Trafikplan for Amager Handlingsplan. Københavns Kommune

Transkript

1 Trafikplan for Amager Handlingsplan Københavns Kommune Vej & Park August 2002

2 Forord Bygge- og Teknikudvalget har i august 2001 godkendt denne Handlingsplan for Trafikplan for Amager og godkendt, at der fra 2003 årligt afsættes midler på Vej & Parks ordinære investeringsramme til gennemførelse af projekter i henhold til Handlingsplanen. Godkendelse af Handlingsplanen er desuden bekræftet i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i september-oktober Handlingsplanen er baseret på rapporten Idékatalog til Handlingsplan, som var i offentlig høring i april-maj Godkendte ændringer fremført i den offentlige høring er indarbejdet i denne endelige Handlingsplan. Planen er udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe i et tæt samarbejde med Følgegruppen. Handlingsplanen indeholder scenarie for biltrafikkens udvikling og fordeling på gadenettet, forslag til konkrete virke midler samt et forslag til rækkefølgen for gennemførelsen. Handlingsplanen er resul tatet af den brede diskussion, der har været ført i fase 3 i Følgegruppens baggrundsgrupper, på det offentlige møde Borgernes Trafik Bazar og på Arbejdsgruppens og Følgegruppens workshop og efterfølgende møder. Desuden er anbefalinger af forslag fra den offentlige høring indarbejdet. I hele planlægningsprocessen med omfattende borgerinddragelse er der fra starten lagt vægt på at opnå en så bred lokal forankring af planen som muligt. Fase 2 rapportens oplæg til scenarier for biltrafikkens udvikling og fordeling er grundigt diskuteret. Scenarie A1, som forudsatte en 0-vækst i biltrafikken, er vurderet urealistisk set i lyset af den aktuelle vækst i bilejerskabet. Scenarie A2 forudsatte 10% generel vækst i biltrafikken i forhold til 1998-niveauet og en aflastning af Amagerbrogade. Scenarie B, som forudsatte en østlig havnetunnel, vurderes at være uaktuelt. Scenarie C som indgår i Handlingsplanen, tager udgangspunkt i en generel vækst i bil trafikken på det eksisterende gadenet på 10% i forhold til 1999-niveauet. Gennemfartstrafikken, som udgør ca. 5-7% af trafikken gennem det centrale Amager, er tænkt ført helt uden om trafikplanområdet via motor vejssystemet og ad Sjællandsbroen. Trafikken til og fra Ørestad City Center er lagt til den generelle fremskrivning og endelig er beregningerne justeret over et par snit i forhold til de senest offentliggjorte mere omfattende trafikberegninger. På baggrund af den i fase 1 konstaterede store koncentration af trafikmiljøproblemer i Amagerbrogade, er der i Scenarie C forudsat en trafikomlægning, der resulterer i 50% reduktion af biltrafikken på Amagerbrogade. Omfordelingen til miljømæssigt bedre egnede ruter (dvs. veje med færre boliger) ad bl.a. Backersvej og Røde Mellemvej medfører betydelige miljømæssige gevinster totalt set, men også gener i nogle af de berørte gader. Om netop den forudsatte aflastning på 50% i praksis kan opnås, og om netop denne grad af aflastning er den optimale med hensyn til at minimere biltrafikkens miljømæssige gener, kræver en nærmere vurdering. Følgegruppen har lagt vægt på, at der foretages en indsats for at afhjælpe generne i de gader, der skal aflaste Amagerbrogade, og at der sker synlige forbedringer i de lokale trafikmiljøer i hver af de tre byområder: Sundbyerne, Islands Brygge og Christianshavn. Den lange og meget positive dialog med Følgegruppen har resulteret i en høj grad af konsensus omkring den foreliggende Handlingsplan. Den videre planlægning drejer sig om udarbejdelse af en Aktivitetsplan, som mere detaljeret angiver rækkefølgen samt processen for gennemførelse af projektet. På denne baggrund iværksættes projektudviklingen af de enkelte projekter.

3

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Forudsætninger Mål og indsatsområder Trafikstrukturplan Idéoplæg til Handlingsplan Trafikplanens gennemførelse Bilag: Bilag 1. Kommentarer fra følgegruppen Bilag 2. Biltrafik 1999 Biltrafik 2010 Scenarie C Bilag 3. Oversigtskort Handlingsplanen, baseret på rapporten Idékatalog til Handlingsplan januar 2001, udarbejdet af Københavns Kommune med assistance fra COWI, Rådgivende Ingeniører A/S, som er revideret i henhold til Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse af anbefalede ændringer fra den offentlige høring. August

5 1. Sammenfatning Forudsætninger Mål og indsatsområder Trafikplan for Amager omfatter Københavns Kommunes del af Amager samt Christianshavn. Planen er udarbejdet gennem tre faser: 1. Kortlægning 2. Fremtidig trafikstruktur på Amager 3. Handlingsplan. Gennemførelsen af arbejdet er sket i en organisation med: Følgegruppe med lokale repræsentanter for Christianshavn og Amager Styregruppe med repræsentanter for kommunen, HUR og Ørestadsselskabet Arbejdsgruppe med deltagelse fra kommunen, HUR og Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret Formålet med trafikplanen er at medvirke til, at trafikkens miljøkonsekvenser mindskes uanset det forventede trafikale pres på området som følge af byudvikling, stigende bilejerskab og de store trafikprojekter. Denne Handlingsplan er en revision af rapporten Idékatalog til Handlingsplan, som var grundlaget for den offentlige høring. Handlingsplanen præsenterer dels kort forudsætningerne fra fase 1 2 i arbejdet med trafikplanen, og dels prioriteringer af aktiviteter på kortere sigt, som er resultatet af fase 3 og den offentlige høring. Forudsætninger Kortlægningen i fase 1 omfattede en analyse af trafikmiljøproblemerne på de overordnede veje, både som de opleves lokalt og som de er registreret af kommunen. Analysen viste, at en række strækninger er belastet af trafikuheld, utryghed og barriereeffekt, trafikstøj og vibrationer, luftforurening og uønsket gennemkørende biltrafik. Problemerne er koncentreret på strækninger og i kryds især på de nord-syd gående veje med stor biltrafik, herunder i særlig grad Amagerbrogade. En afgørende forudsætning for trafikplanen er den fremtidige udvikling i og påvirkning af biltrafikken, som er opstillet i et scenarie C for I baggrunden for dette scenarie indgår forventninger til, at en række byudviklingsområder er helt eller delvis udbygget frem til Det drejer sig bl.a. om Holmen, Christiansbro, Tøjhusgrunden, Ørestad og Amager Strandpark. Scenarie C indebærer som forudsætning en 10% generel stigning i biltrafikken bl.a. på grund af stigning i bilejerskabet, og at gennemfartstrafikken som udgør 5-7% af biltrafikken over det centrale Amager føres ad motorvejs-systemet uden om kommunens del af Amager, samt ad Sjællandsbroen. Desuden aflastes Amagerbrogade for ca. 50% af biltrafikken ved omfordeling lokalt. En vurdering af miljøkonsekvenserne af scenariet viser, at det ved en påvirkning af biltrafikkens rutevalg og hastighed vil være muligt at opnå en mærkbar afhjælpning af de kortlagte miljøproblemer. Denne påvirkning forudsætter gennemførelse af nogle af de forslag, som er beskrevet i idéoplægget til Handlingsplan. Mål og indsatsområder Processen i udarbejdelsen af trafikplanen har omfattet en indgående dialog i Følgeog Arbejdsgruppen om dels de mål, delmål og ønskede resultater, som ønskes opnået med trafikplanen, dels om de aktiviteter, som trafikplanen derfor skal indeholde på baggrund af de kortlagte problemer og den forventede udvikling. Målene og de ønskede resultater er formuleret inden for følgende indsats områder i fase 2 rapporten: Kollektiv transport Cykel- og fodgængertrafik Biltrafik og parkering Trafikmiljø Visuelt miljø 2

6 1. Sammenfatning Trafikstrukturplan Idéoplæg til Handlingsplan Trafikplanens gennemførelse Trafikstrukturplan Trafikplanens overordnede trafikløsning på Christianshavn og Amager omfatter de tre dele af transportinfrastrukturen: Vejstruktur Cykelruter og cykel- og gangstier Kollektiv trafiknet Vejstrukturen omfatter med baggrund i scenarie C ændring af vejhierarkiet i sammenhæng med tiltag, som skal påvirke trafikmønsteret og forbedre miljøet. Det gælder bl.a. nedklassificering af Amager brogade fra fordelingsgade til bydelsgade på strækningen Christmas Møllers Plads Vejlands Allé. Cykelrute- og stinettet indeholder ud over de grønne cykelruter og stierne langs vejene også at bestå af nogle tværgående stiforbindelser og grønne parkbånd. Busnettet planlægges tilpasset den kommende Metro, og anbefalinger til en samlet kollektiv trafikbetjening af Christianshavn og Amager er skitseret. Idéoplæg til Handlingsplan I arbejdet med trafikplanen herunder i borgermødet Borgernes Trafik Bazar er foreslået en lang række aktiviteter, som kan medvirke til at nå de ønskede resultater og dermed opfylde trafikplanens mål. Forslagene har været samlet i en bruttoliste som udgangspunkt for den prioritering, som Følge- og Arbejdsgruppen har foretaget til idékataloget. Yderligere er der inddraget anbefalinger fra den offentlige høring i Handlingsplanen. Resultatet er Handlingsplanens konkrete 12 projekter på kortere sigt til en udgift af ca. 228 mio. kr. I drøftelserne er endvidere foreslået andre højt prioriterede aktiviteter til omkring 190 mio. kr. til senere udførelse, herunder en fortsat udbygning af cykelstierne og de grønne cykelruter med broer over havnen, samt etablering af gode byrum. De 12 projekter på kortere sigt er følgende: 1. Kryds- og trafikreguleringer ,5 mio. kr. 2. Stiprioritering og cykelbaner ,0-3. Forbedringer af bustrafikken ( ) - 4. Trafiksanering Amagerbrogade ,0-5. Trafiksanering Østrigsgade ,0-6. Trafiksanering Backersvej ,0-7. Trafiksanering Irlandsvej og Vejlands Allé ,0-8. Trafikforbedringer på Islands Brygge ,0-9. Trafiksanering Christianshavn ,5-10. Trafiksanering Amager Strandvej ,5-11. Grønne cykelruter og parkbånd ,0-12. Forbedringer af det visuelle miljø ,5 - Projekterne er i denne Handlingsplan uddybet og opdelt i to etaper. Der er endvidere peget på en række indbyrdes sammenhænge, idet nogle projekter forudsætter en forudgående gennemførelse af andre. De anslåede udgifter er grove skøn, som skal fastlægges nærmere. En mulig rækkefølge og tidsmæssig sammenhæng i udførelsen af projekterne fremgår af tidsfølgeplanen. En nærmere fastlæggelse af en egentlig tidsplan afhænger helt af den politiske prioritering af projekterne og de økonomiske muligheder. Trafikplanens gennemførelse Trafikplan for Amager vil indgå i Vej & Parks grundlag for indstillinger til Bygge- og Teknikudvalget bl.a. i forbindelse med den årlige budgetlægning. 3

7 2. Indledning Baggrund Handlingsplan for Trafikplan for Amager, som omfatter Københavns Kommunes del af Amager og Christianshavn, er et resultat af fase 3 i arbejdet med Trafikplan for Amager. Arbejdet er udført i projektorganisationen for Trafikplan for Amager. Rapporten er et resultat af en arbejdsproces med bidrag fra såvel Styregruppe som Følgegruppe og Arbejdsgruppe. Baggrund Arbejdet med trafikplanen er igangsat i efteråret 1997 og gennemført i tre faser: 1. Kortlægning af lokale trafikproblemer 2. Fremtidig trafikstruktur på Amager 3. Handlingsplan Fase 1 har afdækket trafikproblemerne på Amager både som de opleves af borgerne i lokalmiljøet, og som de registreres af kommunen. I denne fase er der etableret et tæt samarbejde med følgegruppen, som er fortsat med planlægningen i fase 2 og 3. Fase 2 blev indledt i juli 1998 med udarbejdelse af en analyse af de oplevede og registrerede trafikproblemer i fase 1. Notatet Analyse af oplevede og registrerede trafikproblemer, oktober 1998 har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget til orientering. Formålet med fase 2 var at vurdere de kortlagte problemer i forhold til mål og ønskede resultater, der blev opstillet inden for fem indsatsområder. For også at tage højde for udviklingen blev der opstillet scenarier for biltrafikkens vækst. Midlerne til at nå målene blev vurderet og beskrevet dels i form af omlægninger af biltrafikken i en ændret vejstruktur og dels ved en række øvrige tiltag inden for de fem indsatsområder. Blandt andet følgende rapporter er blevet udarbejdet i fase 2: Eksempelkatalog, udvalgte eksempler på trafikløsninger, september 1999 (bilag til fase 2 rapport). Trafikplan for Amager, Trafikstrukturplan, Fase 2 rapport, oktober 1999 Fase 2 rapporten blev godkendt som grundlag for den videre planlægning på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december Som udgangspunkt for arbejdet i fase 3 blev der i løbet af februar 2000 afholdt møder i de forskellige baggrundsgrupper til følgegruppen. I marts 2000 blev afholdt et offentligt møde Borgernes Trafik Bazar i Gimle, hvor resultatet af fase 2 blev diskuteret med borgerne. Der har endvidere været afholdt en weekend workshop for arbejds- og følgegruppen i april 2000, hvor forslag fra Borgernes Trafik Bazar blev bearbejdet. Resultatet af debatperioden blev et Idékatalog forslag til aktiviteter til Handlingsplanen udarbejdet i april 2000, hvor der blev præsenteret en vifte af aktiviteter i forhold til målene og de ønskede resultater. Arbejdsgruppen og følgegruppen har i september 2000 beskrevet indholdet af højt prioriterede aktiviteter i notatet Handlingsplan forslag til aktiviteter med høj prioritet af 11. september Ud fra disse højt prioriterede aktiviteter er der foretaget en prioritering af aktiviteter på kortere sigt til udførelse i to indledende etaper. Disse aktiviteter er nærmere beskrevet i Idékatalog til Handlingsplan. Idékataloget har sammen med en kortfattet pjece dannet grundlag for en offentlig høring om trafikplanen i april-juni Høringssvar samt debatindlæg bl. a. fra et fælles borgermøde i Amager Bio er vurderet af projektgrupperne og anbefalede ændringer er politisk godkendt og indarbejdet i denne Handlingsplan. 4

8 2. Indledning Formål - Organisering Formål Formålet med Trafikplan for Amager er at medvirke til, at trafikkens miljøbelastning mindskes uanset det forventede trafikale pres på områdets gadenet som følge af både byudviklingen, udviklingen i bilejerskabet og de store trafikprojekter. Trafikplanen skal bidrage til at afhjælpe de aktuelle oplevede og registrerede trafikproblemer samt forebygge fremtidige trafikproblemer i at opstå. Trafikplanen skal således dels sikre mærkbare forbedringer i det lokale trafikmiljø, dels anvise mere langsigtede løsninger på de overordnede trafikale problemer på Amager. Formålet med fase 3 er at foreslå højt prioriterede aktiviteter til gennemførelse på kortere sigt. Forslagene er prissat, så de kan indgå i grundlaget for Vej & Parks løbende budgetlægning og årlige aktivitetsplaner. I kommunens planlægning indgår Trafikplan for Amager på et niveau under de overordnede retningslinier i Kommuneplanen og i Trafik- og Miljøplanen for København og over de mere detaljerede planer for lokale trafiksaneringer mv. Organisering Det har været et fælles ønske, at de lokale interesseorganisationer kommer til at spille en aktiv rolle i processen. Målet er en lokal forankring af trafikplanen med sigte på planens senere gennemførelse. Styregruppen har desuden ønsket, at Trafikplan for Amager bliver såvel konkret som overordnet og visionær. Projektorganisationen omfatter tre grupper: Følgegruppe med deltagelse fra: - Christianshavns Lokalråd - Islands Brygge Lokalråd - Sundby Lokalråd - Sundbyernes Handelsforening - Ældrerådene for Sundby Nord, Sundby Syd, Amagerbro og Christianshavn - Trafiksanering Indre Irlandsvej Styregruppe med repræsentanter for: - Københavns Kommune, Vej & Park (formand) - Hovedstadens Udviklingsråd - Ørestadsselskabet - Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen - Københavns Kommune, Plan & Arkitektur - Københavns Kommune, Miljøkontrollen Arbejdsgruppe med repræsentanter for: - Københavns Kommune, Vej & Park (formand) - Hovedstadens Udviklingsråd - Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret - Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen - Københavns Kommune, Plan & Arkitektur - Københavns Kommune, Miljøkontrollen 5

