Hver 5. dansker er for værdifuld til at blive overset

Transkript

1 Hver 5. dansker er for værdifuld til at blive overset nedsat funktionsevne behøver ikke at være en hindring for job (ORDBLINDHED) (RYGPROBLEMER) (HJERNESKADE) (NEDSAT HØRELSE) (DEPRESSION)

2 De ekstra investeringer, der skal til for at fastholde en medarbejder, der får en funktionsnedsættelse, er godt givet ud Urban Krüger administrerende direktør, Politiken Tryk, beholdte en medarbejder, som fik konstateret Ménières syge. Efter syv år i isolation har jeg nu job i en stor finansvirksomhed Læs om Allan Schytt, der fik job som IT-programmør efter en længerevarende depression. Det handler om at matche jobbet med personen, og så er en eventuel funktionsnedsættelse underordnet Mød Frank Skorstengaard, administrerende direktør i Inspiration, der ansatte en marketingkoordinator med rygmarvsskade. Det drejer sig om at erkende sit problem, få øje på mulighederne for at løse det og have de rette argumenter over for arbejdsgiveren Inga Jensen overassistent i Morsø Kommune fik hjælp til at beholde sit job, da hendes hørelse blev forringet. Det er betryggende, at virksomheden gør, hvad der er muligt for at fastholde ansatte, der kommer ud for længerevarende helbredsproblemer eller en ulykke Tina Nielsen har en en række kolleger med funktionsnedsættelse. Gør det, du er god til det siger skuespilleren Thomas Bo Larsen, der blev beskyldt for dovenskab, da han skjulte sin ordblindhed. HVER 5. DANSKER ER FOR VÆRDIFULD TIL AT BLIVE OVERSET er udgivet i december 2004 af: Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8, 1061 København K Tel: Fax: ISBN Elektronisk ISBN Design: Umloud Untd Research, interview og tekstoplæg: DISCUS A/S Tryk: Center-Tryk 2 HVER 5. DANSKER ER FOR VÆRDIFULD TIL AT BLIVE OVERSET

3 Der er brug for alle Hver femte dansker har en nedsat funktionsevne. Det vil sige, at deres fysiske eller psykiske formåen af en eller anden årsag ikke er 100 % i top. Det kan være en dårlig ryg. Nedsat syn eller hørelse. En depression. Eller de kan være ordblinde. En nedsat funktionsevne er heldigvis ikke ensbetydende med en nedsat arbejdsevne. Én ud af fem voksne danskere har en funktionsnedsættelse - det er overraskende mange, og det giver stof til eftertanke. Hver gang du kigger rundt i en forsamling det være sig i toget eller bussen, på jobbet eller i et privat selskab, så er der én eller flere med nedsat funktionsevne. Det kunne også være én selv. Man tænker bare ikke lige over det. Den dårlige ryg betyder godt nok, at indsatsen er for nedadgående sidst på dagen. Men det er der nok ingen, der lægger mærke til. Eller måske er det kollegaen ved siden af, som ikke rigtig deltager i samtaler og det sociale liv, fordi han eller hun hører dårligt. Der er heldigvis råd for begge dele. Jeg har selv haft en medarbejder med et nedsat syn det blev løst ad teknisk vej med en større skærm. For uanset funktionsnedsættelsens art, er der mange muligheder for kompensation. Fx gennem tekniske hjælpemidler, ændring af arbejdspladsens indretning eller personlig assistance. I en tid, hvor barometeret står på færre aktive hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at alle, der kan og vil arbejde, får muligheden. Også selvom det er på særlige vilkår eller kun nogle få timer om dagen. Virksomhederne skal lukke dørene op for mennesker, der måske ikke lige passer ind. Men som kan komme til det, hvis virksomhederne bare bruger lidt ressourcer og energi på at tilpasse arbejdspladsen. Det er ikke afgørende, om motivet er engagement i samfundet eller kommercielt. Det afgørende er