OPP FREMTIDENS VELFÆRD SIDE 1. Fremtidens velfærd PRIVAT OFFENTLIGT OFFENTLIGT OFFENTLIGT PRIVAT PRIVAT PARTNERSKAB

Transkript

1 SIDE 1 Fremtidens velfærd OFFENTLIGT OFFENTLIGT OFFENTLIGT PRIVAT PRIVAT PRIVAT PARTNERSKAB

2 SIDE 2 Indhold Forord 3 Af adm. direktør i PKA og formand for Forsikring & Pension Peter Damgaard Jensen, 3 Milliarder til OPP 4 Pensionsbranchen er klar med milliarder til OPP, 4 Udlandet 9 Danmark går glip af udenlandske investeringer, 9 Barrierer 10 Otte skridt til mere OPP, 10 Klar til OPP 12 Er politikerne klar til OPP? Interview med toneangivende politikere, 12 Klima 15 Kommuner efterlyser private investeringer, 15

3 SIDE 3 Forord Af Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA og formand for Forsikring & Pension. Finanskrisen indvarslede nye tider for Danmark. Den økonomiske vækst er trukket ud i slæbesporet, og så langt øjet rækker, vil statsgælden vokse. Derfor har politikere fra snart sagt alle dele af det politiske landskab foreslået, at pensionsformuerne i højere grad investeres i infrastruktur, offentlige bygninger og kloakker. Det giver god mening. Investeringer i disse aktiver har mange af de egenskaber, som pensionsselskaberne søger: Den rette sikkerhed, den rette volumen og et langt sigte. Og som dette debatoplæg vil vise, er forsikrings- og pensionsbranchen parat til at tage ansvar og indgå samarbejde med staten, regionerne og kommunerne i offentlige-private partnerskaber, OPP. Men for at lykkes kræver det, at vi finder en model, der både tilgodeser den risiko, vi som private investorer påtager os, og samtidig giver en fornuftig forrentning. Vi går ikke ind i noget ud fra en filantropisk holdning. Det giver sig selv. Vores fremmeste opgave er at skabe afkast for fremtidens pensionister. Før OPP kan få vinger i Danmark til gavn for fremtidens velfærdssamfund, er der en række barrierer, som skal brydes ned. Vi har ikke alle løsningerne, men vi vil gerne være med til at finde dem, for vi profiterer alle af et effektivt velfærdssamfund. Debatten er alt for vigtig til, at den skal skydes i sænk af ideologi eller forudindtagede holdninger og myter. Lad os diskutere det med et åbent sind det er i den ånd, dette debatoplæg og dette årsmøde er tænkt.

4 SIDE 4 Pensionsbranchen er klar med milliarder til OPP Den danske pensionsbranche investerer stort i offentlige-private partnerskaber, OPP, men pengene går i en stor bue uden om Danmark. Branchen er imidlertid parat til at investere milliarder i dansk infrastruktur som motorveje, kloakker, jernbaner, broer og offentlige bygninger og stå for driften. Riget fattes penge. Der er udsigt til underskud på de offentlige finanser, så langt øjet rækker, og på kommunalt plan står landets 98 kommuner over for enorme udgifter til vedligeholdelse af skoler, plejehjem, biblioteker og børneinstitutioner. Hvis disse bygninger og anlæg ikke skal forfalde og miste deres værdi, kræver det enorme investeringer i vedligeholdelse år efter år. Samtidig er der planer om at udbygge infrastrukturen med letbaner i Århus og København og udbygge motorvejsnettet og elektrificere jernbanestrækningerne. Forslag til en havnetunnel i København er på tegnebrættet, der skal bygges supersygehuse, og på længere sigt drømmer man om en Kattegatforbindelse. Ønskelisten er lang. En samlet dansk pensionsbranche tager gerne del i løsningen af den udfordring, og OPP, offentlige-private partnerskaber, er den oplagte model. Lad pensionsselskaberne stå for finansieringen, opførslen og driften af den velfærdsinfrastruktur, som vi alle har så store forventninger til. Og lad pensionssektoren overtage driften og vedligeholdelsen af eksisterende bygninger og anlæg, så de ikke misligholdes, slummer til og i værste fald må skrottes før tid. Når det offentlige går ind og bygger, driver og finansierer selv, så følger man ikke altid den langsigtede vedligeholdelsesplan, som man burde følge. Vi vil ud fra et investorsynspunkt have en klar interesse i, at aktiverne også har en værdi efter 20 eller 30 år og fokuserer måske derfor mere på vedligeholdelsesdelen,

