Trafikplan for Amager Handlingsplan. Københavns Kommune

Transkript

1 Trafikplan for Amager Handlingsplan Københavns Kommune Vej & Park August 2002

2 Forord Bygge- og Teknikudvalget har i august 2001 godkendt denne Handlingsplan for Trafikplan for Amager og godkendt, at der fra 2003 årligt afsættes midler på Vej & Parks ordinære investeringsramme til gennemførelse af projekter i henhold til Handlingsplanen. Godkendelse af Handlingsplanen er desuden bekræftet i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i september-oktober Handlingsplanen er baseret på rapporten Idékatalog til Handlingsplan, som var i offentlig høring i april-maj Godkendte ændringer fremført i den offentlige høring er indarbejdet i denne endelige Handlingsplan. Planen er udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe i et tæt samarbejde med Følgegruppen. Handlingsplanen indeholder scenarie for biltrafikkens udvikling og fordeling på gadenettet, forslag til konkrete virke midler samt et forslag til rækkefølgen for gennemførelsen. Handlingsplanen er resul tatet af den brede diskussion, der har været ført i fase 3 i Følgegruppens baggrundsgrupper, på det offentlige møde Borgernes Trafik Bazar og på Arbejdsgruppens og Følgegruppens workshop og efterfølgende møder. Desuden er anbefalinger af forslag fra den offentlige høring indarbejdet. I hele planlægningsprocessen med omfattende borgerinddragelse er der fra starten lagt vægt på at opnå en så bred lokal forankring af planen som muligt. Fase 2 rapportens oplæg til scenarier for biltrafikkens udvikling og fordeling er grundigt diskuteret. Scenarie A1, som forudsatte en 0-vækst i biltrafikken, er vurderet urealistisk set i lyset af den aktuelle vækst i bilejerskabet. Scenarie A2 forudsatte 10% generel vækst i biltrafikken i forhold til 1998-niveauet og en aflastning af Amagerbrogade. Scenarie B, som forudsatte en østlig havnetunnel, vurderes at være uaktuelt. Scenarie C som indgår i Handlingsplanen, tager udgangspunkt i en generel vækst i bil trafikken på det eksisterende gadenet på 10% i forhold til 1999-niveauet. Gennemfartstrafikken, som udgør ca. 5-7% af trafikken gennem det centrale Amager, er tænkt ført helt uden om trafikplanområdet via motor vejssystemet og ad Sjællandsbroen. Trafikken til og fra Ørestad City Center er lagt til den generelle fremskrivning og endelig er beregningerne justeret over et par snit i forhold til de senest offentliggjorte mere omfattende trafikberegninger. På baggrund af den i fase 1 konstaterede store koncentration af trafikmiljøproblemer i Amagerbrogade, er der i Scenarie C forudsat en trafikomlægning, der resulterer i 50% reduktion af biltrafikken på Amagerbrogade. Omfordelingen til miljømæssigt bedre egnede ruter (dvs. veje med færre boliger) ad bl.a. Backersvej og Røde Mellemvej medfører betydelige miljømæssige gevinster totalt set, men også gener i nogle af de berørte gader. Om netop den forudsatte aflastning på 50% i praksis kan opnås, og om netop denne grad af aflastning er den optimale med hensyn til at minimere biltrafikkens miljømæssige gener, kræver en nærmere vurdering. Følgegruppen har lagt vægt på, at der foretages en indsats for at afhjælpe generne i de gader, der skal aflaste Amagerbrogade, og at der sker synlige forbedringer i de lokale trafikmiljøer i hver af de tre byområder: Sundbyerne, Islands Brygge og Christianshavn. Den lange og meget positive dialog med Følgegruppen har resulteret i en høj grad af konsensus omkring den foreliggende Handlingsplan. Den videre planlægning drejer sig om udarbejdelse af en Aktivitetsplan, som mere detaljeret angiver rækkefølgen samt processen for gennemførelse af projektet. På denne baggrund iværksættes projektudviklingen af de enkelte projekter.

3

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Forudsætninger Mål og indsatsområder Trafikstrukturplan Idéoplæg til Handlingsplan Trafikplanens gennemførelse Bilag: Bilag 1. Kommentarer fra følgegruppen Bilag 2. Biltrafik 1999 Biltrafik 2010 Scenarie C Bilag 3. Oversigtskort Handlingsplanen, baseret på rapporten Idékatalog til Handlingsplan januar 2001, udarbejdet af Københavns Kommune med assistance fra COWI, Rådgivende Ingeniører A/S, som er revideret i henhold til Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse af anbefalede ændringer fra den offentlige høring. August

5 1. Sammenfatning Forudsætninger Mål og indsatsområder Trafikplan for Amager omfatter Københavns Kommunes del af Amager samt Christianshavn. Planen er udarbejdet gennem tre faser: 1. Kortlægning 2. Fremtidig trafikstruktur på Amager 3. Handlingsplan. Gennemførelsen af arbejdet er sket i en organisation med: Følgegruppe med lokale repræsentanter for Christianshavn og Amager Styregruppe med repræsentanter for kommunen, HUR og Ørestadsselskabet Arbejdsgruppe med deltagelse fra kommunen, HUR og Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret Formålet med trafikplanen er at medvirke til, at trafikkens miljøkonsekvenser mindskes uanset det forventede trafikale pres på området som følge af byudvikling, stigende bilejerskab og de store trafikprojekter. Denne Handlingsplan er en revision af rapporten Idékatalog til Handlingsplan, som var grundlaget for den offentlige høring. Handlingsplanen præsenterer dels kort forudsætningerne fra fase 1 2 i arbejdet med trafikplanen, og dels prioriteringer af aktiviteter på kortere sigt, som er resultatet af fase 3 og den offentlige høring. Forudsætninger Kortlægningen i fase 1 omfattede en analyse af trafikmiljøproblemerne på de overordnede veje, både som de opleves lokalt og som de er registreret af kommunen. Analysen viste, at en række strækninger er belastet af trafikuheld, utryghed og barriereeffekt, trafikstøj og vibrationer, luftforurening og uønsket gennemkørende biltrafik. Problemerne er koncentreret på strækninger og i kryds især på de nord-syd gående veje med stor biltrafik, herunder i særlig grad Amagerbrogade. En afgørende forudsætning for trafikplanen er den fremtidige udvikling i og påvirkning af biltrafikken, som er opstillet i et scenarie C for I baggrunden for dette scenarie indgår forventninger til, at en række byudviklingsområder er helt eller delvis udbygget frem til Det drejer sig bl.a. om Holmen, Christiansbro, Tøjhusgrunden, Ørestad og Amager Strandpark. Scenarie C indebærer som forudsætning en 10% generel stigning i biltrafikken bl.a. på grund af stigning i bilejerskabet, og at gennemfartstrafikken som udgør 5-7% af biltrafikken over det centrale Amager føres ad motorvejs-systemet uden om kommunens del af Amager, samt ad Sjællandsbroen. Desuden aflastes Amagerbrogade for ca. 50% af biltrafikken ved omfordeling lokalt. En vurdering af miljøkonsekvenserne af scenariet viser, at det ved en påvirkning af biltrafikkens rutevalg og hastighed vil være muligt at opnå en mærkbar afhjælpning af de kortlagte miljøproblemer. Denne påvirkning forudsætter gennemførelse af nogle af de forslag, som er beskrevet i idéoplægget til Handlingsplan. Mål og indsatsområder Processen i udarbejdelsen af trafikplanen har omfattet en indgående dialog i Følgeog Arbejdsgruppen om dels de mål, delmål og ønskede resultater, som ønskes opnået med trafikplanen, dels om de aktiviteter, som trafikplanen derfor skal indeholde på baggrund af de kortlagte problemer og den forventede udvikling. Målene og de ønskede resultater er formuleret inden for følgende indsats områder i fase 2 rapporten: Kollektiv transport Cykel- og fodgængertrafik Biltrafik og parkering Trafikmiljø Visuelt miljø 2

