Mere natur i et ændret klima

Transkript

1 November 2009 Danmarks Naturfredningsforenings klimatilpasningspolitik Mere natur i et ændret klima Lang version

2 Pas på naturen den kan løse en del af klimaproblematikken Forord Klimaproblematikken går på to ben. På den ene side er det nødvendigt, at vi får en markant klimagasreduktion her og nu, og på den anden side er det nødvendigt, at vi allerede nu tilpasser os til et ændret klima. Den menneskeskabt drivhuseffekt vil føre til klimaforandringer indenfor dette århundrede, uanset hvilken indsats, der iværksættes. De globale klimaændringer, vi står overfor, forventes at give os et varmere klima end jorden har oplevet i flere millioner år og det blot i løbet af 100 år. For Danmark vil det få store konsekvenser, men for verden omkring os, er fremtidsudsigterne uhyggelige med en gold natur og tab af mange menneskeliv. Naturen er en del af løsningen DN har iværksat flere initiativer, der kan hjælpe til at reducere CO 2 -udledningen og dermed bidrage til løsning af klimaproblematikken. For eksempel projekt Klimakommuner, hvor kommunerne forpligter sig til at reducere CO 2 udledningen med to procent årligt. 30 kommuner har på nuværende tidspunkt indgået en aftale med DN, og det resulterer allerede nu i CO 2 -reduktion. Men også i den konkrete planlægning kan der spares CO 2. Eksempelvis ved at udtage de hektar lavbundsjorder fra landbrugsdrift, som siden 1940 erne blev tørlagt. Ved at udtage disse arealer kan der spares omkring 60 procent af det CO 2, som Danmark er forpligtet til at spare om året. Det vil samtidig give mere natur en såkaldt klimasmart løsning. Vi skal passe mere på naturen fremover Klimaændringerne betyder, at der er ekstra behov for, at vi tager hånd om dansk natur. Allerede i dag er naturen hårdt trængt af store mængder næringsstoffer og pesticider samt for få og usammenhængende naturområder. Med klimaforandringerne bliver dette endnu værre. Der er derfor behov for, at regeringen laver en national naturplan. Tilsvarende bør det være et lovkrav, at kommunerne indtænker klimatilpasning i deres kommuneplaner. DN s klimatilpasningspolitik leverer derfor en række konkrete anbefalinger til regering, folketing og kommuner. Tilblivelsen af klimatilpasningspolitikken DN s klimatilpasningspolitik har været længe undervejs og hele organisationen har været involveret i tilblivelsen. Der har således været to høringsperioder, hvor alle DN s aktive har haft mulighed for at komme med indspil. Der har været afholdt et fællesmøde for foreningens faglige udvalg, hvor politikken har været drøftet. Og i efteråret 2008 var klimatilpasningspolitikken hovedemnet på foreningens repræsentantskabsmøde. Endvidere har politikken været sendt i høring hos eksterne fagfolk. Resultatet er således et fagligt veldokumenteret og solidt dokument. Helt præcist hvilke udfordringer klimaforandringerne konkret vil give os, er dog alligevel usikre. Der er så mange forskellige parametre og ukendte data, der kan få betydning for fremtidens natur og klima. Men på trods af denne usikkerhed er der dog ingen tvivl om, at der er brug for handling nu! Bidragydere til politikken: Allan Andersen, Birgitte Bang Ingrisch, Bo Håkansson, Eva Frydensberg Holm, Henning Mørk Jørgensen, Jan Pedersen, Jon Saabye, Jens la Cour, Katrine Hahn Kristensen, Merian Skouw-Rasmussen, Nick Leyssac, Nina Saarnak Larsen, Nora Skjernaa Hansen, Rikke Lundsgaard, Susanne Ogstrup, Thomas Eriksen og Thyge Nygaard. Alle nuværende eller tidligere ansatte i DN s sekretariat. 2

3 DN s klimatilpasningspolitik DN s Klimatilpasningspolitik findes i en kort og lang version. Ud over nærværende notat findes der også en kort udgave af politikken:( Du kan også læse mere om DN s synspunkter på Klimatilpasning på God læselyst Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident i Danmarks Naturfredningsforening 3

4 Indholdsfortegnelse Naturen og klimaforandringerne... 5 Den danske natur forandres markant i de kommende 100 år... 5 Reduktion af CO 2 udslippet... 5 Naturen er en del af løsningen... 6 DN s klimatilpasningspolitik... 6 IPCC danner baggrund for DN s klimatilpasningspolitik... 6 Hvordan ser fremtidens klima ud i Danmark?... 8 Klimaforandringernes konsekvenser for naturen Vand, vådområder og klimatilpasning Kyst og klimatilpasning Grundvand og klimatilpasning Landbrug og klimatilpasning Skov og klimatilpasning Skov og klimatilpasning Natur i det åbne land og klimatilpasning Dyr, planter og klimatilpasning Natur i byen og klimatilpasning Adgang, kulturarv og klimatilpasning Staten og Kommunerne skal tage ansvar for klimatilpasningen Statslig koordinering af klimatilpasningstiltag Miljøøkonomiske afvejninger National plan for ekstensivering og vådlægning af landbrugsjord National naturplan med et landsdækkende naturnetværk Fredninger som et nyt redskab i klimatilpasningen Klimatilpassede kommuneplaner Øget naturovervågning og kortlægning Litteratur

