Multimedieproduktion og design forår 2005 Jannick Kirk Sørensen Syddansk Universitet/ Odense

Transkript

1 Multimedieproduktion og design forår 2005 Jannick Kirk Sørensen Syddansk Universitet/ Odense Lavet af: Mikkel Damkiær Christoffer S. R. Christensen Claus Møller Asger Bolvig Stine B. Jørgensen Bedømmelse: 11 1

2 INDLEDNING... (CHRISTOFFER) 3 WHY INTERACT...(ASGER) 4 BRUGERVENLIGHED OG FLOW...5 FAKTAMATENS INDHOLD...7 DESIGNOVERVEJELSER...(MIKKEL) 9 FLOWCHART, OPBYGNING OG DESIGN...11 BRUGERE OG MÅLGRUPPE...(STINE) 14 BRUGERE...14 MÅLGRUPPE...15 PERSONAER...16 KRITISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL MÅLGRUPPE:...17 PROJEKTETS UDVIKLING...(CLAUS) 19 BRUGERTEST...22 PROJEKTLEDELSE AF SYSTEMUDVIKLING...(CHRISTOFFER) 24 PRODUKTIONSFORHOLD I FAKTAMAT -PROJEKTET...25 INTERN ORGANISATION I FAKTAMATEN...26 TIDSESTIMERING...27 BUDGET FOR FAKTAMATEN...28 REALISERINGSMULIGHEDER...(CLAUS) 30 LITTERATURLISTE...31 BILAG 1: DAGBOG...32 BILAG 2: PERSONAER...36 BILAG 3: BUDGET...42 BILAG 4: MAIL MED FAKTA...43 BILAG 5: OM FAKTA...45 BILAG 6: FAKTAS VISION...46 BILAG 7: FLOWCHART BILAG 8: FLOWCHART BILAG 9: INTERFACET

3 Indledning Fakta, en del af det omfattende selskab Coop Norden, er en af giganterne blandt dagligvarekæderne. Fakta beskæftiger ca medarbejdere i 315 butikker spredt over hele landet, og havde i 2003 en omsætning på 6.7 mia. DKK 1. Ganske imponerende - men i en virksomhed, der satser på konstant at ekspandere, er målet 10 mia. kr. i omsætning i 2007, og dermed skal der hentes yderligere 2,5 mia. kr. i de kommende år på et marked, der præges af stedse hårdere konkurrence 2. I den hårde kamp om kunder blandt de forskellige lavprisvarehuse, særligt nu, hvor den tyske kæde Lidl også har meldt sig på banen, er Fakta begyndt at lede efter nye veje for at sikre en bedre service for deres kunder. Innovationen faktamaten er den seneste konceptudvikling indenfor dagligvarebranchen. Faktamaten er, kort fortalt, en touchscreen direkte linket op til Faktas vare- og prisdatabase, placeret indenfor i Faktas forretninger. Med den kan kunden hurtigt og nemt navigere rundt mellem forskellige opskrifter, der selvfølgelig repræsenterer de muligheder, som faktas varesortiment tillader. Derudover kan kunden også se, hvad både den enkelte opskrift og de forskellige ingredienser hver især vil koste at handle ind. Priserne er naturligvis ikke statiske, men ændrer sig i forhold til faktas skiftende prisfastsættelser herunder også tilbud. Automaten tilbyder derfor en hurtig, nem og bekvem måde at handle aftensmad på for den travle, forvirrede eller uinspirerede kunde. Faktamaten er altså en yderligere branding af faktas mantra: Det ta r kun 5 minutter. 1 Se vedlagte bilag fra Faktas hjemmeside 2 Citat fra Faktas adm. Direktør Claus Jensen, se vedlagte bilag 3

4 Why Interact Når man udvikler et interface, er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan brugeren vil interagere med systemet. I denne sammenhæng er det centralt at finde frem til, hvilke incitamenter der er for brugeren til at benytte sig af produktet, ikke bare en gang, men også ud i fremtiden, så den kommercielle succes er sikret. Vi har brugt mange overvejelser omkring, hvad det er vores system skal kunne tilbyde brugeren, i vores tilfælde Faktas kunder. Bevæggrundene for why interact er centrale for at kunne retfærdiggøre produktets berettigelse og nødvendighed overfor Fakta, som køberen af systemet. Den mest effektive måde til at afprøve systemets kvalitet, styrker og svagheder på, er ved at foretage en brugertest. Der ligger dog forud for brugertesten et stort stykke arbejde i at diskutere internt, hvordan systemet skal udformes. I vores tilfælde skulle det nemlig vise sig, at der for udarbejdelsen af prototypen, skulle bruges lang tid på interne diskussioner omkring de mange forskellige løsningsforslag. 3 Det primære mål for faktamaten kom vi rimeligt hurtigt til enighed om: Faktamaten skal kunne tilbyde Faktas kunder en ny, let og hurtig måde til at få inspiration til aftensmaden på. Styrken ved faktamaten skal ligge i at være let tilgængelig og tidsbesparende, og det er disse to kendetegn, der skal være den primære drivkraft hos kunderne til at benytte sig af systemet. Vi har med udgangspunkt i os selv og vores indkøb kommet frem til hvilke incitamenter, der er for at bruge faktamaten. Scenariet er, at man ofte står lige før lukketid, sulten og stresset og skal finde på noget hurtigt at tilberede. Den letteste løsning ville være at snuppe en frysepizza eller lave en gang pasta med kødsovs, men man vil gerne have noget ordentligt at spise. Et solidt måltid. Vi var enige om, at det hovedsageligt er til hverdag, at man ikke føler overskud til at studere i tykke opskriftsbøger, eller gå på Internettet efter en madopskrift. Vores påstand er, at man ofte springer over hvor gærdet er lavet, fordi man har travlt og meget andet at tænke på. Faktamatens funktion skal i denne sammenhæng ses som en kundeservice til Faktas ofte stressede kunde-segment, der står og mangler hurtig inspiration til lækre madretter. Det er vores målsætning, at brugerne af faktamaten med tiden vil karakterisere systemet med følgende tre synonymer: Enkelt, praktisk og hurtig. Da vi ved at vores målgruppe i forvejen tilhører en gruppe, der ikke sætter megen tid af til at handle ind, er det målet at gøre faktamaten til en hurtig og bekvem kundeservice i hverdagen, som ikke tager for meget af 3 Læs mere under afsnit om procesudviklingen 4

5 den handlendes tid. Når man handler ind efter en lang arbejdsdag, er tålmodigheden og overskuddet som nævnt ofte lavt, så tidsfaktoren er en central problemstilling, vi bør tage med in mente. 4 Brugervenlighed og flow Spørgsmålet om en hurtig og brugervenlig navigation igennem systemet, var et af de væsentligste punkter vores respondenter lagde vægt på ved brugertesten. I den forbindelse udtaler en 38-årig mandlig respondent: ( ) Noget af det første som jeg kigger på, når jeg ser på sådan noget som det her, er brugervenligheden. Jeg ved ikke hvad I har udtænkt med det her, men for mig er det sådan, at man på færrest klik skal kunne komme frem til det resultat, man gerne vil have. Der må ikke være for meget tingel tangel. En anden 47-årig kvindelig respondent understøtter denne pointe. Hun siger: Jeg tror det er vigtigt, at det er ret enkelt, og det er det her. Altså der må ikke være for mange, øh det må ikke være for stort ( ). Spørgsmålet om flowet i produktet har også signifikant betydning for, hvorvidt brugeren vil blive ved med at interagere med systemet. Den ungarske psykolog og filosof Mihaly Csikszentmihalyi har opstillet en model over, hvordan vi mennesker konstant danner erfaringer, når vi deltager i en bestemt aktivitet. Ud fra vores erfaringer ligger, der ifølge Csikszentmihalyi et mål i at opnå et flow, som skal ses som resultatet af de to funktioner challenge og skills (udfordring og evner). For at opnå den egentlige flow-tilstand, hvor tilfredsheden ved aktiviteten er størst, skal der være en lige balance imellem yderpunkterne anxiety og boredom (ængstelse og kedsomhed) Som modellen herunder viser, medfører et for højt udfordrings-niveau ved aktiviteten ængstelse, mens en for høj grad af evner i forhold til udfordringen vil afstedkomme kedsomhed hos personen. 5 Flowet er kort sagt den ideelle kombination imellem udfordring og evner - det der ubevidst efterstræbes. Mihaly Csikszentmihalyis flow-model: Et flow er en funktion af på den ene side evner og på den anden side aktivitetens grad af udfordring. 6 4 Læs mere under afsnit om målgruppen 5 Zimmerman, 2004: side Kilde: 5

6 Vi kan med fordel gøre brug af Csikszentmihalyis model, når vi ser på flowet for vores produkt faktamaten. Det centrale vil være at finde ud af, hvilke personer i vores målgruppe, der vil kunne finde på at fravælge faktamaten pga. systemets flow. Først er det dog centralt at redegøre for de tanker vi har gjort os for at opnå det optimale flow for flest mulige brugere. Som nævnt har vi været meget fokuserede på at gøre vores brugerflade langt mere enkel i forhold til udgangspunktet. Til at starte med var interfacet opdelt i to dele, find opskriften og Hvad kan jeg få for..?. Dette betød imidlertid, at brugeren ville blive stillet overfor flere valgmuligheder, og udfordringen ved at benytte sig af produktet ville derfor virke større for brugeren. Da vi valgte at skære faktamaten ned til kun at omfatte en elektronisk opskriftsterminal, opnåede vi ikke alene en forenkling af systemet, der kom desuden en klar tidsmæssig gevinst ved, at flere valgmuligheder blev kraftigt reduceret. Ved brugertesten fik vi af mange respondenter ros for det simple layout, vi har søgt efterstræbt. Dog kom der enkelte bemærkninger til forbedringer. En 26-årig kvinde kom i den forbindelse med følgende kommentar til, hvad der for hende kunne give faktamaten et bedre flow: Med hensyn til der hvor retterne står opstillet, kunne det da være meget fedt at have et billede af retterne. ( ) Det bliver hurtigt sådan lidt tørt ellers. I respondentens tilfælde risikerer vi, at faktamaten ikke vil underholde eller inspirere hende i tilstrækkelig grad, alene ud fra de rent æstetiske valg på layout-siden. Sådan vil man i vid udstrækning altid kunne finde personer, som personligt ville ønske sig små forandringer, enten på indholds- eller formsiden. Giver personerne ved brugertesten imidlertid udtryk for samme kritikpunkter, således man kan spore en klar tendens, bør vi selvfølgelig overveje forandringer af systemet. Ved brugertesten viste flere udmeldinger faktisk, at vi måtte ændre i layoutet for de opstillede retter. En 33-årrig mandlig respondent sagde: Det er alt for meget tekst og forslog: Måske kunne man have lavet et lille billede, eller have en pil, hvor man kunne køre videre for at se flere opskrifter. Den 26-årige kvindelige respondent fra tidligere kom desuden med et meget logisk forslag: Jeg tænkte på at I jo kunne lave en inddeling for at gøre det mindre uoverskueligt. F.eks. sådan at man under oksekød har det inddelt med bl.a. pastaretter, ris og kartofler måske. Vi valgte at følge hendes forslag i den endelige udformning af faktamaten, idet vi mente ideen ville skabe større overskuelighed og dermed skabe et mere brugervenligt interface 7 På baggrund af vores brugertest, skulle det vise sig, at hovedparten af de adspurgte var interesserede i at prøve kræfter med faktamaten og dets koncept. Alligevel er der særligt en gruppe af vores personaer, som vi vil få svært ved umiddelbart at benytte systemet. Det gælder i 7 Læs mere under afsnittet om procesudviklingen og flowcharts 6

