Hvad koster landbrugets miljøbelastning?
|
|
- Mikkel Davidsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad koster landbrugets miljøbelastning? 8 Mikael Skou Andersen 1 Forskningsprofessor, DMU Der findes ikke i dag nogen autoritativ opgørelse over hvad landbrugets miljøbelastning samlet koster samfundet. Men der er udviklet raffinerede metoder til at foretage sådanne opgørelser, og mange af de modeller og data som skal indgå i opgørelserne findes allerede. Foreliggende data indikerer for eksempel, at pesticidbelastningen fra landbruget har kostet samfundet godt 5 mia. kr. siden begyndelsen af 1990'erne. Et gammelt ordsprog lyder, at det ikke er muligt at lave omelet uden at knuse æg. På samme måde er det næppe muligt at forestille sig landbrugsdrift, uden en eller anden påvirkning af miljøet. Men ikke alle former for landbrugsdrift er lige værdiskabende - og ikke alle former for landbrugsdrift er lige belastende for miljøet. Vi har derfor brug for samfundsøkonomiske analyseværktøjer som fortæller os hvordan vi bedst finder balancen mellem miljøgoder og landbrugsdrift. Mens der er gode muligheder for at belyse værdien af landbrugsproduktionen (jf. Jakobsen et. al. 2004), så er det straks vanskeligere at opgøre miljøgoderne og de værdier som påvirkes negativt af landbrugsdrift. Den samfundsøkonomiske analyse forudsætter imidlertid, at de såkaldte eksternaliteter - som i økonomisk forstand er de ikke prissatte effekter på tredjemand - kan opgøres og 1 En særlig tak til Ph.D.-studerende Anders Branth Pedersen for kommentarer og forslag til fremstillingen 104 Kan dansk landbrug betale sig?
2 værdisættes. Disse effekter er beskrevet kvalitativt i de foregående kapitler og omhandler effekterne på natur og landskab, på vandmiljøet, på naboerne og på andre erhverv. Det er effekter, som har stået centralt i debatten om landbrug og miljø igennem årtier. At regne i eksternaliteter er en forholdsvis ny disciplin, og det kan straks slås fast, at vi stadig vidensmæssigt befinder os et pænt stykke fra at kunne gennemføre dækkende økonomiske opgørelser af miljøpåvirkningen. Opgørelse af eksternaliteter Der findes to tilgange til opgørelsen af eksternaliteter; den stringente og den pragmatiske (jf. Schou et. al., 2003: 7). Ved den stringente tilgang bygges direkte på det naturvidenskabelige vidensgrundlag. Eksternaliteterne beregnes i fysiske enheder og deres effekter opgøres som en direkte funktion af miljøbelastningen, således at en værdisætning af effekterne tager udgangspunkt heri. Ved den pragmatiske tilgang anvendes mere summariske og kvalitative beskrivelser af miljøkonsekvenserne som udgangspunkt for en værdisætning. Men for at nå frem til skøn over eksternaliteter er det i begge tilfælde nødvendigt at gennemføre værdisætninger af miljøgoderne. Den pragmatiske tilgang kan være udmærket hvis man har klart afgrænsede valgsituationer, som det er af stor betydning at få belyst, jf. Skjern Å analysen. Men det er ofte vanskeligt at generalisere resultater fra enkeltstående pragmatiske undersøgelser. Fordelen ved den stringente tilgang er at den forsøger at holde styr på proportionerne i miljøkonsekvenserne og deres sammenhæng med værdisætningen. Som eksempel på en analyse, der har forsøgt at læne sig mest op ad den stringente tilgang kan nævnes Det Økonomiske Råds analyse af vand og natureffekter (2004). Her sammenkobles en modelbeskrivelse for nedsivning af pesticider og nitrat og en model for biodiversitet med værdisætnings-estimater. Derved kan den samfundsøkonomiske konsekvens af ændringer i landbrugets aktiviteter bedre vurderes. Ved at have styr på hvor meget drikkevand og fugleliv der går tabt ved forskellige miljøbelastninger kan et Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv---105
