Statusrapport 2009 Sådan er her nu

Transkript

1 Statusrapport 2009 Sådan er her nu Skagen Frederikshavn Sæby

2 Indledning Dette er er en beskrivelse af cyklisternes forhold i Frederikshavn Kommune i Det er Kommunes afsæt i projektet Nordiske cykelbyer hvor 11 kommuner fra Norge, Sverige og Danmark samarbejder om at fremme brugen af cyklen på de korte ture. Derfor er vægten lagt på forholdene i de tre største byer. At der er mange cykler i Danmark er verdenskendt. Hvor cyklen i sydeuropæiske lande og USA forbindes med ekstremsport på linje med bjergbestigning er cyklen i Danmark hvermandseje. Danmark er en cykelnation vi overgås kun af Holland. Selvom der er mange cykler i Danmark bevæger vi os alligevel for lidt. Manglende fysisk aktivitet, en uhensigtsmæssig livsstil og forkert kost betyder at store dele af den danske befolkning slås med det eksperterne kalder for livsstilssygdomme: Type2-diabetes, Hjertekar-sygdomme (blodpropper i hjerte og hjerne) Tyktarmkræft, Brystkræft, Knogleskørhed og Overvægt. Nogle læger taler om en fedmeepidemi og flere sundhedsøkonomer er af den opfattelse, at alene Type2-diabetes er en tikkende bomber under det danske sundhedssystem. Motion er sundt. Bare en halv times daglig motion er virksom medicin mod flere af de nævnte sygdomme. Beviser for, at motion virker, er der nok af. Utallige både danske og udenlandske undersøgelser viser, at motion virker som både forebyggelse og behandling af en lang række alvorlige sygdomme. Medicinen giver øget velvære og bedre humør det er også bevist - og så har medicinen motion ingen bivirkninger. At cykle giver motion. Når man cykler kan man kombinerer behovet for at transportere sig fra et sted til et andet med behovet for at motionere. Og så er cykeltrafik tillige en miljørigtig måde at transportere sig på. Hver km der tilbagelægges på cykel i stedet for i bil sparer miljøst for 654g CO2. Transporterer man sig dagligt 8 km på cykel i stedet for i bil f.eks. mellem hjem og arbejdsplads - sparer man miljøet for 5 kg CO2. I runde tal svarer det til 1000kg CO2 årligt. Der er rigtig mange gode argumenter for at gøre det attraktivt at cykle og for at fremme cykeltrafik. Det er baggrunden for at Frederikshavn Kommune er med i projektet Nordiske Cykelbyer. Byrådet i Odense har vist, at det kan lade sig gøre at flytte transport fra bil til cykel. Over en perioden på fire år er antallet af cykelture øget med 20 %. Virkemidlerne har ikke været at lave ristriktioner for bilisterne, men at forkæle cyklisterne. Det er gjort populært og attraktivt at bruge cyklen, når man skal rundt i byen. Odense har som National cykelby fået økonomisk støtte til at fremme cykeltrafik. Trafikministeriet gav 10 milioner kr og Kommunen bidrog selv med et tilsvarende beløb. Forskere på Syddansk Universitet har påvist, at den samlede investering på 20 milioner har betydet en besparelse på sundhedsområdet på 33 milioner kr - alene i projektperioden. Efter strukturreformen vil regnestykket se anderledes ud. Nu er store dele af det forbyggende sundhedsarbejde blevet kommunernes ansvar. Landsdækkende transportvaneundersøgelser viser, at Frederikshavnerne og Skagboerne hører til blandt de danskere der allerede cykler meget. Erfaringerne viser, at det er lettere at fremme cyklisme de steder hvor der i forvejen er mange cyklister. Der er selvfølgelig en øvre grænse for hvor mange vi kan få op på cyklerne, men lokale transportvaneundersøgelser viser at mange af de ture vi tilbagelægger i byen i bil er på under 4 km. På en stor del af disse ture vil cyklen være et reelt alternativ til bilen. Cykelpotentialet i Frederikshavn Kommune er stort. 2 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

3 Byrådet har det som mål, at Frederikshavn Kommune skal være Nordjyllands sundeste kommune. Sundhed er en svær størrelse, men motion er et vigtigt element. Derfor er det besluttet, at vi vil være motionskommune nr. 1. Det er oplagt at kombinere behovet for transport med ønsket om mere motion. Nordiske Cykelbyer kan medvirke til at vi nærmer os målet. Byrådet vedtog en sundhedspolitik i Kommunens sundhedspolitik har til formål at understøtte en kreativ og aktiv kommunal indsats på sundhedsområdet. To af de centrale elementer i sundhedspolitikken er, at: fremme motion og fysisk udfoldelse i det offentlige rum skabe sunde rammer for en sund livsstil. Motion og fysisk aktivitet Regelmæssig fysisk aktivitet har en afgørende betydning for den enkeltes sundhed, trivsel og livskvalitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters moderat motion hver dag for voksne og en times daglig motion for børn. Motion forøger middellevetiden og forebygger en lang række sygdomme og lidelser, herunder overvægt, sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, kræftformer, knogleskørhed og depressioner. Ud over at styrke den almene sundhedstilstand bidrager motion og fysisk aktivitet også til øget velvære og trivsel generelt. Fysisk udfoldelse har vist sig at forbedre søvnkvaliteten og humøret samt evnen til bedre at kunne slappe af og dermed bedre til at tackle stressede oplevelser i hverdagen. Der er desværre en tendens til at det fysiske aktivitetsniveau i den danske befolkning er faldende i såvel arbejdstiden som i fritidslivet. Årsagerne hertil er flere. I takt med den teknologiske udvikling og tiltagende motorisering i samfundet er befolkningens fysiske aktivitetsniveau reduceret mens andelen af erhvervsaktive med stillesiddende arbejde igennem årene steget til 37 %. Samtidig viser undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed at den manglende fysiske aktivitet på arbejdspladsen ikke kompenseres via en øget fysisk aktivitet i fritiden. Ser vi på de lokale forhold i Frederikshavn Kommune viser den seneste sundhedsprofilundersøgelse fra 2007, at knap 16 % af borgerne er fysisk inaktive i fritiden. Undersøgelsen viser endvidere, at der er en generel tendens til, at mænd er mere fysisk inaktive end kvinder. I gruppen af mænd mellem år er det over en femtedel, der ikke er fysisk aktive. Skabe sunde rammer for en sund livsstil Frederikshavn Kommune har på mange områder mulighed for at sætte rammerne for en sund livsstil, der kan bidrage til trivsel og velvære for den enkelte. At skabe sunde rammer kræver, at der udtænkes nye idéer, der kan inspirere og påvirke til sundhed og trivsel i bl.a. dagplejen, i skolerne, på institutioner, i bofællesskaber, på ældrecentre og i den kommunale administrative organisation, men at der også tænkes nyt og sundhedsrelateret når man tilrettelægger grønne arealer, bymiljøer, land- og byudvikling, lokalplaner, trafikplanlægning m.m. Netop byplanlægning er et vigtigt instrument, når man skal forsøge at skabe sunde rammer om borgernes liv. Det er en ny udfordring for byplanlægningen, men det er helt centralt, at man indtænker sundhedsaspektet og lader det systematisk indgå som element i planlægningen af bymiljøet. Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 3