5 SIDE 5 Note til grafer: Undersøgelsen bygger på svar fra selskaber, der repræsenterer 85 pct. af pensionsformuen blandt Forsikring & Pensions medlemmer. Svarene er vægtet med selskabernes andel af den samlede pensionsformue. Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA og formand for Forsikring & Pension. siger Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA og formand for Forsikring & Pension. Pensionssektoren har store forventninger I pensionsbranchen er der både en tro på og en forventning om at komme til at spille en langt større rolle i udbygningen af velfærden og infrastrukturen i Danmark. Det viser en ny undersøgelse blandt de danske pensionskasser og -selskaber. Branchen tror på, at Danmark får et langt større marked for OPP-projekter, og samtidig har pensionsselskaberne et ønske om at spille en rolle i sikringen af fremtidens velfærd. To tredjedele af branchen ser store muligheder for, at der vil være et marked for OPP i Danmark i løbet af de kommende år. Og mere end 95 pct. af branchen har en forventning om, at de vil investere mere i OPP-projekter herhjemme om 10 år, end de gør i dag. Men det skal ske på markedsmæssige vilkår. Pensionsselskabernes og -kassernes fornemste opgave er at skabe et afkast for op-

6 SIDE 6 sparerne. Som Henrik Heideby, adm. direktør i PFA, udtrykker det: Det handler først og fremmest om afkast og risiko. Et OPP-projekt skal være en attraktiv investering på lige fod med andre investeringer, og et OPP-projekt skal vurderes ligesom andre investeringer. Men det behøver ikke være en hæmsko. Større offentlige investeringer har nemlig mange af de karakteristika, som pensionsbranchen søger som investor: Sikkerhed, volumen og langt sigte. Derfor har pensionsselskaberne også allerede sat milliarder i sådanne projekter i udlandet. Store gevinster for samfundsøkonomien PensionDanmark har i dag investeret 3-4 pct. af balancen i infrastuktur- eller OPP-projekter. Men ambitionen er, at man når op på 8-10 pct. i de kommende år. I PKA er det målsætningen, at 5 pct. af investeringerne skal være i infrastruktur både herhjemme og i udlandet. Men for begge selskabers vedkommende sker det primært i udlandet, og både i PensionDanmark og PKA ser man gerne, at der var flere projekter at sætte pengene i herhjemme. Henrik Heideby, adm. direktør i PFA. Vi som branche har nogle midler, som vi lige så gerne vil investere i Danmark som i udlandet. Og rigtigt anvendt er OPP en gevinst for alle parter. Det offentlige definerer naturligvis ydelsernes indhold og omfang, men alle erfaringer viser, at staten, regionerne og kommunerne sjældent er de bedste til at opføre og drive store institutioner og anlæg. Det giver en langt mere ansvarlig forvaltning af midlerne, hvis man løfter større offentlige anlægsudgifter ud i selvstændige selskaber med langsigtede driftskontrakter, hvor betalingen inkluderer udgifter til vedligehold og afskrivninger. Dermed undgår man også, at udgifter til vedligehold skal konkurrere med udgifter til hjemmepleje eller skolebøger, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