3 tiltag som randzoner bedre vurderes. Nu er biodiversitet ikke det område der er mest rigt på modelbeskrivelser - der er andre dele af miljøproblematikken hvor man har flere værktøjer at trække på. Så trods visse svagheder i DØRs analyse (jf. Andersen, 2005), så har rådet her antydet hvad der kan opnås ved at følge en mere konsistent tilgang. På luftområdet er forskningen således kommet meget langt med at have godt styr på effekterne på miljøkvaliteten af forskellige udledninger (Holland et. al., 1999). Det har gjort det muligt at opstille beregningsprincipper for eksternaliteter fra energi- og transportsektoren. Der er stort behov for at udbrede disse beregningsmetoder til landbrugssektoren. Forureningseffekterne i forhold til vand og natur er mere lokalt betingede end på luftområdet. F.eks. er kvælstofs transport fra markens rodzone til grundvand og vandløb igennem jordlagene meget kompleks. Det gør området vanskeligere at arbejde med. Gode samfundsøkonomiske analyser vil forudsætte at vi detaljeret kan beskrive både placeringen af landbrugsproduktionen og kvantificere hvordan ændringer i denne vil påvirke specifikke biotoper, vandmiljø og natur. Men mange af de ingredienser som er forudsætningen for at kunne gennemføre sådanne beregninger for landbrugssektoren findes allerede, bl.a. GIS-baserede kort over landbrugsaktiviteten og de sårbare områder, samt modeller som kan beskrive spredningen af kvælstof og ammoniak. Endelig er der behov for værdisætning af de forskellige effekter. En række af de mest oplagte værdisætninger er imidlertid allerede gennemført. Hasler et. al. (2002) finder således at huse beliggende tæt på skov stiger ca kr. (20 procent) i værdi og bruger dette som udgangspunkt for at vurdere værdien af skovrejsning. Der foreligger desuden undersøgelser over hvordan lugt fra svineproduktion (Hansen og Petersen, 2003) påvirker ejendomspriserne, vi kender drikkevandets værdi og undersøgelser er på vej vedr. grundvandet (Hasler et. al., 2004), ligesom vi ved en hel del om hvordan helbredseffekter (fx som følge af pesticidindtag) kan 106 Kan dansk landbrug betale sig?
4 værdisættes (Andersen et. al., 2004). Men der er også effekter som enten endnu ikke er værdisat, eller som det er uhyre vanskeligt at værdisætte - til de sidste hører effekterne på biodiversiteten og mere bredt betragtet eksistens- og herlighedsværdier, som det er vanskeligt at monetarisere på en sikker måde. Sammenkædning af miljøværdier og miljøbelastning Det vi mangler i dag er nok først og fremmest et system til at sammenkæde informationerne om miljøets værdier med informationerne om miljøkonsekvenserne af landbrugsdrift. Metoden til at gennemføre en sådan sammenkædning er den såkaldte impact pathway metode fra ExternE. ExternE er et EU-finansieret forskningsprogram som har opgjort eksternaliteter knyttet til energi- og trafiksektoren. Den metode som er udviklet under ExternE kan udemærket overføres til analyser af landbrugssektoren. Miljøeffekterne som man skal have styr på i landbrugssektoren er ganske vist nogle andre, men impact pathway metoden angiver hvordan de forskellige informationssystemer kan sammenkædes, sådan at der detaljeret kan gøres rede for betydningen af marginale ændringer i henholdsvis landbrugsproduktionen og de dertil knyttede miljøeffekter. Figur 1: Impact pathway. Udledning Transport/ spredning Påvirkning Omkostninger Kilde: Holland, et. al., 1999 Princippet i metoden er en bottom-up modellering af transport- og spredningskorridorerne for miljøbelastningen, sådan at man kan opnå præcise beskrivelser af for eksempel kvælstoffets vandring fra tabet til rodzonen og til dets fordeling på henholdsvis overfladevande og grundvandet, således at ændringen her kan beskrives og denne ændrings konsekvenser for miljøgodets værdi kan monetariseres. På denne måde kan man forsøge at indkredse hvad Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv---107
5 f.eks. et ekstra ton kvælstof tabt til rodzonen vil betyde - og hvad det vil repræsentere i eksternaliteter. Det er denne viden om marginale ændringer i værdien af miljøkvaliteten som følge af ændringer i landbrugsdriften der vil være nødvendig for at gennemføre mere fyldestgørende samfundsøkonomiske analyser. Impact-pathway metoden adskiller sig fra den mere simple værdisætning ved at forudsætte at man har mere detaljeret styr på miljøkonsekvenserne - og ved at fokusere på nogle få værdisætninger. Der kan både anvendes betalingsvillighedsstudier, men også indirekte metoder som udleder værdisætningsestimater fra f.eks. huspriser kan anvendes. Problemet ved betalingsvillighedsundersøgelser baseret på interview eller surveys er jo at der er tale om hypotetiske værdisætninger. Man kan gøre meget for at forbedre disse studier, men de bliver nemt meget komplicerede og derfor ressourcekrævende at gennemføre. Ved at hæfte miljøkonsekvenserne op på nogle få miljøgoder, som man meningsfuldt kan spørge almindelige borgere om betalingsviljen for (f.eks. drikkevand), undgås endvidere de problemer der opstår hvis man skal spørge om effekter der kræver specialviden - eksempelvis betalingsvilje for kvælstof-reduktion. Ved alternativt at anvende husprismetoden og andre metoder hvor der tages udgangspunkt i priser der kan aflæses i markedstransaktioner opnås også større sikkerhed for meningsfulde priser, selvom ikke alle teoretiske dimensioner af miljøgodernes værdi dækkes ind. Der er foretaget mange undersøgelser igennem årene af miljøgodernes økonomiske værdier (se afsnit 7 i Andersen og Strange, 2003 for et overblik). Problemet er at de fleste af disse undersøgelser er foretaget efter den pragmatiske tilgang. Såfremt impactpathway tilgangen skal etableres er det nødvendigt at tilrettelægge værdisætningsundersøgelser, så de kan kobles med de naturvidenskabelige modeller. I det følgende nævnes nogle eksempler på både pragmatiske og stringente undersøgelser, som bidrager til 108 Kan dansk landbrug betale sig?
6 vores viden om miljøgodernes værdi - og dermed kan bruges som grundlag for en vurdering af landbrugets eksternaliteter. Værdien af vandmiljøet og betydningen af NPO-påvirkning Legget og Bockstael (2000) viser at huspriserne ved en amerikansk fjord falder når mængden af kolibakterier stiger (jf. Pedersen, 2003). Vandet har en gennemsnitlig forureningsgrad på ca. 100 fcc. (fecal coliform counts) og badeforbud indtræder ved 200 fcc., men der er eksempler på vandkvalitet med belastning helt op til 2300 fcc. Studiet viser hvordan der er mulighed for at knytte forbedringer i vandkvalitet sammen med ændringer i ejendomspriserne. Huspriserne falder statistisk set med 1,5 procent hver gang mængden af kolibakterier stiger med 100 fcc pr. 100 ml. Lidt under 10 pct. af husene ligger i decideret forurenede områder, men gevinsten ved rensning udgør alene for disse ca. 75 mio. kroner. I dette tilfælde er coli-bakterier knyttet til almindelig spildevandsbelastning