4 Sådan transporterer vi os Der er allerede rigtig mange der cykler her. Faktisk flere end mange andre steder i landet. Men meget tyder på, at vi kan få endnu flere til det. Borgerne i de danske byer er forskellige - også for så vidt angår transportvalg om man cykeler, går, kører privat personbil eller kollektiv bus. Danmarks Statistik undersøger med jævne mellemrum hvordan borgerne i de største danske byer transporterer sig. Den seneste transportvaneundersøgelse er gennemført inden den kommunale strukturreform. Teknisk Forvaltning har i forbindelse med projektet indhentet data: for Frederikshavn, de øvrige danske Nordiske Cykelbyer samt for Odense. Odense er taget med fordi de i flere år har gjort en stor indsats for at få flere til at bruge cyklen. frederikshavnerne er, blandt de Nordiske Cykelbyer, de flittigste brugere af cyklen Nordiske Cykelbyer Projektet Nordiske Cykelbyer skal medvirke til at sætte cykler og fremme af cykeltrafik på dagsordenen. Det må siges at være relevant i en kommune hvor der er så mange cyklister. Frederikshavn Hvorfor er frederikshavnerne så flittige cyklister? Topografien spiller uden tvivl ind. Byen er flad. Med mindre man bor oppe på bakkøen fx i Kilden kan man komme fra boligkvarterene og til byen uden at skulle forcere de store stigninger. Det er ikke som i de østjyske fjordbyer; Hobro, Vejle og Kolding eller Randers og Silkeborg for den sags skyld - her må cyklisterne oftest trampe anderledes hårdt i pedalerne når de skal fra den centrale bydel og hjem. Vi synes tallene er interessante bl.a. fordi de viser, at: Cyklen bruges i næsten hver fjerde af de ture frederikshavnere tilbagelægger andelen af cykelture i Frederikshavn er steget fra til undersøgelsen i det er bemærkelsesværdigt fordi antallet af cykelture på landsplan i perioden har været faldende Frederikshavn Ændring fra 92/96 til 00/06i %-point Silkeborg Viborg Randers Odense Bil Kollektiv Gang Cykel Modal split for Frederikshavn samt ændring i andelen af de fire transportformer fra perioden til perioden [TU, 2009] Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

5 Cykeltællinger i Frederikshavn/Årsdøgntrafik Byens udstrækning og de korte afstande gør det nærliggende at vælge cyklen. Et andet forhold der givet har betydning er, at bilejerskabet er lavt. Der er ifølge Danmarks Statistik færre i Frederikshavn Kommune der har rådighed over bil end i andre dele af landet. Det hænger givet sammen med at borgernes har færre penge til rådighed end i mange andre dele af landet. Spørgsmålet er om de mange cyklister også hænger sammen med byens værfts- og fiskerikultur? Antal cyklister Vi ved at der er mange cyklister i Frederikshavn og transportvaneundersøgelser viser også, at skagboerne bruger cyklen flittigt. Vi ved ikke tilstrækkeligt meget om hvor i byerne cyklisterne færdes. Projektet Nordiske Cykelbyer skal bl.a. øge vores kendskab til hvor i byerne cyklisterne færdes - altså hvilke veje og cykelstier i byerne, de foretrækker. Tælleår/tællested 2009 Abildstien 265 Barfredsvej 1218 Gærumvej 671 Kragholmen 136 Markedsvej 326 Rimmens Allé 688 Sæbybanestien 854 Vrangbækvej Cykeltællinger i Skagen/Årsdøgntrafik Tælleår/tællested 2009 Hans Baghs Vej 892 Jens Winthers Vej 471 Sct. Laurentii Vej 1212 Tranevej Hulsig 212 Fyrvej Grenen 143 Cykeltællinger i Sæby/Årsdøgntrafik Tælleår/tællested 2009 Sæbygårdvej 433 Toldbodvej 422 Rosenvej Vi har et indtryk at hvor cyklisterne færdes. For efterfølgende at kunne sige noget troværdigt om udviklingen i antallet af cyklister, har vi i august og september måneder i 2009 talt cyklisterne på udvalgte strækninger i henholdsvis Skagen, Sæby og Frederikshavn. Tællingerne gentages i 2010 og Resultaterne fremgår at tabellerne til højre. Tællestederne fremgår af kortbilagene side 21, 22 og 23. Mange af frederikshavnernes bilture er under 4 km Bilture under 4 km 44% Bilture på 5-10 km 31% Bilture på km 12% Bilture på km 7% Bilture på km 5% Bilture over 100 km 2% Procentandel Den procentandel af bilture, der er størst mulighed for at overflytte til cykel Kilde: Den landsdækkende Transportvaneundersøgelse , Vejdirektoratet Teknisk Forvaltning har tidligere undersøgt længden af de ture frederikshavnerne tilbagelægger i bil. Tallene fra viser af 44% af bilturene er under 4 km. Tallet er interessant fordi det kan fortælle noget om hvor stort et potentiale der er for at overflytte bilture til cykel. Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 5

