HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN"

Transkript

1 Til Hillerød Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2013 HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN UHELDSANALYSE OG EFFEKTVURDERING

2 UHELDSANALYSE OG EFFEKTVURDERING Revision 04 Dato Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HDJ Godkendt af Beskrivelse CM Trafiksikkerhedsplan Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Uheld koster for samfundet 2 3. Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne Uheldsårsager Virkemidler Hastighed en vigtig faktor i trafikuheld Fokus på udsatte trafikantgrupper 5 4. Uheldsopgørelse Generelt om uheldsdata Overordnet uheldsbillede for Hillerød Kommune Hvor sker uheldene? Hvordan sker uheldene? Hvem er impliceret i uheldene? Hvornår sker uheldene? Hastighedsuheld er et problem i Hillerød Kommune Spiritusheld er et problem i Hillerød Kommune Mange uheld sker i Hillerød by Sammenfatning af problemstillinger i Hillerød Kommune Uheldsbelastede lokaliteter Forslag til tiltag Hvad kan gøres for 1 mio. kr.? Hvad skal der til for at Hillerød Kommune kan nå målsætningen? 35

4 1. INDLEDNING Trafikuheld medfører store menneskelige omkostninger 1for de involverede personer og de pårørende. Den fysiske og psykiske smerte, som følger et trafikuheld, er særdeles indgribende i forhold til livskvalitet for den enkelte og samfundet som helhed. Samfundet og myndigheder bør have særlig fokus på at reducere personskader i trafikken med henblik på at øge den generelle livskvalitet. I Hillerød Kommune kommer der årligt ca personer til skade i trafikken på kommunevejene. Disse personskader medfører store personlige omkostninger for de involverede parter og omkostninger for samfundet samt Hillerød Kommune. Hertil kommer, at kommunen har en direkte udgift på 4 mio. kr. årligt alene i personrelaterede omkostninger. Det er derfor nødvendigt at gøre en indsats for trafiksikkerheden i Kommunen, hvilket denne trafiksikkerhedsplan vil være et bidrag til. Kommunen vil med denne trafiksikkerhedsplan skabe øget fokus på trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen og derigennem reducere uheld og personskader i trafikken. Hillerød Kommune vil arbejde for at reducere antallet af personskader i trafikken, så de følger Færdselssikkerhedskommissionens nyeste nationale målsætning: Antallet af personskader i trafikken skal reduceres med 50 % i 2020 i forhold til niveauet i 2010 Målet for 2020 nås ved en fælles indsats på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Kommunen vil igangsætte tiltag der øger trafiksikkerheden, og kontrolmyndigheder skal inddrages i samarbejdet om at forebygge og bekæmpe uheld forårsaget af uhensigtsmæssig adfærd. Trafiksikkerhedsplanen vil komme med forslag til konkrete tiltag, der kan forebygge trafikuheld og de medfølgende skader på personer. Tiltagene kan både være på konkrete lokaliteter samt generelle tiltag i kommunen. Overordnet set vil trafiksikkerhedsplanen udmunde i En plan for trafiksikkerhedsarbejdet for Hillerød Kommune Uheldsopgørelse og udpegning af uheldsbelastede lokaliteter Forslag til generelle tiltag i kommunen på baggrund af uheldsopgørelse Forslag til indsatser i kommunen og på konkrete lokaliteter Trafiksikkerhedsplanen er samlet beskrevet i to rapporter, nemlig Analyse af uheldsbelastede lokaliteter, Rambøll 2013 og nærværende rapport. 1

5 2. UHELD KOSTER FOR SAMFUNDET I de seneste fem år er der kommet 133 personer til skade i trafikken på kommunevejene i Hillerød Kommune, herunder er 12 omkommet. Dette svarer til ca. 27 personskader om året. Skader på personer koster samfundet pga. mistet arbejdsfortjeneste og udgifter til udbedring af fysiske skader. Foruden de direkte omkostninger for samfundet oplever de involverede parter fysisk og psykisk smerte, som indirekte kan medføre nedsat arbejdsevne, så de involverede parters gavn for samfundet mindskes enten midlertidigt eller permanent. I alle trafikuheld er der desuden en omkostning, som kan relateres til de materielle skader, som uheldet har forårsaget, dvs. mistet mobilitet, ressourcer til udbedring af skader og oprydning, erstatning mm. Overordnet set kan samfundets omkostninger ved trafikuheld opdeles på følgende: Personrelaterede omkostninger Udbedring af skader på personer, sygepleje, genoptræning Materielskadeomkostninger Reparationer, oprydning, administration, erstatning Velfærdstab Mistet arbejdsfortjeneste, pris for samfundets villighed til at betale for at undgå lidelser mv. Hvad koster et uheld for samfundet? Vejdirektoratet har beregnet enhedspriser for både personskader og materielskader, som anvendes i samfundsøkonomiske beregninger. Nedenstående tabel er en opgørelse af, hvad et gennemsnitligt uheld koster for samfundet. Personrelaterede omkostninger Materielskadeomkostninger Velfærdstab Samlet omkostning pr. gennemsnitligt uheld Omkostning pr. uheld 0,30 mio. 0,65 mio. 0,84 mio. 1,79 mio. Figur 1 Omkostninger for samfundet pr. trafikuheld, enhedspriser Et uheld med personskade er ofte alvorligt og forårsager generelt større personskade og materielskade end et uheld kun med materielskade. Udgiften for et personskadeuheld er prissat til 4,8 mio.kr. Et materielskadeuheld er prissat til at koste samfundet 0,7 mio. kr. De 27 personskader i Hillerød Kommune om året koster samfundet 88 mio. kr. alene i personrelaterede omkostninger og velfærdstab. Der er således stor interesse i at forebygge trafikuheld, særligt de uheld hvor der sker personskade, da både samfundet og kommunen opnår en stor økonomisk besparelse. Ligeledes er der en betydelig signalværdi i at være en trafiksikker Kommune, der gør en stor indsats for trafiksikkerheden. Hvad koster et uheld for kommunen? Kommunens andel af udgifterne i forbindelse med et trafikuheld forudsættes at være ca. 80 % af alle omkostninger til uheld. Dette baseres på udgiftsanalyser som har vist, at udgifterne i forbindelse med et uheld før kommunalreformen fordelte sig med 40 % til kommunen, 15 % til stat og 45 % til amt 1. 1 Fremgår af Værdisætning af transportens eksterne omkostninger, Rapport, Juni 2010, Transportministeriet 2