som afhjælpes ved renseanlæg, hvilket ville være relevant for en vurdering af gevinsterne ved vandmiljøplanens renseanlægsdel. Studiets resultater vil muligvis kunne overføres til danske forhold ved benefit transfer, hvor der tages højde for forskelle i danske og amerikanske indtægter og huspriser, men et bedre grundlag kunne opnås hvis der blev gennemført et tilsvarende dansk studie. Turner et. al. (1999) er et svensk studie vedrørende forbedringer i vandkvaliteten i Østersøen og Kattegat. I dette studie er betalingsviljen for en halvering af næringsstofbelastningen blevet undersøgt. Resultatet giver en forholdsvis markant betalingsvilje, nemlig en betalingsvillighed på ca kr. årligt per person for at opnå en sådan forbedring i Østersøens tilstand. Samlet vurderes på baggrund af undersøgelsen imidlertid en betalingsvillighed på milliarder svenske kroner for landene omkring Østersøen. Ud fra undersøgelsen kan der, med en række forbehold, udledes en værdi pr. reduceret kg næringsstof på kr/kg, når man beregner hvor stor en udledningsreduktion der er nødvendig for at opnå en halvering og sætter dette i forhold til betalingsvilligheden. Såfremt det antages at man i Danmark har samme betalingsvilje Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv---109
7 som i Sverige for at opnå den halvering af næringsstofbelastningen som anses for nødvendig vil man ud fra danske forhold kunne beregne en betalingsvillighed pr. kg reduceret næringsstof udledt til danske overfladevande. Den sidste undersøgelse er et eksempel på en undersøgelse hvor miljøkonsekvenserne som er i fokus er meget omfattende. Næringsstofudledningen har en række forskellige og komplekse effekter på miljøet på sin vej fra landbrugsdriften og til Østersøen, og det er ikke sikkert at respondenterne har været istand til at overskue alle disse effekter når de har svaret på spørgsmålet. Undersøgelsen angiver heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem gradvise ændringer i udledning og miljøtilstand, og den tilsvarende betalingsvillighed. Enkelte svar viser en betalingsvillighed som er over hvad man normalt ville betragte som realistisk, og ikke alle respondenter er måske fuldt ud klar over deres budgetbegrænsning og over at de påtager sig omkostningen for mange år. Alligevel kan undersøgelsen tages som en slags meningsmåling over hvor store omkostninger husstandene er indstillet på at påtage sig for at opnå en ren Østersø, og viser i den forstand at der i vort naboland er en ikke ubetydelig vilje til at ofre økonomiske ressourcer på at opnå et renere vandmiljø. Den amerikanske undersøgelse over sammenhængen mellem colibakterier og ejendomspriser er metodisk set mere nyttig, fordi den opstiller en funktion for huspriser som følge af ændringer i miljøkvaliteten. Derved ville en sådan pris kunne indgå direkte i en impact pathway opgørelse af miljøkonsekvenser og deres værdi. Det er ikke alle dimensioner af miljøgodets værdi som er blevet prissat, da huspriserne kun afspejler direkte brugsværdi. Hvis en renere fjord også har værdi for andre end dem som bor ved fjorden er det ikke med i opgørelsen. Alligevel bliver værdien af rent vandmiljø forholdsvis høj, og en gevinst på 75 mio. kr. vil kunne forrente en hel del tiltag til forbedring af vandkvaliteten. Da huspriserne er ægte priser der er aflæst på markedet kan bekymringer om prisernes hypotetiske karakter afvises. Men nogle aktører vil måske indvende at værdierne sættes for lavt, da funktionen kun er baseret på den egentlige nytteværdi. 110 Kan dansk landbrug betale sig?
