Uddannelse i stråleterapi. Uddannelsesordning

Transkript

1 Uddannelse i stråleterapi Uddannelsesordning

2 Forord Uddannelsesordningen gælder den obligatoriske uddannelse til stråleterapeut og er udarbejdet på baggrund af: Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV (bilag 1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af 25. juni 2007 (bilag 2) Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 139 af 25. juli 2001, Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger Uddannelsen er sidst revideret i 2008 og fastlagt i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannelsen i stråleterapi (bilag 3). Uddannelsen er berammet til 1 år, og består af en teoretisk del på 12 uger og en klinisk del på 33 uger eksklusiv ferie og fridage. Teorimodulerne tilrettelægges og afholdes af kursusafdelinger ved Århus Sygehus og Efter- og videreuddannelsen i Herlev. Den kliniske del af uddannelsen foregår i det ansættende stråleterapiafsnit. Uddannelsen er tildelt 60 ECTS-point fordelt på 18 ECTS-point til den teoretiske del af uddannelsen og 42 ECTS-point til kliniske del af uddannelsen. Uddannelsesordningen er udarbejdet af uddannelseslederne i samarbejde med de uddannelsesansvarlige stråleterapeuter og fysikere. Uddannelsesordningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen den 27. november 2009 i henhold til 16, stk. 5, 2 i Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannelsen i stråleterapi efter indstilling af Det Landsdækkende Uddannelsesråd. Januar

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING DEFINITION AF ORD OG BEGREBER FORMÅL MED UDDANNELSEN FUNKTIONER ADGANGSBETINGELSER MERITOVERFØRSEL KRAV TIL KURSISTEN TILRETTELÆGGELSE AF UDDANNELSEN I STRÅLETERAPI UDDANNELSENS MÅL UDDANNELSESINSTITUTIONER UDDANNELSESLEDER UDDANNELSENS ORGANISERING DET LANDSDÆKKENDE UDDANNELSESRÅD KOORDINERINGSRÅD UDDANNELSESANSVARLIGE I KLINIKKEN ØKONOMI TILRETTELÆGGELSE AF DEN TEORETISKE UDDANNELSE OVERSIGT OVER FORDELING AF FAG I TEORIUDDANNELSEN LITTERATUR KRAV TIL LÆRERKRÆFTER UNDERVISNINGSFORMER OG METODER FORVENTNINGER TIL KURSISTEN EVALUERING AF TEORIUDDANNELSEN MÅL OG INDHOLD AF FAG I DEN TEORETISKE UDDANNELSE MATEMATISKE OG FYSISKE GRUNDBEGREBER I KLINISK FYSIK, DOSIMETRI OG DOSISPLANLÆGNING SAMFUNDSFAG GENEREL ONKOLOGI SPECIEL ONKOLOGI KLINISK FYSIK OG IONISERENDE STRÅLING, SAMT RADIOAKTIVITET DOSIMETRI INKLUSIV ØVELSER RADIOBIOLOGI AKUTTE BIVIRKNINGER OG SENKOMPLIKATIONER TIL STRÅLEBEHANDLING STRÅLEBESKYTTELSE INDTEGNING OG PLANLÆGNING AF STRÅLEBEHANDLING BEHANDLINGSTEKNIKKER APPARATUR TIL STRÅLETERAPI KVALITETSSIKRING RØNTGENANATOMI, TOPOGRAFISK ANATOMI OG TEKNIKKER TIL BILLEDVERIFIKATION/DIAGNOSTIK KLINISK FORSKNING TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG PATIENTFORLØB

4 8. TILRETTELÆGGELSE AF DEN KLINISKE UDDANNELSE MÅL KRAV TIL KLINISKE UDDANNELSESSTEDER KLINISK UDDANNELSESMAPPE DEN UDDANNELSESANSVARLIGE STRÅLETERAPEUT DEN UDDANNELSESANSVARLIGE FYSIKER TUTORER EVALUERING AF KURSISTEN I DEN KLINISKE UDDANNELSE EVALUERING AF DEN KLINISKE UDDANNELSE MÅL OG INDHOLD I DEN KLINISKE UDDANNELSE INTRODUKTIONSMODUL KLINISK MODUL KLINISK MODUL KLINISK MODUL KLINISK MODUL REGLER FOR AFVIKLING AF EKSAMENER FØRSTE TEORETISKE EKSAMEN ANDEN TEORETISKE EKSAMEN AFSLUTTENDE KLINISK EKSAMEN VILKÅR FOR DELTAGELSE I TEORETISKE EKSAMINER VILKÅR FOR INDSTILLING TIL PRAKTISK EKSAMEN RE- OG SYGEEKSAMEN BEDØMMELSE KLAGEADGANG ETABLERING OG KOORDINERING AF CENSORVIRKSOMHED OG BESKIKKELSE AF CENSORER UDDANNELSESBEVIS REFERENCER BILAG...40 BILAG 1 ACCELERATORBEKENDTGØRELSE...41 BILAG 2 BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF ACCELERATORBEKENDTGØRELSE...49 BILAG 3 BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE I STRÅLETERAPI...51 BILAG 4 TAKSONOMI OG MODEL FOR FÆRDIGHEDSLÆRING

5 1. Indledning Formålet med uddannelsesordningen er: At omsætte uddannelsesbekendtgørelsen til en kvalificeret faglig og pædagogisk tilrettelæggelse af uddannelsen At give kursister, uddannelsesansvarlige stråleterapeuter og fysikere, tutorer, ledere og undervisere et informativt og overskueligt redskab ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen At tilgodese det informationsbehov Sundhedsstyrelsen har for at kunne varetage sit tilsyn 2. Definition af ord og begreber Stråleterapeut: Skal forstås som en person, der med baggrund i en mellemlang videregående uddannelse er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre strålebehandling i henhold til acceleratorbekendtgørelsen Uddannelsesansvarlig stråleterapeut: Svarer til klinisk vejleder Kursist: Svarer til uddannelsessøgende 3. Formål med uddannelsen Formål med uddannelsen i stråleterapi er, at kursisten opnår viden, færdigheder og kompetencer med henblik på gennemførelse af stråleterapi. 3.1 Funktioner Funktionerne indenfor stråleterapi omfatter: Gennemførelse af strålebehandling med computerstyret apparatur, herunder o sikring af den praktiske gennemførelse af et ordineret behandlingsforløb o anvendelse af retningslinjer for optimal strålebeskyttelse Kommunikation med, omsorg for og observation af patienter i strålebehandling, således at der kan foretages specifik identifikation af og intervention over for strålebehandlingsrelaterede bivirkninger Medvirken i kvalitetsudviklingen i afdelingen Deltagelse i tværfagligt samarbejde vedrørende strålebehandling 5

6 3.2 Adgangsbetingelser Ansøgere der opfylder følgende to betingelser, kan optages på uddannelsen: En sundhedsfaglig professionsbachelor eller tilsvarende tidligere mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse Opnået dansk autorisation 3.3 Meritoverførsel Kursisten kan efter en individuel vurdering gives dispensation til afkortning af uddannelsen (merit) på baggrund af anden dokumenteret relevant uddannelse. Vurdering foretages af Det Landsdækkende Uddannelsesråd for stråleterapi. 3.4 Krav til kursisten Det forventes at kursisten tager ansvar for eget uddannelsesforløb og kender til målene for uddannelsen. Kursisten er ansvarlig for, at medvirke til strukturering af den kliniske uddannelse og forventes at læse relevant litteratur anbefalet af uddannelsesstedet. Kursisten skal være opmærksom på, at den kompetencestigning der ligger i målene for de enkelte praktikperioder og skal i samarbejde med tutor være med til at planlægge et hensigtsmæssigt forløb så målene nås. 4. Tilrettelæggelse af uddannelsen i stråleterapi Uddannelsen består af teoriundervisning og systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse. Uddannelsen gennemføres indenfor det første år af ansættelsen på et stråleterapiafsnit og er normeret til 60 ECTS-point, fordelt på 18 ECTS-point til den teoretiske uddannelse og 42 ECTS-point til den kliniske uddannelse (Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj stk. 2 og 4). Uddannelsen er tilrettelagt i en vekselvirkning opdelt mellem teoriperioder og kliniske perioder. I uddannelsen kan gøres brug af simulering i 3D-accelerator og i IT-laboratorium. Detaljeret oversigt over fordeling af teori- og klinisk uddannelsesperiode udleveres ved uddannelsens start og kan ses på hjemmesiden: 6

7 4.1 Uddannelsens mål At kursisten erhverver viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at kunne varetage stråleterapi. Kursisten skal således: forstå baggrunden for kurativ og palliativ strålebehandling forstå den grundlæggende radiobiologi forstå ioniserende strålings egenskaber og vekselvirkning forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi forstå, optage og anvende CT-skanningsbilleder i forbindelse med billedverifikation samt forstå og anvende anden billeddiagnostik, der benyttes ved planlægning af behandlingsfelter forstå og anvende strålebeskyttelsesprincipper kunne vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling forstå, anvende og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker have fortrolighed med apparaturets betjeningsflade have kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur have kendskab til og anvende kvalitetssikringsprocedurer fra visitation til strålebehandlingens afslutning have kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter selvstændigt kunne varetage information af udvalgte patientgrupper før, under og efter strålebehandling kunne vurdere og varetage patienters behov for omsorg i forbindelse med strålebehandling, og evaluere og udvikle indsatsen have indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandlingen og handle ved forekomst af bivirkninger, herunder kunne visitere patienten videre til anden relevant fagperson forstå og være i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde forstå vigtigheden i at være aktiv i et tværfagligt samarbejde internt og eksternt 4.2 Uddannelsesinstitutioner Den teoretiske undervisning foregår to steder i landet, således at kursister ansat på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Næstved Sygehus primært er knyttet til Efter- og videreuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol i Herlev, mens kursister ansat i Odense, Vejle, Aalborg og Århus primært er knyttet til Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. 7

8 4.3 Uddannelsesleder Uddannelseslederen er ansvarlig for tilrettelæggelse af den teoretiske del af uddannelsen. Uddannelseslederen skal endvidere koordinere den kliniske uddannelses, således at der opnås et ensartet niveau på landsplan. Uddannelseslederen skal være uddannet stråleterapeut eller tilsvarende med overbygning af en masteruddannelse, kandidatgrad eller tilsvarende. 5. Uddannelsens organisering Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. 5.1 Det Landsdækkende Uddannelsesråd Uddannelsesordningen godkendes af Sundhedsstyrelsen efter indstilling af Det Landsdækkende Uddannelsesråd. Det Landsdækkende Uddannelsesråd er nedsat af regionerne og har følgende sammensætning: 4 sagkyndige med bred klinisk erfaring på højt niveau fra strålebehandlingsområdet, udpeget af Danske Regioner omfattende en cheffysiker, en ledende læge med ansvar og kompetence i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling og to kliniske repræsentanter for stråleterapien, heraf en med ledelsesansvar. 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen. 1 medlem fra hver af uddannelsesinstitutionerne (uddannelsesleder). 5.2 Koordineringsråd Der er etableret koordineringsråd i både Øst- og Vestdanmark. Rådene består af repræsentanter fra uddannelsesstederne; den strålingsansvarlige fysiker, overog/eller afdelingssygeplejersker, ledende læger og uddannelseslederne fra Østog Vestdanmark. Koordineringsrådet er rådgivende i indholdsdelen for såvel teorisom praktikuddannelsen og beslutningsdygtig i økonomiske forhold. Mødes cirka to gange om året. 5.3 Uddannelsesansvarlige i klinikken Hvert ansættelsessted har en uddannelsesansvarlig fysiker og en uddannelsesansvarlig stråleterapeut, som er ansvarlig for uddannelsen i praksis. De uddannelsesansvarlige mødes to gange årligt med uddannelseslederen for at drøfte praktiske og teoretiske problemstillinger i forbindelse med uddannelsen. 8

