009). Der er her tale om en arbejdsform, hvor de naturlige meningsenheder, der udtrykkes af interviewpersonen omformuleres og organiseres/kategoriseres i de temaer der dominerer en naturlig meningsenhed. Der stilles derefter spørgsmål til disse meningsenheder/temaerne ud fra opgavens specifikke formål og de meningsenheder, der ligger uden for formålet ekskluderes. Resultatet af det kvalitative forskningsinterview vil blive præsenteret i analyseafsnittet under bi-analysen, hvorunder resultaterne samtidig sidestilles med den opgavens teoretiske materiale. Analyse Analyseafsnittet er ligesom de to forrige afsnit inddelt i en hovedanalyse og en bi-analyse. I dette afsnit præsenteres slutresultatet for begge analyser, hvorefter resultaterne bliver teoretisk understøttet. Det kan anbefales, at læseren benytter opgavens teori afsnittet, som opslagsværk. Hovedanalysen litteraturreview I analyseafsnittet præsenteres nu de resultater, der blev skabt ud fra det kvalitative data. For både hovedog bianalysen glæder det, at det kun er summen af det samlede resultat der præsenteres i opgaven. Ønsket et overordnet indblik i, hvilke teoretikere der repræsenterer den/de angivende anbefalinger henvises der til bilag 3. Resultaterne fra hovedanalysen + teoretiske understøttelse Formålet med denne opgave var, at finde frem til ét samlet billede af, hvilke anbefalinger der blev givet ift. stressbehandling. Den allersidste analysefase var at vurdere, hvorvidt resultaterne fra hovedanalysen kunne sidestilles med de PMT kompetencer. Dette gøres igennem tabeller og de der ikke var mulige, at sidestille med de PMT kompetencer, vil derefter ikke blive inddraget i opgaven. Ønskes et overordnet overblik over tabellerne fra slutanalysen henvises til bilag 5. Resultaterne fra slutanalysen, vil under hver tabel blive understøttet af teorien om de psykomotoriske metoder, hvorfra det beskrives, hvordan den PMT faggruppe kan bidrage til arbejdet med netop denne Side 24 af 55

26 behandlingsintervention. Herigennem skabes 3 delkonklusioner, hhv. fysiologisk, psykologisk og sociologisk, som til sidst opsamles i opgavens konklusionsafsnit. Fysiologiske interventioner i behandlingsstrategien Lær egne stresssignaler og symptomer af kende (2/3) Denne anbefalinger falder godt i tråd med det, der i psykomotorikken betegnes som kropsbevidsthedstræning. Målet med denne træning er, at den enkelte træner, at lytte til kroppen og dens signaler igennem sansning af egen krop. Dette kan dermed bruges som et aktivt værktøj til, at den enkelte lære at bruge kroppen, som navigatør når det kommer til stresshåndtering (Jørgensen, 2006)(Johansen, 2002). Fysisk træning (2/3) og aktivitet med lavintensitet (2/3) Fysisk træning som et led i behandling af stress er også et punkt, hvor den PMT faggruppe kan bidrage. Det der som føromtalt adskiller den psykomotoriske faggruppe fra andre er, at målet for træningen samtidig er at øge kropsbevidstheden. Denne træning af kropsbevidstheden går hånd i hånd med den ovenstående anbefaling, altså at man igennem kropsbevidsthedstræning kan lære stresssignaler og symptomer at kende. Dertil skal der tilføjes, at målet for den PMT træning samtidig er, at den enkelte øger muligheden for at styrke de psykiske og sociale ressourcer, igennem træningen af de fysiske ressourcer (Andersson, 2013). Det der inde for det psykomotoriske fag defineres under navnet basisøvelser, er nært beslægtet med afspændingen. Formålet med disse lavintensitets øvelser er, at sænke kroppens aktivitetsniveau og derigennem stressreducerer. Deslige er formålet, at man igennem øvelserne, opnår bevidsthed om Side 25 af 55

27 indgroede psykologiske og fysiske vaner, samt etablere nye mere hensigtsmæssige vaner/bevægemuligheder, der er mindre belastende(rasmussen, 2010). Afspænding og visualisering (2/3) Afspænding og visualisering er et af grundelementerne indenfor psykomotorik og formålet er bl.a. at øge kropsbevidstheden. Som føromtalt, så opnås igennem kropsbevidsthedstræning, et redskab til at kunne bruge kroppen som navigatør, for at imødekomme egne behov. Det kunne være behov som fx hvile, føde, bevægelse m.m., men samtidig også, at bruge kroppens signaler til at navigere i, hvilke ressourcer man har/ikke har i en given situation psykisk, fysisk og socialt. Derudover, så kan man igennem PMT afspænding forebygge og afhjælpe uhensigtsmæssige muskelspændinger, der er forbundet med stress. Igennem arbejdet med afspænding aktiveres den del af nervesystemet, som virker restituerende og genopbyggende for kroppen. Derved får kroppen både mulighed for, at restituerer og genopbygge fysiske ressourcer, samt finde tilbage til kroppens optimale spændingsbalance. (Akasha, 2002)(Jensen, 2010) Delkonklusion fysiologiske interventioner Ved at understøtte resultaterne fra hovedanalysen, med de PMT arbejdsmetoder, blev det tydeligt, at det særligt var igennem kropsbevidsthedstræning, at faggruppen kunne bidrage til stressbehandlingen. Metoderne til arbejdet med kropsbevidsthedstræning var forskellige, men formålet var de samme, nemlig igennem fysiske tiltag, at opnå øget psykologiske og sociale ressourcer. Side 26 af 55