resultatet for virksomheden og det enkelte menneske. I denne avis kan du læse om både virksomheder og arbejdstagere, der viser vejen og har indset værdien af andres og egen arbejdskraft. Gode eksempler, der er værd at følge. God læselyst Claus Hjort Frederiksen Beskæftigelsesminister Hver 5. voksne dansker har en funktionsnedsættelse Kompensation til personer med en funktionsnedsættelse Personer med en nedsat funktionsevne kan inddeles i fem grupper: 45 % har mobilitetsproblemer fx problemer med ryg, ben og arme 42 % har diverse kroniske eller fremadskridende sygdomme fx hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft, sklerose 7 % har psykiske lidelser fx depression 4 % har problemer med sanser og kommunikation fx blinde og døve 2 % er udviklingshæmmede eller har en hjerneskade En nedsat funktionsevne medfører ikke automatisk nedsat arbejdsevne. De fleste varetager et ordinært arbejde på lige fod med alle andre. De fleste personer med en nedsat funktionsevne oplever omverdenens manglende forståelse for deres evner som et større problem end selve funktionsnedsættelsen. Hvis der er brug for det, kan en person med funktionsnedsættelse få kompensation til at fungere i et job, uden det koster virksomheden noget. Det offentlige kan dække omkostninger til: Personlig assistent til at udføre praktiske arbejdsfunktioner, som medarbejderen ikke selv kan klare. Ordningen er for personer med fysisk funktionsnedsættelse. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse. Assistenten fungerer som øjne eller ører for medarbejderen i undervisningen eller ved forberedelse. Hjælpemidler, arbejdsredskaber og mindre tilpasninger af arbejdspladsen, som er af afgørende betydning for personens evne til at udføre sit arbejde. Løntilskud til nyuddannede personer med handicap, så de kan opnå erhvervserfaring inden for det område, de er uddannet. Løntilskuddet er på 60 % af lønnen. Fleksjob til personer, der ikke kan udføre et arbejde på almindelige vilkår. Fleksjob oprettes på særlige vilkår med skånehensyn. Kommunen vurderer, om en person har ret til fleksjob. Arbejdsgiveren modtager tilskud til lønnen på 50 % eller på 66 %. Skånejob til førtidspensionister, der pga. nedsat arbejdsevne har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Førtidspensionister kan kontakte kommunen, hvis de ønsker et job med løntilskud, også kaldet et skånejob. For mere information: HVER 5. DANSKER ER FOR VÆRDIFULD TIL AT BLIVE OVERSET 3

4 De ekstra investeringer, der skal til for at fastholde en medarbejder, der får en funktionsnedsættelse, er godt givet ud Urban Krüger administrerende direktør, Politiken Tryk. Det betaler sig at beholde dine medarbejdere Urban Krüger fra Politiken Tryk fortryder ikke, at han beholdte sin produktionsleder, som blev ramt af Ménierès syge. Funktionsnedsættelsen betyder nemlig ikke nedsat arbejdsevne eller flere sygedage. Urban Krüger mener i øvrigt, at en virksomhed er forpligtet til at hjælpe medarbejdere, der kommer ud for sygdom eller ulykke. Da Fritz Larsen i slutningen af 1990 erne fik konstateret Ménières syge en sygdom, der bl.a. medfører nedsat hørelse, tinnitus, hovedpine og svigtende hukommelse sagde jeg med det samme, at virksomheden ville gå meget langt for at beholde ham som produktionsleder. På en travl virksomhed uden de store ressourcer til personalepleje, er det dog afgørende, at medarbejderen selv tager initiativer og kommer med løsningsforslag. Den væsentligste årsag til, at Fritz stadig bestrider jobbet som produktionsleder, er, at han har gransket, hvordan sygdommen kan udvikle sig og sat sig ind