Hvad gør vi med børnelitteraturen?
|
|
- Stine Andreasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad gør vi med børnelitteraturen?
2
3 Hvad gør vi med børnelitteraturen? Redigeret af Karin Esmann Knudsen syddansk universitetsforlag 2012
4 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 107 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2012 Sats og omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Tryk: Grafisk Produktion Odense ApS Omslagsfoto: Scanpix ISBN Udgivet med støtte fra: Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax
5 Indhold Karin Esmann Knudsen Forord 7 Karin Esmann Knudsen Pludselig er man en del af en strøm Interview med Flemming Mouritsen 17 Herdis Toft Hvad gør børn med børnelitteratur? 43 Maja Lucas Freaky! Intensitet som kvalitetskriterium 67 Nina Christensen Hvad er børnelitteratur også? Elementer af oplysningens børnelitteratur i det sene 1700-tal og i dag 87 Anna Karlskov Skyggebjerg Fagbøger en usynlig del af børnelitteraturen? 107 Anne Petersen Fantasy, fysik og fanfiktion Omkring Pullmans trilogi Det gyldne kompas 125
6 Karin Esmann Knudsen Fortæl en historie om dengang du var barn Erindringer for børn 143 Anna Enemark Mordet på børnebiblioteket? Eller nye brikker til stimulering af børns lyst til læsning og litteratur? 169 Henriette Vognsgaard Krummelureture, kalilaffer og blå luft et sprogligt univers i pædagoguddannelsen 189 Lene Illum Billedbogen i undervisningen 209 Helle Hovgaard Jørgensen Er børnelitteratur egentlig for børn? 231 Gitte Holten Ingerslev Børnebogsforfatteren i det litteraturpædagogiske arbejde 249 Om forfatterne 269
7 Forord Karin Esmann Knudsen Børnelitteraturen optræder altid i kontekster, hvor nogen gør noget med den. Børnene læser den, som fritidslæsning og som pligtlæsning, de bruger den i deres leg, og de bruger dens fysiske fremtrædelse, selve bøgerne, til meget andet også. Voksne skriver den, formidler den i forskellige sammenhænge, læser den op, underviser i den, vælger ud, har en mening om den. Alle disse aspekter behandles i denne bog. Den er blevet til, fordi børnelitteraturen i kraft af sin historiske rolle i børnenes opdragelsesproces mere end anden litteratur kalder på en undersøgelse af de sammenhænge, den indgår i. Børnelitteratur mellem pædagogik, kunst og medier Som fænomen kan børnelitteraturen bestemmes som et selvstændigt felt med egne betingelser og udviklingslinjer. Den er opstået ud fra et samfundsmæssigt behov for et ideologisk redskab i opdragelsen af børnene, der i takt med udviklingen kommer til at udgøre en gruppe løsrevet fra umiddelbare samfundsmæssige funktioner. Det sker for alvor i 1700-tallet, og man kan op gennem historien undersøge, hvordan karakteren af børnelitteraturens pædagogiske funktion ændrer sig, i takt med at synet på barnet ændrer sig. I Danmark etableres børnelitteraturen som institution omkring år 1900, og de pædagogiske intentioner fornægter sig ikke. Det er Chr. Erichsen, der starter udgivelsen af Børnenes Bogsamling, som ud over oversatte klassikere består af historiske romaner og dannelsesromaner for børn, fortrins-