9 5.4 Økonomi Kursisten er ansat i et stråleterapiafsnit og får overenskomstmæssig løn. Kursusafgiften betales af arbejdsgiver. 6. Tilrettelæggelse af den teoretiske uddannelse Teoriuddannelsen består af følgende faglige områder relateret til strålebehandling: Matematiske og fysiske grundbegreber anvendt i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning Samfundsfag (organisation af kræftbehandling, lovgivning, etik mv.) Generel onkologi Speciel onkologi Klinisk fysik Dosimetri (inkl. øvelser) Ioniserende stråling Radiobiologi Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling Strålebeskyttelse Indtegning og planlægning af strålebehandling Behandlingsteknikker og teknikker til billedverifikation Apparatur til strålebehandling Kvalitetssikring Røntgenanatomi, topografisk anatomi, almen billeddannelse og kv-røntgen, CT, PET og MR Forskningsmetoder Tværfagligt samarbejde, kommunikation og patientforløb 9

10 6.1 Oversigt over fordeling af fag i teoriuddannelsen Teori 1 2 uger Grundlæggende begreber indenfor klinisk fysik og apparatur Teori 2 3 uger Grundlæggende fysik og behandlingsplanlægning Generel onkologi Afvikling af 1. teoretiske prøve. IGRT (Image Guided RadioTherapy) 1 uge Billeddannelse og billedverifikation (e-learning) Teori 3 3 uger Behandlingsteknikker og speciel onkologi Teori 4 2 uger Kvalitetssikring, forskning, samfundsfag og samarbejde Afvikling af 2. teoretiske prøve Teoretiske opgaver 1 uge Teoretiske opgaver 6.2 Litteratur Lister med obligatorisk litteratur udleveres ved uddannelsens start og i forbindelse med hver teoriperiode. 6.3 Krav til lærerkræfter Undervisningen varetages overvejende af stråleterapeuter, læger, sygeplejersker, radiografer og hospitalsfysikere med specialviden inden for det aktuelle område. Underviserne skal have en viden om indhold og undervisningen, mål for og kendskab til stråleterapiuddannelsens generelle formål og mål. 6.4 Undervisningsformer og metoder Undervisningen i den teoretiske del af uddannelsen vil veksle mellem forelæsninger, klasseundervisning med eksempler fra praksis, demonstrationer, gruppearbejde, studier, e-learning og andre former for IT-støttet undervisning. Kursisten skal påregne forberedelse i form af selvstudie. 6.5 Forventninger til kursisten Det vil være hensigtsmæssigt, at kursisten inden uddannelsens start har repeteret anatomi og fysiologi, cellens og hudens opbygning og blodets sammensætning jvf. pensum på sygeplejeuddannelsen. 10

11 Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at kursisten har matematik og fysik på gymnasieniveau. 6.6 Evaluering af teoriuddannelsen Uddannelseslederen vurderer på baggrund af kursisternes evalueringer den teoretiske uddannelse, så den hele tiden lever op til sit overordnede formål. Evaluering af den teoretiske uddannelse skal endvidere bruges til at vurdere om målene for de enkelte fagområder er relevante og opnåelige, indholdet dækkende, en hensigtsmæssig timefordeling imellem fagene og sammenhæng i tilrettelæggelsen af undervisningen. Kursisterne evaluerer de enkelte lektioner med henblik på relevans, formidling og undervisningsmateriale. Evalueringen fra kursisterne er obligatorisk. Underviserne modtager en skriftlig tilbagemelding fra uddannelseslederen. 11

12 7. Mål og indhold af fag i den teoretiske uddannelse 7.1 Matematiske og fysiske grundbegreber i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning Mål Kursisten skal have viden om matematiske og fysiske grundbegreber, der indgår i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning. Indhold Matematiske grundbegreber (inkl. praktiske øvelser) Funktioner Grafer Potenser Logaritmer SI-enhedssystemet Kraft, arbejde og energi Elektromagnetisk stråling Elektricitet Atomets opbygning Radioaktivitet Coulomb-kraften Lorenz-kraften 12

13 7.2 Samfundsfag Mål Kursisten skal have kendskab til de overordnede rammer, som styrer udviklingen og mulighederne indenfor kræftforskningen og -behandlingen, med fokus på strålebehandling. Kursisten skal forstå eget ansvarsområde, og være i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde. Indhold Organisation og lovgivning: o Organisation af kræftbehandling i Danmark o Cancerregistret o Registerloven o EU-direktiver/dansk lovgivning i relation til stråleterapi o Nationale Kræftplaner Patientens rettigheder og klagemuligheder: o Patientklagenævnet o Ventelistegaranti o Pakkeforløb Etik og moral i relation til strålebehandling: o Videnskabsetiske komité o Ansvar og ansvarlighed 13

14 7.3 Generel onkologi Mål: Kursisten skal forstå baggrunden for kurativ og palliativ strålebehandling. Kursisten skal have forståelse for almene forhold vedrørende cancersygdomme og generelle behandlingsmetoder. Indhold Ætiologi og epidemiologi Principper for kirurgi Generel tumorpatologi Klassificering af stadieinddeling, diagnostiske metoder Tumorbiologi (vækstegenskaber, molekylærbiologiske egenskaber) Akutte onkologiske tilstande: hjernemetastaser, vena cava syndrom, dyspnø, tværsnitssyndrom, tumorgennembrud, blødning, infektioner, patologiske frakturer, elektrolytforstyrrelser og tumorlyse Funktionsbevarende behandling Fysisk aktivitet og kræft Smertebehandling Medicinsk kræftbehandling, specielt med fokus på konkomitant behandling Nyere og eksperimentelle behandlingsmetoder Palliation 14

15 7.4 Speciel onkologi Mål Kursisten skal have forståelse for udvalgte sygdomme og behandlingsmetoder. Indhold Kræft i CNS og medulla Lungekræft Hoved/halskræft Kræft i gastrointestinalkanalen Hæmatologiske sygdomme Gynækologisk kræft Hudkræft og malignt melanom Kræft i urinveje (og genitalier) Prostatakræft Brystkræft Kræftformer hos børn Knogle- og bløddelstumorer 15

16 7.5 Klinisk fysik og ioniserende stråling, samt radioaktivitet Mål Kursisten skal have forståelse for ioniserende strålings egenskaber og vekselvirkning. Kursisten skal have forståelse for centrale begreber indenfor stråleterapi. Kursisten skal have kendskab til radioaktivt henfald og anvendelse af radioaktive isotoper i stråleterapi. Indhold Fysiske og matematiske love og sammenhænge Vekselvirkning mellem stråling og stof Foton og partikelstråling Definition af dosisbegreber Absorberet dosis Dybdedosis og den kliniske effekt Isodosekurver Dosisprofiler Feltstørrelser og feltbeskrivelser Modificering af felt - energier Radioaktivitet og henfaldstyper Radioaktive isotoper Terapeutisk anvendelse: o Brachyterapi o Endovaskulær radioterapi o Systemisk strålebehandling o Helkropsbestråling i forbindelse med KMT. Detektorer for radioaktivitet Diagnostisk anvendelse af radioisotoper 16

17 7.6 Dosimetri inklusiv øvelser Mål Kursisten skal have forståelse for principperne i dosimetrimåleudstyr, persondosimetri, strålingseffekter, som grundlag for dosimetri samt kendskab til dosimetri omkring en accelerator. Indhold Opbygning og funktion af dosimetriudstyr: Ionisationskammer Termoluminescens (TLD) Absolut dosimetri. Internationale protokoller Vedligeholdelsesdosimetri Indmåling af en accelerator 17

18 7.7 Radiobiologi Mål Kursisten skal forstå den grundlæggende radiobiologi. Der lægges vægt på det biologiske grundlag for behandlingsplanlægning og præcisionskrav til behandlingen. Indhold Basal radiobiologi De 4 R Cellulær og sub-cellulær strålebiologi Dosis-respons relationer Dosis-eskalering Præcisionskrav lineær kvadratisk model Patient-til-patient variabilitet i strålerespons Stråleskader til normalvæv Tidlige og sene strålereaktioner Behandlingsrelateret morbiditet Evaluering og scoring Observationstid Fraktionering Doseringshastighed Tidsfaktoren Hypoksi som årsag til stråleresistens Volumen-effekten for normalvæv Dosis-volumen relationer Feltantal - konformitetsbehandling Individualisering af strålebehandling Re-behandling af tidligere bestrålet væv Volumen-effekten for tumorer Subklinisk sygdom Tolerancegrænser 18

19 7.8 Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling Mål Kursisten skal: Kunne vurdere og varetage patientens og pårørendes behov for pleje og omsorg i forbindelse med strålebehandling, og evaluere og udvikle indsatsen Have indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandling, og handle ved forekomst af bivirkninger, herunder kunne visitere patienten videre til anden relevant fagperson Have kendskab til og kunne anvende den evidensbaserede sygepleje, som findes i relation til patienter som behandles med ioniserende stråling Have forståelse for den medicinske behandling relateret til bivirkninger Indhold Patientens perspektiv på en kræftdiagnose: o Mestringstrategier o Krisereaktioner i relation med livstruende sygdom o Ændret bodyimage o Eksistentielle/åndelige problemstillinger Bivirkninger, herunder forebyggelse, pleje og behandling af gener i relation til strålebehandling: o Smerter og pleje til patienter med smerter o Seksualitet og kræft Kommunikation om seksuelle problemstillinger i forbindelse med stråleterapi Seksuel dysfunktion i relation til stråleterapi o Ernæringsmæssige problemer i relation til kræftsygdom og strålebehandling: Den ernæringstruede patient Forebyggelse af vægttab Problemer og tiltag hos patienter, som får strålebehandling mod mundhule, svælg og spiserør Stråleterapiens betydning for absorptionen af næringsstoffer o Gastrointestinale symptomer ved strålebehandling o Fatique o Hud- og slimhindeproblemer o Bivirkninger i relation til konkomitant behandling Børn og unge med kræft: o Pædiatrisk onkologisk sygepleje 19

20 o Børn som pårørende o Kræftsyge børn og familiens behov familier i krise Ældre og kræft o Aldersrelaterede forandringer i relation til bivirkninger ved strålebehandling o Når den ældre rammes af kræft psykologisk og sociale faktorer Krav til dokumentation o Krav til dokumentation af omsorg og pleje o Standardplejeplaner og checklister 20

21 7.9 Strålebeskyttelse Mål Kursisten skal forstå og anvende strålehygiejniske principper, herunder lovgivning om strålebeskyttelse samt risici ved ioniserende stråling. Indhold Lovgivning om dosisovervågning af og dosisgrænser for arbejdstagere EU basisdirektiv Direktiv om strålebeskyttelse af patienter Risikofaktorer for ioniserende stråling Stokastiske og deterministiske virkninger Berettigelse, optimering og grænser for bestråling Krav til indretning af behandlingsrum Praktisk strålebeskyttelse ved strålekilder Persondosimetri 21

22 7.10 Indtegning og planlægning af strålebehandling Mål Kursisten skal: Have forståelse for hvordan et target defineres, indtegnes og planlægges Kunne forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Indhold Lejring og fiksation Reproducerbarhed Patientkoordin4atsystem Eksterne markører Referencepunkter ICRU 50 og ICRU 62 Target og risikoorganer Marginer og usikkerheder Dybdedosiskurve Scatter, bestemmelse af MU (korrektionsfaktorer) og TPR Profiler (åbne felter) Feltstørrelse Divergens SSD Geometrisk og dosimetrisk penumbra Relative og absolutte isodosekurver Sammenhæng mellem dosisplan og accelerator Sammenstykning af felter (fotonfelter, foton- og elektronfelter) ICRU Referencepunk DVH Dosisberegningsalgoritme Hot spot Kiler (faste-, dynamiske-, flying-) MLC Inhomogeniteter Planlægning og behandling af elektronfelter Avanceret dosisplanlægning Feltkonfiguration Verifikation Portal images - IGRT Verifikationssystem Tolerancetabel Target-indtegning og simpel dosisplan 22

