SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

Transkript

1 SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING I tværfagligt samarbejde om rehabilitering Specialhospitalet, Rødovre den 14. november 2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU

2 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Oplæggets indhold I. Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse II. III. IV. Sundhedspædagogik Værdier Sundhedsbegreber Case: Samskabelse V. Refleksiv værdiafklaringskompetence

3 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Indledende spørgsmål Hvordan arbejder man pædagogisk med rehabilitering funderet i livskvalitet og læring til forskel fra kompenserende hjælp, pleje og omsorg? Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikkepædagogisk tilgang til arbejdet og til ledelsen? Hvorfor er det nødvendigt at afklare både borgerens, medarbejdernes og ledernes værdier og sundhedsopfattelser? Hvad implicerer det at samarbejde værdireflekteret?

4 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Paradigmeskift Hjælp Evner Kompensation Læring/mestring Pleje og omsorg Livskvalitet

5 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Rehabilitering (Hvidbogen, 2004) Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

6 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Sundhedsfremme og forebyggelse Forskellige teorier og målsætninger: Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Mål: kapacitets opbygning Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes (+) Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: identificere og eliminere risici Det værst tænkelige fx nedsat funktionsniveau, fald, ensomhed, underernæring, forstoppelse, dehydrering, forværring af sygdom mv. elimineres (-)

7 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Pædagogisk sundhedsfremme At leve et sundt liv At deltage i læreprocesser der fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt At leve At lære

8 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Pædagogisk forebyggelse At vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) At bruge relevant viden og sundhedsoplysning At beslutte At vide

9 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Risiko-/problemafklaring Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et folkesundhedsproblem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til borgere på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender Dernæst må man skelne mellem sin egen og borgerens opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, mennesker selv oplever, de har

10 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Sundhedspædagogik Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundheds- eller helbredsmål, der søges opnået med pædagogiske midler Pædagogiske mål, der søges opnået med sundhedseller helbredsmidler

11 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Sundhedspædagogisk praksis Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Indsigter Teorier Værdier Erfaringer Oplevelser Holdninger Præferencer Metoder Begreber

12 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Typiske sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden (både borgerens og den professionelles), der er på spil At sikre muligheder, som borgeren og evt. også ægtefællen kan bruge i forhold til at fremme egen/parrets sundhed

13 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Intentionelt arbejde En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på: motivation, læring og forandring

14 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov To dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent Sundhed indefra Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de sundhedsprofessionelle?

15 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Den tredje (refleksive) vej Det drejer sig ikke kun om træning eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: a) At skabe åbenhed og afklare værdier b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

16 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Tre typer mål Sundhed udefra Sundhed indefra Refeksiv sundhed Adfærdsmodificering Andres mål Risiko: manipulation Selvomsorg Selvregulering Risiko: eget ansvar Værdiafklaring Begrundede valg Risiko: ulighed

17 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Ambition? Styring Læring

18 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Hvad er vigtigst? VIGTIGT: På den ene side afklare den viden og de værdier, man som leder eller fagperson trækker på På den anden side at tage borgerens viden og værdier alvorligt interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for hende/ham!

19 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Værdier - hvorfor? Et sundt liv handler ikke kun om et godt helbred eller om en bestemt livsstil med bestemte vaner - det handler også om at leve et godt liv Et godt liv kan kun bestemmes af mennesket selv og er afhængig af de værdier, det har derfor må vi spørge: hvilke værdier? Desuden er al sundhedspædagogik og sundhedspolitik båret af intentioner, der er begrundet i værdier Og et hvert valg af viden og metode, enhver begrundelse lander på værdier

20 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Er sundhed et værdibegreb? Sundhed er en værdi: Når sundhed kommunikeres som noget, der er bedre end det noget andet (sygdom, dårligt helbred ) Når sundhed er noget, der foretrækkes Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres i en form som noget, man kan tilslutte sig!

21 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Grundlæggende antagelser Viden og værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden. Sundhed kan ikke simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle til det enkelte menneske eller fra én kontekst til en anden

22 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Værdiafklaring Man må kunne skelne mellem: Egne og andres værdier Individuelle og professionelle værdier (bundet til funktioner, opgaver, roller) Egne værdier og sine værdier i den andens øjne (alter ego)

23 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Tre sundhedsbegreber I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. III. Biomedicinsk sundhedsbegreb Meningsfuld sundhed

24 I. Positivt WHO (1947 ) Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov. 2016

25 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov I. Bredt: WHO s Ottawa Charter (1986) Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

26 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov II. Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

27 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges

28 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov III. Meningsfuld sundhed Søge det ikke-absolutte (i åndelig forstand) Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (James, 2002) Følge sine drifter på en afbalanceret måde Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed det er løsningen = åndelig sundhed

29 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Værdiafklaring i praksis a) Have blik for borgerens indsigt, værdier og opfattelse af at leve et godt liv b) Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) c) Kunne afklare individuelle og kollegiale værdier d) Kunne arbejde tværfagligt og tage hensyn til andre e) Kunne kvalificere borgerens idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete gøremål/aktiviteter f) Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form g) Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!

30 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Samskabelse Co-creation: former for samarbejde, hvor forskellige aktører i en given proces sammen udvikler ny velfærd (Tony Bovaird & Victor Pestoff)

31 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Fælles opgaveløsning Samskabelse er beslægtet samproduktion - borgeren deltager i frembringelsen af sin egen ydelse Samskabelse går videre end inddragelse af borgere og andre aktører i det offentliges opgaveløsning I en samskabelsesproces arbejder relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab - med brug af forskellige relevante ressourcer - at forsøge at finde en løsning på problemet.

32 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Samskabelse i kommunal velfærd Formål: Borgerne skal kunne tage initiativ til og føle ejerskab for de planer, der bliver lavet Mål: Borgerne er med til at definere hvad der er kvalitet for dem! Ideal: Udbredelse af initiativretten og deltagelsesretten!

33 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Co-creation shared values?

34 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Refleksiv værdiafklaret rehabilitering Deltager- og handleorienterede principper, hvor man i dialog med borgeren sikrer, at han/hun involveres og får mulighed for at tage beslutninger og handle på et kvalificeret grundlag Værdirefleksionen tvinger én til at forholde sig til, hvad det vil sige at skabe rammer for deltagelse, refleksion og handling i samarbejde m andre.

35 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Refleksiv værdiafklaringskompetence Evne til at iagttage forskellen mellem egne og andres værdier Evne at iagttage forskellen mellem sin egen og andres måde at iagttage værdier på Evne til smidigt at kunne skifte blik Refleksiv dannelse (Thyssen i Wistoft, 2009: 185)

36 Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov Positionen iagttagelse af anden orden At man kan se en sag fra flere sider At man kan tage hensyn til andres hensyn Ikke kun en evne til at iagttage, men en evne til at kunne iagttage, hvordan andres iagttagelser er forskellige fra ens egne.