28 Psykologiske interventioner i behandlingsstrategien Psykoedukation om stress (3/3) Igennem den PMT uddannelse undervises man i stress både ud fra en fysiologisk og psykologisk vinkel. Der opnås en stor forståelse for, hvordan stress opstår på et psykisk, fysisk og socialt plan. Denne viden kan bruges som redskab til undervisning i stress og på denne måde kan den PMT faggruppe ligeledes bidrage til behandlingen(studieordningen, 2010). Identifikation af stressorer (2/3), coping strategier (2/3) og Ændre ydre betingelser (2/3) Identifikation af stressorer omhandler, at terapeuten i samarbejde med klienten finder frem til, hvilke faktorer, der kan være årsagen til stress reaktionen. Ud fra den PMT tilgang og den psykomotoriske dialog, arbejdes der altid ud fra, at klienten selv er i centrum for behandlingen. Igennem et åbent og fordomsfrit møde mellem klient og terapeut, søger der i fællesskab at finde frem til, hvilke faktorer (jf. stressorer) der er på spil. At skabe copingstrategier handler overordnet set om, at finde frem til, hvordan man tackler en givende situation. Her er den PMT tilgang, ligeledes brugbar, da klienten igennem den psykomotoriske dialog finder Side 27 af 55

29 frem til, hvilke tiltag der kan gøres for at ændre situationen. Samtidig giver samtalen mulighed for, at kortlægge og definerer, hvilke ydre og indre krav vedkommende står overfor. Klienten får igennem samtalen mulighed for at blive spejlet i sine tankemønstre og således blive bevidstgjort om egne implicitte krav, samt omverdenens eksplicitte krav. Igennem denne bevidsthed, samt træning af kropsbevidstheden, får den enkelte mulighed for, at ændre de ydre betingelser igennem handling. Den enkelte har derved opnået et værktøj til, at navigerer i, hvilke tiltag der skal ændres, så vedkommende kan skabe nye og mere afbalancerende strukturer i eget liv. Udgangspunktet for behandlingen er altid, at klientens egne erfaringer er i centrum for behandlingen og derved bliver det også klientens egne løsningsforslag til problematikken, der stilles i højsæde. Klienten lære igennem empowerment begrebet, at han/hun selv er i stand til at løse de problematikker, der forårsager stress. (Jørgensen, 1999)(Ingeborg Zachariassen) Mindfulness/meditation(2/3), fokusering (2/3) og tilstedeværelse i nuet (2/3), samt tilgang til stressproblematikken Hovedformålet i mindfulness og meditation er, at beskæftige sig med nærværet, samt at skabe et bindeled mellem kroppen og psyken gensidige sammenspil. Inde for psykomotorikken arbejdes der, modsat mindfulness og meditation, med kroppen som indgangsvinkel, for at opnå både nærvær og krop/psyke forståelse. Formålet for den stressramte er, dels at opnå restitution, øge kropsbevidstheden og opnå en tilstand af kropslig og mental ro. (Jensen, 2010) (Rasmussen, 2010) Awareness træning er også en del af de PMT arbejdsmetoder. Awareness er en måde, at være opmærksom tilstede i nuet. Arbejdet med awareness sker igennem kropsbevidsthedstræning, hvorfra den enkelte lære at rette fokus og skelne mellem, hvordan man har det, hvad man forstiller sig og tænker, samt hvad man er opmærksom på. Formålet med denne læring er, at den enkelte får et redskab til, at vurdere og opleve den virkelighed man befinder sig i, på et mere objektivt plan end, hvis man udelukkende oplevede og agerede i omverden ud fra de tanker og forestillinger, man har om omverdenen og sig selv. Der opnås således et redskab til, at kunne fokusere mere objektivt på, hvilke tiltag der kan/skal ændres, for at opnå nye handlemønstres/skabe nye handlingsstrukturer(knudsen, 2009). Delkonklusion psykologiske interventioner Når resultaterne fra hovedanalysen blev understøttet med den teoretiske del, blev det tydeligt, at det var særligt igennem den psykomotoriske dialog, at faggruppen kunne bidrage. Igennem den psykomotoriske Side 28 af 55

30 dialog blev træning i empowerment etableret, så ansvaret for behandlingen gives til klienten selv. Samtidig var det muligt, at arbejde med træning af nærvær ud fra en mere kropslig vinkel. Herigennem vil det altså både være muligt, at arbejde med at øge kropsbevidstheden, samt træne tilstedeværelse i nuet. Sociologiske interventioner i behandlingsformen Ændringer på arbejdspladsen (3/3) og styrkelse af sociale relationer uden for arbejdspladsen (2/3) Dette punkt falder lidt i tråd med punktet, Identifikation af stressorer, coping strategier og ændre ydre betingelser. Her har den PMT faggruppe mulighed for, at bidrage til behandlingen ved, at klienten igennem den psykomotoriske dialog får klargjort, hvilke tiltag der skal gøres på arbejdsfronten. Når den stressramte opnår bevidsthed om, hvilke stressorer på arbejdspladsen, der forårsager ubalance for ham/hende, bliver der ligeledes stillet spørgsmål til, hvilke tiltag den stressramte kan gøre for, at opnå et mere balanceret og Side 29 af 55