Lænderygsmerter Sygemelding tab af arbejdsmarkedstilknytning
|
|
- Magdalene Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialmedicin Lænderygsmerter Sygemelding tab af arbejdsmarkedstilknytning Af Ole Kudsk Jensen, Chris Jensen og Merete Labriola Biografi Ole Kudsk Jensen er reumatologisk overlæge i Diagnostisk Center, Silkeborg, og leder af Forskningsafdelingen for Sygemeldte under RegionsRygcentret. Chris Jensen er leder ved Nasjonalt kompetansesenter for arbeidsrettet rehabilitering i Norge. Merete Labriola er ansat på afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering. MarselisborgCentret, Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Ole Kudsk Jensens adresse Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg. olejesen@rm.dk Rygsmerter er et hyppigt symptom i almen praksis. Vi har lært at være opmærksomme på røde flag, men er vi tilstrækkeligt fokuserede på den fare, der foreligger for varig udstødning fra arbejdsmarkedet især for vores ufaglærte patienter hvis tilstanden trækker ud? Proaktivitet og tværfagligt samarbejde er også på dette felt vejen frem. Læs om erfaringerne fra Silkeborg. Mange mennesker er plaget af lænderygsmerter i perioder eller mere vedvarende, og ca. 30% af befolkningen angiver at have haft ondt i ryggen inden for den sidste måned (1). Man regner med, at 6-8% af befolkningen har både kroniske smerter og nedsat funktionsniveau som følge af lænderygsmerter (2, 3). Det er en vigtig opgave for sundhedsvæsenet at afsløre alvorlig, specifik årsag til smerterne i tide, og til det brug anbefales fortsat»røde flag«(medibox: Lænderygsmerter), dvs. opmærksomhed på specifikke symptomer og tegn, som indikerer risiko for førlighedstruende komplikationer (3, 4). Svær parese eller påvirkning af lukkemuskulaturen som følge af degenerativ ryglidelse forekommer imidlertid sjældent (5), så selv om det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for den type komplikationer, udgør de ikke kvantitativt den mest betydende trussel for lænderygpatienterne. Nedsat funktionsniveau, påvirket arbejdsevne og evt. tab af arbejdsmarkedstilknytning fylder meget mere (6). Dertil kommer den trussel, som smerterne i sig selv indebærer for livskvaliteten. Arbejdsmarkedstilknytning Sygemelding pga.rygsmerter forekommer hos en stor del af befolkningen, men langvarig sygemelding forekommer sjældnere. Årligt er 2-3% 1017
2 Lænderygsmerter røde flag medibox.dk/show. php?docid=22647 Diskusprolaps i lænden demonstrationsdokument medibox.dk/show. php?docid= af befolkningen sygemeldt i mere end to uger pga. lænderygsmerter (6). Hos 13% af langtidssygemeldte angives ryglidelse som årsag (7). Tab af arbejdsevne pga. rygsmerter rammer primært ufaglærte og andre med fysisk betonet arbejde. Manuelt arbejde indebærer større risiko for førtidspensionering pga. lænderygsmerter end anden arbejdsfunktion, men uddannelsesvarighed spiller en endnu større rolle: En norsk registerundersøgelse blandt ca. 1,3 mio. erhvervsaktive (8) viste, at en person med syv års skolegang havde gange øget risiko for førtidspensionering pga. rygsmerter sammenlignet med en person med længerevarende akademisk uddannelse, mens risikoforskellen var noget mindre ved sammenligning af erhvervsfunktion: 7-10 gange øget risiko for ufaglærte sammenlignet med højeste sociale klasse. For hvert år varigheden af folkeskole- eller erhvervsudddannelse var øget, var risikoen for førtidspension reduceret med en faktor 0,8. Risikoen for førtidspensionering ved non-inflammatoriske rygsmerter var gennemsnitligt ca. 0,15% pr. år (8). Risikoen vil være meget mere øget, hvis der yderligere foreligger sygemelding i fire uger pga. uspecifikke rygsmerter eller diskusprolaps, da risikoen for manglende tilbagevenden til arbejdet inden for et år i så tilfælde er ca. 20% (3). Dette kan være med til at forklare patienternes bekymring for