Kære matematik- og natur/teknikkollega

Transkript

1 Kære matematik- og natur/teknikkollega af Ole Haubo Christensen, matematiklærer, lærebogsforfatter og kursusinstruktør i bl.a. storyline med afsæt i matematik og natur/teknik. Nu må det være slut. Nu har du i årevis højlydt brokket dig over at du bliver tvunget ind i tværfaglige emneuger i både i klassen og på tværs af klasserne. Hvor bliver matematikfagligheden af? Hvordan skal de nå at komme igennem læseplanen med alle disse afbrydelser spørger du? Kære matematikkollega jeg har svaret til dig. Du skal blot gøre som dine humanistiske kollegaer. Hvorfor er det ikke dig eller dine ligesindede, som har meldt jer til at stå for featureugen eller din klasses tværfaglige projekt mellem matematik, natur/teknik og dansklæreren. Dette ikke sagt for at få dig til at krybe endnu længere ned i stolen og komme med det sædvanlige forsvar om at tværfaglige projekter altid er til fordel for dansk og billedkunst. Der findes faktisk tværfaglige projekter, hvor matematik bliver den store vinder men du skal ville det og du skal ud af busken og være med til at sætte dagsordenen. storyline giver du dine børn mulighed for at komme til at arbejde mere engageret med talbehandling og matematiske problemstillinger end du på forhånd havde turdet forestille dig. En matematik-storyline tager udgangspunkt i dine børn. Dit udgangspunkt skal altså handle om, hvad der rør sig i dine børns hoveder. Har du børn i de mindste klasser kan udgangspunktet måske være legepladsen eller i samarbejde med natur/teknik at lave en dyrepark. Er dine børn kommet op på mellemtrinnet kan det være en mulighed at lave en slikfabrik. Senere i skoleforløbet vil det være mere motiverede at fremstille kosmetik sammen med fysiklæreren. Så bliver hun også glad. Fysiklærere har som bekendt (haft) svært ved at finde egnede emner som i sit indhold og form motivere pigegruppen. En anden mulighed kan være at fremstille en ungdomsklub, bygge ungdomsboliger eller arbejde med familieøkonomi. Storyline er et af svarene på dine frustrationer. Med en matematik-

2 2 Ved seriøst at tage udgangspunkt i børnenes tanke- og begrebsverden har du mulighed for at børnene oplever undervisningen relevant og at børnene dermed i højere grad er engagerede. Og engagerede børn tager ansvar for egen læring et noget forslidt udtryk som efterhånden bruges i flæng. Pointen her er at børnene oplever, at matematikundervisningen handler om deres egne problemer og dermed vigtige problemer, som man skal tage alvorligt. er de aktive i skolen, der løber med kvalifikationerene. Derfor er der fatalt for børns læring, hvis det kun er læreren, der er aktiv. Læreren bliver dygtigere og dygtigere, mens eleve r- ne ser til.. Læreren kan ikke overføre begreber til eleven på samme måde som man kan give blodtransfusioner. Hver enkelt person må selv danne begreberne på ny. Hvis arbejdsmetoder skal kunne huskes og bruges i nye situationer, så skal eleven selv indse den indre logik i, at netop disse arbejdsmetoder kan anvendes i netop den type situationer. Jeg har samtidig lyst til at give dig et lille citat fra Steen Larsen, jeg kan ikke sige det bedre selv. Steen Lasen fortæller følgende i en af sine bøger: Motivationen og koncentrationen vokser, hvis man selv er aktiv. Aktivitet er en forudsætning for at lære. Lektor Steen Larsen fra DLH har for nylig udtrykt det på den måde, at det Andreas og Mikkel har sat parabol på huset

3 3 Og hvad har det med matematik og storyline at gøre spørger du. Jo, det væsentlige er at vi sætter vores børn i nogle undervisningssituationer, hvor aktiviteten og engagementet hos børnene er så stærkt, at de vil. Når vores børn vil lader de sig ikke bremse af om de på forhånd har sikkerhed i at lave den ene eller anden matematiske beregning så vil de, og er meget lettere at flytte fagligt. Når du har besluttet dig for hvor din storyline skal foregår, skal du gøre dig nogle tanker om hvilke matematiske krav du vil stille til stedet. Dine børn skal bygge stedet. Er det en købmandsbutik i 2. klasse kan kravet være at alle skal kunne gå ind af døren uden at slå hovedet. I 8. klasse kan det være væsentligt, at dine børn selv vælger et målestokforhold at bygge butikken, ungdomsboligen, centret eller hvad ved jeg i. Hvor højt skal der mindst være til loftet? Hvor meget plads har et pindsvin brug for? Der er nok af matematiske spørgsmål at arbejde med. Hvad vil det koste at bygge jeres model i fuld størrelse? Hvor meget skal der tjenes på salg af slik, hvis butikken kan løbe rundt? og du har sikkert allerede flere inde i hovedet. Udgangspunktet er altså, at du beslutter dig for et sted som skal bygges. Skal du arbejde sammen med f.eks. historie er det vigtigt, at i er enige om hvilken tid storylinen foregår i. Arbejder i f.eks. med tallet kan det være væsentligt at arbejde med andre mål for rumfang, areal og længde. Pot, tønde, tomme, fod, favn og alen kan pludselig blive nærværende benævnelser, hvis man skal være bonde og få gården til at løbe rundt uden at smarte købmænd og herremanden løber med hele høsten. Når du er blevet enig med dig selv og dine eventuelle samarbejdspartnere er det vigtigt, at du/i gør jer klart, hvilke personer, som skal være med til at levendegøre jeres storyline. Det er vigtigt, at en form for identifikation er mulig, iver derved storylinens problemerne meget lettere nærværende. Samtidig er det vigtigt, at dine elever ikke bliver et med personerne i storylinen. Det kan let blive for belastende følelsesmæssigt at skulle brændes på bålet fordi man er kommet til at påstå at en let og en tung ting falder lige hurtigt til jorden. En hvis distanceren er altså ønskelig. Personerne i storylinen kan dog med fordel være på samme alder som di-