8 8 f o r o r d vis skrevet af skolelærere som Erichsen selv. En børnebog vil altid være en slet Bog, dersom dens Indhold ikke har opdragende Værdier, for hvilke det kunstneriske i den kun er Middel, skriver børnebogsforfatteren og -kritikeren Niels K. Kristensen i tidsskriftet Vor Ungdom i Børnelitteratur er imidlertid også en del af det litterære kredsløb. Det betyder, at den ikke er uafhængig af eksisterende normer for litterær kvalitet. Det siger sig selv, at dette aspekt bliver mere eksplicit, når den direkte pædagogiske intention træder mere i baggrunden. Det ser vi fx i Danmark i 1960 erne, hvor vi får en børnelitteratur, der dyrker fantasien, det skæve og skøre også sprogligt. Det er en børnelitteratur, der har rødder i 1800-tallet med romantikkens syn på barnet som et individ, der har særlig adgang til en intuitiv erkendelse af andre virkeligheder end den trivielle dagligdag. Debatten om, hvorvidt børnelitteraturen er pædagogik eller kunst eller bør være det ene eller det andet har gennem tiden bølget kraftigt frem og tilbage. I nyere tid bliver Per Højholts udtalelse om børnelitteraturen ofte citeret: Men henvendelsen er skråt nedad... Hvis jeg skulle skrive for børn, måtte jeg tage hensyn, som ikke rager kunsten, men rager langt ind i pædagogikken. Som sagt: Det er godt nok, men kunst? Ikke tale om... (Information 16. marts 1990). Det er imidlertid mere end tvivlsomt, om Højholt har ret. Vi har set fremragende eksempler på litteratur, som er skrevet for børn: H.C. Andersens eventyr, Lewis Carrolls Alice i Eventyrland, Selma Lagerlöfs Nils Holgersens vidunderlige rejse er eksempler af ældre dato, mens vi fra nyere tid kan trække forfattere som Cecil Bødker, Halfdan Rasmussen, Ole Lund Kierkegaard, Louis Jensen og mange flere frem som vidnesbyrd om, at børnelitteratur sagtens kan leve op til traditionelle kunstneriske normer. Æstetisk formbevidsthed er ikke uforeneligt med at skrive til en bestemt målgruppe ernes børnelitteratur er fx ofte blevet karakteriseret ved en særlig grad af kompleksitet og refleksivitet i sin leg med sprog og metafiktive virkemidler. Men uanset om det er pædagogiske intentioner eller æstetisk formbevidsthed, der præger børnelitteraturen, så skal den læses, og om den bliver det, afhænger af, om børnene har lyst til at
9 f o r o r d 9 give sig i kast med den. Børnelitteraturen hænger også sammen med begreber som fascination og underholdningsværdi. Den har fra starten eksisteret i et felt, hvor den har skullet konkurrere og tage kampen op med såkaldte ammestuehistorier, folkelige fortællinger med gru, gys, spænding og humor. Efterhånden opfanges den type litteratur af markedet i en kommercialisering, der også omfatter litterære produkter for børn, og den udvides til en omfattende underholdningsindustri. I dag er det tydeligt, at børnelitteraturen er et felt, som er forbundet med den stadig accelererende mangfoldighed af medier, som børn og unge er flittige brugere af. Det har fra tid til anden resulteret i voldsomme debatter. Der har altid fra fortalere for den såkaldt lødige børnelitteratur hvad enten lødighed blev defineret som moralske holdninger eller litterær kvalitet hersket bekymring for, hvad fristelserne fra medierne og den kommercielle litteratur kunne føre med sig. Niels K. Kristensen udtrykker sin uforbeholdne mening om underholdningslitteraturen: Gift sælges ikke på Apoteket uden Attest fra Præst eller Læge, men aandelig Gift