9 3. Forudsætninger Problemudpegning Handlingsplanen for Trafikplan for Amager er baseret på resultaterne fra fase 1 og 2 samt kommunens anden planlægning af betydning for trafikplanen, herunder planerne for byudviklingen på Amager. Problemudpegning Udgangspunktet for Handlingsplanen er blandt andet analysen af henholdsvis de oplevede og de registrerede trafikproblemer som vist på omstående to kort. Undersøgelsen viser, at en stor del af de trafikskabte problemer er koncentreret omkring Amagerbrogade og Torvegade. Problemerne vedrører områderne trafikmiljø, vejnet og biltrafik, kollektiv trafik, stinet og parkering. Der har vist sig en høj grad af sammenfald mellem de lokalt oplevede problemer og de problemer, der er registreret og målt af kommunen. De sammenfaldende trafikmiljøproblemer er vist i oversigten til højre. Den samlede problemanalyse er beskrevet i Analyse af oplevede og registrerede trafikproblemer, oktober Analysen er suppleret med vurderinger af det visuelle miljø. Område Trafikmiljø Vejnet og biltrafik Kollektiv trafik Problem Trafikuheld bl.a. på Torvegade, Amagerbrogade, Njalsgade og i større kryds. Utryghed og barriereeffekt på Torvegade og Amagerbrogade. Trafikstøj på ovennævnte gader samt dele af Islands Brygge og Amager Boulevard. Luftforurening lokalt på Torvegade og del af Amagerbrogade. Stor og uønsket gennemkørende trafik på Islands Brygge, Artillerivej, Amager Fælledvej, Amagerbrogade, Wittenberggade, Englandsvej og Amager Strandvej. Trafikintensitet, herunder tung trafik, som medfører problemer med trafikafviklingen bl.a. på Torvegade og Amagerbrogade og manglende overensstemmelse med vejhierarkiet, bl.a. for Islands Brygge, Sundholmsvej og Amager Strandvej. Fokus på den lokale betjening af Amagerbrogade og tværgående forbindelser, bl.a. til Amager Strand. Potentielle problemer med stationsnærhed ved byudvikling vedrører Holmen og Havnestaden (Soyakage-grunden). Stinet Behov for bl.a. tværgående forbindelser til Amager Strand og kommende metrostationer. Behov for bedre cyklistforhold bl.a. på Artillerivej, Backersvej og Irlandsvej. Parkering Parkeringsproblemerne drejer sig især om uønsket parkering på Christianshavn og mangel på P-pladser på indre dele af Amager. 6

10 3. Forudsætninger Oplevede trafikmiljøproblemer - for det overordnede vejnet incl. bydelsgader (ikke lokalgader) Uheldsbelastede strækninger/kryds Utryghed og barriereeffekt Trafikstøj og vibrationer Luftforurening Uønsket gennemkørsel Registrerede trafikmiljøproblemer - for det overordnede vejnet incl. bydelsgader (ikke lokalgader) Uheldsbelastede strækninger/kryds Stor barriereeffekt (strækninger med stor barrierevirkning, høj boligtæthed og stort krydsningsbe Støj ved boligfacader >65dB (A) 3 Luftens indhold afno 2 > 135 ug/m Gennemkørende trafik over analysesnit > 6000/døgn mod byen eller > 70% Gennemsnitshastighed >55km/t 7

11 3. Forudsætninger Byudvikling Nyt scenarie C for biltrafikkens udvikling Byudvikling Trafikplanen er udarbejdet blandt andet på baggrund af en forudsætning om, at følgende byudviklingsområder vil være helt eller delvist udbygget frem til Holmen Amager Strandpark Tøjhusgrunden Christiansbro Østamager Ørestad Nord Wilders Plads Havnestaden ( Sojakagen ) Ørestad City (inkl. Ørestad City Center) Byudviklingsområder er vist med lys grå signatur på rapportens grundkort. Endvidere er bl.a. Metroens 3. etape på Østamager og Amager Strandpark forudsat gennemført frem til Disse planer har kommunen ikke alene afgørelsen for. Nyt scenarie C for biltrafikkens udvikling I fase 2 rapporten blev præsenteret tre scenarier med uændret biltrafikniveau eller med 10% trafikstigning i forhold til 1998-niveauet, samt med eller uden havnetunnel. På baggrund af forslag fremsat på Borgernes Trafik Bazar i Gimle og den offentlige høring er Handlingsplanen baseret på et nyt scenarie C (se biltrafiktal i Bilag 2). I scenarie C er der på baggrund af de seneste års vækst i biltrafikken og især i bilejerskabet taget udgangspunkt i en forventet generel vækst i biltrafikken på det eksisterende gadenet på 10% i forhold til Havnetunnelen indgår ikke i forudsætningerne, men der forudsættes i perioden frem til 2010 etableret en del af Ørestad, herunder Ørestad City Center, ligesom der forudsættes etableret de tilhørende trafikanlæg i form af Metroen og nye veje i Ørestadsområdet. Biltrafikken til og fra Ørestad og de øvrige byudviklingsområder er i første omgang lagt oven i den generelt fremskrevne trafik uden skelen til vejnettets kapacitet. Som noget nyt i forhold til de tidligere præsenterede scenarier forudsættes gennemfartstrafikken fra Tårnby og Dragør kommuner ført helt uden om den Københavnske del af Amager via motorvejssystemet. Gennemfartstrafikken udgjorde i 1998 ca. 5% af den biltrafik, der krydsede det centrale snit syd for Øresundsvej. Yderligere tilstræbes det at lede 2% af biltrafikken over Sjællandsbroen. Det drejer sig om trafik fra Sundby Syd og Kastrup til de vestlige dele af København. Ligesom i de første scenarier er en del af den (resterende) fremskrevne biltrafik omfordelt fra Amagerbrogade til parallelle ruter som Østrigsgade Backersvej, Strandlodsvej og Amager Fælledvej Røde Mellemvej. På nogle af disse parallelle ruter vil der beregningsmæssigt optræde mærkbare stigninger i biltrafikken, når biltrafikken i Amagerbrogade halveres i forhold til dagens trafikniveau. I praksis kan nogle af disse teoretisk beregnede biltrafikmængder meget vel vise sig at være for store, ikke mindst på grund af vejnettets begrænsede kapacitet. Det er derfor valgt også at justere resultaterne af disse meget enkle beregninger i forhold til to tidligere offentliggjorte, mere omfattende trafikberegninger for området: Havnetunnelberegningerne, hvor vejnettets kapacitet omhyggeligt er indregnet, og hvor der måske i lidt for stort omfang er taget højde for Metroens effekt. Disse beregninger undervurderer derfor muligvis biltrafikudviklingen. Beregningerne udført i forbindelse med planlægningen af Ørestad City Center. Disse worst case beregninger overvurderer i noget omfang trafikstigningerne, bl.a. fordi modellen ikke kan vurdere, om der er kapacitet på vejnettet til den beregnede trafik. Efter denne afsluttende justering ligger biltrafikniveauet i scenarie C midt imellem niveauerne i de tidligere beregninger, når disse er justeret, så forudsætningerne svarer til scenarie C. 8

12 3. Forudsætninger Biltrafikken 2010 Biltrafikken 2010 Scenarie C forudsætter en vis fortsat trafikstigning på Christianshavn og i Sundbyerne, hastighedsdæmpning og trafikal aflastning af Amagerbrogade, samt en flytning af gennemfartstrafikken fra Tårnby og Dragør kommuner til motorvejssystemet uden om København. De trafikale konsekvenser af at reducere biltrafikken på Amagerbrogade er omfordeling til parallelle ruter som Vermlandsgade Østrigsgade Backersvej, Strandlodsvej, Sundholmvej, Englandsvej og Amager Fælledvej Røde Mellemvej. Beregninger viser, at en halvering af biltrafikken i Amagerbrogade til mellem og køretøjer pr. døgn vil medføre stigninger på de parallelle veje i 2010 på op til 20-30% i forhold til i dag. Heraf skyldes knap halvdelen den forventede generelle trafikstigning. Ny Amager Strandpark Det samlede biltrafikarbejde i år 2010 i hele trafikplanområdet stiger med 26% i forhold til 1999, dels som følge af det stigende bilejerskab, dels som følge af udbygningen af Ørestad og de andre byudviklingsområder. Hovedparten af biltrafikkens stigning er koncentreret på motorvejene og på vejnettet i Ørestad. På Christianshavn og i Sundbyerne stiger trafikarbejdet i scenariet med 6% i perioden frem til år Trafikken stiger især på motorvejen og falder især på Amagerbrogade. Som et resultat af den offentlige høring søges Strandlodsvej inddraget i den tilstræbte omfordeling af trafikken med henblik på at reducere trafikstigningen på Østrigsgade Backersvej. Det skønnes, at Strandlodsvej derved vil kunne tage køretøjer af den forventede daglige stigning i perioden indtil Derved reduceres de forventede trafikstigninger på Østrigsgade Backersvej til køretøjer dagligt. Ændringerne i biltrafikken for Scenarie C er vist på kortet. De faktiske biltrafiktal for 1999 og de forventede for Scenarie C i 2010 er vist med afrundede tal i Bilag 2. Biltrafik, scenarie C - konsekvenser for biltrafik I flere køretøjer end i 1999 over flere køretøjer end i 1999 over færre køretøjer end I

13 3. Forudsætninger Miljøkonsekvenser Miljøkonsekvenser På grundlag af den trafikale udvikling i Scenarie C er vurderet ændringerne i forhold til situationen i 1999 med hensyn til trafikstøj, barrierevirkning og trafikkens luftforurening. I disse ændringer indgår både den teknologiske udvikling, der forventes at medføre lavere støjudsendelse fra det enkelte køretøj i år 2010, den generelle trafikudvikling i området og effekten af trafikomlægningerne fra scenariet. På kortet Boligtæthed illustreres boligtætheden samt den igangværende og planlagte byudvikling med boligbyggeri. Det kan give et indtryk af, hvor mange boliger, der belastes direkte af de forskellige miljøkonsekvenser. Kortet Scenarie C konsekvenser for støj, barrierevirkning og lokal luftforurening 2010 i forhold til 1999 viser, hvor der er markante ændringer i miljøkonsekvenserne uanset boligtætheden. Især de boliger langs Amagerbrogade aflastes markant for trafikstøj (med 5-8 db(a)). I alt får boliger i området mærkbart mindre trafikstøj (mindst 2 db(a) mindre) end i dag, og ingen boliger får mere trafikstøj end i dag. Barrierevirkningen falder mærkbart på Amagerbrogade som følge af trafikaflastningen og hastighedsreduktionen. Dette kommer både beboerne i de godt boliger langs gaden og de øvrige brugere til gavn. Til gengæld stiger barriere virkningen på vejnettet i Ørestad samt på dele af Amager Boulevard, Artillerivej og Vejlands Allé. Antallet af boliger langs de strækninger, hvor barrierevirkningen forøges, overstiger ikke 100. Den beregnede lokale luftforurening reduceres væsentligt i dele af Amagerbrogade. I alt ligger der boliger langs de strækninger, hvor der sker en mærkbar mindskelse af den lokale luftforurening, men godt 100 boliger ligger langs gader, hvor den lokale luftforurening stiger. Der vil som helhed på Amager og særligt for Amagerbrogades beboere og brugere være mærkbare forbedringer af trafikmiljøet ved denne omfordeling. Antallet af stærkt støjbelastede boliger vil blive reduceret væsentligt. I noget omfang kan trafikken og dermed nogle af problemerne blive flyttet til nabogader, der måske er mere egnede eller mindre uegnede til afvikling af biltrafik. Antallet af boliger belastet med mere end 65 db(a) falder i forhold til 1999 med knapt 60% til Af de boliger, der i Scenarie C i år 2010 stadig er stærkt støjbelastede, ligger de fleste langs ruter med trafikstigninger jf. kortet side 9. Der vil takket været de nye bilers lavere støjniveau være tale om et fald i trafikstøjen også langs disse ruter, men altså ikke et fald, der bringer støjbelastningen ned under de 65 db(a). 10

14 3. Forudsætninger Kilde: Københavns Kommunes trafi kmiljøregister, Trafmil. 11

15 4. Mål og indsatsområder De overordnede mål for Trafikplan for Amager er i Fase 2 opstillet inden for fem indsatsområder: Kollektiv transport Cykel- og fodgængertrafik Biltrafik og parkering Trafikmiljø Visuelt miljø I dette afsnit sammenfattes hovedproblemerne, som er essensen af kortlægningen af oplevede og registrerede trafikproblemer fra fase 1, og målene og midlerne til at nå dem beskrives med baggrund i fase 2. Mål og delmål for de fem indsatsområder er sammenfattet i oversigten til højre. Målene er i overensstemmelse med Københavns Kommunes trafikpolitik, som Trafikplan for Amager vil bidrage til at opfylde. Efterfølgende præsenteres indsatsområderne enkeltvis med en kort beskrivelse af indsatser, som skal gennemføres på længere sigt for at opnå de ønskede resultater, der kan bidrage til opfyldelse af de overordnede mål. Indsatsområderne er beskrevet mere udførligt med hensyn til delmål og ønskede resultater i Fase 2 rapporten og i notatet Idékatalog forslag til aktiviteter til Handlingsplan af april I fase 3 er foreslået de konkrete aktiviteter, som vurderes at være nødvendige for at nå de ønskede resultater. Et forslag til prioritering af disse aktiviteter er nærmere behandlet i afsnit 6. Kollektiv transport Mål: Øget anvendelse af kollektiv transport Forbedre kvaliteten i overensstemmelse med brugernes ønsker og prioriteringer Forbedre den kollektive trafiks image og markedsføre dens tilbud stærkere Forøge rejsehastigheden for kollektiv trafik Effektiv kollektiv trafik for byudviklingsområder og større arbejdspladser Cykel- og fodgængertrafik Mål: Øget andel af cyklister og større sikkerhed og tryghed for fodgængere Forbedre sikkerheden for cyklister og især børn der færdes alene i trafikken Forbedre cykeltrafikkens fremkommelighed lokalt i forhold til biltrafikken Forbedre stianlæg og anden trafikal infrastruktur for cykeltrafikken Forbedre forholdene for fodgængerfærdsel især for ældre og handicappede Forbedre trygheden for børn på skoleveje og på ruter til fritidsformål Forbedre fodgængernes adgangsforhold til den kollektive transport Biltrafik og parkering Mål: Trafi kafvikling under hensyn til det lokale miljø Forbedre trafikafviklingen på de kritiske dele af det overordnede vejnet Forbedre trafiksikkerheden for bilister og motorcyklister Forbedre parkeringsforhold Trafikmiljø Mål: Reduktion af trafi kkens miljøbelastning Forbedre trafikmiljøforholdene i lokalområder Forbedre reguleringen af miljøbelastende parkering Visuelt miljø Mål: Attraktivt bymiljø Forbedre det visuelle miljø i gaderummene Attraktive pladser og kollektive anlæg 12