5 Naturen og klimaforandringerne I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer give os et varmere klima, end jorden har oplevet i flere millioner år. Vi står over for klimaændringer, der vil forløbe med stor hastighed. Klimaforandringerne betyder, at den danske natur er under ekstra pres. Hvis vi får styr på klimagasudledningerne, vil vi om 100 år få et klima, der ligner det, vi kender i Holland, Belgien, Nordfrankrig og Balkan 1. Hvis vi ikke får styr på klimagasudledningerne, vil vi få et klima, der minder om det, vi kender i Nordspanien, Italien, Grækenland og Tyrkiet. Den temperaturstigning, vi har set siden midten af tallet, har allerede påvirket naturen. Planternes vækstperiode er blevet længere og løvspring, blomstring og trækfuglenes ankomst bliver tidligere og tidligere. Beregninger viser, at de klimatiske grænser for en lang række af dyre- og plantearter vil flytte sig mellem 700 og 1400 km mod nord i Europa over de næste 100 år 2. Den menneskeskabte drivhuseffekt vil føre til klimaforandringer inden for dette århundrede uanset hvilken indsats, der iværksættes nu. I Danmark vil ændringerne blandt andet betyde: Øget nedbør. Stigning mellem 8-9 procent Mildere vintre. Vintertemperaturen stiger 2-3 C Varmere somre. Sommertemperaturen stiger 1 3 C Højere vandstand. Gennemsnitlig vandstigning på 0,2 1,3 meter Mere vind. Flere orkaner og stærkere middelvindshastighed Mere ekstremvejr med hedebølger, ekstreme regnskyl og periodevise ekstreme vandstandsstigninger Generelt større uforudsigelighed Den danske natur forandres markant i de kommende 100 år Stigende havniveau, flere ekstreme hændelser som tørke, oversvømmelser og orkaner vil påvirke den danske natur. En stor del af vores lavtliggende strandenge vil blive oversvømmet og kysterosionen stige, men også andre naturtyper vil blive reduceret i størrelse og kvalitet. Nogle invasive arter vil have bedre vækstbetingelser end førhen. Det betyder en øget spredningsintensitet og de invasive arter vil udkonkurrere andre arter. Især de arter, der ikke så let flytter sig, hvor populationen er lille, eller hvor arten ikke er særlig modstandsdygtig, vil få problemer. Kraftig nedbør vil betyde forringelse af vandkvaliteten i vandløb og søer. Mere vinternedbør kan medføre større grundvandsdannelse og stigende grundvandspejl. Omvendt kan tørrere somre medføre begrænsninger i muligheden for at indvinde grundvand til drikkevand. De stigende temperaturer vil give mulighed for en længere vækstsæson, og landbruget vil presse på for øget pesticidanvendelse og foruden indføre nye afgrøder og dermed nye pesticider. Alt sammen af betydning for den danske natur. Reduktion af CO 2 udslippet CO 2 -udslippet er langt den største bidragsyder til klimaforandringerne og stammer fra vores forbrænding af fossile brændsler (primært olie og kul) til produktion af elektricitet og varme og i transportsektoren. Vi udleder i dag 52 millioner ton CO 2 pr. år og skal reducere med 10 millioner ton CO 2 fra for at leve op til vores målsætning. En reduktion af det danske CO 2 udslip må derfor nødvendigvis tage udgangspunkt i disse områder. 1 Meltofte, H. (red.) 2008: Klimaændringerne. Menneskehedens hidtil største udfordring: Miljøbiblioteket, Hovedland, Meltofte, H. (red.) 2008: Klimaændringerne. Menneskehedens hidtil største udfordring: Miljøbiblioteket, Hovedland,

6 Mere vedvarende energi Danmarks brug af kul og olie betyder, at Danmark er højt placeret på listen, når det gælder CO 2 udslip pr. indbygger. Erstatter man fossile brændsler med vedvarende energikilder, vil man reducere CO 2 udslippet. Vindmøller er den mest benyttede vedvarende energikilde i Danmark, men der eksisterer også andre former som eksempelvis solvarme, jordvarme og bølgeenergi. Bæredygtig transport Transport udgør et stadig stigende problem i forhold til Danmarks CO 2 udledning. Man bør udnytte den eksisterende transport mere effektivt og samtidig fokusere på at gøre bilerne mere miljøvenlige. Overordnet handler det om at fremme de meste miljøvenlige transportformer som eksempelvis tog, bus og cykel. På nationalt plan er en stærk prioritering af den offentlige transport nødvendig. Naturen er en del af løsningen Samtidig med at naturen er under pres, kan naturen også være løsningen på en del af de problemer, som klimaforandringerne medfører. For eksempel kan skov og beplantning forbedre mikroklimaet under tørkeperioder samtidig med, at beplantning reducerer CO 2 udslippet. Tilsvarende kan vi reducere CO 2 udslippet, hvis vi ekstensiverer landbrugsdriften på lavbundsjorder. Ved at ekstensivere hektar 3 kan vi spare op til 6 millioner ton CO 2 pr. år 4. Skal naturen bidrage til at løse klimaændringerne, må vi vide, hvor vi skal sætte ind med tiltag. Og vi skal gøre os klart, hvor vi især vil passe på vores eksisterende natur, hvor naturen kan få ny plads og hvor vi af hensyn til væsentlige samfundsøkonomiske interesser må acceptere, at naturen ikke kan bevares, som den ser ud i dag. Klimaforandringerne er så store og omfattende, at vi tvinges til at genoverveje selve konceptet for vores naturforvaltning og planlægning. Vi skal spille med og ikke mod de kæmpe naturkræfter, der trænger sig ind på vores liv og vanetænkning. Vi skal understøtte naturens dynamik. DN s klimatilpasningspolitik Mange borgere og myndigheder er meget optagede af de problemer, som klimaforandringerne fører med sig. Men ofte er fokus på andre områder end naturen. Der laves beredskabsplaner og bygges diger for at beskytte huse og infrastrukturanlæg, men uden overordnet planlægning. Danmarks Naturfredningsforening føler sig forpligtet til at komme med anbefalinger til, hvordan vi kan passe på naturen i forhold til klimaforandringerne og samtidig gøre opmærksom på, at naturen kan reducere følgevirkningerne af et ændret klima. Hvis det fortsatte mål er en rig natur i et rigt samfund, er vi nødt til at bremse påvirkningerne af klimaet. Vi skal reducere udledninger af drivhusgasser og sikre, at vores natur er så robust som muligt. IPCC danner baggrund for DN s klimatilpasningspolitik IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er FN s klimapanel. IPCC s formål er at sammenstille og vurdere den videnskabelige forskning om klimaændringer fra hele verden og derigennem opsætte modeller for klimaændringernes virkninger, de samfundsøkonomiske aspekter og de muligheder, der er for tilpasning og reduktion af klimaændringer. På denne baggrund udgiver IPCC med jævne mellemrum rapporter om klimaets tilstand. Den fjerde og seneste rapport, der blev udgivet i 2007, er udgangspunktet for beskrivelserne i DN s klimatilpasningspolitik. Den femte rapport forventes færdiggjort i Hansen, K. 2008: Det tabte land. Den store fortælling om magten over det danske landskab: Gads Forlag, 1. udgave, 1. oplag. 4 Chrintz, T. 2008: Dobbeltgevinst: Vådområder gavner både natur og klima: Politiken, torsdag d. 4. september