for Børn sælges rask væk for 2 Øre i alle Smaagadernes Bladboutikker (Vor Ungdom 1900). Den såkaldte kulørte debat i 1950 erne om tegneseriers skadelige virkning viderefører denne bekymring, og den foregriber nutidens debatter om computerspillenes farer for børns evne til såvel at læse som til at forholde sig til virkeligheden. Børnelitteraturen placerer sig i et felt mellem kunst, pædagogik og medier. I debatten og i forskningen er der konstant sket afgrænsninger, snart mod den ene, snart mod den anden pol. I dag har dette billede imidlertid ændret sig, og det ser ud, som om debatten kunst kontra pædagogik er et tilbagelagt stadium. I børnelitteraturforskningen kan i denne forbindelse henvises til Hans Heino Ewers, der gør rede for, hvordan børnelitteraturens pædagogiske formål kan være mange: retorisk dannelse, formidling af viden, almen oplysning, moralsk og politisk opdragelse, karakterdannelse, læsetræning og æstetisk dannelse (se Nedslag i børnelitteraturforskningen 2, 2001). De forskellige formål har resulteret i vidt forskellige typer af børnelitteratur. Enkelte former har domineret i bestemte perioder, men de findes
10 10 f o r o r d side om side i en mangfoldighed af forskelligartet litteratur for børn og unge. Den anden pol, litteraturen, har ligeledes en lang række historiske former. I debatten om, hvorvidt børnelitteratur kan være kunst, er det interessant, at en bestemt form for litteratur er blevet ophøjet til den eneste, samtidig med at dens opdragende hensigter er skjult. Det drejer sig om den romantiske litteraturopfattelse, hvor litteraturen er skabt af en fri og uafhængig kunstnersjæl, ikke er helliget andre hensigter end sig selv, og som sådan er kilde til æstetisk nydelse og højere indsigter. Det er altså en opfattelse, der historisk hører hjemme omkring 1800-tallets begyndelse. Og heller ikke den kan sige sig fri fra formål, nemlig den at være personlighedsdannende i kraft af sin æstetiske værdi. I dag er det helt tydeligt, at de tre poler ikke kan skilles ad. Børnelitteratur kan både være for børn og være af kunstnerisk kvalitet. Det viser de seneste års produktion af børnebøger til fulde. Og de moderne børnebogsforfattere har tæt kontakt med andre æstetiske udtryksformer og medier. Det er nu almindeligt anerkendt, at kvalitet for børn kan produceres i forskellige former. Medieverdenen er ikke længere modspiller, men medspiller. Hvad gør vi med børnelitteraturen? Ændringerne frem mod en større mangfoldighed i billedet af børnelitteraturen som fænomen gør det påtrængende at samle erfaringer fra de forskellige institutioner, som debatterne er foregået og foregår i, pædagogiske, kulturpolitiske og forskningsmæssige. Der findes forskellige netværk og forskningssammenhænge, som undersøger børnelitteratur som fænomen, i forhold til litteratur, i forhold til medier og i forhold til kulturproduktion for, med og af børn. Samtidig foregår der en konkret beskæftigelse med børnelitteraturen i uddannelsen af pædagoger, lærere og bibliotekarer, der formidler børnelitteraturen til børnene i skoler, daginstitutioner og biblioteker. Tilsammen udgør disse sammenhænge et felt, hvis arbejde det er vigtigt at få samlet op og formidlet, som Flemming Mouritsen påpeger i det interview, der indleder denne bog.