23 7.11 Behandlingsteknikker Mål Kursisten skal kunne: Vurdere strålebehandling i forhold til patientens og den planlagte behandling Forstå, anvende og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker Indhold Simpel dosisplanlægning 2D Isocenterteknik SSD teknik IMRT teknik Respirationsstyret strålebehandling 3 D og 4 D konform teknik TBI (Total body irradiation) Stereotaksi Børn Brachyterapi Tangentiel teknik Palliative behandlinger Intra-operativ strålebehandling Sammenstykning af felter (fotonfelter, foton- og elektronfelter) Rotationsterapi Planlægning og behandling af elektronfelter 23

24 7.12 Apparatur til stråleterapi Mål Kursisten skal: Have kendskab til opbygning og principper for forskellige typer apparater til stråleterapi Have fortrolighed med apparaturets betjeningsflade Indhold Principper for o Lineære acceleratorer o Verifikation o Multibladskollimatorer o Elektronapplikatorer o Kiler, faste, dynamiske og motoriserede o Geometriske parametre for behandlingsapparatur Lejer Laser Overfladeterapi Afterloading til brachyterapi, LDR, HDR, PDR Fremtidens acceleratorer NB: Det forudsættes, at den obligatoriske undervisning i nødstopprocedurer foregår i lokalt regi. 24

25 7.13 Kvalitetssikring Mål Kursisten skal Have kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur Have kendskab til og anvende kvalitetssikringsprocedure fra visitation til strålebehandlingens afslutning Indhold Definition af kvalitet (Practical Guidelines for the Implementation of a Quality System in Radiotherapy, udarbejdet af ESTRO Quality Assurance Committee) Krav i acceleratorbekendtgørelserne Dokumentation af behandlingen Utilsigtede hændelser Procedurer og instrukser Konsekvenser af vægttab, rotation, glemt bolus osv. 25

26 7.14 Røntgenanatomi, topografisk anatomi og teknikker til billedverifikation/diagnostik Mål Kursisten skal: Kunne forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi Forstå, optage og anvende CT-scanningsbilleder i forbindelse med billedverifikation, samt forstå og anvende anden billeddiagnostik, der benyttes ved planlægning af behandlingsfelter Kunne vurdere behandlingsoplæg og DRR-billeder, som udgangspunkt for at foretage billedvejledt strålebehandling Indhold Røntgenanatomi, topografisk anatomi Grundlæggende digital billedteknik Kilovolt stråling Billedkontrast, KV mv og CBCT CT-scanning MR Ultralyd PET-scanning Billedfusion, PET/CT og MR/CT Billedverifikation On-line og off-line protokoller Tolerancetabeller ALARA princippet Radiografi Principper for billedverifikation o Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige strukturer ved match på knogler eller bløddele CT-billeder Diagnostisk billedvurdering/-tolkning, CT-anatomi/bløddele og patologi 26

27 7.15 Klinisk forskning Mål Kursisten skal have kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter. Indhold Præsentation af nyeste viden/forskning i forbindelse med de enkelte undervisningsseancer Evidensniveau. (evidens: anvendelse i klinikken; hvordan vurderes evidensniveauet i forhold til litteratur, ny viden etc.?) Forskningsprocessen Standardbehandlinger, kontrollerede kliniske forsøg og eksperimentel behandling Kort introduktion til Helsinki-deklarationen og GCP Informeret samtykke Patientinformation Den Videnskabsetiske Komite Etiske problemstillinger Dokumentation Hvad er stråleterapeutens rolle i den kliniske forskning? 27

28 7.16 Tværfagligt samarbejde, kommunikation og patientforløb Mål Kursisten skal: Forstå vigtigheden af, at være aktiv i, et tværfagligt samarbejde internt og eksternt Have viden om tilrettelæggelse af, og samarbejde om, patientforløb Have forståelse for, og forholde sig kritisk (kunne evaluere) egen rolle i det sammenhængende patientforløb Have viden om muligheder for kommunikation i en fraktioneret kontakt med patienter og pårørende Selvstændigt kunne varetage information af udvalgte patientgrupper før, under og efter strålebehandling Indhold Kultur, samarbejdsrelationer og roller i et tværfagligt arbejdsmiljø Tværfaglighed kontra monofaglighed Fagterminologi, fagidentitet og sprogbarrierer Gruppedynamik og gruppepsykologi Patientforløb o Kontinuitet: hvordan sikres sammenhængende patientforløb på tværs af afdelinger, sygehuse, sektorer etc. o Patientforløb: pakkeforløb Information af og samarbejde med patienter og pårørende: o Hvilken information og hvornår? o Kommunikation i relation til korttidskontakter i en højteknologisk afdeling o Patientundervisning 28

29 8. Tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på ansættelsesstedet, dog med mulighed for kortere uddannelsesophold på andre stråleterapiafdelinger. Uddannelsesstederne har ansvar for at tilrettelægge den kliniske uddannelse i overensstemmelse med mål, indhold og vilkår beskrevet i uddannelsesordningen. 3D accelerator og IT-laboratorium kan anvendes, som en del af den kliniske uddannelse. 8.1 Mål Den kliniske uddannelse omfatter de væsentlige og almindeligt tilbudte typer behandling. Det skal sikres, at kursisten efter gennemført uddannelse kan betjene forskelligartet udstyr, herunder systemer til billedverifikation og det almindeligt forekommende strålebehandlingsudstyr. 8.2 Krav til kliniske uddannelsessteder For at sikre det optimale kobling mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal ansættelsesstedet godkendes af Uddannelsesrådet og der skal udarbejdes en klinisk uddannelsesmappe fra det pågældende uddannelsessted. Forudsætninger for at blive godkendt som en afdeling der kan medvirke i uddannelsen er: At afdelingen kan tilbyde en uddannelse, der er så bred, at personer, der flytter arbejdssted, er i stand til efter 2 måneders praktisk oplæring, at arbejde på lige fod med det øvrige team At afdelingen opfylder mål for den kliniske uddannelse At afdelingen har ansat en uddannelsesansvarlig stråleterapeut og -fysiker, der i samarbejde med tutorer varetager den kliniske uddannelse af stråleterapeuter 8.3 Klinisk uddannelsesmappe Afdelingen udarbejder en uddannelsesmappe på baggrund af en landsdækkende rammeplan. Beskrivelsen skal som minimum indeholde: Uddannelsesprogram for den kliniske uddannelse Eventuel brug af praktikskemaer/guidelines Forventnings- og evalueringssamtaler Vilkår for anvendelse af studietimer- og dage Beskrivelse af undervisnings-, vejlednings- og evalueringsmetoder, for at kursisten kan nå de kliniske uddannelsesperiodes mål Orientering om afdelingens generelle undervisningstilbud Formalia vedrørende opbevaring af evaluering m.m. En beskrivelse af retningslinjer for samarbejde med afdelingens tutorer 29

30 8.4 Den uddannelsesansvarlige stråleterapeut Det kliniske uddannelsessted udpeger en uddannelsesansvarlig stråleterapeut, der yder supervision og vejledning i strålebehandling efter uddannelsesprogrammet og sikrer, at der foretages løbende evaluering af kursisten. Den uddannelsesansvarlige stråleterapeut er overordnet ansvarlig for samtlige kliniske uddannelsesforløb af kursister, herunder både administration og pædagogik. Minimumskrav til den kliniske vejleder er 1/6 diplomuddannelse og 2 års erfaring som stråleterapeut anbefales. Den uddannelsesansvarlige stråleterapeuts funktionsområde er: Sammen med kursisten at tilrettelægge et uddannelsesprogram for den kliniske periode, programmet skal tage udgangspunkt i kursistens erfaring, den konkrete kliniske praksis og dertil hørende teori Vejledende funktion i forbindelse med tutorerne At informere stråleterapiafsnittets ledelse om den aktuelle uddannelsessituation, således at der i samarbejde med ledelsen skabes rammer, der sikrer, at den enkelte kursist får mulighed for at opfylde målene for den kliniske uddannelse At planlægge evaluering af kursistens kliniske uddannelse, og deltage i nogle af de formelle evalueringer med henblik på indstilling til praktisk eksamen I samarbejde med uddannelsesansvarlig fysiker at tilrettelægge, afvikle og eksaminere ved praktisk eksamen At give tilbagemelding til uddannelsesleder og afsnitsledelse om den uddannelsessøgendes standpunkt 8.5 Den uddannelsesansvarlige fysiker Den strålingsansvarlige fysiker udpeger en uddannelsesansvarlig fysiker, der sikrer, at kursisterne opnår tilstrækkelig kompetence til at udføre stråleterapi i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling. Den uddannelsesansvarlige fysiker skal være godkendt hospitalsfysiker og er ansvarlig for: At undervise og vejlede i supplerende klinisk strålefysisk og teknik i den kliniske uddannelse At holde sig orienteret om kursistens standpunkt under uddannelsesforløbet I samarbejde med uddannelsesansvarlig stråleterapeut, at afvikle praktisk eksamen og være censor ved denne 30

31 8.6 Tutorer Tutor varetager i samarbejde med de øvrige kollegaer, den daglige vejledning af kursisten. Tutor refererer til den uddannelsesansvarlige stråleterapeut vedrørende forhold omkring den enkelte kursist. Tutor skal være godkendt stråleterapeut (eller tilsvarende), samt være ajour med uddannelsen. Erfaring anbefales. Tutors funktion er: At vejlede og instruere kursisten, så målene for den kliniske uddannelse opfyldes At afholde forventningssamtaler med kursisten Kontinuerligt at evaluere kursisten i forhold til de opstillede mål for den kliniske uddannelsesperiode og uddannelsesplanen I samarbejde med den uddannelsesansvarlige stråleterapeut at udarbejde en evaluering ved slutningen af hver klinisk modul, hvori det fremgår om kursisten har opfyldt målene for det pågældende modul. 8.7 Evaluering af kursisten i den kliniske uddannelse Der skal som minimum være tre skriftlige evalueringer, som placeres på hensigtsmæssige tidspunkter. Den sidste evaluering skal indeholde en samlet vurdering af det kliniske uddannelsesforløb og indgår i praksiseksamen. De skriftlige evalueringer opbevares af den uddannelsesansvarlige stråleterapeut indtil afslutning af uddannelsesforløbet. Evalueringerne foregår primært mellem kursist og tutor. I visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at medinddrage afsnittets uddannelsesansvarlige stråleterapeut, eksempelvis ved: Længerevarende fravær, der kræver en større ændring af det videre praktikforløb Usikkerhed om målene er nået Ønske/behov fra kursist, tutor eller uddannelsesansvarlige stråleterapeut 8.8 Evaluering af den kliniske uddannelse Kursisten er forpligtiget til at evaluere den kliniske uddannelse. Formålet er at justere kursistens uddannelsesforløb i forhold til det overordnede formål og sikre kommende kursisternes praktiske læring. Metoden, hvorpå den kliniske uddannelse evalueres, afgøres af det respektive uddannelsessted. 31

32 9. Mål og indhold i den kliniske uddannelse Overordnet skal målene ses i sammenhæng og kan flyttes afhængig af uddannelsens tilrettelæggelse i klinikken. For nærmere oplysninger henvises til uddannelsesmappen for den kliniske uddannelse. 9.1 Introduktionsmodul Formål At kursisten introduceres til grundlæggende begreber og færdigheder i stråleterapi At kursisten bliver introduceret til pleje, behandlingsformer og samarbejdsrelationer At der skabes grundlag for god læring Mål At kursisten Introduceres til stråleterapiafsnittet, hospitalets værdigrundlag og nærmeste samarbejdspartnere Introduceres til stråleterapeutens funktionsområde Introduceres til afdelingens kliniske instrukser, procedurebeskrivelser og eventuelle mål for sygeplejen Påbegynder træning i grundlæggende færdigheder, principper for lejring, styring af håndstation Får kendskab til kræftpatienters behandlingsforløb i relation til stråleterapi Får kendskab til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere og deres funktionsområde Får kendskab til apparaturets nødprocedurer Får kendskab til de praktiske og tekniske forberedelser, som ligger forud for en strålebehandling Tager initiativ til og ansvar for egen uddannelse 32