6 1. Sammenfatning Trafikstrukturplan Idéoplæg til Handlingsplan Trafikplanens gennemførelse Trafikstrukturplan Trafikplanens overordnede trafikløsning på Christianshavn og Amager omfatter de tre dele af transportinfrastrukturen: Vejstruktur Cykelruter og cykel- og gangstier Kollektiv trafiknet Vejstrukturen omfatter med baggrund i scenarie C ændring af vejhierarkiet i sammenhæng med tiltag, som skal påvirke trafikmønsteret og forbedre miljøet. Det gælder bl.a. nedklassificering af Amager brogade fra fordelingsgade til bydelsgade på strækningen Christmas Møllers Plads Vejlands Allé. Cykelrute- og stinettet indeholder ud over de grønne cykelruter og stierne langs vejene også at bestå af nogle tværgående stiforbindelser og grønne parkbånd. Busnettet planlægges tilpasset den kommende Metro, og anbefalinger til en samlet kollektiv trafikbetjening af Christianshavn og Amager er skitseret. Idéoplæg til Handlingsplan I arbejdet med trafikplanen herunder i borgermødet Borgernes Trafik Bazar er foreslået en lang række aktiviteter, som kan medvirke til at nå de ønskede resultater og dermed opfylde trafikplanens mål. Forslagene har været samlet i en bruttoliste som udgangspunkt for den prioritering, som Følge- og Arbejdsgruppen har foretaget til idékataloget. Yderligere er der inddraget anbefalinger fra den offentlige høring i Handlingsplanen. Resultatet er Handlingsplanens konkrete 12 projekter på kortere sigt til en udgift af ca. 228 mio. kr. I drøftelserne er endvidere foreslået andre højt prioriterede aktiviteter til omkring 190 mio. kr. til senere udførelse, herunder en fortsat udbygning af cykelstierne og de grønne cykelruter med broer over havnen, samt etablering af gode byrum. De 12 projekter på kortere sigt er følgende: 1. Kryds- og trafikreguleringer ,5 mio. kr. 2. Stiprioritering og cykelbaner ,0-3. Forbedringer af bustrafikken ( ) - 4. Trafiksanering Amagerbrogade ,0-5. Trafiksanering Østrigsgade ,0-6. Trafiksanering Backersvej ,0-7. Trafiksanering Irlandsvej og Vejlands Allé ,0-8. Trafikforbedringer på Islands Brygge ,0-9. Trafiksanering Christianshavn ,5-10. Trafiksanering Amager Strandvej ,5-11. Grønne cykelruter og parkbånd ,0-12. Forbedringer af det visuelle miljø ,5 - Projekterne er i denne Handlingsplan uddybet og opdelt i to etaper. Der er endvidere peget på en række indbyrdes sammenhænge, idet nogle projekter forudsætter en forudgående gennemførelse af andre. De anslåede udgifter er grove skøn, som skal fastlægges nærmere. En mulig rækkefølge og tidsmæssig sammenhæng i udførelsen af projekterne fremgår af tidsfølgeplanen. En nærmere fastlæggelse af en egentlig tidsplan afhænger helt af den politiske prioritering af projekterne og de økonomiske muligheder. Trafikplanens gennemførelse Trafikplan for Amager vil indgå i Vej & Parks grundlag for indstillinger til Bygge- og Teknikudvalget bl.a. i forbindelse med den årlige budgetlægning. 3

7 2. Indledning Baggrund Handlingsplan for Trafikplan for Amager, som omfatter Københavns Kommunes del af Amager og Christianshavn, er et resultat af fase 3 i arbejdet med Trafikplan for Amager. Arbejdet er udført i projektorganisationen for Trafikplan for Amager. Rapporten er et resultat af en arbejdsproces med bidrag fra såvel Styregruppe som Følgegruppe og Arbejdsgruppe. Baggrund Arbejdet med trafikplanen er igangsat i efteråret 1997 og gennemført i tre faser: 1. Kortlægning af lokale trafikproblemer 2. Fremtidig trafikstruktur på Amager 3. Handlingsplan Fase 1 har afdækket trafikproblemerne på Amager både som de opleves af borgerne i lokalmiljøet, og som de registreres af kommunen. I denne fase er der etableret et tæt samarbejde med følgegruppen, som er fortsat med planlægningen i fase 2 og 3. Fase 2 blev indledt i juli 1998 med udarbejdelse af en analyse af de oplevede og registrerede trafikproblemer i fase 1. Notatet Analyse af oplevede og registrerede trafikproblemer, oktober 1998 har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget til orientering. Formålet med fase 2 var at vurdere de kortlagte problemer i forhold til mål og ønskede resultater, der blev opstillet inden for fem indsatsområder. For også at tage højde for udviklingen blev der opstillet scenarier for biltrafikkens vækst. Midlerne til at nå målene blev vurderet og beskrevet dels i form af omlægninger af biltrafikken i en ændret vejstruktur og dels ved en række øvrige tiltag inden for de fem indsatsområder. Blandt andet følgende rapporter er blevet udarbejdet i fase 2: Eksempelkatalog, udvalgte eksempler på trafikløsninger, september 1999 (bilag til fase 2 rapport). Trafikplan for Amager, Trafikstrukturplan, Fase 2 rapport, oktober 1999 Fase 2 rapporten blev godkendt som grundlag for den videre planlægning på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december Som udgangspunkt for arbejdet i fase 3 blev der i løbet af februar 2000 afholdt møder i de forskellige baggrundsgrupper til følgegruppen. I marts 2000 blev afholdt et offentligt møde Borgernes Trafik Bazar i Gimle, hvor resultatet af fase 2 blev diskuteret med borgerne. Der har endvidere været afholdt en weekend workshop for arbejds- og følgegruppen i april 2000, hvor forslag fra Borgernes Trafik Bazar blev bearbejdet. Resultatet af debatperioden blev et Idékatalog forslag til aktiviteter til Handlingsplanen udarbejdet i april 2000, hvor der blev præsenteret en vifte af aktiviteter i forhold til målene og de ønskede resultater. Arbejdsgruppen og følgegruppen har i september 2000 beskrevet indholdet af højt prioriterede aktiviteter i notatet Handlingsplan forslag til aktiviteter med høj prioritet af 11. september Ud fra disse højt prioriterede aktiviteter er der foretaget en prioritering af aktiviteter på kortere sigt til udførelse i to indledende etaper. Disse aktiviteter er nærmere beskrevet i Idékatalog til Handlingsplan. Idékataloget har sammen med en kortfattet pjece dannet grundlag for en offentlig høring om trafikplanen i april-juni Høringssvar samt debatindlæg bl. a. fra et fælles borgermøde i Amager Bio er vurderet af projektgrupperne og anbefalede ændringer er politisk godkendt og indarbejdet i denne Handlingsplan. 4