rygsmerter, som for andre ikke umiddelbart virker alvorlige. Rygsmerter som komplekst fænomen versus diskusprolaps Rygsmerter er et komplekst fænomen, og som regel kan man ikke identificere en specifik årsag til smerterne. Og hvis man kan, vil den som regel være én blandt flere medvirkende årsager. Selvom operation er en rigtig god behandling for nogle patienter, er denne behandlingsmulighed kun relevant for få patienter. Mere end 20% af befolkningen uden rygsmerter har en diskusprolaps (9), hvilket indikerer, at prolapsen kan være et tilfældigt fund. Dertil kommer, at operation for prolaps uden nerverodspåvirkning sjældent er indiceret. Endelig tyder kontrollerede undersøgelser på, at langtidsudsigterne er ens, hvad enten man opererer eller ikke opererer en diskusprolaps med nerverodspåvirkning (10): ca. 80% har det godt, og ca. 20% har det skidt efter et og to år. Operation kan dog forkorte varigheden af bensmerter, og hos en mindre del af patienterne med nerverodspåvirkning er operativ behandling eneste relevante mulighed, enten fordi smerter og funktionsniveau ikke bedres i løbet af 2-3 måneder, eller fordi der indtræder en forværring. Hos patienter i den arbejdsdygtige alder udføres sjældnere operation for spinalstenose eller stivgørende rygoperation, hvilket derfor ikke skal omtales yderligere i denne sammenhæng. I vores kohorte, som beskrives nedenfor, blev 10% opereret, inklusive 20-25% af den tredjedel, som havde nerverodssmerter. Patienter med nerverodspåvirkning, hvoraf ca. 90% havde prolaps, havde ikke en dårligere prognose end patienter uden nerverodspåvirkning, hverken
3 Mere end 20 % af befolkningen uden rygsmerter har en diskusprolaps, hvilket indikerer at prolapsen kan være et tilfældigt fund. Foto: Colourbox. hvad angår smerter, funktionsniveau eller tilbagevenden til arbejdet. De havde gennemsnitligt flere smerter initialt, men oplevede også større bedring af smerter inden for det første år. Operationsfrekvens for diskusprolaps varierer, og den optimale operationsfrekvens er ikke afklaret (10, 11), men alt andet lige må det være et tegn på fornuftig selektion, at prolapspatienterne i vores projekt ikke havde en dårligere prognose end patienter med uspecifikke rygsmerter. Mht. patientinformation og generelle anbefalinger vedrørende behandling af lænderygsmerter henvises i øvrigt til forløbsprogrammet for lænderygsmerter i Region Midtjylland (4). Indsats til sygemeldte med lænderygsmerter Sædvanlig smertefokuseret indsats (usual care) er ikke godt nok til sygemeldte patienter med uspecifikke lænderygsmerter (12, 13). En funktionsfokuseret indsats, som prioriterer øgning af funktionsniveau via graded activity og ikkesygeliggørende information om smertemekanismer, er mere effektiv. Varigheden af sygemelding forkortes sammenlignet med en sædvanlig mere smertefokuseret indsats, som prioriterer 1019
4 Månedsskrift for almen praksis december 2013 Socialmedicin 1020 smertelindrende fysioterapeutisk behandling først og øvelser/træning efterfølgende. Undertiden virker funktionsfokuseret indsats også bedre på smerterne (12). Det er ikke ligegyldigt, hvad man siger til patienten: I den førstnævnte gruppe blev patienterne informeret om, at man normalt ikke kan se årsagen til smerterne, og at smerter ikke var ensbetydende med skade, samt at det var sikkert at være aktiv, selvom det medførte smerter. Det afgørende var at øge funktionsniveauet. I den sidstnævnte gruppe blev patienterne informeret om teoretisk mulige smertemekanismer og blev tilrådet at respektere smertegrænsen. De fik at vide, at det vigtigste i første omgang var at få smerterne reduceret og derefter at gå i gang med øvelser og træning. Det lyder nemt, men i praksis kan det være svært, især hos forpinte patienter pga. usikkerheden om evt. specifik årsag til smerterne, og bl.a. derfor prioriteres helbredsmæssig udredning med