i, hvordan dens virkning gennem brug af høreapparater og særlige lydanlæg kan formindskes. Vigtigt er det også, at medarbejdere med funktionsnedsættelse såvel som alle andre medarbejdere skal kunne deres metier og være i stand til at udfylde en stilling hundrede procent. Kan de pågældende det, vil vi gerne investere i de nødvendige forandringer på arbejdspladsen. Man er også nødt til åbent og ærligt at informere i virksomheden om, at her er en person med en funktionsnedsættelse, og at det måske indebærer nogle mindre ændringer i den daglige rutine. Og så gøre det klart, at det ikke betyder, at de øvrige medarbejdere nu kommer til at løbe endnu hurtigere, end de gør i forvejen. Det har i øvrigt været til stor gavn, at Fritz nu ved alt, hvad der er værd at vide om støjgrænser og høreværn. Uden ham, ville vi slet ikke være så opmærksomme på støjproblemet, som vi er i dag. Jeg ved godt, at hans funktionsnedsættelse i yderste konsekvens kan betyde, at han kommer til at begå en fejl, men det er ikke noget, der på nogen måde er alarmerende i forhold til fejlprocenten blandt andre medarbejdere, og Fritz har da heller ikke flere sygedage end gennemsnittet. Som virksomhed mener jeg simpelthen, man har en forpligtelse til at hjælpe medarbejdere, der kommer ud for sygdom, ulykke eller lignende. Og jeg nægter pure at lave økonomiske beregninger over, hvorvidt det kan betale sig eller ej at beholde en medarbejder med en funktionsnedsættelse. Kan den pågældende passe sit arbejde, har virksomheden alt andet lige en medarbejder med en værdifuld opbygget erfaring. Og så er den ikke længere. Urban Krüger administrerende direktør, Politiken Tryk Vidste du At 12 % af alle funktionsnedsættelser er medfødte resten opstår senere i livet. At ledigheden for personer med en funktionsnedsættelse er næsten dobbelt så høj som for andre målt i procent af arbejdsstyrken. Ønsker du at fastholde en medarbejder, hvis funktionsnedsættelse kræver kompensation? Kontakt Arbejdsformidlingens (AF) handicapkonsulenter eller kommunen om mulighederne for kompensation. Adresser på alle AF s kontorer i Danmark. Her kan du også læse mere om fastholdelse under Arbejdsgiver Fakta om AF s tilbud. Adresser på alle kommuner. Her kan du få generel information om fx de kompenserende ordninger. 4 HVER 5. DANSKER ER FOR VÆRDIFULD TIL AT BLIVE OVERSET

5 Plads til alle på arbejdsmarkedet Oplever du, at din psykiske eller fysiske formåen gør det svært at komme i job så søg hjælp. Der er mange muligheder for at kompensere for funktionsnedsættelser og få et job, du magter. Det fandt Allan Schytt heldigvis ud af. Efter syv års depression fik han hjælp og kræfter til at vende tilbage til et job i IT-branchen. For fem år siden faldt jeg uden varsel ned i et dybt sort hul. I seks måneder kunne jeg ikke passe noget som helst hverken job, pengesager eller de få sociale kontakter, der var tilbage. Psykiatrisk behandling fik mig kun delvis tilbage til overfladen, og hver gang kom depressionen igen. Jeg endte med at måtte opgive mit eget IT-firma. Først da jeg erkendte min sygdom og søgte hjælp, skete der noget. I 2002 lod jeg mig efter overtalelse fra familien indlægge på Psykiatrisk Hospital på Amager og kom under den rette medicinske behandling. Da jeg fik det væsentligt bedre, satte hospitalet mig i kontakt med Fountain House en privat organisation, som hjælper sindslidende til at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg startede i en frivillig arbejdsordning i organisationen, hvor jeg i første omgang lærte at omgås andre mennesker, at klare hverdagens rutiner og få genopbygget