7 Rapporterne beskriver også de usikkerheder, der er forbundet med klimamodellerne, og som forskere verden over arbejder med at vurdere betydningen af. Den store kompleksitet i klimamekanismerne betyder, at rapporterne ofte giver et groft billede af virkeligheden. Det betyder, at de tal, der er fremlagt i denne klimatilpasningspolitik, muligvis skal justeres om nogle år. Scenarier for klimaforandringer IPCC fremlagde i en rapport fra 2000 en række scenarier for fremtidens klima. Faktorer som befolkningsforøgelse, ressourcer til at satse på miljøvenlige energiformer, arealanvendelse, teknologisk udvikling med mere har stor betydning for den samlede udledning af drivhusgasser og danner derfor baggrund for de forskellige fremtidsscenarier. Scenarierne kan inddeles i fire hovedgrupper A1, A2, B1 og B2. A1-scenarierne opdeles yderligere i tre scenarier, som forudsætter henholdsvis intensivt brug af fossile brændsler (A1FI), hurtig teknologisk udvikling væk fra fossile brændsler (A1T) og endeligt en balanceret udvikling imellem de to (A1B) 5. A1-scenarierne er forudsat at have en moderat stigning i drivhusgasudslip samt en høj økonomisk vækst, mens A2-scenarierne vil have en mindre økonomisk vækst men lige så store drivhusgasudslip. Derimod forudsætter B1-scenarierne trods en høj økonomisk vækst en relativt lille miljøbelastning, som følge af introduktion af miljøvenlige teknologier og lavere ressourceintensitet. B2-scenarierne vil have en mindre økonomisk vækst og en langsommere miljøteknologisk udvikling, hvorfor drivhusgasudslippet forventes at være mindre end i A1- og A2-scenarierne men højere end i B1-scenariet 6. Tabel 1 IPCC s udslipsscenarierne (A1, A2, B1, B2) viser en stor variation i de globale udslip, da de bygger på forskellige sæt af forudsætninger 7. 5 Nakicenovic, N., m.fl. 2000: Emissions Scenarios. IPCC Special Reports on Climate Change: IPCC Intergovernmental Panel of Climate Change, Working Group. 6 Nakicenovic, N., m.fl. 2000: Emissions Scenarios. IPCC Special Reports on Climate Change: IPCC Intergovernmental Panel of Climate Change, Working Group. 7 Jørgensen, A. K., Siewert, B. 2007: Drivhuseffekten, Danmark og dagligdagen: Geografisk orientering, vol. 3, s

8 Hvordan ser fremtidens klima ud i Danmark? Drivhuseffekten er afgørende for det liv, der er på jorden i dag. En øget udledning af drivhusgasser til atmosfæren fra især menneskeskabte, men også naturlige kilder, betyder dog, at drivhuseffekten i disse år forstærkes og klimaet bliver varmere. At vores udledninger medvirker til den globale opvarmning, er der enighed om blandt forskere verden over, hvilket for eksempel afspejles af arbejdet i FN s klimapanel. Klimaændringerne vil regionalt set have meget forskellige, men vidtrækkende konsekvenser. Klimadebatten fokuserer væsentligst på kuldioxid, da det er den vigtigste menneskeskabte drivhusgas. En forøget koncentration af kuldioxid i atmosfæren skyldes primært afbrænding af olie, gas og kul. Derudover er udledningen af drivhusgasserne lattergas og metan af betydning, og her kommer udledningen hovedsagligt fra landbruget. Vanddamp er den vigtigste drivhusgas. Men da vand udveksles meget hurtigt mellem atmosfæren og jordoverfladen og havet ved nedbør og fordampning, må atmosfærens indhold af vanddamp nærmere beskrives som en integreret del af klimasystemet og ikke en påvirkning udefra. Dette er tilfældet med de ovennævnte drivhusgasser, der har meget længere opholdstider i atmosfæren. En global temperaturstigning vil betyde en øget fordampning og dermed en stigning i koncentrationen af vanddamp. Dette kaldes en positiv feedback proces, da vand som drivhusgas vil forværre situationen. Klimaforandringerne i Danmark I Danmark kommer vi til at mærke klimaforandringerne, blandt andet gennem en stigning af vandstande, som følge af globale og regionale ændringer. Globalt set vil middelvandstanden stige som følge af en termisk udvidelse på grund af temperaturstigningerne og afsmeltningen af indlandsis og gletsjere. Afsmeltningen af havis vil ikke have nogen direkte betydning for den globale vandstand, men spiller alligevel en stor rolle i klimaspørgsmålet, da det har stor betydning for jordens strålingsbalance. Vandstandsstigninger På baggrund af de beskrevne klimamodeller, kan vi forvente vandstandsstigninger mellem 0,2-0,7 meter fra den globale vandstand (med en middelværdig på omkring 0,4 meter) og fra regionale forhold omkring 0,3-0,6 meter. Samlet set vil stigningen i Danmark derfor være 0,2-1,3 meter over de kommende 100 år. På figuren ses IPCCs vurderinger af den globale vandstandsstigning fra rapporten i Hævningerne betyder, at havstigningerne er forskellige alt efter hvilken kyststrækning, der er tale om. Vandstandsstigninger kan have store konsekvenser for et lavt liggende land som Danmark. Da nogle af vores særlige og mangfoldige naturtyper ligger i kystnære områder, kan de derfor trues af den øgede vandstand. Desuden vil kysterne hyppigere udsættes for stormfloder, og det, som vi i dag kender som en 100 års stormflod, vil med stor sandsynlighed ske i 5-10 års intervaller i slutningen af dette århundrede. Nedbør, temperatur og vind Udover at vandet i have og fjorde kommer nærmere, vil vi opleve, at temperaturen stiger, og at nedbør og vind tager til i styrke i dette århundrede. DMI har i internationale projekter været med til at kortlægge en formodning om nedbørsændringer og temperaturvariationer, i forhold til de nuværende værdier. 8

9 Stigning i vintertemperatur ( C) ( )-( ) Stigning i sommertemperatur ( C) ( )-( ) Ændringer i vinternedbør (procent) ( )-( ) Ændringer i sommernedbør (procent) ( )-( ) Hvad angår nedbøren, forventes en årligt stigende total nedbørsmængde på 8-9 procent de næste ca. 100 år. Vi må forvente vådere vintre med op til 50 procent forøgelse af nedbøren i januar-februar og tørrere somre med procent mindre nedbør i august-september, men med voldsomme skybrudslignende nedbørshændelser om sommeren, se figurerne ovenfor. Samlet set betyder det vådere vintre og tørrere somre. Og netop nettonedbøren er bestemmende for, hvor meget grundvand, der dannes og for vandløbsafstrømningen. Endelig vil klimaændringerne også påvirke temperaturen og vinden. Temperaturen forventes ifølge klimamodellerne at stige med 2-3 C i vinterperioden og med 1-3 C sommerperioden, se figurerne ovenfor. Regionalt set vil vestenvinden blive stærkere, både i forhold til middelvindene og i forhold til stormsituationer. Da vi ligger i et Nordvestenvindsbælte med åbent mod vest, betyder det, at endnu mere vand vil blive presset op imod Danmarks vestkyst og ind i de danske farvande. 9