6 Kommunalreformen har betydet, at flere udgifter har overgået til kommunen, og undersøgelser har vist, at kommunens udgifter til trafikuheld er mindst fordoblet efterfølgende 2. Kommunalreformen har blandt andet betydet at kommunen må bære en større del af udgifterne på fysioterapi, genoptræning, plejehjemsophold, sygedagpenge, førtidspension, hjælpemidler, altså de personrelaterede omkostninger og velfærdstab. Personrelaterede omkostninger, materielskadeomkostninger samt velfærdstab i mio. kr. Uheld pr. år Enhedspris pr. Uheld Årlig udgift Personskadeuheld 21,4 4,8 102,7 Materielskadeuheld 38,6 0,7 27,0 Heraf kommunens udgifter (80 %) Samlet 129,7 103,8 Personrelaterede omkostninger samt velfærdstab alene. Person skader pr. år Enhedspris pr. person skade Årlig udgift Dræbte 2,4 17,7 42,5 Alvorligt tilskadekom. 13,4 3,0 40,2 Let tilskadekomne 10,8 0,5 5,4 Heraf kommunens Udgifter (80 %) Samlet 88,1 70,5 Det kan Hillerød Kommune spare For Hillerød Kommune er de årlige uheldsomkostninger ca. 70 mio. kr. i personrelaterede omkostninger svarende til 80 % af de samlede omkostninger for samfundet og ca. 30 mio. kr. i materielomkostninger, dvs. en samlet årlig udgift på ca. 100 mio. kr. til trafikuheld. Hillerød Kommune vil gøre en indsats for at bekæmpe og forebygge uheld i trafikken. Dette vil bl.a. give en stor besparelse både i personrelaterede omkostninger, velfærdstab samt materielomkostninger. Således vil kommunen arbejde for at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at reducere antallet af personskader med 50 % fra 2012 til Følges Færdselssikkerhedskommissionens seneste målsætning betyder det for Hillerød Kommune, at de 24 personskader om året skal reduceres til 12. Overholder Hillerød Kommune Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, vil Hillerød Kommune opnå en samlet besparelse på 35 mio. kr. i personrelaterede omkostninger og velfærdstab alene. Herudover kommer en årlig besparelse i materielskadeomkostninger. Så meget koster personskader i trafikuheld samfundet Hver trafikdræbt person 17,7 mio. kr Hver alvorlig tilskadekommen 3,0 mio. kr Hver let tilskadekommen 0,5 mio. kr 2 Fremgår af en analyse foretaget af Vejdirektoratet, Hovedpunkterne er sammenfattet i Aalborg trafiksikkerhedsplan: 3

7 3. TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET I KOMMUNERNE 3.1 Uheldsårsager Årsagerne til et trafikuheld er ofte et samspil mellem trafikanten, vejen og køretøjet. Den enkelte trafikant har stor indflydelse på den risiko, han har for at havne i et trafikuheld. Selve vejen og omgivelserne er i mindre grad årsagen til uheld, og endeligt har køretøjet også en lille andel i uheldsårsagerne. Ofte er vejens indretning og selve køretøjet i orden i forhold til trafiksikkerhed, men den enkelte trafikants adfærd kan være så uforudsigelig, at uheld ikke kan forebygges. Ofte er kørsel med for høj hastighed og spirituspåvirket kørsel vigtige faktorer i trafikanters uforudsigelige kørselsadfærd. 3.2 Virkemidler Kommunen kan selv gøre meget for trafiksikkerheden, men noget af arbejdet skal også foregå hos politi og regionale og statslige vejmyndigheder. Kommunen kan gennemføre vejtekniske tiltag, der enten er rettet mod forebyggelse af uheld eller reduktion af skader i uheld. Vejtekniske tiltag gennemføres på konkrete lokaliteter og strækninger, hvor man med fysiske ændringer eller skiltning kan påvirke trafiksikkerheden. Adfærdspåvirkende tiltag kan være med til at ændre folks vaner i trafikken, og kan omfatte kampagner, skolepatruljer, undervisning og oplysning, og disse tiltag kan initieres af myndigheder, kommunen selv eller fx. Rådet for Sikker Trafik, som jævnligt planlægger kampagner til brug i de enkelte vejmyndigheder. Den bedste effekt opnås, hvis vejtekniske tiltag og kampagner understøttes af øget kontrol. Derfor er det vigtigt, at kommunen indgår i et øget samarbejde med politi omkring gennemførsel af kontrol af eksempelvis sprit, hastighed, lovlydighed generelt mm. Gennemføres politikontrol samtidigt med kampagner er effekten erfaringsmæssig særlig stor. Slå farten ned I 1991 satte Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus på farten i byerne. Der blev bl.a. sat skilte op med en boksehandske, der tørner ind i et byskilt med teksten "Slå farten ned". Antallet af grove overskridelser på mere end 20 km/t faldt med %. Gennemsnitshastigheden faldt med 2-3 km/t. Grundet succesen blev kampagnen gentaget i 1992 Kilde: Rådet for Sikker Trafik Eksempel på effektvurdering af kampagner. Der findes mange nyere eksempler på kampagner på hjemmesiden for Rådet for Sikker Trafik 4

8 3.3 Hastighed en vigtig faktor i trafikuheld Ofte har der været høj hastighed for en af parterne i et trafikuheld. Flere undersøgelser peger på, at der er et tæt sammenhæng mellem hastighed og uheldsrisiko. Hastighedsreducerende tiltag er derfor et effektivt middel mod trafikuheld. Erfaringsmæssigt vil en hastighedsreduktion på 10 km/t medføre en reduktion i personskadeuheld på 40 % og materielskadeuheld med 20 %. Hastighedsdæmpning kan enten foregå ved lokale tiltag som vejbump, trafiksanering og nedskiltning af hastighed eller som adfærdspåvirkende tiltag som kampagner og øget kontrol. Den planlagte hastighed på vejene skal tilpasses vejens geometri, således at trafikantens valg af hastighed er naturligt i forhold til forholdene. Hastighedsplanlægning er derfor et vigtigt redskab til at sikre at hastighed og vejens fysik stemmer overens. 3.4 Fokus på udsatte trafikantgrupper De mest udsatte i trafikken er børn, unge og ældre. Børn er nye i trafikken og har endnu ikke opbygget erfaring i trafikken. Børn færdes ofte som fodgænger eller cyklist, og manglende erfaring for de yngste, gør disse trafikantgrupper til særligt udsatte i trafikken. I trafiksikkerhedsarbejdet skal der rettes fokus mod børn og virkemidlerne kan være oplysningskampagner, undervisning og forbedring af skoleveje. Unge i aldersgrupperne og år er de trafikanter, der har størst risiko for at komme til skade i trafikken. I denne alder har trafikanterne fået nye udfoldelsesmuligheder som nye motortrafikanter, men trafikanterne kan have manglende erfaring og bedømmelsesevne, som påvirker deres kørsel. Indsatser rettet mod denne aldersgruppe kan være oplysningskampagner i øjenhøjde med de unge trafikanter og besøg på ungdomsuddannelser. 3 Rådet for Sikker Trafik gennemfører ofte kampagner rettet mod netop denne målgruppe. Det er ikke nok at være hårdkogt Siden den første kampagnes succes i 1990 var antallet af cykelhjelms-brugere faldet. Derfor tog Rådet for Større Færdselssikkerhed emnet op igen i Sloganet var "Det er ikke nok at være hårdkogt". Man satsede på at påvirke i selve situationen, hvor cyklister bør have hjelm på. Så udover foldere og plakater i daginstitutioner og en tegne- og skrive-konkurrence, blev der uddelt skrabelodder til dem, der kørte med cykelhjelm. Politiet uddelte derudover 2000 hjelme ved cyklistprøven i 6. klasse. Tv-spottet "Ægget" vandt bronze-pris. I evalueringen blev det klart, at de lokale aktiviteter var afgørende for gennemslagskraften. I Næstved, der også lavede lokale aktiviteter, steg hjelmbrugen til cirka 40 %. I Herning stod den centrale indsats alene, og der var stigningen kun 17 %. Kilde: Rådet for Sikker Trafik Eksempel på effektvurdering af kampagner. 3 Kamapgnetekster og billeder er fra Rådet For Sikker Trafik. 5