33 9.2 Klinisk modul 1 Formål At kursisten erhverver de grundlæggende færdigheder i udførelsen af stråleterapi At kursisten opnår indsigt i stråleterapeutens funktioner, herunder opnår kendskab til strålebehandling, patientgrupper, kræftpatientens forløb i sygehusregi og den specielle sygepleje At kursisten opnår indsigt i den anvendte teknologi i forbindelse med stråleterapi Mål At kursisten Har kendskab til anvendelse af lejeparametre Kan lejre patienten og har kendskab til lejringens betydning for behandling, herunder brug af fiksation Kan udføre indstilling af acceleratoren ved de mest almindelige strålebehandlinger, herunder selvstændig kan betjene håndstation og behandlingsleje korrekt Tilegner sig færdigheder i at betjene det mest almindelige anvendte tekniske udstyr i afdelingen, herunder elektronisk billedverifikation Får kendskab til de krav, der stilles til dokumentation i strålebehandling Under vejledning kan vurdere og handle i forhold til pleje- og omsorgsbehov en mindre gruppe patienter indenfor samme sygdomsgruppe, samt dokumentere de valgte handlinger I sine handlinger viser forståelse for at bevare patientens integritet og blufærdighed Opøver evne i at kommunikere og informere patienter og pårørende under de eksisterende vilkår (korttidskontakter) med udgangspunkt i patientens aktuelle livssituation Kender sit ansvars- og kompetenceområde og forstår betydningen af samarbejdet i acc. Team og handler ud fra dette 33

34 9.3 Klinisk modul 2 Formål At kursisten opnår forståelse for og erfaring i de funktioner, der varetages af en stråleterapeut At kursisten kan anvende sin teoretiske viden og praktiske færdigheder og herved sikre, at patienten får en korrekt pleje og behandling Mål At kursisten Opnår sikkerhed i udførelsen af en isocentrisk behandlingsteknik Under vejledning vurderer strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling Har forståelse for og kan anvende elektronisk billedverifikation Selvstændig kan varetage de mest almindelige administrative opgaver ved behandlingsapparatet Selvstændig kan informere patienter og pårørende før start af strålebehandling Selvstændig dokumenterer sin udførte pleje/omsorg og behandling Kan handle ved bivirkninger af strålebehandlingen, hos en udvalgt gruppe patienter eller visitere patienten videre til en anden fagperson Selvstændig kan planlægge og udføre pleje og omsorg hos en udvalgt gruppe patienter Selvstændigt koordinere behandling og pleje af den enkelte patient og medinddrage andre faggrupper Forstår vigtigheden af et trygt og tillidsfuldt miljø for patient og pårørende i en højteknologisk afdeling Opnår viden om og erfaring med forskellige menneskelige krisereaktioner på alvorlig sygdom/trussel om død, og forstår betydningen af dette i pleje og omsorg af den kræftsyge 34

35 9.4 Klinisk modul 3 Formål At kursisten Kan forstå og forklare en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Kan forstå de hyppigst forekomne strålebehandlingsteknikker Demonstrerer rutine i udførelsen af strålebehandling Selvstændig informerer og drager omsorgen for patienterne Mål At kursisten Forstår, anvender og evaluerer de hyppigst forekommende radioterapeutiske behandlingsteknikker ved både behandlingsstart og det efterfølgende forløb Kan forstå og forklare en dosisplan ved standardbehandlinger i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Kan forstå, optage og vurdere kontrolbilleder til billedverifikation, herunder forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi Kan vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling Udvikler fortrolighed med apparaturets betjeningsflade Har kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur Har kendskab til og anvender kvalitetssikringsprocedure fra visitation til strålebehandlingens afslutning, der sikrer, at patienten får den ordinerede, planlagte behandling Forstår og anvender strålebeskyttelsesprincipper Selvstændig kan varetage informationen til udvalgte patientgrupper og deres pårørende før, under og efter strålebehandling Selvstændig kan vurdere og varetage behovet for omsorg, for patienter i forbindelse med strålebehandling Kan vurdere og handle ved bivirkninger af strålebehandlingen hos patienterne, herunder visiteres patienten videre til anden relevant fagperson Er opmærksom i forhold til afvikling af dagsprogram og den koordinerende funktion Forstår og deltager i samarbejdet med teamet og øvrige kollegaer 35

36 9.5 Klinisk modul 4 Formål At kursisten har viden, færdigheder og kompetence til selvstændigt at udføre stråleterapi, svarende til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008: Uddannelsen i stråleterapi. Bilag 3, mål for uddannelsen At kursisten kan indfri kravene til de i 47 nævnte områder fra Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999: Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1MeV til og med 50 MeV, med ændring i bekendtgørelsen nr. 753 af 25. juni 2007 Mål At kursisten Kan vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling Kan forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange Kan forstå, optage og vurdere kontrolbilleder i forbindelse med billedverifikation, herunder ConeBeamCT Forstår, anvender og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker, herunder selvstændig at gennemføre en kompliceret nyopstilling Har fortrolighed med apparaturets betjeningsflade Forstår og anvender strålebeskyttelsesprincipper Har indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandlingen og kan handle ved forekomst af bivirkninger, herunder visitere patienten videre til anden relevant fagperson Selvstændig kan vurdere og varetage patienters behov for omsorg i forbindelse med strålebehandling og evaluere og udvikle indsatsen Har kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter Forstår det vigtige i at være aktiv i et mono- og tværfagligt samarbejde internt og eksternt Selvstændig kan planlægge og afvikle et dagsprogram ved en accelerator Forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde Udviser selvstændighed i samarbejdet med acceleratorteamet og er i stand til at uddelegere relevante opgaver Udviser overblik i forhold til afvikling af dagsprogrammet og den koordinerende funktion Vurderer behov for tilkald af tværfaglige samarbejdspartnere ved udførelsen af strålebehandling 36

37 10. Regler for afvikling af eksamener Der afholdes to skriftlige, individuelle eksamener i den teoretiske uddannelse. I slutningen af den kliniske uddannelse afholdes en individuel praktisk eksamen Første teoretiske eksamen Er en multiple choice test som afholdes ved udgangen af 2. teorimodul. Spørgsmålene udformes indenfor de områder, acceleratorbekendtgørelsen 47 1 og ændring af acceleratorbekendtgørelsen stk. 4 2 stiller krav om. Prøven bedømmes af ekstern censor, der er udpeget af Det Landsdækkende Uddannelsesråd. Beståelsesprocenten skal være mere end 50 % Anden teoretiske eksamen Består af udarbejdelse af en skriftlig opgave baseret på en case, med efterfølgende individuel mundtlig eksamination. Opgaven udarbejdes og forsvares i klinisk modul 3 og/eller i teori 4. Eksamen skal vise, at kursisten har opnået teoretisk viden indenfor områderne i en stråleterapi i henhold til Acceleratorbekendtgørelsen 47, og kan anvende denne viden i mødet med patienten i klinikken. Eksamen afvikles med interne censorer, der er godkendt af Det Landsdækkende Uddannelsesråd Afsluttende klinisk eksamen Ved uddannelsens afslutning afholdes en individuel praktisk eksamen. Kursisten skal demonstrere at kunne opfylde målene for såvel den teoretiske som den kliniske del af uddannelsen ved planlægning, gennemførelse og drøftelse af repræsentative dele af patienters strålebehandling. Der eksamineres i fire forløb, hvor behandlingerne repræsenterer forskellige behandlingsteknikker, inklusiv en nyopsætning. Eksamen bedømmes af den uddannelsesansvarlige fysiker, som censor og den uddannelsesansvarlige stråleterapeut, som eksaminator. Den skriftlige evaluering af det samlede uddannelsesforløb indgår i bedømmelsen Vilkår for deltagelse i teoretiske eksaminer Uddannelsesleder indstiller kursisten til eksamen. Forudsætning for indstilling til de teoretiske prøver er: At kursisten samlet set har mindre end 10 procent fravær i det teoretiske uddannelsesforløb. Ved fravær over 10 procent, vurdere uddannelsesleder 1 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV 2 Bekendtgørelse nr. 753 af 25. juni 2007, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV 37

38 i samråd med Det Landsdækkende Uddannelsesråd, om kursisten kan indstilles til teoretisk eksamen. Vurdering sker på baggrund af en dokumenteret skriftlig fremstilling, indsendt af uddannelseslederen. Afgørelser truffet her, kan betyde, at kursisten må tage perioden om eller at kursisten indstilles til en komplementerende mundtlig eksamination Vilkår for indstilling til praktisk eksamen Den uddannelsesansvarlige stråleterapeut indstiller kursisten til praktisk prøve såfremt betingelserne opfyldes. Forudsætningen for at blive indstillet er at: De to teoretiske prøver er bestået Målene for den kliniske uddannelse er nået Der er udarbejdet en afsluttende skriftlig evaluering af det samlede uddannelsesforløb Fravær i den kliniske uddannelse ikke overstiger 10 procent af den totale praktikperiode Ved fravær i den kliniske uddannelse på over 10 procent, skal den uddannelsesansvarlige stråleterapeut, fysiker og afdelingsleder i samråd med Det Landsdækkende Uddannelsesråd, vurdere om kursisten, kan indstilles til praktisk eksamen. Vurdering sker på baggrund af en dokumenteret skriftlig fremstilling, indsendt af den uddannelsesansvarlige stråleterapeut. Vurderingen kan resultere i, at eksamen udsættes og praktikken forlænges så kursisten kan opnå viden, færdighed og kompetence i gennemførelse af stråleterapi Re- og sygeeksamen Kursisten kan indstille sig til eksamen 3 gange Der kan afholdes sygeeksamen 10.7 Bedømmelse Både de teoretiske og den praktiske eksamen bedømmes bestået/ikke bestået. Den samlede vurdering af uddannelsesforløbet indgår i bedømmelsen ved praktisk eksamen Klageadgang Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen/-erne eller de kliniske uddannelsessteder kan indbringes for uddannelsesrådet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 38

39 Klager over afgørelser truffet af uddannelsesrådet kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed Etablering og koordinering af censorvirksomhed og beskikkelse af censorer Uddannelseslederne er ansvarlige for at etablere og koordinere censorvirksomheden. De indstillede censorer skal godkendes af Det Landdækkende Uddannelsesråd. Censorer skal dække de fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde uddannelsen sigter imod. Krav til fysikere: Godkendt hospitalsfysiker og ansat i relation til en stråleterapiafdeling Krav til læger: Speciallæge i onkologi og med primært arbejdsområde i relation til stråleterapi Krav til stråleterapeuter: Uddannet stråleterapeut, med ansvar for uddannelsen eller lignende arbejdsområde i relation til stråleterapi 11. Uddannelsesbevis Uddannelsesinstitutionen udsteder et, af Sundhedsstyrelsen godkendt, uddannelsesbevis for gennemført uddannelse. Uddannelsens omfang af teori og klinisk uddannelse anføres i beviset. Den, der har gennemført uddannelsen, gives betegnelsen stråleterapeut. Uddannelsesinstitutionen fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne personer, samt fører et register over udstedte beviser. Uddannelsesinstitutionen meddeler Sundhedsstyrelsen, hvilke personer der har gennemført uddannelsen. Sundhedsstyrelsen fører register over personer, der har gennemført uddannelsen. Uddannelsesstederne udarbejder bedømmelsesskemaer og disse opbevares af hensyn til en eventuel klagesag. Dokumentation for både den teoretiske og praktiske bedømmelse opbevares af uddannelsesstederne og skal som minimum opbevares i 20 år. Lister over hvem der har bestået eksamen skal opbevares i 50 år. 39