8 2. Indledning Formål - Organisering Formål Formålet med Trafikplan for Amager er at medvirke til, at trafikkens miljøbelastning mindskes uanset det forventede trafikale pres på områdets gadenet som følge af både byudviklingen, udviklingen i bilejerskabet og de store trafikprojekter. Trafikplanen skal bidrage til at afhjælpe de aktuelle oplevede og registrerede trafikproblemer samt forebygge fremtidige trafikproblemer i at opstå. Trafikplanen skal således dels sikre mærkbare forbedringer i det lokale trafikmiljø, dels anvise mere langsigtede løsninger på de overordnede trafikale problemer på Amager. Formålet med fase 3 er at foreslå højt prioriterede aktiviteter til gennemførelse på kortere sigt. Forslagene er prissat, så de kan indgå i grundlaget for Vej & Parks løbende budgetlægning og årlige aktivitetsplaner. I kommunens planlægning indgår Trafikplan for Amager på et niveau under de overordnede retningslinier i Kommuneplanen og i Trafik- og Miljøplanen for København og over de mere detaljerede planer for lokale trafiksaneringer mv. Organisering Det har været et fælles ønske, at de lokale interesseorganisationer kommer til at spille en aktiv rolle i processen. Målet er en lokal forankring af trafikplanen med sigte på planens senere gennemførelse. Styregruppen har desuden ønsket, at Trafikplan for Amager bliver såvel konkret som overordnet og visionær. Projektorganisationen omfatter tre grupper: Følgegruppe med deltagelse fra: - Christianshavns Lokalråd - Islands Brygge Lokalråd - Sundby Lokalråd - Sundbyernes Handelsforening - Ældrerådene for Sundby Nord, Sundby Syd, Amagerbro og Christianshavn - Trafiksanering Indre Irlandsvej Styregruppe med repræsentanter for: - Københavns Kommune, Vej & Park (formand) - Hovedstadens Udviklingsråd - Ørestadsselskabet - Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen - Københavns Kommune, Plan & Arkitektur - Københavns Kommune, Miljøkontrollen Arbejdsgruppe med repræsentanter for: - Københavns Kommune, Vej & Park (formand) - Hovedstadens Udviklingsråd - Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret - Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen - Københavns Kommune, Plan & Arkitektur - Københavns Kommune, Miljøkontrollen 5

9 3. Forudsætninger Problemudpegning Handlingsplanen for Trafikplan for Amager er baseret på resultaterne fra fase 1 og 2 samt kommunens anden planlægning af betydning for trafikplanen, herunder planerne for byudviklingen på Amager. Problemudpegning Udgangspunktet for Handlingsplanen er blandt andet analysen af henholdsvis de oplevede og de registrerede trafikproblemer som vist på omstående to kort. Undersøgelsen viser, at en stor del af de trafikskabte problemer er koncentreret omkring Amagerbrogade og Torvegade. Problemerne vedrører områderne trafikmiljø, vejnet og biltrafik, kollektiv trafik, stinet og parkering. Der har vist sig en høj grad af sammenfald mellem de lokalt oplevede problemer og de problemer, der er registreret og målt af kommunen. De sammenfaldende trafikmiljøproblemer er vist i oversigten til højre. Den samlede problemanalyse er beskrevet i Analyse af oplevede og registrerede trafikproblemer, oktober Analysen er suppleret med vurderinger af det visuelle miljø. Område Trafikmiljø Vejnet og biltrafik Kollektiv trafik Problem Trafikuheld bl.a. på Torvegade, Amagerbrogade, Njalsgade og i større kryds. Utryghed og barriereeffekt på Torvegade og Amagerbrogade. Trafikstøj på ovennævnte gader samt dele af Islands Brygge og Amager Boulevard. Luftforurening lokalt på Torvegade og del af Amagerbrogade. Stor og uønsket gennemkørende trafik på Islands Brygge, Artillerivej, Amager Fælledvej, Amagerbrogade, Wittenberggade, Englandsvej og Amager Strandvej. Trafikintensitet, herunder tung trafik, som medfører problemer med trafikafviklingen bl.a. på Torvegade og Amagerbrogade og manglende overensstemmelse med vejhierarkiet, bl.a. for Islands Brygge, Sundholmsvej og Amager Strandvej. Fokus på den lokale betjening af Amagerbrogade og tværgående forbindelser, bl.a. til Amager Strand. Potentielle problemer med stationsnærhed ved byudvikling vedrører Holmen og Havnestaden (Soyakage-grunden). Stinet Behov for bl.a. tværgående forbindelser til Amager Strand og kommende metrostationer. Behov for bedre cyklistforhold bl.a. på Artillerivej, Backersvej og Irlandsvej. Parkering Parkeringsproblemerne drejer sig især om uønsket parkering på Christianshavn og mangel på P-pladser på indre dele af Amager. 6

10 3. Forudsætninger Oplevede trafikmiljøproblemer - for det overordnede vejnet incl. bydelsgader (ikke lokalgader) Uheldsbelastede strækninger/kryds Utryghed og barriereeffekt Trafikstøj og vibrationer Luftforurening Uønsket gennemkørsel Registrerede trafikmiljøproblemer - for det overordnede vejnet incl. bydelsgader (ikke lokalgader) Uheldsbelastede strækninger/kryds Stor barriereeffekt (strækninger med stor barrierevirkning, høj boligtæthed og stort krydsningsbe Støj ved boligfacader >65dB (A) 3 Luftens indhold afno 2 > 135 ug/m Gennemkørende trafik over analysesnit > 6000/døgn mod byen eller > 70% Gennemsnitshastighed >55km/t 7