9 4. UHELDSOPGØRELSE I dette afsnit gives en statistisk gennemgang af uheldsbilledet i kommunen som helhed. Opgørelsen af uheld udmunder i en liste med temaer, hvor der sker flest uheld og personskader, og hvor der derfor er størst potentiale i at gøre en indsats i kommunen. Opgørelsen kan give en indikation af, hvilke lokalitetstyper og trafikanttyper samt adfærdsforhold, der bør være i fokus i trafiksikkerhedsarbejdet i Hillerød Kommune. 4.1 Generelt om uheldsdata Datagrundlag for analysen Data, der anvendes i uheldsanalysen, udtrækkes fra VIS opslag og omfatter alle politiregistrerede uheld. Databasen indeholder adskillige parametre, der knytter sig til hvert uheld samt hvert element og person (dog ikke uskadte passagerer), der er involveret i et uheld. Politi og myndigheder samarbejder om at oprette data for alle politiregistrerede uheld. Der er dog en række uheld, som ikke kommer til politiets kendskab og derfor er VIS-databasen ikke fuldkommen for alle uheld i Danmark. Det er dog for nuværende det bedste redskab til uheldsanalyser af denne type. Særligt skal man ved tolkning af resultater være opmærksom på, at cyklistuheld er stærkt underrepræsenterede i VIS - databasen og dermed også i uheldsstatistikken. På skadestuerne indsamles også data for tilskadekomne i trafikken. Antallet af personskader i trafikken registreret på skadestuerne er langt større end i VIS, ca gange større, men skadestuernes registreringer indeholder ikke lige så omfattende data som VIS databasen, og uheldene er som oftest heller ikke stedfæstet på vejnettet og indeholder ikke uheld uden personskade. Overordnede rammer Uheldsanalysen beskæftiger sig med alle politirapporterede uheld over den seneste femårige periode på kommunens veje. Kryds med statsveje er ikke medtaget. I analysen medtages kun personskadeuheld og materielskadeuheld men ikke ekstrauheld, da der ofte er manglende oplysninger for disse. Uheld i VIS - databasen opdeles på følgende: Personskadeuheld: Uheld med personskade Materielskadeuheld: Uheld udelukkende med materielskade, hvor rapport er optaget Ekstrauheld: Materielskadeuheld, hvor der ikke optages rapport 6

10 4.2 Overordnet uheldsbillede for Hillerød Kommune Status I Hillerød Kommune er der sket 522 uheld i den seneste femårige periode på Kommunevejene. Uheldene fordeler sig på 107 personskadeuheld 193 materielskadeuheld 222 ekstrauheld I alt 522 uheld inklusive ekstrauheld I alt 300 uheld uden ekstrauheld Ekstrauheld medtages ikke i den videre analyse, og det er således 300 uheld, der danner baggrund for analysen. I de 300 uheld er der sket 133 personskader som fordeler sig på 12 dræbte 67 alvorligt tilskadekomne 54 let tilskadekomne Hillerød og omegnskommunerne Antallet af personskader i Hillerød Kommune i forhold til indbyggertal ligger relativt højt i forhold til omegnskommunerne, idet der er sket 5,5 personskader pr indbygger pr. år på kommunevejene. Denne værdi er en af de højeste i Nordsjælland. Figur 2 Opgørelse af personskader på kommunevejene i forhold til indbyggertal for alle Nordsjællandske kommuner. Hillerød Kommune ligger højt og har således mange personskader i trafikken i forhold til indbyggertallet. 7

11 Udvikling i antal uheld Uheldsudviklingen i Hillerød Kommune gik i årene frem til 2005 i den rigtige retning, men denne udvikling er ikke fortsat i de efterfølgende år frem til i dag, idet antallet af uheld ikke er faldet siden Specielt for personskadeuheld, som bør have størst fokus i trafiksikkerhedsarbejdet, da de har den største omkostning, er det uheldigt, at den positive udvikling er stagneret i Hillerød Kommune. Antallet af personskadeuheld i Hillerød Kommune har ikke været faldende de seneste år. I Hillerød Kommune har den gennemsnitlige årlige reduktion i personskader været næsten 10 % i perioden , hvilket i den efterfølgende periode er faldet til ca. 0,5 % pr. år. Til sammenligning er der på landsplan sket en reduktion på godt 5 % pr. år gennem hele perioden. Udviklingen i personskader i Hillerød Kommune følger således ikke den positive udvikling, som ses på landplan. Den positive udvikling i personskader frem til 2005 bæres i høj grad på et fald i de alvorligt tilskadekomne, mens de let tilskadekomne har et mere moderat fald. Antallet af trafikdræbte i Hillerød Kommune ligger på 0 til 4 pr. år, og det er svært at øjne en tendens for så små tal. Udviklingen i personskader i Hillerød Kommune følger således ikke den positive udvikling som ses på landplan. Hillerød Kommune vil arbejde for at udviklingen igen går i positiv retning og følger tendensen på landsplan. Figur 3 Udvikling i uheld i Hillerød Kommune. 8

12 Figur 4 Udvikling i antal personskader i uheldene. Uheld på kommuneveje og statsveje i kommunen Da der er mange statsveje gennem Hillerød Kommune, er der foruden de 300 uheld på kommunevejene mange øvrige uheld på veje, som ikke bestyres af kommunen selv, men er statsveje. I alt er der sket 122 uheld på statsvejene, hvilket primært er i landområde. Udviklingen på statsvejene i kommunen er langt mere positiv end på selve kommunevejene, idet der på statsvejene er sket et markant fald i uheld og i særdeleshed personskadeuheld, hvilket ikke er tilfældet for kommunevejene. De veje der bestyres af Hillerød Kommune, følger således ikke den positive udvikling, som ses på statsvejene inden for Hillerød Kommunes grænser. Figur 5 Udvikling i personskadeuheld på kommunevejene og statsvejene inden for Hillerød Kommunes grænser fra 2006 til På statsvejene er der sket et markant større fald i personskadeuheld end på kommunevejene. 9

13 National målsætning Den nationale målsætning betyder konkret for Hillerød Kommune at Antallet af personskader skal reduceres til 12 om året i I dag er der ca. det dobbelte antal. Fortsættes stagnationen i personskader for Hillerød Kommune, vil Hillerød kommune ikke overholde denne målsætning, idet der i de seneste år er ca. 25 personskader pr. år. I 2011 var der en svag stigning i forhold til 2010 og foreløbige tal (pr. 7/11) viser, at der i 2012 foreløbigt er registreret 17 personskader i trafikuheld. Figur 6 Udvikling i antal personskader på kommunevejene i forhold til den nationale målsætning. 4.3 Hvor sker uheldene? Det er i krydsene i byerne, der sker flest uheld. Der bør derfor være særlig fokus på at udbedre forholdene i krydsene, hvor særlig Hillerød by er uheldsplaget. De fleste alvorlige uheld sker på lige strækninger på landevejene. Næsten alle uheld med trafikdræbte er sket på landevejene. Fokus på landevejene og særligt hastigheden her kan være et middel mod disse uheld. By og land De fleste uheld i Hillerød Kommune sker i by, hvilket primært udgøres af uheld i Hillerød by. I by er der sket 213 uheld, hvoraf der i Hillerød by alene er sket 178 uheld svarende til 60 % af alle uheld i kommunen. Uheldene i Hillerød er dog knap så alvorlige som øvrige uheld, idet 45 % af alle personskader i kommunen er sket i Hillerød by. 10