11 f o r o r d 11 Bogen er således et startskud, virkeliggørelsen af et ønske om at samle nogle af de gældende synspunkter på og erfaringer med børnelitteraturen til gensidig inspiration og udvikling af forståelsen af feltet. Den indeholder bidrag fra forskere med udgangspunkt i børnelitteraturforskningen på Center for Børnelitteratur og fra didaktikforskningen på Institut for Didaktik, Danmarks pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, såvel som bidrag fra børnekulturforskningen på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, og fra litteraturforskningen på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Desuden har en række praktikere med baggrund i uddannelser i børnelitteratur og børnekultur og med udgangspunkt i Biblioteksstyrelsen og i pædagog- og læreruddannelserne ved VIA, UCL og UCS bidraget til at konkretisere bogens overordnede spørgsmål: Hvad gør vi med børnelitteraturen? Børnelitteraturen i forskningen Børnelitteraturforskningen kom ind på universiteterne i starten af 1970 erne på linje med andre hidtil udgrænsede litteraturtyper som triviallitteratur og tegneserier, kvinde- og arbejderlitteratur. Således opslog Flemming Mouritsen i 1972 et emne i børnelitteratur på Aarhus Universitet, og det betegnede et nybrud for flere generationer, hvis litteraturuddannelse kom til at indeholde børnelitteratur som et studieelement. Flere af disse har fortsat beskæftigelsen i andre sammenhænge og er bidragydere til denne bog. Flemming Mouritsen giver i bogens første artikel et rids af de historiske forudsætninger for børnelitteraturens specielle problemstillinger og påpeger, hvordan børnelitteraturen har helt særlige æstetiske muligheder. Det at fortælle for børn kræver et nærvær, som vi blandt andet finder i H.C. Andersens eventyr, ligesom børnelitteraturens tætte kontakt til børns egen mundtlige kultur gør arbejdet med sproget som materiale til et udbredt kendetegn ved megen børnelitteratur. Skønt børnelitteraturen grundlæggende er karakteriseret ved sin funktionalitet i forhold til voksnes projekt med børn, betyder det for Flemming Mouritsen ikke, at der er en uoverskridelig grænse mellem pædagogik
12 12 f o r o r d og kunst. Selv fortæller han om, hvordan hans arbejde med børnelitteraturen kom til at foregå i et krydsfelt mellem en universitær beskæftigelse og en direkte anvendelsesorienteret tilgang, som han blev konfronteret med som underviser på pædagogseminariet. Overskridelsen af grænserne mellem de to verdener har vist sig særdeles frugtbar for hans arbejde med børnelitteratur med et kulturelt perspektiv. Herdis Toft ligger i forlængelse heraf, idet hun i sin artikel spørger, hvad børn gør med børnelitteratur. Hendes hensigt er at begrebsbestemme børnelitteraturen, ikke blot i forhold til det, at den er et sprogligt udtryk, men også i forhold til, at den er et led i børns egen kultur. Overordnet er det hendes opfattelse, at forskning i børnelitteraturen vinder ved at gå i dialog med forskning i børnekultur og i legekultur. På den måde lægges et perspektiv, hvor børnelitteraturens kontekst inddrages. Børnelitteraturen er ikke blot karakteriseret ved institutionaliserede formidlingsformer, hvor voksne er placeret i en intentionalitetsbåren aktørposition, den er også karakteriseret ved sin funktion som kulturformidling i børns leg og redskab i børnenes erfaringsdannelse. Den modsatte synsvinkel lægges i den næste artikel, idet der gås tæt på det enkelte værk i en sproglig og æstetisk analyse. Maja Lucas forsker i, hvad litterær kvalitet vil sige, og hun afprøver i sin artikel intensitetskriteriet, det vanskeligste af de klassiske æstetiske kriterier, på en ungdomsbog, nemlig Joyce Carol Oates Freaky Green Eyes (da: Freaky). Her ses der i udgangspunktet bort fra enhver tale om adaptation og funktionalitet, og børne- og ungdomslitteraturen behandles med et litteraturvidenskabeligt udgangspunkt. Interessant nok er dette med til netop at sætte spot på, hvad der karakteriserer børne- og ungdomslitteraturen, og Maja Lucas når frem til, at bogen i sin henvendelse til unge sandsynligvis betjener sig af en lidt større enkelhed, end hvis den var fortalt for voksne, samtidig med, at hun finder belæg for at spørge, om bogen som ungdomsbog indeholder nogle specielle muligheder for at være intens. I 1998 etableredes Center for Børnelitteratur. Det var Torben Weinreich, der stod i spidsen for initiativet, og hans arbejde er siden ført videre af bl.a. Nina Christensen, der nu er leder af cen-