16 4. Mål og indsatsområder Kollektiv transport Kollektiv transport Med den hidtidige kollektive trafikstruktur blev udpeget følgende problemer, der skal løses for at nå det overordnede mål med en øget anvendelse af kollektiv transport: Problemer vedrørende effektiv lokal betjening med kollektiv transport Bussernes fremkommelighed er begrænset på grund af biltrafik Problemer med vare- og lastbiltrafik i busbaner Områder med lange afstande til overordnet kollektiv transport og ikkestationsnære byudviklingsområder Manglende tværgående forbindelser. Metro 2. etape Ny Amager Strandpark Det er derfor et mål at forbedre busbetjeningen på Amager. Metroen vil styrke den overordnede kollektive transport væsentligt på Christianshavn og Amager. Når Metroens etaper åbnes, skal der sikres et effektivt samspil mellem bus og Metro, og der skal skabes attraktive og trafiksikre forhold for passagererne ved omstignin gsterminalerne. Metro 1. etape Metro 3. etape Amagerbrogade er central for en række af trafikplanens indsatsområder, herunder bustrafikken. Med en trafiksanering og ændring til bydelsgade forventes biltrafikken at blive reduceret væsentligt, så fremkommeligheden og forholdene i øvrigt for busbetjeningen kan forbedres. Lokalt gælder det f.eks. stoppestedsafstande og -indretning samt passagerernes krydsningsmuligheder i gaden. Særlige problemstillinger vedrørende S-busserne skal samtidig løses. Lufthavnsbanen Københavns Lufthavn Det fremtidige bussystem anbefales indrettet med fokus også på de tværgående forbindelser, som ønskes forbedret, ligesom der skal sikres en effektiv busbetjening af byudviklingsområderne, herunder Islands Brygge, Holmen og Amager Strandpark. Vandbusruten ønskes forlænget til Islands Brygge. På kortet er vist forslag til indsatsområder for kollektiv transport. Overordnet kollektiv transport Øresundsbanen Metro, 2002 Metro, 2005 Nuværende S-buslinier Nuværende vandbuslinie Indsatsområder for kollektiv transport Samspil mellem bus og stationer Tværgående busforbindelser Byudviklingsområder der skal busbetjenes Bussluse Vandbus stoppested Trafikmål: Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder 13

17 4. Mål og indsatsområder Fodgænger- og cykeltrafik Fodgænger- og cykeltrafik Følgende problemer er udpeget, der skal løses for at nå det overordnede mål om en øget anvendelse af cykler og en forbedring af sikkerhed og tryghed for fodgængere: Mange uheld med cyklister i forhold til andel af trafikarbejdet Ringe trafiksikkerhed og tryghed særligt i kryds Manglende cykelstier langs trafikbelastede veje Behov for sikring af skoleveje og veje med trafikmål for børn og unge Problemer med parkering på cykelstier ved af- og pålæsning Mangel på tværgående cykelforbindelser til fremtidige Metrostationer og Amager Strand Behov for bedre cykelparkeringsfaciliteter Trafikbelastede gadestrækninger udgør barriere for krydsende fodgængere og giver utryghed Busbaner og hurtige S-busser er barrierer for krydsende fodgængere. Ny Amager Strandpark Det er derfor et mål, at der anlægges nye cykelstier eller cykelbaner langs overordnede veje jvf. Ny Cykelstiprioriteringsplan Desuden anlægges Grønne Cykel ruter på Amager og Christianshavn, som indgår i Kommunens sammen hængende cykelrutenet, bl.a. Amagerruten i den tidligere Amagerbanes tracé og Christianshavnsruten fra Kløvermarken over Christianshavn og Holmen med broforbindelse til Kvæsthusbroen. Desuden Kastrup Fort ruten fra Kastrup Fort til Sundby Metro Station og videre over Fælleden til Teglværkshavnen. Endelig anvises et sammenhængende park- og stinet med sikre krydsninger for fodgængere. Der bør ligeledes etableres forbedret cykelparkering ved stationsforpladserne, busterminalen på Sundbyvester Plads og i forbindelse med forretningsgader, bl.a. på Amagerbrogade og Torvegade. Endelig etableres forbedrede sikkerhedsforhold for ældre og handicappede samt børn, der færdes alene i trafikken herunder på skole- og institutionsveje. Indsatsområder for fodgænger- og cykeltrafik Eksisterende dele af det grønne cykelrutenet Eksisterende cykelstier Jernbane Indsatsområder for fodgænger og cykeltrafik Forbedret sikkerhed for cyklister og fodgængere ved skoler, institutioner og fritidsområder Planlagte grønne cykelruter for fodgængere og cyklister Planlagte cykelstier og cykelbaner Øvrige planlagte stiforbindelser Trafikmål: Skoler Institutioner Fritidsområder, kultur- og sportsanlæg Metrostation, 2002 Metrostation,

18 4. Mål og indsatsområder Biltrafik og parkering Biltrafik og parkering Følgende problemer er udpeget, der skal løses for at nå det overordnede mål om at øge den trafikale fremkommelighed under hensyntagen til det lokale miljø: Dårlig fremkommelighed og kødannelser på visse strækninger For få parkeringsmuligheder i eller nær forretningsgader Manglende P-muligheder for turistbusser nær attraktioner Uheldsbelastede lokaliteter. P Det er derfor et mål at gennemføre foranstaltninger i kryds og på strækninger for at omfordele trafikken, så den er i overensstemmelse med det ønskede vejhierarki. Det kan f.eks. være omlægninger på Christmas Møllers Plads samt i adskillige kryds på Amagerbrogade, Vejlands Allé, Englandsvej og Artillerivej. Omdannelsen af Amagerbrogade til bydelsgade markeres med en indsnævring af vejarealet med en grøn indkørsel i hver ende af vejstrækningen. P P P Ny Amager Strandpark Som led i at forbedre parkeringsforholdene skal der gøres en indsats mod uønsket parkering bl.a. på Christianshavn. Desuden undersøges muligheden for at forbedre parkeringsforholdene omkring Amagerbrogade f.eks. med nye underjordiske P-anlæg med offentlig adgang ved Ravelinen, ved Svinget, ved Skotlands Plads og ved Sundbyøster Plads. Endvidere forbedres sikkerheden for bilister og motorcyklister i særligt uheldsbelastede kryds og strækninger. Det er de samme kryds som planlægges omlagt, der også er uheldsbelastede. Udover foranstaltninger i disse kryds er der behov for en sikkerhedsindsats i yderligere kryds og på strækninger, f.eks. Amagerbrogade, Amager Boulevard, Vermlandsgade, Njalsgade, Artillerivej, Røde Mellemvej og Kirkegårdsvej. På kortet er vist indsatsområder for biltrafik og parkering. Indsatsområder for biltrafik og parkering Motorveje Overordnede veje, Kbh. s Amt Øvrige regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader Jernbane Metrostation, 2002 Metrostation, 2005 Trafikmål: Indsatsområder for biltrafik og parkering: P Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder Indsatsområder for gennemførelse af vejhierarki Indsats for forbedring af P-forhold Indsats mod uønsket parkering Forslag til nyt P-anlæg 15

19 4. Mål og indsatsområder Trafikmiljø Trafikmiljø Følgende problemer er udpeget, der skal løses for at nå det overordnede mål om at reducere trafikkens miljøbelastning: Uønsket stor og gennemkørende biltrafik på mange især nord-sydgående - vejstrækninger Støj fra biltrafikken Luftforurening fra biltrafikken Generende og uvedkommende parkering i lokalområder. Gennem den overordnede planlægning bør det sikres, at nye trafikmiljøproblemer undgås. Dette kan bl.a. ske ved at reducere transportbehovet ved en hensigts mæssig lokalisering af nye byområder og ved at øge markedsandelen for bære dygtige transportmidler som cykel, Metro og bus. Lokale agenda 21 arbejder kan endvidere være med til at informere om den enkeltes mulighed for miljørigtig transportadfærd. Det lokale arbejde kan desuden bruges til at drøfte trafik saneringer på kvartersplan som f.eks. Kvarterløft Holmbladsgade. Kommunen har offentliggjort en hastighedsplan, der kan bidrage til at bringe overensstemmelse mellem vejhierarki, rutevalg og bilhastighed. I Trafikplan for Amager foreslås hastighedsreduktion på Amagerbrogade, ligesom Christianshavns lokalråd har udtrykt ønske om en generel hastighedsnedsættelse til 30 km/t på Christianshavn. Lavere hastigheder vil bidrage til en forbedring af trafiksikker heden og til at reducere trafikstøjen og barrierevirkningen. Trafiksaneringer er et virkemiddel på særligt belastede og miljøfølsomme gadestrækninger, bl.a. strækninger med uønsket gennemkørsel. Det drejer sig dels om de centrale bygader med stor støjbelastning, barriereeffekt og luftforurening som f.eks. Amagerbrogade, og dels veje med megen og hurtig og gennemkørende trafik som f.eks. Amager Strandvej. Trafikstøjbekæmpelse er en vigtig indsats for kommunen for et bedre trafikmiljø. Som det er foreslået i Trafik- og Miljøplanen bør indsatsen prioriteres for de mest støjbelastede boliger, dvs. dem med mere end 65 db(a). Udover støjskærme og vindues- og facadeisolation kan indsatsen også omfatte trafiksaneringer og bedre vejbelægninger. Et ændret trafikmønster kan også aflaste støjbelastede strækninger. Der er behov for at forbedre krydsningsmulighederne for lette trafikanter i kryds og på strækninger. Virkemidlerne kan f.eks. være regulering af eksisterende kryds både ikke-signalregulerede og signalregulerede, samt etablering af midter heller på lokaliteter med stort krydsningsbehov, stor biltrafik og høj hastighed. På Amager skal der specielt gøres en indsats for at reducere antallet af ulykker med lette trafikanter. Dette skal koordineres med kommunens øvrige trafiksikkerhedsarbejde. Der skal generelt planlægges og gennemføres kampagner samt fysiske ombygninger af de kryds og strækninger, hvor den sikkerhedsmæssige effekt forventes at blive størst. Parkeringssøgende trafik øger miljøbelastningen i de tætte byområder på Christianshavn og Amager. Indsatsen kan bl.a. være P-planlægning med P- information, parkeringsrestriktioner og betaling, nye P-anlæg samt krav til eller ordninger for varelevering. På kortene er vist på hvilke strækninger, der fortsat er behov for en miljømæssig indsats efter en omlægning af biltrafikken. Det drejer sig om indsats områder for afhjælpning af støjproblemer og barriereproblemer. Den lokale luft for urening forventes ikke at nå grænseværdierne i 2010 og er derfor ikke medtaget. Støjkortet viser gader, der er belastet med mere end 65 db(a) i 2010, og hvor der er en middel til høj boligtæthed. På kortet for barrierevirkning er vist gader med stor barrierevirkning både med stor boligtæthed og uanset boligtæthed. 16

20 4. Mål og indsatsområder Ny Amager Strandpark Ny Amager Strandpark Indsatsområder for trafikmiljø, Scenarie C Indsatsområder for trafikmiljø, Scenarie C Afhjælpning af trafikstøj: Megen trafikstøj 2010 (>65 db(a)) i forhold til boligtæthed Over 20 boliger pr. 100 m gade Over 10 boliger pr. 100 m gade Afhjælpning af barrierevirkning: Beregnet barrierevirkning 2010 (>9): Barrierevirkning >9 og over 10 boliger pr. 100 m gade Barrierevirkning >9 i øvrigt uanset boligtæthed 17

21 4. Mål og indsatsområder Visuelt miljø Visuelt miljø Følgende problemer er udpeget, der skal løses for at nå det overordnede mål om at opnå et attraktivt bymiljø på Amager: Manglende rumlig oplevelse af gadeforløb og huller i facaderækken Rodede gadebilleder med dominerende skiltning, belysning, parkering og misligeholdte facader Mangel på pladser med attraktive opholdsarealer, særlig i forbindelse med kollektiv transport. I forbindelse med ændringen af Amagerbrogades trafikale status behandles gaden som en helhed, hvor der tages hensyn til belægning, belysning, beplantning, gadeinventar osv. På Amagerbrogade og Torvegade er der særligt behov for en indsats for at forbedre facadeskiltningen samt at vurdere færdsels tavler og anden afmærkning. Der ønskes også en sammenhæng mellem facade- og skiltebelysningen og gadebelysningen. Beplantning bør overvejes for at forskønne gadeforløbene. Ny Amager Strandpark Tiltag på pladser kan skabe attraktive opholdsarealer på Amager og Christianshavn. Der er ønsker om omlægninger eller nyindretninger af bl.a Sundbyøster Plads, ved Sundby Kirke, ved Store Mølle Vej, på Kastrupvej ud for Italiensvej, Dronningensgade ud for Beboerhuset samt ved Vor Frelser Kirke. På Islands Brygge er der ønsker om en grøn plads i Leifsgade samt beplantning på plads i Snorresgade-Islands Brygge. Desuden kan der etableres små opholdspladser langs Amagerbrogade med træer, bænke osv. Forpladserne til Metroen og de eksisterende trafikterminaler ønsket udformet med et venligt ansigt med overdækket og eventuelt aflukket cykelparkering samt opmærksomhed på det visuelle miljø. Der er retningslinier for promenadeforløbet langs havnen, kanalerne og kysten for at skabe en attraktiv og let tilgængelig adgang for fodgængere og cyklister. På kortet er vist indsatsområder for det visuelle miljø. Indsatsområder for visuelt miljø: Pladser, nyanlæg Gader, forskønnelse af byrum Metrostationsforpladser og terminaler Forskønnelse af skiltning Metrostation, 2002 Metrostation,

22 4. Mål og indsatsområder Som et eksempel på kommunens indsats for det visuelle miljø har Bygge- og Teknikforvaltningen gennemført et forsøgsprojekt med ekstraordinær fornyelse af byinventar for at forskønne det offentlige byrum. Amagerbrogade (fra Ved Svinget i syd), Christmas Møllers Plads, Torvegade (til Prinsessegade i nord) samt den tilstødende del af Christianshavns Vold er valgt til forsøgsstrækning. På strækningen er opstillet byinventar i et ensartet design, herunder bænke, affaldskurve, skilte, belysningsarmaturer, signalanlæg, cykelstativer m.v. På baggrund af en evaluering af forsøgsopstillingerne, er der udarbejdet et egentligt designprogram for byinventar. Designprogrammet vil tjene som grundlag for de fremtidige forskønnelser af gaderum, pladser og parker. Forsøgsopstilling af byinventar på dele af Torvegade og Amagerbrogade. Kilde: Vej & Park 19

23 5. Trafikstrukturplan Vejstruktur Fase 2 rapporten Trafikstrukturplan opstillede forslag til strukturplaner for: Vejstruktur Cykelruter og cykel- og gangstier Kollektiv trafiknet. I fase 3 er der sket en videre bearbejdning af disse forslag. Vejstrukturen omfatter med baggrund i Scenarie C en ændring af vejhierarkiet i sammenhæng med tiltag, som påvirker trafikmønstret og dermed også nogle af trafikkens miljøkonsekvenser. Cykelrute- og stinettet vil ud over de grønne cykelruter og stierne langs vejene, også bestå af nogle tværgående stiforbindelser og grønne parkbånd samt en nord-sydgående stiforbindelse. Busnettet planlægges tilpasset den kommende Metro, og en anbefaling til en samlet kollektiv trafikbetjening af Christianshavn og Amager indgår i HUR s forslag til stambusnet. De tre dele af trafikstrukturen i Trafikplan for Amager uddybes i det følgende. Vejstruktur Det eksisterende vejhierarki jf. Københavns Kommuneplan 1997 fremgår af kortet Eksisterende vejstruktur. På baggrund af forudsætningerne for planen beskrevet i afsnit 3 er der anvist ændringer i vejhierarkiet, således at vejnettets klassifikation bringes i overensstemmelse med hensigten i Scenarie C. Der er følgende ændringer i vejhierarkiet for Scenarie C: Amagerbrogade fra Christmas Møllers Plads til Vejlands Allé klassificeres som bydelsgade. Nordlige del af Refshalevej, Kongebrovej og nordlige del af Danneskjold Samsøes Allé på Holmen klassificeres som bydelsgader. Amager Boulevard mellem Amagerfælledvej og Amagerbrogade klassificeres som bydelsgade. Kongelundsgade tilsluttes Vejlands Allé ved en forlængelse af Kongelundsvej direkte mod nord. Kløvermarksvej Forlandet klassificeres som fordelingsgade. Slusevej klassificeres som bydelsgade. Artillerivej nord for Njalsgade nedlægges Ørestads Boulevard forlænges mod nord til Amager Boulevard Den fremtidige vejstruktur er vist på kortet Vejhierarki Scenarie C. I Københavns Kommuneplan 2001 er de foreslåede ændringer af vejhierarkiet på Amagerbrogade, Amager Boulevard, Ørestads Boulevard, Refshalevej, Kløvermarksvej og Slusevej indarbejdet. 20