14 Figur 7 Uheldsfordeling mellem land og by, hvor Hillerød by er opgjort særskilt. Vejudformning By Af de 213 uheld i by er 56 % sket i kryds Land Af de 87 uheld i landzone er 62 % sket på lige vej og i kurver 31 % af alle alvorlige personskader og dræbte, er sket på lige vej/kurver i landzone 8 ud af 12 trafikdræbte i kommunen er sket på lige vej i land Langt de fleste uheld på kommunevejene sker i kryds, og krydsuheld i byzone udgør 40 % af alle uheld i kommunen. Der ligger dermed et stort potentiale i at udføre tiltag, der forebygger uheld i kryds i byerne. Et andet vigtigt tema er uheld på lige vej og kurver i landzone, der normalt er mere alvorlige end øvrige uheld primært på grund af høj fart på landevejene. Dette ses også i Hillerød Kommune, hvor 39 % af alle alvorlige personskader og dræbte i kommunen er sket på lige vej/kurver i landzone. Uheld på lige vej og i kurver i landzone er den type, hvor der er flest alvorlige uheld. Grunden til, at de mange uheld i by ikke giver lige så relativt mange personskader som uheld i land, er normalt, at hastigheden i byerne er lavere, og at uheldene derfor er mindre alvorlige. Til dette skal også knyttes den kommentar, at der i Hillerød ofte er trængsel, så hastigheden her er endnu lavere. 11

15 Figur 8 Uheldene fordelt på vejudformning. Den hyppigste vejudformning i uheldene er i kryds i byzone samt lige vej i både by og land. Figur 9 Der sker mange uheld i krydsene i byzone, som ofte skyldes tæt trafik og at der tages chancer. Her ses krydset Milnersvej/Sdr. Jernbanevej med tæt trafik om eftermiddagen. 12

16 4.4 Hvordan sker uheldene? De hyppigst forekomne uheldssituationer i by er tværkollisioner dvs. uheld mellem trafikanter, der krydser hinanden i krydsene. Der er også forholdsvis mange fodgængeruheld i byerne. I land er der også mange tværkollisioner, men den hyppigste uheldssituation her er eneuheld, hvor en trafikant forulykker alene. Ofte er hastighed skyld i disse eneuheld. Hastighed er også ofte skyld i mødeuheld, hvor to køretøjer rammer frontalt sammen ofte ved overhalinger, og på landevejene udgør frontalkollisionerne de alvorligste uheld. Der er 7 dræbte i frontalkollisioner på landevejene. Hovedsituation By Af de 213 uheld i by er 20 % sket med krydsende trafikanter med svingning og 17 % er eneuheld. 26 % af alle personskader i by sker i uheld med krydsende med svingning og 19 % sker i fodgængeruheld. Land I land er 33 % af uheldene eneuheld og 23 % er mødeuheld. Af de 37 alvorlige personskader og dræbte i land er 54 % sket ved mødeuheld, hvoraf 7 er dræbte. Uheld med krydsende trafikanter med og uden svingning (situation 5 og 6) Af de 96 uheld med krydsende med/uden svingning er 42 % med bløde trafikanter Antallet af uheld med krydsende med/uden svingning er stigende over de seneste år. I by er uheldene sket med meget varierende situationer, dog flest uheld mellem krydsende trafikanter enten med eller uden svingning altså krydsuheld ved vigepligtsforseelser og rødkørsler. Næsten halvdelen af vigepligtsforseelserne er over for bløde trafikanter. Tallene viser desuden, at antallet af denne type uheld er stigende de seneste år. Ofte når der er tæt trafik, tager trafikanter flere chancer, når de er underlagt vigepligt. Der er derfor grund til at tro, at også tæt trafik i byerne i Hillerød Kommune er med til at presse trafikanter til at tage flere chancer. Den stigende tendens i uheld med vigepligtsforseelser kan meget vel kobles til den stigende trængsel på kommunens veje. I land er der mange eneuheld og mødeuheld, som ofte er ret alvorlige. Høj hastighed er ofte medårsag til uheldene og bidrager i hvert fald til, at uheldene er mere alvorlige. Figur 10 Uheld, hvor en trafikant ikke overholder sin ubetingede vigepligt er den hyppigste uheldssituation i byerne. 13

17 Figur 11 Uheld fordelt på hovedsituationer. Den hyppigste hovedsituation er eneuheld i by og land samt krydsende med svingning i by, som typisk er vigepligtsforseelser i vigepligtsregulerede kryds. Hovedsituation Hovedsituation 0 Eneuheld 5 Krydsende 1 Medkørende 6 Krydsende med svingning 2 Modkørende 7 Parkeringsuheld 3 Medkørende med svingning 8 Fodgængeruheld 4 Modkørende med svingning 9 Kollision i øvrigt 14

18 4.5 Hvem er impliceret i uheldene? Der er flest bilister involveret i uheld. Cyklister er også involveret i en stor del af uheldene, særligt i byerne, og en fjerdedel af alle tilskadekomne i trafikken er cyklister. Hvoraf mange er børn (10-15 år). Cyklistuheld er et vigtigt problemområde i Hillerød Kommune, og der bør være særlig fokus på dem i trafiksikkerhedsarbejdet. Derfor uddybes cyklistuheldene i næste tema. De unge i aldersgruppen år er særligt udsatte for at pådrage sig personskade, da en femtedel af alle personskader i trafikken er i denne aldersgruppe. Unge trafikanter, der lige har fået kørekort bør derfor være et særligt fokusområde i Hillerød Kommune. Trafikanttyper Af dem der kommer til skade i trafikken er 39 % i bil og 24 % på cykel. Der er 6 dræbte i bil men ingen dræbte cyklister og knallertkørere. Figur 12 Antal samt andel personskader fordelt på trafikanttype. Der har været personbil involveret i 86 % af alle uheld, og bil er således den hyppigst forekomne trafikanttype. De fleste biler kolliderer enten med en anden bil eller en genstand uden for vejen dvs. eneuheld. Personskader på bilister udgør dog kun 39 % af alle personskader i kommunen, og dette kunne indikere, at biler ofte kolliderer med bløde trafikanter, som da kommer til skade og at bilister generelt er bedre beskyttet. Cyklister udgør 24 % af alle personskader i kommunen og er derfor et betydeligt problem. I Hillerød er der en del tæt by, hvor cyklistuheldene oftest sker, og en stor cykeltrafik medvirker til det forholdsvis høje antal personskader på cyklister. 15

19 Alder 21 % af alle personskader er i aldersgruppen år til trods for, at denne aldersgruppe er lille Unge i aldersgruppen år og år pådrager sig personskade 2,5 gange så ofte som gennemsnittet set i forhold til aldersgruppens størrelse 12 personer under 16 år er kommet til skade i trafikken I alderen under 16 år er ca. halvdelen af de implicerede parter cyklister I gruppen år er ca. halvdelen af de implicerede parter knallertkørere Fra 18 år og opefter er % af de implicerede parter bilister. Der er en klar sammenhæng i hvilke trafikanttyper, der er impliceret i uheld, og deres aldersbetingede erfarings- og mobilitetsniveau. De yngste trafikanter i uheld er mest cyklister og fodgængere, de årige er mest knallertkørere og cyklister, og fra 18 år og frem er de flest implicerede parter bilister. Til trods for at aldersgruppen år er en lille aldersgruppe, sker de fleste personskader på personer i denne aldersgruppe. Derfor er de årige også de mest risikobehæftede trafikanter, og de kommer ca. 2,5 gange så ofte til skade i trafikken som den gennemsnitlige trafikant. De årige udgør de nye bilister og har derfor ikke samme køreerfaring som de ældre bilister. Figur 13 Tilskadekomne fordelt på aldersgruppe. Til trods for aldersgruppens ringe størrelse er år den aldersgruppe, der pådrager sig personskade oftest. 16