10 Klimaforandringernes konsekvenser for naturen Klimaforandringerne har konsekvenser for en række naturtyper, dyr, planter og friluftsliv. I det følgende peger DN på, hvordan vi kan beskytte naturen - og bruge naturens evne til at reducere klimaforandringerne inden for følgende områder: Vand og vådområder Kyst Grundvand Landbrug Skov Natur i det åbne land Dyr og Planter Natur i byen Adgang kulturarv og klimatilpasning 10

11 Vand, vådområder og klimatilpasning Klimaforandringerne skaber et endnu større behov for at give plads til vandet i landskabet, ådalene og langs kysterne. Med flere vådområder kan vi få mere natur i det danske landskab. Samtidig kan nye vådområder reducere forureningen fra landbrugsjorden i vores vandløb, søer og indre farvande. Desuden kan nye vådområder aflaste kloaksystemerne. DN mener, at der skal udlægges vådområder og skabes vandbufferzoner, der reducerer forureningen fra landbrugsjorden i vores vandløb, søer og indre farvande. Udlægning af vådområder skal indgå i en statslig koordineret planlægning for mere natur på tværs af kommunegrænser. Klimaforandringerne vil gøre det danske landskab mere vådt med mere nedbør, flere oversvømmelser, flere storme og flere steder i Danmark en højere grundvandstand. Da det er en udvikling over år, vil de forskellige naturtyper i nogen udstrækning kunne tilpasse sig og flytte sig, hvis de får plads til det uden afvandingsindgreb. Store arealer inde i landet, især i Vestjylland, vil forventeligt sumpe til med hævet grundvandsspejl 8 og hyppigere oversvømmelser. De våde naturtyper tvinger herved de mere tørre til at flytte sig, hvis topografien og landbruget ellers tillader det. Et vådere landskab betyder, at Danmark kan få meget af den våde natur tilbage, som er mistet det seneste århundrede. En gennemsnitlig temperaturstigning vil slå igennem overalt i vandmiljøet. Helt generelt betyder det, at alle omsætningsprocesser både vækst og nedbrydning - vil øges. Det betyder også, at vandet udvider sig, og at det kan indeholde mindre ilt og CO 2. Vandløb Mere nedbør vinter og forår betyder, at der vil løbe meget mere vand i vandløbene. Heftige regnskyl i sommerhalvåret vil give kraftige puls-belastninger i vandløbene, fordi det hydrologiske kredsløb er kortsluttet via rørlægning og dræning. Erosionen af vandløbets bund og sider bliver større, og vi vil se flere oversvømmelser i ådalene. Vandløb på sandjorde, som primært får deres vand via grundvandet, vil ændres moderat. Modsat vil det være for vandløb på lerjord, hvor overfladisk afstrømning og dræn leder nedbøren til vandløbene, hvorfor nogle i dag er udtørringstruede ved tørke. Denne tendens vil øges. Med mere vand følger mere kvælstof (12 procent) og fosfor (8 procent) fra især landbrugsjorden 9. Temperaturstigningen giver øget nedbrydning af organisk stof i selve vandløbet, hvilket vil frigive yderligere mængder kvælstof og fosfor i vandet. Dette vil ikke have stor betydning for vandløbene, hvor der allerede er rigelig næring til vandplanternes vækst, men derimod for de søer og kystvande, hvor næringsstofferne havner. Vandet i vandløbene bliver varmere fra kildebæk til udløb. I den kolde ende af vandløbet kan klimaforandringerne få stor negativ betydning for de arter, som kræver koldt vand og meget ilt i vandet. Eksempelvis kan koldtvandselskende fiskearter som ørred, laks, snæbel, helt, stalling og elritse komme under temperaturpres, mens karpefiskene sikkert vil trives fint. Nogle af kildebækkenes smådyr er også meget temperaturfølsomme og vil måske ikke længere være at finde, når kildevandets temperatur stiger et par grader. 8 Sonnenborg, T. O., Jensen, K. H., Søgård, H., Friborg, H., Engesgaard, P., Kidmose, J. 2009: Fremtidens vandressourcer i Danmark; Geoviden, geologi og geografi, vol. 2, pp Søndergård, M. m.fl. 2006: Vand og vejr om 100 år Klimaforandringer og det danske vandmiljø: Hovedland, 1. udg

12 På trods af mulige tab af koldtvandsarter øverst i vandløbssystemerne er forventningen, at dyre- og plantelivet i vandløbene med tiden bliver mere artsrigt, fordi de varmere himmelstrøg syd for Danmark i dag rummer flere arter, end vi har her. Udtagning af landbrugsjord langs vandløb kan reducere oversvømmelser Habitatdirektivet og især vandrammedirektivet betyder, at de dyrkede vandløbsnære lavbundsarealer skal udtages fra landbrugsdrift. Vandløbene vil dermed få mere plads i ådalene til at kunne rumme og udligne de større regnmængder på naturlig vis ved overløb og forsinkelse. Det giver maksimal vandløbskvalitet, fjerner næringsstoffer fra vandmiljøet og giver samtidig plads til dyre- og plantelivet. Klimaændringernes negative indvirkning bør være mindst mulig. DN mener derfor: At der skal være fri passage i vandløbene, så dyr og planter kan bevæge sig frit og indrette sig efter de ændrede klimatiske forhold. Rørlagte vandløb og grøfter skal naturgenoprettes At der skal udlægges randzoner langs vandløbene, så der er plads til oversvømmelser på enge og andre naturarealer Søer Hovedparten af danske søer er lavvandede, for næringsrige og i dårlig stand. Klimaændringerne vil betyde, at der fra oplandet vil komme mere kvælstof og fosfor med den øgede afstrømning, samt at fosforfrigivelsen fra søbunden vil stige. I de lavbundede søer vil fosforfrigivelsen stige på grund af temperaturstigningen. I dybe søer vil det stige på grund af det mere iltfattige bundvand, da sommerlagdelingen af søerne bliver mere længerevarende. Dette har stor betydning, da det overvejende er fosformængden, som er afgørende for søernes tilstand. Større næringsmængde giver øget vækst af planteplankton, hvilket gør vandet uklart og livet vanskeligere for de bundlevende planter. Desuden betyder højere temperaturer mere uklare søer; isdække tynder normalt ud i fiskebestanden, så søens store dafnier kan overleve og begrænse mængden af planteplankton. Klimaændringerne kan også have positive effekter for søerne. Undervandsplanterne får en længere vækstsæson uden isdække og derved binder næringsstofferne, så de ikke går til vækst af planteplankton. Det kan især få betydning for de næringsfattige søer, hvor undervandsplanternes længere vækstperiode måske endda kan føre til en forbedring af tilstanden. Uden is kan svaner, blishøns med videre bedre overleve og nå undervandsplanterne om vinteren. Generelt kan vi forvente større artsrigdom i søerne, om end koldtvandsarter som laksefisk vil få det sværere. Blågrønalger, hvoraf mange er giftige, vil trives ved høje temperaturer og masser af næringsstoffer, hvilket også gælder for trådalger. Som det fremgår, bliver vores søers tilstand generelt forværret i et ændret klima af de samme årsager, som i dag giver dem en dårlig tilstand for mange næringsstoffer. Mindre næringsstoftab fra landbruget og større tilbageholdelse af næringsstofferne i naturlige vandløb, oversvømmede ådale, effektive bufferzoner og flere vådområder er derfor afgørende i fremtiden for at sikre søerne god tilstand. DN mener derfor: At der langs vandløbene afsættes flere arealer til vandbuffer for at sikre søerne mod yderligere forurening 12