7 SIDE 7 Hvad er OPP? I modsætning til alle andre former for offentligt udbud og offentlige-private samarbejder indebærer et rendyrket OPP-projekt, at private partnere er med i alle dele af processen fra projektering til finansiering. Projektering Udførelse Vedligeholdelse Drift Finansiering Projektering Partnering Samlet udbud Driftspartnerskab Udlicitering Udlicitering OPP Det synspunkt støttes af Henrik Heideby fra PFA: Samfundet kan hente en betydelig gevinst ved at sørge for, at den offentlige sektor drives så effektivt som muligt. 100 kr. anvendt på drift kan ikke anvendes på velfærd. Derfor skal omkostningerne ned. Det kan ske i samarbejde med private virksomheder og private investorer på en lang række områder, siger han. Vi skal være opmærksomme på vores samfundsmæssige betydning og dermed også vores ansvar som store investorer. Vi kan gennem vores investeringer være med til at løfte et samfundsmæssigt ansvar, samtidig med at vi skaber det bedste afkast til pensionsopsparerne, fortsætter Henrik Heideby. Peter Damgaard Jensen fra PKA ser også store fordele for både det offentlige og pensionsselskaberne ved et øget samarbejde via OPP: Vi er interesseret i et stabilt langsigtet afkast det offentlige er interesseret i bygninger og anlæg, der er moderne og bliver vedligeholdt. Samtænkningen af hele projekter medfører, at man allerede i anlægsfasen indarbejder et fremtidigt hensyn til drift og vedligeholdelse. Det viser vores erfaringer fra udlandet også, siger han. Bolden ligger hos politikerne OPP er stort set ikke eksisterende i Danmark i dag. Det begrænser sig til en skole hist og en børnehave pist. Men fra alle sider af det poli-

8 OPP FREMTIDENS VELFÆRD SIDE 8 tiske spektrum udtrykkes der nu ønsker om, at pensionsmilliarderne i højere grad investeres i eksempelvis dansk infrastruktur. Men hvis vi skal ud over kravlestadiet, så ligger bolden hos de politiske beslutningstagere, mener professor ved CBS, Carsten Greve. Hvis vi skal udbygge infrastruktur, kloakker og velfærd med OPP, så ligger kunsten i at skabe et marked for OPP og turde fokusere på de totaløkonomiske gevinster på 10, 20 og 30 års sigte. Der er ikke behov for flere udredninger, rapporter og kommissioner. For der er masser af erfaringer fra udlandet, som man kan drage nytte af. Man skal ud over den tankegang, hvor man kun fokuserer på det enkelte projekt og ikke på de langsigtede perspektiver. Hvis politikerne ønsker mere OPP, så handler det først og fremmest om at skabe en langsigtet, sammenhængende strategi. Politikerne skal vise, at de har vilje til at skabe et marked med en fornuftig volumen. Og så skal de fortsætte med at udbyde projekter. Initialomkostningerne er så høje for både de offentlige og private parter, så det er vigtigt, at der også kommer nye projekter fremadrettet, siger Carsten Greve. Carsten Greve, professor ved CBS. debatoplæg til tryk2.indd 8 Han anbefaler også, at man samler beslutningskraften i én slagkraftig enhed i stedet for at sprede ressourcerne og håndteringen ud over flere ministerier og styrelser. Erfaringerne fra udlandet viser, at det er vigtigt, at ekspertisen samles et sted. Fonds-tanken tiltaler branchen Når den danske pensionsbranche investerer i infrastruktur og i OPP i udlandet, sker det typisk gennem fonde, der har specialiseret sig i den type projekter. Her bliver pengene investeret i både veje, havne og jernbaner, men også i sygehuse og energiforsyning. Fondsstrukturen tiltaler også både PFA og PKA. For at OPP skal være attraktivt i Danmark, kræver det en vis volumen. Og der skal være basis for en fondskonstruktion, ligesom vi ser i andre lande. Så kan vi sammen med andre investorer investere i en fond, der fx samler en række OPP-projekter. Vi skal op i en vis volumen, for at det rigtig bliver interessant, siger Henrik Heideby fra PFA. Peter Damgaard Jensen fra PKA er også interesseret i en model, hvor fonde spiller en rolle: Fondstanken er værd at se på. Man kan eksempelvis forestille sig en infrastrukturfond, hvor man forankrer ekspertisen til at projektere og opføre store infrastrukturanlæg. Så kan vi som branche komme med finansieringen, som er det, vi har forstand på, siger Peter Damgaard Jensen :16:08