8 Værdien af drikkevand Kapitel 8 Hvad koster landbrugets miljøbelastning? Hvis man ønsker at vurdere værdien af en drikkevandsboring som kan reddes som følge af begrænsninger på landbrugsdriften må man vurdere værdien af drikkevandet overfor de omkostninger som pålægges erhvervet. Tilsvarende må man for at kunne vurdere tabet for samfundsøkonomien ved en landbrugsdrift som påvirker drikkevandsressourcen vurdere værdien af drikkevandet. Det ses ofte i samfundsøkonomiske analyser, at værdien af drikkevand sættes til vandværkets takster for drikkevand. Da mange vandværker imidlertid ikke opkræver en takst som sikrer den nødvendige opsparing til fornyelser af vandværkets infrastruktur vil den rene takst imidlertid ofte være udtryk for en fejlvurdering af prisen på drikkevandet. Vandtaksten siger heller ikke noget om fordelingen af omkostningerne på selve indvindingen og den efterfølgende distribution. DMU har for et konkret vandværk med en kubikmeter takst på ca. 7 kr. beregnet at den budgetøkonomiske omkostning pr. kubikmeter leveret vand i realiteten udgør ca. 14 kr. (Hasler, Schou og Andersen (2004). Dette skyldes foruden et for lavt geninvesteringsniveau også at faste bidrag til vandværket i analysen er omregnet til en variabel pris pr. kubikmeter. Når den budgetøkonomiske omkostning omregnes til en velfærdsøkonomisk pris udgør omkostningen pr. kubikmeter leveret vand i realiteten godt 17 kr. /m3. Vandværkets omkostninger er meget afhængige af indvindingsstrukturen, og hvis ledningsnettet kan bevares og vandværket forsynes fra en ny boring er det naturligvis ikke hele den beregnede pris der kan opgøres som et tab hvis boringen forurenes. For det pågældende vandværk er investeringerne i indvindings- og behandlingsudgifterne opgjort til 4,10 kr. pr. kubikmeter, mens investeringerne på distributionssiden er 7,77 kr/kbm. I en analyse af værdien af at bevare drikkevandsboringen vil kubikmeterprisen derfor ud fra en alternativ-omkostningsbetragtning kunne sættes til de nævnte 4,10 kr/kbm. Beregningen gælder for en konkret vandforsyning, som dog anses for at være repræsentativ. Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv---111
9 Den ovenstående opgørelse er udtryk for drikkevandets umiddelbare brugsværdier. Selvom disse kan være betydelige i sig selv, så vil der også være værdier knyttet til det at bevare en ressource for fremtidigt forbrug. Meget af grundvandsbeskyttelsen handler jo netop om en fladebeskyttelse, således at grundvandsmagasiner bevares for eftertiden. Selvom det er indlysende at disse magasiner repræsenterer en økonomisk værdi, så er grundlaget for at opgøre denne fortsat noget spinkelt. For at belyse grundvandsværdierne gennemfører Danmarks Miljøundersøgelser derfor en undersøgelse, som vil belyse hvor meget danskerne er villige til at betale for grundvandsbeskyttelsen udover det beløb som den direkte drikkevandsforsyning repræsenterer. Resultaterne fra undersøgelsen ventes offentliggjort i foråret Tages der imidlertid udgangspunkt i den allerede gennemførte analyse kan man skønne en del af den økonomiske omkostning for den omlægning af vandforsyningen som er nødvendiggjort af stigende forurening af vandets indhold af kvælstof og pesticider. Ca. 1/3 af lukningerne af vandboringer skønnes at være relateret til landbrugsbetinget forurening. Lukning af boringer sker især som følge af påvirkning med pesticider, og en undersøgelse (HOH Vand og Miljø, 1998) viser at alle størrelser af vandværker berøres. Da omlægningstakten siden 1993 er fortsat frem til indeværende år, så har vandværkerne i de seneste 12 år omlagt ca. 7 pct. af drikkevandsmængderne, svarende til en skønnet indvinding på ca. 43 mio. kubikmeter, på grund af landbrugsrelateret forurening. Med årlige investeringsudgifter på ca. 4,10 kr. pr. kbm for simpel indvinding drejer det sig altså på årsbasis om udgifter på ca. 175 mio. kroner. med en afskrivningsperiode på ca. 30 år for boringer kan prisen siden 1993 være løbet op i godt 5 milliarder kr. Dette er den del af den samfundsøkonomiske omkostning som afholdes af vandforbrugerne. Prisen for fremtidige generationer i form af reduceret grundvandsressource er ikke medregnet. Det må understreges at dette derfor kun er et groft og i realiteten formentlig nedre skøn over størrelsesordenen af de eksternaliteter som landbrugets aktiviteter påfører andre. 112 Kan dansk landbrug betale sig?