11 3. Forudsætninger Byudvikling Nyt scenarie C for biltrafikkens udvikling Byudvikling Trafikplanen er udarbejdet blandt andet på baggrund af en forudsætning om, at følgende byudviklingsområder vil være helt eller delvist udbygget frem til Holmen Amager Strandpark Tøjhusgrunden Christiansbro Østamager Ørestad Nord Wilders Plads Havnestaden ( Sojakagen ) Ørestad City (inkl. Ørestad City Center) Byudviklingsområder er vist med lys grå signatur på rapportens grundkort. Endvidere er bl.a. Metroens 3. etape på Østamager og Amager Strandpark forudsat gennemført frem til Disse planer har kommunen ikke alene afgørelsen for. Nyt scenarie C for biltrafikkens udvikling I fase 2 rapporten blev præsenteret tre scenarier med uændret biltrafikniveau eller med 10% trafikstigning i forhold til 1998-niveauet, samt med eller uden havnetunnel. På baggrund af forslag fremsat på Borgernes Trafik Bazar i Gimle og den offentlige høring er Handlingsplanen baseret på et nyt scenarie C (se biltrafiktal i Bilag 2). I scenarie C er der på baggrund af de seneste års vækst i biltrafikken og især i bilejerskabet taget udgangspunkt i en forventet generel vækst i biltrafikken på det eksisterende gadenet på 10% i forhold til Havnetunnelen indgår ikke i forudsætningerne, men der forudsættes i perioden frem til 2010 etableret en del af Ørestad, herunder Ørestad City Center, ligesom der forudsættes etableret de tilhørende trafikanlæg i form af Metroen og nye veje i Ørestadsområdet. Biltrafikken til og fra Ørestad og de øvrige byudviklingsområder er i første omgang lagt oven i den generelt fremskrevne trafik uden skelen til vejnettets kapacitet. Som noget nyt i forhold til de tidligere præsenterede scenarier forudsættes gennemfartstrafikken fra Tårnby og Dragør kommuner ført helt uden om den Københavnske del af Amager via motorvejssystemet. Gennemfartstrafikken udgjorde i 1998 ca. 5% af den biltrafik, der krydsede det centrale snit syd for Øresundsvej. Yderligere tilstræbes det at lede 2% af biltrafikken over Sjællandsbroen. Det drejer sig om trafik fra Sundby Syd og Kastrup til de vestlige dele af København. Ligesom i de første scenarier er en del af den (resterende) fremskrevne biltrafik omfordelt fra Amagerbrogade til parallelle ruter som Østrigsgade Backersvej, Strandlodsvej og Amager Fælledvej Røde Mellemvej. På nogle af disse parallelle ruter vil der beregningsmæssigt optræde mærkbare stigninger i biltrafikken, når biltrafikken i Amagerbrogade halveres i forhold til dagens trafikniveau. I praksis kan nogle af disse teoretisk beregnede biltrafikmængder meget vel vise sig at være for store, ikke mindst på grund af vejnettets begrænsede kapacitet. Det er derfor valgt også at justere resultaterne af disse meget enkle beregninger i forhold til to tidligere offentliggjorte, mere omfattende trafikberegninger for området: Havnetunnelberegningerne, hvor vejnettets kapacitet omhyggeligt er indregnet, og hvor der måske i lidt for stort omfang er taget højde for Metroens effekt. Disse beregninger undervurderer derfor muligvis biltrafikudviklingen. Beregningerne udført i forbindelse med planlægningen af Ørestad City Center. Disse worst case beregninger overvurderer i noget omfang trafikstigningerne, bl.a. fordi modellen ikke kan vurdere, om der er kapacitet på vejnettet til den beregnede trafik. Efter denne afsluttende justering ligger biltrafikniveauet i scenarie C midt imellem niveauerne i de tidligere beregninger, når disse er justeret, så forudsætningerne svarer til scenarie C. 8

12 3. Forudsætninger Biltrafikken 2010 Biltrafikken 2010 Scenarie C forudsætter en vis fortsat trafikstigning på Christianshavn og i Sundbyerne, hastighedsdæmpning og trafikal aflastning af Amagerbrogade, samt en flytning af gennemfartstrafikken fra Tårnby og Dragør kommuner til motorvejssystemet uden om København. De trafikale konsekvenser af at reducere biltrafikken på Amagerbrogade er omfordeling til parallelle ruter som Vermlandsgade Østrigsgade Backersvej, Strandlodsvej, Sundholmvej, Englandsvej og Amager Fælledvej Røde Mellemvej. Beregninger viser, at en halvering af biltrafikken i Amagerbrogade til mellem og køretøjer pr. døgn vil medføre stigninger på de parallelle veje i 2010 på op til 20-30% i forhold til i dag. Heraf skyldes knap halvdelen den forventede generelle trafikstigning. Ny Amager Strandpark Det samlede biltrafikarbejde i år 2010 i hele trafikplanområdet stiger med 26% i forhold til 1999, dels som følge af det stigende bilejerskab, dels som følge af udbygningen af Ørestad og de andre byudviklingsområder. Hovedparten af biltrafikkens stigning er koncentreret på motorvejene og på vejnettet i Ørestad. På Christianshavn og i Sundbyerne stiger trafikarbejdet i scenariet med 6% i perioden frem til år Trafikken stiger især på motorvejen og falder især på Amagerbrogade. Som et resultat af den offentlige høring søges Strandlodsvej inddraget i den tilstræbte omfordeling af trafikken med henblik på at reducere trafikstigningen på Østrigsgade Backersvej. Det skønnes, at Strandlodsvej derved vil kunne tage køretøjer af den forventede daglige stigning i perioden indtil Derved reduceres de forventede trafikstigninger på Østrigsgade Backersvej til køretøjer dagligt. Ændringerne i biltrafikken for Scenarie C er vist på kortet. De faktiske biltrafiktal for 1999 og de forventede for Scenarie C i 2010 er vist med afrundede tal i Bilag 2. Biltrafik, scenarie C - konsekvenser for biltrafik I flere køretøjer end i 1999 over flere køretøjer end i 1999 over færre køretøjer end I

13 3. Forudsætninger Miljøkonsekvenser Miljøkonsekvenser På grundlag af den trafikale udvikling i Scenarie C er vurderet ændringerne i forhold til situationen i 1999 med hensyn til trafikstøj, barrierevirkning og trafikkens luftforurening. I disse ændringer indgår både den teknologiske udvikling, der forventes at medføre lavere støjudsendelse fra det enkelte køretøj i år 2010, den generelle trafikudvikling i området og effekten af trafikomlægningerne fra scenariet. På kortet Boligtæthed illustreres boligtætheden samt den igangværende og planlagte byudvikling med boligbyggeri. Det kan give et indtryk af, hvor mange boliger, der belastes direkte af de forskellige miljøkonsekvenser. Kortet Scenarie C konsekvenser for støj, barrierevirkning og lokal luftforurening 2010 i forhold til 1999 viser, hvor der er markante ændringer i miljøkonsekvenserne uanset boligtætheden. Især de boliger langs Amagerbrogade aflastes markant for trafikstøj (med 5-8 db(a)). I alt får boliger i området mærkbart mindre trafikstøj (mindst 2 db(a) mindre) end i dag, og ingen boliger får mere trafikstøj end i dag. Barrierevirkningen falder mærkbart på Amagerbrogade som følge af trafikaflastningen og hastighedsreduktionen. Dette kommer både beboerne i de godt boliger langs gaden og de øvrige brugere til gavn. Til gengæld stiger barriere virkningen på vejnettet i Ørestad samt på dele af Amager Boulevard, Artillerivej og Vejlands Allé. Antallet af boliger langs de strækninger, hvor barrierevirkningen forøges, overstiger ikke 100. Den beregnede lokale luftforurening reduceres væsentligt i dele af Amagerbrogade. I alt ligger der boliger langs de strækninger, hvor der sker en mærkbar mindskelse af den lokale luftforurening, men godt 100 boliger ligger langs gader, hvor den lokale luftforurening stiger. Der vil som helhed på Amager og særligt for Amagerbrogades beboere og brugere være mærkbare forbedringer af trafikmiljøet ved denne omfordeling. Antallet af stærkt støjbelastede boliger vil blive reduceret væsentligt. I noget omfang kan trafikken og dermed nogle af problemerne blive flyttet til nabogader, der måske er mere egnede eller mindre uegnede til afvikling af biltrafik. Antallet af boliger belastet med mere end 65 db(a) falder i forhold til 1999 med knapt 60% til Af de boliger, der i Scenarie C i år 2010 stadig er stærkt støjbelastede, ligger de fleste langs ruter med trafikstigninger jf. kortet side 9. Der vil takket været de nye bilers lavere støjniveau være tale om et fald i trafikstøjen også langs disse ruter, men altså ikke et fald, der bringer støjbelastningen ned under de 65 db(a). 10