13 Havet Klimaændringernes betydning for de danske havområder er kompliceret med Danmarks placering mellem en salt Nordsø og en ferskere Østersø. En generelt højere vandstand i havene giver en øget saltvandsindstrømning fra Nordsøen til Østersøen. Omvendt får Østersøen som følge af de øgede regnmængder tilført omkring 30 procent mere ferskvand fra sit opland, og det giver en markant større udstrømning fra Østersøen gennem de danske bælter, hvorfor grænselaget mellem ferskvandet og saltvandet (springlaget) presses omkring en meter længere ned. En mindre volumen i bundvandet - og hermed samlet set mindre ilt i bundvandmassen) - kombineret med et kraftigere og mere langvarigt springlag øger risikoen for iltsvind i bundvandet over større områder betydeligt. I Kattegat og Bælthavet flyder det ferskere lette Østersøvand ovenpå det tunge salte Nordsøvand, og grænselaget (springlaget), som typisk ligger i meters dybde, udgør en barriere for opblanding af de to vandmasser, og det virker derfor som et låg på det salte bundvand. Springlaget bliver om sommeren og efteråret forstærket af solens opvarmning af overfladelaget. Først med vinterstormene opblandes hele vandmassen, og først da tilføres der igen iltrigt vand til bunden. En øget mængde nedbør vil føre flere næringsstoffer ud i havet, hvilket betyder større produktion af algeplankton og dermed mere uklart vand. Hvis tilsvarende mere algeplankton synker til bunds og omsættes, vil det bidrage yderligere til mere iltsvind ved bunden. Dette er imidlertid usikkert, da den højere vandtemperatur i det tidlige forår giver dyreplanktonet (især vandlopperne) en flyvende start. På den måde kan det æde store mængder af algeplankton. I så fald sker størstedelen af algeomsætningen i den øverste del af vandsøjlen, og kun få døde alger når bunden. Timingen mellem algeplankton og dyreplankton om foråret er altså af stor betydning for, om vi får mere eller mindre iltsvind senere på året. Særligt fjordene vil blive mere ferske. I lavvandede områder som for eksempel Limfjorden, vil de store mængder næringssalte kombineret med kraftig opvarmning i stille vejr om sommeren, kunne udvikle hurtige og voldsomme iltsvind i store områder. Plantelivet Havbundens planteliv ålegræsset og de fastsiddende alger presses fra flere sider af klimaændringerne. Den større mængde planktonalger vil skygge bundplanterne, så de ikke kan vokse på så store dybder. Samtidig er mange især brun- og rødalger ikke glade for lav saltholdighed i vandet, så de presses ned af det mere ferske overfladevand. Resultatet bliver efter alt at dømme færre arter og ringere udbredelse af makroalger i de danske havområder. Tilsvarende kan ålegræsset presses ud af de nu mere ferske fjorde. Makroalgerne er desuden helt afhængige af hårdbund (rev og sten) for at sidde fast, og deres begrænsede voksesteder samt klimaændringerne udgør den største trussel mod dem. Derfor sikres de bedst ved at frede alle danske hårdbundstyper mod fiskeri med skrabende redskaber. Dyrelivet Klimaændringernes betydning for bunddyrene afhænger meget af balancen mellem hvor meget dødt algeplankton, der når bunden og dermed bliver til føde og hvor meget, der ikke bliver udnyttet til føde. Hvis der ikke er balance, fører det til kritisk lave iltniveauer i bundvandet. Klimaændringerne fører til større produktion af algeplankton. Hvorvidt det kommer fiskene til gode afhænger af størrelsen på algeplanktonet. Stort algeplankton spises af store arter dyreplankton, som umiddelbart kan ædes af fisk og fiskelarver. En så kort fødekæde giver mange fisk. Omvendt skal småt algeplankton gennem en længere kæde af dyreplankton og bakterier, så der bliver mindre til fiskene. Dette vil formentlig favorisere fiskearter, der lever oppe i vandet, såsom sild og brisling. Varmere og ferskere kystvande giver plads til invasive arter, som kan fortrænge hjemmehørende arter (især dem med nordgrænse i Danmark og bundlevende arter, som ikke favoriseres af øget planktonproduktion) og kan forskubbe balancen mellem rovfisk og fredfisk. Blandt de arter, som trues af højere temperaturer, er eksempelvis torsken. 13

14 DN mener derfor: At alle danske hårdbundstyper i havet skal fredes mod fiskeri med skrabende redskaber At tabene af næringsstoffer, fra især landbruget til havet, skal reduceres 14