10 Landbruget frembringer værdier som er væsentligt større end disse tab for vandforsyningerne. Alligevel kan der godt være lokale tiltag som er samfundsøkonomisk rentable, hvis de kan gennemføres til omkostninger der er lavere end det tab samfundet ellers ville blive påført. Men for at identificere disse tiltag er det nødvendigt med en god geografisk beskrivelse af både landbrugsaktiviteterne og drikkevandsressourcerne. Behovet for metodeafklaring og vidensopbygning Ikke alle miljøgoder lader sig problemfrit værdisætte. Det gælder ikke mindst for de goder som ikke har brugsværdi. Mens både badevand og drikkevand har brugsværdi for mennesker, så er en lang række naturgoder karakteriseret ved at de først og fremmest har eksistensværdi. Forsøg på et belyse eksistensværdierne er gjort i utallige studier, ikke mindst i udlandet. I Danmark har Det Økonomiske Råd (2004) gennemført en undersøgelse af betalingsvilligheden for sanglærker. Og tidligere har forskere ved DMU gennemført en undersøgelse af betalingsvilligheden for agerhøns og biodiversitet i agerlandet (Schou et. al., 2003). I den sidstnævnte undersøgelse er metodeproblemerne ved værdisætning gjort til genstand for en del overvejelser, herunder respondenternes mulighed for at svare meningsfuldt på spørgsmål om hvor meget de vil ofre ekstra på fødevarer for at sikre mere biodiversitet. Enkelte respondenter forholder sig ikke som forbrugere, men mere som borgere når de svarer på spørgsmål om hvor meget de vil yde i forhøjelse af brødprisen for at få mere biodiversitet. Derved overholder de ikke deres budget-restriktion. Undersøgelsens resultat om en samlet betalingsvilje på 686 mio.kr. viser at der trods dette grundlæggende er tale om betydelig betalingsvilje, men det præcise estimat bør tages med forbehold pga. studiets pilot-karakter. Selvom der er stor efterspørgsel på data for de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugsdriften, så må det konstateres at vidensgrundlaget idag stadig er mangelfuldt med hensyn til at besvare spørgsmålet om hvad landbrugets miljøbelastning koster samfundet. Det skyldes at man i mange år har været tilfreds med Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv---113
11 miljøkonsekvensbeskrivelser i fysiske termer (f.eks. tons kvælstof og tons fosfor) og at det er relativt nyt at forsøge at omregne disse fysiske belastninger til økonomiske opgørelser. Da forureningsvirkningerne er meget forskellige afhængige af hvor påvirkningen sker, og for at undgå dobbelt-tællinger, så stiller en ordentlig samfundsøkonomisk beskrivelse store krav til at der kan holdes regnskab med de faktiske miljøeffekter. I den forstand er den samfundsøkonomiske analyse meget afhængig af at der findes gode modelmæssige beskrivelser af stoftransporterne i miljøet. Heldigvis er der gennem de seneste 10 år sket store fremskridt på dette punkt, således at de miljøøkonomiske opgørelser har mulighed for at nyttiggøre disse værktøjer. Den pragmatiske tilgang til at værdisætte miljøgoder har nok mulighed for at give nogle hurtige svar, men hvis opgørelserne skal være troværdige i en politisk beslutningssammenhæng, så er der brug for en høj grad af stringens. Litteratur Andersen, M.S., Frohn, L.M., Jensen, S.S., Nielsen, J.S., Sørensen, P.B., Hertel, O., Brandt, J. & Christensen, J. (2004): Sundhedseffekter af luftforurening-beregningspriser. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 507. Andersen, M.S. & Strange, N. (2003): Miljøøkonomiske beregningspriser. Forprojekt. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 459. Andersen, M.S. (2005): Synspunkt, Vand og Jord, 12: 1, p. 3. DØR (Det Økonomiske Råds sekretariat) (2004): Dansk Økonomi Efterår 2004, pp Hansen, V. og C. Petersen (2003): Værdien af gener forbundet med at bo I nærheden af en svinebedrift - værdisætning ved hjælp af husprismetoden, Kbh: AKF-forlaget. Hasler, B. et. al. (2002): De rekreative værdier af sø, skov og naturgenopretning, Kbh: AKF forlaget. Hasler, B., Schou, J.S. & Andersen, M.S. (2004): Forprojekt til værdisætning af grundvand. Miljøstyrelsen - Miljøprojekt Kan dansk landbrug betale sig?
