Få bedre møder. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, som indeholder.

Transkript

1 Få bedre møder Dette er et værktøj for dig, som vil - udnytte dine møder bedre - rydde ud i din mødekalender - tilpasse din mødeform til mødeindhold - inspireres til mere kreative møder Dette værktøj indeholder - Beskrivelse af, hvordan du kan effektivisere møder - Fif til mødeforberedelsen - Forskellige rammer for mødet - Forskellige mødetyper - Forskellige møderoller Herunder et arbejdspapir, som indeholder 1. Rationaliseringsskema 2. Fordeling af møderoller 3. Skabelon til mødeindkaldelse 4. Møderegler og rutiner udfordringer og løsninger til mødelederen 6. Huskeliste: Efter mødet 7. Evalueringsskema 8. Kaizen-mødet 9. Er/er ikke-analyse til problemløsning 10. Tjekliste til problemløsning 11. Tjekliste til brainstorm Sidst opdateret

2 Få bedre møder Mødet er den vigtigste arena for den interne kommunikation og rummer derfor et stort potentiale. Dette værktøj byder op til en udnyttelse af dette potentiale ved at inspirere til mere kreative og dermed mere effektive mødetyper, møderoller og rammer for afholdelse af møder. Formålet med dette værktøj er at gøre dig til en bedre (møde)leder ved at gøre dig i stand til at navigere i en palet af forskellige typer af møder. I forlængelse heraf skal værktøjet inspirere til at forbedre møderne i din virksomhed. Hvordan holder man gode møder? Møder tager mange forskellige former. De kan være mere eller mindre formelle og mere eller mindre planlagte. De bedste af den traditionelle slags har dog et klart formål, er forberedte af såvel mødeleder som deltagere og er kendetegnede ved, at de afsluttes med en opsummering og i forlængelse heraf med en handlingsplan, der starter og slutter til aftalt tid. Møder opfylder dog også andre formål end de planlagte. Det sociale aspekt i møder, hvor leder/kolleger mødes ansigt til ansigt, er vigtigt. På et møde er der mulighed for at grine og hygge sammen, samt få diskuteret sidste udvikling på hjemmefronten. Pauserne bliver ofte brugt til at diskutere andre projekter, hvor man ikke har haft muligheden for at mødes ansigt til ansigt. Ergo er der nogle sidegevinster, som skal indregnes og værdsættes i dagligdagen. Når det gælder effektivisering af møder, er der nogle problemstillinger, som går igen. Det er dog problemstillinger, som du nemt kan gøre noget ved, hvis du er opmærksom på dem og har modet til at gøre det lidt anderledes, end du plejer. Nogle af problemstillingerne skal nævnes her: - Møderne omhandler ikke altid de rette ting - Møderne er ofte ensformige og kedelige - Rammerne for mødet matcher ikke formålet - Fordelene ved at mødes udnyttes ikke til fulde - Det er altid de samme, der snakker Værktøjet hjælper dig med at finde inspiration til at imødekomme disse problemstillinger. Sidst opdateret

3 Sådan får du bedre møder Paletten af muligheder er bred. Ud over at give fif til din mødeforberedelse, opfordrer dette værktøj dig til udforske forskellige rammer for dine møder, forskellige mødetyper og møderoller, som beskrevet her. Forskellige rammer til mødeledelse Stå-opmødet Walk-andtalk Forskellige mødetyper Kaizen-mødet Problemløsningsmødet Brainstormmødet Brokkekvarteret Det agendaløse møde Forskellige møderoller Mødeforberederen Agendapersonen Dialogfremmeren Time-outpersonen Opsummereren Fif til mødeforberedelse Møde eller ikke møde Formål Mødetype/rammer Deltagere Mødeindkaldelse Afholdelse af mødet Afslutning Opfølgning Sidst opdateret