7 vid udstrækning de ældre kunder i Fakta. For at bevidne denne påstand, spurgte vi under brugertesten en ældre herre på omkring 70 år om vi måtte stille ham et par spørgsmål til faktamaten, og uden at have hans ordrette respons, svarede han noget i retning af: Jeg kan ikke finde ud af det der med computere, jeg bruger det ikke, så I må spørge en anden. Vi prøvede naturligvis at forklare ham, at vores system er simpelt opbygget, men det var tydeligt, at han nærede en direkte frygt for computere og moderne teknik. Set ud fra Mihaly Csikszentmihalyis teori, vil en sådan kunde nok næppe benytte sig af systemet, fordi han vil få svært ved at finde det rette flow. Mange ældre føler ikke, at de har evnerne til computere og moderne teknik, og reagerer ofte med denne her følelse af ængstelighed overfor at skulle give sig i kast med det. Denne ængstelighed kan imidlertid imødekommes ved at udgive vejlednings-pjecer ved lanceringen af produktet samt at have en medarbejder tilknyttet faktamaten i et kortere forløb under introducering. Problemet med bl.a. touch-screenen kan være, at mange af de specielt ældre kunder, nok må forventes at have ringe erfaring i at navigere rundt på en sådan måde. For at imødegå dette problem har vi nederst i højre hjørne placeret en animeret Fakta-medarbejder, der tilbyder at hjælpe ved tvivlsspørgsmål. Faktamatens indhold En anden afgørende faktor der kan spille ind på, hvorvidt brugeren vil interagere med systemet, er selvfølgelig om systemet rent indholdsmæssigt har nok at tilbyde. Under brugertesten fik vi den generelle tilbagemelding, at faktamaten er nyttig og brugbar. En kvinde svarede til følgende spørgsmål: Tror du, at du ville bruge den? Ja det tror jeg faktisk at jeg ville, for jeg er enormt dårlig til at finde på noget til aftensmad. Dette er naturligvis en bekræftende tilbagemelding, da hendes incitamenter til at benytte faktamaten stemmer meget godt overens med vores intentioner. Under brugertesten kom der dog også enkelte væsentlige kritikpunkter frem. En mandlig kunde på 52 år kritiserede os for at have for meget fokus på kødet i vores menu på startsiden. Han kom med følgende centrale kritikpunkt: Hvorfor gør I mest ved kød, når det er det de har mindst af her? ( ) Det er sjældent at jeg køber noget kød her ( ) Det er både alt for dyrt og har ligget alt for længe. Den sidste kommentar er naturligvis en påstand vi hurtigt kan få beeller afkræftet, altså hvorvidt Faktas kød ligger længere tid i fryseboksen end hos andre supermarkeder. Alligevel kommer han med en central pointe. Fakta er ikke et supermarked med et overdådigt sortiment af forskelligt kød målt med de større konkurrenter som Føtex og Bilka. I tilfælde af at man vil gå videre med konceptet, så ville det derfor være centralt at finde ud af, om et system som faktamaten i virkeligheden ikke gjorde mere gavn i et større supermarked, hvor 7

8 udvalget af varer er væsentligt større? Vores modsvar kunne dog være, at faktamaten skal vise, at man med et relativt lille udvalg, vil være i stand til at kreere et hav af forskellige, lækre og billige retter. Endeligt var der generelt høj fokus på prisen, blandt et flertal af de adspurgte. Specielt de yngre studerende pointerede vigtigheden i, at faktamaten bør opdatere aktuelle tilbud, hvilket vi naturligvis har taget til efterretning. Et af forslagene gik blandt andet på, at man af den printede huskeseddel skal kunne læse sig til, hvilke indkøb der er på tilbud. Andre forslog, at man i stedet for Her og Nu retten fik en Dagens ret, som var ekstra nem at lave, og naturligvis også billig. 8

9 Designovervejelser Det er vigtig at have gjort sig overvejelser om, hvordan designet skal se ud inden man rent praktisk går i gang. Ellers kan man let ende op med at skulle starte forfra flere gange, inden man finder den rette kurs. Først og fremmest må man gøre sig klart, hvilket produkt man vil lave. Når dette er gjort, støder man hurtigt på en række problemstillinger, som skal tages op til overvejelse. I det nedenstående er oplistet nogle af de overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med design af faktamaten. Hvilken design type/genre skal vi vælge? Har bestilleren allerede et designsprog? Hvis ja, er vi bundet til dette? På hvilken måde konstitueres interaktionen mellem produkt og bruger (f.eks. mus/tastatur eller touchscreen)? Hvilke brugere forventes produktet at have, og hvilken indflydelse har dette på designet? At Fakta er bestiller af produktet har selvfølgelig en stor betydning for, hvilke rammer designet skal holde sig indenfor. Vi besluttede i gruppen, at faktamatens design skulle være tro mod Faktas markedsføringskoncept, som i høj grad går på at signalere, at supermarkedet er en discount fødevarekæde. Dette kommer tydeligt til udtryk i Faktas image, herunder deres valg af slogan og layout. Farvesammensætningen i Faktas layout består af to primære farver, grå og rød. Ved at undersøge Faktas hjemmeside (fakta.dk) og ugentlige reklamer har vi fået indtryk af, hvordan Fakta profilerer sig selv både retorisk og visuelt. På den baggrund har vi truffet vore valg af farveskala, font(e) og sprogbrug. Disse elementer tilsammen skaber et udseende, der med stor sandsynlighed vil få brugeren til at konnotere Fakta og dets værdier. Som eksempel kan nævnes faktamatens logo og slogan, hvilket i høj grad er lavet med henblik på at skulle ligne Faktas nuværende logo. Dette har vi søgt efterstræbt ved at benytte os af præcist de samme fonde og farver. Til tider kan det dog være svært at afgøre, hvorvidt man holder sig indenfor rammerne. I den forbindelse gjorde vi os mange overvejelser, da vi skulle finde et slogan til faktamaten. I mange af vores idéer til et slogan var hovedbudskabet, at faktamaten er en inspirationskilde og en opskriftsdatabase. Dette følte vi dog, at vi var nødt til at kombinere med Faktas velkendte slogan, der er baseret på det tidslige aspekt det ta r kun 5 min at handle i fakta. Det eneste vi gjorde, var derfor at skifte 9

10 endelsen ud, så sloganet kom til at lyde: Det ta r kun 5 sekunder at finde en opskrift. På den måde fik vi kombineret det tidslige aspekt (det velkendte) med det inspirationsmæssige aspekt (det ukendte) uden at gå på kompromis med vores beslutning om at være tro mod Faktas markedsføringskoncept. Interaktionen mellem faktamaten og brugeren har vi valgt at lade skabe gennem brug af touchscreen. Vi har valgt denne navigationsform, da den er let for brugeren at gå til. Touchscreenen kræver et meget enkelt, brugervenligt og overskueligt design for overhovedet at kunne fungere. Dette gør, at man som sloganet siger skal kunne finde en opskrift på 5 sekunder. Da vi traf beslutningen om at bruge touchscreen, havde vi i høj grad brugeren af faktamaten i tankerne. Det er naturligvis vigtigt for os, at der ikke er en eneste af vores brugere, der skal føle sig vildledt når vedkommende står over for faktamaten. I så tilfælde ville vores koncept være mislykket, eftersom det kun ville være personer med kendskab til computerbrug, der ville have mod på at benytte sig af automaten. Dog risikerer vi generelt, at få svært ved at kontakte ældre-segmentet af kunderne i Fakta. Læs mere under afsnittet om Why Interact. At designe touchscreen-interaktionen kræver en anden tilgang end til normal mus/tastatur-interaktion. Designet skal lægge op til at blive trykket på, hvilket betyder, at der i langt højere grad skal tænkes i store linjer frem for detaljer. Et andet vigtigt element er, at brugeren ikke skal lede utraditionelle steder for at komme videre (eller tilbage) i programmet. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at forsøge sig med nye ikoner til f.eks. at illustrere en tilbage-knap. Programmet skal designes, så det har en høj grad af predictability, således at brugeren kan forudsige, hvad der sker hvis vedkommende trykker på en bestemt knap 8. Konkret har vi efterstræbt dette ved at gøre knapperne så store og tydelige, at man ikke bliver i tvivl om, at man kan trykke på dem. Som eksempel kan nævnes printknappen, som dels Print opskrift og huskeseddel indeholder et printsymbol og dels påskriften print opskrift og huskeseddel. Vi har over flere gange screenet systemet på eventuelle brugere for på den måde at få en nogle kommentarer på, hvordan designet virker. Disse screenings har ført til ændringer af designet, hvilket har gjort, at det endelige resultat er blevet mere forenklet og ligetil i sin udtryksform. At have brugeren af produktet med i sine overvejelser, er derfor en nødvendighed, hvis man vil opnå et resultat, hvor interaktionen skal fungere hensigtsmæssigt. 8 Mullet&Sano ( 1993:132) 10

11 Flowchart, opbygning og design Før og under udarbejdelsen af designet er det vigtigt, at man arbejder med at lave et så optimalt styrestem som overhovedet muligt. En skitse af strukturen på dette styresystem kaldes programmets flowchart. Det er kort sagt en oversigt over navigationsvejene indenfor det interaktive system man på sigt skal udvikle. Vi har i udarbejdelsen af programmet været opsatte på at udvikle faktamaten så brugeren, hurtigst muligt, kan navigere rundt i systemet og gennem få tryk nå sit mål at finde og printe en opskrift. I udviklingen af et sådant flowchart har vi været igennem en længere udviklingsproces. I vores første flowchart arbejdede vi med to hovedfunktioner 9 : en prisintervalfunktion ( Hva ka jeg få for ) og en søgefunktion ( Find opskriften ). Gennem brugertests viste det sig, at brugeren skulle igennem for mange overvejelser, inden vedkommende fik nogen forslag til retter og dermed inspiration. Desuden viste det sig, at hovedfunktionen Find opskriften ikke fungerede efter hensigten idet den ikke indeholdt inspirationselementet men kun fungerede til søgning efter en bestemt ret (via alfabetisk søgning). Vi valgte derfor at udarbejde et nyt flowchart 10, hvor vi besluttede os for at sløjfe hovedkategorien Hva ka jeg få for og i stedet forsøge at inspirere brugeren med kategorierne: Oksekød, svinekød, fjerkræ, fisk, supper, salater, færdigretter og retter fra a-z. Vi kom frem til, ved brug af testpersoner, at denne kategorisering fungerede bedre idet mange af brugerne ikke tænkte mad ud fra rettens navn (alfabetisk). I stedet viste det sig, at brugerne i højere grad kombinerede mad ud fra rettens hovedbestanddel (jf. ovenstående kategorisering). Problemet med dette flowchart var overskueligheden i programmet. Der var populært sagt for mange blindgyder. Så snart man havde valgt en af de pågældende kategorier, var der ikke mulighed for at vælge en anden medmindre man gik tilbage til start. Dette betød 1 tryk 2 tryk 3 tryk 4 tryk Startssiden Her og nu Her og ret retten Oksekød Retter med oksekød Valgte ret Svinekød Retter med svinekød Valgte ret Fjerkræ Retter med fjerkræ Valgte ret Fisk Retter med fisk Valgte ret flere tryk og dermed irritation hos testpersonerne. I det endelige flowchart (se figur) har vi som nævnt valgt at benytte kategorierne: Her og nu, "Den lette" 'Lette' retter Valgte ret 9 Se bilag 7 Vegetar Vegetar-retter Valgte ret 10 Se bilag 8 Søg fra A-Z Udskriv Alfabetisk orden Valgte ret 11

12 Oksekød, svinekød, fjerkræ, fisk, Den lette, vegetar og søg fra a-z. Desuden er der lavet en startside/pauseskærm som bladrer i den ugentlige tilbudsavis for at give inspiration til brugeren og ekstra reklame til fakta. Opbygningen af hovedsiden er nu lavet sådan, at man hele tiden kan se alle kategorierne i en menu ude til venstre. Man kan derved skifte mellem kategorierne uden at skulle tilbage til start 11, som det var tilfældet i flowchart 1 og 2. Dette gør, at brugeren i det samlede hele bruger langt færre tryk for at komme frem til målet end ved de tidligere flowcharts. Idet faktamaten skal være let at gå til, har vi valgt at benytte en af de mest gængse kompositionsmodeller menuen i venstre side og indholdet i højre. Denne komposition er den hyppigst anvendte på Internettet. Og da Internettet er det mest udbredte interaktive medie, er det oplagt at overføre denne kompositionsmodel til faktamaten således, at brugeren kan føle sig hjemme fra starten. Til venstre i billedet er menuen og tilbageknappen placeret. Disse elementer er 'Given' 'New' Faktamatens logo + slogan modtagerens faste holdepunkter, og er ifølge Kress og van Leeuwen billedets Given (eller givet). Given repræsenterer det, som modtageren allerede kender menu tilbage indhold huskeseddel hjælp og er tryg ved 12. Modtageren er vant til menuer (fra Internettet, automater mv.), og vil derfor føle sig bekendt med menuen selvom vedkommende aldrig har set lige præcis den menu før. Tilbageknappen er også placeret i Given-området (se figur). Denne fører tilbage i flowet tilbage til noget allerede kendt. I højre side er placeret alt det indhold som fremkommer, når man trykker på kategorierne i menuen. Dette indhold vil bestå af nye, spændende retter som modtageren kan lade sig inspirere af. Denne højreside kalder Kress og van Leeuwen sjovt nok for New. Det er her, at alt, hvad der er nyt for modtageren vises. Det er også her, at modtageren vil vise særlig 11 Undtagelse: Vælges kategorien Søg fra A-Z udskiftes menuen med en alfabetisk menu. Det er dog intet problem at komme tilbage til hovedmenuen. Dette gøres ved et enkelt tryk på knappen Hovedmenu en 12 Kress&Van Leeuwen (1996:187) 12