40 12. Referencer Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999, Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1MeV til og med 50 MeV. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 om uddannelse i stråleterapi. Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. 13. Bilag Bilag 1: Acceleratorbekendtgørelse Bilag 2: Bekendtgørelse om ændring af acceleratorbekendtgørelse Bilag 3: Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi Bilag 4: Taksonomi og model for færdighedslæring 40

41 Bilag 1 Acceleratorbekendtgørelse BEK nr 48 af 25/01/1999 Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV 1) I medfør af 1, 4 og 7 i lov nr. 147 af 15. april 1930 om brugen af røntgenstråler m.v. som ændret i lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 368 af 6. juni 1991 og efter bemyndigelse i henhold til 8 i bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes følgende: Kapitel l Definitioner 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Accelerator Elektronaccelerator med patientleje og andet tilbehør som verifikationsudstyr og billedoptageudstyr til udførelse af strålebehandlinger, samt de dertil hørende faste installationer. 2) Acceleratoranlæg Accelerator og de dertil hørende bygningsdele (acceleratorrummets vægge, loft, gulv og døre inkl. den heri indbyggede stråleafskærmning). 3) Patient Person der strålebehandles i forbindelse med en sygdom, herunder i forbindelse med et biomedicinsk forskningsprojekt. Kapitel 2 Forhåndsgodkendelse 2. Etablering af acceleratoranlæg og ændring af bestående acceleratoranlæg der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, må ikke foretages før Sundhedsstyrelsen har forhåndsgodkendt planer og beregninger herover. Stk. 2. Planerne udarbejdes af en fysiker med kvalifikationer i henhold til Planer der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal være foldet i A-4 format og omfatte følgende: l) Grundplan over hele afdelingen med angivelse af samtlige rum. Placeringen af de rum som forhåndsgodkendelsen skal omfatte, skal tydeligt fremgå af planen. 2) Detailtegninger af de rum som forhåndsgodkendelsen skal omfatte, med angivelse af døre, sluser, ventilationskanaler og andre detaljer af betydning for bedømmelsen af strålebeskyttelsen. Af tegningerne skal tydeligt fremgå beliggenhed og udstrækning af stråleafskærmningen samt dennes materiale og tykkelse. 3) Oplysninger om hvor afskærmningen i vægge, etageadskillelser m.v. er svækket, f.eks. i forbindelse med udsparinger for kabler og lignende, samt angivelse af hvorledes afskærmningen på disse steder retableres. 4) Oplysninger om anvendelsen af de rum der ligger umiddelbart ved siden af, over og under acceleratoranlæggene. 5) Oplysning om placeringen af acceleratorer og kontrolpulte som omfattes af ansøgningen om forhåndsgodkendelse. Stk. 2. Er placeringen endnu ikke endeligt fastlagt, må der indhentes særskilt forhåndsgodkendelse på et senere tidspunkt. 4. Afskærmningsberegning der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal baseres på de i 91 angivne dosisgrænser. Sammen med beregningerne skal indsendes oplysninger af følgende karakter: 1) De til grund liggende beregningsprincipper og -data. 2) Maskindata såsom strålekvaliteter, maks. energi, største feltstørrelse etc. 3) Benyttelsesfaktorer og den daglige maksimale dosis i isocentret. 4) Bidrag fra lækstråling og fra spredt stråling beregnet for største feltstørrelse med patienten placeret i normal behandlingsafstand. 5) Afstande og gantryvinkler der er nødvendige for beregningerne. 6) Der skal i forbindelse med neutronstråling redegøres for doser til patienter og især til personale, samt for de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. 41

42 5. Sammen med anmodning om forhåndsgodkendelse skal der indsendes en begrundelse for berettigelsen af nyt apparatur (f.eks. lange ventetider for patienter, nye behandlingsprincipper, bedre dosisfordeling, udskiftning af slidt apparatur). Stk.2. Sundhedsstyrelsen kan forbyde anskaffelse af nyt apparatur der ikke er berettiget, med henblik på at undgå unødvendig spredning af apparatur. 6. Foretages der under udførelsen af anlægget ændringer i forhold til de forhåndsgodkendte beregninger og planer, skal reviderede beregninger og planer omgående indsendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse. Kapitel 3 Anmeldelse og kontrolmåling 7. Nye acceleratoranlæg og ændringer af bestående acceleratoranlæg der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen, og der skal være foretaget kontrolmåling i henhold til 29 og 40 før idriftsættelse må finde sted. Stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler det firma, der har forestået arbejdet, jf. 62. Stk. 3. Anmeldelsesskema, der kan rekvireres fra Sundhedsstyrelsen, skal være underskrevet af firmaets ansvarlige tekniske leder og af acceleratoranlæggets ansvarlige læge og ansvarlige fysiker. Stk. 4. Samtidig med anmeldelsen indsendes gebyr for godkendelse til Sundhedsstyrelsen. Stk. 5. De anmeldte acceleratoranlæg optages i Statens Institut for Strålehygiejnes register over i drift værende acceleratoranlæg. 8. Acceleratorer der permanent tages ud af drift, skal skriftligt afmeldes til Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Afmeldelsespligten påhviler den ansvarlige fysiker. Kapitel 4 Godkendelse 9. Sundhedsstyrelsens godkendelse gives på grundlag af den skete anmeldelse og indberetning om kontrolmåling, jf. 40. Om nødvendigt foretages der fra Sundhedsstyrelsens side besigtigelse inden godkendelse. Stk. 2. Godkendelsen kan inddrages, hvis anlægget ikke længere opfylder de af Sundhedsstyrelsen fastsatte bestemmelser. Kapitel 5 Krav til virksomheder/institutioner (arbejdsgiveren) 10. Den der er ansvarlig for virksomheden/institutionen, skal sørge for at acceleratoranlæggene og brugen af disse er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder sørge for vedligeholdelse af anlæggene samt uddannelse og efteruddannelse af personalet. 11. Den der er ansvarlig for virksomheden/institutionen, skal sørge for at der er en ansvarlig læge med kvalifikationer og ansvarsområde i henhold til kapitel 6, og at dennes navn og uddannelse meddeles Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Ligeledes skal der til ethvert acceleratoranlæg være knyttet en ansvarlig fysiker med kvalifikationer og ansvarsområde i henhold til kapitel 7, og dennes navn og uddannelse skal meddeles Sundhedsstyrelsen. 12. Den der er ansvarlig for virksomheden/institutionen, skal sørge for at navnet på en ny ansvarlig læge meddeles Sundhedsstyrelsen inden den ansvarlige læge fratræder. Stk. 2. På samme måde skal navnet på en ny ansvarlig fysiker meddeles Sundhedsstyrelsen. Kapitel 6 Krav til acceleratoranlæggets ansvarlige læge 13. Den ansvarlige læge skal have en uddannelse svarende til speciallæge i onkologi med et tilstrækkeligt omfang på følgende områder: 1) Ioniserende strålings egenskaber. 2) Ioniserende strålings vekselvirkning med stof. 3) Grundlæggende dosimetri. 4) Apparatlære. 5) Behandlingsplanlægning. 6) Strålebiologi. 7) Strålebeskyttelse. Stk.2. Den ansvarlige læge skal ligeledes være tilstrækkelig uddannet og have nødvendig erfaring til at kunne tage det kliniske ansvar for den terapeutiske anvendelse af acceleratoranlæg, herunder vurdere berettigelsen og det terapeutiske resultat. Stk.3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter læger der har gennemgået en af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede. 14. Den ansvarlige læge skal sørge for at bestemmelserne for berettigelse og optimering, jf. kapitel 12, og for biomedicinske forskningsprojekter, jf. kapitel 13, overholdes. 42

43 15. Den ansvarlige læge skal fastsætte retningslinier for henvisning til strålebehandling og skal sørge for, at den der henviser er bekendt med disse. 16. Den ansvarlige læge skal sørge for at henvisninger til strålebehandlinger suppleres med de oplysninger om tidligere behandlinger, som afdelingen har eller kan få adgang til, inden det besluttes om behandlingen skal udføres. 17. Den ansvarlige læge skal sørge for at patienten udspørges om graviditetsforhold når dette er relevant, at dosis til et eventuelt foster beregnes inden strålebehandlingen og at disse oplysninger medinddrages i beslutningen om udførelsen af strålebehandlingen. 18. Den ansvarlige læge eller en af denne særlig bemyndiget person afgør om en strålebehandling er berettiget og skal udføres. 19. Den ansvarlige læge skal sørge for at patienten i fornødent omfang bliver informeret om risikoen og eventuelle bivirkninger ved strålebehandlingen. 20. Den ansvarlige læge skal efter samråd med den ansvarlige fysiker sørge for at der etableres og vedligeholdes et effektivt kvalitetsstyringssystem, jf og Den ansvarlige læge skal sørge for behandlingsplanlægning, hvilket bl.a. vil omfatte definition af targetområde og risikoorganer og fastsættelse af dosis såvel pr. fraktion som totalt for såvel targetområde som risikoorganer. Stk. 2. Den ansvarlige læge skal sørge for at behandlingsopstillingen kontrolleres. 22. Den ansvarlige læge skal sørge for at patienten i behandlingsperioden jævnlig observeres med henblik på strålereaktioner. Om nødvendigt skal lægen sørge for justering af behandlingen. 23. Den ansvarlige læge skal straks underrette Sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld som kan have medført utilsigtet stråleudsættelse af patienter eller personale. Kapitel 7 Krav til acceleratoranlæggets ansvarlige fysiker m.v. 24. Som ansvarlig fysiker kan godkendes personer, der har uddannelse inden for onkologisk strålebehandling i et omfang som anført i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 20. juli 1995 om uddannelse af hospitalsfysikere. Stk.2. Den ansvarlige fysiker skal ligeledes have tilstrækkelig erfaring med hensyn til dosimetri og drift af acceleratoranlæg. 25. Den ansvarlige fysiker skal i henhold til lægens ordination sørge for at der udføres beregninger af dosisfordelingen under hensyntagen til det af lægen definerede targetområde samt definerede risikoorganer hos patienten og de til rådighed værende fysiske og tekniske hjælpemidler, og sørge for at beregningerne kontrolleres af en anden dertil kompetent person end den der oprindelig udførte dem. Kontrollen skal udføres i begyndelsen af behandlingsforløbet, dog senest før tredje behandling gennemføres. 26. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at manuel overførsel af behandlingsdata begrænses til det mindst mulige, f.eks. ved overførsel fra planlægningssystem til verifikationssystem eller accelerator. 27. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der udføres dosismåling på patienten i begyndelsen af behandlingsforløbet til sikring af at der ikke sker alvorlige doseringsfejl. Målingen skal udføres med et system der er uafhængigt af det i acceleratoren indbyggede dosimetrisystem. 28. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at anlægget opfylder bestemmelserne for teknisk udførelse af acceleratorer, jf. kapitel 15, og for afskærmning og sikring af acceleratorrum, jf. kapitel Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der udføres modtagekontrol, konstanskontrol og anden nødvendig kontrol af udstyret, at der findes skriftlige instruktioner herfor, og at alle resultater af disse kontroller protokolleres. 30. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at acceleratoranlægget er i god stand, herunder teknisk (mekanisk, elektrisk) og strålehygiejnisk forsvarlig stand. Således må anlæggets sikkerhedsniveau, karakteristika og ydeevne ikke forringes i væsentlig grad, og alle under driften observerede fejl og mangler skal snarest muligt afhjælpes. 31. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at acceleratoranlæg der ikke opfylder de af Sundhedsstyrelsen fastsatte driftsbetingelser, jf. bilag 1, tages ud af drift. 32. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at acceleratoranlæg der permanent tages ud af drift, afmeldes, jf Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der til alt udstyr findes klare dansksprogede brugsanvisninger og vejledning om forebyggelse og håndtering af uheldssituationer og utilsigtede doser. 34. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at personer beskæftiget med betjening og kontrol af acceleratorerne er nøje instrueret om acceleratorernes indretning og brug og om den fare der er forbundet med arbejdet. De skal desuden være instrueret om de sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare og derved have opnået tilstrækkelig kyndighed. Stk. 2. Fysikeren skal ligeledes sørge for at de personer der betjener acceleratorerne, er instrueret i procedurerne i forbindelse med strålebehandling og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed. 43