6 Sammendrag af brugertilfredshedsundersøgelse 2009 I forbindelse med Nordiske Cykelbyer blev der i efteråret 2009 gennemført en undersøgelse af borgernes transportvaner. I undersøgelsen var der fokus på, hvordan cyklisterne oplever forholdene i Sæby, Skagen og Frederikshavn Hvorfor cykler vi? 71 % af cyklisterne oplyser, at de bruger cyklen som transportmiddel, fordi det er nemt og hurtigt, men hele 93 % begrunder valget af cyklen med ønsket om at kombinere behovet for transport med muligheden for samtidigt af få motion Kommunen som Cykelby 4% Dårlig 56% af cyklisterne vurderer sammenfattende kommunens tre største byer som gode eller meget gode cykelbyer. 37% Rimelige 56% Gode 37% af cyklisterne vurderer at byerne er rimelige cykelbyer. Kun 4% vurderer byerne som direkte dårlige cykelbyer. og frisk luft. 45 % begrunder valget af cyklen med ønsket om at gøre noget for miljøet eller for at spare penge. Cyklisterne kunne give flere begrundelser for at vælge cyklen. Hvad kan få os til at cykle mere? På spørgsmålet om hvad der kan motivere cyklisterne til at cykle mere svarer 37 % at de Cykelregnskab i forvejen cykler alt hvad de Omfanget af cykelstier 66% af cyklisterne erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i byerne. 11% Utilfredse 21% Ved ikke 66% Tilfredse 21% er hverken tilfredse eller utilfredse eller vidste ikke hvad de skulle svare på spørgsmålet. 11% er utilfredse eller meget utilfredse. kan. Næsten 60 % svarer dog at ønsket om mere motion og et sundere liv kan motivere. 27 % oplyser at flere cykelstier/ cykelbaner kunne motivere dem til at cykle mere. 25 % oplyser at mere sikkerhed for Vedligeholdelse af cykelstier 41% af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med vedligeholdelsen dvs. belægning, fejning og snerydning af cykelstier og cykelbaner. 31% er hverken tilfredse eller utilfredse eller vidste ikke hvad de skulle svare på spørgsmålet. 29% Utilfredse 41% Tilfredse 31% Ved ikke 29% er utilfredse eller meget utilfredse. 6 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

7 Vedligeholdelse af veje 43% af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med vedligeholdelsen dvs. belægning, fejning og snerydning af vejene. 39% er hverken tilfredse eller utilfredse eller vidste ikke hvad de skulle svare på spørgsmålet. 18% Utilfredse 39% Ved ikke 43% Tilfredse 18% er utilfredse eller meget utilfredse. Sikkerhed i trafikken 58% af cyklisterne føler sig sikre eller meget sikre i forhold til uheld i trafikken. 27% føler sig hverken sikre eller usikre eller vidste ikke, hvad de skulle svare på spørgsmålet. 15% Føler sig Usikre 27% Ved ikke 58% Føler sig sikre 15% føler sig usikre eller meget usikre i trafikken. Cyklist i trafikken 80% af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres mulighed for at komme frem i trafikken. 11% er hverken tilfredse eller utilfredse eller vidste ikke hvad de skulle svare på spørgsmålet. 3% Utilfredse 11% Ved ikke 80% Tilfredse Kun 3% af cyklisterne er af den opfattelse, at det som cyklist er svært at komme frem i trafikken. Brug af cykelhjelm 9% af cyklisterne oplyser, at de altid bruger cykelhjelm når de cykler. 8% af cyklisterne oplyser, at de ofte bruger cykelhjelm når de cykler. 6% bruger cykelhjelm en gang i mellem 76% af cyklisterne oplyser, at de aldrig bruger cykelhjelm. 76% Aldrig 9% Altid 8% Ofte 6% En gang i mellem Fakta Fakta om om undersøgelsen undersøgelsen Gener i trafikken Gener i trafikken Det cyklisterne tilsyne- Det cyklisterne tilsyneladende I alt 518 borgere bidrog med oplysninger. I alt 518 borgere bidrog med Det er planen, at gennemføre tilsvarende undersøgelse igen i 2010 og 2011, knallerter og bilister, men at de var cyklister. generet af er: knallerter føler ladende sig mest føler generet sig af mest er: oplysninger. Heraf oplyste 66, at de ikke var bl.a. for at se om de handlinger, der mange svarer også, at de føler cyklister. igangsættes, har indflydelse på f.eks. sig og generet bilister, af: farlige men mange vejkryds, Oplysningerne fra de resterende 452 cyklister cyklisternes udgør et tilfredshed rigtigt godt med grundlag forhol-fodene, men også for at se om projektet vedligeholdelse af cykelstier og manglende svarer også, cykelstier, at de dårlig føler 452 projektets cyklister videre udgør forløb. et rigtigt godt sig generet af: farlige grundlag for projektets videre forløb. formår at øge antallet af cyklister. veje samt af lastbiler. Det er planen, at gennemføre tilsvarende undersøgelse igen i 2010 og 2011, bl.a. vejkryds, manglende for at se om de handlinger, der igangsættes, har indflydelse på f.eks. cyklisternes cykelstier, dårlig vedligeholdelse af cykelstier tilfredshed med forholdene, men også for at se om projektet formår at øge antallet af cyklister. Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune og veje samt af lastbiler. 7