20 Figur 14 Trafikanttypers forekomst i uheld fordelt på aldersgrupper. De yngste trafikanter i trafikuheld er cyklister, de unge årige er knallertkørere og fra 18 år og op er de fleste personer i uheld bilister. Cyklistuheld i fokus Cyklister er udsatte i trafikken, da de er forholdsvis ubeskyttede og let overses. Ofte er cyklistuheld koncentreret i byområder, hvor der er behov for let og hurtig transport over korte afstande, og dette gælder også for Hillerød by, som er et udpræget byområde med tæt-by i centrum. I Hillerød er der sket 74 cyklistuheld over de seneste fem år 89 % af alle cyklistuheld er sket i byområder Antallet af personskader på cyklister udgør 24 % af alle personskader i kommunen Der er ingen dræbte cyklister i Hillerød Kommune, men antallet af personskader på cyklister udgør 24 % af alle personskader i kommunen, og antallet er ikke faldende. Der er derfor tale om et betydeligt problemområde, hvor der er stort potentiale for at gøre en indsats. Personskaderne fordeler sig på 0 dræbte 18 alvorligt tilskadekomne 14 let tilskadekomne I alt 32 tilskadekomne cyklister Hvor sker cyklistuheldene? Langt de fleste cyklistuheld sker i by og 60 % af alle cyklistuheldene sker i kryds i byer. Gøres en målrettet indsats for cyklistsikkerheden i by-krydsene, er der stort potentiale i at forebygge cyklistuheld. 89 % af cyklistuheldene er sket i dagslys. Mørke og ubelyste veje synes dermed ikke at være et særligt problem for cyklistuheld, hvilket nok skyldes, at cyklister færdes på belyste veje i byerne. Af de 74 cyklistuheld er 8 sket på deciderede skoleveje. 17

21 Figur 15 Cyklistuheld fordelt på vejudformning. Langt de fleste cyklistuheld sker i kryds i byerne. Figur 16 Langt de fleste cyklistuheld sker i kryds i byerne. Her ses krydset Carlsbergvej/Københavnsvej, hvor der er cyklistuheld. De fleste cyklistuheld sker, når en bilist fra sidevejen overser en cyklist på hovedvejen i vigepligtsregulerede kryds. 43 % af alle cyklistuheld er sket på denne måde og kun i byområderne. 18

22 Cyklistuheldene sker også ofte ved, at en højresvingende eller venstresvingende bilist har overset en cyklist. Ofte gør tæt trafik, at bilister primært orienterer sig efter de øvrige biler og glemmer cyklisterne. Der er sket 32 uheld, hvor en vigepligtig bilist fra en sidevej overser en cyklist på hovedvejen Der er sket 10 højresvingsuheld og 13 venstresvingsuheld med cyklister Der er sket 11 uheld, hvor en cyklist overhales af en bilist i delt kørebane Virkemidlerne mod alle de nævnte uheldstyper kan være at synliggøre cyklisterne med blåt cykelfelt eller forstærket cykelbanemarkering i krydsene samt justere signalerne, så man undgår flere konflikttyper. Figur 17 Cyklistuheld i Hillerød Kommune. 19

23 4.6 Hvornår sker uheldene? I Hillerød Kommune sker der flest uheld om foråret og efteråret, og mindre om sommeren og vinteren. Der er klart flere uheld i eftermiddagstimerne end på øvrige tidspunkter på døgnet, og dette kan skyldes de mange aktiviteter der er i Hillerød by, som tiltrækker folk om eftermiddagen, og at trafikken er størst her. Desuden sker der forholdsvis mange uheld i nattetimerne. Fordeling over året Uheldene i Hillerød Kommune sker jævnt fordelt over hele året, dog med enkelte variationer. Generelt er der flest uheld i forårs- og efterårsmånederne. I juni-juli er antallet lavere, og det laveste antal uheld ses i marts og december. Uheldsfordelingen over året afspejler normalt placeringen af ferieperioderne, hvor beboerne ikke færdes så meget i trafikken, og derfor forårsager færre uheld. Dette mønster genfindes også i Hillerød Kommune, hvor de traditionelle feriemåneder marts, juli og december har færrest uheld. Uheld med bløde trafikanter sker primært i perioden april til november. I vintermånederne er der færre uheld med bløde trafikanter. Normalt er vejret en afgørende faktor, der påvirker trafikanters valg af transportmiddel og kan derfor have påvirket uheldsbilledet i vintermånederne. Figur 18 Uheldene fordelt på måned. Der sker flest uheld i forårs og efterårsmånederne. Fordeling over døgnet Der er en nøje sammenhæng mellem trafikkens størrelse og uheldsforekomsten. I perioderne med mest trafik kan der derfor normalt også forventes flest uheld. I Hillerød Kommune er der også flest uheld i dagtimerne, dog er der klart flest uheld om eftermiddagen. Om eftermiddagen er næsten halvdelen af uheldene med lette trafikanter. I de øvrige timer er antallet lidt lavere. Ofte er der mange fritids- og handelsaktiviteter om eftermiddagen, og da ture til disse aktiviteter i byområder ofte er med lette trafikanter, kan dette være forklaringen på de mange uheld med lette trafikanter om eftermiddagen. I alt er der sket 113 uheld i de mørke timer. Dermed er 1/3 af ulykkerne i kommunen mørkeulykker, hvilket er meget. Derimod er der sket bare 33 uheld i de mørke timer på veje uden vej- 20

24 belysning, hvilket er 1/10 af alle uheld, hvilket er lidt og kan skyldes, at der på kommunevejene ofte er vejbelysning. Uheld i de mørke timer er derfor et udpræget problem i Hillerød Kommune, men manglende vejbelysning er tilsyneladende ikke et generelt problem. Figur 19 Uheldene fordelt på klokketime. Der sker flest uheld om eftermiddagen og forholdsvis mange uheld i nattetimerne. Figur 20 Forholdsvis mange uheld sker i nattetimerne. Her ses et kryds i Hillerød, hvor der er sket natuheld. 21

25 4.7 Hastighedsuheld er et problem i Hillerød Kommune Hastighed er et problem i Hillerød Kommune, og i land er uheld med for høj fart ofte alvorlige. Der sker også mange uheld med for høj fart i by, men her er uheldene generelt knap så alvorlige. I forbindelse med et uheld angives, hvilken skønnet hastighed de involverede parter har kørt med umiddelbart inden uheldet. Skønnene foretages som regel af politiet og opgøres ikke altid. Her betegnes et uheld, hvor en af parterne har haft for høj skønnet hastighed, som et hastighedsuheld. Der er skønnet for høj hastighed i 108 uheld dvs. 1/3 af alle uheld i kommunen. Der er kommet 31 personer til skade i hastighedsuheld, heraf 7 dræbte, 11 alvorligt tilskadekomne og 13 let tilskadekomne I størstedelen af dødsulykkerne i Hillerød Kommune har der været for høj hastighed. I byzone dæmpes hastigheden ofte pga. tæt trafik og mange elementer i vejnettet, der kræver opbremsning. I land derimod er der oftere frit på vejene, og hastigheden er højere og uheldene derfor mere alvorlige. I land er det desuden oftere muligt at overskride hastighedsgrænsen. I størstedelen af dødsulykkerne i Hillerød Kommune har der været for høj hastighed. Der er tendens til, at uheld i land i Hillerød Kommune oftere har haft for høj hastighed end i byzone. Figur 21 Uheld hvor der er for høj skønnet hastighed for en af parterne. Af de 213 uheld i by er 34 % sket med for høj hastighed. Af de 87 uheld i land er 40 % sket med for høj hastighed. De fleste hastighedsuheld sker dog i byzone, men dette modsvares af, at langt størstedelen af alle uheld generelt også sker i byzone i Kommunen. Ses på personskadeuheldene i by og land, er der relativt flere personskadeuheld i land end i by. Dette indikerer at uheld med for høj hastighed er langt alvorligere i land end i by. 22