14 3. Forudsætninger Kilde: Københavns Kommunes trafi kmiljøregister, Trafmil. 11

15 4. Mål og indsatsområder De overordnede mål for Trafikplan for Amager er i Fase 2 opstillet inden for fem indsatsområder: Kollektiv transport Cykel- og fodgængertrafik Biltrafik og parkering Trafikmiljø Visuelt miljø I dette afsnit sammenfattes hovedproblemerne, som er essensen af kortlægningen af oplevede og registrerede trafikproblemer fra fase 1, og målene og midlerne til at nå dem beskrives med baggrund i fase 2. Mål og delmål for de fem indsatsområder er sammenfattet i oversigten til højre. Målene er i overensstemmelse med Københavns Kommunes trafikpolitik, som Trafikplan for Amager vil bidrage til at opfylde. Efterfølgende præsenteres indsatsområderne enkeltvis med en kort beskrivelse af indsatser, som skal gennemføres på længere sigt for at opnå de ønskede resultater, der kan bidrage til opfyldelse af de overordnede mål. Indsatsområderne er beskrevet mere udførligt med hensyn til delmål og ønskede resultater i Fase 2 rapporten og i notatet Idékatalog forslag til aktiviteter til Handlingsplan af april I fase 3 er foreslået de konkrete aktiviteter, som vurderes at være nødvendige for at nå de ønskede resultater. Et forslag til prioritering af disse aktiviteter er nærmere behandlet i afsnit 6. Kollektiv transport Mål: Øget anvendelse af kollektiv transport Forbedre kvaliteten i overensstemmelse med brugernes ønsker og prioriteringer Forbedre den kollektive trafiks image og markedsføre dens tilbud stærkere Forøge rejsehastigheden for kollektiv trafik Effektiv kollektiv trafik for byudviklingsområder og større arbejdspladser Cykel- og fodgængertrafik Mål: Øget andel af cyklister og større sikkerhed og tryghed for fodgængere Forbedre sikkerheden for cyklister og især børn der færdes alene i trafikken Forbedre cykeltrafikkens fremkommelighed lokalt i forhold til biltrafikken Forbedre stianlæg og anden trafikal infrastruktur for cykeltrafikken Forbedre forholdene for fodgængerfærdsel især for ældre og handicappede Forbedre trygheden for børn på skoleveje og på ruter til fritidsformål Forbedre fodgængernes adgangsforhold til den kollektive transport Biltrafik og parkering Mål: Trafi kafvikling under hensyn til det lokale miljø Forbedre trafikafviklingen på de kritiske dele af det overordnede vejnet Forbedre trafiksikkerheden for bilister og motorcyklister Forbedre parkeringsforhold Trafikmiljø Mål: Reduktion af trafi kkens miljøbelastning Forbedre trafikmiljøforholdene i lokalområder Forbedre reguleringen af miljøbelastende parkering Visuelt miljø Mål: Attraktivt bymiljø Forbedre det visuelle miljø i gaderummene Attraktive pladser og kollektive anlæg 12

16 4. Mål og indsatsområder Kollektiv transport Kollektiv transport Med den hidtidige kollektive trafikstruktur blev udpeget følgende problemer, der skal løses for at nå det overordnede mål med en øget anvendelse af kollektiv transport: Problemer vedrørende effektiv lokal betjening med kollektiv transport Bussernes fremkommelighed er begrænset på grund af biltrafik Problemer med vare- og lastbiltrafik i busbaner Områder med lange afstande til overordnet kollektiv transport og ikkestationsnære byudviklingsområder Manglende tværgående forbindelser. Metro 2. etape Ny Amager Strandpark Det er derfor et mål at forbedre busbetjeningen på Amager. Metroen vil styrke den overordnede kollektive transport væsentligt på Christianshavn og Amager. Når Metroens etaper åbnes, skal der sikres et effektivt samspil mellem bus og Metro, og der skal skabes attraktive og trafiksikre forhold for passagererne ved omstignin gsterminalerne. Metro 1. etape Metro 3. etape Amagerbrogade er central for en række af trafikplanens indsatsområder, herunder bustrafikken. Med en trafiksanering og ændring til bydelsgade forventes biltrafikken at blive reduceret væsentligt, så fremkommeligheden og forholdene i øvrigt for busbetjeningen kan forbedres. Lokalt gælder det f.eks. stoppestedsafstande og -indretning samt passagerernes krydsningsmuligheder i gaden. Særlige problemstillinger vedrørende S-busserne skal samtidig løses. Lufthavnsbanen Københavns Lufthavn Det fremtidige bussystem anbefales indrettet med fokus også på de tværgående forbindelser, som ønskes forbedret, ligesom der skal sikres en effektiv busbetjening af byudviklingsområderne, herunder Islands Brygge, Holmen og Amager Strandpark. Vandbusruten ønskes forlænget til Islands Brygge. På kortet er vist forslag til indsatsområder for kollektiv transport. Overordnet kollektiv transport Øresundsbanen Metro, 2002 Metro, 2005 Nuværende S-buslinier Nuværende vandbuslinie Indsatsområder for kollektiv transport Samspil mellem bus og stationer Tværgående busforbindelser Byudviklingsområder der skal busbetjenes Bussluse Vandbus stoppested Trafikmål: Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder 13