8 Cykelinfrastruktur Stier og parkering Direkte forbindelser, et sammenhængende cykelstinet og ordentlige muligheder for at parkere cyklen er vigtige forudsætninger for at få flere op på cyklerne. Cykelstier i hovedbyerne Byrådet kan medvirke til at fremme cykeltrafik ved at indrette en særlig infrastruktur til cyklister. Cykelstinettet er en vigtig del af denne infrastruktur. kortlægning af cykelinfrastruktur i Frederikshavn by ajourført og eksisterende cykelinfrastruktur i Sæby by og Skagen by samt i de mindre byer og det åbne land kortlagt. Cykelstinettet i de tre hovedbyer fremgår af de følgende sider: 9, 10 og 11. I cykelstinettet kan der indgå forskellige varianter af stier. Der kan være tale om: egentlige cykelstier der forløber langs vejene hvor kørebane og cykelsti er adskilt af en kantsten cykelbaner cykelstriber eller cykelstier der forløber i eget tracé altså adskilt fra kørebanen Cykelstinettet skal være sammenhængende, have et kort og naturligt forløb. Det skal være indbydende og have en høj standard. Cykelstribe Cykelsti i eget tracé Der findes allerede særlige arealer i både Skagen, Sæby og Frederikshavn der på den ene eller den anden måde er indrettet med særlig henblik på cyklisternes Som en del af projektet Nordiske Cykelbyer er den eksisterende Cykelbane Adskilt cykelsti og kørebane 8 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

9 Eksisterende cykelstier i Skagen Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 9

10 Eksisterende cykelstier i Frederikshavn 10 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

11 Eksisterende cykelstier i Sæby Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 11

12 Cyketurister på rastepladsen ved Skagensvej. Nyt cyklistvenligt lyskryds ved Skagensvej/Nørregade. Giv os et praj Udenfor de tre hovedbyer i det åbne land og de mindre byer er der også en særlig infrastruktur for cyklisterne. Det kan være: 1. Lokale cykelstier der forbinder oplandsbyerne med hovedbyerne 2. Lokale cykelstier de forbinder rekreative områder/naturområder med byerne 3. Cykelstier der indgår i regionale stiforbindelse - forbinder større byer med regionale udflugtsmål 4. Cykelstier der indgår i nationale eller internationale stiforbindelse - forbinder større byer med regionale udflugtsmål De forbindelser der indgår i regionale, nationale eller internationale stiforbindelser benyttes overvejende i rekreativ øjemed. Nogle af Kommunens lokale stiforbindelser indgår dog i de nævnte forbindelser. Målet er at fremme cykeltrafik på de korte ture. De tilbagelægges overvejende i de større byer eller mellem disse byer og de mindre byer der ligger tæt ved. I den forbindelse kan de overordnede cykelstiforbindelser have en stor betydning. De eksisterende cykelstier i Kommunen udenfor de tre hovedbyer fremgår af kortbilagene side 13 og 14. Stier i det åbne land Er der et hul i cykelstien, glasskår på kørearealet eller et ødelagt vejskilt, kan borgerne hurtigt kontakte Kommunen ved at bruge en nyoprettet Giv os et praj service. Borgerne kan giver et praj via en MMS eller via Kommunens hjemmesiden. Der er naturligvis også mulighed for at ringe og rapportere om uregelmæssigheder. Alle seriøse henvendelser offentliggøres efterfølgende på med billede og tekst. På siden kan borgerne også se, når skaden er udbedret. 12 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

13 Eksisterende cykelstier i det åbne land Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 13

14 Internationale, nationale og regionale stier i åben land 14 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

15 Glatførebekæmpelse og snerydning af cykelstier Vintervedligeholdelse Nogle cyklister cykler året rundt uanset vind og vejr. Andre afholder sig fra at cykle når det blæser, regner eller sner. Holdes cykelstier og den del af vejen hvor cyklisterne færdes ikke fri for sne, er det farligt at cykle, og det vil afholde mange fra at bruge cyklen. Derfor er det vigtigt, at cykelstierne og den del af kørebanen hvor cyklisterne færdes bliver ryddet lige så godt som de mest trafikerede veje. Der bør ryddes sne og saltes døgnet rundt, på alle ugens dage, så snart der er behov for det. Det er også vigtigt hvordan der vintervedligeholdes på cykelstierne. Tidligere blev der brugt grus, når der var glat på cykelstierne. Det gav en del punkteringer på grund af flintesten. Nogle kommuner vintervedligeholder nu cykelstierne med en blanding af salt og vand der i et tyndt lag sprøjtes på stierne. Sne og is smelter hurtigt, og cykelen punkterer ikke så let. Vintervedligeholdelse af veje og stier i kommunen udføres efter vintervedligeholdelsesplanen. I planen er alle offentlige cykelstier i Frederikshavn Kommune udpeget som primære stier. Det betyder, at de glatførebekæmpes og sneryddes. Dog kun i tidsrummet kl. 04 til kl. 22 med mindre situationer med stærk isdannelse gør andet påkrævet. Sne på cykelstriber bortkøres kun i begrænset omfang. Bortkørsel foretages kun indenfor normal arbejdstid og efter en nærmere prioritering fra Vagtberedskabet i den aktuelle situation. Som hjælp til at yde den optimale indsats, kan Vagtberedskabet hente oplysninger fra egne målestationer og DMI s glatførevarslingssystem. På den måde er det muligt, at iværksætte præventiv glatførebekæmpelse og derved opretholde trafiksikkerheden i det tidsrum, det ellers vil tage at kalde mandskab ud. Cykelstier mm. der glatførebekæmpes fremgår af kortbilagene på side 16 til 19. Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 15