26 44 % af hastighedsuheldene i land er personskadeuheld. 24 % af hastighedsuheldene i by er personskadeuheld Det er umiddelbart svært at se en ændring i hastighedsuheld over årene, idet niveauet er omtrent uændret de seneste 5 år. Der er dog tendens til, at der i de seneste år er en stigning i hastighedsuheld, idet der i 2009 var 14 hastighedsuheld og i hastighedsuheld. Der er derfor behov for at gøre en indsats mod for høj hastighed i trafikken, både generelt for kommunen og på konkrete lokaliteter, hvor der køres for stærkt. 4.8 Spiritusheld er et problem i Hillerød Kommune Spiritus er involveret i en stor del af uheldene i Hillerød Kommune, og der sker mange personskader i forbindelse med spiritusheld. Spiritusheld er ofte svære at forebygge, da trafikanterne kører anderledes end det forventelige. Spiritus er et betydeligt problem i Hillerød Kommune, og der er sket mange personskader i spiritusuheldene. Der har været spiritus involveret i 55 uheld, 18 % af alle uheld. Landsgennemsnittet er 16 %. I alt er der kommet 25 til skade i spiritusuheld, herunder 4 dræbte, 13 alvorligt tilskadekomne og 8 let tilskadekomne. Det er vanskeligt at se en ændring i spiritusuheld over årene, idet antallet er meget svingende. 4.9 Mange uheld sker i Hillerød by I Hillerød by er der sket 178 uheld, hvilket svarer til 60 % af alle uheld i kommunen. Der bør derfor være særligt fokus på trafiksikkerheden i Hillerød by. De fleste uheld i Hillerød by er materielskadeuheld, og uheldene er generelt ikke så alvorlige som de øvrige uheld i land eller landsbyerne. 60 % af alle uheld i kommunen sker i Hillerød by I Hillerød by er 70 % af uheldene materielskadeuheld I Hillerød by er der sket 60 personskader, herunder 2 dræbte (fodgængere), 32 alvorligt tilskadekomne og 26 let tilskadekomne. Hvor og hvordan sker uheldene? Langt de fleste uheld i Hillerød by er krydsuheld. Ses alene på personskadeuheldene, udgør fodgængeruheld den største andel. Krydsene i Hillerød by samt fodgængere er altså de problemområder, som er mest fremtrædende i byen. 109 af de 178 uheld i Hillerød by er sket i krydsene, 61 %. Der er sket 14 personskadeuheld med fodgængere i Hillerød by, herunder er to dræbt De hyppigste uheldssituationer er derfor også situationer, der forekommer i krydsene, dvs. venstresving ind foran modkørende samt vigepligtsforseelser i vigepligtskryds eller rødkørsler, som har medført tværkollisioner. Bagendekollisioner synes også at forekomme relativt ofte i byen, og det skyldes ofte pludselige opbremsninger i forbindelse med kø i signalanlæggene eller på strækninger ved indkørsler. Der er sket 45 svingningsuheld mellem trafikanter på samme vej (typisk højresvings- og venstresvingsuheld) Der er sket 54 tværkollisioner mellem trafikanter på krydsende veje Hvem er impliceret i uheldene? I Hillerød er de fleste uheld med bil og en del med cykel. Fodgængere udgør også en betydelig andel af uheld i Hillerød by, hvilket er karakteristisk for byområder med denne tæthed. 23

27 Der har været bil involveret i 154 af de 178 uheld i Hillerød by, 87 %. Der er sket 36 cyklistuheld i Hillerød by Der er sket 20 uheld med fodgængere 4.10 Sammenfatning af problemstillinger i Hillerød Kommune Der er lang vej igen, hvis antallet af personskader skal reduceres med 50 % ifølge målsætningen, og uheldsbekæmpelse på konkrete lokaliteter er ikke nok i Hillerød Kommune. Ofte er uheldene ikke koncentrerede på konkrete lokaliteter, så det giver ikke nødvendigvis en mærkbar effekt at lave fysiske tiltag. Derfor må man foruden fysiske tiltag gå andre veje, som f.eks. at gøre en indsats over for målgrupper og gennemføre massetiltag. Uheldsopgørelse har peget på flere problemstillinger, som er særlige for Hillerød Kommune. Problemstillingerne kan relateres til bestemte lokalitetstyper, trafikanttyper eller generel adfærd, hvor der kan gøres en indsats. Følgende fokusområder i trafiksikkerhedsarbejdet foreslås: Byerne Cyklister Kryds i byerne Hastighed, særligt på landevejene Sprit Unge trafikanter år og år De nævnte temaer foreslås at være hovedfokus med henblik på, at Hillerød Kommune kan nå målsætningen om at halvere antallet af personskader i kommunen frem mod Pr. år er der kommet følgende til skade: 15 er kommet til skade i byerne. 7 cyklister 9 i kryds i byerne 6 i uheld med for høj hastighed 5 i sprituheld 8 unge trafikanter 24

28 5. UHELDSBELASTEDE LOKALITETER Bekæmpelse af uheld på konkrete lokaliteter foretages gennem analyse af uheldskoncentrationer eller særlige uheldsmønstre. Lokaliteterne udpeges på baggrund af politiets stedfæstelse af uheld. I Hillerød kommune er der udpeget 3 kryds og 8 strækninger på kommunevejene, som er særligt uheldsbelastede. Desuden er der udpeget 4 kryds med mindre uheldskoncentrationer. Endeligt er der udpeget 3 kryds, som er kryds med statsveje, og hvor der skal indgås et samarbejde med Vejdirektoratet om uheldsbekæmpelse netop der. Lokaliteterne er udvalgt efter en model, hvor et personskadeuheld vægtes højere end et materielskadeuheld ved deres omkostning for samfundet. Et personskadeuheld koster 4,9 mio.kr. og et materielskadeuheld koster 0,7. mio. kr., og den samlede omkostning for lokaliteten anvendes som mål for samfundets omkostning. De udpegede lokaliteter, 3 kryds og 8 strækninger, er således de lokaliteter, der har størst omkostning for samfundet, og hvor der derfor har størst potentiale i at gennemføre tiltag. Øvrige lokaliteter har en mindre omkostning for samfundet og udpeges ikke som sorte pletter. På de følgende kort ses henholdsvis uheldene i Hillerød Kommune for perioden og de sorte pletter i hele kommunen samt i Hillerød by. Figur 22 Uheld i Hillerød Kommune på kommuneveje og statsveje