15 Kyst og klimatilpasning Klimaforandringerne presser den unikke danske kystnatur. Havet stiger og det vil i de kommende år skabe ønsker om at bygge tusindvis af kilometer diger. DN mener, at vores kyster fortsat skal være naturlige med plads til, at mennesker kan færdes langs kysten og med plads til gode levemuligheder for sjældne dyr og planter. Langs kysten skal der i en statslig koordineret planlægning friholdes områder, der kan blive til ny natur, når havet har oversvømmet, det vi har i dag. For kysterne betyder klimaændringerne en øget erosion af kystformerne. Det sker på grund af kraftigere nedbør kombineret med stærkere storme fra nye vindretninger og dermed en øget vinderosion i forhold til sedimenttransport og -aflejring. Erosionen vil betyde, at kystnaturtyper forsvinder og kystformer bliver genskabt, men det betyder også stærkere krav fra lodsejere om kystsikring. Oversvømmelse af kystnaturtyperne, som for eksempel strandenge, bliver hyppigere og giver et saltere miljø og dermed ændrede vækstvilkår og ændringer i artssammensætningen. Klimaændringerne betyder også en øget klitdannelse og klitvandring. Alle disse ændringer vil betyde et stigende fokus på kystsikring og digebyggeri. De danske kyster er enestående De danske kyster er Danmarks vildeste natur og én af vore væsentligste naturressourcer. Kystlinjen er mere end 7000 kilometer lang. Overordnet set kan Danmarks kyst deles ind i fire typer med meget forskellige forudsætninger: Den jyske vestkyst med dens enestående, udstrakte klit- og klithedelandskaber samt morænefremspring Vadehavskysten - et af verdens mest værdifulde vådområder Kysterne langs de indre farvande med deres internationalt enestående variation af naturtyper som dybe fjorde, moræneklinter, fed og odder og stedvis udstrakte strandenge Bornholms klippekyster Et kystlandskab er meget mere end selve kystlinjen. Både ud fra landskabelige, naturvidenskabelige og rekreative hensyn må man se på et kystlandskab som et flere kilometer bredt bælte, der strækker sig både ind i landet og ud i havet. De kystnære farvande, kysten i sig selv samt de tilstødende kystlandskaber udgør et sammenhængende økosystem og rummer en også i et internationalt perspektiv - helt enestående biologisk mangfoldighed. Det er yngle-, træk- og rasteområde for mange fugle (især vadefugle, mågefugle, ænder, gæs, svaner, lappedykkere og lommer) og rummer store andele af verdens bestande af for eksempel visse overvintrende ænder. Desuden er det opvækstområde for fisk, og endelig rummer kystlandskaberne noget af den mest oprindelige og urørte, artsrige vegetation, vi kan byde på i Danmark. Kysternes geologiske, landskabelige, rekreative og kulturhistoriske kvaliteter er i særklasse. DN mener, at klimaændringernes negative påvirkning af kystnaturen skal være mindst mulig. Det skal ske ved: At udvide kystnærhedszonen, så den også omfatter de arealer, der ligger kystnært om 100 år At der udlægges naturarealer som bufferzoner langs kysten svarende til de arealer, der mistes som følge af havstigningerne og øget erosion, dels som kompensation for tab af naturarealer og dels som beskyttelseszone 15

16 Fri kystdynamik Kysternes store naturværdi hænger tæt sammen med den dynamik, som havet forårsager. Kystnaturen er naturligt i stadig forandring på grund af de varierende vejr-, vind- og bølgeforhold. Erosion må også flere steder antages at være det eneste, der friholder kystskrænterne fra total tilgroning. Her har nogle af de interessante plantearter en chance for at kolonisere de blottede skred, før en ny tilgroning tager fart. Store dele af de danske kyster er i dag påvirket af høfder, bølgebrydere, diger, havneanlæg med videre. Højere vandstand og hyppigere oversvømmelser vil medføre yderligere krav fra lodsejere om kystsikring. Derfor er det nødvendigt, at de sidste uberørte kyststrækninger sikres en dynamisk kystudvikling, da denne er en forudsætning for at danne geologisk og biologisk værdifulde kystklinter og for at etablere tanger, odder og fed. At sikre en fri kystdynamik kræver god planlægning, da der skal tages hensyn til bebyggelse, rekreative adgangsforhold og plads til naturen. Fremtidig bebyggelse bør placeres, hvor der ikke er stor risiko for oversvømmelser eller kysterosion. Typisk inde i landet og ikke ud til kysterne. Nogle af de helt kystnære sommerhusområder vil det muligvis være mest fornuftigt at opgive på sigt. Fri kystudvikling vil desuden ofte komme i konflikt med landbruget, da klitter og skrænter vil gnave sig ind på det bagvedliggende land, som ofte er landbrugsjord. Endvidere vil lavtliggende naturområder, som for eksempel strandenge og strandoverdrev, forsvinde. Fri dynamik kombineret med højere vandstand kræver altså plads til ny natur og fleksibilitet til at ændre arealanvendelse på sigt. Derfor er det vigtigt, at man laver en sammenhængende national planlægning. Nedbrydningskyster må forventes at få øget aktivitet i kombination med havstigningen og flere storme. Moderat erosion af kystskrænter vil gøre gavn i forhold til at sikre oprindelige planter frirum til at kolonisere, mens kystsikring kan afføde meget dramatisk erosion ved nærliggende ubeskyttede kyststrækninger. Tilvækstkyster må forventes at blive begunstiget af den øgede kysterosion og materialevandring. Samordnet planlægning af digebyggeri Kystsikring bør kun ske, hvor det er absolut nødvendigt for eksempel ved betydningsfulde byer eller infrastrukturanlæg, der ikke kan flyttes. Og sikringen bør hovedsageligt ske ved fodring. Det vil sige tilførsel af sand - som den mest lempelige metode. Først dernæst ved høfder og lignende, hvis det vurderes som samfundsmæssigt absolut nødvendigt. Kystsikringen bør ske ud fra en samlet planlægningsindsats, så man undgår uhensigtsmæssige sideeffekter. Kystsikring løser sjældent problemet, men flytter det. Forstærkninger af skræntfod kan have den sideeffekt, at havet eroderer meget voldsommere end hidtil lige udenfor forstærkningen. Det er karakteristisk, at en påvirkning ét sted på kysten kan have andre virkninger langt væk. Med over 7000 km kyst 10 vil digebygning kræve et anlæg af uhørte dimensioner. DN mener, at klimaændringernes negative påvirkning af kystnaturen skal være mindst mulig. Det skal ske ved: At sikre kystdynamik uanset havstigninger. Digebygning og kystsikring skal derfor kun ske, hvor væsentlige samfundsmæssige interesser står på spil eksempelvis i intensive byområder At undgå, at digebygning og kystsikring spreder sig uhæmmet. Der bør laves en landsdækkende kortlægning af behovet samt en udpegning af de områder, hvor der kan tillades flere diger og mere kystsikring end i dag At eksisterende diger og dæmninger om landbrugsjord skal åbnes, hvor der er mulighed for at genskabe værdifuld kystnatur 10 Riberholt, L. 2006: Indikatorer for vandmiljøet Forureningskilder, miljøpåvirkning og tilstand: Danmarks Statistik 2006, 41 s. 16