4 Fif til mødeforberedelsen 1. Møde eller ikke møde Møder har deres berettigelse, når dialogen er vigtig for at komme videre, og når målet er engagement gennem involvering. Møder kan dog være ressourcekrævende, og det gælder om ikke at bruge din og andres tid på noget, der kunne være løst bedre på en anden måde. Før du beslutter dig for at holde et møde, bør du derfor overveje, om der er andre og bedre alternativer. Fx en telefonsamtale, eller andet. Rationaliseringsskema Et par gange om året er det en god idé at udfylde et rationaliseringsskema. Her skriver du alle de møder op, som du er ansvarlig for. De vigtigste øverst og de mindre vigtige nederst. Når du skal prioritere, hvad der er vigtigt/mindre vigtigt, kan du stille dig selv følgende spørgsmål: - Er dette møde nødvendigt? Kan jeg erstatte det med fx en direkte kontakt face-toface, eller et telefonopkald? - Er der dele af mødet, som kan lægges på andre møder? - Er der nogen, som vil savne mødet, hvis det forsvandt? - Kan jeg skære ned i antallet af møder/mødedeltagere, uden at det går ud over formålet/effektiviteten? - Kan mødedeltagerne blive enige om en mere effektiv mødeafholdelse? Når du har udfyldt skemaet, kan du forsøge at udregne gevinsten. Tæl op hvor mange timer du har sparet på møder det sidste halve år og gang det med antallet af deltagere. Er resultatet, som du forventer? Husk på, at dialogen er nødvendig, og pas derfor på, at du ikke rationaliserer den bort uden at tænke på, hvordan du vil erstatte den. Gå til arbejdspapiret og udfyld 1. Rationaliseringskema 2. Formål Når du vælger at holde et møde, bør du gøre dig klart, hvad formålet med mødet er. Beskrivelsen af formålet med mødet er vigtig for mødedeltagerne, idet de igennem den får en fornemmelse af, hvad der forventes af dem før, under og efter mødet. På baggrund af beskrivelsen af formålet kan du overveje hvilken mødetype og hvilke rammer, som passer bedst til at understøtte netop dette formål. Sidst opdateret

5 3. Mødetype/rammer Nedenfor præsenteres forskellige mødetyper/rammer. Som nævnt bør du vælge den mødetype/ramme, som passer bedst til formålet. Et godt råd er at fortælle mødedeltagerne, hvilken type møde du har planlagt. I lighed med når du fortæller, hvad formålet er, så afklarer du herved, hvilke aktiviteter du forventer af mødedeltagerne. Der kan sagtens forekomme møder, som har flere forskellige mødetyper i sig. 4. Deltagere Hvem skal deltage Alle skal have en funktion på et møde. Hvis der er en person, som ikke har en funktion, så bør du overveje, om vedkommende skal deltage. En god idé er at gennemgå mødedeltagerne med kritiske øjne og finde ud af, hvorfor de er nødvendige på det pågældende møde. Fordeling af roller Som mødeleder er der ting, som skal ordnes både før, under og efter mødet. Du skal skrive mødeindkaldelse, formulere agenda, ordne kaffe, indlede mødet og stimulere til dialog mm. Men der er ingen grund til, at det er en og samme person, der har alle roller. Faktisk kan det være med til at forbedre mødet, hvis der sker en delegering af rollerne blandt mødedeltagerne. Gå til arbejdspapiret under 2. Fordeling af møderoller og skriv hvem, der er ansvarlig for hvad. Send gerne skemaet med mødeindkaldelsen til deltagerne, så de ansvarlige er klar over deres opgave 5. Mødeindkaldelse Mødeindkaldelsen er et godt værktøj til at effektivisere møderne. Her kan du skabe de rette forventninger før mødet. Formål og mødeform/type skal fremgå, samt hvem der er ansvarlig for hvilke roller. Herudover skal deltagerne vide, hvordan de skal forberede sig. Den information, du kan give før mødet, og som deltagerne kan nå at sætte sig ind i inden mødet, er vigtig. Når du har informeret om de emner, som I ikke behøver at have en dialog omkring, slipper du for at informere om dem på selve mødet og du kan i stedet bruge tiden på dialog omkring de emner, hvor det er nødvendigt. Hvis ikke du allerede har en god rutine med mødeindkaldelse, så kan du inspireres af 3. Skabelon til mødeindkaldelse, som du finder i arbejdspapiret Sidst opdateret