selvtilliden. Efter seks år væk fra arbejdsmarkedet fik jeg sidste år en seks måneders prøveansættelse som programmør hos BRFkredit, der som en række andre virksomheder samarbejder med Fountain House. Og det blev et vendepunkt, at BRFkredit var villig til at give mig en chance i deres IT-afdeling. Alle, der har været ledige blot en kort periode, ved hvor hårdt det er at komme ind i en fast arbejdsrutine igen, så jeg har arbejdet hårdt for at få faget ind under huden igen. Jeg var meget træt i begyndelsen. Men jeg fik lov at glide ind i arbejdet i mit eget tempo, og først hen ad vejen fik jeg mere krævende opgaver. Kollegerne var fuldt orienterede om min baggrund, og derfor meget imødekommende. Her efter to gange seks måneders prøvetid overgår jeg nu til fastansættelse i BRFkredit, og som arbejdskraft vurderer jeg nu mig selv som lige så stabil som enhver anden. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg kan kontrollere min sygdom med piller og jævnlig samtaleterapi. Mit råd til andre er erkend din sygdom og få en behandling på plads. Man kan ikke hjælpe sig selv ud af en depression og tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis jeg ikke var blevet hjulpet i gang igen, ville jeg nok være endt som førtidspensionist. Allan Schytt IT-programmør i BRFkredit Efter syv år i isolation har jeg nu job i en stor finansvirksomhed Allan Schytt IT-programmør i BRFkredit. Vidste du? At op mod en tredjedel af alle danskere før eller siden får en psykisk lidelse, og at de fleste kommer sig fuldstændigt over det. Har du en nedsat funktionsevne, som kan give dig vanskeligheder i et job? Kontakt Arbejdsformidlingens (AF) handicapkonsulenter eller kommunen om mulighederne for kompensation. Adresser på alle AF s kontorer i Danmark. Adresser på alle kommuner. Her kan du få generel information om fx de kompenserende ordninger. HVER 5. DANSKER ER FOR VÆRDIFULD TIL AT BLIVE OVERSET 5

6 Det handler om at matche jobbet med personen, og så er en eventuel funktionsnedsættelse underordnet Frank Skorstengaard administrerende direktør i Inspiration. Alle kan have værdifulde kompetencer Der er mange eksempler på, at en medarbejders funktionsnedsættelse ikke har betydning for jobbet. Anders Beha er et af dem, og det vil Frank Skorstengaard, direktør i Inspiration, gerne skrive under på. Han var nemlig ikke i tvivl om, at Anders Beha skulle være hans nye marketingkoordinator, selvom han havde en rygmarvsskade. Da vi i 2000 var på udkig efter en marketingkoordinator, var det Anders Beha, der bedst matchede vores profil i en jobbank på internettet. Og da det ikke var en fodboldspiller, vi skulle bruge, betød det ikke noget, at Anders fire år tidligere havde fået en rygmarvsskade. Selvom denne skade giver ham spasticitet i benet og tilbagevendede smerter i ryggen, var han stadig den bedst kvalificerede. Vi ansatte Anders på grund af hans hoved, og inden ansættelsen drøftede vi naturligvis, hvilke konsekvenser Anders handicap kunne have for hans arbejde. Vi vurderede, at han uden problemer kunne klare jobbet på ganske almindelige vilkår og det kunne han i en sådan grad, at han er blevet forfremmet til markedsføringchef. Anders sygdom gør, at han ikke bør løfte tunge ting. Han kan heller ikke gå eller stå op længe ad gangen uden smerterne kommer. Men det indretter vi os nemt efter bl.a. ved at skåne ham for alt for mange messebesøg. Indimellem, når smerterne tager til, kan Anders have brug for en eller to hjemmearbejdsdage, men heller ikke der adskiller han sig væsentligt fra kollegerne. Alle vores ansatte har nemlig en hjemmearbejdsplads, de