16 Cykelstier i Skagen der glatførebekæmpes 16 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

17 Cykelstier i Frederikshavn der glatførebekæmpes Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 17

18 Cykelstier i Sæby der glatførebekæmpes 18 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

19 Cykelstier i det åbne land der glatførebekæmpes Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 19

20 Cykelparkering For enden af enhver cykeltur står der en cykel. Man kan derfor med rette sige, at mulighederne for at parkere cyklen - cykelparkering - udgør en vigtig del af cykelinfrastrukturen. Cykelparkering i de centrale byområder Eksisterende offentlig tilgængelig, det vil sige både private og offentlige, cykelparkeringspladser i Frederikshavns centrale byområde blev registreret i Som en del af projektet Nordiske Cykelbyer opdateres registreringen og eksisterende offentlig cykelparkering i Sæby og Skagen er registreret. Registreringen, se kortbilagene på side 21 til 23, foretages med henblik på at vurdere både omfange og kvalitet af de muligheder der er for at parkere cykler. Belægningsgraden på stativerne i Frederikshavn blev undersøgt i Det var kun på banegården og rutebilstationen det blev konstateret, at der i perioder var for mange cykler i forholdet til antallet af cykelstativer. Cykelparkering ved butikker, arbejdspladserne mm. Cyklen bruges ikke kun som transport til og fra byernes centerområder. Cyklen anvendes i lige så høj grad som transport mellem hjem og arbejde, i forbindelse med indkøb og til fritidsaktiviteter. Hvis målet er at få flere til at cykle er det derfor vigtigt at sikre ordentlige parkeringsforhold ved både arbejdspladser, butikker, kollektive trafikknudepunkter og i de centrale byområder. Det er sjældent antallet af cykelparkeringspladser det kniber med. Det er oftest stativernes anvendelighed, kvalitet og placering i forhold til indgangen, samt vedligeholdelsen af stativerne der halter. At sikre ordentlig cykelparkeringen udgør derfor en væsentlig del af en samlede parkeringspolitik. 20 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

21 Cykelpa-- Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 21

22 Cykelparkering i Frederikshavn 22 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

23 Cykelparkering i Sæby Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 23

24 Cykelsikkerhed Uheld, hjelm og tyveri Vi tror ikke det er farligere at være cyklist her end andre steder, men vi ved ikke hvor mange cyklister der kommer til skade eller hvor alle cyklist-uheldene sker. Vi ved at kun hver 10. cyklist bruger hjelm og at risikoen for at få stjålet sin cykel i Frederikshavn er væsentlig større end i tilsvarende byer. Cyklistuheld Frederikshavn Kommune gennemførte i 2008 en analyse af alle politiregistrerede trafikuheld, herunder bl.a. cyklistuheld. Analysen, der omfatter uheld sket i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2007, blev udarbejdet som grundlag for en trafiksikkerhedsplan. Analysen omfattede kun uheld, som er sket på veje, hvor Frederikshavn Kommune er vejmyndighed fra 1. januar Analysen viste bl.a. at 15 % af alle trafikuheld i perioden var cyklistuheld. Der er sket 75 uheld, hvor en cyklist har været involveret, med 61 tilskadekomne til følge. Cyklistuheld udgør 15 % af samtlige uheld, mens antallet af tilskadekomne ved cyklistuheld udgør 23 % af samtlige tilskadekomne. Flere undersøgelser viser, at det antal uheld politiet registrerer ligger langt under det faktiske antal uheld. Det gælder også cyklistuheldene. I bl.a. Esbjerg og Odense er der foretaget sammenligninger mellem antallet af politi-registrerede cyklistuheld og skadestueregistrerede cyklistuheld. Sammenligningerne indikerer, at de politiregistrerede cyklistuheld kun udgør en 1/5 af alle cyklistuheld. Farlige og utrygge lokaliteter Antallet af cyklistuheld i perioden fra 2003 til 2007 er derfor måske nærmere 375 end 75. De følgende analyseresultater bygger alene på de 75 cyklistuheld politiet har registreret i perioden. Det sted hvor uheldene er registreret er vist på kortbilagene på de efterfølgende sider. I forbindelse med arbejdet med trafiksikkerhedsplanen havde borgerne mulighed for at bidrage med viden og oplevelser. Der indkom 94 henvendelser, hvor borgere pegede på farlige og utrygge lokaliteter samt forslag til hvordan trafiksikkerhed kunne forbedres. I forbindelse med den daglige sagsbehandling, er der desuden indkommet borgerhenvendelser vedrørende trafiksikkerhed. 14 af henvendelserne handlede om forhold der på en eller anden måde kan relateres til cyklisternes infrastruktur. Kommunes Trafiksikkerhedsudvalg har også spurgt skolerne om ønsker til forbedret trafiksikkerhed. For så vidt angår cyklisternes infrastruktur er der indkommet synspunkter vedr. følgende lokaliteter: Skagen Drachmannsvej i Skagen Frederikshavn Hødersvej i Frederikshavn Toftegårdsvej i Frederikshavn Constantiavej i Frederikshavn Sæby (Sæby Skole) Offentlig sti i skolegården Dybvad Skævevej i Dybvad 24 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

25 Figur 1 viser alder og køn for cyklister, der har været involveret i uheldene. Det er primært de helt unge og aldersgruppen fra år, der kommer ud for uheld. Blandt de unge er det fortrinsvist drenge, der kommer ud for uheld, mens det i den ældste aldersgruppe primært er kvinderne, der kommer ud for uheld. Figur 2 viser antallet af cyklister i forhold til antallet af personer i de enkelte aldersgrupper. Der er flest cyklister i aldersgruppen Der sker flest uheld med drenge på cykel i alderen 8 og 14 år. Hos pigerne er det de 15-årige, der har flest uheld på cykel. Ellers ligger uheld med unge cyklister jævnt fordelt på piger og drenge i aldersgruppen 8 17 år. Det er få unge cyklister, der er indblandet i uheld. Figur 3 viser cyklistuheldenes fordeling på skadesgrad. Der har været flest cyklistuheld med personskade i 2007 efter et generelt fald i personskader fra 2003 til 2006 svarende til 66 %. Stigningen i cyklistuheld i analyseperioden svarer til 13 %. I 2003 og 2004 samt 2007 er der dræbt 1 cyklist. Figur 4 viser uheld med unge cyklister fordelt på køn. Figur 4 - Uheld, unge cyklister Figur 3 - Alder og køn Figur 2 - Cyklister pr. årgang Figur 1 - Alder og køn ,5 2 1,5 1 0, Figur 5 viser uheld med unge cyklister fordelt på skadesgrad og år. Figur signatur: Kvinde/pige Mand/dreng Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 5 - Unge - skadesgrad Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 25