6 6. Afholdelse af mødet Møderegler og rutiner Det er en fordel at have nogle regler og rutiner omkring de møder, du mener, er vigtige at holde. Også her handler det om at afstemme nogle forventninger. Du kan selv opstille de regler og rutiner, du mener, er bedst for mødet, men du kan også lade mødedeltagerne komme med input på mødet og på baggrund heraf nå til enighed om dem. Før mødet Dagsorden og mødeindkaldelse skal sendes ud senest tre dage før mødet Under mødet Kom i god tid Hold dig til dagsordenen og bidrag til, at tiden bliver holdt Lyt Deltag i diskussioner når du føler, du har noget, du kan bidrage med Vær åben og positiv overfor nye ideer Vis din vilje til at opnå konsensus Kritiser ideer og ikke mennesker Husk, at alle er lige meget værd på mødet Mødelederen opsummerer, men ikke i mere end fem minutter Afslut mødet til aftalt tid Efter mødet Send et referat fra mødet ud til deltagerne senest to dage efter mødet Følg de beslutninger, som bliver taget inden for den tidsramme, der besluttes Følg op på efterfølgende møder Gå til arbejdspapiret under 4. Møderegler og rutiner Forskellige mødeindslag Du kan med fordel inddrage forskellige mødeindslag. Det skaber variation i mødet. Eksempler på indslag er fx brokkekvarteret, brainstorming, brug af post-it til afstemning osv. 13 udfordringer og løsninger til mødelederen Du kan med fordel læse 13 udfordringer og løsninger til mødelederen i arbejdspapiret. De giver dig inspiration til at løse nogle af de udfordringer, mødeledere ofte står overfor. Gå til arbejdspapiret under udfordringer og løsninger til mødelederen Sidst opdateret

7 7. Afslutning Afslut mødet med at opsummere de vigtigste beslutninger, og hvad I ellers kommer frem til. Repetitionen er vigtig for mødedeltagerne. Det er også godt at kommentere emner, der ikke blev taget op eller emner, der skal tages op på næste møde. - Hvad kom vi frem til, og hvad besluttede vi? - Overskydende punkter - Dette skal tages op på næste møde 8. Opfølgning Med opfølgning menes et resumé af mødet, hvor det fremgår, hvem der har hvilke opgaver indtil næste gang, I skal mødes. Resuméet sendes ud til deltagerne et par dage efter mødet. Gå til arbejdspapiret under 6. Huskeliste: efter mødet 9. Evaluering En god måde at forbedre møderne på er at afslutte mødet med at bruge et par minutters snak om mødets kvalitet. Her er nogle eksempler, som man kan gå ud fra: Eksempler: - Opfyldte vi målet med dagens møde? - Fulgte vi agendaen? - Holdt vi os inden for tidsrammen? - Var alle deltagere tilstrækkeligt forberedt? - Kom vi alle til orde? - Hvad kan vi gøre bedre næste gang? Du kan også aflevere et evalueringsskema til dine mødedeltagere efter mødet og bede dem udfylde det. Det kan evt. gøres anonymt. Svarene vil give dig gode indikationer på kvaliteten af dine møder. Gå til arbejdspapiret. Find 7. Evalueringsskema og udlever det til dine medarbejdere Sidst opdateret

8 Forskellige rammer for mødet Stå-op-mødet Hvem siger, at møder foregår siddende? Stå-op-mødet er en god ide at bruge, når der skal formidles en kort status, når der er brug for en pep-talk, når ideer skal udvikles, eller når det traditionelle møde er kørt fast. Forudsætningen for et stå-op-møde: - At alle står op (fx omkring et cafébord eller helt frit) - At der højst er 5-8 deltagere i en mødegruppe - At mødets dagsorden er printet ud og/eller skrevet op på flip-over - At sammenfatning kan gøres på flip-over Fordele Hurtigt, effektivt og fokuseret Uformelt Gavner dialogen Velegnet til korte møder Fysisk/psykisk nærvær Ingen kan gemme sig Kan spare mange mødetimer Skaber energi Ulemper Egner sig ikke til lange møder. Kan virke støjende, fordi det er mere ustruktureret og uformelt end det traditionelle møde. Inviterer ikke til dybdegående dialog. Kan overskride intimsfære/privatsfære. Walk-and-talk Walk-and-talk-mødet kan bruges, når der skal udveksles ideer, når der skal formidles budskaber, som skal lede til læring, når man ønsker at få inspiration fra andre omgivelser, end dem man er vant til, og når man ønsker at involvere medarbejderen. Forudsætninger for et walk-and-talk-møde - At deltagerne går og taler under mødet (evt. ude i det fri) - At deltagerne har dagsordenen med sig - At der højst er 5-8 deltagere i en mødegruppe Fordele Hurtigt og effektivt Kan holdes kort Andre omgivelser er inspirerende Uformelt Dynamisk mødeledelse God til mindre grupper Ulemper Egner sig ikke til lange møder med mange deltagere. Svært at gøre notater. Kan virke støjende, fordi det er mere ustruktureret og uformelt end det traditionelle møde. Sidst opdateret