kan benytte sig af efter behov. Jeg har ikke umiddelbart nogen betænkeligheder ved at ansætte andre personer med en nedsat funktionsevne. Hvis den pågældende vel at mærke har de rette kvalifikationer. Drejer det sig fx om en person med en psykisk lidelse, der giver mærkbare humørsvingninger, vil jeg nok ikke placere vedkommende i en stilling med kundekontakt. Men det kan jo være, at han eller hun er god til andre ting. Det handler i bund og grund om, at personen og jobbet skal matche hinanden. Så kan den ene eller den anden funktionsnedsættelse i princippet være ganske ligegyldig. Frank Skorstengaard administrerende direktør i Inspiration Vidste du At en nedsat funktionsevne ikke behøver betyde noget for udførelsen af et job. Lidt over halvdelen 53 % af alle personer med en funktionsnedsættelse arbejder på normale vilkår. Har du ansøgere med en funktionsnedsættelse, der muligvis kræver kompensation? Kontakt Arbejdsformidlingens (AF) handicapkonsulenter eller kommunen om mulighederne for kompensation. Adresser på alle AF s kontorer i Danmark. Adresser på alle kommuner. Her kan du få generel information om fx de kompenserende ordninger. At 95 % af alle personer med en funktionsnedsættelse ikke bruger kørestol. 6 HVER 5. DANSKER ER FOR VÆRDIFULD TIL AT BLIVE OVERSET

7 Bliv i dit job Nedsat hørelse eller døvhed er en funktionsnedsættelse, men ikke nødvendigvis ensbetydende med nedsat arbejdsevne. Det fandt Inga Jensen fra Morsø Kommune ud af. Første vigtige skridt var at indse, at hun havde et problem. Forringelsen af min hørelse skete over år, og ingen lagde rigtig mærke til det. Fordi det udviklede sig over så lang tid, havde jeg også selv svært ved at erkende, hvor slemt det var blevet. Jeg blev helt tilfældigt opmærksom på et EDB-kursus for hørehæmmede og tog mod til at tilmelde mig. På kurset blev jeg også klar over, at der var muligheder for at få hjælp, som kunne lette mit arbejde. Fx teleslynge og teksttelefon eller tolkebistand. Det tog flere måneder, før jeg var så afklaret, at jeg kunne gå til min leder og mine kolleger og fortælle dem, hvad jeg havde behov for, og hvilke kompensationer der var mulighed for. Men så fik jeg også stor opbakning. Man skal fortælle arbejdsgiveren, hvilke muligheder der er, og at det kan betale sig at investere i én. Men først og fremmest er det nødvendigt at erkende sine behov ellers kan man jo ikke bede om hjælp! I den proces havde jeg en uvurderlig støtte i en specialkonsulent for døvblevne og hørehæmmede, som kunne konfrontere mig med problemerne og give mig gode råd. Jeg gjorde også selv en indsats for at finde ud af, hvilke muligheder der var for at få hjælp. Det drejer sig om at finde en plads, hvor ens funktionsnedsættelse ikke er en ulempe, men måske snarere en fordel. Fx ved jeg, at mange hørehæmmede er gode til at koncentrere sig, fordi vi ikke bliver forstyrret af snakken og andre lyde omkring. Inga Jensen overassistent i Morsø Kommune Det drejer sig om at erkende sit problem, få øje på mulighederne for at løse det og have de rette argumenter over for arbejdsgiveren Inga Jensen overassistent i Morsø Kommune. Vidste du? At mange, der har en kollega med funktionsnedsættelse, ikke er klar over det, fordi funktionsnedsættelsen ikke betyder noget i forhold til jobbet. Har du har en funktionsnedsættelse, som giver dig vanskeligheder på dit job? Kontakt Arbejdsformidlingens (AF) handicapkonsulenter eller kommunen om mulighederne for kompensation. Adresser på alle AF s kontorer i Danmark. Her kan du få generel information om fx de kompenserende ordninger. Oplysninger om alle handicaporganisationerne. Adresser på alle kommuner. HVER 5. DANSKER ER FOR VÆRDIFULD TIL AT BLIVE OVERSET 7