24 5. Trafikstrukturplan Ny Amager Strandpark Ny Amager Strandpark Eksisterende vejstruktur - erhvervsområder og byudviklingsområder Motorveje Overordnede veje, Kbh. s Amt Øvrige regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader Trafikmål: Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder Vejhierarki, scenarie C Motorveje Overordnede veje, Kbh. s Amt Øvrige regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader Jernbane Trafikmål: Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder 21

25 5. Trafikstrukturplan Cykelruter og cykel- og gangstier Cykelruter og cykel- og gangstier Scenariet for det samlede stinet omfatter på langt sigt: Eksisterende og planlagte Grønne Cykelruter: - Amagerruten, langs Amagerbanens tracé med forbindelse til Kalvebod Brygge - Christianshavnsruten, fra Kløvermarken over Christianshavn med forbindelse til Kvæsthusbroen - Refshaleruten, fra Kløvermarken ad Forlandet over Nyholm til Nordre Toldbod - Universitetsruten, fra Metrostationen Universitetet til Islands Brygge med forbindelse til Fisketorvet - Kastrup Fort ruten, fra strandparken på Østamager via Ørestad til sydhavnsområdet - Lufthavnsruten, fra eksisterende sti fra lufthavnen i Tårnby Kommune, gennem Ørestad over Kalvebod Fælled til Sluseholmen - Ørestadsruten langs Metrolinien fra Njalsgade til syd for Øresundsmotorvejen. Eksisterende og planlagte cykelstier og cykelbaner langs overordnede veje Øvrige stiforbindelser og grønne parkbånd. Ny Amager Strandpark Strukturplanen for Det grønne cykelrutenet og cykel- og gangstier er vist på kortet. Grønne cykelruter og cykel- og gangstier, scenarie C Trafikmål: Grønne cykelruter, eksisterende og planlagte Fritidsområder, kultur- og sportsanlæg Eksisterende og planlagte cykelstier og cykelbaner Metrostation, 2002 Øvrige planlagte stiforbindelser og parkbånd Metrostation, 2005 Jernbane Byudviklingsområder 22

26 5. Trafikstrukturplan Kollektiv trafiknet Kollektiv trafiknet I forbindelse med Metroens åbning skal der ske en tilpasning af busbetjeningen. Metroen vil tilbyde høj kapacitet, høj frekvens og hurtig transport til/fra City og forventes derved at tiltrække mange nuværende bus passa gerer og bilister. Derfor skal en del af bustrafikken omlægges, så den også kommer til at fun gere som tilbringertrafik til/fra Metroen. Metro 2. etape HUR s Trafikdivision har udarbejdet Forslag til Stambusnet i Københavns og Frederiksberg Kommuner fra april Formålet er at forenkle og forbedre det eksisterende busnet i København. Forslagets 6 nye A-buslinier introduceres samtidig med Metroen (etape 1 og 2). Ny Amager Strandpark I Metroens etape 1 etableres en station på Christianshavn og otte stationer på Amager. På det overordnede busnet foreslås følgende linier: A-buslinierne 2A, 4A og 5A A-busserne har en tættere stoppestedsafstand end S-busserne og kører med mindst 10 minutters drift. S-buslinierne 250S, 350S og 500S. Metro 1. etape Metro 3. etape Samtidig omlægges øvrige linier for bl.a. at give gode forbindelser til Metroen, til nye byudviklingsområder og på tværs af Amager. A-buslinierne har været drøftet med følgegruppen for Trafikplan for Amager for at imødekomme de lokale ønsker til busbetjeningen inden for de fremtidige rammer for transportudbudet. Øresundsbanenn Københavns Lufthavn Med baggrund i disse drøftelser er der foretaget justeringer i forslaget til ruteføring af A-busser og lokale ruter på Amager, som indgår i det videre arbejde med A-busnettet. På kortet er vist den foreløbige strukturplan for den overordnede kollektive transport på Amager. Skitse til overordnet kollektiv transportnet Øresundsbanen Metro, 2002 Metro, 2005 S-buslinier A-buslinier Ringlinie (øvrige lokalruter er ikke vist) Vandbuslinie (forlænget) Trafikmål: Eksisterende erhvervsområder, 1998 Byudviklingsområder 23

27 6. Idéoplæg til handlingsplan Prioritering og etapedeling Projektopdeling Prioritering og etapedeling Prioriteringen af aktiviteterne i Trafikplan for Amager er blevet gennemført med henblik på at opfylde de opstillede mål og ønskede resultater. Da trafikplanen skal realiseres over en lang tidsperiode er det nødvendigt med en fleksibel planlægning, der muliggør hensyntagen til ændrede forudsætninger. Prioriteringen af aktiviteterne er foretaget i tre trin: 1. Bruttoliste over aktiviteter 2. Højt prioriterede aktiviteter 3. Aktiviteter på kortere sigt (etape 1 og 2) Handlingsplanen omfatter de aktiviteter, der prioriteres på kortere sigt, jf. ovenstående 3. trin i prioriteringen. Disse aktiviteter er i de to følgende afsnit præsenteret i form af projekter i to indledende etaper på henholdsvis 96 og 132 mio. kr. De højt prioriterede aktiviteter i Trafikplan for Amager trin 2 i prioriteringen omfatter herudover forslag med en samlet udgift i størrelsesordenen 190 mio. kr. Disse omfatter en yderligere udbygning af cykelstier og grønne cykelruter med broer over havnen samt etablering af gode byrum. Hertil kommer aktiviteter i investeringsplanen (Sundbyøster Plads) og aktiviteter finansieret af f.eks. Ørestadsselskabet, HUR og FREJA. De højt prioriterede aktiviteter er beskrevet kortfattet i notatet Handlingsplan forslag til aktiviteter med høj prioritet af 11. september Projektopdeling I den følgende projektoversigt er de prioriterede aktiviteter på kortere sigt sammenfattet i en form, som konkretiserer de højest prioriterede indsatsområder og lokaliteter samler forskellige prioriterede aktiviteter på en lokalitet til en helhed kan behandles som selvstændige projekter i den årlige budgetlægning angiver forudsætninger, herunder sammenhænge med andre projekter. Projekterne har forskellig karakter, for eksempel: Planlægnings- eller kampagneaktiviteter Konkrete vej- og stianlæg, herunder forudgående planlægning Områdevise projekter, hvor forskellige aktiviteter udføres koordineret. Projekterne i etape 1 og 2 har generelt til formål At afhjælpe en række trafikale og miljømæssige problemer på Amager At skabe hurtige og synlige resultater af arbejdet med trafikplanen i hver af de tre byområder Christianshavn, Islands Brygge og Sundbyerne. Det indledende trin i prioriteringen bruttolisten omfattede de aktiviteter, der skønnedes at kunne opfylde de opstillede mål og ønskede resultater. Hertil kom yderligere input fra Borgernes Trafik Bazar. Denne bruttoliste blev prioriteret på workshoppen for Følge- og Arbejdsgruppen. Bruttolisten er præsenteret i notatet Idékatalog forslag til aktiviteter til handlingsplan fra april

28 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekterne er i tabellen til højre beskrevet oversigtligt under følgende 12 projektoverskrifter: Projekt Udgift (mio. kr.) Bemærkninger Beskrivelse Etape 1 Etape 2 I alt Se side 1. Kryds- og trafikreguleringer 2. Stiprioritering og cykelbaner-cykelstier 3. Forbedringer af bustrafikken 4. Trafiksanering Amagerbrogade 5. Trafiksanering Østrigsgade 6. Trafiksanering Backersvej 7. Trafiksanering Irlandsvej og Vejlands Allé 8. Trafikforbedringer på Islands Brygge 9. Trafiksanering på Christianshavn 10. Trafiksanering Amager Strandvej 11. Grønne cykelruter og parkbånd 12. Forbedringer af det visuelle miljø Efterfølgende er de enkelte projekter uddybet. Mange af projekterne har ikke tidligere været behandlet nærmere, og er derfor her beskrevet på et forholdsvist overordnet niveau. Det betyder også, at en række af de angivne udgifter er grove skøn, som senere skal fastlægges nærmere ved en videre planlægning og projektering Kryds- og trafikreguleringer Stiprioritering og cykelbaner-cykelstier Forbedringer af bustrafikken Trafiksanering Amagerbrogade Trafiksanering Østrigsgade Trafiksanering Backersvej Trafiksanering Irlandsvej og Vejlands Allé Trafikforbedringer på Islands Brygge Trafiksanering på Christianshavn Trafiksanering Amager Strandvej Grønne cykelruter og parkbånd Forbedringer af det visuelle miljø 16,0 13,0 ( ) 25,0 1,0 1,0 2,0 3,5 10,0 7,0 15,0 2,5 23,5 25,0 37,0 1,0 4,0 2,5 0,5 15,5 23,0 39,5 38,0 ( ) 62,0 1,0 2,0 6,0 6,0 10,5 22,5 38,0 2,5 Ekskl. Ørestads selskabets andel Generelle forbed ringer er del af stambusplan Ekskl. Sundbyøster Plads (se note) Inkl. stier Ekskl. Freja del (bussluse) Ekskl. Ørestads selskabets andel og Ny Tøjhus del I alt 96,0 132,0 228,0 Note: Sundbyøster Plads indgår i Vej & Parks Investeringsplan

29 6. Idéoplæg til handlingsplan Etape 1 Etape 1 Med etape 1 er der lagt vægt på projekter, der på kort sigt løser en række særligt påtrængende behov for trafikale forbedringer. Det gælder f.eks. en reduktion af biltrafikken især i de centrale og tætbebyggede dele af Amager ved en omlægning af den gennemkørende trafik og en igang sættelse af trafiksaneringer og forbedringer af trafiksikkerhed og -tryghed for de lette trafikanter, herunder etablering af alle planlagte cykelbaner langs overordnede veje. Endvidere omfatter etape 1 projekter, som forbereder og igangsætter en ombygning af Amagerbrogade, idet arbejdet med trafikplanen har vist, at der her er en særlig koncentration af behov for forbedringer af trafik- og miljøforholdene. Det gælder både projekter til sikring af den forudsatte omfordeling af biltrafikken på Amager, og projekter, som forebygger, at den omfordelte trafik skaber nye problemer på det øvrige vejnet. Etape 1 omfatter følgende aktiviteter under projektoverskrifterne. 1. Kryds- og trafi kreguleringer: En række kryds ombygges eller reguleres for at lede den gennemkørende trafik uden om Amager og for at tilpasse trafikmønsteret til det foreslåede vejhierarki. Der foretages enkelte justeringer af hastighedsgrænserne, og det vurderes, om der kan peges på tiltag, der øger udnyttelsen af motorvejene. Der etableres sikkerhedsfremmende foranstaltninger på Kløvermarksvej. Anlæg af den nordlige vejtilslutning til Ørestads Boulevard. 2. Stiprioritering og cykelbaner-cykelstier: Der anlægges forstærkede cykelbaner på alle de strækninger, som indgår i Københavns Ny Cykelstiprioriteringsplan under kategorien Cykelbaner. Desuden anlægges en enkelt strækning med cykelsti på Artillerivej. Prioriteringen fremgår af Handlingsplanen (side 34). 3. Forbedringer af bustrafi kken: I forbindelse med Metroens ibrugtagning omlægger HUR s Trafikdivision bustrafikken blandt andet med stambuslinier og nye lokale linier. Indførelsen af stambus-nettet medfører en omfattende omlægning af busruter og stoppesteder og focus på bussernes fremkommelighed på stambuslinierne. 4. Trafi ksanering Amagerbrogade: En plan for trafiksanering af Amagerbrogade udarbejdes, og en 1. etape af selve arbejdet gennemføres på strækningen Holmbladsgade - Øresundsvej med bl. a. en plads ved Sundby Kirke. I projektet indgår trafikdæmpning, forbedring af busstoppe-steder, etablering af gode byrum og en forbedring af det visuelle miljø. Endvidere anlægges Sundbyøster Plads. 5. Trafi ksanering Østrigsgade: Østrigsgade trafiksaneres med fartdæmpning til 40 km/t. Trafiksaneringen koordi-neres med anlæg af cykelbaner. 6. Trafi ksanering Backersvej Backersvej trafiksaneres med fartdæmpning til 40 km/t på strækningen mellem Øresundsvej og Italiensvej. Trafiksaneringen koordineres med anlæg af cykelbaner. 7. Trafi ksanering Irlandsvej og Vejlands Allé: Der udføres hastighedsdæmpning på de to veje og krydsningsforbedringer på den nordlige del af Irlandsvej. 8. Trafi kforbedringer på Islands Brygge: På den nordlige del af Artillerivej forbedres krydsningsmulighederne. Disse koordineres med anlæg af egentlige cykelstier. Projektet koordineres desuden med en omlægning af krydset ved Ørestads Boulevard. Der kan etableres en 26

30 6. Idéoplæg til handlingsplan grøn plads ved Leifsgade og lokale tiltag til forbedring af trafiksikkerhed for børn og ældre. Vand-busruten anbefales forlænget med stop på Islands Brygge. 9. Trafi ksanering på Christianshavn: Der udarbejdes en plan for trafiksanering af kvadranterne, og som en første del trafiksaneres f.eks. Prinsessegadekvarteret, hvor Snorrebroen lukkes for biltrafik, og hvor der også skabes et godt byrum i Skt. Annæ Gade ved Vor Frelser Kirke. Ved Torvegade forbedres krydsnings mulighederne bl. a. ved Prinsessegade og Dronningensgade omlægges til stillegade eller gågade. Der etableres en bussluse til Holmen og en spærring på Refshalevej. 10. Trafi ksanering Amager Strandvej: En trafiksanering af vejen påbegyndes med etablering af rundkørsel ved Øresundsvej og med sikring af stikrydsninger og forbedringer af det visuelle miljø. Ny Amager Strandpark 11. Grønne cykelruter og parkbånd: Der udarbejdes en plan for en grøn struktur på Amager. Et element heri Lergravsparken etableres til Amager Strand. Endvidere etableres de første strækninger af de grønne cykelruter Amagerruten og Christianshavnsruten. 12. Forbedringer af det visuelle miljø: Som grundlag for indsatser selvstændigt eller som dele af øvrige projekter udarbejdes en plan for det visuelle miljø. Gennem kampagne og forsøgsprojekt sættes fokus på behov og muligheder for forbedringer ved en fælles privat og offentlig finansiering. I forbindelse med kampagne for forskønnelse af facader og skiltning foretages en præmiering af flotte butiksfacader. Etape 1, forslag til projekter Krydsregulering/vejtilslutning Trafiksanering/fartdæmpning Cykelsti/-bane/-rute langs vej Cykelrute/sti i parkbånd Stikrydsning Forskønnelse Plads Bussluse Vandbus stoppested 27