MR-skanning af lænderyggen højt i vores tilbud til sygemeldte. Rådgivning af lænderygpatienter, som føler sig truet i forhold til at beholde arbejdet, har vist markant effekt i forhold til både smerter, funktion og sygedage (14): Patienterne var udredt i sekundærsektoren og skulle ikke opereres. De blev anbefalet motion i tre kvarter tre gange ugentligt og fik rådgivning vedrørende forhold på arbejdspladsen. Det er vist, at både kortvarig intervention (brief intervention eller miniintervention) og længerevarende multidisciplinær (tværfaglig) intervention i forhold til usual care i primærsektoren kan forkorte sygemelding og øge tilbagevenden til arbejdet (15, 16). Førstnævnte indsats består blot i vurdering og rådgivning hos rehabiliteringslæge og fysioterapeut, mens sidstnævnte indsats er mere omfattende og ressourcekrævende. En integreret indsats forkortede medianvarighed for sygemelding fra 206 dage til 88 dage (17). Patienterne i interventionsgruppen havde efter et år ikke færre smerter, men de havde højere funktionsniveau. Indsatsen var kognitivt baseret, og det var centralt, at der var lagt en plan for tilbagevenden til arbejdet, som involverede alle aktører, inklusive arbejdsgiver, og at der var hjælp til graded acitivity snarere end egentlig behandling. De totale udgifter pr. patient i interventionsgruppen var mindre end i kontrolgruppen. Resultater fra Silkeborg prognostiske faktorer Siden 2004 har vi i RegionsRygcentret i Silkeborg, Forskningsenheden for Sygemeldte (tidl. Center for Bevægeapparatlidelser) kørt projekter for sygemeldte med lænderygsmerter mhp. at belyse effekten af tværfaglig rygbehandling og at identificere prognostiske faktorer. Vore resultater kan ikke umiddelbart sammenlignes med ovennævnte studier, da vi har studeret to forskellige interventioner i sekundærsektoren. Vi har ikke haft mulighed for at etablere en kontrolgruppe i primærsektoren. Projekterne har været initieret og er forskningsmæssigt udført i
5 Figur 1 / Subgruppeanalyse (19). Venstre panel viser raskmelding i mindst fire uger i løbet af det første år blandt 351 patienter i det oprindelige randomiserede studium. Højre panel viser tilsvarende kurver blandt de efterfølgende 120 patienter, som er randomiseret og behandlet på samme måde. De øverste kurver viser forløbet for de patienter, som angiver, at de har indflydelse på jobbet og ikke føler sig fyringstruede. De nederste kurver viser forløbet hos de patienter, som ikke føler, at de har indflydelse på jobbet og/eller føler sig fyringstruede pga. aktuelle rygsmerter.»1.00«= 100%. samarbejde med socialmedicinerne (Forskning og Udvikling, CFK, MarselisborgCentret), og de er afviklet i samarbejde med kommuner i optageområdet, i starten Silkeborg og de fem omkringliggende kommuner, senere også andre kommuner. Aktuelt udvides samarbejdet til alle kommuner i visitationsområde Vest (vest for motorvej E45). Blandt vore 351 patienter, som var sygemeldt fra arbejde i 3-16 uger, lykkedes det ca. 75% at være mindst fire uger sammenhængende tilbage på arbejde i løbet af det første år, mens ca. 10% atter blev sygemeldt og ikke var tilbage på arbejde efter et år (18). Der var overordnet ikke forskel på miniintervention (læge + fysioterapeut) og tværfaglig indsats (læge + fysioterapeut + koordinator), men der var forskel på subgrupperne (Figur 1). Patienter, som angav manglende indflydelse på jobbet og/eller følte sig i risiko for afskedigelse pga. aktuelle smerter, havde bedst gavn af koordinatorindsats, mens de øvrige klarede sig bedre med læge + fysioterapeut-indsats alene (19), en forskel som nu undersøges i lænderygprojekt RYG