13 opmærksomhed 13. Når brugeren har valgt en specifik ret, vil der helt til højre i billedet fremkomme en liste (huskeseddel) med varer som brugeren skal købe ind til præcis den ret. Dette element har altså til opgave at få modtageren til at gøre noget rent fysisk. Udover indholdet og huskesedlen er der i New-området placeret en hjælpefunktion, hvor modtageren kan søge ny viden til at komme videre i programmet. At samspillet mellem Given og New fungerer, er nødvendigt for, at faktamaten vil føles let og ligetil. Hvis dette samspil er godt, og graden af predictability er høj vil det medføre, at brugeren føler sig sikker i programmet og dermed kan bruge det igen og igen. Via brugertests har det vist sig, at vores testpersonerne ikke behøver lang tid til at finde de retter vi har efterspurgt. Det viser altså i praksis, at en god billedekomposition hjælper brugeren til at nå målet på kun 5 sekunder 13 Kress&Van Leeuwen (1996:187) 13

14 Brugere og målgruppe Når man arbejder med produktudvikling, er det særdeles væsentligt at rette fokus mod målgruppe og brugere. En tydelig definition af målgruppen før produktionens start vil være behjælpelig i selve produktionsfasen, idet der således kan stræbes mod at tilgodese specifikke brugeres behov. Den markedsføringsmæssige del har ligeledes gavn af samme, idet det her er muligt at præcisere, hvor og hvorledes produktet skal promoveres. En nærmere undersøgelse af de egentlige brugeres behov og ønsker omkring produktet er ligeledes væsentligt, ikke mindst i forhold til vores produktion, hvilket vil beskrives nærmere i dette afsnit. Brugere Vores produkt har til hensigt at indgå som et ekstra serviceelement i Faktas salgs og markedsføring. Idet selve produktet stiles mod et eksisterende firma, er det således væsentligt at kigge nærmere på netop dette firmas faktiske brugere. Ved nærmere research og kommunikation med ansvarlige for Faktas salgs og markedsføringsafdeling har vi dog erfaret, at Faktas reklamemæssige målgruppe ikke svarer til de egentlige brugere. 14 Vi bør således i både produktions såvel som markedsføringsfasen tage hensyn til, at målgruppe og brugere er to adskilte områder. Kommunikation med Faktas ansvarlige har dog ikke ført os til nærmere viden omkring fødevarekædens brugere. Vi har ikke undersøgelse af, hvem der reelt handler hos os, 15 svarer underdirektør Henrik Nygaard i en mail. Man må dog formode, at en landsdækkende fødevarekæde som denne har interesse i brugerne, og man kan derfor med rette undre sig over, hvorvidt han blot ikke ønsker at oplyse disse data. Nærmere kontakt med markedsføringschefen Helle Simonsen har heller ikke ført til yderligere oplysninger til trods for, at hun på hjemmesiden oplyser: Vi undersøger løbende med hjælp fra bl.a. interviews med kunder - de såkaldte "fokusgrupper" - hvad der er vigtigt i hverdagen for dem, og det indretter vi vore butikker efter. 16 Selve brugerdefinitionen er således baseret vores egen vurdering. Da Fakta er en lavpris fødevarekæde, som lægger vægt på prisen og tidsbesparelse 17, er vores bud, at brugerne hovedsageligt er: 14 Se bilag (mail med Fakta) 15 Ibid. 16 Bilag Det tar kun 5 minutter at handle i Fakta

15 - unge familier - studerende - singler Folk der ønsker hurtig og nem mad, og som måske ikke lægger så meget vægt på udvalget og mærket, men derimod på prisen på de basale varer. I forhold til brugertests er det ligeledes elementært for os at vide, hvem brugerne rent faktisk er. Således er det muligt for os at stræbe efter en specifik gruppe mennesker, når vi foretager testene i de enkelte butikker. Vores bud på de såkaldte brugere lægger sig dog meget op af den befolkningsgruppe, som Fakta selv beskriver som værende deres målgruppe, hvilket blot understøtter vores vurdering. Dette vil blive beskrevet nærmere i følgende afsnit. For nærmere beskrivelse af brugertest, se afsnittet med samme navn. Målgruppe Den markedsføringsmæssige målgruppe er, ifølge Fakta selv, unge familier, singler og livsnydere (som ikke ønsker at bruge tid på basale indkøb) 18, hvilket tidligere nævnte underdirektør Henrik Nygaard beskriver i en mail. Altså er markedsføringen baseret på at ramme disse befolkningsgrupper i form af tv-spots, tilbudsaviser, butiksindretning samt udsmykning, egne mærker mm. 19 Netop denne målgruppe er også essentiel for os. Ikke mindst i vores markedsføring, men i høj grad også i forbindelse med vores produktudvikling. Vi har valgt at snævre målgruppen yderligere ind med det formål at skabe et mere medgørligt udgangspunkt for produktionen. Altså har vi udspecificeret den befolkningsgruppe, som Fakta selv betegner som deres markedsføringsmæssige målgruppe. Præciseringen af målgruppen er resulteret i følgende befolkningsgrupper: - Unge familier (dvs. unge i alderen år med et eller to små børn) - Singler (fraskilte og/eller eneboende mænd i alderen år) - Studerende (unge mænd såvel som kvinder i 20 erne samt starten af 30 erne, som er under mellem eller længevarende uddannelser) Vi har, med udgangspunkt i Alan Coopers 20 tanker omkring design i forhold til målgruppe, udarbejdet en række personaer, som skal give et mere specificeret indblik i vores målgruppedefinition. 18 Ibid. 19 Ibid. 20 Cooper (1999:124) 15

16 Personaer Unge familier kan ofte opleve en stresset hverdag. I en ung familie kan begge forældre eksempelvis stadig være under uddannelse, og det kan derfor være svært at kombinere livet som studerende med små tidskrævende børn. Desuden kan de økonomiske forhold ligeledes tænkes at være vanskelige i tilfælde af, at en eller begge parter er på SU eller elevløn. Den unge familie kan således handle i Fakta med henblik på økonomiske besparelser. Tiden spiller ligeledes en væsentlig rolle for denne befolkningsgruppe, hvilket harmonerer med Faktas Det tar kun 5 minutter. Netop profilen på en ung forælder under uddannelse beskrives i persona Thomas er en ung fyr på 25, som bor sammen med kæresten Kristina på 23. Sammen har de sønnen Lukas på 1 år, som er i dagpleje. De er begge studerende og på SU og har derfor optaget studielån i banken. Deres dag går med børnepasning, studie, indkøb, rengøring, vaske tøj, og først om aftenen har de tid til at slappe af i selskab med hinanden og Lukas. Der er derfor essentielt for dem at handle i Fakta, som ikke ligger langt fra, hvor de bor. Fakta er kort og godt deres foretrukne fødevarekæde, da de her kan handle hurtigt og billigt. Middelaldrene mænd, som bor alene, har måske ikke altid har lyst til at lave større, tidskrævende måltider til sig selv. Desuden tænker de måske ikke så meget over kvaliteten af deres mad, men spiser blot efter lige-nu-og-her princippet. Når sulten melder sig, står menuen på det nemmeste og nærmeste. Jens Egebro (persona 4) 22 tilhører denne befolkningsgruppe. Den 45-årige mand bor i Pjedsted og arbejder for TDC, hvor han ugentligt tilbringer op til 45 timer. Han spiser derfor ofte aftensmad på arbejdet, som han køber i kantinen. De dage, hvor han kommer hjem før kl. 18, orker han ikke rigtigt at skulle til at kokkerere det helt store måltid, og menuen står derfor ofte på spaghetti med kødsovs, frysepizza, sandwich osv. Når han handler, hvilket oftest er i weekenderne, køber han ind i Fakta, fordi det er billigt, og fordi fødevarekæden har de basale råvarer, som han har brug for. Desuden køber han, hvad der lige står nærmest på hylden, og tænker ikke så meget over varens kvalitet. På den måde forløber hans indkøb hurtigt og effektivt. De økonomiske forhold er derimod i højsæde, når det gælder unge studerende. Netop denne befolkningsgruppe er nødsaget til at medtænke økonomiske overvejelser i næsten alt, hvad de foretager sig, hvilket ofte påvirker mad-budgettet. Ønskes nyt tøj, biografture osv., sker dette ofte på bekostning af den daglige kost. Mette Jensen er et eksempel herpå. Hun er studerende og kender til det stramme daglige budget. Opsparingen med henblik på en bil engang i fremtiden hjælpes på 21 Bilag nr.2 22 Bilag nr.2 16

17 vej af en del weekend-vagter i bageren. Og netop mad-budgettet får også det brændende ønske om bilen at føle, her er der afsat 1000 kr. i måneden. Netop derfor vælger Mette at handle i Fakta, som ikke blot har de varer, hun har brug for - men også til en rimelig pris. Mette anser Fakta som værende et essentielt sted at handle for studerende. De tre personaer har således tid og penge til fælles som grundlæggende elementer i deres motivation for at handle i Fakta. Kritiske overvejelser i forhold til målgruppe: Vi må erkende, at denne indsnævring af målgruppen kan have visse kritiske konsekvenser. Specificeringen gør som sagt selve produktionsarbejdet lettere for os, men der er samtidig en større chance for, at vi rammer ved siden af målet. Men dette menes, at vi måske slet ikke får fat i de dele af befolkningen, som der reelt handler i Fakta og andre lavpris fødevarebutikker. Det er således lidt af et sats at målrette produktionen mod en lille befolkningsdel, idet der er forholdsvis stor chance for at forsømme de egentlige tiltænkte. Ligeledes er det også sandsynligt, at man måske ikke kommer tæt nok på de enkelte personer og typer, hvis man vælger at producere og markedsføre sit produkt med henblik på den totale danske befolkning. Man skal således tage hensyn til adskillige behov, hvilke måske ikke kan forenes i ét produkt. Vi har derfor valgt delvist at følge Alan Coopers tanker: Logic is wrong. You will have far greater success by designing for one single person. 23 Ved at indsnævre målgruppen, kan vi I højere grad målrette vores produktion. Skulle dette projekt realiseres, ville netop dette emne kræve en række nærmere overvejelser. Hvor meget bør man afgrænse målgruppen? Hvem skal med og ikke med? Hvordan undersøger vi, om vi rammer de rigtige mennesker? Hvilke kulturelle og sociologiske forskelle personerne imellem kunne have indflydelse på resultatet? Alan Cooper beskriver, hvorledes det er nødvendigt at udforme blot én persona, som skal agere centrum for produktionsfasen for således at kunne målrette produktionen. Her er det dog nærliggende at reflektere over, hvorvidt denne persona-udformning ikke altid vil baseres på producenternes egne forudfattede meninger og verdensoplevelse. Er der muligt at skabe en persona ud fra objektiv og fordomsfri synsvinkel? At sætte sig udenfor sin egen forståelses og fortolkningsramme? Næppe. Det er derfor væsentligt at holde for øje, at en målgruppe definition, som er baseret på én fiktiv person, altid vil være skabt ud fra producentens egen verdensopfattelse. Netop kulturelle forskelle kunne muligvis også have indflydelse på Alan Coopers måde at definere 23 Cooper, Alan (1999:124) 17

18 målgruppe på i forhold til vores. Vi har på baggrund af disse overvejelser valgt at basere vores målgruppe på hele tre personaer, - og følger derfor ikke Alan Coopers tanker helt til dørs. 18