29 Figur 23 Sorte pletter i Hillerød Kommune Figur 24 Sorte pletter i Hillerød by. 26

30 Kryds Personskade uheld Materielskade uheld Omkostning i mio. DKK pr. år Vølundsvej/Gefionsvej 1 6 1,8 Milnersvej/Søndre Jernbanevej 1 6 1,8 Københavnsvej/Carlsbergvej 0 7 0,9 Figur 25 Kryds udpeget som sorte pletter. Kryds Personskadeuheld Materieleskadeuheld Omkostning i mio. DKK pr. år Herredsvejen/Slangerupgade 1 3 1,1 Herredsvejen/Frejasvej 1 3 0,7 Københavnsvej/Skovledet 1 3 0,6 Fredensborgvej/Nødebovej 0 4 0,5 Figur 26 Fravalgte kryds pga. prioriteringsmetode. Kryds Personskade uheld Materialeskade uheld Omkostning i mio. DKK pr. år Københavnsvej/Overdrevsvejen 2 3 1,4 Nordhøjvej/Herredsvejen 2 3 1,4 Amtsvejen/Møllerisvej 1 3 1,1 Figur 27 Øvrige uheldsbelastede kryds med statsveje. Strækning Personskade uheld Materielskade uheld Omkostning i mio. DKK pr. år Hovedvej 267 nord for Isterrødvejen 5 5 5,6 Helsingevej nord for afkørsel mod Kagerup 5 3 5,3 Frederiksværksgade ml. Tulstrupsvej 5 5 4,6 og Birgitte Gøyesvej Frederiksværksgade øf. Løngangsgade 3 6 3,7 til Slangerupsgade ved Markedsstræde Milnersvej ved S. Kierkegaardsvej til 3 5 3,6 Hotel Hillerød Nordre Jernbanevej til Søndre Jernbanevejs 3 5 3,6 kryds ved Milnersvej Østergade fra Hostrupvej til Humlehaven 2 5 2,6 Gl. Frederiksborgsvej Ved Ny Hammersholt 2 6 2,8 Figur 28 Uheldsbelastede strækninger. 27

31 6. FORSLAG TIL TILTAG Uheldsopgørelsen peger på generelle trafiksikkerhedsmæssige forhold, der er et særlige for Hillerød og hvor der kan opnås størst potentiel effekt. Udpegningen og analysen af de uheldsbelastede lokaliteter giver forslag til udbedrende tiltag på konkrete lokaliteter. Hovedpunkterne i trafiksikkerhedsplanen tager udgangspunkt i de udpegede problemstillinger i kommunen. Hillerød trafiksikkerhedsplan indeholder derfor tiltag i form af: Kampagner Kontrol Sortpletudbedring Samarbejde med Vejdirektoratet Massetiltag i Hillerød by Strategiske arbejder Fokus på det åbne land, inkl. landsbyerne Kampagner Hillerød Kommune bør så vidt muligt deltage i alle nationale kampagner og øge samarbejdet omkring kontrolaktiviteter. Kommunen bør som minimum deltage i kampagner for Unge Cyklister Sprit Fart Da disse problemstillinger er særligt udprægede i Hillerød Kommune, bør kommunen tilslutte sig de nærmest kommende kampagner. På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside fremgår de kommende kampagner for 2013 i en kalender, samt hvornår der vil være samtidigt øget politikontrol 4. Nært forestående landsdækkende kampagner i 2013 inden for fokusområderne i Hillerød Kommune er Sprit Skolestart Fart Sprit 10. maj 28. maj 7. august 3. september 7. oktober 28. oktober 25. november 20. december Det tilrådes at Hillerød Kommune vil tilslutte sig disse kampagner. I forbindelse med kampagneaktiviteter regnes normalt med en årlig udgift i størrelsesordenen afhængig af omfang og indhold. Foruden dette skal der afsættes medarbejderressourcer til at varetage koordinering af kampagneaktiviteter. Kontrol Øget kontrol har den største effekt, når der samtidigt udføres kampagneaktivitet. Kampagnekalenderen er et godt værktøj til at oprette sammenfaldende aktiviteter gennem samarbejde med politi og kommunen. Det foreslås, at kommunen i forbindelse med gennemførelse af kampagner opretter et samarbejde med politiet om øget kontrol. 4 kampagner_kommuner.ashx 28

32 Øget politikontrol udgør ikke nogen direkte udgift for kommunen. Dog skal der ske en koordinering mellem kontrol og kampagner, og til dette skal der afsættes en lille mængde medarbejderressourcer. Sortpletudbedring Det foreslås at kommunen gennemfører tiltag, der kan forebygge uheld på de konkrete lokaliteter, hvor der er sket størst skade ved trafikuheld. I nedenstående liste er angivet foreslåede projekter for de sorte pletter. Lokalitet Kryds: Vølundsvej/Gefionsvej Kryds: Københavnsvej/Carlsbergvej Kryds: Milnersvej/Søndre Jernbanevej Strækning: Frederiksværksgade ml. Tulstrupsvej og Birgitte Gøyesvej Strækning: Frederiksværksgade øf. Løngangsgade til Slangerupsgade ved Markedsstræde Strækning: Østergade fra Hostrupvej til Humlehaven Strækning: Nordre Jernbanevej til Søndre Jernbanevejs kryds ved Milnersvej Strækning: Milnersvej ved S. Kierkegaardsvej til Hotel Hillerød Strækning: Gl. Frederiksborgsvej ved Ny Hammersholt Strækning: Helsingevej nord for afkørsel mod Kagerup Strækning: Hovedvej 267 nord for Isterødvejen Uheld (5 år) Uheldsomkos tninger pr. år (mio kr) 7 1,8 Løsningsforslag 1) Forstærket markering af vigepligter på 2) Helle på sidevejene og breddeudvidelse Anlægsomkos tninger (kr.) Skønnet uheldsreduktion (%) Årlig besparelse (mio kr) % 0, % 0,27 7 0,9 1) Kapacitetsoptimering Afhænger af løsning - faseændring kan give op til 20 % reduktion 1) Blå cykelfelt ved Milnersvej % 0,09 2) Grøn bølge optimering % 0,36 7 1,8 Afhænger af løsning - 3) Kapacitetsoptimering i faseændring kan give op Hillerød by til 20 % reduktion i alle 1) Cykelsymbol og forstærket afstribning ved % 0,05 sideveje 1+) Cykelsymbol og forstærket afstribning ved sideveje samt rumleeffekt % 0, ,6 inden cykelsti evt belægningsskift/overkørse 2) Sammenhængende 40 km zone % 0,23 2+) Sammenhængende 40 km zone samt udvid % 0,32 rødt felt og rumle effekt 1) Cykelstribe % 0,04 2) Ensretning af ind og udkørsel til p-plads % 0,19 9 3,7 7 2,6 8 3,6 8 3,6 8 2,8 8 5,3 10 5,6 3) Signalregulering % 3) Undersøgelse af konsekvenser ved ensretning af Frederiksværksgade 1) Signalforvarsling fra nord 2) Strækningsanalyse 3) Ensretning af Østergade - kræver 1) Udbedring/udvidelse af kiss&ride forhold 2) Tilpasning af geometri ved busstop 1) Cykel/fodgængersymboler ved sideveje 2) "Din fart"- tavler to steder 3) Flyt cykelsti ud til kørebanen på hele strækningen og lav 1) 1) "Din fart"- tavler to steder Afhænger af løsning - ensretning kan reducere 25 % af alle uheld samt give plads til cykelsti som reducerer 50 % af cyklistuheld % 0,05 Afhænger af analysens resultater Afhænger af analysens resultater Afhænger af løsning % 0, % 0, % 0, % 0, % 0,14 1) Hastighed 70 km/t % 0,69 2) Rumleriller i ydersiden af kurver % 0,37 3) Forvarsling af kurver % 0,37 4) Bagside markering af kurver % 0,37 4) Alle tiltag 1) 2) 3) 4) % 1,33 1) Rumleriller i midterstriber 0, % 0,56 Figur 29 Oversigt over uheldsbelastede lokaliteter. 29