6 Prognosemodellen for manglende tilbagevenden til arbejdet illustrerer den bio-psyko-sociale model (21): Risikoen for ikke at vende tilbage til arbejdet var bestemt af smerter og bevægelighed (Figur 2), af fysiske stresssymptomer (bodily distress) og af kognitive og psykosociale markører. Sidstnævnte var»manglende tro på at vende tilbage til arbejde i løbet af et halvt år«,»opfattelsen af at smerterne udelukkende skyldtes arbejdet«,»bo i lejebolig«og»lavt alkoholforbrug (< 1 gang pr. måned)«. De prognostiske faktorer var ikke signifikant forskellige hos patienter med og uden nerverodspåvirkning, bortset fra BMI og alder, som kun spillede en rolle hos patienter med nerverodspåvirkning. Diskusdegeneration på røntgenbilleder havde ikke betydning for hverken smerter, funktion eller manglende tilbagevenden til arbejdet i løbet af det første år. Efter to år var 6% af patienterne i begge interventionsgrupper førtidspensioneret (22). MR-fund relateret til diskusdegeneration Vi har data endnu ikke publicerede hos 141 af vore patienter, som viser, at de eneste degenerative MR-forandringer i lænderyggen, som havde betydning for ændring af smerter og funktion i det første år, var tilstedeværelse af diskusprolaps og type 1 Modic-forandringer. Diskusprolaps indebar større forbedring i smerter og funktion i løbet af det første år, men efter et år ikke signifikant anderledes smerte- og funktionsniveau sammenlignet med patienter uden prolaps. Tilstedeværelsen af type 1 Modic-forandringer identificeret hos knap en femtedel af vore patienter så ud til at være en væsentlig selvstændig risikofaktor. Denne inflammatoriske forandring øgede patienternes risiko ganske betydeligt, både for manglende bedring af smerter og funktion og for ikke at vende tilbage til arbejdet, også efter korrektion for ovenfor beskrevne prognostiske faktorer. I vores kohorte illustrerer de prognostiske faktorer for smerter og funktion efter et år rygsmerters kompleksitet (20): Et års status var primært relateret til Månedsskrift for almen praksis december 2013 initialt smerte- og funktionsniveau helbredsbekymringer udbredt ømhed i kroppen lavt fysisk aktivitetsniveau i fritiden fear avoidance samt arbejdsskadesag. Alder og lavt alkoholforbrug (< 1 gang pr. måned) havde primært betydning for patienter med nerverodspåvirkning. Helbredsbekymringer, som også var associeret med intensiteten af smerter, havde stor betydning for et års status, og det understreger betydningen af ikkesygeliggørende information til disse patienter. Erfaringsmæssigt er det en forudsætning for patientens positive modtagelse af ikkesygeliggørende information, at den kliniske vurdering er adækvat, og at patientens smerter og problem anerkendes. 1022
7 Figur 2 / Relationer mellem ryg/bensmerter og sidebøjning i forhold til manglende tilbagevenden til arbejdet (21). Disse to variabler var de eneste to kliniske variabler, som betød noget i den multivariate analyse, men som anført var tilbagevenden til arbejdet også bestemt af bodily distress og fire andre psykosociale variabler, hvorfor smerter og sidebøjning ikke alene kan bruges til at forudsige forløbet. Hos patienter med nerverodssmerter havde også alder og overvægt betydning. *) Unsuccessful RTW = Manglende tilbagevenden til arbejdet. Radiculopathy = Nerverodspåvirkning. Selvom der nu foreligger én randomiseret undersøgelse fra ét center, som viser uomtvistelig effekt af antibiotikabehandling af denne type forandringer (23), mener vi i rygcentrene indtil videre af principielle årsager, at der ikke er tilstrækkelig evidens for at indføre denne behandling rutinemæssigt. Der bør være mindst to randomiserede undersøgelser fra to forskellige centre, før et behandlingsparadigme ændres afgørende. Modic-forandringer forekommer hos ca. 6% i normalbefolkningen, hos ca. 35% i kliniske populationer i sekundærsektoren og type 1 Modic-forandringer hos ca. 50% af disse (24). Modicforandringer er derfor sjældent relevante i primærsektoren. Hvis man sørger for at henvise patienter med påvirket funktionsniveau og vedvarende smerter til rygcenter, vil patienter med type 1 Modic-forandringer normalt være inkluderet. Billeddiagnostikken bør som hovedregel ikke være den afgørende faktor for beslutningen om henvisning, da der generelt er dårlig overensstemmelse mellem smerter/funktion og degenerative billeddiagnostiske fund. Det er stadig den kliniske vurdering og funktionsniveauet, der er afgørende. 1023