19 Projektets udvikling Vi startede dette multimedieprojekt med at brainstorme og reflektere over hvilke ideer, som var mulige, og hvilke ideer vi havde lyst til at arbejde videre med. De indledende ideer spændte over en bred vifte af forskellige projekter. Vi blev hurtigt enige om, at vores endelige resultat skulle henvende sig til en yngre målgruppe, idet vi mente, at netop et ungt publikum ville være ideelt, fordi de hyppigere benytter computeren end en ældre målgruppe. Man kan argumentere for, at vi vendte selve skabelsesprocessen for multimedieprojektet om, idet vi startede med at udvælge det ønskede mål. Vores bevæggrund for dette var en fælles lyst til at skabe et resultat, som udelukkende fungerede som ren underholdning og ikke indeholdt forskellige former for løftede pegefingre, som man ofte ser i diverse kampagner rettet mod de unge. Vi havde meget forskellige projekter oppe og vende, som eksempel kan nævnes ølspil på Internettet og et edutainmentspil til nybegyndere i poker. Disse udkast blev dog fejet af bordet, da vi mente, at disse forslag var for useriøse i forhold til vores forestilling om at skabe et produkt, der havde en mulighed for at gøre sig gældende i den virkelige verden, og ikke bare forblev et internetspil. Derfor blev det besluttet at arbejde videre med vores tredje ide Mad på SU. Dette var i den indledende fase tænkt som en kobling mellem en interaktiv opskriftsbog og et ugentligt online budgetteringsprogram for unge studerende. Vi valgte fra start at opbygge vores design ud fra en klassisk vandfaldsstrategi 24. Denne strategi bygger i alt sin enkelthed på, at projektgruppen arbejder meget kronologisk og dermed gør hver enkelt del færdig før man begynder at arbejde med den næste. Vi mente, at denne model ville være den mest optimale for vores projekt, idet den ville bidrage til at skabe et overblik over hele processen for de forskellige arbejdsgrupper. Mad på SU byggede på en præmis om, at unge ikke spiser varieret nok og ikke har overblik over deres økonomi. Internetsiden ville opbygningsmæssigt være todelt, hvoraf første del ville være en salgs elektronisk kogebog, som fungerede ved, at de unge indtastede hvilke madgrupper, de ønskede skulle indgå i retten eller hvilke råvarer de havde i forvejen. Den anden del af programmet skulle bestå af et rent budgetelement. I denne del skulle det være muligt at taste det beløb, man ønskede at bruge ugentligt på mad. Programmet ville efterfølgende ud fra det indtastede beløb sammensætte en menu for de næste syv dage. Det er vigtigt at nævne, at vores opskrifter udelukkende var bygget op omkring aftensmad. Dette valg blev foretaget at forenkle vores projekt. Det ville efter vores mening være at skyde forbi målet at opstille en række morgen- og frokostretter, 24 Staal Vinje: (1997: 76) 19

20 idet man ville tage fokus væk fra den økonomitunge aftensmad. Brugernes madvaner ville være meget forskellige, men dog virker det mest sandsynligt, at de fleste spiser aftensmad. Under de efterfølgende møder i produktionsgruppen blev en egentlig målgruppe diskuteret og indsnævret således, at vi kunne begynde at opbygge fiktive personaer som mulige brugere af internetportalen. Samtidig så vi på muligheden for at koble vores hjemmeside sammen med enten COOP Danmarks eller Dansk Supermarkedets server. Dette ville være en stor gevinst for vores projekt, idet brugerne kunne forvente et præcist budget for deres indkøb. En sammenkobling af vores produkt med en egentlig sponsor ville skabe en række problemer, med hensyn til inkluderingen af reklame og logoer på selve siden. Derfor skete der en revurdering af selve projektet da den hidtidige ide syntes at være for uspecificeret. Vi kunne ikke løse produktets hovedtematik: At skabe en internetportal, hvor de forskellige supermarkeder skulle være i fri konkurrence med hinanden. Inddrager man, professor ved Malmös Universitet, Jonas Löwgrens teori om designprocessens tre abstraktionsniveauer 25 vil man se, at vi i denne del af designprocessen hele tiden vendte tilbage til operativ bild. Grunden til dette var, at fundamentet ikke på dette stadie var fast nok. Interne diskussioner viste hurtigt, at vi måtte revurdere vores projekt, fordi det var for omfattende og gabte over for forskellige emner. Et mere enkelt og strømlignet projekt ville løse en del af problemerne. For at løse problemet med sponsorer kontra fri konkurrence valgte vi udelukkende at fokusere på et enkelt supermarked. Vores præmis gjorde, at der i realiteten kun var tre mulige supermarkeder at vælge; Fakta, Netto og Aldi, idet de repræsenterer de mest almindelige lavprisvarehuse i Danmark. Selve udvælgelsen forløb meget naturligt. Aldi viste sig ikke at kunne levere forskellige former for kød, og blev dermed hurtigt udelukket fordi vores projekt netop skulle fokusere på alsidigheden og variationen i unges madvaner. Netto blev valgt fra på et andet grundlag. Under research af firmaet fandt vi frem til, at de under deres hjemmeside havde forskellige opskrifter opført. Skulle vores projekt have muligheder for at blive realiseret, havde det en større chance, hvis firmaet ikke indeholdt nogle af de elementer, som vores produkt byggede på. Dermed stod Fakta tilbage som det eneste supermarked, der ikke havde noget, som kunne minde om vores projekt. De teknisk ansvarlige påbegyndte nu at tegne forskellige skitser, som løbende blev fremlagt for resten af gruppe. Langsomt begyndte der at tegne sig et billede af en fastere struktur. 25 Löwgren (1998: 57) 20

21 Ifølge Löwgren er denne proces med til at fæstne det operative bild således, at designgruppen nu har et fundament at bygge videre på 26. Vi stod nu med en todelt hjemmeside. Den ene del skulle fungere som ren inspiration med madopskrifter til Faktas kunder. De kunne lægge vejen forbi Internettet, før de gik ned for at handle ind. Sitets anden del skulle indeholde selve budgetdelen. Denne del blev dog efter en længere diskussion droppet med den begrundelse, at selve opbygningen ville kræve en svær og dyr løsning fordi man skulle inkludere en større database for at lave disse udregninger på baggrund af faktuelle priser fastsæt af Fakta. Nu stod vi tilbage med en fast kerne, en decideret opskrift/inspiration hjemmeside, som udgjorde et stabilt fundament at bygge videre på. Vi havde to overvejelser med dette revurderede projekt. Først og fremmest skulle det gøres klart, om vores produkt visuelt skulle ligne Faktas ikonografi eller om vi stod med frie hænder til at lave noget som vi fandt pænere end Faktas rodede grafik. Vi valgte at bestræbe os på at mime den allerede eksisterende grafik for at skabe et genkendelighedsforhold for kunderne. Man skal ved første øjekast kunne afkode, hvilket supermarked vores produkt tilhører. Den anden overvejelse var af en mere omfattende art. Vi gjorde os store betænkeligheder om, hvorvidt Faktas kunder hjemmefra ville lægge vejen forbi vores hjemmeside og dermed søge inspiration til aftensmaden eller om de ville have største mulig udnyttelse af vores produkt, hvis det fysisk var til stede i selve butikken. Da vi for det første ikke kunne påregne, at alle vores kunder havde adgang til Internettet og for det andet, at Faktas kunder planlagde alle deres indkøb hjemmefra, fandt vi frem til, at det var mest optimalt at stille vores produkt i Fakta butikkerne. Dette gjorde, at vores projekt ændrede sig fra at blive en decideret hjemmeside, til at være en interaktiv computer med touchscreen. Da vores produkt skulle have et navn, som gav klar association til Fakta, valgte vi navnet faktamaten, fordi det både konnoterer fakta og automatik. I og med, at faktamaten skulle opstilles i Fakta-butikkerne, fandt vi ingen grund til at fastholde vores oprindelige målgruppe, de studerende, fordi det ville være med til at have indflydelse på det endelige produkt. Dermed ville man afskære en stor kundekreds, der ikke var studerende men handlende i Fakta. En målgruppe som også kunne have gavn af maskinen. Da designgruppen stod med en foreløbig prototype, valgte vi at gennemføre en række brugertest i en Fakta-butik. Disse test og gode råd fra vores underviser afslørede, at selve interfacet fungerede men 26 Löwgren; (1998:59) 21

22 at mindre finpudsninger var nødvendige. Eksempelvis viste det, at der skete en mental hierarkisk kategorisering hos brugerne. Kød var en klar første prioritet, når aftensmaden skulle sammensættes. De forskellige opskrifter blev tænkt ud fra, hvilket slags kød brugerne kunne tænke sig. Det næste udvælgelsesgrundlag var hvad der skulle serveres med kødet. Især fødevaregrupper som ris, pasta og kartofler stod klarest i kundernes bevidsthed. Derfor blev vores interface ændret og respondenternes udsagn altså inkluderet. Holder man projektets udvikling op imod Löwgrens teorier om designprocessen, vil man opdrage, at på trods af, at gruppen bestræbte sig på at følge en ren vandfaldsformel til at løse opgaven var det endelige resultat ikke så gnidningsløst. Som Löwgrens revurderede vandfaldsmodel 27 viser, har vi i designfasen set os nødsaget til hele tiden at tage små skridt tilbage, for at løse større eller mindre problemer. Disse skridt skete, fordi projektets kerne til tider ikke var stabilt nok til at videreudvikle eller fordi forskellig brugertest afslørede, at respondenterne ikke havde den samme opfattelse af, hvad faktamaten skulle indeholde som arbejdsgruppen. Brugertest I udviklingsfasen har vi pitchet vores ide og overvejelser for vores målgrupper. Dette har hjulpet os til at guide vores arbejde hen mod en større brugervenlighed og et bedre interaktivt design. Endvidere har respondenterne givet os indtryk af, om vores ideer var brugbare eller om de skulle omdefineres. Vi har i projektets forløb foretaget en række brugertests. Meningen med disse tests var at undersøge om vores visioner og ideer kunne gøre sig gældende i en virkelig interaktionssituation med brugerne. Vi tog den færdige prototype med på en bærbar computer ned i en Fakta-butik, og samtidig havde vi forberedt et spørgeskema som indeholdte tre overordnede kategorier: - Kunne kunderne løse de opgave vi gav dem? - F.eks. Hvordan vil du finde hakkebøf med tomat og løg? - Hvad synes kunderne om faktamaten? Vil de benytte den i fremtidige indkøbssituationer? - Hvad ville kunderne ændre ved faktamaten? Hvilke mangler kunne respondenter finde ved prototypen? Den første kategori afslørede, at hovedparten af respondenterne med det samme fandt sig tilrette med vores design. De havde ikke større vanskeligheder ved at løse de opgaver vi gav dem, 27 Löwgren: (1998: 66) 22

23 hvilket var en klar indikator af, at vores design fungerede efter hensigten. Hensigten var jo netop, at kunderne med det samme skulle føle sig fortrolige med vores enkle interface. Det er dejlig nemt at overskue. Man kan jo bare tykke sig ind på det man lyst til som en 26-årig kvindelig respondent udtalte. Det var udelukkende respondenter, som ikke var fortrolige med selve computermediet, der havde vanskeligheder. Men disse personer er heller ikke den oplagte målgruppe til at benytte faktamaten. I anden kategori syntes den yngre del af målgruppen generelt, at projektet havde mange positive aspekter når det gjaldt inspiration til aftensmaden. Man står jo tit i butikken, uden af have nogen ide, om hvad man skal have til spise så jeg tror sagtens, at jeg kunne bruge jeres maskine udtalte den ovennævnte kvindelige respondent. En anden kvindelig kunde på 41 år syntes, at faktamaten var smart men efterlyste muligheden for at se butikkens tilbudsavis på skærmen. Dette var en ide, som vi valgte at se bort fra idet det ville maksimere den tid hver enkelt kunde ville bruge på maskinen. Dermed ville faktamaten ikke være en hurtig og nem service. Den tredje kategori afslørede et par mangler ved vores design. Især muligheden for at udbygge underkategorierne således, at brugerne efter at have valgt det ønskede kød skulle vælge, hvad dette kød skulle kombineres med (ris, pasta, kartofler m.m.) blev efterlyst af et par respondenter. Jeg tænker ofte på kødet først og så hvad jeg skal have sammen med det udtalte en kvindelig respondent. En mandlige respondent opfattede den visuelle sammenblanding af opskrifter med henholdsvis ris, pasta m.m. som forvirrende og efterlyste en kategorisering af disse fødevarer. Dette affødte en sidste ændring af designet, så alle underkategorierne blev udbygget til deres nuværende design. Brugertestene fungerede som en endelig test for vores projekt. Vi regnede ikke med (og fik ikke) en kritisk holdning fra respondenterne, dog blev et par mindre aspekter påpeget og efterfølgende rettet til. Brugertesten var i høj grad et skulderklap til vores massive forarbejde og løbende projektorienterede ændringer. 23