13 f o r o r d 13 tret, samt af Anna Karlskov Skyggebjerg. Begge er bidragydere til denne bog, og begge tager fat i hidtil oversete sider af det børnelitterære felt. Nina Christensen skriver i sin artikel om 1700-tallets didaktiske børnelitteratur, som hun ser i lyset af tidens oplysningsbestræbelser. Dette perspektiv betyder, at den tids børnelitteratur kommer til at fremstå, ikke som en række æstetisk mangelfulde tekster, der udelukkende har til hensigt at belære og afrette børnene, men tværtimod som en litteratur i egen ret, der betragter barnet som ligeværdigt, kritisk og reflekterende, og som derudfra også eksperimenterer med æstetiske virkemidler. Som sådan er den forudsætning for megen nutidig børnelitteratur. Hvis man ser 1700-tallets børnelitteratur under denne vinkel, giver det et mere bredspektret billede af, hvad børnelitteratur er og kan, og romantikkens børnelitteratur bliver ikke enerådende som forudsætning for det, man i dag betragter som kvalitetslitteratur for børn. Parallelt med disse betragtninger giver Anna Karlskov Skyggebjerg en fremstilling af moderne faglitteratur for børn. Det læsende barns kompetencer udvides hermed fra entydigt at bestemmes i forhold til æstetisk kompleksitet. Også det videbegærlige, nysgerrige og informationssøgende får værdi. Synspunktet indebærer en overskridelse af vante opdelinger i på den ene side en skønlitteratur, der underholder og eksperimenterer æstetisk, og på den anden side en oplysende faglitteratur, som lader hånt om fascinationsværdi og litterær form. Anna Karlskov Skyggebjerg slår dermed en pæl igennem en stereotyp forestilling om forholdet mellem faglitteratur og skønlitteratur som et simpelt kontrastforhold. Artiklen hænger også sammen med Flemming Mouritsens betragtninger over fx dele af 1700-tallets belærende litteratur som æstetisk banebrydende og Herdis Tofts påpegning af sammenhængen mellem bøger og andre medier. En række fagbøger ligger netop i forlængelse af fjernsynsprogrammer, computerspil og hjemmesider. Anne Petersen behandler fænomenet edutainment, dvs. tekster, som kombinerer underholdning med et didaktisk sigte eller måske rettere har en didaktisk funktion. Konkret tager hun fat
14 14 f o r o r d på Pullmans serie His Dark Materials (da: Det gyldne Kompas) under to overordnede synsvinkler. For det første at serien i sit indhold lægger op til erkendelse af videnskabeligt komplekse områder. Og for det andet at børn og unge arbejder videre med teksterne i den såkaldte fanfiktion, dvs. sider på internettet, hvor særligt interesserede kan skrive videre på populære kulturelle produkter og etablere fortolkningsfællesskaber omkring disse. Sammenhængen mellem de to synsvinkler er interessant, idet de kombinerer en børnelitterær og en børnekulturel synsvinkel og også sætter spot på sammenhængen mellem lystlæsning, fascination og læring. En speciel gren af den erfaringsformidling, som børnelitteraturen i sin karakter er en del af, tages der fat på af Karin Esmann Knudsen, der i sin artikel undersøger, hvad der sker, når børnelitteraturen bliver eksplicit selvbiografisk. Artiklen har et historisk perspektiv. Den behandler nedslag i selvbiografisk materiale for børn og unge i form af Laura Ingalls Wilders bøger om amerikansk nybyggerliv i slutningen af 1800-tallet, Astrid Lindgrens fiktive skildringer af svensk barneliv i Bulderby-bøgerne, der bygger på egne barndomserindringer, samt Knud Erik Pedersens bøger om jyske Esben i serien af samme navn, der er en genskrivning for børn af erindringsværket Puslingelandet. Bøgerne formidler på forskellig vis en dannelsesproces, mens de helt moderne erindringer for børn, som er udkommet i serien Min historie på Dansklærerforeningens Forlag i højere grad forholder sig frit til dannelsesprojektet og iscenesætter egne erindringer i solidaritet med nutidige oplevelser af et moderne barneliv. Børnelitteraturen i brug De følgende artikler behandler aspekter af børnelitteraturen i forskellige institutioner, i formidling og undervisning. Anna Enemark tager udgangspunkt i den aktuelle usamtidighed mellem børns behov og bibliotekernes tilbud og argumenterer for et fremtidens bibliotek, der tilskriver børns egne kulturelle vaner stor betydning og i konsekvens heraf opererer med tilbud om