9 Forskellige mødetyper Kaizen-mødet Kaizen er Japansk og betyder kontinuerlig forbedring. Ethvert produkt og enhver proces samt ledelsesbeslutning kan forbedres i overensstemmelse med det princip. Udgangspunktet er, at ALT kan forbedres. Der er aldrig noget, som er perfekt. 1. Oprids den gældende situation 2. Opstil alternativer, som kan forbedre eksisterende praksis 3. Vælg det bedste og mest effektive alternativ 4. Beslut handling og udarbejd handlingsplan Du kan evt. lade dig inspirere af Individuel brainstorming (se afsnittet Brainstormingmødet s. 11), hvor du ud for hvert punkt beder deltagerne om at brainstorme for sig i 5 minutter. Derefter skal de selv forsøge at formulere deres oplevelser/idéer for sig selv, inden de deler dem med de øvrige mødedeltagere. Gå til arbejdspapiret, hvor du finder 8. Kaizen-mødet. Print det ud og giv det til mødedeltagerne inden mødets start, så de har mulighed for at bruge det som notat-papir under mødet Problemløsningsmødet Måderne, hvorpå man går til problemløsning, kan være mange. Her beskrives de 5 faser i et problemløsningsmøde. Faserne guider dig igennem den ofte lidt uvisse og turbulente proces omkring problemløsning. 1. Identificér og definér problemet 2. Analysér problemet 3. Udvikl forskellige løsningsmuligheder 4. Udvælg den bedste løsning eller kombination af løsninger 1. Identificér og definér problemet Et problem kan ikke løses, før deltagerne er kommet til en erkendelse af, at der er et problem, og før der er enighed omkring problemets kerne. Du kan nærme dig problemets kerne ved at stille følgende spørgsmål til mødedeltagerne: - Hvad er det specifikke problem? - Hvilke barrierer er der for at løse problemet? - Hvilke begreber har vi behov for at definere, for at vi kan få en fælles forståelse af problemet? - Hvad mener vi faktisk med...? - Hvem berører dette problem? - Hvornår og hvordan ser vi effekterne af problemet? Sidst opdateret

10 Det er vigtigt hele tiden at holde sig til problemets kerne. Der sker tit, at man i denne fase begynder at behandle symptomerne frem for selve problemet. Er/er ikke-analysen hjælper dig og dine mødedeltagere med at skelne mellem problem og symptomer. Er/er ikke-analysen Hvad Symptomer Hvornår Hvor Hvem ER Hvad omhandler problemet? Hvilke symptomer afleder problemet? Hvornår er problemet observeret? Hvor opstår problemet? Hvem er berørt af problemet? ER IKKE Hvad omhandler problemet ikke? Hvilke symptomer er ikke afledt af problemet? Hvornår er problemet ikke observeret? Hvor opstår problemet ikke? Hvem er ikke berørt af problemet? Gå til arbejdspapiret under 9. Er/er ikke-analysen til problemløsning 2. Analysér problemet Bryd problemet ned i årsager, effekt, symptomer og underproblemer Når et problem skal analyseres, er det en god ide at bryde det ned i årsager, effekt, symptomer og underproblemer. Det giver overblik og skaber en følelse af, at det er overkommeligt at løse. I analysen af problemet kan deltagerne overveje følgende spørgsmål: - Hvad er problemets historie? Hvor lang tid har det eksisteret? - Hvor seriøst er problemet? - Hvad er årsagerne til problemet? - Hvad er effekterne af problemet? - Hvad er symptomerne på problemet? - Hvilke metoder har vi allerede, som kan løse problemet? - Hvad er begrænsningerne ved disse metoder? - Hvor stor frihed har vi til at indsamle yderligere oplysninger omkring problemet? - Kan problemet deles ind i nogen underproblemer? Formulér kriterier Et andet element i analysefasen er at formulere kriterier, dvs. standarder eller mål for en acceptabel løsning. En sådan formulering kan foregribe fremtidige diskussioner og misforståelser. Du kan stille mødedeltagerne følgende spørgsmål: - Hvad ønsker vi at opnå? Hvad er vores mål? Sidst opdateret