24 Projektledelse af systemudvikling 28 Når man udarbejder et produkt, der skal sælges til en kunde, er det vigtigt at have en fastlagt, intern organisation samt nogle klare strategier for produktets udvikling. Der skal være en streng, markeret arbejdsdeling. I denne udviklingsproces spiller projektlederen en væsentlig rolle, da vedkommende skal have det gennemgående overblik og være i kontakt med både medarbejdere, øvre ledere, interessenter og ikke mindst kunden. Det er projektlederen, der uddelegerer arbejdet og sørger for, at den overordnede strategi overholdes. Man kan sige, at projektlederen har mange ledelsesmæssige relationer, der skal vedligeholdes. I forhold til ledelsen og virksomheden er det projektlederens opgave at få inkorporeret virksomhedens generelle mål, strategi og image i det enkelte projekt, uden at det selvfølgelig ødelægger projektets egne intentioner. Man skal huske at have for øje, at der sidder en kunde i den anden ende, som skal aftage det færdige produkt, det er der fra, at pengene kommer. Netop i forhold til kunden skal projektlederen føre en kommerciel ledelse. Det er projektlederens opgave præcist at definere ydelse og modydelse overfor køber. Samtidig skal projektlederen løbende være i dialog med kunden og være opmærksom på dennes krav og behov. På den anden side står interessenterne, f.eks. investorer, partnere, politiske medspillere, distributører etc., der alle kan have en stor interesse i projektets udvikling. I den retning er det projektlederens opgave at hindre opstående interessekonflikter og således agere problemknuser. I forhold til medarbejdere er det igen nødvendigt, at projektlederen løbende har en kommunikation og forhandling i gang, således at der til sidst vil være en god relation mellem projektleder og projektdeltagere altså medarbejderne. Her er der tale om personaleledelse. Som nævnt i starten er det projektlederens ansvar, at de forskellige arbejdsopgaver struktureres, og samtidig skal han sørge for at motivere medarbejderne. En fornuftig og positiv ledelsesstil giver naturligvis det bedste resultat, og kan i høj grad medvirke til at legalisere lederrollen i medarbejdernes øjne. Med alt dette sagt er det også projektlederen, der i sidste ende står som ansvarlig for produktets kvalitet overfor både kunden, den øverste ledelse og interessenterne. Dog er det vigtigt at pointere, at projektets andre medarbejdere er mindst ligeså vigtige i udformningen af det færdige produkt. 28 Afsnittet er skrevet med udgangspunkt i Poul Staal Vinje, Projektledelse af systemudvikling (1997) side 16,17,18,19 + figur

25 Produktionsforhold i faktamat -projektet Ovenstående skisma er skrevet med udgangspunkt i struktureringen som den, i de fleste tilfælde, tager sig ud i erhvervslivet, når det drejer sig om systemudvikling og de dertilhørende forhandlingsog kommunikationsrelationer. I vores projekt faktamaten har virkeligheden taget sig en anelse anderledes ud. Det er der selvfølgelig en ganske naturlig forklaring på. Da vores projekt primært har været af en hypotetisk karakter, har der manglet nogle led i forhold til den gængse kommunikations- og forhandlingsmodel. Af gode grunde har der ikke været nogen øvre ledelse i vores projekt, så vi har bogstavelig talt været vores egne ledere. Således har vi selv udstykket de overordnede mål og strategier, som primært har gået på produktet faktamaten alene. Vi har ikke skulle tænke længere end dette ene projekt, og derfor har langsigtede strategier og mål eller en fastholdelse af et image ikke været synderligt nødvendigt. Til gengæld har vi skulle sætte os ind i en anden virksomheds strategi og målsætning både på lang og kort sigt nemlig Fakta. For at udforme faktamaten har vi været nødt til at forstå Fakta som en virksomhed. Forstå deres intentioner, forstå deres eksponering og endnu vigtigere forstå deres branding. Vi har så at sige både tænkt som en selvstændig gruppe, der har udarbejdet et produkt, samt vi har gjort os overvejelser omkring virksomheden, der kunne aftage produktet. Denne dobbelttydighed kan give afkast til en vis problematik, idet man som gruppe kan have tendens til at tilpasse kunden sit produkt. For eksempel ved at fjerne eller tilføje kunden nogle karakteristika, der gør, at kunden bedre passer til det udbudte produkt. Det har vi i gruppen bestræbt os meget på at undgå. I så vidt omfang som muligt har vi fastholdt et så realistisk forhold til Faktas egne visioner. Det har vi gjort gennem research foretaget primært på nettet men også ved at rette direkte henvendelse til Fakta, der til tider har været både mere og mindre behjælpelig. Så på trods af projektets hypotetiske karakter har vi efterstræbt en vis realisme i kunderelationen. Ligesom der ikke har været nogen øvre ledelse i vores projekt, har der heller ikke været nogen interessenter, hvilket atter en gang skyldes projektets hypotetiske karakter. Antager man, at vores projekt skulle realiseres, ville situationen være anderledes og forhandlingssituationer med diverse interessenter være ganske sandsynlige. En mulig interessent til vores projekt kunne i så fald f.eks. være et distributionsfirma, der skulle levere hardwaren, bl.a. selve touchscreenen, til faktamaten. Vores produkt består jo kun i selve softwaren navigationssystemet og lay-outet. I denne relation ville der utvivlsomt ligge en del forhandlinger, og måske også konflikter, af både 25

26 økonomisk, teknisk og tidslig karakter, hvor projektlederen skulle vise sine evner som konfliktbearbejder. Det sidste led i hele systemudviklingsprocessen, og uden tvivl det væsentligste for produktets udfald, er projektgruppen. Projektgruppen og arbejdet i den, har af gode grunde været det helt centrale i vores udformning af faktamaten. Det er herfra, at ideen har skullet udvikles og færdiggøres helt fra start til slut. Projektgruppen i vores projekt har naturligvis spillet end større rolle og har kunnet handle mere autonomt, end det ville være muligt i en virkelig systemudviklingsproces. Intern organisation i faktamaten I gruppen omkring udviklingen af produktet faktamaten valgte vi en forholdsvis stram struktur med nogle klare arbejdsdelinger for således at bestræbe os på at gøre projektet så realistisk som muligt. Fem mand i gruppen betød fem forskellige ansvarsområder. En projektleder, en redaktør, en grafiker, en marketingsansvarlig og en interface-ansvarlig. Kort om de forskellige roller: Projektlederen uddelegerede opgaver, holdte den røde tråd gennem projektet og sørgede for at sætte overordnede deadlines på alle slags arbejdsopgaver. Grafikeren tog sig af lay-out og design til faktamaten s software. Redaktøren stod som ansvarlig for det indholdsmæssige og for at få lagt projektet så tæt som muligt på Faktas retorik. Den marketingsansvarlige stod for målgruppe research og research om fakta generelt. Sidst men ikke mindst den interface-ansvarlige, der assisterede grafikeren samt vurderede og testede touchscreenen i forhold til målgruppen. Det er dog vigtigt at pointere, at grænserne mellem rollerne i vores projekt med høj sandsynlighed har været mere flydende end de ville være, hvis projektet havde haft en professionel og realistisk karakter. På grund af vores manglende uddannelsesmæssige kompetencer på de enkelte områder har vi i højere grad overlappet hinandens ansvarsområder. Man har haft mulighed for at stille sig kritisk overfor eller foreslå ændringer til de andres udførelser. Det har haft både positive og negative effekter. På den positive side kan man sige, at alle i gruppen i høj grad kan stå fuldstændigt inde for det færdige produkt, fordi alle har haft en finger med i de fleste af produktets komponenter. Alle er blevet hørt. Det ville være svært at forestille sig, at en marketingsmedarbejder i det virkelige erhvervsliv (måske gennem målgruppeanalyser - dog ikke personligt) ville kunne influere på grafikerens design. Dette faktum, at det har været muligt i vores projekt, har som sagt også haft negative følger. Det har til tider sløvet selve udviklingsprocessen, idet vi gang på gang har skullet diskutere de enkeltes dispositioner og eventuelt ændre dem. Man kan sige, at det på den måde af og 26

27 til har været et skridt frem og to tilbage. Men i mål er vi kommet, og det er vigtigt at huske, at de forskellige diskussioner har gjort produktet til det, som det er nu - et produkt hele gruppen er tilfreds med. Men helt realistisk i forhold til en systemudviklingsproces i erhvervslivet har denne lidt mere løse, men bestemt ikke ustrukturerede, arbejdsdeling nok ikke været. Tidsestimering Som det er blevet påpeget, spiller en fastlagt og struktureret arbejdsdeling en væsentlig rolle, når man systemudvikler. Det samme gør sig med hensyn til tidsestimering. Et struktureret tidsskema for en produktion kan være altafgørende. Man er nødt til at vurdere, hvor lang tid de enkelte opgaver vil tage at udføre og derefter sætte nogle deadlines. Det siger sig selv, at hvis disse deadlines ikke holdes, enten pga. af fejlvurdering, dårlig arbejdsindsats, tekniske uheld, etc., så skrider hele arbejdsplanen. Det kan i sidste ende få katastrofale følger i forhold til kunden, der sandsynligvis har sat en leveringsdato. En leveringsdato, der er blevet betalt for. Det er altså tiden mellem starten på produktet og leveringsdatoen, som er vigtig at få estimeret korrekt. Der skal sættes realistiske delmål og deadlines til projektgruppen. Deadlines som selvfølgelig stadig stiller krav om optimal arbejdsindsats fra den enkelte. Igen er det svært at sammenligne vores projekt med en virkelig systemudviklingsproces. Der er jo ingen tvivl om, at et projekt som faktamaten ville være langt mere omfattende rent tidsmæssigt end tilfældet har været med vores hypotetiske projekt. Alene økonomiske forhandlinger ville nok tage mindst så lang tid, som det har taget os at udvikle hele produktet. I den virkelige verden kunne gennemførelsen af et projekt som faktamaten sandsynligvis godt tage op mod et halvt år. Udover økonomiske forhandlinger skulle ideen pitches flere gange end tilfældet har været i vores projekt. Man ville sandsynligvis udvikle flere designs og interfaces, der alle skulle prøves af. Vi har i modsætning kun haft et, der selvfølgelig løbende er blevet modificeret. Sådan kunne man blive ved med at påpege arbejdsopgaver, der alle ville kræve mere tid end tilfældet har været med den hypotetiske fremstilling af faktamaten. Alligevel har vi hele vejen gennem processen forsøgt at overholde nogle fastsatte deadlines. Overordnet gav vi os selv to uger til intensivt at få færdiggjort projektet med alt, hvad det indebar. Det har vi stort set holdt. Det er klart at hele idéudviklingsprocessen, fra de første ideer omkring SUmad og frem til nu, naturligvis har taget langt mere tid. Og netop denne lange idéudviklingsfase har været vigtig for det endelige produkt og ført os frem til et udgangspunkt for arbejdsfasen, som vi alle kunne være tilfredse med. Men faktamat -projektet isoleret set har altså taget fjorten dage. I 27