26 Cyklistuheld og eksisterende cykelstier i Skagen 26 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

27 Cykeluheld og eksisterende cykelstier i Frederikshavn Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 27

28 Cykeluheld og eksisterende cykelstier i Sæby 28 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

29 Brug af cykelhjelm I Danmark dør der ca. 45 cyklister i trafikken hvert år. Heraf dør halvdelen som følge af hovedskader. Effekten af brugen af cykelhjelm er undersøgt flere gange. Både her i landet og i lande som vi i normalt sammenligner os med. Alle undersøgelser viser, at der er en betydelig sikkerhedsmæssig gevinst ved at bruge cykelhjelm. I Danmark vurderer Rådet for Trafiksikkerhedsforsknings, at brug af cykelhjelm kan reducere risikoen for hovedskade med ca. 60 %. På den baggrund anbefaler Færdselssikkerhedskommissionen flere kampagner for brug af cykelhjelm. Det norske Transportøkonomisk Institutt konkluderede i 2002, at: Cyklister med cykelhjelm reducerer sin dødsrisiko med 40 % Cyklister med cykelhjelm reducerer sin risiko for at blive hårdt kvæstet med 30 % Cykelhjelm reducerer skaderisikoen generelt med 20 % Andre undersøgelser tyder på, at cykelhjelm reducerer risikoen for hovedskader med over 50 %. Der er flere gange gennemført landsdækkende tællinger af brugen af cykelhjelm. En tælling fra 2008 viser, at i Sæby brugte 12 % af alle cyklister cykelhjelm. Der er ikke gennemført tællinger der præcist fortæller hvor stor en andel af cyklisterne i Frederikshavn og Skagen der bruger cykelhjelm, men undersøgelsen fra 2008 indikerer, at i byer af Skagens og Frederikshavns størrelse bruger 14 % af cyklisterne cykelhjelm. Brugertilfredshedsundersøgelsen omtalt s. 6-7 viste at ca. 9 % af cyklisterne i kommunen bruger cykelhjelm. Tællingen, der blev gennemført i 28 byer, viste, at Væsentligt flere cyklister på bygader kører med cykelhjelm i 2008 (15 %) end i 2006 (11 %). Den øgede hjelmbrug i bytrafik ses alene blandt voksne cyklister, hvor der er sket en stigning fra 10 til 16 %, mens hjelmbrugen er uændret blandt mindre børn og faldende blandt større børn. Også flere skolebørn bruger cykelhjelm i 2008 (42 %) end i 2006 (38 %). Den øgede hjelmbrug ses dog alene blandt de små og mellemstore elever, mens den er uændret for de store elever. Den øgede brug af cykelhjelm kan konstateres både blandt mænd og kvinder. Analysen viser, at brugen af cykelhjelm stiger med byernes størrelse. Forskellen kan tolkes således, at cyklister i storbytrafik måske i højere grad føler behov for at køre med hjelm end cyklister i mellemstore og mindre byer. En anden forklaring kan være, at cykelhjelmsmoden er slået mere an i storbyerne end i mindre byer. Den øgede brug af cykelhjelm ses i alle egne af landet, men brugen af cykelhjelm varierer betydeligt fra landsdel til landsdel. Fx var der i 2008 dobbelt så mange cyklister med cykelhjelm i Storkøbenhavn (20 %) som i Nordjylland og på Sjælland (10 %) et mønster der også gjorde sig gældende ved tællingen i Der ser ud til at være en vis sammenhæng mellem skolebørns og voksnes brug af cykelhjelm. Hvor brugen af cykelhjelm er høj blandt voksne cyklister, er den det også blandt skolebørnene og vise-versa. I Storkøbenhavn kører 51 % af skolebørnene og 20 % af de voksne med cykelhjelm, mens det i Nordjylland er 34 % af skolebørnene og 11 % af de voksne. At flere har taget cykelhjelmen til sig kan formentlig henføres til en række faktorer: årlige kampagner og i den forbindelse større fokus i medierne på hjelmbrug, men måske ikke mindst at der er kommet mange flere modeller og smartere cykelhjelm-designs på markedet. Indsatsen for at få flere til at cykle bør følges op med kampagner eller lignende, der øger brugen af cykelhjelm. Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 29

30 Cykeltyverier Tyveri af cykler er et stigende problem. På landsplan stiger antallet af cykeltyverier år for år. I 2008 blev der anmeldt næsten stjålne cykler. Nogle vil måske mene, at cykeltyverier er den enkelte cyklists egen hovedpine. Men når målet er at fremme bruge af cykel som transportmiddel, må det betragtes som et fælles anliggende. Frygten for at få stjålet sin cykel kan afholde nogle fra at bruge cyklen i den daglige transport. Både de der bruger cyklen som det eneste transportmiddel og de bruger cyklen i kombination med et andet transportmidler, f.eks. i kombination med offentlig tog- eller bustransport eller i kombination med private samkørsel. Danmarks Statistik har de seneste to år opgjort antallet af anmeldte cykeltyverier i landets større byer. Som det fremgår at tabellen blev der i 2008 anmeldt 794 cykeltyverier i Frederikshavn. Antallet af cykeltyverier i Frederikshavn er tilsyneladende højt sammenlignet med byer med et tilsvarende antal indbyggere. I Holbæk, Svendborg og Hjørring var antallet af cykeltyverier således kun 524, 564 og 520. Sættes antallet af cykeltyverier i forhold til antallet af indbyggere i byen er risikoen for at få stjålet sin cykel i Frederikshavn tre gange så stor som i Randers. Tallene fra Danmarks Statistik fortæller ikke hvor cyklerne stjæles om det f.eks. overvejende er cykler, der er parkeret i nærheden af banegårde der stjæles eller om tyverierne sker forskellige steder i byerne. Oplysningerne fortæller heller ikke om der er variationer i cykeltyverierne over året er det f.eks. overvejende i sommermånederne at cyklerne stjæles eller sker de jævnt hen over året? Risikoen for at få cyklen stjålet vurderes at være størst de steder hvor cyklerne står parkeret længe og natten over f.eks. ved banegården eller rutebilstationen. Risikoen for at få cyklen stjålet medens man kortvarigt handler ind vurderes at være lille hvis cyklen, vel at mærke, låses forsvarligt. Cyklisternes valg af lås, hvordan og hvor de vælger at låse cyklen har Kommunen kun ringe eller ingen indflydelse på. Men vi kan medvirke til at etablere sikre og trygge cykelparkeringsforhold. Frederikshavn Kommune kan: når der opsættes cykelstativer i det offentlige rum placere cykelstativerne på befærdede steder hvor borgerne i fællesskab overvåger cyklerne. Forebyggelse af cykeltyveri handler ofte også om personlig sikkerhed. Man skal kunne færdes ved parkeringen på alle tidspunkter af døgnet uden at føle sig utryg. vælge en stativtype der giver cyklisterne mulighed for at låse cykelstellet fast til stativet opfordre DSB, Nordjyske Jernbaner og kollektive busoperatører til at etablere indhegnede og aflåste cykelparkeringspladser i umiddelbar tilknytning til stationer og knudepunkter for kollektive trafikforbindelser. Cykeltyveri By Cykeltyverier 2007 Cykeltyverier 2008 Indbyggere 2008 Pr. 100 indb Randers Brønderslev Fredericia Skive Viborg Holbæk Svendborg Hjørring Sønderborg Silkeborg Haderslev Skanderborg Frederikshavn Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