17 4. Mål og indsatsområder Fodgænger- og cykeltrafik Fodgænger- og cykeltrafik Følgende problemer er udpeget, der skal løses for at nå det overordnede mål om en øget anvendelse af cykler og en forbedring af sikkerhed og tryghed for fodgængere: Mange uheld med cyklister i forhold til andel af trafikarbejdet Ringe trafiksikkerhed og tryghed særligt i kryds Manglende cykelstier langs trafikbelastede veje Behov for sikring af skoleveje og veje med trafikmål for børn og unge Problemer med parkering på cykelstier ved af- og pålæsning Mangel på tværgående cykelforbindelser til fremtidige Metrostationer og Amager Strand Behov for bedre cykelparkeringsfaciliteter Trafikbelastede gadestrækninger udgør barriere for krydsende fodgængere og giver utryghed Busbaner og hurtige S-busser er barrierer for krydsende fodgængere. Ny Amager Strandpark Det er derfor et mål, at der anlægges nye cykelstier eller cykelbaner langs overordnede veje jvf. Ny Cykelstiprioriteringsplan Desuden anlægges Grønne Cykel ruter på Amager og Christianshavn, som indgår i Kommunens sammen hængende cykelrutenet, bl.a. Amagerruten i den tidligere Amagerbanes tracé og Christianshavnsruten fra Kløvermarken over Christianshavn og Holmen med broforbindelse til Kvæsthusbroen. Desuden Kastrup Fort ruten fra Kastrup Fort til Sundby Metro Station og videre over Fælleden til Teglværkshavnen. Endelig anvises et sammenhængende park- og stinet med sikre krydsninger for fodgængere. Der bør ligeledes etableres forbedret cykelparkering ved stationsforpladserne, busterminalen på Sundbyvester Plads og i forbindelse med forretningsgader, bl.a. på Amagerbrogade og Torvegade. Endelig etableres forbedrede sikkerhedsforhold for ældre og handicappede samt børn, der færdes alene i trafikken herunder på skole- og institutionsveje. Indsatsområder for fodgænger- og cykeltrafik Eksisterende dele af det grønne cykelrutenet Eksisterende cykelstier Jernbane Indsatsområder for fodgænger og cykeltrafik Forbedret sikkerhed for cyklister og fodgængere ved skoler, institutioner og fritidsområder Planlagte grønne cykelruter for fodgængere og cyklister Planlagte cykelstier og cykelbaner Øvrige planlagte stiforbindelser Trafikmål: Skoler Institutioner Fritidsområder, kultur- og sportsanlæg Metrostation, 2002 Metrostation,

18 4. Mål og indsatsområder Biltrafik og parkering Biltrafik og parkering Følgende problemer er udpeget, der skal løses for at nå det overordnede mål om at øge den trafikale fremkommelighed under hensyntagen til det lokale miljø: Dårlig fremkommelighed og kødannelser på visse strækninger For få parkeringsmuligheder i eller nær forretningsgader Manglende P-muligheder for turistbusser nær attraktioner Uheldsbelastede lokaliteter. P Det er derfor et mål at gennemføre foranstaltninger i kryds og på strækninger for at omfordele trafikken, så den er i overensstemmelse med det ønskede vejhierarki. Det kan f.eks. være omlægninger på Christmas Møllers Plads samt i adskillige kryds på Amagerbrogade, Vejlands Allé, Englandsvej og Artillerivej. Omdannelsen af Amagerbrogade til bydelsgade markeres med en indsnævring af vejarealet med en grøn indkørsel i hver ende af vejstrækningen. P P P Ny Amager Strandpark Som led i at forbedre parkeringsforholdene skal der gøres en indsats mod uønsket parkering bl.a. på Christianshavn. Desuden undersøges muligheden for at forbedre parkeringsforholdene omkring Amagerbrogade f.eks. med nye underjordiske P-anlæg med offentlig adgang ved Ravelinen, ved Svinget, ved Skotlands Plads og ved Sundbyøster Plads. Endvidere forbedres sikkerheden for bilister og motorcyklister i særligt uheldsbelastede kryds og strækninger. Det er de samme kryds som planlægges omlagt, der også er uheldsbelastede. Udover foranstaltninger i disse kryds er der behov for en sikkerhedsindsats i yderligere kryds og på strækninger, f.eks. Amagerbrogade, Amager Boulevard, Vermlandsgade, Njalsgade, Artillerivej, Røde Mellemvej og Kirkegårdsvej. På kortet er vist indsatsområder for biltrafik og parkering. Indsatsområder for biltrafik og parkering Motorveje Overordnede veje, Kbh. s Amt Øvrige regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader Jernbane Metrostation, 2002 Metrostation, 2005 Trafikmål: Indsatsområder for biltrafik og parkering: P Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder Indsatsområder for gennemførelse af vejhierarki Indsats for forbedring af P-forhold Indsats mod uønsket parkering Forslag til nyt P-anlæg 15

19 4. Mål og indsatsområder Trafikmiljø Trafikmiljø Følgende problemer er udpeget, der skal løses for at nå det overordnede mål om at reducere trafikkens miljøbelastning: Uønsket stor og gennemkørende biltrafik på mange især nord-sydgående - vejstrækninger Støj fra biltrafikken Luftforurening fra biltrafikken Generende og uvedkommende parkering i lokalområder. Gennem den overordnede planlægning bør det sikres, at nye trafikmiljøproblemer undgås. Dette kan bl.a. ske ved at reducere transportbehovet ved en hensigts mæssig lokalisering af nye byområder og ved at øge markedsandelen for bære dygtige transportmidler som cykel, Metro og bus. Lokale agenda 21 arbejder kan endvidere være med til at informere om den enkeltes mulighed for miljørigtig transportadfærd. Det lokale arbejde kan desuden bruges til at drøfte trafik saneringer på kvartersplan som f.eks. Kvarterløft Holmbladsgade. Kommunen har offentliggjort en hastighedsplan, der kan bidrage til at bringe overensstemmelse mellem vejhierarki, rutevalg og bilhastighed. I Trafikplan for Amager foreslås hastighedsreduktion på Amagerbrogade, ligesom Christianshavns lokalråd har udtrykt ønske om en generel hastighedsnedsættelse til 30 km/t på Christianshavn. Lavere hastigheder vil bidrage til en forbedring af trafiksikker heden og til at reducere trafikstøjen og barrierevirkningen. Trafiksaneringer er et virkemiddel på særligt belastede og miljøfølsomme gadestrækninger, bl.a. strækninger med uønsket gennemkørsel. Det drejer sig dels om de centrale bygader med stor støjbelastning, barriereeffekt og luftforurening som f.eks. Amagerbrogade, og dels veje med megen og hurtig og gennemkørende trafik som f.eks. Amager Strandvej. Trafikstøjbekæmpelse er en vigtig indsats for kommunen for et bedre trafikmiljø. Som det er foreslået i Trafik- og Miljøplanen bør indsatsen prioriteres for de mest støjbelastede boliger, dvs. dem med mere end 65 db(a). Udover støjskærme og vindues- og facadeisolation kan indsatsen også omfatte trafiksaneringer og bedre vejbelægninger. Et ændret trafikmønster kan også aflaste støjbelastede strækninger. Der er behov for at forbedre krydsningsmulighederne for lette trafikanter i kryds og på strækninger. Virkemidlerne kan f.eks. være regulering af eksisterende kryds både ikke-signalregulerede og signalregulerede, samt etablering af midter heller på lokaliteter med stort krydsningsbehov, stor biltrafik og høj hastighed. På Amager skal der specielt gøres en indsats for at reducere antallet af ulykker med lette trafikanter. Dette skal koordineres med kommunens øvrige trafiksikkerhedsarbejde. Der skal generelt planlægges og gennemføres kampagner samt fysiske ombygninger af de kryds og strækninger, hvor den sikkerhedsmæssige effekt forventes at blive størst. Parkeringssøgende trafik øger miljøbelastningen i de tætte byområder på Christianshavn og Amager. Indsatsen kan bl.a. være P-planlægning med P- information, parkeringsrestriktioner og betaling, nye P-anlæg samt krav til eller ordninger for varelevering. På kortene er vist på hvilke strækninger, der fortsat er behov for en miljømæssig indsats efter en omlægning af biltrafikken. Det drejer sig om indsats områder for afhjælpning af støjproblemer og barriereproblemer. Den lokale luft for urening forventes ikke at nå grænseværdierne i 2010 og er derfor ikke medtaget. Støjkortet viser gader, der er belastet med mere end 65 db(a) i 2010, og hvor der er en middel til høj boligtæthed. På kortet for barrierevirkning er vist gader med stor barrierevirkning både med stor boligtæthed og uanset boligtæthed. 16