28 disse fjorten dage har vi hele tiden haft nogle delmål med en fastsat deadline, der skulle holdes. Det gjaldt f.eks., da vi skulle pitche vores ide for kunder i fakta. Her havde grafikeren og den interfaceansvarlige fået en deadline, hvor de skulle levere et udkast. Disse løbende deadlines har gjort sig gældende for alle i projektgruppen. Ved at arbejde med en fast tidsestimering i faktamaten fik arbejdsprocessen en fast rytme og en løbende, dynamisk udvikling. Budget for faktamaten 29 Et budget er yderst væsentligt i forbindelse med et systemudviklingsprojekt. Alle parter i et projekt er interesserede i, at der er blevet lagt et budget. Særligt køberen, der gerne vil kende prisen på det bestilte produkt. Derudover har selve projektgruppen, der sandsynligvis får et separat budget af den øvre ledelse, også en interesse i at kende budgettets størrelse. Det giver projektlederen et billede af, hvor meget, der kan bruges på de forskellige arbejdsområder. Kan han f.eks. tillade sig at hente ekstern arbejdskraft ind, hvis projektet er stagneret, eller der mangler specifik ekspertviden? Et budget kan selvfølgelig udvides gennem forhandling, både internt og eksternt, men det vil altid virke mest professionelt udadtil, hvis man holder budgettet eller ligefrem kan lave et godt produkt til en lavere pris. Til vores projekt faktamaten lavede vi før processens begyndelse et fiktivt budget, som afspejlede, hvad det ville koste at gennemføre vores hypotetiske produkt. Budgettet tager udgangspunkt i de estimerede fjorten dage, og gælder for alle gruppens fem medlemmer. Som det fremgår af budgettet, er der kun medregnet lønafgifter. I alt bliver prisen kr. for fjorten dages systemudvikling af faktamaten. En pris, der nok ville være væsentlig højere ved realiseringen af produktet. Vores lønudgifter til den enkelte er ikke officielle priser og kunne godt tænkes at ligge endnu højere. Særligt, hvis projektet skulle indkalde freelancere til enkelte opgaver. En udvikling af faktamaten ville også stille store krav til programmering, særligt af den store prisdatabase, og derfor må man påregne, at der nok skulle dyre og erfarne folk til. Man ville sandsynligvis også hyre et eksternt marketingsbureau, eller i hvert fald bruge flere ressourcer på det område end vi har gjort til at lave brugerundersøgelser og pitching. Således er der flere ting, der langt ville overskride vores budget, der jo også kun kalkulerer med en produktionstid på fjorten dage, hvilket, som tidligere nævnt, nok er en anelse urealistisk. Skulle projektet realiseres ville der nok nærmere blive tale om et millionbeløb til udgifter i hele systemudviklingsarbejdet - alene bare i 29 Se vedlagte fiktive budget for faktamaten bilag 3. 28

29 lønudgifter. Derudover ville der komme alskens materielle udgifter, tænk f.eks. bare på de enkelte touchscreens, der skulle monteres i hver enkelt Fakta-forretning. 29

30 Realiseringsmuligheder Fremtiden for lavprissupermarkederne vil byde på en skærpet konkurrence. Butikkerne ligner på mange punkter hinanden, da udvalget og priser ofte synes at være identiske. Netop på dette grundlag har de enkelte discountkæder brug for at skille sig ud fra mængden, og vi mener, som tidligere nævnt, at en forøget kundeservice ville være ideelt til dette. Konceptet faktamaten vil efter vores mening have et klart realiseringsgrundlag, fordi den ville hjælpe Fakta-koncernen med at skille sig af med det deciderede discount-image - et image, som ofte konnoterer en dårligere kundeservice. Et klart afsætningsargument overfor Fakta ville være, at denne service ville kunne erhverves, ikke ved yderlige ansættelse af butikpersonel, men ved et engangsindkøb af en interaktiv automat, der yder en god service overfor kunden. Faktamaten skal markedsføres over hele landet, og det skal blive til en selvfølge, at man går i Fakta når man ikke ved, hvad man skal have at spise til aftensmad. Grunden til, at faktamaten kan blive en succes er dens enkelthed og brugervenlighed. Faktamaten må ikke ende med at blive en automat med så mange funktioner, at enkeltheden forsvinder. Succesen er afhængig af en massiv markedsføring af Fakta i introduktionsforløbet for at indlemme ordet og konceptet faktamaten i de handlendes bevidsthed. I fremtiden skulle ordet faktamaten kunne bruges af alle både unge og gamle. 30

31 Litteraturliste Anvendt litteratur: Cooper, Allan: The Inmates Are Running The Asylum: Why High-Tech products Drive us Crazy and How to Restore the Sanity (1999) SAMS, USA ISBN: Kress R, Gunther & Van Leeuwen, Theo: Reading images the grammar of visual design (1996/2003) St Edmundbury Press Limited, Bury St Edmunds, Suffolk (GB) ISBN: Löwgren, Jonas & Stolterman, Erik: Design av informationsteknik materialet utan egenskaper (1998) ISBN: Mullet, Kevin and Darrel Sano: Designing Visual Interfaces (1994) SunSoft Press/Pretice Hall, ISBN: Staal Vinje, Poul: Projektledelse af systemudvikling (1997) Teknisk Forlag ISBN: Zimmerman, Erik & Salen, Katie: Rules of Play. Game Design Fundaments (2004) The MIT Press, Cambridge, Massachusetts ISBN: Anvendte websider:

32 Bilag 1: Dagbog 16/03: Vi har i dag haft møde med gruppen og brainstormet en masse forskellige ideer. Vi er kommet frem til en række ideer lige fra ølspil på nettet, grundlæggende pokerregler til mad på SU. Vi valgte efter en lang diskussion at arbejde videre med sidstnævnte ide, som består i en hjemmeside, som skal være behjælpelig for studerende. På siden vil det være muligt at indtaste det beløb, som man ønsker at bruge på mad de kommende dage/uge. Computeren vil herefter fremlægge forslag til opskrifter til en række varierende, nærende måltider til billige penge. 23/03: I dag har vi haft vejledning med Jannick, som gav os feedback på vores ide. Han var positiv indstillet og kom med gode ideer til, hvordan vi kan arbejde videre. Vi skal bl.a.: - Lave en skabelon af hjemmesiden/skitse af ideen (indkredse centrale funktioner) - Teste ideen på målgruppen - Lave ca. fire fiktive personaer - Skrive dagbog løbende - Finde fake priser på opskrifterne - Tage stilling til interface/overveje grafik/flowchart mm. - Tage stilling til økonomi og finansiering 30/03: Chris, Stine og Claus er i dag mødtes på skolen og arbejdet videre med vores ide. De har gjort sig overvejelser omkring sitets visuelle udformning samt indhold. Kigget på nettet efter inspiration fra andre sider, samt undersøgt markedet for lignende eksisterende ideer. Her er de stødt på en række hjemmesider, som indeholder gode råd i forskellige sammenhænge til unge studerende. Dog ingen som netop indeholder den funktion, som vores projekt bygger på. Desuden er vi blevet enige om, at Mikkel og Asger står for det grafiske arbejde med sitet, mens Chris, Claus og Stine arbejder med den indholds og idemæssige side af produktionen. 32

33 06/04: I dag er vi for alvor begyndt på arbejdsprocessen. Vi startede dagen med i fællesskab at planlægge arbejdsforløbet. Mikkel og Asger kom i gang med at lave en skabelon/skitse over hjemmesidens udformning. Stine, Claus og Chris diskuterede sitets indholdsmæssige sider, hvorefter de delte arbejdsområderne blandt sig. Claus tog rundt på universitet og pitchede vores ide for en række studerende for her igennem at opnå målgruppens synspunkt på selve ideen samt at få ideer til, hvilke væsentlige funktioner sitet skal indeholde. Stine er begyndt at skrive dagbog over den løbende arbejdsproces og således begyndt på rapporten, som løbende vil blive stykket sammen. Chris er begyndt at udforme en række personaer, som skal være behjælpelige i specificeringen af målgruppen. Så alt i alt går det godt! 20/04: I denne uge arbejder vi videre med de forskellige uddelegerede arbejdsområder. Mikkel og Asger er gået i gang med det grafiske, og det ser lovende ud. Chris har gjort sin persona færdig, og Stine skriver videre på dagbogen. I dag vil vi også begynde på budgettet samt planlægge, hvorledes vi vil fordelen rapportens udformning arbejdsmæssigt. 27/04: Vi har haft vejledning med Jannick i dag, og ændret vores projekt markant. Vi er blevet klar over, at vores hidtidige projekt måske kan blive svær og omfangsrig at realisere, og derfor har vi nu valgt at snævre vores mad-projekt ind til et mere specifikt område. Tanken er nu, at vi ønsker at arbejde for et firma nærmere betegnet Fakta. Vi har talt om at videreudvikle deres hjemmeside, som i forvejen ikke er videre tiltalende og funktionel. Her kunne vores tidligere ideer omkring indtastning af madbudget bruges. Vi har også overvejet, at man eventuelt kunne videreudvikle en interaktiv kundefunktion med touchscreen i de enkelte Fakta butikker. 02/05: Brainstorm. Vi har fundet ud af, at enkelte Føtex butikker rundt omkring i landet har en touchscreen placeret i deres butikker, som gør det muligt for de handlende at printe forslag til forskellige opskrifter ud. Vi har derfor overvejet, hvorvidt vi skal holde os til ideen eller finde på noget nyt. Vi er blevet enige om at holde os til det planlagte og blot videreudvikle ideen med udgangspunkt i Faktas egen markedsføring. Vi ønsker altså at udvikle et touchscreen system, som 33

34 skal være behjælpelig for de handlende i Fakta med henblik på hurtige, effektive og fantasifulde indkøb. Vi har endvidere taget kontakt til Fakta og fået tilsendt oplysninger omkring deres brugere, markedsførende målsætninger samt økonomiske forhold, samt hentet yderligere oplysninger omkring firmaet på deres hjemmeside hvilke vil indgå i de videre overvejelser omkring projektet. 03/05: Dagen i dag er hovedsageligt gået med individuelt arbejde, hvor hver medarbejder har brugt tiden på at arbejde selvstændigt. Arbejdet er fra tid til anden blevet afbrudt af diskussioner omkring den grafiske udformning af projektet. Disse diskussioner er især gået ud på, hvorvidt de forskellige søgemuligheder skal kategoriseres i forhold til hinanden. Asger har tegnet forskellige "flowcharts", og efter en længere vurdering er den mest funktionelle løsning blevet udvalgt. Mikkel er løbende kommet med forskellige forslag til, hvordan den endelige grafik i de forskellige underkategorier skal se ud, hvilket vi diskuterer i fællesskab. Chris har skrevet en indledning til den skriftlige del af opgaven. Samtidig er de forskellige personaer lavet næsten færdig der vil dog komme nogle rettelser med tiden. 04/05: Det individuelle arbejde fortsætter. Mikkel er kommet et stykke videre med det grafiske, som med tiden har fået et flot og hensigtsmæssigt visuelt udtryk. Vi har uddelegeret rapportens afsnit blandt gruppens medlemmer således, at folk hver især skriver om deres arbejdsområde, - og tilmed sat dato for deadline: Onsdag d.11. maj. Vi er dog blevet klar over, at vi har kastet os ud i et yderst omfangsrigt projekt, som kræver mange svære overvejelser og beslutninger. Klokken er nu 12, og vi har brugt den sidste time på endnu en gang at diskutere følgende: - Hvilke funktioner skal hovedsiden indeholde? - Hvorvidt repræsenterer disse funktioner Faktas generelle markedsføringsstrategi? - Skal punkter som nemt og billigt indgå i forsiden navigationssystem, eller er det i forvejen indbegrebet af Fakta som fødevarekæde samt vores undertitel det tar kun 5 sekunder at finde en opskrift? - Skal færdigretter indgå i faktamatens indhold? 34

35 - Burde et projekt som vores i virkeligheden realiseres i lidt dyrere fødevarekæder så som Føtex, Super-Brugsen osv., idet Faktas kunder måske ikke gad ofre tid på sådan kundeservice? Sådanne ting har vi i sinde at be eller afkræfte i form af brugertests, men vi er nødsaget til at træffe nogle basale valg på nuværende tidspunkt for at kunne arbejde videre med eksempelvis rapporten. Vi har besluttet os for, at touchscreenen skal have en umiddelbar pauseskærm med maskotten ham med håret, som man så skal trykke på for at komme frem til hovedmenuen. Her kan man så vælge mellem adskillige menupunkter, som bl.a. er hovedretter, supper og salater, færdigretter osv. Vi mødes først igen på onsdag, og skriver indtil da hver især på rapporten. 18/05: I dag er vi mødtes og har sammensat vores afsnit. Vi har hver især skrevet vores del alt efter hvilken arbejdsfunktion vi har haft under processen. Vi har haft enkelte diskussioner vedrørende nogle få områder, og har rettet diverse tekster, afsnit og funktioner til. Vi regner med at aflevere sidst på dagen, når alle formalier og småting er kommet i orden. Alt i alt er vi blevet godt tilfredse med resultater og overvejer at kontakte Fakta og pitche ideen for dem! 35