11 - Hvad skal vi som minimum opnå for at nå til en acceptabel løsning? - Hvilke kriterier er de vigtigste? - Hvordan kan vi bruge disse kriterier, når vi skal evaluere, om vi har løst problemet? Eksempler på kriterier: Løsningen skal ikke koste for meget Løsningen skal være implementeret så hurtigt som muligt Løsningen skal alle deltagere være enige om 3. Udvikl forskellige løsningsmuligheder Efter en grundig analyse og formulering af kriterierne for en løsning kan du opmuntre deltagerne til at lave en liste over alle mulige løsninger. I denne fase kan du hente inspiration fra afsnittet Brainstormingmødet. 4. Udvælg den bedste løsning eller kombination af løsninger Hvordan slanker du din liste af muligheder? En måde, du kan gøre det på, er at henvise til de opstillede kriterier. En anden måde er at starte med at notere fordele/ulemper ved hvert forslag. Her kan du bruge et FORDELE/ULEMPE-SKEMA (se nedenfor). Fordele Ulemper Hvis deltagerne stadig finder det svært at vælge mellem de mange mulige løsningsmuligheder, så kan du bede dem om at prioritere: Fx ved at lave en Top-fem. For at huske alle punkterne på mødet kan du medbringe 10. Tjeklisten til problemløsning, som du finder i arbejdspapiret Brainstormingmødet Undersøgelser viser, at mødedeltagere, som er trænet i at bruge kreative tilgange, er mere deltagende, producerer flere og bedre ideer, er mindre kritiske end andre og generelt mere støttende i forhold til de beslutninger, som bliver taget på mødet, end deltagere, der ikke kender til denne mødetype/mødeelement. 1. Vælg et specifikt problem og/eller definer det område, du ønsker at brainstorme omkring. Du skal være sikker på, at alle deltagere kan identificere sig med problemstillingen/området. 2. Afsæt et afgrænset tidsrum til brainstorming. Sidst opdateret

12 3. Bed deltagerne om for en kort bemærkning at lade være med at vurdere/dømme. Nøglen til god brainstorming er at overkomme vurderinger og kritik. Her er brainstormingens grundregler: - Undgå kritik, som kan underminere kreativiteten - Husk, at alle ideer er tanke-startere - Kritik kan dræbe mange fremtidige ideer - Prøv at tage ALT-ER-MULIGT -brillerne på 4. Bed deltagerne om mundtligt at dele deres ideer med de andre. Overvej følgende: - Jo vildere en ide, jo bedre - Det er lettere at holde en idé nede end at løfte den frem. - Tænk højt og beskriv også de mere atypiske idéer - En vild ide kan generere en god løsning hos en anden deltager, 5. Vær sikker på, at deltagerne forstår, at det ikke er tilladt at nedgøre andres idéer. Det handler om at kombinere idéer, dvs. at tilføje noget til den tidligere idé. Filosofien er: Så snart deltageren har delt en idé med de øvrige deltagere, så er det ikke muligt at eje den. Den tilhører herefter gruppen. 6. Vær sikker på, at du har en person, som hjælper dig med at notere alle ideerne ned. Ideerne kan evt. noteres på en tavle, OH-projektor eller flip-over, så alle kan se dem. Du kan også optage dem på bånd. 7. Evaluer ideerne, når tiden for brainstormingen er slut. Overvej følgende: Forsøg at imødekomme alle ideer positivt og giv dem en fair/konstruktiv bedømmelse. Prøv at gøre ideerne brugbare og handlingsorienterede. Hvis ikke deltagerne følger reglerne for brainstorming, så må du: - Tydeliggøre reglerne - Bede dem om at holde mund - Bede dem om at notere de andres ideer/samle op - Bede dem om at forlade mødet For at huske alle punkterne på mødet kan du medbringe 10. Tjeklisten til brainstormingmødet, som du finder i arbejdspapiret Brainstorming kan suppleres med følgende elementer: Individuel brainstorming Du kan være ude for, at den fælles brainstorming ikke passer til alle deltagere. Nogle deltagere kan være generte og tilbageholdende i en større gruppe, hvilket afholder dem fra at præsentere deres gode ideer. Her kan en individuel brainstorm være en god ide. Hvis du brainstormer med større grupper, er det også en god idé at inddrage individuel brainstorm. Sidst opdateret