4 4 ne børn, have samme boform, gå op i de samme ting osv. Nu har dine børn efterhånden fået bygget et sted og fået nogle personer til at flytte ind. Du skal nu lægge hovedet i blød. Hvilke hovedbegivenheder skal der foregå i din storyline? og igen hvordan sikrer du at dine børn kommer til at arbejde med et matematikfagligt indhold? Lad dig nu ikke begrænse. Det er slet ikke så svært. Har dine børn bygget en slik eller kosmetikfabrik skal der selvfølgelig laves økonomiske kalkyler på, at det hele nu også løber rundt. Hvad kan den nye beauticreme koste? Hvor mange bolsjer skal vi sælge før det løber rundt? Kan vi lave gode tilbud, som lokker kunder til eller får kunderne til at købe mere? Hvordan ser arbejdsforholdene for øvrigt ud på dine børns fabrik? Arbejdstilsynet eller en SIDkonsulent kommer gerne uanmeldt på besøg for at give dine et kursus i arbejdsmiljø for unge i job. Hvordan har dine børn det for øvrigt med ophavsrettighederne til de opskrifter de benytter? Det skal der vist en advokat-forældre til at fortælle om. Nu kom jeg lidt væk fra matematikken, men husk, din matematikstoryline kan jo også sælges til en eller flere af dine teamkollegaer. Hvad koster en middag for 4, hvis vi køber ind i Lokalbrugsen? Hvad koster middagen hvis vi køber ind i den nye internetbutik? Et klassisk matematikspørgsmål. Ikke desto mindre bliver spørgsmålet let mere nærværende, hvis spørgsmålet besvares i en matematik-storyline frem for i en løsrevet matematiktime. Bianca, Maj og Kit fra 4.b på Mårslet Skole er ved at lægge strøm ind i deres hus Er du stadig i tvivl om hvordan du skal gribe og gøre? Nu er du jo af natur struktureret du er jo ikke matematik-lærer for ingen ting. Du kan

5 5 med fordel strukturere din matematik-storyline i et skema som vist herunder. Så har du samtidig levet op til folkeskolelovens intentioner om bl.a. at sætte mål for undervisningen. En sidegevinst er, at din forberedelse til næste forældremøde fik du samtidig klaret. Er du stadig lidt vaklende? Har du stadig svært ved at hive dig op og tage teten? Så vil jeg foreslå dig at tage på et storyline-kursus i matematik på den lokale pædagigiske central eller amcentret. Er der ikke Storyline i matematik og natur/teknik PKT STORYLINE Overskrift for hvad der skal foretages. opslået storyline-kursus i matematik eller et naturvidenskabeligt fag må du brokke dig til konsulenten. Det hjælper han vil også gerne følge tidens trend. God fornøjelse og så er det faktisk ret sjovt at undervise i storyline også i matematik og natur/teknik. Ole Haubo Christensen NØGLESPØRGS- MÅL Spørgsmål som sætter børnenes fantasi i gang og som lægger op til matematiske problemstillinger. F.eks. Hvordan skal hønsehuset se ud? Hvor stort skal det være? Hvor mange høns kan der bo i det? Hvordan ser hønsehuset ud, hvis du tegner det fra siden? som røntgenbillede oppefra?.. AKTIVITETER ORGANISATION MATERIALER Færdigheder / Kundskaber Elevaktiviteter som Hvilke materialer er Hvilke mål er der skal give svar på det hensigtsmæssigt fagligt med denne nøglespørgsmålene. at have klar til aktivitet? arbejdert? Hvordan skal børnene arbejde med denne aktivitet. Kan børnene med fordel arbejde enkelvis, sammen to og to, i små eller stor grupper eller skal hele klassen være sammen. Hvad er det eleven skal arbejde med fagligt? Hvilke områder i matematik bliver her tilgodeset?