9 OPP FREMTIDENS VELFÆRD SIDE 9 Danmark går glip af udenlandske investeringer En lang række udenlandske fonde har specialiseret sig i at finansiere, opføre og drive veje, broer, tunneller, men også sygehuse og elforsyning. Men pengene går uden om Danmark. Og det er der flere gode grunde til. On budget on time. Det lyder som et popsmart slogan, men når man spørger udenlandske investeringsfonde, hvad der er den største samfundsmæssige gevinst ved OPP, så falder dét svar prompte. Erfaringerne viser, at det offentlige langt fra er bedst til at opføre og drive større anlæg. Både budgetter og tidsfrister bliver konsekvent overskredet. Det har en privat partner ikke råd til, for så falder der fx bøder, siger Ian Berry, der er fund manager i Aviva Investors, en engelsk fond, som har specialiseret sig i at investere i infrastruktur for store institutionelle investorer. Danmark har potentialet Han mener, at Danmark rummer et stort uforløst potentiale for OPP-projekter. Men der er nogle udfordringer, som først skal ryddes af vejen, før det danske marked er modent for investeringer fra udenlandske infrastrukturfonde. Først og fremmest handler det om politisk commitment de udenlandske fonde skal have vished for, at der også vil være et marked fremadrettet, før de kaster sig ud i at etablere sig på et nyt marked. Efterfølgende skal der udbydes et par store projekter, hvor der åbnes op for udenlandsk kapital. Og så skal der være en synlig pipeline af nye projekter. Udenlandske investorer som os har behov for at se en troværdig pipeline med mere end 4 eller 5 projekter. Vi skal snarere se en langsigtet pipeline med 20 eller 30 projekter, før vi bevæger os ind på et nyt marked. Startomkostningerne er ganske enkelt alt for høje, hvis vi ikke har sikkerhed for, at der også dukker nye projekter op fremadrettet, siger Ian Berry. Saml ekspertisen ét sted Ian Berry peger også på, at de danske myndigheder ikke skal ud og opfinde den dybe tallerken for at kaste sig ud i OPP. Der er masser af erfaringer fra landene omkring os, som politikerne med fordel kan trække på. Danmark skal naturligvis gøre det på sin egen måde. Men der er ingen grund til at gentage de fejl, der er begået andre steder. Mit råd er, at man skal gøre det så enkelt og gennemskueligt for alle parter som overhovedet muligt. Og så gør man klogt i at samle ekspertisen og beslutningskraften ét sted. Så ved investorer som os, hvilken myndighed vi skal opsøge, og dermed hvilken dør vi skal banke på. Samtidig får man opbygget de kompetencer og de erfaringer, som er nødvendige, siger Ian Berry. On budget on time debatoplæg til tryk2.indd :16:08

10 SIDE 10 Otte skridt til mere OPP Offentlige-private partnerskaber er ikke noget nyt fænomen. Heller ikke i Danmark. Alligevel er udbredelsen stadig begrænset. Forklaringen skal i høj grad findes i de barrierer for udbredelsen af OPP, som mange er enige om eksisterer, men færre har leveret bud på, hvordan man nedbryder. Tilbage i 2005 kortlagde Erhvervs- og Byggestyrelsen OPP-markedet i Danmark. Styrelsen opridsede her en række barrierer. Undersøgelsen peger på i alt 23 barrierer, der betegnes som finansielle, kulturelle og videnmæssige, regulatoriske og styringsmæssige, markedsmæssige, politiske og projektmæssige barrierer. Siden er nye kommet til, mens andre er blevet mindre aktuelle. På baggrund af medlemsundersøgelsen om OPP vurderer Forsikring & Pension, at de følgende barrierer, i tilfældig rækkefølge, er de vigtigste. Det gælder både i forhold til den generelle udbredelse af OPP og specifikt for flere investeringer i OPP fra forsikrings- og pensionsbranchen: 1 2 Lempelse eller fjernelse af krav. Deponeringskrav: Da et OPP-projekt i dag opfattes som et lån, skal den udbydende, offentlige part deponere, hvad der svarer til værdien af OPP-projektet i minimum 10 år. Hertil kommer de løbende betalinger for at benytte anlægget. Uden fritagelse fra de eksisterende regler er der på kort og mellemlang sigt få eller slet ingen økonomiske fordele at hente for den offentlige part ved et OPP-projekt. Løsning Manglende overblik over projekter: I dag har investorerne ikke adgang til et overskueligt overblik over udbuddet af projekter. Løsning Skabelsen af en offentlig udbudsportal. For høj risikovurdering: Risikovurderingen af OPP under standardmodellen i Solvens II matcher som udgangspunkt ikke de indbyggede risici. Det skyldes bl.a., at den betalende part, ofte staten, regionerne eller kommunerne er gode betalere, men alligevel behandles OPP på lige fod med unoterede 3aktier med høj risiko for manglende tilbagebetaling. Risikovurderingen bør derfor kunne reduceres. Løsning Risikovurderingen af OPP-projekter i standardmodellen kan næppe ændres. Men selskaberne har mulighed for at erstatte standardmodellens behandling af OPP med en partiel intern model, som fanger de reelle underliggende risici i OPP-projekterne bedre (eksempel: investering i Dansk Vækstkapital). Dette medfører, at belastningen på kapitalkravet som følge af OPP kan nedsættes i overensstemmelse med den reelle risiko herved.