20 4. Mål og indsatsområder Ny Amager Strandpark Ny Amager Strandpark Indsatsområder for trafikmiljø, Scenarie C Indsatsområder for trafikmiljø, Scenarie C Afhjælpning af trafikstøj: Megen trafikstøj 2010 (>65 db(a)) i forhold til boligtæthed Over 20 boliger pr. 100 m gade Over 10 boliger pr. 100 m gade Afhjælpning af barrierevirkning: Beregnet barrierevirkning 2010 (>9): Barrierevirkning >9 og over 10 boliger pr. 100 m gade Barrierevirkning >9 i øvrigt uanset boligtæthed 17

21 4. Mål og indsatsområder Visuelt miljø Visuelt miljø Følgende problemer er udpeget, der skal løses for at nå det overordnede mål om at opnå et attraktivt bymiljø på Amager: Manglende rumlig oplevelse af gadeforløb og huller i facaderækken Rodede gadebilleder med dominerende skiltning, belysning, parkering og misligeholdte facader Mangel på pladser med attraktive opholdsarealer, særlig i forbindelse med kollektiv transport. I forbindelse med ændringen af Amagerbrogades trafikale status behandles gaden som en helhed, hvor der tages hensyn til belægning, belysning, beplantning, gadeinventar osv. På Amagerbrogade og Torvegade er der særligt behov for en indsats for at forbedre facadeskiltningen samt at vurdere færdsels tavler og anden afmærkning. Der ønskes også en sammenhæng mellem facade- og skiltebelysningen og gadebelysningen. Beplantning bør overvejes for at forskønne gadeforløbene. Ny Amager Strandpark Tiltag på pladser kan skabe attraktive opholdsarealer på Amager og Christianshavn. Der er ønsker om omlægninger eller nyindretninger af bl.a Sundbyøster Plads, ved Sundby Kirke, ved Store Mølle Vej, på Kastrupvej ud for Italiensvej, Dronningensgade ud for Beboerhuset samt ved Vor Frelser Kirke. På Islands Brygge er der ønsker om en grøn plads i Leifsgade samt beplantning på plads i Snorresgade-Islands Brygge. Desuden kan der etableres små opholdspladser langs Amagerbrogade med træer, bænke osv. Forpladserne til Metroen og de eksisterende trafikterminaler ønsket udformet med et venligt ansigt med overdækket og eventuelt aflukket cykelparkering samt opmærksomhed på det visuelle miljø. Der er retningslinier for promenadeforløbet langs havnen, kanalerne og kysten for at skabe en attraktiv og let tilgængelig adgang for fodgængere og cyklister. På kortet er vist indsatsområder for det visuelle miljø. Indsatsområder for visuelt miljø: Pladser, nyanlæg Gader, forskønnelse af byrum Metrostationsforpladser og terminaler Forskønnelse af skiltning Metrostation, 2002 Metrostation,

22 4. Mål og indsatsområder Som et eksempel på kommunens indsats for det visuelle miljø har Bygge- og Teknikforvaltningen gennemført et forsøgsprojekt med ekstraordinær fornyelse af byinventar for at forskønne det offentlige byrum. Amagerbrogade (fra Ved Svinget i syd), Christmas Møllers Plads, Torvegade (til Prinsessegade i nord) samt den tilstødende del af Christianshavns Vold er valgt til forsøgsstrækning. På strækningen er opstillet byinventar i et ensartet design, herunder bænke, affaldskurve, skilte, belysningsarmaturer, signalanlæg, cykelstativer m.v. På baggrund af en evaluering af forsøgsopstillingerne, er der udarbejdet et egentligt designprogram for byinventar. Designprogrammet vil tjene som grundlag for de fremtidige forskønnelser af gaderum, pladser og parker. Forsøgsopstilling af byinventar på dele af Torvegade og Amagerbrogade. Kilde: Vej & Park 19

23 5. Trafikstrukturplan Vejstruktur Fase 2 rapporten Trafikstrukturplan opstillede forslag til strukturplaner for: Vejstruktur Cykelruter og cykel- og gangstier Kollektiv trafiknet. I fase 3 er der sket en videre bearbejdning af disse forslag. Vejstrukturen omfatter med baggrund i Scenarie C en ændring af vejhierarkiet i sammenhæng med tiltag, som påvirker trafikmønstret og dermed også nogle af trafikkens miljøkonsekvenser. Cykelrute- og stinettet vil ud over de grønne cykelruter og stierne langs vejene, også bestå af nogle tværgående stiforbindelser og grønne parkbånd samt en nord-sydgående stiforbindelse. Busnettet planlægges tilpasset den kommende Metro, og en anbefaling til en samlet kollektiv trafikbetjening af Christianshavn og Amager indgår i HUR s forslag til stambusnet. De tre dele af trafikstrukturen i Trafikplan for Amager uddybes i det følgende. Vejstruktur Det eksisterende vejhierarki jf. Københavns Kommuneplan 1997 fremgår af kortet Eksisterende vejstruktur. På baggrund af forudsætningerne for planen beskrevet i afsnit 3 er der anvist ændringer i vejhierarkiet, således at vejnettets klassifikation bringes i overensstemmelse med hensigten i Scenarie C. Der er følgende ændringer i vejhierarkiet for Scenarie C: Amagerbrogade fra Christmas Møllers Plads til Vejlands Allé klassificeres som bydelsgade. Nordlige del af Refshalevej, Kongebrovej og nordlige del af Danneskjold Samsøes Allé på Holmen klassificeres som bydelsgader. Amager Boulevard mellem Amagerfælledvej og Amagerbrogade klassificeres som bydelsgade. Kongelundsgade tilsluttes Vejlands Allé ved en forlængelse af Kongelundsvej direkte mod nord. Kløvermarksvej Forlandet klassificeres som fordelingsgade. Slusevej klassificeres som bydelsgade. Artillerivej nord for Njalsgade nedlægges Ørestads Boulevard forlænges mod nord til Amager Boulevard Den fremtidige vejstruktur er vist på kortet Vejhierarki Scenarie C. I Københavns Kommuneplan 2001 er de foreslåede ændringer af vejhierarkiet på Amagerbrogade, Amager Boulevard, Ørestads Boulevard, Refshalevej, Kløvermarksvej og Slusevej indarbejdet. 20