44 35. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at enhver strålebehandling udføres af mindst to radiografer eller sygeplejersker med kvalifikationer i henhold til 47. Stk. 2. Strålebehandling kan dog også udføres af radiografer eller sygeplejersker der er under supplerende uddannelse i stråleterapi, såfremt de superviseres af to personer med kvalifikationer i henhold til 47. Stk. 3. I akutte situationer kan andre personer end de i stk. 1 og 2 nævnte udføre en strålebehandling, såfremt de har gode kvalifikationer på området. Stk. 4. Andre personer der udfører strålebehandling, skal have deres uddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen. 36. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at de personer der er involveret i udførelse af strålebehandlinger, har adgang til efteruddannelse, særligt i forbindelse med indførelse af nye teknikker. 37. Den ansvarlige fysiker skal rådgive personalet om persondosimetri. 38. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at acceleratorens indbyggede dosimetrisystem kontrolleres mindst én gang ugentlig samt ved formodning om at ydelsen kan have ændret sig. 39. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der forefindes et referenceinstrument til dosismåling, og at dets kalibrering kontrolleres ved en måling hos Sundhedsstyrelsen med højst 2-årige mellemrum. Desuden skal referenceinstrumentets stabilitet kontrolleres med regelmæssige intervaller, f.eks. ved hjælp af en kontrolkilde. Stk. 2. Andre instrumenter til strålingsmåling skal også kontrolleres med regelmæssige intervaller. 40. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at anlægget inden ibrugtagning efter etablering og efter ændringer der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, kontrolleres med henblik på at sikre at de i henhold til 4 beregnede doser ikke overskrides. Resultaterne af kontrolmålingerne skal tilstilles Sundhedsstyrelsen til godkendelse inden ibrugtagning. 41. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at der føres kontrol med den stråleinducerede aktivitet i accelerator m.v. og at doserne herfra ikke overstiger de i henhold til 4 pkt. 6) vurderede doser væsentligt. 42. Den ansvarlige fysiker skal sørge for at betjeningspersonalet forsynes med persondosimetre eller monitorer, jf Den ansvarlige fysiker skal sørge for at procedurerne for uheldssituationer indøves i praksis. 44. Den ansvarlige fysiker skal straks underrette den ansvarlige læge hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættelse af patienter eller personale. Stk. 2. Fysikeren skal ved utilsigtet stråleudsættelse straks indberette de dosimetriske data til Sundhedsstyrelsen. 45. Den ansvarlige fysiker og andet teknisk/fysisk personale der arbejder ved acceleratoranlægget, skal ved udøvelsen af deres arbejde udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Kapitel 8 Krav til personale der udfører strålebehandlinger 46. Om instruktion, uddannelse m.v. af personale henvises til Ved enhver behandling skal der være mindst to radiografer eller sygeplejersker til stede med anerkendt supplerende uddannelse i stråleterapi med et tilstrækkeligt omfang på følgende områder: 1) Ioniserende strålings egenskaber. 2) Ioniserende strålings vekselvirkning med stof. 3) Grundlæggende dosimetri. 4) Apparatlære. 5) Behandlingsplanlægning. 6) Strålebiologi. 7) Strålebeskyttelse. Stk. 2. De to personer skal ligeledes have tilstrækkelig erfaring i betjening af acceleratoranlæg. Stk. 3. Vedrørende andre personer der kan udføre strålebehandlinger henvises til Personalet skal inden påbegyndelse af en strålebehandling kontrollere at alle de ifølge behandlingsskemaet nødvendige hjælpemidler som strålefeltmodulatorer, afdækninger og behandlingsskaller er til stede og identifikationsmærket. Samtidig skal det kontrolleres at denne identifikation stemmer overens med oplysningerne på behandlingsskemaet. 49. To personer skal godkende såvel den endelige patientlejring som behandlingsparametrene inden bestrålingen. 50. Personalet skal før hver behandling sikre sig at der ikke befinder sig uvedkommende personer i acceleratorrummet. 44

45 51. Personalet skal under hele behandlingen blive ved betjeningspulten for at overvåge patienten og føre kontrol med behandlingsforløbet. 52. Personalet skal under arbejdet altid bære udleverede persondosimetre eller monitorer der giver alarm ved et forud indstillet dosishastighedsniveau og samtidig giver mulighed for aflæsning af dosis. 53. Personalet skal under det daglige arbejde sørge for at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. 54. Personalet skal føre nøje tilsyn med om acceleratoren og dens indbyggede sikkerhedsanordninger fungerer korrekt, og sørge for at behandlingen i tilfælde af funktionsfejl ved acceleratoren straks afbrydes, og ikke genoptages før den ansvarlige fysiker er underrettet og fejlene er rettet. 55. Hvis der indtræder en faresituation, skal personalet straks træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse faren samt underrette den ansvarlige fysiker. 56. Personalet skal straks underrette den ansvarlige fysiker hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættelse af patienter eller personale. Kapitel 9 Krav til personer der henviser til strålebehandlinger 57. Den der henviser til en strålebehandling, skal følge de retningslinier for henvisning til strålebehandlinger som er fastsat af den læge der er ansvarlig for acceleratoranlægget. 58. Den der henviser til en strålebehandling, skal sørge for at behandlingen er berettiget, idet både tilstanden hos den person der strålebehandles i forbindelse med en sygdom og det forventede resultat af behandlingen skal indgå i vurderingen af berettigelsen. 59. Den der henviser til en strålebehandling, skal på henvisningen oplyse om tidligere strålebehandlinger, som han har kendskab til. 60. Den der henviser til en strålebehandling, skal på henvisningen oplyse om den kliniske problemstilling der berettiger behandlingen.. Stk. 2. Ligeledes skal der på henvisningen oplyses om graviditetsforhold når dette er relevant. Stk. 3. Det skal fremgå af henvisningen hvem der har udfyldt den. 61. På sygehusafdelinger hvorfra der henvises til strålebehandlinger, skal der findes en instruktion for hvem der må henvise. Instruktionen skal tilstilles acceleratoranlæggets ansvarlige læge til accept. Kapitel 10 Krav til firmaer der udfører arbejder ved acceleratorer 62. Opstilling, idriftsættelse, reparationer og øvrige arbejder ved acceleratorer må kun udføres af firmaer (herunder sygehuse m.v.) der af Sundhedsstyrelsen er autoriseret hertil. Denne autorisation gives kun såfremt firmaets ansvarlige tekniske leder har en elektroteknisk uddannelse og efter Sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til acceleratorer og strålerisiko. 63. Om installation af nye acceleratorer m.v. henvises til kapitel Firmaet skal sørge for at der ved arbejdet kun beskæftiges personer der i fornødent omfang er instrueret om acceleratorernes indretning og virkemåde og om den fare der er forbundet med arbejdet. De skal desuden være instrueret om de sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare og derved have opnået tilstrækkelig kyndighed. 65. Firmaet skal straks underrette den ansvarlige fysiker og Sundhedsstyrelsen om fejl og uheld som kan have medført utilsigtet stråleudsættelse af personer. Kapitel 11 Krav til personer beskæftiget ved installation, reparation, vedligeholdelse og kontrol af acceleratorer 66. Om instruktion m.v. af personer der udfører arbejder ved acceleratorer henvises til Personer der udfører arbejder ved en accelerator, skal under arbejdet altid bære udleverede persondosimetre eller monitorer der giver alarm ved et forud indstillet dosishastighedsniveau og samtidig giver mulighed for aflæsning af dosis. 68. Konstateres der under servicearbejde defekter eller fejl der medfører risiko for patienter eller personale, skal oplysning herom omgående gives til acceleratoranlæggets ansvarlige fysiker og betjeningspersonalet. 69. Under reparations- eller justeringsarbejder hvor acceleratoren udsender stråling, må ingen personer opholde sig i acceleratorrummet. 70. Personer der udfører arbejder ved en accelerator, skal straks underrette den person under hvis ansvar de arbejder, hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættelse af personer. Kapitel 12 Principper for berettigelse og optimering 71. Inden indførelse af nye former for stråleterapi eller udstyr der adskiller sig væsentligt fra det eksisterende, skal der foreligge en analyse der ud fra en MTV (Medicins Teknologi Vurdering)-tilgang beskriver forudsætningerne for og 45

46 konsekvenserne af at anvende den nye behandlingsmetode eller det nye udstyr. Stk.2. Analysen bør omfatte en beskrivelse af: 1) Anvendelsesområde, effektivitet og risikovurdering i relation til den nye form for behandlingsmetode eller udstyr. 2) Organisation, herunder struktur og personale. 3) Økonomi, herunder samfundsøkonomi og driftsøkonomi. 4) Forhold i relation til patienten, herunder psykologiske, sociale og etiske forhold. 72. Bestående former for strålebehandlinger skal tages op til revurdering så snart der foreligger nye oplysninger om deres effektivitet eller den risiko, de medfører. 73. Enhver strålebehandling skal være berettiget, idet både tilstanden hos den person der behandles og det forventede resultat af behandlingen skal indgå i vurdering af berettigelsen. 74. Ved enhver strålebehandling skal targetområdet fastlægges individuelt, og bestrålingen af væv, herunder risikoorganer der ligger uden for targetområdet, skal være så lav som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til det terapeutiske formål. Kapitel 13 Biomedicinske forskningsprojekter 75. Strålebehandling af sunde forsøgspersoner må ikke finde sted i forbindelse med biomedicinske forskningsprojekter. 76. Strålebehandling af forsøgspatienter må først finde sted efter godkendelse af projektet i en Videnskabsetisk Komité, jf. lov nr. 503 af 24. juni 1992 med ændringer om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 77. Der skal for alle forsøgspatienter på forhånd foretages en beregning af dosis og en vurdering af risikoen. Både dosis og risiko skal fremgå af forsøgsprotokollen. 78. Forsøgspatienter må kun strålebehandles efter afgivelse af deres frie og skriftlige samtykke, og de skal informeres om risikoen. Kapitel 14 Kvalitetsstyring 79. Vedrørende kvalitetsstyring henvises til»practical Guidelines for the Implementation of a Quality System in Radiotherapy«fra European Society for Therapeutic Radiology and Oncology,»Comprehensive QA for Radiation Oncology«, Report of AAPM Radiation Therapy Committee Task Group 40 og»absorbed Dose Determination in Photon and Electron Beams«, Technical Report Series 277, fra International Atomic Energy Agency. 80. Der skal i forbindelse med enhver accelerator etableres et effektivt kvalitetsstyringssystem der mindst skal omfatte: 1) Henvisning, visitation og berigtigelse, herunder f.eks. skriftlige instruktioner for udførelse af strålebehandlinger. 2) Behandlingsplanlægning, herunder f.eks. forundersøgelser i form af ultralyds- eller CT-skanning, fiksation, definition af target og risikoorganer, fastsættelse af dosis, dosisplanlægning, simulering samt beregning og fremstilling af strålefeltmodulatorer. 3) Behandling, herunder f.eks. kontrol af behandlingen, dvs. verifikation af patient, position, opstilling, feltmodulatorer, observation af patienten, dokumentation for udført behandling, kontrol af patienten i behandlingsperioden, registrering af afvigelser fra planlagte forløb og principper for korrigerende handlinger. 4) Dosimetri og drift af accelerator, herunder f.eks. kontrol af accelerator, simulator, CT- skanner, dosimetriudstyr, udstyr til planlægning og beregning af dosis samt udstyr til overførsel af data. Specielt med henblik på kontrol af dosisplanlægningssystemer henvises til»radiation Treatment Planning Dosimetry Verification«, AAPM report, Task Group Hele kvalitetssystemet inkl. afdelingens organisation, formål, struktur, ansvarsfordeling og ledelse samt kvalitetsmålene skal være beskrevet i en kvalitetshåndbog. 82. Der skal ved enhver accelerator findes en skriftlig instruktion for de typer strålebehandlinger der udføres ved acceleratoren. 83. Der skal for alt udstyr udføres en modtagekontrol der skal sikre at udstyret er i overensstemmelse med de specifikationer der er opstillet i forbindelse med anskaffelsen, samt at udstyret har en tilstrækkelig kvalitet. 84. Efter reparationer eller ændringer der kan have indflydelse på kvaliteten, skal der for alt udstyr udføres en fornyet modtagekontrol eller relevante dele heraf med henblik på at sikre at udstyret fortsat vil have en tilstrækkelig kvalitet. 85. Der skal for alt udstyr med konstante mellemrum udføres konstanskontrol med henblik på at sikre at udstyret til stadighed har en tilfredsstillende kvalitet. 46