8 Boks 1 / Anbefalinger vedrørende lænderygsmerter/sygemelding. Undgå sygemelding så vidt muligt Følg op på sygemelding f. eks. efter 4-6 uger Funktionsfokuseret graded activity hos sygemeldte med uspecifikke lænderygsmerter - mere effektivt end smertefokuseret manuel behandling efterfulgt af øvelser/træning hos sygemeldte med lænderygsmerter Henvis om muligt til specialiseret indsats for sygemeldte, såfremt der ikke bedring og udsigt til tilbagevenden til arbejdet indenfor 4-6 uger Rådgivning vedrørende sygemelding/raskmelding påhviler den aktør, som attesterer sygemelding, dvs. den praktiserende læge Konklusion Det er vigtigt at interessere sig for, om patienter med lænderygsmerter er sygemeldt eller ikke sygemeldt, fordi risikoen for tab af arbejdsevne starter med sygemelding (se Boks 1). Der er evidens for, at en særlig indsats hos sygemeldte lænderygpatienter kan fremme tilbagevenden til arbejdet og dermed forebygge sociale konsekvenser af smerterne. Derfor bør den praktiserende læge følge op på de patienter, som er sygemeldte, mhp. om de vender tilbage til arbejdet, f.eks. efter 4-6 uger. Hvis ikke, er det relevant at henvise til specialiseret vurdering, såfremt et sådant tilbud findes. Vi har i Silkeborg et specielt tilbud til lænderygpatienter, som er sygemeldt fra arbejde i 4-12 uger, og efter vor opfattelse bør der også i andre rygcentre etableres tilbud for sygemeldte. Det er for dyrt for både den enkelte og for samfundet ikke at tilbyde denne patientgruppe en målrettet indsats. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Månedsskrift for almen praksis december 2013 Litteratur 1. Dunn KM, Croft PR. Epidemiology and natural history of low back pain. Eura Medicophys 2004;40: Cassidy JD, Carroll LJ, Cote P. The Saskatchewan health and back pain survey. The prevalence of low back pain and related disability in Saskatchewan adults. Spine 1998;23: Waddell G. The back pain revolution. 2. ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; Forløbsprogram for lænderygsmerter, Region Midtjylland. sundhedstilbud+og+forebyggelse/ kronisk+sygdom/ forl%c3%b8bsprogrammer/forl%c3%b8bs program+for+l%c3%a6nderygsmerter (14. jul 2013). 5. Kostuik JP, Harrington I, Alexander D et al. Cauda equina syndrome and lumbar disc herniation. J Bone Joint Surg Am 1986;68: Hagen KB, Thune O. Work incapacity from low back pain in the general population. Spine 1998;23: Koch MB, Davidsen M, Juel K. De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark de_samfundsm%c3%a6ssige_omkostninger_ved_rygsygdom_og_rygsmerter_i_danmark.pdf (7. okt 2013). 8. Hagen KB, Holte HH, Tambs K, Bjerkedal T. Socioeconomic factors and disability retirement from back pain: a population-based prospective study in Norway. Spine 2000;25:
9 9. Endean A, Palmer KT, Coggon D. Potential of magnetic resonance imaging findings to refine case definition for mechanical low back pain in epidemiological studies: a systematic review. Spine 2011;36: Peul WC, van den Hout WB, Brand R et al. Prolonged conservative care versus early surgery in patients with sciatica caused by lumbar disc herniation: two year results of a randomised controlled trial. BMJ 2008;336: Weinstein JN, Tosteson TD, Lurie JD et al. Surgical vs nonoperative treatment for lumbar disk herniation: the Spine Patient Outcomes Research Trial (SPORT): a randomized trial. JAMA 2006;296: Kool JP, Oesch PR, Bachmann S et al. Increasing days at work using function-centered rehabilitation in nonacute nonspecific low back pain: a randomized controlled trial. Arch