36 Bilag 2: Personaer 1/Persona: Navn: Thomas Byskov Køn: Mand Alder: 25 år Nationalitet: Dansk Bopæl: Lejlighed, Århus C. Kæreste: Ja Kristina på 24 som læser til sygeplejerske på Vejle sygeplejeskole. Sammen har de sønnen Lukas på 1 år. Tidligere uddannelser: Folkeskolen, 2-årig hf Andet: Flere sabbatår. Har arbejdet som pædagogmedhjælper, skiguide i Østrig og som livredder i en svømmehal. Nuværende uddannelse: Studerer idræt på 3.semester Udseende: Sporty, veltrænet og i god form. Lyshåret, blå øjne med en højde på 180 cm og en vægt på 76 kg. Økonomisk status: Er på SU ( kr. udbetalt) som han supplerer ved at arbejde som svømmetræner. Årlig indkomst før skat og ved siden af SU: kr. Forældre: Bor sammen i forstadshus. Moderen (50 år) arbejder som folkeskolelærer mens faderen (54 år) arbejder som funktionær hos Told&Skat. En typisk dansk middelklassefamilie. Personlighed: Ordensmenneske. Bruger meget tid sammen med sin kæreste og søn, og er desuden meget punktlig. Er seriøs omkring sin uddannelse og sit job som svømmetræner. Er socialt anlagt når det angår studiet, og særligt når det vedrører hans engagement i svømmeklubben. Han er generelt meget aktiv. Er ikke nogen festabe, og foretrækker at tilbringe weekender sammen med sin kæreste, søn og den resterende familie. Personlige kendetegn: Knapper altid sin rygsæk henover brystkassen, og er meget sporty klædt. Interesser: Næsten al sport dog primært svømning og O-løb. Derudover er han meget interesseret i naturvidenskabelige fænomener og læser ihærdigt Illustreret Videnskab og National Geographic. Forbrug: Har et normalt budget, der ligger i samme periferi som de fleste studerende. Bruger dog færre penge på at gå i byen end den gennemsnitlige studerende. Bruger en del penge på sportsudstyr, og derudover går han op i at bruge sine penge på kvalitet frem for kvantitet i hverdagen. 36

37 Madbudget: Er villig til at bruge en forholdsvis stor del af sit generelle budget på mad. Vil gerne spise sunde, økologiske råvarer og handler naturligvis derefter ofte i fællesskab med kæresten. Madvaner: Spiser sundt. Mange grøntsager og magert kød. Undgår generelt mad, der overvejende indeholder tomme kulhydrater. Laver selv alt sin mad sammen med Kristina, og nægter kategorisk at købe færdigretter. 2/Persona: Navn: Muhammed Xhavit Køn: Mand Alder: 22 år Nationalitet: Dansk (2. generationsindvandre) Bopæl: Lejlighed, Voldsmose. Kæreste: Ja Udseende: Lille, tæt med mørk kort hår. Veltrimmet fuldskæg. 175 cm høj og 85 kg. Tidligere udannelse: Til og med folkeskolens 9. klasse Nuværende udannelse: Teknisk skole, i lære som automekaniker hos Vejlevejs Automekanik. Økonomisk status: kr. i SU udbetalt, som bliver suppleret ved arbejde i hans onkels pizzeria hovedsageligt i weekenderne. Dette indbringer ham kr. udbetalt om året. Forældre: Begge forældre er stadig gift og bor sammen i et mindre lejlighedskompleks. Moder på 52 år er hjemmegående, mens faderen på 53 år er grønthandler og har egen butik. Forældrene har en fortid i Tyrkiet, men kom til Danmark i starten 1970 erne. Personlighed: Venlig og meget principfast person. Han er ikke god til at overholde aftaler, som ikke interesserer ham. Dog interesserer det ham meget at træne, idet han er meget optaget af sit udseende og altid er velsoigneret. Går typisk klædt i en sort dynejakke, stram T-shirt og lyse træningsbukser. Interesse: Styrketræning i fitnesscenter, hvor især træning af overkroppen er i fokus. Han træner altid fire gang om ugen - aldrig mere eller mindre. Udover styrketræning interesserer han sig primært for opgradering af sin røde Opel Vectra årgang 97 og bruger meget af sin fritid på at hygge om bilen og køre rundt sammen med vennerne. Forbrug: Over halvdelen af hans løn går til hans bil, resten bliver brugt på nyt tøj og andre småting. Madbudget: Sparer en del penge på mad, idet hans mor ofte inviterer ham og kæresten på aftensmad. Hans mor mener nemlig ikke, at han kan finde ud af at lave ordentlig traditionel tyrkisk mad. 37

38 Madvaner: Idet hans mor står for hovedparten af hans måltider, spiser han det, som moderen kokkererer. Dette indebærer som regel traditionel tyrkisk mad, men denne persona er samtidig utrolig bevidst om, hvad han bør spise for at få det maksimale ud af styrketræningen. 3/Persona: Navn: Inga Emborg Pedersen Køn: Kvinde Alder: 73 år Nationalitet: Dansk Bopæl: Ældrebolig, Ishøj. Personlig status: Enke Tidligere uddannelse: Folkeskolen, sprogligt gymnasial uddannelse. Seminarieuddannelse til folkeskolelærer. Udseende: Velholdt ældre dame med gråt permanentede hår. Går med stok ved længere tur på grund af gigt i højre knæ. Er 169 cm høj og vejer omkring 55 kg. Økonomisk status: Får folkepension. Har ikke lagt nævneværdige kapital til side. Familie: Har to børn med hendes afdøde ægtemand, som hun var gift med i 38 år. Hendes børn er henholdsvis en mand på 41 år og en kvinde 38 år. Endvidere har hendes søn to børn. Hun har også en yngre søster på 68 år, som hun ikke har meget kontakt med, idet hun bor i den anden ende af landet (Frederikshavn). De skriver dog jule og fødselsdagskort til hinanden. Personlighed: Vanemenneske som ynder at tilrettelægge sin hverdag i fast rammer. Går meget op i at hende bolig er ren, hvilket betyder, at hun hver dag bruger godt to timer på rengøring. Bryder sig ikke om at komme nye steder og møde nye mennesker, fordi hun mener, at hendes venner i bridgeklubben er rigeligt selskab. Personlige kendetegn: Gebis i overmunden. Altid velklæde med knælang nederdel, cardigan, sin gamle vielsesring og halskæde. Interesser. Er kassér på tredje år i en mindre bridgeklub, hvilket hun tager meget seriøst. Inga holder kaffeslabberas for veninderne hjemme hos hende selv hver anden onsdag. Forbrug: Sparer meget på sine penge, fordi hun mener, at pensionen er alt for lav. Dog bruger hun en del penge på små gaver til hende børnebørn, når de kommer på besøg. Køber en gang imellem noget ny tøj, men udelukkende hvis det er på tilbud. Madbudget: Køber meget af hendes mad på tilbud. Hende faste indkøb består af traditionel dansk 38

39 mad, som frikadellefars og koteletter. Køber de produkter, som hun altid har gjort. Tror ikke på økologi, idet det er for dyrt. Madvaner: Bruger længere tid på mad. Laver varm middagsmad og spiser resterne om aftenen. Tænker ikke på retternes fedtindhold osv. 4/persona Navn: Jens Egebro Køn: Mand Alder: 45 år Nationalitet: Dansk Bopæl: Mindre rækkehus, Pjedsted Kæreste: Nej Tidligere uddannelse: Folkeskole, HTX Arbejde: Teleteknikker hos TDC. Sidder på kontor, hvor han løser evt. problemer kunderne kunne have med deres Internet- og telefon-linie. Udseende: Tæt, halvskaldet mand med overskæg. Han er 178 cm høj og vejer 98kg. Økonomisk status: kr. om året. Familie: Fraskilt fra kone gennem 13 år. Han har to døtre på henholdsvis 21 år og 18 år. Begge hans forældre på 72 år og 74 år bor ca. ti km. væk. Andet: Hans døtre boede en årgang hos ham, men er nu begge flyttede hjemmefra. De kommer stadig ofte forbi ham, især sidst på måneden, hvor de også spiser hos ham. Endvidere fungerer han som fodboldtræner for et lilleputhold. Dette arbejde er dog ulønnet og på frivillig basis. Personlighed: Meget social med mange venner både på arbejde og i fodboldklubben. Han er en mand som ikke går specielt meget op i udseende - både når det gælder ham selv og hans hus. Holder meget af at invitere venner på fodboldaften eller blot på god mad og vin i weekenden. På arbejde er han meget stabil, kommer aldrig for sent og arbejder over, når der er brug for det. Personlige kendetegn: Går ofte i en lysegrå skjorte, som skjuler hans tatovering af en halvnøgen dame med skriften "live and let die" Interesser: Fodbold både på hans lilleputhold og på hans oldboyshold som ligger nr. to i serie 4. Han cykler også en del på hans nyindkøbte racercykel. Ud over sport interesserer han sig for gourmetmad og elsker at grille om sommeren på hans gamle Webergrill. Forbrug: Bruger en del penge på musik, men nedprioriterer forbruget på ting som nyt tøj, 39

40 pyntegenstande til lejligheden osv. Madbudget: Bruger ikke så mange penge på mad, idet han udelukkende går efter tilbud, og handler efter hvad han lyster. Desuden spiser han ofte i kantinen på sit arbejde, hvor han har en del overarbejde. Madvaner: Spiser ikke så varieret og bruger blot lidt tid på at lave mad. Tænker ikke så meget på hvor sundt måltidet er. 5/persona Navn: Mette Jensen Køn: Kvinde Alder: 24 år Nationalitet: Dansk Bopæl: Lejlighed, Jelling. Kæreste: Nej. Tidligere uddannelser: Folkeskolen, sproglig gymnasial uddannelse. Andet: Et enkelt sabbatår hvor hun har arbejdet i Føtex som servicemedhjælper og haft lærervikartimer ved siden af. Nuværende uddannelse: Studerer på lærerseminariet i Jelling på 3.år. Udseende: Brunt halvlangt hår som hun ofte har i hestehale, blågrå øjne, bruger dagligt ikke meget make-up kun lidt mascara og læbepomade. Ca. 163 cm høj og vejer godt 65 kg. Går ofte klædt i cowboybukser, T-shirt, cardigan og kondisko eller sine sorte støvler fra Bianco. Økonomisk status: Er på SU ( kr. udbetalt) og har optaget SU-lån ( om året). Derudover har hun enkelte vagter i Vesterbros Bageri i weekenderne for at tjene lidt ekstra. Familie: Forældrene er skilt, men bor begge i Vejle. Moderen (48 år) bor alene og arbejder som pædagog i børnehaven billen, mens faderen (55 år), som bor sammen med sin kæreste, arbejder som idrætskonsulent i Vejle Amt. Mette har ligeledes en lillesøster på 15 år, som går i 8. klasse og bor hos moderen. Personlighed: Mette er generelt et ordensmenneske, der er meget engageret i sit studie og bruger en del tid på at læse sine lektier. Hun går til gymnastik to gange i uge hver tirsdag og torsdag, og tilbringer ved siden af både hobby og studie også en del tid sammen med sine studiekammerater. Hun tager ofte hjem til vejle i weekenderne og besøger sin familie. Hun har et nært forhold til sin lillesøster, hvilket kun er blevet stærkere, siden forældrene blev skilt for seks år siden. 40

41 Personlige kendetegn: Er meget social anlagt og går altid klædt meget casual. Interesser: Gymnastik, studie og familie. Vil gerne undervise i idræt, husholdningskundskab og dansk, når hun er færdig med at studere. Forbrug: Budgetmæssigt har hun samme økonomi som de fleste andre studerende. Hun bruger dog ikke så mange penge på byture osv., men derimod en del på bøger og familiebesøg. Mette forsøger at spare lidt op, så hun på et tidspunkt kan få råd til en lille bil. Dette er dog svært at realisere på SU. Derfor sparer hun generelt på de områder, hun kan komme til. Ikke mindst på mad-budgettet. Madbudget: Ønsker ikke at bruge forholdsvis mange penge på mad. Dog vil Mette gerne spise sundt og varieret og handler ofte alene. Til tider spiser hun i fællesskab med sine studieveninder. Madvaner: Spiser sundt. Meget frugt og grøntsager samt pastaretter. Laver ofte madpakke, som hun har med på seminariet indeholdende rugbrød med pålæg, frugt og til tider kiks eller anden snack. 41