47 86. I bilag 1 er fastsat betingelserne for drift af acceleratoranlæg. Sundhedsstyrelsen kan som følge af den tekniske udvikling og andre forhold ændre bilagets betingelser. 87. Der skal forefindes skriftlige instruktioner for udførelse af alle kontroller og eftersyn, og alle resultater heraf skal protokolleres på en ordnet og systematisk måde. 88. Der skal med højst 15 måneders mellemrum udføres en audit med henblik på at konstatere: 1) Om de udførte kvalitetsstyringsaktiviteter har været i overensstemmelse med afdelingens planlagte aktiviteter, og om aktiviteterne har været udført på en effektiv måde. 2) Om de opnåede resultater er i overensstemmelse med de planlagte mål, og om de planlagte kvalitetsstyringsaktiviteter i øvrigt er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte audit skal udføres af personer med onkologisk, radiografisk/sygeplejemæssig og fysisk/teknisk kompetence. Ingen af holdets medlemmer bør være ansvarlig for nogen del af kvalitetsstyringssystemet. Kapitel 15 Teknisk udførelse af acceleratorer 89. For udførelsen af acceleratorer henvises til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 10. august 1994 om medicinsk udstyr. 90. Acceleratorer skal være således installeret at de ved korrekt brug ikke medfører risiko for patienter og personale. Kapitel 16 Afskærmning og sikring af acceleratorrum 91. Acceleratorrum skal afskærmes således at dosisgrænserne for enkeltpersoner i befolkningen ikke overskrides uden for rummet, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling, bilag Alle indgange til acceleratorrummet skal være forsynet med et fejlsikret (fail-safe) eller dubleret advarselssignal der indikerer at acceleratoren afgiver stråling. Stk. 2. Ved indgangene skal der desuden være anbragt et skilt der gør opmærksom på at der er en accelerator i rummet. 93. Adgangsvejene til acceleratorrummet skal sikres med meget pålidelige midler, således at strålingen automatisk udkobles hvis nogen forsøger at få adgang til rummet under bestrålingen. Strålingen må kun kunne genindkobles fra kontrolpult eller teknikpanel. 94. Anlægget skal sikres effektivt mod utilsigtet ophold i acceleratorrummet, f.eks. ved at den der betjener anlægget, umiddelbart før strålebehandlingen startes skal aktivere en kontakt der er således anbragt i acceleratorrummet at det let kan observeres, at ingen personer utilsigtet er til stede. 95. I acceleratorrummet skal forefindes let synlige og let tilgængelige nødstop. 96. Det skal til enhver tid være muligt at få adgang til eller forlade acceleratorrummet. Således skal automatiske døre til acceleratorrummet kunne åbnes i tilfælde af strømsvigt. Stk. 2. Acceleratorrum og betjeningsrum skal være forsynet med nødbelysningsanlæg der skal kunne indkobles i tilfælde af strømsvigt. 97. Automatiske døre til acceleratorrummet skal være forsynet med sikkerhedsanordning mod fastklemning af personer. 98. Ind til acceleratorrummet skal der være en stråleafskærmet gennemføring som de anvendte målekabler med stik skal føres igennem. 99. Der skal indrettes et særskilt betjeningsrum fra hvilket patienten skal kunne overvåges uanset acceleratorens position, og hvorfra der skal være samtalemulighed mellem patient og betjeningspersonale. Kapitel 17 Besigtigelse af acceleratoranlæg af Sundhedsstyrelsen 100. Ethvert acceleratoranlæg er underlagt tilsyn af Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til acceleratoranlæg samt til kvalitetshåndbog og anden dokumentation i forbindelse med kvalitetsstyring og behandlingsdata Besigtigelse af acceleratoranlæg foretages af Sundhedsstyrelsen ved bestrålingsuheld og i øvrigt efter behov De ændringer af et acceleratoranlæg som Sundhedsstyrelsen måtte kræve ved besigtigelsen, skal være udført inden udløbet af den af Sundhedsstyrelsen satte frist. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan forbyde brugen af anlægget indtil disse ændringer er udført Sundhedsstyrelsen kan forbyde strålebehandlinger der ikke er berettigede. Kapitel 18 Klageadgang, straf og ikrafttræden 47

48 104. Sundhedsstyrelsens påbud, vilkår og andre afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til Sundhedsministeriet Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde. Stk. 2. På samme måde straffes den ansvarlige fysiker og andet teknisk/fysisk personale, jf. 45, der gør sig skyldig i grovere eller gentagne forsømmelser eller skødesløshed. Stk. 3. Sager efter stk. 1 og 2 behandles som politisager Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 319 af 23. maj 1991 om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV. Sundhedsstyrelsen, den 25. januar 1999 Einar Krag /Kaare Ulbak 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiver nr. 97/43, De Europæiske Fællesskabers Tidende L. 180 s. 22 og nr. 96/29, De Europæiske Fællesskabers Tidende L. 159 s

49 Bilag 2 Bekendtgørelse om ændring af acceleratorbekendtgørelse BEK nr 753 af 25/06/2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1MeV til og med 50 MeV 1 I bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV foretages følgende ændringer: affattes således:»den ansvarlige læge skal sikre, at patienterne i fyldestgørende omfang bliver informeret om behandlingen, herunder om risikoen for bivirkninger og komplikationer ved strålebehandling, jf. sundhedslovens 15 og 16 om informeret samtykke.«. 6) strålebiologi 7) strålebeskyttelse 8) betjening af acceleratoranlæg 9) relevant klinisk erfaring. Stk. 2. Den ansvarlige fysiker og den ansvarlige læge kan i fællesskab og efter individuel vurdering godkende, at den ene af de i stk. 1 nævnte personer kan være under uddannelse uden endnu at have opnået samtlige de i stk. 1 betingede kompetencer. Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 skal være individuelt begrundet og må kun omfatte tilladelse til at deltage som ansvarlig efter stk. 1 ved behandlinger, hvor de endnu manglende kompetencer er uden betydning.« affattes således:»den ansvarlige fysiker skal sørge for, at der i begyndelsen af alle behandlingsforløb foretages uafhængige kontroller, som samlet set giver tilstrækkelig sikkerhed for, at enhver patients strålebehandling stemmer overens med det planlagte inden for de fastsatte tolerancer.« affattes således:»den ansvarlige fysiker skal sørge for, at strålebehandling sker under ansvar af personer med kvalifikationer i henhold til 47.« affattes således:»enhver behandling skal afvikles under ansvar af to personer med anerkendt uddannelse og praktisk erfaring i stråleterapi med et tilstrækkeligt omfang på følgende områder: 1) ioniserende strålings egenskaber 2) ioniserende strålings vekselvirkning med stof 3) grundlæggende dosimetri 4) apparatlære 5) behandlingsplanlægning ophæves affattes således:»forinden afvikling af den enkelte behandling skal positionering og behandlingsparametre godkendes individuelt af to personer med kvalifikationer i henhold til 47.« affattes således:»enhver strålebehandling skal være berettiget, idet både tilstanden hos den person der behandles og det forventede resultat af behandlingen skal indgå i vurdering af berettigelsen. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde om en strålebehandling er berettiget.« affattes således:»acceleratoranlæg er underlagt tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til anlægget og al dokumentation i forbindelse med acceleratoranlægget, herunder kvalitetshåndbog og anden dokumentation i forbindelse med kvalitetsstyring og behandlingsdata. Do- 49

50 kumentation skal på forlangende tilsendes Sundhedsstyrelsen.« ophæves affattes således:»ændringer af et acceleratoranlæg som Sundhedsstyrelsen måtte kræve, skal være udført inden udløbet af den af Sundhedsstyrelsen satte frist. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan forbyde brugen af acceleratoranlægget, indtil anlægget eller brugen deraf lever op til de af Sundhedsstyrelsen stillede krav.« ophæves. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juli Sundhedsstyrelsen, den 25. juni 2007 Jesper Fisker /Mette Øhlenschlæger 50

51 Bilag 3 Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi BEK nr 344 af 09/05/2008 Bekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi I medfør af 16 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og efter forhandling med undervisningsministeren fastsættes efter bemyndigelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse. Kapitel 1 Formål 1. Formålet med uddannelsen i stråleterapi er, at den uddannelsessøgende opnår viden, færdigheder og kompetencer med henblik på gennemførelse af stråleterapi. Kapitel 2 Funktioner 2. Funktionerne indenfor stråleterapi omfatter: 1) Gennemførelse af strålebehandling med computerstyret apparatur, herunder a) sikring af den praktiske gennemførelse af et ordineret behandlingsforløb b) anvendelse af retningslinier for optimal strålebeskyttelse 2) Kommunikation med, omsorg for og observation af patienter i strålebehandling, således at der kan foretages specifik identifikation af og intervention over for strålebehandlingsrelaterede bivirkninger 3) Medvirken i kvalitetsudviklingen i afdelingen 4) Deltagelse i tværfagligt samarbejde vedrørende strålebehandling. Kapitel 3 Uddannelsen Adgangsbetingelser 3. Ansøgere, der opfylder følgende 2 betingelser kan optages på uddannelsen: 1) Gennemført en sundhedsfaglig professionsbachelor eller tilsvarende tidligere mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse 2) Opnået dansk autorisation. Stk. 2. Uddannelsen gennemføres i forbindelse med en 1- årig ansættelse på en strålebehandlingsafdeling godkendt af det i 16 nævnte uddannelsesråd. Uddannelsen består af teoriundervisning og systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse. Varighed 4. Uddannelsen er af 1 års varighed (svarende til 60 ECTS-point). Teoriundervisning omfatter 12 uger (svarende til i alt 18 ECTS-point) og den kliniske uddannelse 33 uger (svarende til i alt 42 ECTS-point). Indhold og mål 5. Uddannelsen skal give den uddannelsessøgende mulighed for at erhverve viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at varetage praktisk gennemførelse af strålebehandling. Uddannelsens mål er uddybet i bilag Uddannelsen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem teori og praktik. 7. Den teoretiske uddannelse foregår på en uddannelsesinstitution, der er relevant for uddannelsen i stråleterapi. 8. Den kliniske uddannelse foregår på ansættelsesstedet, dog med mulighed for kortere uddannelsesophold på andre stråleterapiafdelinger. Stk. 2. Det kliniske uddannelsessted udpeger en uddannelsesansvarlig fysiker, der sikrer, at de uddannelsessøgende opnår tilstrækkelig kompetence til at udføre stråleterapi i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling. Stk. 3. Det kliniske uddannelsessted udpeger en klinisk vejleder, der yder supervision og vejledning i strålebehandling efter uddannelsesprogrammet og sikrer, at der foretages løbende evaluering af den uddannelsessøgende. Stk. 4. Den kliniske vejleder og den uddannelsessøgende tilrettelægger sammen et uddannelsesprogram for den kliniske periode samt en plan for en løbende evaluering af den uddannelsessøgendes kliniske uddannelse. Programmet skal tage udgangspunkt i den uddannelsessøgendes erfaring, den konkrete kliniske praksis og dertil hørende teori. Meritoverførsel 51