31 6. Idéoplæg til handlingsplan Etape 2 Etape 2 Projekterne i etape 2 omfatter en fortsættelse af arbejdet med Amagerbrogade, herunder forbedringer af den kollektive transport og forskønnelse af gaderum. Etape 2 omfatter også etablering af flere egentlige cykelstier langs de overordnede veje samt en videre realisering af de grønne cykelruter på Amager. Etape 2 omfatter følgende aktiviteter under projektoverskrifterne. 1. Kryds- og trafikreguleringer: Arbejdet med krydsreguleringer fortsættes for at regulere trafikken. En særlig indsats foretages på Christmas Møllers Plads, der omlægges som en grøn byport til Amager. 2. Stiprioritering og cykelbaner-cykelstier Der anlægges cykelstier langs de overordnede veje, som indgår i Københavns Ny Cykelstiprioriteringsplan under kategorien cykelstier. Desuden etableres en nord-sydgående stiforbindelse ad lokale gader, Grækenlandsvej m.fl. med stikrydsninger. 3. Forbedringer af bustrafi kken: Efter omlægningen af busbetjeningen i etape 1 forventes, at behov og muligheder for senere forbedringer indgår i den løbende planlægning sammen med et fortsat focus på busfremkommelighed. 4. Trafi ksanering Amagerbrogade: En 2. etape af trafiksaneringen af Amagerbrogade udføres på strækningen Christmas Møllers Plads Holmbladsgade bl. a. med anlæg af plads ved Store Mølle Vej - Amagerbrogade. 3. etape udføres fra Øresundsvej til Vejlands Allé. Muligheden for en mindre omlægning af Sundbyvester Plads undersøges. 6. Trafi ksanering Backersvej: Der etableres fartdæmpende foranstaltninger på Backersvej syd for Italiensvej. 7. Trafi ksanering Irlandsvej og Vejlands Allé: Krydset Irlandsvej x Englandsvej ombygges, og der anlægges en stikrydsning på Englandsvej ved Sundby Idrætspark. Der etableres fartdæmpende foranstaltninger på Irlandsvej mellem Sundbyvestervej og Vejlands Allé. Projektet koordineres med anlæg af cykelstier på de smalle dele af Irlandsvej og Vejlands Allé. 8. Trafi kforbedringer på Islands Brygge: På Artillerivej fortsættes udførelse af forbedringer af trafiksikkerheden ved skoler og institutioner. Disse anlæg koordineres med anlæg af cykelstier. Pladsen ved Snorresgade-Islands Brygge beplantes, og der etableres en overgang til Havneparken. På Islands Brygge anlægges cykelsti mellem Halfdansgade og Sturlasgade. 9. Trafi ksanering på Christianshavn: Der udføres fortsatte forbedringer af trafiksikkerheden for børn og ældre. Det anbefales, at der på Christiansbro anlægges gangbro mellem Christiansbro og Appelbyes Plads (jvf. lokalplan). 10. Trafi ksanering Amager Strandvej: Trafiksaneringen fortsættes med to rundkørsler og forbedringer af stikrydsninger og det visuelle miljø. 11. Grønne cykelruter og parkbånd: Etableringen af Amagerruten fortsættes. Desuden anlægges del af Kastrup Fort ruten og cykelruterne i Ørestaden. Koordineret med Kastrup Fort ruten etableres parkdelen af det grønne parkbånd ved Greisvej. 28

32 6. Idéoplæg til handlingsplan Skitse til tidsfølgeplan Skitse til tidsfølgeplan Prioriteringen af projekterne i de to etaper angiver en overordnet tidsmæssig rækkefølge for gennemførelsen. Denne tidsfølge udtrykker dels en vurdering af behovene for indsats, og dels nogle sammenhænge, som betyder, at nogle af projekterne forudsætter en forudgående gennemførelse af andre projekter. I diagrammet herunder er skitseret et eksempel på en mulig disponering af projekterne i en tidsfølgeplan uden angivelse af årstal. En afgørende forudsæt ning for en nærmere fastlæggelse af projekterne og deres tidsfølge er den politiske prioritering og de økonomiske muligheder for en trinvis gennemførelse af projekterne. Ny Amager Strandpark Skitse til tidsfølgeplan Projekt Etape 1 Etape 2 Etape 2, forslag til projekter Krydsregulering/vejtilslutning Trafiksanering/fartdæmpning Cykelsti/-bane/-rute langs vej Cykelrute/sti i parkbånd Etape 1 er vist med gult Stikrydsning Forskønnelse Plads Bussluse Vandbus stoppested 1. Kryds- og trafikreguleringer 2. Stiprioritering og cykelbaner-cykelstier 3. Forbedringer af bustrafikken 4. Trafiksanering Amagerbrogade 5. Trafiksanering Østrigsgade 6. Trafiksanering Backersvej 7. Trafiksanering Irlandsvej og Vejl. A. 8. Trafikforbedringer på Islands Brygge 9. Trafiksanering på Christianshavn 10. Trafiksanering Amager Strandvej 11. Grønne cykelruter og parkbånd 12. Plan for det visuelle miljø Planlægning Udførelse 29

33 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 1 Kryds og trafikreguleringer Projekt 1 Kryds- og trafikreguleringer Biltrafikken specielt i de tættere bebyggede områder af Amager og Christianshavn ønskes reduceret for at formindske miljøgenerne. Dette kan ske ved at flytte den gennemkørende trafik, så den i størst mulig grad benytter motorvejene og Sjællandsbroen samt ved at omfordele ikke lokal trafik til andre ruter. Ud over en række tiltag og ombygninger af kryds foretages også ændrede hastigheds-grænser på enkelt strækninger og anbefalinger af mulige tiltag til større udnyttelse af motorvejene. Formål Formålet er især at forbedre trafikmiljøet i gader med stor boligtæthed ved at reducere biltrafikken gennem en omfordeling, så der også skabes bedre overensstemmelse mellem det ønskede, fremtidige vejhierarki og biltrafikkens størrelse og hastighed. Det gælder f.eks. på en trafikdæmpet Amagerbrogade, men der skal efter behov samtidig ske forbedringer af trafiksikkerheden, bl.a. for de lette trafikanter, og af fremkommeligheden for bustrafikken. I forbindelse med etablering af en bussluse på Holmen bliver Kløvermarksvej foreløbig den primær adgangsvej til Holmen. Forslag om en alternativ adgangsvej til Holmen ad Uplandsgade-Vermlandsgade-Ny Pyrolysevej- Forlandet undersøges nærmere med henblik på en mulig langsigtet løsning i f.eks. 3.etape Ny Amager Strandpark Aktiviteter Krydsreguleringerne skal fastlægges og gennemføres, så den gennemkørende trafik flyttes som forudsat i Scenarie C, og de skal endvidere koordineres med projekter for strækningerne, bl.a. trafiksanering af Amagerbrogade, Østrigsgade, Backersvej, Irlandsvej og Vejlands Allé. Kryds- og trafikreguleringer Krydsombygning/signalændring Vejtilslutning Sikkerhedsfremmende foranstaltninger på strækning 30

34 6. Idéoplæg til handlingsplan Der etableres sikkerhedsfremmende foranstaltninger på Kløvermarksvej. Der iværksættes en undersøgelse af den foreslåede alternative adgangsvej til Holmen ad Uplandsgade-Vermlandsgade-Ny Pyrolysevej-Forlandet kombineret med Kløvermarksvej som fartdæmpet bydelsgade eller som lokalgade med en spærring for gennemkørende biltrafik. Kryds og strækninger, der primært skal reguleres, er: 1. Christmas Møllers Plads 2. Amagerbrogade x Holmbladsgade 3. Amagerbrogade x Øresundvej 4. Amagerbrogade x Vejlands Allé 5. Amager Boulevard x Artillerivej/Ørestads Boulevard 6. Amager Boulevard x Ved Stadsgraven 7. Amager Boulevard x Amagerfælledvej 8. Div. kryds i forbindelse med Ørestads Boulevard 9. Uplandsgade x Prags Boulevard x Strandlodsvej 10. Vermlandsgade x Prags Boulevard 11. Englandsvej x Peder Lykkes Vej 12. Englandsvej x Irlandsvej (projekt 7) 13. Vejlands Allé x Englandsvej 14. Vejlands Allé x Røde Mellemvej x Kongelundsvej 15. Kastrupvej x Hedegårdsvej 16. Kløvermarksvej 17. Ørestads Boulevard - nordlig vejtilslutning Krydset ved Christmas Møllers Plads er et centralt knudepunkt for en stor del af trafikken på det nordlige Amager, og en omlægning af pladsen kan bidrage til flere af trafikplanens ønskede resultater. Formålet med omlægningen er at aflaste Amagerbrogade for en del af biltrafik ken, at forenkle og forskønne det komplicerede anlæg, at forbedre trafiksikkerheden og medvirke til at dæmpe trafikken ad Torvegade. Ombygningen af Christmas Møllers Plads omfatter en indsnævret tilslutning for Torvegade, som gør det muligt også at forbedre gang- og cykeltrafikkens forhold i krydset. Hele området udformes i etape 2 som en grøn byport til Amager, der koordineres med trafiksanering af Amagerbrogade på strækningen fra krydset og frem til Holmbladsgade (projekt nr. 4) samt med Københavns Kommunes Projekt Fæstningsring. Krydset Amagerbrogade x Holmbladsgade kan omfatte en prioritering af færdselen fra den nordlige del af Amagerbrogade til Holmbladsgade, f.eks. ved anlæg af en bussluse på Amagerbrogade umiddelbart syd for Holmbladsgade. Krydset Amagerbrogade x Vejlands Allé kan ligeledes omlægges med henblik på aflastning af Amagerbrogade. Overgangen til bydelsgade markeres med en grøn indkørsel ved indsnævring af kørebanen og ved signaltekniske justeringer. Krydset Vejlands Allé x Røde Mellemvej x Kongelundsvej ændres for at reducere gennemfartstrafikken på den nordlige del af Amager. På Amager Boulevard omlægges flere kryds, så biltrafikken i højere grad ledes uden om Amagerbrogade. Ørestads Boulevard udføres i etaper. Strækningen syd for Njalsgade forventes færdig i Det anbefales, at vejstrækningen nord for Njalsgade med forbindelse til Amager Boulevard anlægges hurtigst muligt af hensyn til trafikken på Artillerivej og senest i 2004 inden Ørestad City Center og TV-byen tages i brug. Artillerivejs nordlige del nedlægges, og adgang til Artillerivejs sydlige del sker via Njalsgade. Denne løsning svarer til idéskitsen side 32. Der foreslås herunder taget hensyn til sikkerhed og fremkommelighed for cykel trafikken mellem Amager Boulevard og Artillerivejs sydlige del. 31

35 6. Idéoplæg til handlingsplan Anlæg af Ørestads Boulevard er højt prioriteret for at undgå en yderligere belastning af det eksisterende vejnet som følge af byudviklingen i området. Formålet er at betjene såvel biltrafikken til Ørestaden som anden biltrafik, der kan forventes at benytte vejen i stedet for andre nord-syd gående veje på Amager. Nordlig vejtilslutning til Ørestads Boulevard med forbindelse fra Amager Boulevard til Njalsgade vil begrænse trafikstigningen på Artillerivej syd for Njalsgade. Ørestads Boulevard forløber langs Metroens vestside som 2- sporet fordelingsvej med cykelstier. Krydset Uplandsgade x Prags Boulevard ombygges med rundkørsel eller signalregulering i forbindelse med trafiksaneringen af Prags Boulevard. Der skal tages særligt hensyn til fodgængeres og cykelrutens krydsning. Generelt skal det ved alle krydsreguleringerne samtidig sikres, at børn og ældre i trafikken får bedre forhold, især ved krydsninger af veje med stor og hurtig biltrafik, og hvor vejen tjener som skolevej eller adgang til andre vigtige trafikmål for disse trafikanter. Reguleringerne spænder fra fysiske anlæg som f.eks. midterheller og ramper ved fortovshjørner til regulering af grøntiden for fodgængere i signalregulerede overgange. På baggrund af arbejdet med Trafikplan for Amager anbefales følgende ændringer i kommunens Hastighedsplan: Amager Strandvej, 50 km/t (hele året) og Islands Brygge syd, 40 km/t Forslag til vejtilslutning Njalsgade, Ørestads Boulevard og Artillerivej. Kilde: Idéskitse til Ny Tøjhus Grund, Olav Thon Gruppen. På Amager Strandvej er der i dag en 60 km/t lokal hastighedsbegrænsning i perioden 1. september-30. april. En lavere hastighed på vejen vil blive understøttet af rundkørsler, jf. projekt 10. På Islands Brygge omfatter forslaget om 40 km/t hastighedsbegrænsning strækningen i byudviklingsområdet Havnestaden syd for Sturlasgade. 32

36 6. Idéoplæg til handlingsplan Som et led i planlægningen af en reduktion af den gennemkørende trafik på Amager indledes en dialog med Vejdirektoratet med henblik på at undersøge mulighederne for at henvise en større del af biltrafikken til motorvejsnettet. Som en medvirkende faktor til begrænsning af biltrafikken anbefales, at der foretages en revision af P-normer for stationsnært nybyggeri og en stillingtagen til evt. forsøgsbyggeri som bilfrit område i forbindelse med den kommende Trafik- og Miljøplan for Københavns Kommune. Forudsætninger Krydsreguleringerne skal koordineres med gennemførelsen af trafiksaneringer på strækninger efter en samlet vurdering af hvilke kryds, projektet skal omfatte, hvilke reguleringer, der skal gennemføres, og på hvilke tidspunkter det skal ske. Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Krydsreguleringer 12,0 8,0 20,0 Christmas Møllers Plads 2,0 13,0 15,0 Særlige tiltag for børn og ældre 1,0 2,5 3,5 Kløvermarksvej 1, Undersøgelse af alternativ adgangsvej til Holmen Nordlig vejtilslutning til Ørestads Boulevard* ( ) ( ) I alt 16,0 23,5 39,5 * Udgifterne i forbindelse med nordlig vejtilslutning til Ørestads Boulevard er ca. 25 mio. kr. fordelingerne af udgifterne diskuteres aktuelt. Udgifter til ændring af hastighedsgrænser med skiltning m.v. afholdes inden for Vej & Parks løbende driftsbudget. 33

37 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 2 Stiprioritering og cykelbaner Projekt 2 Stiprioritering og cykelbaner - cykelstier For den daglige cykeltrafik på vejnettet forbedrer cykelstier i høj grad trygheden i trafikken, og de er samtidig et tilbud om større sikkerhed. En række overordnede veje på Amager med væsentlig biltrafik er endnu ikke forsynet med stier. Stierne er planlagt og indgår sammen med stier i den øvrige del af København i kommunens Cykelstiprioriteringsplan. Stianlæg er dyre at etablere, og forbedringer af trafiksikkerheden for cyklister kan derfor nogle steder søges opnået på kort sigt ved afstribning af cykelbaner. Iflg. Københavns Kommunes ny Cykelstiprioriteringsplan anlægges forstærkede cykelbaner på alle strækninger, hvor det er muligt, som en hurtig og billig løsning, indtil der er økonomiske muligheder for at udbygge dem til traditionelle cykelstier. Forstærkede cykelbaner er en videreudvikling af rene cykelbaner. De er en kombination af afstribning af en cykelbane, korte stykker cykelsti (fx udfor busstoppesteder) og anvendelse af heller mv. til fysisk adskillelse mellem cyklister og biler. På alle prioriterede strækninger, hvor det er muligt uden omlægning af vejprofil anlægges forstærkede cykelbaner. På de øvrige prioriterede strækninger anlægges traditionelle cykelstier. Formål Projektet indeholder forslag til rækkefølgen for anlæg af cykelbaner/ cykelstier i henhold til prioriteringer foretaget i Trafikplan for Amager. Cykelstianlæg etableres som henholdsvis forstærkede cykelbaner og som cykelstier i overensstemmelse med anvisningerne i cykelstiprioriteringsplanen. Cykelstianlæg tilstræbes udført koordineret med eventuelle trafiksaneringsaktivit eter på de pågældende strækninger. Aktiviteter Trafiksikkerheden for cyklister forbedres ved i etape 1 at anlægge de strækninger, hvor der kan anlægges forstærkede cykelbaner samt en enkelt strækning med cykelsti på Artillerivej. Desuden etableres cykelstier i forbindelse med anlæg af Ørestads Boulevard. I etape 2 anlægges yderligere strækninger med cykelstier. Den foreslåede nord-sydgående stiforbindelse ad lokalgaderne, Grækenlandsvej, Kirkegårdsvej, Reberbanegade og Skånevej undersøges i forbindelse med projektudvikling af Amagerbrogade med henblik på indarbejdelse i Handlings-planens 2. etape under kategorien øvrige stiforbindelser. Stiforbindelsen er uden egentlige cykelstier men med stikrydsninger prioriteret for fodgængere og cyklister. Stiforbindelsen indarbejdes desuden i en plan for den grønne struktur på Amager. 1. etape, forstærkede cykelbaner: Østrigsgade Vermlandsgade, syd for Prags Boulevard Backersvej, nord for Italiensvej Øresundsvej, øst for Kastrupvej Njalsgade Backersvej, syd for Italiensvej Irlandsvej syd for Vejlands Allé 1. etape, cykelstier: Artillerivej ml. Njalsgade og Kigkurren Ørestads Boulevard 2. etape, cykelstier samt stikrydsninger på stiforbindelse: Artillerivej ml. Kigkurren og Axel Heidesgade Øresundsvej, vest for Kastrupvej Vejlands Allé, smalle del Irlandsvej, smalle del Del af Islands Brygge ml. Halfdansgade og Sturlasgade Stikrydsninger på stiforbindelse ad Grækenlandsvej og på Englandsvej 34