17 Grundvand og klimatilpasning I de kommende år vil der opstå større behov for at passe på vores drikkevand. Øgede nedbørsmængder, som følge af klimaforandringerne, vil nemlig betyde en øget nedsivning af farlige stoffer til vores drikkevand. Rent drikkevand i fremtiden forudsætter, at vi allerede nu finder løsninger. DN mener, at områder, hvor der er stor risiko for nedsivning af farlige stoffer, skal renses op, udtages af dyrkning eller omlægges til økologisk landbrugsdrift. Omlægning til økologisk drift vil samtidig have en positiv indflydelse på dyre- og plantelivet i området. Grundvandsdannelsen påvirkes blandt andet af mængden af nedbør, dens fordeling over året og de lokale geologiske forhold. Klimaændringerne medfører en øget grundvandsdannelse, stigende grundvandsspejl og øget afstrømning af vand i vinterperioden. Dette betyder, at der er risiko for, at miljøskadelige stoffer samt gødningsstoffer og pesticider kan sive ned i grundvandet. Om sommeren derimod vil der være mindre nedsivning og vandløbsafstrømning, og dermed vil der opstå et større behov for at indvinde vand. Det kan være problematisk, hvis der ikke er tilstrækkelig vandføring i vandløbene. For tunge, lerede jorder i Østdanmark, vil klimaændringerne betyde markant længere perioder med lav afstrømning af vand i vandløbene. Sommerlignende tilstande med lav vandføring vil strække sig langt hen på efteråret, og mulighederne for vandindvinding af grundvand vil blive forringet i områder med tørlagte vandløb. På lettere, sandede jorder i Vestjylland vil der komme større behov for markvanding i sommerperioden, men den tilgængelige vandressource forventes ikke at være et problem her. Derimod vil den øgede udvaskning af landbrugets pesticider og gødning få stor betydning, da nedsivningen til grundvandet sker hurtigere på de sandede jorder i forhold til de mere lerede jorder. Lerjorder med store sprækker efter tørke vil dog være særdeles problematiske. Rent drikkevand til alle også om 100 år For at imødegå de negative virkninger af klimaændringerne skal der ske en reduktion i den store fladeforurening af grundvandet fra forurenede grunde med giftige miljøfremmede stoffer og fra landbruget med kvælstof, fosfor og pesticider. Gamle lossepladser og giftgrunde udgør en stor risiko for at lække forurenende stoffer til grundvandet. Med øget nedbør, stigende grundvandsstand og flere oversvømmelser vil denne risiko forøges. Derfor bør der ske en kortlægning og gruppering af, hvilke af de gamle lossepladser og giftgrunde, der udgør den største risiko for at lække forurenende stoffer. De lossepladser og giftgrunde, som ligger i højrisiko-gruppen, skal oprenses eller fjernes. Den større mængde regnvand og flere ekstremhændelser resulterer i en øget risiko for nedsivning af forurenende stoffer fra landbrugsarealerne til grundvandet og tilbageløb fra kloakker til vandmiljøet. Derudover kan nye afgrøder, en længere vækstsæson og større udvaskning øge behovet for tilførsel af næringsstoffer og nye pesticider i landbrugsdriften, hvormed risikoen for forurening af vandmiljøet gennem nedsivning af gødningsstoffer og pesticider øges. En kortlægning af de mest udsatte landbrugsområder samt en konkret og prioriteret indsats er derfor afgørende for at mindske risikoen for forurening af vandmiljøet. Endvidere bør der ske en udtagning af høj-risiko-arealerne af drift. 17

18 DN mener: At de lossepladser og giftgrunde, som ligger i høj-risiko-gruppen for at lække forurenede stoffer, oprenses eller fjernes At de problematiske konventionelt dyrkede arealer (ådale, lavbundsarealer, arealer mindre end to meter over vandløb/havet, arealer med højtliggende og/eller højt målsat grundvand) skal kortlægges og grupperes for at sikre grundvandet mod næringsstoffer, pesticider og andre uønskede stoffer At høj-risiko-arealerne skal udtages af drift og omlægges til ekstensiv dyrkning, økologisk drift med reduceret gødskning, eller til våd natur. At arealer med særligt sårbare grundvandsmagasiner skal udtages af drift, omlægges til ekstensiv drift med vedvarende græs eller udlægges til skov. Indvinding og kvalitetssikring af grundvand I Danmark er de naturlige forhold gode i forhold til at indvinde grundvand af god kvalitet. Grundvandet leverer omkring 98 procent af alt drikkevand, der indvindes i Danmark. Fra sidst i 1980 erne og frem til i dag er der i gennemsnit indvundet mio. m 3 grundvand om året 11. Dette tal er tæt på den mængde ca mio. m 3, vi efter de nyeste opgørelser kan udnytte hvert år uden at skade vandmiljøet 12. Klimaforandringerne vil betyde, at flere områder i fremtiden vil mangle vand. De områder, der har størst nedbørsoverskud i dag (Syd- og Vestjylland), får et større overskud fremover. Mens de med mindst nedbørsoverskud (Vest- og Nordsjælland) vil mærke et markant nedbørsunderskud om sommeren. Den våde natur der forsynes af grundvandet som for eksempel vældmoser - er afhængige af en konstant tilførsel af vand fra undergrunden (trykvand). I visse dele af landet kan grundvandsdannelsen allerede i dag ikke følge med vandindvindingen i tørre sommerperioder, hvor de mest sårbare vandløb tørlægges, og vandtrykket forsvinder i vældmoser. Vandforsyningsplanlægningen er derfor vigtig, så boringer i tørre områder, hvor vandløb og vådområder mangler vand, flyttes til robuste områder uden tørre vandløb. Endvidere bør man overveje, om der skal sættes særligt ind i tørre områder med for eksempel vandbesparelser, nedsivning af søvand til drikkevand og lukning af markvandingsboringer. En anden metode kunne være at indvinde vand ved vandløbenes udløb til havet. Desuden bør tagvand og vand fra befæstede arealer, hvor det ikke er forurenet, sives ned lokalt i stedet for at blive afledt til kloakker. Den stigende temperatur vil på sigt medføre en højere temperatur i grundvandet, og dermed et stigende indhold af bakterier. Det betyder, at det kan give hygiejniske problemer at bruge grundvandet som drikkevand. Skal grundvandet fortsat være drikbart, kræver det mere overvågning, og eventuelt må drikkevandsboringerne flyttes til dybere boringer, så grundvandet fortsat kan have en lav temperatur. DN mener, at vi skal have rent drikkevand også om 100 år. Det skal ske ved: At kvaliteten og overvågningen af vores drikkevand øges At vandboringer i tørre sårbare områder begrænses, så vandmiljøet ikke skades 11 Anonym 2005: Grundvand Status og udvikling GEUS 2005: GEUS grundvandsovervågning. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, 3 s. 12 Riberholt, L. 2006: Indikatorer for vandmiljøet Forureningskilder, miljøpåvirkning og tilstand: Danmarks Statistik 2006, 41 s. 18