52 9. Uddannelsesrådet, jf. 16, kan efter en individuel vurdering give dispensation til afkortning af uddannelsen (merit) på baggrund af anden dokumenteret relevant uddannelse. Kapitel 4 Bedømmelse m.v. Prøver 10. I forbindelse med de teoretiske uddannelsesperioder afholdes to skriftlige, individuelle prøver, som bedømmes bestået/ikke bestået. Den ene bedømmes af en ekstern censor. Afsluttende praktisk eksamen 11. I forbindelse med uddannelsens afslutning afholdes en individuel praktisk eksamen, der bedømmes bestået/ikke bestået ved intern censur. Den uddannelsessøgende skal demonstrere at kunne opfylde målene for såvel den teoretiske som kliniske del af uddannelsen ved planlægning, gennemførelse og drøftelse af repræsentative dele af patienters strålebehandling. Der skal eksamineres i fire forløb, hvor behandlingerne repræsenterer forskellige behandlingsteknikker. Omprøve og sygeeksamen 12. Den uddannelsessøgende kan indstille sig til prøverne og den afsluttende praktiske eksamen 3 gange. Stk. 2. Der kan afholdes sygeeksamen. Bevis 13. Uddannelsesinstitutionen udsteder et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for gennemført uddannelse. Uddannelsens omfang af teori og klinisk uddannelse anføres i beviset. Stk. 2. Den, der har gennemført uddannelsen, gives betegnelsen stråleterapeut. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne personer og register over udstedte beviser. Uddannelsesinstitutionen meddeler Sundhedsstyrelsen, hvilke personer der har gennemført uddannelsen. Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fører register over personer, der har gennemført uddannelsen. Kapitel 5 Uddannelsesansvar og - struktur 14. Regionerne iværksætter uddannelsen i stråleterapi og udpeger uddannelsesinstitutioner, jf. bilag 2 Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder i fællesskab en landsdækkende uddannelsesordning. I uddannelsesordningen fastsættes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse nærmere regler om: 1) Uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder 2) Mål og indhold for de enkelte kliniske og teoretiske uddannelsesperioder 3) Oversigt over fag og timefordeling i teoriperioderne 4) Regler for afvikling af prøver og afsluttende praktisk eksamen (tidspunkt, form, vilkår, sygeeksamen m.v.) 5) Krav til medvirkende kliniske uddannelsessteder 6) Krav til lærerkræfter 7) Fravær, herunder regler om forlængelse af uddannelsen ved fravær af et nærmere bestemt omfang. Stk. 3. Uddannelsesordningen indstilles af det i medfør af 16 nedsatte uddannelsesråd til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Iværksættelse af uddannelsen efter stk. 1 forudsætter, at Sundhedsstyrelsen har godkendt uddannelsesordningen. 15. Udgifterne ved gennemførelse af uddannelsen afholdes af regionerne. Kapitel 6 Uddannelsesråd 16. Regionerne nedsætter et landsdækkende uddannelsesråd. Stk. 2. Uddannelsesrådet har følgende sammensætning: 1) 4 sagkyndige med bred klinisk erfaring på højt niveau fra strålebehandlingsområdet udpeget af Danske Regioner omfattende en cheffysiker, en ledende læge med ansvar og kompetence i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling og to kliniske repræsentanter for stråleterapien, heraf en med ledelsesansvar. 2) 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen. 3) 1 medlem fra hver af uddannelsesinstitutionerne (uddannelsesleder). Stk. 3. Uddannelsesrådet konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 4. Uddannelsesrådet kan indkalde særlige sagkyndige til belysning af specielle problemstillinger. Stk. 5. Uddannelsesrådet har følgende opgaver og ansvar: 1) Ansvar for, at uddannelsen gennemføres i henhold til godkendt uddannelsesordning 2) Indstilling af den af uddannelsesinstitutionen/-erne udarbejdede landsdækkende uddannelsesordning til Sundhedsstyrelsens godkendelse 3) Godkendelse af strålebehandlingsafdelinger, der kan medvirke i uddannelsen 4) Etablering og koordinering af censorvirksomhed og beskikkelse af censorer 5) Løbende vurdering af behovet for uddannelse i stråleterapi 6) Medvirken til koordinering af det samlede antal uddannelsespladser 52

53 7) Behandling af klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen/-erne og de kliniske uddannelsessteder 8) Vurdering af mulighed for at give afkortning af uddannelsen (merit) på baggrund af dokumenteret anden relevant uddannelse 9) Vurdering af udenlandske uddannelser og indstilling til Sundhedsstyrelsen af de personer, der skal have udstedt et dokument, der anerkender disse til funktion i strålebehandling 10) Årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen om uddannelsen m.m. Kapitel 7 Klageadgang og tilsyn 17. Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen/-erne eller de kliniske uddannelsessteder kan indbringes for uddannelsesrådet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 18. Klager over afgørelser truffet af uddannelsesrådet kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 19. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode uddannelsesrådet og de beskikkede censorer om oplysninger om uddannelsesvirksomheden. Kapitel 8 Ikrafttræden 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj Stk. 2. Samtidig ophæves vejledning nr. 139 af 25. juli 2001 om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske stråleterapiradiograf). Uddannelse i henhold til vejledningens regler, der er påbegyndt inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, kan færdiggøres efter de hidtidige regler. Sundhedsstyrelsen, den 9. maj 2008 Jesper Fisker Uddannelsens mål / Marit Karina Buccarella Bilag 1 Mål: At den uddannelsessøgende erhverver viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at kunne varetage stråleterapi. De skal således forstå baggrunden for kurativ og palliativ strålebehandling forstå den grundlæggende radiobiologi forstå ioniserende strålings egenskaber og vekselvirkning forstå, forklare og anvende en dosisplan i forhold til forventede bivirkninger, dosis, lejring og feltindgange forstå og anvende viden om røntgenanatomi og topografisk anatomi forstå, optage og anvende CT-skanningsbilleder i forbindelse med billedverifikation samt forstå og anvende anden billeddiagnostik, der benyttes ved planlægning af behandlingsfelter forstå og anvende strålebeskyttelsesprincipper kunne vurdere strålebehandlingen i forhold til patienten og den planlagte behandling forstå, anvende og evaluere de radioterapeutiske behandlingsteknikker have fortrolighed med apparaturets betjeningsflade have kendskab til kvalitetssikring af afdelingens apparatur have kendskab til og anvende kvalitetssikringsprocedurer fra visitation til strålebehandlingens afslutning, have kendskab til baggrunden for den forskning, der foregår i relation til strålebehandling af kræftpatienter selvstændigt kunne varetage information af udvalgte patientgrupper før, under og efter strålebehandling kunne vurdere og varetage patienters behov for omsorg i forbindelse med strålebehandling, og evaluere og udvikle indsatsen have indgående kendskab til bivirkninger af strålebehandlingen og handle ved forekomst af bivirkninger, herunder kunne visitere patienten videre til anden relevant fagperson forstå og være i stand til at forholde sig kritisk til eget ansvarsområde forstå det vigtige i at være aktiv i et tværfagligt samarbejde internt og eksternt Teoriuddannelsen Teoriuddannelsen består af følgende faglige områder relateret til strålebehandling: Matematiske og fysiske grundbegreber anvendt i klinisk fysik, dosimetri og dosisplanlægning. Samfundsfag (organisation af kræftbehandling, lovgivning, etik mv.) Generel onkologi Speciel onkologi Klinisk fysik Dosimetri (inkl. øvelser) Ioniserende stråling Radiobiologi Akutte bivirkninger og senkomplikationer til strålebehandling 53

54 Strålebeskyttelse Indtegning og planlægning af strålebehandling Behandlingsteknikker og teknikker til billedverifikation Apparatur til strålebehandling Kvalitetssikring Røntgenanatomi, topografisk anatomi, almen billeddannelse og kv-røntgen, CT, PET og MR Forskningsmetoder Tværfagligt samarbejde, kommunikation og patientforløb Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen omfatter de væsentlige og almindeligt tilbudte typer behandling. Det skal sikres, at den uddannelsessøgende efter gennemført uddannelse kan betjene forskelligartet udstyr, herunder systemer til billedverifikation og det almindeligt forekommende strålebehandlingsudstyr. Anbefalinger m. v. Bilag 2 Det anbefales, at ansøgere har mindst 2 års erhvervserfaring, relateret til patienter indenfor det sundhedsfaglige område. For at sikre kvaliteten i uddannelsen bør den teoretiske uddannelse udbydes af én, højst to uddannelsesinstitutioner i landet. Den teoretiske uddannelse kan gennemføres med inddragelse af e-learning og andre former for IT-støttet undervisning. I både den teoretiske og praktiske uddannelse kan inddrages brug af simulering i en 3D-accelerator og oplæring i ITlaboratorium. 54

55 Bilag 4 Taksonomi og model for færdighedslæring Taksonomi og model for færdighedslæring. Andre måder at beskrive niveau på er en kombination af Blooms taksonomi og Dreyfus- brødrenes model for færdighedslæring. Dreyfus kompetence- Blooms taksonomi model Nybegynder Følger kontekstuafhængige regler, indtil opnåelse af et vist erfaringsgrundlag Kognitive område: have viden om emner. Hun kan nævne, genkende, gengive, beskrive og have kendskab til teorier og forhold. Færdighederne og læringen er præget af Iagttagelse, hvor hun kan bemærke, lytte og indstille sig på. Avanceret begynder Kobling af kontekstuafhængige regler i form af teorier og metoder, til praksis, og begyndende refleksion over sammenhænge. Holdningerne er kendetegnet ved opmærksomhed; at lytte og modtage. Forståelse for teorier om emner. Hun kan forklare, fortolke, demonstrere, overveje, illustrere og gengive. Færdighederne er karakteriseret ved parathed; at være indstillet på, have overblik over og at anvende. På det affektive område er kursisten interesseret og deltagende, hun vælger og påtager sig opgaver. Kompetente udøver God analytisk sammenhæng mellem teori og praksis, dog stadig bundet til regelanvendelse. Kyndig udøver Handling på baggrund af tidligere erfaringer. Genkendelse af elementer i en Hun kan anvende og analysere, herunder vælge, overføre, organisere, kombinere, fremstille og dokumentere. Færdighederne viser sig ved en styret udførelse. Holdningsmæssigt er kursisten i stand til at argumentere, opsøge og problemløse. Nøgleordene på det kognitive område er syntese; at kunne kombinere, relatere og formulere. På det psykomotoriske område kan kursisten udføre handlinger med vanepræg, med en vis sikkerhed og 55

56 situation, kan overføre viden fra én kontekst til en anden. Støtter sig til regelanvendelsen. Ekspertniveauet Holistisk genkendelse af situationer og problemstillinger. Anvendelse af intuition, opøvet gennem mange lignende situationer. Kontekstuafhængig ekspertise. selvstændighed. Hun kan samarbejde, tage ansvar og vise selvtillid. Her mestres vurderingen; at kunne bedømme, diskutere, kritisere og underbygge. Færdighedsmæssigt er niveauet kendetegnet ved demonstration af komplicerede færdigheder, som udføres sikkert, kreativt og selvstændigt. På det affektive område udviser eksperten personlighed; hun har grundholdninger, og kan revidere og beslutte. 56