31 Deltagelse i Dansk Cyklistforbunds kampagne Alle Børn Cykler i Nordiske Cykelbyer Kommune Skoler Klasser Elever Deltagere Cykeldage Hjelmdage Elever pr indb. Frederikshavn Viborg Randers Silkeborg Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 31

32 Hvad har vi gjort for at fremme cykeltrafik? Ud over at bygge cykelstier har indsatsen for at få flere til at cykle har indtil nu overvejende knyttet sig til Dansk Cyklistforbunds kampagner: Vi cykler til arbejde, Alle Børn Cykler m.fl. Kampagner, konkurrencer mm. Frederikshavn Kommune har gennem de sidste 10 år aktivt bakket op omkring Dansk Cyklistforbunds kampagne Vi cykler til arbejde. Borgmesteren har hvert år sendt en opfordring til alle virksomheder i kommunen herunder selvfølgelig egne arbejdspladser om at deltage i kampagnen både for miljøets, sundhedens og det gode kollegiale hensyns skyld. Som optakt til kampagnen har Teknisk Forvaltning i samarbejde med kommunens grønne guide gennemført flere kampagner med det formål at få flest mulig til at deltage i kampagnen. Kampagnerne har fx haft følgende overskrifter: Hvem forbedrer sin kondition mest? et samarbejde med et af byens motionscentre Gør din cykel forårsklar samarbejde med byens cykelhandlere Hvem kommer først? en konkurrence mellem bilen og cyklen som transportmiddel i byen et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og nogle af byens butikker Hvem er kommunens mest cykelvenlige arbejdsplads? medarbejdere på virksomheder i kommunen kunne indstille deres arbejdsplads til hædrende omtale Hvilken arbejdsplads har den bedste cykelparkering? medarbejdere på virksomheder i kommunen kunne indstille deres arbejdsplads til hædrende omtale Frederikshavn Kommune har som arbejdsplads også søgt at fremme cyklen som transportmiddel blandt egne medarbejdere. Det har overvejende været bestræbelser der også har knyttet sig til Dansk Cyklistforbunds kampagne Vi cykler til arbejde : I nogle forvaltninger har ledelsen tilbudt at betale det, det koster medarbejderne at deltage i kampagnen. I andre har ledelsen sponsoreret Vi cykler til arbejde T-shirts og har på den måde udvist aktiv støtte Kommunens Trivselsgruppe har ydet betydelig økonomisk støtte til indkøb af præmier til intern konkurrence ifm Vi cykler til arbejde. Selvom man kan cykle sig til en større chance for at vinde, er der meget lille chance for at vinde præmier i den landsomfattende konkurrence. For at give medarbejderne mulighed for at cykle i stedet for at gå eller bruge tjenestebil, har både Teknisk Forvaltning og Centralforvaltningen indkøbt et antal tjenestecykler. Antal deltagere i Dansk Cyklistforbunds kampagne Vi cykler til arbejde i Nordiske Cykelbyer Kommune Antal indbyggere 2009 Antal tilmeldte hold Antal tilmeldte personer tilmeldte pr indb. Frederikshavn Silkeborg Viborg Randers Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