38 6. Idéoplæg til handlingsplan Cykelstier på Artillerivej syd for Axel Heidesgade og på den ene side af Amager Fælledvej/Røde Mellemvej anlægges iht. Cykelstiprioteringensplanens tidsplan. Disse stianlæg indgår ikke i Handlingsplanen. For de lette trafikanter etableres der endvidere adgangsstier fra Holmbladsgadekvarteret til Amager Strand og Kløvermarken som del af Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgade-kvarteret. Endelig sker der gennem etableringen af de grønne cykelruter og parkbånd også en udbygning af det samlede stinet på Amager (se projekt 11). Udgifter Ny Amager Strandpark Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Forstærkede cykelbaner 9,0 9,0 Cykelstier: Artillerivej ml. Njalsgade og Axel Heides Gade 4,0 3,0 7,0 Øresundsvej - vestlige del 4,0 4,0 Irlandsvej - smalle del 3,0 3,0 Vejlands Allé - smalle del 8,5 8,5 Islands Brygge 1,5 1,5 Stikrydsninger langs Grækenlandsvej og på Englandsvej 5,0 5,0 I alt 13,0 25,0 38,0 Cykelstier på Ørestads Boulevard indgår i projektet for Ørestaden. Prioritering af cykelbaner og cykelstier 1. etape cykelbaner og cykelstier 2. etape cykelstier 2. etape stikrydsninger på stiforbindelse 35

39 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 3 Forbedringer af bustrafikken Projekt 3 Forbedringer af bustrafikken Den kollektive trafik er en vigtig del af trafiksystemet på Amager. De lokale organisationer har i arbejdet med trafikplanen peget på en række forhold, hvor busbetjeningen ønskes forbedret. Samtidig sker der med Metroen en afgørende ændring af den kollektive trafikbetjening af området, som det blandt andet kommer til udtryk gennem HT s (nu HUR s Trafikdivisions) forslag til A-busnet. Med etableringen af de to Metrolinier (1. og 3. etape) sikres den overordnede kollektive trafikbetjening af Christianshavn, Ørestaden, del af Sundby Nord samt Østamager. Denne overordnede trafikbetjening suppleres med S-busser og A-busser. Der forventes fortsat behov for fokus på den lokale busbetjening af Amagerbrogade, på bedre tværgående forbindelser, og på koordineringen af bustrafikken i forhold til Metroen. Forslag til stambusnet i Københavns og Frederiksberg kommuner i 2002 er et oplæg til busbetjening i forbindelse med Metroens åbning. HUR s Trafikdivision har i efteråret 2000 drøftet oplægget med de berørte myndigheder. I forbindelse med metroens åbning introduceres to A-buslinier på Amager. Til december 2003 planlægges linie 100 S ændret til en A-buslinie. Bl.a. på grund af arbejdet med Trafikplan Amagers forslag vedrørende bus - trafikken er der foretaget en videre bearbejdning af HUR s betjeningsforslag jf. skitsen side 23. Det anbefales at HUR vurderer standsningsmønstret for S-busser på Amagerbrogade. Der er i følgegruppen endvidere peget på muligheden for at føre S-busser udenom Amagerbrogade. HUR har dog i en undersøgelse af rejsemønstret på linie 350S afdækket, at af liniens passagerer på Amagerbrogadestrækningen er over halvdelen af- og påstigere på Amagerbrogade. Busnet på Amager, oktober Kilde: HUR 36

40 6. Idéoplæg til handlingsplan Formål Formålet er at forbedre bustrafikken, så den imødekommer behov og ønsker hos brugerne af den kollektive trafik på Amager og Christianshavn, og således, at den medvirker til at skabe et bedre trafikmiljø, bl.a. på Amagerbrogade. Aktiviteter Med baggrund i den hidtidige planlægning, resultatet af rejsemønsterundersøgelsen samt drøftelser af stambusnettet foreslås den kollektive trafik generelt forbedret på følgende områder: Omstigningsmuligheder mellem bus- og Metrolinier Tværgående busforbindelser Busbetjening af byudviklingsområder Amagerbrogade Stoppesteder og forpladser ved stationer Busprioritering og busfremkommelighed Det forventes, at ændring af buslinier gennemføres af HUR og Københavns Kommune efter en endelig fastlæggelse af stambusplanen. Muligheden for omlægning af bustrafikken på Sundbyvester Plads undersøges nærmere jf. prj. 4. Lokalt vil de øvrige projekter i Trafikplan for Amager hver især tage hensyn til forbedringer for den kollektive trafik. Det gælder for eksempel ved krydsomlægninger projekt 1 der kan bidrage til forbedring af bussernes fremkommelighed, samt ved trafiksaneringer bl.a. af Amagerbrogade projekt 4 hvor stoppestedsforhold indgår i projekterne. På Islands Brygge projekt 8 indgår bl.a. anbefaling af ruteudvidelse for vandbussen, samt undersøgelser af mulighederne for forlængelse af rute 40 til Vejlands Allé samt betjening af Havnestaden med lokalbus. S-bussernes tilpasning til Stambussernes standsningsmønster på Amagerbrogade Fremkommeligheden for bustrafi kken skal sikres. skal undersøges nærmere, og stoppestedernes placering og indretning skal koordineres med projektet for den fremtidige udformning af Amagerbrogade. Udgifter Anlægsudgifterne til gadeombygning og indretning af stoppesteder til stambusserne afholdes som udgangspunkt af Københavns Kommune. Disse udgifter er ikke medtaget i Trafikplan for Amagers udgiftsoverslag. Driftsudgifterne ved omlæg ninger af buslinier mv. i forbindelse med gennemførelsen af stambusplanen afholdes af HUR. Såfremt stambusnettet ikke gennemføres, vil der i Trafikplan for Amager skulle indgå et beløb til stoppestedsforbedringer. En række forbedringer i øvrigt for bustrafikken indgår som nævnt i andre projekter i nærværende Idékatalog til handlingsplan. 37

41 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 4 Trafiksanering Amagerbrogade Projekt 4 Trafiksanering Amagerbrogade De registrerede og oplevede trafik- og miljøproblemer på Amager findes koncentreret på Amagerbrogade, hvor væsentlige trafikale funktioner er i konflikt med lokale og bymæssige interesser. Derfor udgør forbedringer på Amagerbrogade en central indsats i trafikplanen. Formål Formålet er at omdanne Amagerbrogade til en trafikdæmpet bydelsgade med stor vægt på forbedringer for den lokale trafik og for butiks- og boligmiljøet. Gadens funktion ændres således, at den ikke længere er gennemfartsvej for nord-sydgående biltrafik på Amager, men får et kvalitetsløft som indkøbs- og boliggade. Samtidig med reduktionen i biltrafikken skal forholdene for de lette trafikanter og for den lokale busbetjening forbedres, og gaderummets visuelle kvaliteter skal styrkes. Aktiviteter Som grundlag for trafiksaneringen udarbejdes i samarbejde med borgere, lokalråd, erhvervsliv og HUR s trafikdivision en samlet plan for en langsigtet og strækningsopdelt trafiksanering og forskønnelse af gaderummet i Amagerbrogade. Gaden udformes som hastighedsdæmpet bydelsgade på strækningen Christmas Møllers Plads Vejlands Allé. 38

42 6. Idéoplæg til handlingsplan Planen bør fastlægge principper for udformningen af gaden og for en etapevis udførelse. Forslag til pladsdannelser og idéer om udformning af vejanlæg langs pladserne med færdsel på fodgængernes præmisser, undersøges nærmere i forbindelse med projektudviklingen. Med baggrund i planen gennemføres en Amagerbrogade 1. etape af den samlede forbedring af Amagerbrogade, eksempelvis den 750 m lange strækning mellem Holmbladsgade og Øresundsvej. Projektet omfatter en omlægning af tværprofilet i hele gadens bredde med hastighedsdæmpning af biltrafikken til 30 km/t, sikring af de lette trafikanters muligheder for færdsel på langs og tværs af gaden og forbedring af de udendørs opholdsmuligheder. Det nuværende gadeprofil, der svarer til tre kørespor og cykelstier, foreslås omlagt til to smallere kørespor tilpasset den ønskede lavere bilhastighed. Skiftevis i den ene og anden vejside etableres et spor for parkering og vareaflæsning, som i hver ende afgrænses af sideheller. Pladser for af- og pålæsning af varer reserveres ved skiltning. Parkeringsforholdene søges også forbedret ved egentlige p-anlæg. På Skotlands Plads undersøges mulighederne for etablering af en P-kælder, der kan dække en del af behovet for gadeparkering. P-anlægget søges gennemført ved privat finansiering. Idéskitse til Amagerbrogade ved Sundby Kirke Plads. På Amagerbrogade dæmpes biltrafi kken og krydsningsmulighederne forbedres Forbedringerne af den lokale busbetjening har bl.a. baggrund i, at de lokale organisationer har peget på en række forhold, hvor busbetjeningen ønskes forbedret. Samtidig sker der med Metroen en afgørende ændring af den kollektive trafikbetjening af området, som det blandt andet kommer til udtryk gennem HUR s forslag til stambusnet. I udformningen af de konkrete ændringer af gaderummet sikres bussernes fremkommelighed. Forholdene ved stoppestederne forbedres blandt andet med sideheller uden på cykelstierne, så buspassagerernes af- og påstigning kan ske mere trygt og sikkert. Antal og placering af stoppesteder kan ændres som en del af projektet. De nuværende PrioBus tiltag tages op til revurdering i sammenhæng med den nye vejudformning og trafikafvikling i Amagerbrogade og den generelle planlægning for bustrafikken i henhold til HUR s oplæg til stambusnet. Som bidrag til fartdæmpningen og af hensyn til fodgængernes krydsning af gaden etableres i vejmidten mellem de to kørespor en overkørbar midterhelle. Ved særligt stort krydsningsbehov for lette trafikanter kan der afmærkes fodgænger felter, ligesom der kan etableres egentlige midterheller, hvor pladsen tillader det. 39

43 6. Idéoplæg til handlingsplan Krydset ved Holmbladsgade udformes i projekt 1 under hensyn til ønsket om omfordeling af en del af den lokale biltrafik ad parallelgader. Omfanget af almindelig biltrafik på projektstrækningen kan også reguleres gennem restrik tioner, for eksempel forbud mod gennemkørsel. På Sundby Kirke Plads omfatter gadeombygningen en udvidelse og forskønnelse af byrummet ud for kirken, så mulighederne for ophold i området forbedres. Ved Svinget - Store Mølle Vej anlægges en plads i forbindelse med den grønne cykelrute Amagerruten. Sundbyøster Plads anlægges på baggrund af et projekt, som er godkendt af BTU og som indgår i Vej & Park Investeringsplan for Projekt forslaget omfatter en kultur-byplads med integration af Sundbyøsterhallen, legeplads m.v. Projektet er udviklet i samarbejde med de lokale organisationer. Den nærmere udformning og sammenhæng med vejarealet skal tage højde for Amagerbrogades omdannelse til trafikdæmpet bydelsgade. Mulighederne for anlæg af en P-kælder i forbindelse med Sundbyøster Plads undersøges nærmere. Der er ønske om at kunne anvende Sundbyvester Plads til bydelsens større arrangementer. Muligheden for en omlægning af bustrafikken og en forskønnelse med få midler undersøges i forbindelse med projektudviklingen af Amagerbrogade. På og i området omkring Amagerbrogade udføres tiltag til sikring af børn i trafikken bl.a. på skolevejen til Sundbyøster Skole. I projektet indgår også sær-lige hensyn til de ældre trafikanter og handicappede, f.eks. ved etablering af ramper ved fortovshjørner og ved regulering af grøntiden for fodgængere i signalregulerede overgange. Projektet skal også i øvrigt bidrage til, at de visuelle forhold på Amagerbrogade bliver bedre. Derfor skal hensynet til de visuelle kvaliteter indgå med stor vægt i projektet for omlægning af gadens gulv. I denne sammenhæng sker der også en udskiftning af vejskilte og gadeinventar. Afhængigt af mulighederne for at sikre gode vækstvilkår etableres der beplantning i sideheller på strækningen. Det samlede gadebillede omfatter også gadens vægge, hvor husene nogle steder er præget af butiksfacader og -skiltning, der ikke er i harmoni med bygningernes og omgivelsernes ønskede karakter. Derfor forventes i koordination med trafiksaneringen gennemført en registrering i samarbejde med butiks- og husejere og udarbejdet et forslag til renovering af facader og skiltning. Til denne indsats, der kan igangsættes sammen med trafiksaneringen, foreslås støtte fra Bygningsbevaringsfonden til private initiativer. Indsatsen koordineres med kampagne og forsøgsprojekt for facadeforskønnelse jf. projekt 12, Forbedringer af det visuelle miljø. Efter gennemførelse af Amagerbrogade 1. etape udføres den resterende strækning i henhold til den overordnede plan, eksempelvis i to etaper. Projektopdelingen kan omfatte en Amagerbrogade 2. etape for strækningen Christmas Møllers Plads Holmbladsgade, koordineret med forskønnelse af pladsen og en 3. etape for strækningen Øresundsvej Vejlands Allé. Også disse ombygninger gennemføres samlet og koordineret for flere indsatsområder. Gaden ombygges som fartdæmpet bydelsgade med forbedring af lokal busbetjening herunder stoppestedsfaciliteter, parkering, tiltag for lette trafikanter på langs og tværs samt forbedring af det visuelle miljø med beplantning. Ombygningen kan følges op med sanering af skilte og facader. Forudsætninger Det er en forudsætning for trafiksaneringen, at projekt 1 gennemføres herunder ændring af krydset ved Holmbladsgade, så biltrafikken reduceres. Ombygningsarbejdet må først påbegyndes efter, at parallelgaden Østrigsgade er blevet fornødent sikret, projekt 5. 40

44 6. Idéoplæg til handlingsplan Planlægningen forudsættes koordineret med en plan for busbetjeningen af Amager (stambusnet m.v.), som udarbejdes og gennemføres af HUR s Trafikdivision. Trafiksaneringen og ændringen af gadens trafikale funktion skal koordineres med de krydsreguleringer, der skal gennemføres især nord og syd for Amagerbrogade for at omlede den gennemkørende biltrafik. Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Plan for ombygning af Amagerbrogade 1,0 1,0 Amagerbrogade 1. etape 20,0 20,0 særlige tiltag for børn og ældre 2,0 2,0 gode byrum: Sundby Kirke Plads 2,0 2,0 gode byrum: Sundbyøster Plads (13,0) (13,0) gode byrum:store Mølle Plads 1,0 1,0 omlægning af Sundbyvester Plads 1,0 1,0 Skotlands Plads p-kælder ( ) ( ) Amagerbrogade etape 35,0 35,0 I alt 25,0 37,0 62,0 Sundbyøster Plads indgår i udkast til Investeringsplan for og udgiften er derfor ikke medregnet i oversigten. Udgiften til P-kælder på Skotlands Plads og evt. Sundbyøster Plads afhænger af antallet af pladser og forudsættes privat finansieret. Skitseforslag til Sundbyøster Plads. Udgifterne er ekskl. udgifter til facade- og skilterenovering, der er forudsat bekostet ved private midler med støtte fra Bygningsbevaringsfonden. 41