13 Bed deltagerne om at brainstorme for sig selv i 5-10 minutter. Derefter skal de hver især forsøge at formulere deres ideer for sig selv, inden de deler dem med de andre deltagere. Brug af post-it-sedler Det kan være en god ide at synliggøre såvel processen som de mange gode ideer. Når deltagerne efter den individuelle brainstorming skal præsentere deres ideer, kan de gøre det på en post-it-seddel, som sættes op på en fælles tavle, som alle kan se. Herfra kan den videre brainstorming fortsætte. Bed deltagerne om at skrive deres ideer ned på post-it-sedler. Der skal være én ide på hver seddel. Afstemning Der kan være mange meninger om ideernes kvalitet. Du kan tvinge deltagerne til at tage stilling og vælge til/fra ved at lade dem prioritere/stemme om ideerne på en skala fra 1-3 (Hvis du fx skal stå tilbage med tre ideer, så er det på en skala fra 1-3). Bed deltagerne prioritere ideerne med deres personlige stemme. Omvendt brainstorming for at løse et problem Denne metode lægger op til, at deltagerne skal brainstorme omkring et problem, hvor løsningen skal gøre problemet værre. Efter at I har lavet en liste med ideer til Sådan gør vi problemet værre, skal I gå listen igennem og punkt for punkt overveje, hvordan I kan gøre det modsatte, og derved opnå en løsning. Videresend-dit-problem-brainstorming Hvis du sidder på et møde, hvor dine deltagere har brug for idéer til et bestemt individuelt problem, de sidder med, kan du lave en videresend-dit-problem-brainstorming: Hver deltager beskriver sit problem på et stykke A4 papir. De skal beskrive det kort, klart og lægge op til noget, vedkommende vil have mere eller mindre af. Fx Jeg vil gerne have en bedre arbejdsplan, så jeg ikke behøver at arbejde hver weekend. Efter at deltagerne har skrevet problemet ned, sender de papiret videre til sidemanden til højre. Hver deltager skal bruge fem minutter på at kommentere, skrive en løsning eller stille gode spørgsmål, der kan lede vedkommende, der har problemet, frem til en løsning. Fortsæt, til papiret har nået bordet rundt. Afslutningsvis kan du evaluere de løsninger, som er kommet op. Hvad er det for en type løsninger? Hvordan hjælper/hjælper de ikke personen? Sidst opdateret

14 Brokkekvarteret Brokkekvarteret giver deltagerne mulighed for at komme af med frustrationer. Dermed sikrer du, at brok og frustrationer ikke overskygger det overordnede mål med mødet. Det agenda-løse møde Det agenda-løse møde er, som navnet indikerer, et møde hvor man ikke på forhånd har planlagt, hvad mødet skal handle om. Et eksempel er, når man samler afdelingen til morgenbrød eller lignende. Fordelen ved dette møde er, at det giver tid og rum til de ting, der kan være et behov for at tale om i afdelingen, men som har haft svært ved at finde vej på de formelle møder - måske fordi du som leder har svært ved at få øje på dem. Desuden er de agendaløse møder meget velegnede til at sammentømre medarbejderne, fordi de får mulighed for en fælles social snak. Sidst opdateret

15 Forskellige møderoller Det er en næsten umulig opgave at varetage alle roller ved et møde samtidig, det er fx de færreste, der evner at være den, der sikrer, at mødet holder sig til agendaen, hvis man samtidig skal skrive referat. En god idé er derfor at uddelegere de forskellige opgaver eller roller til mødedeltagerne. Rollerne kan også gå på tur mellem medarbejderne i afdelingen. Mødeforberederen Ordner forskellige praktiske ting såsom kaffe, booking af mødelokale, computer, mv. Agendapersonen Holder øje med at mødedeltagerne holder sig til agendaen. Dialogfremmeren Påtaler, hvis nogen dominerer, og fanger op på dem, der behøver lidt hjælp til at komme i gang. Dialogfremmeren kan også fortælle ordstyreren, at det er tid til spørgsmål, mv. Time-out-person Giver besked, når vedkommende kan se, at der er behov for refleksion/fælles eller individuel brainstorming. Referenten Skriver referat Opsummereren Sammenfatter og tydeliggør de vigtigste konklusioner og beslutninger. Sidst opdateret