15 f o r o r d 15 mange forskellige medietyper. Hun giver et historisk rids over bibliotekssystemets egen forståelse af sin opgave og opridser med udgangspunkt i den amerikanske kulturforsker Joli Jensens begreb om en ekspressiv og instrumentel logik en vision om en biblioteksbetjening, der netop er overskridende i forhold til vante opdelinger og udgrænsninger i bibliotekets traditionelle opgaver. Biblioteket skal ud fra denne vinkel appellere til leg såvel som læring og indeholde bøger såvel som en mangfoldighed af andre medier. Henriette Vognsgaard fortæller om sit arbejde i danskundervisningen på pædagoguddannelsen, hvor hun påpeger det vigtige i at lade de studerende være aktivt skabende i en sproglig leg med udgangspunkt i moderne rim og remser og udgaver af den encyklopædiske genre for i højere grad at være i stand til at formidle de æstetiske potentialer til børnene. Hendes svar på spørgsmålet om, hvad vi gør med børnelitteraturen, er, at vi bruger dens genrer og kvaliteter i et kvalificeret arbejde med kultur og sprog, og hun henviser til et dannelsesperspektiv, hvor dannelsen ligger i at kvalificere oplevelsen af nu et. Lene Illum fortæller om sin undervisning på læreruddannelsen, hvor hun argumenterer for den nye billedbogs potentiale i danskfaget. Også hun griber fat i dannelsesperspektivet, som hun bestemmer som det, at man bliver præsenteret for forskellige perspektiver på tilværelsen og derudfra bliver i stand til selv at opbygge egne værdiforestillinger. Den moderne billedbog er karnevalistisk, billedeksperimenterende, indeholder intertekstuelle referencer og metatekstualitet, og den gør op med den romantiske forestilling om barnet som uskyldigt. Lene Illum foretager en næranalyse af Morten Ramsland Da Børge B blev gennemsigtig og giver forslag til, hvordan man kan arbejde med den i undervisningen. Opgøret med forestillingen om barnet som uskyldigt og et væsen, der skal beskyttes mod tilværelsens ondskab, er i centrum i Helle Hovgaard Jørgensens artikel, der behandler en meget grum novelle af Bent Haller, hvor det lykkes velmenende voksne at uddrive ondskaben helt og aldeles af en dreng, så han bliver uden selvstændig handlekraft. Med udgangspunkt i dette narrative
16 16 f o r o r d forløb spørger artiklen, om al børnelitteratur er for børn. Udsagnet om, at man ikke må tage livsmodet fra barnet, at der skal være lys for enden af tunnellen (Løgstrup 1974), fungerer selvsagt som anfægtelse, når man beskæftiger sig med, hvad børnelitteratur skal indeholde, og Helle Hovgaard Jørgensen foretager i artiklen en næranalyse af teksten samt gennemgår en empirisk undersøgelse af, hvordan en 4. klasse har modtaget novellens udsagn. Afsluttende behandler Gitte Holten Ingerslev gevinsterne ved at lade børnebogsforfattere stå for det litteraturpædagogiske arbejde i skolen. Hun beskriver undervisningsforløb med henholdsvis Cecilie Eken og Josefine Ottesen, der viser, at børns skabende arbejde med litteratur under kyndig vejledning af kunstnerne selv rummer potentialer for litteraturlæsning og læselyst, som er uvurderlige i skolesystemet. Også i denne afsluttende artikel overskrides traditionelle grænser mellem det legende og lystfyldte på den ene side og skolens pligtarbejde på den anden side. Børnelitteraturen er historisk set opstået i en arbejdsdeling med skolen, som Flemming Mouritsen påpeger i bogens indledende interview. Men en skabende beskæftigelse med den rummer store didaktiske muligheder. Børnelitteraturen skal bruges og bliver brugt, den er en vigtig kilde til indsigt og til leg for børnene og for de voksne. Vi håber også, at denne bog vil blive brugt.