19 Landbrug og klimatilpasning Landbrugsdriften påvirker den danske natur og landskab i udpræget grad. Landbruget har en stor indflydelse på klimaændringerne, men landbruget kan også bidrage til klimatilpasning. Bliver landbrugsdriften på lavbundsarealer ekstensiveret, kan vi reducere udledningen af CO 2. Hvis dansk landbrug omlægges til økologisk drift, og naturen samtidig får mere plads i landbrugslandet, vil naturen blive mere robust over for klimaforandringerne. DN mener, at vi skal have 100 procent økologisk landbrug inden 2030 og at der skal gennemføres obligatorisk ekstensivering af lavbundsarealer, vandløbsnære arealer og grovsandede, uvandede jorder. Landbruget har en stor indflydelse på klimaændringerne, og samtidig vil klimaændringerne få stor betydning for landbruget i de kommende år. Sker de nødvendige tilpasninger, må klimaforandringerne forventes at blive en overvejende fordel for selve landbrugsproduktionen. Med ekstensivering af sårbare arealer og flere efterafgrøder, kan det samme være tilfældet for naturen i landbrugslandet. Sker de nødvendige tilpasninger ikke, kan det blive endnu værre for naturen, end det er i dag. Hvis vi ekstensiverer landbrugsdriften giver det en fantastisk mulighed for at løse samfundsmæssige problemer med de øgede mængder af vand, fordi der dermed bliver plads til flere vådområder. Naturen i landbrugslandet er så presset, at det allerede nu er på høje tid, at der sker en markant ændring af landbrugsdriften. Det kan blandt andet ske ved at indføre sprøjte- og gødningsfrizoner, bedre sædskifter og generelt bedre plads til ukrudt, insekter, dyr og fugle. Ved at give naturen mere plads og tage udvalgte landbrugsarealer ud af drift, kan vi få mere biodiversitet og samtidig løse nogle af de problemer, et ændret klima med øgede mængder af vand giver. Klimaforandringerne giver mulighed for at dyrke nye afgrøder Et varmere klima vil give mulighed for en længere vækstsæson, nye afgrøder og højere udbytte.. Udbytterne for visse afgrøder - for eksempel græs vil stige, og det vil være muligt at dyrke afgrøder, som hidtil har hørt hjemme under mere sydlige himmelstrøg - eksempelvis solsikke, sojabønne og især majs, som kan give et større udbytte end de nuværende afgrøder. Til gengæld forventes de traditionelle kornafgrøder som vårbyg og vinterhvede at være på vej ud. De stigende temperaturer vil give bedre muligheder for at etablere efterafgrøder. DN mener, at det skal sikres, at klimaforandringerne ikke medfører, at landbrugets belastning af miljø og natur øges. Det skal ske ved: At dyrkning af vinterafgrøder begrænses Reduceret pesticidbelastning Angreb af sygdomme og skadedyr vil blive hyppigere i et varmere og vådere klima. Det konventionelle landbrug har allerede i dag problemer med at efterleve pesticidhandlingsplanens målsætning og begrunder bl.a. dette med nye skadevoldere, som der vil komme flere af i et ændret klima. Det vil sætte yderligere fokus på problemerne med sprøjtegifte. Sygdoms- og skadedyrsproblemer i landbrugets planteavl er nært knyttede til værtsafgrøde og klima. Omfanget af problemerne vil derfor ændre sig i takt med, at klimaændringer giver mulighed for at dyr- 19

20 ke nye afgrøder. Højere temperaturer vil mindske generationstiden hos både sygdomme og skadedyr, og der vil dermed hurtigere blive flere individer. Milde vintre kan øge overlevelsen hos nogle af skadedyrene og deres naturlige fjender. Derudover kan højere sommertemperaturer øge flyvemulighederne for mange af disse og dermed deres spredning. Højere temperaturer vil også give nye arter, for eksempel opret amarant, der er et alvorligt ukrudt i majsmarkerne syd for grænsen. Sprøjtefri randzoner kan beskytte naturområderne og de naboer, blandt andet økologer, som ikke bruger sprøjtegifte. DN mener, at det skal sikres, at klimaforandringerne ikke medfører, at landbrugets belastning af miljø og natur øges. Det skal ske ved: At indføre stop for sprøjtning af alle 3 arealer og sprøjtefri zoner langs vandløb og søer, naturområder, skove, økologiske marker, haver og veje samt beskyttede jord- og stendiger Et klimatilpasset landbrug For at imødegå de negative følger af klimaforandringerne, er det nødvendigt at klimatilpasse agerlandet og det danske landbrug gennem: Ekstensivering Omlægning til økologisk jordbrug. Ekstensivering af lavbundsarealer De øgede nedbørsmængder vil betyde større risiko for erosion, og en lang række lavt liggende landbrugsjorder vil blive for våde til at kunne dyrkes. De stigende temperaturer vil betyde større risiko for tab af næringsstoffer og kulstof fra jorden som følge af en forøget mineralisering af jordens humus. For at forhindre erosion og unødigt tab af CO 2, vil det være nødvendigt at tage en række arealer permanent ud af intensiv dyrkning. Det kan være lavtliggende arealer, pumpedrænede arealer og stejle arealer. Hvis disse arealer dyrkes ekstensivt, med vedvarende græs uden gødskning, vil det betyde et stort løft for naturen i landbrugslandet. Efter bortfaldet af braklægningen, er der opstået et stort behov for, at andre arealer bliver taget ud af drift. Både af hensyn til vandmiljøet og af hensyn til naturen. Ekstensivering af disse arealer vil reducere CO 2 udslippet fra landbruget og gøre den danske natur mere robust overfor klimaforandringerne. Ligeledes skal der langt flere efterafgrøder ind i sædskifterne for at modvirke kvælstoftab som følge af en øget mineralisering, erosion og for at lagre kulstof i jorden. Dette vil være meget positivt og i fremtiden være endnu mere centralt, da der med et varmere klima kan blive mulighed for to sædskifter. 100 procent økologisk jordbrug Økologisk jordbrug har en række natur-, miljø-, og klimamæssige fordele. Der bruges ikke sprøjtegifte, hvilket er en 100 procent forsikring mod sprøjtegifte i grundvandet, og der er 30 procent større artsdiversitet på de økologiske marker 13. Kvælstofudvaskningen er mindre på økologiske kvægbrug, og energiforbruget er ligeledes mindre, fordi kvælstoffet kommer gennem afgrøderne og ikke gennem energitung mineralsk gødning. Desuden er humusindholdet højere på de økologiske marker. Det reducerer klimabelastningen og gør økologisk jordbrug mere robust i forhold til for eksempel de udsving i nedbør, som klimaforandringerne medfører. 13 Alrøe, H. F., Halberg, N. (red.) 2008: Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter: ICROFS-rapport nr. 1/2008, kap 15, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS), november