33 Bycyklerne i Frederikshavn Gratis bycykler i Frederikshavn er en kæmpesucces. I maj 2008 trillede de første bycykler ud i Frederikshavn by. Bycyklerne blev en realitet, da Frederikshavn Havn a/s og Frederikshavn Forsyning a/s sponsorerede i alt 100 Bycykler til glæde for byen og dens gæster. Udlånsteder i hele byen Bycyklerne er opstillet ved byens hoteller, på campingpladsen, på lystbådehavnene og ved Turistbureauet. På den måde er byen dækket ind geografisk i forhold til de mange turister, der hvert år gæster Frederikshavn på endagstur eller som sommergæster. Ikke møntsystem I modsætning til Bycyklerne i Århus og København har bycyklerne i Frederikshavn ikke møntsystem, hvor man trækker en bycykel for en tyver. I stedet bruges en almindelig cykellås med nøgle. Der ud over er bycyklerne monteret med cykelkurv, bagagebærer og lys. Udlån af bycyklen foregår ved, at f.eks. hotelreceptionisten registrerer gæsten på et webbookingsystem og udleverer nøglen. Når gæsten er færdig med cyklen, afleverer hun nøglen tilbage til receptionen. Der opkræves hverken depositum eller leje. Hvordan er det så gået? Bycyklerne er blevet taget rigtigt godt imod af såvel turisterhvervene, byens borgere og ikke mindst turisterne. Sommeren igennem har der i gennemsnit været udlånt ca. 50 bycykler om dagen, fortrinsvist til svenskere, danskere, nordmænd og tyskere. Men også newzealændere, amerikanere og italienere tæller godt med i statistikken. Nu kan vi se turisternes færden i byen En positiv bivirkning ved bycyklerne har været, at man nu også kan se, hvor i byen turisterne bevæger sig: Palmestranden, byens berømte turistattraktion, med over 90 palmer og ægte sydhavsstemning, samt de rolige og smukke omgivelser i Bangboområdet med dyrehave, botanisk have og blomsterpark. Men også helt i Skagen, 40 km fra Frederikshavn er der blevet set bycykler. Med pedalkraft er det noget af en bedrift, når man tænker på komfortniveauet på en bycykel, men cyklerne kan selvfølgelig også være bragt med på toget fra Frederikshavn. Få driftsomkostninger Selve bycyklerne har også stået distancen. Der har været få driftsomkostninger til reparationer og service. Når sæsonen er omme, efter den svenske efterårsferie i uge 44 kommer cyklerne under tag, hvor de serviceres og efterses. Så er de klar igen til påsken næste år. Fra næste år arbejdes der på at finde flere lokale sponsorer til projektet. Samtidig skal det vurderes om der er behov for flere bycykler og udlånssteder. Endvidere tegner det til at Kommunens sociale projektafdeling kommer til at stå for den daglige service og håndtering af bycyklerne. Park & Vejforsyningen vil fortsat stå for den overordnede koordinering af projektet. Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 33

34 Hvilke planer er der for cykelinfrastrukturen? At fremme cykeltrafik kræver at det er et erklæret mål og at det er fastlagt hvordan vi vil nå målet - f.eks. om cykelstinettet skal udbygges. Ind til videre er der kun planer for hvordan cykelstinettet i Frederikshavn skal udbygges. Skagen og Sæby Der er ikke planer for udbygning af eksisterende cykelinfrastruktur. Som en del af Nordiske Cykelbyer bør det besluttes hvor stinettet skal udbygges. Frederikshavn I den gamle Frederikshavn Kommunes Trafikpolitik fra 2006 er der planer for udbygning af den eksisterende cykelinfrastruktur. Planerne, der fremgår af kortbilaget side 36, omhandler overvejende Frederikshavn by. I forbindelse med vedtagelsen af politikken blev der indarbejdet formulering om, at der skal iværksættes forsøg, der tillader cyklisterne at færdes på Frederikshavns gågader udenfor butikkernes åbningstid, akkurat som i flere andre danske byer, herunder Hjørring og Skagen. Tillades cyklisterne at færdes på gågaderne kan det dels afkorte nord-sydgående ture dels undgår cyklisterne at cykle på strækninger hvor vi ved de er utrygge og hvor det er farligt at færdes. Cyklister på gågadestrækningerne, udenfor butikkernes åbningstid, vil desuden øge den sociale tryghed i midtbyen. I forbindelse med den gamle Frederikshavn Kommunes planlægning for detailhandelsområdet blev der fastlagt bestemmelser om etablering af cykelparkering i tilknytning til butikker. Bestemmelserne fastlægger bl.a. omfang og placering af cykelparkeringspladserne. Erfaringerne viser, at bestemmelserne ikke er præcise nok til efterfølgende at sikre, at cykelparkering i forbindelse med butikker bliver af tilstrækkelig kvalitet. Det åbne land Trafikpolitikken for gl. Frederikshavn Kommune indeholder også retningslinjer for cykelstier udenfor Kommunens hovedbyer. Der er overvejende tale om bestemmelser der sikrer, at eksisterende cykelstier og cykelruter, der indgår i nationale og internationale cykelforbindelser, fortsat kan opretholdes, selvom vejene skulle blive nedlagt som offentlige veje. De internationale, de nationale og de lokale cykelruter i det åbne land fremgår at kortbilagene på side 34 og 35. Trafikpolitikken indeholder ikke retningslinjer om reservation af arealer til nye cykelstier i det åbne land. 34 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

35 Planer for cykelstinettet i Frederikshavn Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 35

36 Planer for udbygning af stier i åben land 36 Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune

37 Cykelservice Salg og reparation af cykler Skagen Fri Cykler Fiskergangen 8-10 Skagen Cykelværksted I. P. Thomsens Vej 10 Alfred Petersen Eftf. Vestre Strandvej 4 Cykelhandler.com Kappelborgvej 23 Kt-handel Westbanke 10 Frederikshavn Cykel-Værkstedet Drejøvej 10 Herluf Cykler Danmarksgade 20 Cykel-Centrum A/S Danmarksgade 17 Møllers Cykelshop Søndergade 64 Frederikshavn MC-Center Hånbækvej 65 Strandby Cykelbiksen Strandvejen 46 Sæby Cykelgården Søndergade 6 A Cykelhandler Ole Eigil Nielsen Søndergade 5 G Beliggenheden af butikkerne fremmgår af kortbilagene side 21, 22 og 23. Cykeludlejning Skagen Skagen Cykeludlejning Banegårdspladsen Sct. Laurentii Vej 22 Skagen Cykeludlejning Fri Cykler Fiskergangen 10 Skagen Bike Rental Sct. Laurentii Vej 87 Cykelhandler.com Kappelborgvej 23 Skagen Strand A/S Tranevej 108, Hulsig Hjortnæs Cykeludlejning Centralvej 16, Ålbæk Dan Hostel formidler kontakt til den lokale Cykel Ole Frederikshavn Toppen af Danmarks udlejning af cykler Turistbureauet Skandiatorv 1 Sæby Cykelhandler Ole Eigil Nielsen Søndergade 5 G Sæby Søbad Feriecenter Strandvejen 9 Hedebo Strand Camping Frederikshavnsvej 108 Beliggenheden af cykeludlejningen fremmgår af kortbilagene side 21, 22 og 23. Statusrapport 2009, Sådan er her nu - Frederikshavn Kommune 37

38

39

40