Phys Med Rehabil 2005;86: Kool J, de Bie R, Oesch P et al. Exercise reduces sick leave in patients with non-acute non-specific low back pain: a meta-analysis. J Rehabil Med 2004;36: Jensen LD, Maribo T, Schiottz-Christensen B et al. Counselling low-back-pain patients in secondary healthcare: a randomised trial addressing experienced workplace barriers and physical activity. Occup Environ Med 2012;69: Brox JI, Storheim K, Grotle M et al. Systematic review of back schools, brief education, and fear-avoidance training for chronic low back pain. Spine J 2008;8: Chou R, Loeser JD, Owens DK et al. Interventional therapies, surgery, and interdisciplinary rehabilitation for low back pain: an evidence-based clinical practice guideline from the American Pain Society. Spine 2009;34: Lambeek LC, van Mechelen W, Knol DL et al. Randomised controlled trial of integrated care to reduce disability from chronic low back pain in working and private life. BMJ 2010;340:c Jensen C, Jensen OK, Christiansen DH et al. One-year follow-up in employees sick-listed because of low back pain: randomized clinical trial comparing multidisciplinary and brief intervention. Spine 2011;36: Stapelfeldt CM, Christiansen DH, Jensen OK et al. Subgroup analyses on return to work in sick-listed employees with low back pain in a randomised trial comparing brief and multidisciplinary intervention. BMC Musculoskelet Disord 2011;12: Jensen OK, Nielsen CV, Stengaard-Pedersen K. One-year prognosis in sick-listed low back pain patients with and without radiculopathy. Prognostic factors influencing pain and disability. Spine J 2010;10: Jensen OK, Stengaard-Pedersen K, Jensen C et al. Prediction model for unsuccessful return to work after hospital-based intervention in low back pain patients. BMC Musculoskelet Disord 2013;14: Jensen C, Jensen OK, Nielsen CV. Sustainability of return to work in sick-listed employees with low-back pain. Two-year follow-up in a randomized clinical trial comparing multidisciplinary and brief intervention. BMC Musculoskelet Disord 2012;13: Albert HB, Sorensen JS, Christensen BS et al. Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type 1 changes): a doubleblind randomized clinical controlled trial of efficacy. Eur Spine J 2013;22: Jensen TS, Karppinen J, Sorensen JS et al. Vertebral endplate signal changes (Modic change): a systematic literature review of prevalence and association with nonspecific low back pain. Eur Spine J 2008;17:
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter
Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af
Læs mereUSPECIFIKKE LÆNDERYGSMERTER
USPECIFIKKE LÆNDERYGSMERTER Kort beskrivelse og ICD-10 kode Diagnosen omfatter smerter, ubehag, ømhed, muskelspændinger eller stivhed lokaliseret mellem 12. ribben og nedre glutealfold med eller uden udstråling
Læs mereProjektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt
1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,
Læs mereAktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Læs mereLÆNDERYGSMERTER I PRAKSIS: HVOR MANGE MR-SKANNES OG HVOR MANGE OPERERES I EN PRAKSIS?
LÆNDERYGSMERTER I PRAKSIS: HVOR MANGE MR-SKANNES OG HVOR MANGE OPERERES I EN PRAKSIS? Britta Lindberg Johanne Hauge Laursen Vejleder: Morten Bondo Christensen Forskningstræning Hold 4 Indholdsfortegnelse:
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereInterventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse
Konference om Sundhed i Muskler og Led gennem hele arbejdslivet 7. juni 2017 Interventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Århus Universitet Jetha
Læs mereForløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren
Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Udvidet Rygudredning Revision kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Ny forskning Stratificering af lænderygpatienter: STarT9 v.