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 4
Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereTILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser
TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereNina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?
Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur
Læs mereAnna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet
Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid
Læs mereLitteraturhistorie i en kanontid
Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mereFantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi
Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Indbildningskraft, empati, forestillingsevne og de fantastiske fortællinger Syn på børnelitteraturen Anskuelser. Slags & Genrer. Æstetik
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereProjektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.
Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk
Læs mereISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereHerman Bang. Dramatik
Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet
Læs mereUngdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser
Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Hyttetur 34-36 Artikler Medierne er en stor del af vores hverdag, og det kan være nemt at blive vildledt. Vi arbejder derfor med artikler og hvilke virkemidler
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereHvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child
Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff
Læs mereOm at skrive på universitetet
Om at skrive på universitetet BENTE KRISTIANSEN Om at SKRIVE på universitetet Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 135 Bente
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereNår man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser
Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNår børn læser fiktion
BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereAnna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet
Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Forskningsprojekter vedrørende genreformationer i tekster for børn Refleksioner over det udvidede tekstbegreb i børnelitteratur- og literacyforskning
Læs mereNiels Dalgaard (red.). På Fantasiens vinger: Om fantastisk litteratur for børn og unge. København: Høst & Søn, 2002. ISBN 87-14-19942-4
122 TijdSchrift voor Skandinavistiek Niels Dalgaard (red.). På Fantasiens vinger: Om fantastisk litteratur for børn og unge. København: Høst & Søn, 2002. ISBN 87-14-19942-4 Antologien her er et sjældent
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mereUdsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen
Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation
Læs mereAnerkendende arbejde i skoler
Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereFælles studieplan for hold 2816 og Grete Dolmer og Rasmus Fink Lorentzen
Modul 2 Unge og tekster - ungdomslitteratur og andre tekstgenrer for unge Mål på baggrund af studieordningens ckf-områder Målet er at den studerende opnår kompetence til at - analysere og vurdere tekster
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereledelse Delegeret i skolen
1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben
Læs mereÅrsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ
Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereSort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt
Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat
Læs mereDansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster
Dansk børnelitteraturhistorieskrivning anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning En undersøgelse af danske børnelitteraturhistorier 1942 til 2006 Anette Øster Roskilde Universitetsforlag Anette
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs mereDen lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r
Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen
Læs mereSøren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever
Hybridernes paradis Søren Langager Høgh Hybridernes paradis Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2012 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereVisuel historie. Tilgange og eksempler
Visuel historie Tilgange og eksempler Visuel historie Tilgange og eksempler Redigeret af Anne Magnussen, Kirstine Sinclair, Casper Sylvest Syddansk Universitetsforlag 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereAf: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU
Læselyst og litteraturformidling i daginstitutioner Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Skal børn have bøger? Og skal pædagoger være litteraturformidlere?
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereDet ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereVuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereINDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4
INDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4 LITTERATURLISTE 5 1 Det narrative Vi har brug for gode fortællinger. Fortællinger bruger vi til at fantasere om et andet liv, og
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereTyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse
Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereÅrsplan 9. årgang 2012/ 2013
Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede
Læs mereHvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIAUC Sprogpædagogik i hverdagen. Århus, Onsdag den 14. Maj 2014 Hvis IPad er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSeks vandringer i fiktionens skov
Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the
Læs mereLiteracy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014
Literacy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014 En mulighed for den åbne skole: Forfatterværksteder for børn og unge, Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor www.minby.dk/vanloese-bladet/forfatterspirer-paa-vaerksted/
Læs mere