45 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 5 Trafiksanering Østrigsgade Projekt 5 Trafiksanering Østrigsgade For at undgå uønskede konsekvenser ved en omfordeling af biltrafikken og en aflastning af Amagerbrogade trafiksaneres fordelingsvejen Østrigsgade, og gaden forsynes med forstærkede cykelbaner iht. Cykelstiprioriteringsplanen. Formål Formålet med trafiksaneringen er generelt at forbedre trafik- og miljøforholdene i Østrigsgade og at forebygge, at omfordelt biltrafik fra Amagerbrogade får uønskede konsekvenser for trafikmiljøet i gaden. Projektet skal endvidere forbedre sikkerheden og trygheden for cyklister på langs af Østrigsgade blandt andet for elever til Østrigsgades Skole. Aktiviteter Projektet omfatter den 650 m lange strækning mellem Holmbladsgade og Øresundsvej. Der etableres fartdæmpende foranstaltninger (40 km/t) og tiltag til sikring af fodgængernes krydsning. Projektet består af en forsætning af vejen ved hjælp af et areal, der skiftevis udnyttes til midterheller, til holdebaner eller busstoppesteder. Midterhellerne kan anvendes som ly for venstresvingende trafik og for krydsende fodgængere, bl.a. ved skolen. Samtidig etableres forstærkede cykelbaner, som skal forbedre sikkerheden og trygheden for cyklister på langs af Østrigsgade. Anlæg af cykelbaner i begge sider af gaden vil inddrage en del af kørebanen, som herved bliver smallere og medvirker til dæmpning af bilhastigheden. I forbindelse med Kvarterløft Holmbladsgades projekt for trafiksikker overgang ved Østrigsgades Skole anlægges forstærkede cykelbaner på en delstrækning samt bedre krydsningsforhold ved skolen i Cykelbanerne forventes færdiganlagt i Forudsætninger Det forudsættes at cykelbaner i Østrigsgade prioriteres højt i kommunens cykelstiprioriteringsplan jf. projekt 2, og at projektet planlægges i koordination med plan for trafiksanering af Amagerbrogade projekt 4. Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Trafiksanering af Østrigsgade 1,0 1,0 Cykelbaner på Østrigsgade (projekt 2) I alt 1,0 1,0 Østrigsgades Skole Dobbeltrettet cykelsti (Kulturdiagonalen) Serbiensgade Østrigsgade Bulgariensgade Skitseplan for Ungarnsgade og Østrigsgade. Kilde: Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret Albaniensgade 42

46 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 6 Trafiksanering Backersvej Projekt 6 Trafiksanering Backersvej I lighed med trafiksaneringen af Østrigsgade skal der også ske forbedringer på Backersvej. Formål Formålet med projektet er at forbedre trafik- og miljøforholdene på Backersvej, herunder at forbedre sikkerheden og trygheden for cyklister. Trafik saneringen vil udgøre en del af en helhedsløsning for den samlede fordelingsgade Østrigsgade Backersvej. Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Trafiksanering af Backersvej (nord for Italiensvej) 1,0 1,0 Fartdæmpende foranstalt. på Backersvej (syd for Italiensvej) 1,0 1,0 Cykelbaner på Backersvej (projekt 2) I alt 1,0 1,0 2,0 Aktiviteter Trafiksaneringen omfatter i etape 1 den 700 m lange strækning mellem Øresundsvej og Italiensvej. Projektet sikrer fartdæmpet trafikafvikling (40 km/t) og reduceret barrierevirkning ved forbedring af fodgængernes krydsning. I etape 2 etableres fartdæmpende foranstaltninger på Backersvej syd for Italiensvej. Fortov Cykelbane Kørespor Overkørbar midterrabat Kørespor Cykelbane Fortov Der anlægges forstærkede cykelbaner på hele Backersvej i etape 1. Cykelbanerne koordineres med trafiksaneringen. Anlæg af cykelbaner i begge sider af gaden vil inddrage en del af køre banen, som herved bliver smallere og medvirker til dæmpning af bilhastigheden. Dette medfører, at mulighederne for kantstens parkering bliver færre. Forudsætninger Trafiksaneringen og cykelbanerne skal koordineres med trafiksaneringen af Østrigsgade projekt 5 og planen for trafiksanering af Amagerbrogade projekt 4. Muligt tværprofi l for Backersvej. 17,25-17,50 43

47 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 7 Trafiksanering Irlandsvej og Vejlands Allé Projekt 7 Trafiksanering Irlandsvej og Vejlands Allé På en del af bydelsgaden Irlandsvej og den smalle, østlige del af fordelingsgaden Vejlands Allé gennemføres trafiksaneringer i sammenhæng med planlægningen for ombygning af Amagerbrogade. Formål Formålet er generelt at forbedre trafikmiljøet langs de to gader og specielt at forebygge, at omfordelt biltrafik fra Amagerbrogade medfører uønskede trafikale og miljømæssige konsekvenser. Aktiviteter Aktiviteterne på Irlandsvej i etape 1 omfatter stikrydsninger ved Breidablik Allé og ved skolen samt eventuelt supplerende tiltag til sikring af fartdæmpning (40 km/t jf. hastighedsplan) på strækningen nord for Sundbyvestervej. Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Trafiksanering af Irlandsvej (nord for Sundbyvestervej) 1,0 3,0 4,0 Fartdæmpende foranstaltninger på Irlandsvej 1,0 1,0 (mellem Sundbyvestervej og Vejlands Allé) Cykelstier og cykelbaner på Irlandsvej (projekt 2) Trafiksanering af Vejlands Allé 1,0 1,0 Cykelstier på Vejlands Allé (projekt 2) I alt 2,0 4,0 6,0 På Vejlands Allé, udføres tiltag, der skal sikre fartdæmpning af biltrafikken. I etape 2 foretages en ombygning af krydset ved Englandsvej og en stikrydsning på Englandsvej ved Sundby Idrætspark (projekt 2). Desuden anlægges fartdæmpende foranstaltninger på den smalle del af Irlandsvej mellem Sundbyvestervej og Vejlands Allé. Muligheden for aflastning for tung trafik på denne del af Irlandsvej undersøges nærmere. Englandsvej Irlandsvej Breidablik Allé Forudsætninger: De fartdæmpende foranstaltninger på den smalle del af Irlandsvej koordineres med anlæg af cykelstier - jf. projekt 2. På Irlandsvej syd for Vejlands Allé anlægges forstærkede cykelbaner i 1. etape - jf. projekt 2. Irlandsvej Idéskitse til Englandsvej ved Irlandsvej og stikrydsning på Irlandsvej ved Breidablik Allé 44

48 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 8 Trafikforbedringer på Islands Brygge Projekt 8 Trafikforbedringer på Islands Brygge På Islands Brygge anvises en række aktiviteter til forbedring af områdets trafik- og miljøforhold, dels som følge af de vurderede behov og dels på grund af vejomlægninger i forbindelse med Ørestads Boulevard. Formål Projektets formål er at forbedre trafik- og miljøforholdene på Islands Brygge ved gennemførelse af en række foranstaltninger på kortere sigt. Aktiviteter I forbindelse med anlæg af den nordlige vejtilslutning til Ørestads Boulevard med forbindelse fra Amager Boulevard til Njalsgade lukkes Artillerivej nord for Njalsgade for biltrafik, hvilket vil reducere den generelle trafikstigning på Artillerivej. Trafiksikkerheden på Artillerivej forbedres ved trafiksanering og anlæg af cykelstier i stedet for de eksisterende cykelbaner. Det er hensigten at opretholde vejens trafikale funktion for biltrafikken samtidig med at sikre de lette trafikanter på langs og tværs af vejen. I etape 1 udføres trafiksanering og cykelstier på den nordlige del mellem Njalsgade og Kigkurren og i 2. etape på strækningen mellem Kigkurren og Axel Heides Gade. Krydsnings mulighederne for de lette trafikanter forbedres med midterheller ud for institutioner og fritidsanlæg øst for Artillerivej. Fra lokal side er der peget på behov for at forlænge vandbussens rute til Islands Brygge for at forbedre den kollektive trafikbetjening mellem indre by og Amager. Vandbusruten kan udvides blandt andet med stoppested på Islands Brygge ved Langebro og evt. ved det sydlige byudviklingsområde, Havnestaden. Behovet foreslås vurderet efter en første driftsperiode for vandbussen. Udvidelsen skal i givet fald gennemføres af HUR, Københavns Havn og Københavns Kommune, hvor kommunen afholder udgifterne til stoppestedet på land. Ved Leifsgade / Gunløgsgade etableres en Grøn Plads i et samarbejde mellem Bryggens Grønne Guide og boligforeninger i området. Pladsen anlægges på privat fællesvej og udgifterne afholdes af grundejerne. Der foretages desuden beplantning af pladsen ved Snorresgade - Islands Brygge og etableres en overgang til Havneparken i 2. etape. På skole- og institutionsveje i øvrigt forbedres trafiksikkerheden for børn og ældre ved mindre forstaltninger, som skal fastlægges efter nærmere vurderinger. For busbetjeningen bør mulighederne for forlængelse af rute 40 til Vejlands Allé undersøges og ligeledes betjening af det sydlige byudviklingsområde Havnestaden med lokalbus f.eks. til Metrostation Islands Brygge. Forudsætninger Trafiksaneringen af Artillerivej koordineres i forhold til anlægget af Ørestads Boulevard jf. projekt 1 og i forhold til anlæg af cykelstier - jf. projekt 2.. Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Trafiksanering på Artillerivej 1,0 0,5 1,5 Cykelstier på Artillerivej (projekt 2) Vandbus ruteudvidelse 1,0 1,0 2,0 Grøn Plads på Leifsgade ( ) ( ) Plads Snorresgade - Islands Brygge 0,5 0,5 Cykelstier Islands Brygge (projekt 2) Lokal forbedring af trafiksikkerhed 1,5 0,5 2,0 I alt 3,5 2,5 6,0 Udgiften til grøn plads på Leifsgade afholdes af grundejerne. 45

49 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 9 Trafiksanering på Christianshavn Projekt 9 Trafiksanering på Christianshavn Gennem trafikplanlægningen for Amager er der peget på behovet for trafiksanering og andre tiltag en række steder på Christianshavn. Formål Ved en planlægning for kvadranterne skal der etableres et helhedspræget grundlag for prioritering af aktiviteter til forbedring af trafik- og miljøforholdene på det centrale Christianshavn. Projektet kan omfatte krydsningsforbedringer for lette trafikanter, sanering af parkeringen langs kanalen, en løsning på parkeringen af turistbusser, en løsning på trafikken og parkeringen omkring Christiania samt en generel forbedring af opholdsmulighederne og det visuelle miljø. Muligheden for at anlægge en plads ved Vor Frelser Kirke undersøges nærmere i planlægningen af kvadranterne. Aktiviteter En plan for trafiksanering af kvadranterne på Christianshavn udarbejdes som et samlet grundlag for en kvartersvis gennemførelse af trafiksaneringer mv. Arbejdet gennemføres med inddragelse af lokalrådet, borgere, erhvervsliv og HUR. I Forslag til ny lokalplan for Holmen er en bussluse foreslået placeret på Danneskiold Samsøes Allé, nord for Gallionsvej. I Trafikplan for Amager anbefales busslusen placeret ved broen mellem Arsenaløen og Frederiksholmen som et led i en trafikdæmpning af Prinsessegade. Busslusen kan skiltes, så kun busser i rute må passere. Øvrig biltrafik til den nordlige del af Holmen og Refshaleøen henvises ad Kløvermarksvej. En første etape af trafiksanering af kvadranterne på Christianshavn vil sandsynligvis omfatte kvarteret mellem Christianshavns Kanal og Prinsessegade, som er højt prioriteret af følgegruppen. Trafiksaneringen skal forbedre trafikforholdene med hensyn til det lokale boligmiljø og styrke områdets eksisterende visuelle kvaliteter. I denne planlægning vil muligheden for lukning af Snorrebroen og muligheden for en forsøgsordning med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t blive undersøgt. Desuden undersøges muligheden for ophævelse af ensretninger for cyklister på Christianshavn. I Skt. Annæ Gade vurderes mulighederne for en plads ved Vor Frelser Kirke I Prinsessegade dæmpes trafi kken og krydsningsmulighederne for de lette trafi kanter forbedres Samme hensyn tilgodeses ved Metroens retablering af Christianshavns Torv syd for Torvegade. I sammenhæng hermed gennemføres en omlægning af Dronningensgade som stillegade eller gågade med opholdareal ved Beboerhuset. Skole- og institutionsveje for børn og ældre på Christianshavn i øvrigt forbedres ved mindre foranstaltninger, som fastlægges efter nærmere vurdering. Torvegade vil som fordelingsgade fortsat have stor betydning for afvikling af biltrafikken til Christianshavn, Holmen og den nordlige del af Amager. Gaden 46

50 6. Idéoplæg til handlingsplan er en butiksgade med lokale funktioner og samtidig et knudepunkt i den kollektive trafik. Metrostationen øger behovet for forbedringer af fodgængernes krydsning af Torvegade, der sikres ved en ny overgang. Gangbro mellem Christiansbro og Appelby Plads indgår i lokalplanen for området. Det forventes, at den anlægges af grundejerne og Københavns Kommune i fællesskab, når området er udbygget. Broen indgår ikke i prisoverslaget. Idéskitse til: Promenader langs Christianhavns Kanal Christianshavns Torv Dronningsgade Endelig gennemføres en forskønnelse af området blandt andet ved sanering af skilte og facader ved private midler og med mulig støtte fra Bygningsbevaringsfonden. Ligesom på Amagerbrogade (projekt 4) koordineres indsatsen i forhold til kampagner og forsøgsprojekt (projekt 12). Forudsætninger Bussluse på Holmen etableres før trafiksanering af Prinsessegade mv. Anlæg af bussluse til Holmen koordineres med etablering af sikkerhedsfremmende foranstaltninger på Kløvermarksvej - jf. projekt 1. Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Plan for trafiksanering 0,5 0,5 Bussluse på Holmen ( ) ( ) Trafiksanering Prinsessegadekvarteret 4,0 4,0 Plads ved Vor Frelser Kirke 2,0 2,0 Lokale forbedringer på Torvegade 2,0 2,0 Dronningensgade stillegade 1,0 1,0 Lokal forbedring af trafiksikkerhed 0,5 0,5 1,0 I alt 10,0 0,5 10,5 47

51 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 10 Trafiksanering Amager Strandvej Projekt 10 Trafiksanering Amager Strandvej Amager Strandvej er i forhold til sin status som bydelsgade præget af hurtigtkørende, stor og stigende biltrafik. Derfor anvises tiltag, der sikrer vejen med vægt på de lokale trafik- og miljøforhold. Formål Formålet med en trafiksanering af Amager Strandvej er at skabe overensstemmelse mellem vejens udformning og funktion og dens placering i vejhierarkiet. Aktiviteter På grundlag af et samlet projekt gennemføres en renovering af Amager Strandvej. Krydsene ved Øresundsvej, Italiensvej og Hedegårdsvej sikres med rundkørsler, som samtidig vil virke hastighedsdæmpende og visuelt forbedre gadebilledet. I 1. etape udføres rundkørselen ved Øresundsvej og renoveringen af strækningen Lergravsvej Italiensvej. Som hastighedsgrænse foreslås 50 km/t hele året. Stikrydsninger sikres for de tværgående stier jf. projekt 11 for at sikre adgange til Amager Strand. Det er i etape 1 Lergravsstien nord for Øresundsvej og i etape 2 sti ved Italiensvej samt Kastrup Fort cykelruten ved Svend Vonveds Vej nord for Kastrup Fort. Som led i renoveringen forskønnes vejarealet og omgivelserne bl.a. med beplantning. Forslag til hovedudformning af Ny Amager Strandpark. Kilde: Ny Amager Strandpark, Københavns Kommune, juli

52 6. Idéoplæg til handlingsplan Øresundsvej Idéskitse til rundkørsler på Amager Strandvej ved - Øresundsvej - Italiensvej - Hedegaardsvej Forudsætninger Projektet udarbejdes i koordination med planlægningen af Ny Amager Strandpark. Udgifter Amager Strandvej Amager Strandvej Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Trafiksanering med rundkørsler 4,0 11,0 15,0 Forskønnelse af strækning 2,0 3,0 5,0 Stikrydsninger 1,0 1,5 2,5 Italiensvej I alt 7,0 15,5 22,5 Hedegårdsvej 49