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereKick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013
Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk
Læs mereFysioterapi til patienter med smerter
Fysioterapi virker Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus på vejledning,
Læs mereUsing sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereDE SYGE VOKSNE Et ekspertperspektiv på rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for syge voksne Merete Labriola DEFACTUM, Region Midt Jylland,
DE SYGE VOKSNE Et ekspertperspektiv på rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for syge voksne Merete Labriola DEFACTUM, Region Midt Jylland, Aarhus Universitet Prævalens af udvalgte sygdomme i Danmark
Læs mereDet evidensbaserede grundlag for fysisk træning
3.29 Rygsmerter Baggrund Ondt i ryggen defineres som træthed, gener eller smerter i lænderyggen, med eller uden udstrålende smerter til ben(ene) (1). I denne definition indgår ingen afgræsninger i forhold
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs merePatientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012
Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012 NY AFTALE PÅ MUSKELSKELETOMRÅDET STIGENDE RYGKIRURGISK AKTIVITET => NYE NATIONALE RETNINGSLINJER
Læs mereBetydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning
Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereDSG: Lumbal Spinal Stenose. Kjeld Dons Overlæge, speciallæge i neurokirurgi dons@kbhprivat.dk
DSG: Lumbal Spinal Stenose Kjeld Dons Overlæge, speciallæge i neurokirurgi dons@kbhprivat.dk Lumbal spinal stenose Disposition: Degenerativ rygsygdom Klinik Undersøgelser Behandling Kirurgi, teknik, resultater
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs merePludselig gav det et smæld i ryggen. Debatoplæg om aktiv, tværfaglig behandling af lumbal diskusprolaps
Da Erland Olesen blev indlagt med en diskusprolaps, ville han først opereres. Men han gav fysioterapi og træning en chance, og det har han aldrig fortrudt. Side 6 Hvorfor skal det være dyrere for patienten,
Læs mereLDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme. Historie. Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom. Rådgivning og prognose. 2? www.regionmidtjylland.
LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme Historie Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom Rådgivning og prognose 2? www.regionmidtjylland.dk Historie 1932 opdagelse af discus prolapsen herefter gennem flere årtier
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud Opdateret 15. maj 2013
Læs mereRegion Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereFysioterapi til mennesker med smerter
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereKIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereMerete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed
Hvad siger den internationale forskning? Den organisatoriske vinkel på sygefraværsindsatsen 29. marts 2017 Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed 20/80!
Læs meregrund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereWorkshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace
Workshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace October 3rd 2018, Scandic Holmenkollen Park, Oslo, Norway Christina M. Stapelfeldt chrstp@rm.dk Marselisborg
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs mereTilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.
Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs mereInterventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.
Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have
Læs mereMarselisborgCentrets forskningsaktiviteter inden for rehabilitering, sygefravær, arbejdsfastholdelse
MarselisborgCentrets forskningsaktiviteter inden for rehabilitering, sygefravær, arbejdsfastholdelse Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., afdelingsleder Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK Folkesundhed
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs mereHvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?
Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet
Læs mereArbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer
Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereKliniske retningslinjer What s in it for me? Alice Kongsted / Mette Jensen Stochkendahl
Kliniske retningslinjer What s in it for me? Alice Kongsted / Mette Jensen Stochkendahl Nordic Institute of Chiropractic and Clinical Biomechanics Department of Sports Science and Clinical Biomechanics,
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereTrochantersmertesyndrom
Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Opdateret december 2017
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereSamfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær
Samfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær Michael Rosholm Institut for konomi, Aarhus Universitet INSTITUT FOR KONOMI Overlevelseskurver for sygedagpenge, I godt 1/3 af forløbene var borgeren
Læs merePROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereREHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår
Læs mereNår læger involveres i sygemelding VI
Niels E. Ebbehøj, Claus Vinther Nielsen, Ulrik Steen Møller, Jens Hilden & Margit Maltesen SOCIAL- MEDICIN 1337 Når læger involveres i sygemelding VI Danske interventionsstudier Trods det store omfang
Læs mereCenter for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke
Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første
Læs mereKursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København
Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst
Læs mereRygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL Rygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng Jan Hartvigsen Professor PhD 272 February 2017 27 3 February 2017 27 4 February 2017 Leveår med nedsat funktion
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereLændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?
Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Kan automatiseret mønstergenkendelse i patienters svar og scorer efter 1. konsultation hos kiropraktoren
Læs mere2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Læs mereModic forandringer, hvorfor er de interessante? Hanne Albert, PT, MPH, Ph.D. Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet
Modic forandringer, hvorfor er de interessante? Hanne Albert, PT, MPH, Ph.D. Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet Lændesmerter Særdeles almindeligt livstids prevalens på
Læs mere