8 Gode kolleger slipper vi aldrig UMLOUD UNTD På virksomheden LINAK kasserer man ikke bare folk med nedsat arbejdsevne. Ud over skåne- og fleksjobstillinger opretter virksomheden også nye ordinære jobs til personer med funktionsnedsættelse. Et godt signal at sende til samtlige ansatte, mener kollegerne. Da vi første gang besøgte Allan på sygehuset efter bilulykken, der gav ham en hjerneskade, troede jeg aldrig, den mand kom på arbejde igen, fortæller hans kollega gennem 10 år, Tina Nielsen. Men Allan Wolff kom efter to års langsom genoptræning på arbejde igen. Nu er han tilbage i sit gamle arbejdsteam på LINAK, hvor han sammen med bl.a. Tina Nielsen holder styr på lageret. Han og LINAK fandt sammen om et skånejob på halv tid. I praksis vil det sige, at virksomheden kun betaler for de timer, Allan Wolff er stemplet ind. Derudover får han førtidspension. Kolleger som alle andre Vi er meget glade for at have Allan tilbage igen, selvom vi må se i øjnene, at han pga. sin hjerneskade nok aldrig bliver den samme igen, men jeg mener ikke, der skal tages flere særlige hensyn til Allan end til andre kolleger, siger Tina Nielsen. Det er betryggende, at virksomheden gør, hvad der er muligt for at fastholde ansatte, der kommer ud for længerevarende helbredsproblemer eller en ulykke. Det er et godt signal at sende til alle os ansatte på virksomheden. Så ved vi, at man ikke bare bliver skrottet, hvis man selv skulle komme ud for et eller andet, slutter Tina Nielsen. Tina Nielsen lagermedarbejder LINAK har pt. 16 medarbejdere ansat i skåne- eller fleksjob samt et antal medarbejdere med forskellige former for funktionsnedsættelse, der arbejder på fuld tid og på helt almindelige vilkår. Gør det, du er god til Inden han blev skuespiller, havde fyrre-årige Thomas Bo Larsen bl.a. job som bager, glarmester, tømrer, fabriksarbejder og soldat. Han blev fyret fra næsten samtlige jobs, fordi han blev opfattet som doven og umotiveret. Hvis Thomas Bo Larsen dengang havde erkendt og fortalt om sin orblindhed, ville omverdenen måske have udvist større forståelse. Thomas Bo Larsen skuespiller Dengang jeg skjulte min ordblindhed, forklædte jeg den ofte som dovenskab fx ved at sige Det har jeg ikke lige haft tid til hvilket naturligvis provokerede mine lærere på skuespillerskolen. At jeg samtidig pjækkede i næsten alle fag på nær dramatik gjorde, at jeg flere gange var meget tæt på at blive smidt ud. Men de kunne se, at jeg kom til hver eneste time i dramatik og at jeg netop dér havde en helt særlig gnist. Det var nok derfor, de alligevel lod mig fortsætte, siger Thomas Bo Larsen. Det hele blev noget lettere, da han endelig sprang ud som ordblind. Jeg opsøgte bl.a. en kinesiolog, og fik en række behandlinger, der skabte en bedre kontakt mellem min højre og venstre hjernehalvdel. Pludselig kunne jeg lære en tekst udenad og koordinere bevægelserne på scenen meget bedre, fortæller Thomas Bo Larsen. Mit råd til andre ordblinde, der gerne vil begå sig på arbejdsmarkedet, er: erkend din ordblindhed og vær åben over for dine kolleger. Man skal ikke være bange for at spørge om hjælp til fx at læse en tekst eller skrive et brev. Ordblinde er til gengæld gode til kreative fag og jobs, hvor stor intuition er en fordel. Alle har talenter. Selv var jeg så heldig at komme til at spille amatørteater, fra jeg var 11 år, og her fandt jeg ud af, at der i det mindste var én ting, jeg var god til, slutter Thomas Bo Larsen. 8 HVER 5. DANSKER ER FOR VÆRDIFULD TIL AT BLIVE OVERSET