42 Bilag 3: Budget Budget for faktamaten : Oversigt over de budgetterede omkostninger i forbindelse med produktionen: Løn: Programmør: kr. pr. måned. Medarbejder: gennemsnitligt 600 kr. i timen. (gennemsnitlig timeløn inklusiv alle omkostninger så som lys, administration, lønudbetaling osv.) Forventet arbejdstid på projektet: dage. 14 Forventede lønningsmæssige omkostninger: 2 * programmør i 14 dage: kr. 3 * medarbejder (projektleder, markedsføringsansvarlig samt redaktør), 37 timer/ugen, 2 uger pr. medarbejder: kr. Lønningsmæssige udgifter alt i alt: kr. Hertil kommer omfangsrige udgifter i forbindelse med køb af diverse touchscreens, transport, installation og drift af samme, hvilket dækkes af Fakta selv. 42

43 Bilag 4: Mail med Fakta From : Sent : To : Subject : Henrik Nygaard <[email protected]> Wednesday, April 27, :30:50 PM Stine Bjerre Jørgensen <[email protected]> SV: SV: Kontakt Fakta Inbox Hej Stine Vores reklamemæssige målgruppe er noget andet end hvem der reelt handler hos os. Vi har ikke undersøgelse af, hvem der reelt handler hos os, men den markedsføringsmæssige målgruppe er unge familier, singler og livsnydere (som ikke gider at bruge tid på basale indkøb) Fakta's vision er : 1) Fakta er mærkevaren 2) Fakta er det foretrukne sted at arbejde indenfor dagligvaresektoren 3) Fakta er den foretrukne butik at handle dagligvarer i 4) Fakta tjener så mange penge, at ovenstående kan virkeliggøres Markedsføring af brandet Fakta : 1) Via profilerende TV-spots 2) Via tilbudsaviser 3) Via butikkerne 4) Via egne mærker 5) og andet... Fakta omsatte for 7,3 mia. kr. i Der var et overskud på 63 mio. kr. Med venlig hilsen Henrik. Fakta.kundeservice -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Stine Bjerre Jørgensen [mailto:[email protected]] Sendt: 27. april :04 Til: Henrik Nygaard Emne: RE: SV: Kontakt Fakta Hej Henrik. Tak for dit svar! Vi vil meget gerne have en oversigt over jeres målgruppe - altså hvem jeres brugere er (køn, alder, profession osv.). Desuden ville det også være behjælpeligt hvis I havde noget materiale omkring jeres fremtidige 43

44 behjælpeligt, hvis I havde noget materiale omkring jeres fremtidige visioner, samt hvorledes i markedsfører brandet "Fakta". Og til slut evt. en oversigt over, hvor meget I omsætter for om året - altså jeres egentlige overskud! Vores projekt bygger på at udvikle et interaktivt touch-screen system, som kunne placeres i de enkelte forretninger og være behjælpelige for kunderne i bestræbelsen på at handle effektivt og hurtigt. Mvh. Stine B. Jørgensen. >From: "Henrik Nygaard" <[email protected]> >To: <[email protected]> >Subject: SV: Kontakt Fakta >Date: Wed, 27 Apr :15: > >Hej Stine > >Tak for din mail. > >Du er nødt til at være mere konkret i dine ønsker, for at jeg kan >hjælpe >dig. Hvad er det du vil ha' oplyst omkring markedsføring? Hvilke >omsætningstal snakker vi om? Hvad indeholder "m.v."? > > >Med venlig hilsen > >Henrik. Fakta-kundeservice > > >******************************************************************************* >Navn: Stine Bjerre Jørgensen > [email protected] >HTTP User Agent: Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 6.0; Windows NT 5.1; >SV1; >.NET CLR ) > >Besked: > >Hej Fakta! > >Undskyld forstyrrelsen - "det tar kun 5 minutter!":-) >Vi er fem medievidensskabsstuderende, der er i gang med at udvikle et >projekt omkring interaktiv kundeservice i fødevarerbutikker. Vi har valgt >at beskæftige os med Fakta, og er derfor i gang med at researche på jeres >markedsføring, kundeprofiler, omsætningstal mm. Er det muligt at få >tilsendt materiale omkring disse områder? Dette vil udelukkende blive brugt >til intern brug i forbindelse med studiet. Er I endvidere interesserede i >at høre nærmere om projektet, som vi selv synes er genialt og >nyskabende...!? > >Mvh. Stine B. Jørgensen. >Kontakt > [email protected] 44

45 Bilag 5: Om Fakta Det ta'r kun 5 minutter at handle i Fakta Af Heidi Simonsen, markedsføringschef Faktas slogan "Det ta r kun 5 minutter" er blevet hvermandseje - og da var da også hensigten, da det blev lanceret. Der ligger realiteter bag: Vi undersøger løbende med hjælp fra bl.a. interviews med kunder - de såkaldte "fokusgrupper" - hvad der er vigtigt i hverdagen for dem, og det indretter vi vore butikker efter. Nu er det ikke nok at indrette butikker og have de rigtige varer på hylderne i i kølediskene. Der skal også være varer, der for hver uge dækker nye ønsker og behov hos kunderne. Og derfor kommunikerer vi hver uge med godt 2 millioner danske husstande gennem vores tilbudsavis. Den kommer ikke blot ind gennem brevsprækken - den findes også på vores hjemmeside så den er nem at få adgang til, hvis man skal bestemme dagens indkøb fra jobbet. Fakta er også en af de store annoncører på tv og i de trykte medier. Tv bruges mest til såkaldt imageannoncering, hvor vi løbende sætter fokus på, at man kan foretage hurtige indkøb i Fakta. Det sker ofte ved hjælp af vore medarbejdere, der bliver casted til reklamefilmene - for det er jo i sidste ende dem, der skal sikre, at vore kunder får en god oplevelse - selv om den ofte kun varer få minutter. Vi vil i tv-indslagene også gerne vise, at vi har mere at byde på, og derfor gør vi i indslagene alt for, at vore kunder "bliver lidt længere". Det sker med en humor, som de fleste synes fænger - også uden for landets grænser. Derfor er vore tv-reklamer de mest præmierede i dagligvarehandelen. Vigtig forbrugerinformation Faktas markedsføring skal afspejle, at det er sjovt og givtigt at handle i vore butikker - og at medarbejderne netop kan lide deres job, fordi de har så meget kompetence, at der er overskud til et smil, mens der ydes god service. Men den skal ikke mindst afspejle, at forbrugerne får ordentlig besked om de varer, de har lyst til at købe. Det sker i tilbudsavisen - og i den kommunikation, vi udsender i dagblade og i lokalaviser. Vi kan i tilbudsavisen kun bringe et udsnit af de mange varer, vi har i butikkerne. Derfor bringer vi oftest dem, vi har særlige priser på i netop den uge - og vi prøver at inspirere ved at lave forskellige temaer, der passer til årstid og aktuelle behov. Begejstrede medarbejdere De nye tv-reklamer præsenterer vi ofte internt for medarbejderne på deres årlige sammenkomst. Vi synes, at det er vigtigt, at de ved, hvilke budskaber vi går ud med i de kommende måneder. Og de får altid en bragende flot modtagelse - ikke mindst fordi det er medarbejderne selv, der er med til at skabe tvreklamerne. Det samme gælder tilbudsavisen: Her bruger vi altid vore egne medarbejder til at præsentere varerne, og det er er rigtig rift om. Det er jo ikke så ofte, at man ser sig selv synliggjort i flere millioner eksemplarer. Når vi bruger vore medarbejdere til denne synliggørelse, skyldes det, at vi gerne vil vise, hvor mange forskellige typer mennesker, Fakta har som medarbejdere. Og ikke mindst - at de afspejler det samfund, som vi lever i. Og jo - jeg skal hilse og sige fra hele markedsføringsafdelingen, at det tager mere end 5 minutter at lave tilbudsavisen, annoncerne og tv-reklamerne. Faktisk arbejder vi ofte op til seks måneder frem. Derfor lever vi ofte i julen om sommeren - og om sommeren i julen. Der skal arbejdes med detaljen - og kunderne afregner meget kontant. Derfor ser vi også nøje på, hvad der fungerer bedst, og tager ved lære. Vi bruger også ofte outdoor reklamer ved butikkerne, så kunderne ved, hvad der gemmer sig bag facaden. Det ved nu op mod 1,4 millioner danskere om ugen. Ideelt set skulle de så bruge 7 millioner minutter i Faktabutikkerne. Heldigvis bliver de fleste lidt længere... 45

46 Bilag 6: Faktas vision Faktas vision Af Claus Jensen, adm. direktør Vi skal være kendt for at være stedet, hvor det er nemt, hurtigt og billigt at købe ind. * Fakta er "det foretrukne sted at arbejde inden for dagligvarehandlen". * Fakta er "det foretrukne indkøbssted i nærområdet". Man skal aldrig sætte sig uopnåelige mål. Derfor har vi langsomt, men sikkert, sat "overliggeren" lidt højere år fra år. Når man springer i flok, når man ganske højt. Værdier I Fakta bygger vi på den livsanskuelse, at vi som mennesker er mere produktive og opnår en større arbejdsglæde, når vi arbejder ud fra værdier og holdninger i stedet for firkantede regler. De værdier, vi som medarbejdere bør agere efter i dagligdagen, er: * humør * ansvar * tillid * konsekvens * stolthed Værdier får kun betydning, når de efterleves i det daglige arbejde i samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere, leverandører og over for kunder. Derfor er vi et stærkt hold og Fakta en stærk kæde. 46

47 Bilag 7: Flowchart 1 Valg af hovedkategori: Find opskriften Flowchart A Hva ka jeg få for Flowchart B FLOWCHART A: 1 Find opskriften 2 Varme retter Kolde retter 3 Søgefunktion med alle varme retter opstillet i alfabetisk orden. Søgefunktion med alle kolde retter opstillet i alfabetisk orden. 4 Eksempel: Chile con Carne (2 personer) Eksempel: Kyllingesalat med Bacon (2 ) 5 Tilbage til start print print FLOWCHART B: 1 Hva ka jeg få for kr kr kr kr kr kr. Liste med retter indenfor det valgte prisinterval kr. Liste med retter indenfor valgte prisinterval kr. Lister med retter indenfor det valgte prisinterval 4 Eksempel: Tunsalat (2 personer) Eksempel: Pastatærte m grønsager (6-8 personer) Eksempel: Svinemørbrad m bønnesalat (6 personer) 5 Tilbage til start print print print 47

48 Bilag 8: Flowchart 2 2. FLOWCHART trin 1 Find opskriften 2 Oksekød Svinekød Fjerkræ Fisk Supper Salater Færdigretter Retter A-Z Tilbage 3 Opskrifter indeholdende oksekød præsenteres i alfabetisk orden Opskrifter indeholdende fjerkræ præsenteres i alfabetisk orden Forskellige salatopskrifter præsenteres i alfabetisk orden Liste med forbogstavet for retten 4 5 Eksempel: Chili con carne Anslået pris: Ingredienser: Tilbage til start print Eksempel: Kyllingesalat med Bacon Anslået pris: print Eksempel: Kold kartoffelsalat Anslået pris: Ingredienser: print L Eksempel: Lasagne Anslået pris: Ingredienser: 48

49 Bilag 9: Interfacet Interfacets navigeringsmuligheder: Udkastet til faktamatens interface har enkelte aktiveret navigationsmuligheder, som illustrerer, hvorledes det realiserede navigationssystem ville fungerer. Umiddelbart møder man den bevægelige pauseskærm, som skal berøres før der skabes adgang til hovedmenuen. Når hovedmenuen kommer til syne, ser de aktiverede punkter således ud: - Her & Nu (ugens tilbud) visualiseres fast på hovedsiden. - Oksekød herefter Hakkebøf med tomat og hvidløg. - A-Z herefter F og herefter Farsbrød (græsk). - Hjælperen (nederst i højre hjørne) - Ok (for at vende tilbage). - Tilbage (nederst i venstre hjørne) findes under alle punkter, og navigerer kunden ét trin tilbage. 49