33 Samarbejde med Vejdirektoratet om uheldsbelastede kryds Foruden de behandlede uheldsbelastede lokaliteter bør kommunen indgå et samarbejde med Vejdirektoratet om de uheldsbelastede kryds, hvor der også indgår statsveje. Det drejer sig primært om krydsene Københavnsvejen/Overdrevsvejen (5 uheld) Nordhøjvej/Herredsvejen (5 uheld) Amtsvejen/Møllerisvej (4 uheld) Samarbejdet med Vejdirektoratet har ikke nogen betydelig omkostning. Kommunen skal dog være opmærksom på, at Vejdirektoratets prioriteter ikke nødvendigvis understøtter samarbejde omkring netop disse tre kryds, idet der angiveligt er mange lokaliteter på statsvejnettet, der er mere uheldsbelastede. Massetiltag i Hillerød I krydsene kan det foreslås at gennemføre følgende: Gennemgang af cyklisters forhold i kryds: Gennemgang af kryds med henblik på forbedring af sikkerheden for cyklister. Eksempelvis kan arbejdet udmunde i forslag til blåt cykelfelt gennem kryds eller indførelse af cyklistsignaler med før-grønt o.l. Årsag: Der er særligt mange cyklistuheld i krydsene i Hillerød by. Overslagspris for en gennemgang af forholdene samt udarbejdelse af forslag til tiltag vurderes til kr. af en ekstern rådgiver. Kapacitetsvurdering af belastede kryds: Kapacitetsvurdering af de mest belastede kryds, med henblik på optimering af trafikafvikling, således at der muligvis kan udpeges projekter der fremmer trafikafviklingen lokalt og som deraf kan være til gavn for trafiksikkerheden. Årsag: Der er tæt trafik og mange uheld der kan relateres til tæt trafik i Hillerød bymidte. Omfanget af disse uheld er stigende. Overslagspris for en kapacitetsvurdering af 2-4 kryds kan gøres for ca kr. af en ekstern rådgiver. Overslagspris for en kapacitetsvurdering samt skitseforslag til ombygning af 2-4 kryds vurderes til ca kr. af en ekstern rådgiver. Strategiske arbejder Det kan foreslås at gennemføre følgende strategiske analyser for Hillerød: Signalstrategi for bymidten i Hillerød med henblik på at afhjælpe nogle af de trængselsproblemer der ses i dag, og som kan medføre, at mange tager chancer i trafikken, kører over for rødt eller når at bremse for køen. Årsag: Der er tæt trafik og mange uheld der kan relateres til tæt trafik i Hillerød bymidte. Omfanget af disse uheld er stigende. Overslagspris for en signalstrategi i Hillerød by vurderes til ca kr. af en ekstern rådgiver. Fodgængerstrategi hvor arbejdet kan udmunde i en udpegning af primære fodgængerruter evt. opdelt på forskellige strækningstyper, hvor der skal skabes sikre og trygge krydsninger. Årsag: Der er særligt mange fodgængeruheld i Hillerød. Overslagspris for en fodgængerstrategi i Hillerød by vurderes til for ca kr. af en ekstern rådgiver. Fokus på landsbyerne Der foreslås gjort en indsats for gennemfartsvejene i landsbyerne, hvor der ofte køres for stærkt, og hvor der sker en del uheld. Tiltag kan være at udføre en gennemgribende hastighedsplanlægning i landområderne eller at forstærke by-effekten i form af afmærkning, byporte, hastighedsdæmpning i landsbyerne mm. Strækningsanalyser kan være en analysemetode til at vurdere forholdene. For at kunne gennemføre strækningsanalyser er det ofte nødvendigt med supplerende tællinger og fartmålinger, da disse ofte er mangelfulde eller utilstrækkelige. 30

Uheldsrapport Rebild Kommune

Uheldsrapport Rebild Kommune Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab

Læs mere

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af

Læs mere

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse

Læs mere

Uheldsstatistik

Uheldsstatistik Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Gribskov Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2013-01-10 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HHW

Læs mere

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-

Læs mere

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6 RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Glostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO

Glostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede

Læs mere

Ulykkesanalyse maj 2017

Ulykkesanalyse maj 2017 Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Uheldsrapport 13-17 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 776 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Bornholms Regionskommune Udarbejdet af: Kontrolleret af: Magnus Duus Hedengran Elena Perez-Rebollo Godkendt af: Lene Hansen Dato: 14.8.217 Version: 2 Projekt nr.: 1633-1 MOE A/S Buddingevej

Læs mere

Ny viden om alvorlige ulykker

Ny viden om alvorlige ulykker Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer

Læs mere

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning TEKNISK NOTAT rev. 5 15.juli 2014 chs/mkk/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning kortlægning... 5 3 Vejnet... 9 4 Uheld... 11 4.1 Datagrundlag...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Januar 2008 Forord I 2006 kom 169 personer til skade eller mistede livet i trafikken på vejene i den nuværende Esbjerg Kommune, hvoraf 137 personskader forekom på kommunevejene

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Glostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO

Glostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...

Læs mere

Trafi ksikkerhed 2009

Trafi ksikkerhed 2009 Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR HILLERØD KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR HILLERØD KOMMUNE Til Hillerød Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2013 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR HILLERØD KOMMUNE SORTPLETUDPEGNING TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR HILLERØD KOMMUNE SORTPLETUDPEGNING Revision 4 Dato 2013-03-08

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Trafi ksikkerhedsplan 2009 Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Baggrundsrapport idèhøring Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Strategi og indsatsområder for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Juni 2013 Udviklingsforvaltningen

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

Analyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej

Analyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2015

Trafikuheld på Frederiksberg 2015 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...

Læs mere

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune Borgerhenvendelser 2013-2014 Trafikulykker koster det offentlige dyrt Udgifter pr. personskade registreret hos politiet udgør i gennemsnit ca. 600.000 kr.

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Sortpletanalyse

Sortpletanalyse Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Lastbilulykker

Lastbilulykker 24. februar 2017 Lastbilulykker 2005-2015 Generel statistik om lastbilulykker udarbejdet til brug for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Side 1 af 2727 Sammenfatning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport

Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan 2018-2022 Baggrundsrapport 1 2 Trafiksikkerhedsplan 2018-2022 Baggrundsrapport er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd xxxxxxxxx 2017 For henvendelse

Læs mere

Vordingborg Kommune. Indholdsfortegnelse. Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport. Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO

Vordingborg Kommune. Indholdsfortegnelse. Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport. Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO Vordingborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Trafikstruktur... 6 2.1 Vejnet... 6 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune Projekt: Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering. Dato: 09-01-2019 Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune 1. Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering.

Læs mere

Forord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH).

Forord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH). TRAFIKSIKKERHED I ODENSE STATUS 217 Forord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH). I modsætning til de

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning BAGGRUNDSNOTAT 1. februar 13 STS/IF Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 Uheldsanalyse... 3.1 Datagrundlag... 3 3 Årsag til uheld... 3.1 Uheldsudvikling

Læs mere