24 5. Trafikstrukturplan Ny Amager Strandpark Ny Amager Strandpark Eksisterende vejstruktur - erhvervsområder og byudviklingsområder Motorveje Overordnede veje, Kbh. s Amt Øvrige regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader Trafikmål: Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder Vejhierarki, scenarie C Motorveje Overordnede veje, Kbh. s Amt Øvrige regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader Jernbane Trafikmål: Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder 21

25 5. Trafikstrukturplan Cykelruter og cykel- og gangstier Cykelruter og cykel- og gangstier Scenariet for det samlede stinet omfatter på langt sigt: Eksisterende og planlagte Grønne Cykelruter: - Amagerruten, langs Amagerbanens tracé med forbindelse til Kalvebod Brygge - Christianshavnsruten, fra Kløvermarken over Christianshavn med forbindelse til Kvæsthusbroen - Refshaleruten, fra Kløvermarken ad Forlandet over Nyholm til Nordre Toldbod - Universitetsruten, fra Metrostationen Universitetet til Islands Brygge med forbindelse til Fisketorvet - Kastrup Fort ruten, fra strandparken på Østamager via Ørestad til sydhavnsområdet - Lufthavnsruten, fra eksisterende sti fra lufthavnen i Tårnby Kommune, gennem Ørestad over Kalvebod Fælled til Sluseholmen - Ørestadsruten langs Metrolinien fra Njalsgade til syd for Øresundsmotorvejen. Eksisterende og planlagte cykelstier og cykelbaner langs overordnede veje Øvrige stiforbindelser og grønne parkbånd. Ny Amager Strandpark Strukturplanen for Det grønne cykelrutenet og cykel- og gangstier er vist på kortet. Grønne cykelruter og cykel- og gangstier, scenarie C Trafikmål: Grønne cykelruter, eksisterende og planlagte Fritidsområder, kultur- og sportsanlæg Eksisterende og planlagte cykelstier og cykelbaner Metrostation, 2002 Øvrige planlagte stiforbindelser og parkbånd Metrostation, 2005 Jernbane Byudviklingsområder 22

26 5. Trafikstrukturplan Kollektiv trafiknet Kollektiv trafiknet I forbindelse med Metroens åbning skal der ske en tilpasning af busbetjeningen. Metroen vil tilbyde høj kapacitet, høj frekvens og hurtig transport til/fra City og forventes derved at tiltrække mange nuværende bus passa gerer og bilister. Derfor skal en del af bustrafikken omlægges, så den også kommer til at fun gere som tilbringertrafik til/fra Metroen. Metro 2. etape HUR s Trafikdivision har udarbejdet Forslag til Stambusnet i Københavns og Frederiksberg Kommuner fra april Formålet er at forenkle og forbedre det eksisterende busnet i København. Forslagets 6 nye A-buslinier introduceres samtidig med Metroen (etape 1 og 2). Ny Amager Strandpark I Metroens etape 1 etableres en station på Christianshavn og otte stationer på Amager. På det overordnede busnet foreslås følgende linier: A-buslinierne 2A, 4A og 5A A-busserne har en tættere stoppestedsafstand end S-busserne og kører med mindst 10 minutters drift. S-buslinierne 250S, 350S og 500S. Metro 1. etape Metro 3. etape Samtidig omlægges øvrige linier for bl.a. at give gode forbindelser til Metroen, til nye byudviklingsområder og på tværs af Amager. A-buslinierne har været drøftet med følgegruppen for Trafikplan for Amager for at imødekomme de lokale ønsker til busbetjeningen inden for de fremtidige rammer for transportudbudet. Øresundsbanenn Københavns Lufthavn Med baggrund i disse drøftelser er der foretaget justeringer i forslaget til ruteføring af A-busser og lokale ruter på Amager, som indgår i det videre arbejde med A-busnettet. På kortet er vist den foreløbige strukturplan for den overordnede kollektive transport på Amager. Skitse til overordnet kollektiv transportnet Øresundsbanen Metro, 2002 Metro, 2005 S-buslinier A-buslinier Ringlinie (øvrige lokalruter er ikke vist) Vandbuslinie (forlænget) Trafikmål: Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder 23

27 6. Idéoplæg til handlingsplan Prioritering og etapedeling Projektopdeling Prioritering og etapedeling Prioriteringen af aktiviteterne i Trafikplan for Amager er blevet gennemført med henblik på at opfylde de opstillede mål og ønskede resultater. Da trafikplanen skal realiseres over en lang tidsperiode er det nødvendigt med en fleksibel planlægning, der muliggør hensyntagen til ændrede forudsætninger. Prioriteringen af aktiviteterne er foretaget i tre trin: 1. Bruttoliste over aktiviteter 2. Højt prioriterede aktiviteter 3. Aktiviteter på kortere sigt (etape 1 og 2) Handlingsplanen omfatter de aktiviteter, der prioriteres på kortere sigt, jf. ovenstående 3. trin i prioriteringen. Disse aktiviteter er i de to følgende afsnit præsenteret i form af projekter i to indledende etaper på henholdsvis 96 og 132 mio. kr. De højt prioriterede aktiviteter i Trafikplan for Amager trin 2 i prioriteringen omfatter herudover forslag med en samlet udgift i størrelsesordenen 190 mio. kr. Disse omfatter en yderligere udbygning af cykelstier og grønne cykelruter med broer over havnen samt etablering af gode byrum. Hertil kommer aktiviteter i investeringsplanen (Sundbyøster Plads) og aktiviteter finansieret af f.eks. Ørestadsselskabet, HUR og FREJA. De højt prioriterede aktiviteter er beskrevet kortfattet i notatet Handlingsplan forslag til aktiviteter med høj prioritet af 11. september Projektopdeling I den følgende projektoversigt er de prioriterede aktiviteter på kortere sigt sammenfattet i en form, som konkretiserer de højest prioriterede indsatsområder og lokaliteter samler forskellige prioriterede aktiviteter på en lokalitet til en helhed kan behandles som selvstændige projekter i den årlige budgetlægning angiver forudsætninger, herunder sammenhænge med andre projekter. Projekterne har forskellig karakter, for eksempel: Planlægnings- eller kampagneaktiviteter Konkrete vej- og stianlæg, herunder forudgående planlægning Områdevise projekter, hvor forskellige aktiviteter udføres koordineret. Projekterne i etape 1 og 2 har generelt til formål At afhjælpe en række trafikale og miljømæssige problemer på Amager At skabe hurtige og synlige resultater af arbejdet med trafikplanen i hver af de tre byområder Christianshavn, Islands Brygge og Sundbyerne. Det indledende trin i prioriteringen bruttolisten omfattede de aktiviteter, der skønnedes at kunne opfylde de opstillede mål og ønskede resultater. Hertil kom yderligere input fra Borgernes Trafik Bazar. Denne bruttoliste blev prioriteret på workshoppen for Følge- og Arbejdsgruppen. Bruttolisten er præsenteret i notatet Idékatalog forslag til aktiviteter til handlingsplan fra april