12 Holland, M., Berry J. & Forster, D. Eds. (1999): ExternE Externalities of Energy Volume 7: Methodology 1998 Update. European Commission, Directorate-General XII, Science, Research and Development. Brussels. HOH Vand og Miljø A/S (1998): Status for lukkede boringer ved vandværker, Miljøprojekt nr. 380, København: Miljøstyrelsen. Jacobsen, B.H., Abildtrup, J., Andersen, M., Christensen, T., Hasler, B., Hussain, Z.B., Huusom, H., Jensen, J.D., Schou, J.S. & Ørum, J.E. (2004): Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmiljøet - Forarbejde til Vandmiljøplan III = Costs of Reducing Nutrient Losses from Agriculture - Analyses prior to the Danish Aquatic Programme III. Fødevareøkonomisk Institut. - Rapport 167. Legget C. and N. Bockstael (2000): Evidence on the effects of water quality on residential land prices, Journal of Environmental Economics and Management 39, Pedersen, A.B. (2003): Økonomisk værdisætning af spildevandsemissioner af nitrogen, fosfor og organisk stof. Et litteraturstudie. Miljøstyrelsen. - Miljøprojekt 821. Schou, J.S., Hald, A.B., Kaltoft, P., Andreasen, C., Vetter, H. & Hasler, B. (2003): Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Miljøstyrelsen. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen 72. Turner, R.K. (1999): Managing nutrient fluxes and pollution in the Baltic: an interdisciplinary simulation study, Ecological Economics, 30:2. Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv---115
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereHvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Læs mereJAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING
JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,
Læs mereKonvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal
JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDet rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mereØkonomisk værdisætning af miljøforbedringer ved ophør med pesticidanvendelse
Økonomisk værdisætning af miljøforbedringer ved ophør med pesticidanvendelse Økonomisk værdisætning af miljøgoder er blevet praktiseret siden 1940 erne. Gennem de sidste to årtier har der været en omfattende
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereHVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereDet grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP
Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP Præsentation for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. april 2017 Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet 27/04/2017
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereDet kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden
Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereVurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex Publication date:
Læs mereForslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mereBynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent
Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv Anne Stalk Specialkonsulent Frederiksberg Forsyning leverer vand til borgere og virksomheder på Frederiksberg 2,5 mio. m 3 grundvand pumpes årligt
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereUdviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010
Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereForslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse
Læs mereVærdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Læs mereGrundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereGevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet
Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereJordforureningsindsatsen hvad nytter det?
Jordforureningsindsatsen hvad nytter det? - nogle tanker fra vandforsyningen ATV Jord og grundvand 24. april 2017 Anders Bækgaard VandCenter Syd A/S I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mere»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen
»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen Chefkonsulent agronom Christian Thirup Workshop 3: Indsatsplanlægning ATV Jord og Grundvand, Vintermøde Vingsted Centret 11. marts 2015
Læs mereRollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand
Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages
Læs mereDyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:
13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereVurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening
Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand
Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?
Læs mereREGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Læs mereNatur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels Published in: Sæt pris på naturen Publication
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereIndstilling. Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. november 2006 Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse af
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereEnkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet
Enkeltanlæg - ny administrionspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet Problemstilling Det tidligere Miljøudvalg besluttede den 13. marts 2007 indføre en administrionspraksis for enkelt anlæg
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereFastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider
Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt
Læs mereØkonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereRammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereHØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING
Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex. Publication date: 2009
university of copenhagen Københavns Universitet Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex Publication date: 2009 Document Version Også kaldet
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereHvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?
Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? 2 Hjemlen: Miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående
Læs mereKøbenhavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereAnbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet
Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mere