53 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 11 Grønne cykelruter og parkbånd Projekt 11 Grønne cykelruter og parkbånd For cyklisterne har kommunen i sit Forslag til grønne cykelruter planlagt en række cykelruter, som vil øge mulighederne for trafiksikker cykelkørsel over længere afstande. Gennem udarbejdelsen af Trafikplan for Amager er der fundet behov for indsatser, der også forbedrer vilkårene for specielt fodgængerne i området. Det gælder med hensyn til færdselen til fods for især børn, ældre og handicappede og til deres muligheder for ophold og oplevelser i grønne omgivelser. Formål Formålet er at skabe attraktive muligheder for fodgængeres og cyklisters færdsel og ophold i trafiksikre og grønne omgivelser. På Amager gælder det især mellem den centrale del af Amager og de rekreative områder som fælleden og Amager Strand. På Christianshavn skabes forbindelsen fra Dokøen over Stadsgraven til Kløvermarken. Et vigtigt formål er desuden at knytte tættere forbindelse til Sjællandssiden via cykel- og fodgængerbroer over havneløbet. Aktiviteter Behovene for færdsel og ophold i grønne, bilfri eller biltrafiksvage omgivelser varetages ved udarbejdelsen af en plan, som behandler og sammenkæder de grønne strukturer på Amager. I planen skal opstilles en struktur for de grønne områder og korridorer parkbånd, som betjener blandt andet turmål som skoler, institutioner, fritidsanlæg og rekreative arealer. De grønne elementer i parkbåndene er f.eks. parker, idrætsanlæg, kolonihaver, badestrande og lystbådehavne. Planen vil prioritere indsatserne i en etapevis realisering. Planen vil indgå som en del af den samlede plan for Københavns grønne områder. Amagerruten etableres i Amagerbanens tracé Eksisterende del af Lufthavnsruten Stormlyststien Grønne Cykelruter i København er et nyt tilbud til Københavns cyklister med henblik på at fremme cykling over lidt større afstande, typisk 5-15 km. Cykelruterne er et supplement til de traditionelle cykelstier langs overordnede veje. De er til både bolig- arbejdsstedsrejser og rekreative cykelture. I handlingsplanen påbegyndes dele af følgende grønne cykelruter på Amager: Grøn cykelrute Amagerruten Grøn cykelrute Christianshavnsruten Grønne cykelruter i Ørestaden Grøn cykelrute Kastrup Fort Ruten Amagerruten er foreslået etableret på den nedlagte Amagerbanes tracé, som er bevaret, men henligger delvis forsømt og ubenyttet i den nordlige og østlige del af Amager. Arealerne mellem Amagerfælledvej og Uplandsgade overtages nu af Københavns Kommune, som vil åbne området med en midlertidig indretning til cykel- og gangsti, indtil et parkbånd med en egentlig cykelrute kan finansieres. 50

54 6. Idéoplæg til handlingsplan Formålet med Amagerruten er at udnytte de grønne arealer til at skabe en attraktiv cykelforbindelse fra indre by til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser på Amager og til de grønne områder ved Kløvermarken og Amager Strand. Amagerruten etableres i etape 1 på delstrækningen fra Thorshavnsgade til Amagerfælledvej. I sammenhæng med cykelruten sikres det visuelle miljø og opholdsmulig heder på det gamle baneareal. En vigtig del af aktiviteten er at sikre overgange for cykelruten ved Amagerbrogade og Amager Boulevard. Strækningen mellem Thorshavnsgade og Artillerivej finansieres og anlægges i forbindelse med byudviklingen af Ny Tøjhusgrunden. I 2. etape foreslås etableret strækningen fra Amagerfælledvej til Vermlandsgade. Christianshavnsrutens forløb justeres i forhold til den planlagte placering af en gang- og cykelbro mellem Kvæsthusbroen og operaen på Dokøen. Der gennemføres en første fase af Christianshavnsruten, der sikrer en forbindelse mellem Indre By, Christianshavn og Amager. Der etableres en broforbindelse over Stadsgraven i forlængelse af den eksisterende bro ved Sofie Hedevigs Bastion og med forbindelse videre til Kløvermarken. Resten af ruten kan midlertidigt forløbe ad lokale veje. Cykelforbindelsen gennemføres i 1. etape tidsmæssigt koordineret med færdiggørelse af broforbindelsen over havneløbet. En ønsket cykel- og gangbro mellem Fisketorvet og Islands Brygge er indeholdt i lokalplanen for Fisketorvet. Det bør tilstræbes, at broforbindelsen etableres i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet ved Fisketorvet. Broforbindelsen indgår ikke i Handlingsplanen, men indgår i planen for de Grønne Cykelruter. Gennem Ørestaden anlægges en nord-syd gående cykelrute Ørestadsruten og en øst-vest gående Lufthavnsruten. Formålet er at sikre god adgang for cyklister til Ørestaden, herunder til Ørestad Metro- og togstation, samt generelt at bidrage til de sammenhængende grønne stiforbindelser på Amager. Ørestadsruten er planlagt i eget tracé fra Amagerruten nord for Njalsgade, langs den østlige del af Ørestaden og til kommunegrænsen syd for Øresundsmotorvejen. Lufthavnsruten er en videreførelse af den eksisterende lufthavnssti fra Kongelundsvej til Ørestad Station, og med en videre forbindelse gennem Bygrønningen ved Ørestad City over Fælleden og via stianlæg over Sjællandsbroen til Kongens Enghave. Ørestadsselskabet anlægger Ørestadsruten og den østlige del af Lufthavnsruten. Den grønne cykelrute Kastrup Fort ruten anlægges fra Ørestaden til Amager Strand i 2. etaper. Formålet med Kastrup Fort ruten er dels at skabe en central cykelrute, der kan forbinde Ørestaden og Sundby Metrostation med Amager Strand og dels på længere sigt at knytte forbindelsen over havneløbet til byudvik-lingsområdet i Teglværkshavnen på Sjællandssiden. Kastrup Fort ruten koordineres med grønt parkbånd i Greisvej. 51

55 6. Idéoplæg til handlingsplan Den østlige del af Kastrup Fort ruten etableres samtidig med et nyt parkbånd i Greisrenden. Stianlægget udgør en del af de grønne parkbånd. Greisvej er en trafiksvag vej mellem Amagerbrogade ved Vejlands Allé og det grønne område og stranden ved Kastrup Fort. Der sikres muligheder for ophold, bl.a. i forbindelse med Kastrup Fort. Som en del af de grønne parkbånd etableres Lergravs stien fra Strandlodsvej til Amager Strandvej i 1. etape. Forudsætninger Amagerruten koordineres med byudvikling på Ny Tøjhusgrunden, Vølundgrunden og Metro etape 3. Christianshavnsruten koordineres med færdiggørelse af cykel- og gangbro fra Kvæsthusbroen til operaen på Dokøen. Kastrup Fort cykelruten koordineres med plan for grønt parkbånd langs Greisvej. Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Plan for grøn struktur 0,5 0,5 Del af cykelrute Amagerruten 5,0 10,0 15,0 Del af cykelrute Christianshavnsruten 6,0 6,0 Grønne cykelruter i Ørestaden 3,0 3,0 Del af cykelrute Kastrup Fort ruten 8,0 8,0 Del af grønne parkbånd Greisvej 2,0 2,0 Del af grønne parkbånd Lergravssti 3,5 3,5 I alt 15,0 23,0 38,0 Udgiften vedrørende grønne cykelruter i Ørestaden er kommunens andel, idet Ørestadsselskabet anlægger det meste af de to cykelruter i området. De viste udgifter omfatter kun dele af det samlede net af planlagte grønne cykelruter på Amager og Christianshavn. 52

56 6. Idéoplæg til handlingsplan Projekt 12 Forbedring af det visuelle miljø Projekt 12 Forbedringer af det visuelle miljø En række gadestrækninger og andre offentlige og private arealer på Amager har behov for visuelle forbedringer, f.eks. på grund af overdreven reklameskiltning, nedslidte belægninger og facader eller rodede omgivelser. Forudsætninger Forsøgsprojekt(er) koordineres i forhold til andre projekter, f.eks. for Amagerbrogade projekt 4 og Torvegade projekt 9. Formål Formålet med projektet er dels at udarbejde en plan for særlige forskønnelsesaktiviteter og dels gennem kampagner og forsøgsprojekter at bidrage til, at det visuelle miljø prioriteres i øvrige projekter. Derved kan der skabes mere tiltalende gaderum, hvor kvaliteten giver en positivt afsmittende virkning på områdets attraktion, butikkernes omsætning og beboeres og kunders oplevelse af et godt bymiljø. Aktiviteter En samlet plan udarbejdes for det visuelle miljø på Christianshavn og Amager. Planen vil primært omfatte gaderum og andre udendørs opholdsarealer. På baggrund af planen prioriteres indsatser for det visuelle miljø bl.a. særlige aktiviteter for forbedringer af byrum. Aktiviteterne kan omfatte etablering af gode rekreative og visuelle kvaliteter for ophold og leg på lokale pladser og torve. Indsatsen kan også rettes mod gaderum med behov for beplantning, skiltesanering mv. i sammenhæng med de større trafiksanerings projekter, f.eks. Amagerbrogade. Til sanering af skilte mv. kan søges støtte fra Bygningsbevaringsfonden. Følgende aktiviteter gennemføres på kortere sigt : Kampagne for forskønnelse af facader og skiltning med præmiering af flotte butiksfacader (off.- privat finansiering) Forsøgsprojekt for facade- og skilterenovering, f.eks. på Amagerbrogade og eventuelt Torvegade. Skiltning, gadeinventar og biler præger det visuelle miljø Udgifter Udgift (mio. kr.) Etape 1 Etape 2 I alt Udarbejdelse af plan 1,0 1,0 Kampagner og forsøgsprojekt 1,0 1,0 Præmiering af butiksfacader 0,5 0,5 I alt 2,5 2,5 53

57 7. Trafikplanens gennemførelse Organisering Ressourcer Tidsplan Organisering Handlingsplanen for Trafikplan for Amager vil sammen med de økonomiske rammer danne grundlag for udarbejdelse af en Aktivitetsplan, som mere detaljeret beskriver tidsplanen og procesen for projekternes udvikling. Aktivitetsplanen vil blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget inden projektudviklingen igangsættes. Trafikplanen koordineres med kommunens øvrige aktiviteter under hensyn til de samlede mål og planer for trafik- og byudviklingen i Københavns Kommune. Trafikplanen vil her samtidig indgå som et indspil til kommunens anden planlægning. Kommuneplanen og Trafik- og Miljøplanen for København har særlig betydning for Trafikplan for Amager. Rammerne for byudviklingen, som Trafikplan for Amager skal tage højde for, er sat i kommuneplanen. Omvendt er der i Trafikplan for Amager foreslået en revision af vejhierarkiet på Amager og Christianshavn, som er indarbejdet i Københavns Kommuneplan Trafikplan for Amager skal også koordineres med andre aktiviteter f.eks. Vej & Parks aktiviteter vedr. parkering, stianlæg, vedligeholdelse og sortpletarbejde samt øvrige planer, bl.a. hos andre myndigheder. Selve gennemførelse af projekterne vil også ofte ske i et samarbejde med de øvrige aktører som f.eks. HUR eller staten. Endelig forventes de gode erfaringer med borgerinddragelsen, herunder samarbejdet med lokalråd m.fl., at blive fulgt op også i forbindelse med virkeliggørelsen af trafikplanens forslag. Ressourcer Takten for realisering af trafikplanen afhænger af, hvornår de nødvendige ressourcer er til rådighed. Med Handlingsplanens politiske godkendelse i Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen er der af Vej & Parks ordinære investeringsmidler afsat et beløb på 6 mio. kr. årligt til gennemførelse af projekter i Trafikplan for Amager fra Hertil kommer beløb, som indgår i Vej & Parks faste aktiviteter som f.eks. parker og legepladser, broer og boldværker, cykelstier og cykelbaner samt trafiksikkerhed, som også vil komme Amager og Christianshavn til gode i forhold til en samlet prioriteringsplan for Kommunen. Dertil kommer de investeringer som Ørestadsselskabet o.a. foretager i området. Gennemførelsen af Handlingsplanen indenfor en kortere årrække forudsætter imidlertid at financieringen ikke alene baseres på Vej & Parks årlige investeringsramme. Mulighederne for ekstraordinære offentlige eller privat investeringer herunder fonde o.a. bør undersøges nærmere. Handlingsplanens projekter har meget forskellig karakter med hensyn til, hvad der skal udføres, hvem der har ansvaret for det, hvordan og hvornår projekterne skal udføres, samt på hvilken måde, de skal finansieres. Gennemførelsen af projekterne er derfor afhængig af bl.a. følgende ressourcer: Vej & Parks budgetter til den indledende planlægning herunder borgerinddragelse og projektering af tiltagene samt til deres anlæg og drift. Andre budgetter, idet nogle projekter udføres og finansieres af eller i samarbejde med andre forvaltninger i kommunen, amter og/eller staten. Det gælder for eksempel Metroen, bustrafikken under HUR, samt projekter med delfinansiering fra statslige fonde og puljer. Borgerne herunder i organisationer og i erhvervsliv, der i stigende grad bidrager til såvel processen i planlægningen og prioriteringen af aktiviteter, som til den faktiske gennemførelse af især lokale tiltag. 54

58 7. Trafikplanens gennemførelse Opfølgning og revision Tidsplan Den overordnede tidsfølge for gennemførelsen af de foreslåede projekter som vist skitsemæssigt side 29 afhænger bl.a. af ovennævnte ressourcer. Den nærmere fastlæggelse af tidsplanen for de enkelte projekter vil ske i en Aktivitetsplan for Trafikplan for Amager koordineret med Vej & Parks investeringsbudget og driftsbudget. Aktivitetsplanen vil løbende blive justeret i forhold til de aktuelle muligheder. Opfølgning og revision Trafikplan for Amager er et af elementerne i kommunens samlede proces for projekter fra plan til virkelighed. I denne planlægningsproces har der været lagt stor vægt på diskussioner og vurderinger af behovene og de mål og ønskede resultater, som planen skal være med til at opfylde. Derfor er det vigtigt, at det med mellemrum vurderes, i hvilket omfang de ønskede resultater også rent faktisk opnås. Det vil sige, at effekten af de gennemførte projekter bør evalueres, så det kan opgøres, om udviklingen i vej- og trafikforholdene på Amager og Christianshavn går i retning af de opstillede mål. Som et led heri kan der i den konkrete projektplanlægning fastlægges indikatorer for målopfyldelsen, som kan opgøres før og efter gennemførelsen af projekterne. Endelig foreslås det, at der f.eks. i en 4 års cyklus sker en opfølgning på planlægningen, så det sikres, at de foreslåede projekter fortsat er et aktuelt grundlag for den politiske prioritering. Revisionen bør foretages på et tidspunkt, så resultatet samtidig kan bidrage til den næste revision af kommuneplanen. 55

59 Bilag 1 Kommentarer fra Følgegruppen

60 Bilag 1 Kommentarer fra Følgegruppen

61 Bilag 1 Kommentarer fra Følgegruppen

62 Bilag 1 Kommentarer fra Følgegruppen

63 Bilag 1 Kommentarer fra Følgegruppen

64 Bilag 1 Kommentarer fra Følgegruppen

65 Bilag 1 Kommentarer fra Følgegruppen

66 Bilag 1 Kommentarer fra Følgegruppen

67 Bilag 2 Biltrafik 1999

68 VEJSTRUKTUR SCENARIE C, BILTRAFIK er køretøjer pr. hverdagsdøgn - incl. Ørestad City Center - med 10 % generel vækst i biltrafikken - Amagerbrogadetrafik flyttet til parallelle ruter ( biler pr. døgn) - med 5-7% reduktion af biltrafik ved omlægning af gennemfartstrafikken - bussluse til Holmen - Kløvermarksvej og Forlandet som fordelingsveje Vejhierarki, jvf. Trafikplan for Amager og Kommuneplan 2001 Trafikmål: motorveje overordnede veje i Kbh. s Amt øvrige regionale veje fordelingsgader bydelsgader jernbane eksisterende erhvervsområder, 1999 byudviklingsområder Bilag 2 Biltrafik 2010 Scenarie C Ny Amager Strandpark

69 Bilag 3 Oversigtskort

70 Københavns Kommune - Vej & Park - Njalsgade København S tlf.: fax: [email protected] -