11 SIDE 11 Tab af kontrol: Staten, regionerne og kommunerne ønsker ikke at deponere indflydelse (over en lang periode) hos private aktører. Det reducerer deres råderum, og den offentlige part kan frygte tab af kompetencer. 4Ligeledes kan den private part opleve et tab af kontrol i en politisk styret proces, hvor risici kan være vanskelige at vurdere. Løsning Krav om, at staten, regioner og kommuner skal drive deres bygninger i selvstændige selskaber som Sund & Bælt. Ligeledes kan der indføres krav om vedligeholdelsesregnskaber i regioner og kommuner, så evt. efterslæb skal indhentes i forbindelse med kommunale økonomiforhandlinger. Det vil skabe synlighed og dermed lægge pres på lokalpolitikerne, så drift og vedligeholdelse af bygninger i højere grad tilgodeses. Udbud er for besværlige: Udbudsprocessen i forbindelse med OPP-projekter opleves af mange som besværlig, kostbar og tidskrævende. Det gælder også forsikrings- og 5pensionsbranchen, der er nødt til at opbygge særlige kompetencer på området for at vurdere konkrete projekter. Løsning Faste og enklere modeller for udbud af projekter. Evt. centralisering i form af én tværministeriel enhed, der samler ekspertisen ét sted og står for processen. For mange små projekter og for få store: De fleste anlægsprojekter i Danmark er mindre end 100 mio. kr. og bliver dermed hurtigt for små til OPP 6i hvert fald for forsikrings- og pensionsbranchen, der ofte investerer i en helt anden størrelsesorden. Samtidig vil selskaberne ikke være ansvarlige for enkeltprojekter. Løsning Fonde fx på klimaområdet eller til udbygning af infrastruktur, hvori man samler projekter, så man når den rette volumen. Politisk usikkerhed: Investorerne er usikre på, hvad politikerne vil især på den lange bane. 7 Løsning Nationale, langsigtede investeringsplaner, som det kendes på transportområdet. Og/eller krav om, at en vis procentdel af opførslen og driften af nye bygninger og anlæg skal udbydes som OPP-projekter. Manglende viden: Hverken i det offentlige eller i det private har man endnu opbygget stor ekspertise i OPP. 8Samtidig ligger kompetencerne fordelt i flere ministerier og styrelser. Løsning Best practice-formidling. Man sikrer fx nationalt en systematisk formidling af best practice i danske og udenlandske OPP-projekter. Kilder: OPP-Markedet i Danmark , Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005). Medlemsundersøgelse om OPP, Forsikring & Pension (2011).

12 SIDE 12 Er politikerne klar til OPP? En ting er, at forsikrings- og pensionbranchen gerne vil investere mere i dansk infrastruktur. Men hvad siger politikerne er de klar til mere OPP? Set fra din stol hvad skal der til for at få OPP til at lykkes i Danmark? Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune Ønsker du mere OPP i Københavns Kommune? Københavns Kommune har allerede i dag et omfattende samarbejde med den private sektor. Vi har konkurrenceudsat 28,6 pct. af vores virksomhed, hvilket er et pænt stykke over landsgennemsnittet på 25,0 pct. Jeg ser OPP som et spændende værktøj til at udvikle samarbejdet mellem det offentlige og det private. Vi overvejer løbende, hvilke modeller der er mest hensigtsmæssige, når vi inddrager private, og jeg kan sagtens forestille mig, at OPP vil være en samarbejdsform, vi vil vælge i nogle sammenhænge fremadrettet. Klar til OPP Jeg opfatter OPP som en samarbejdsform, der er meget hensigtsmæssig i nogle sammenhænge og mindre hensigtsmæssig i andre sammenhænge. Regeringen har siden sin tiltrædelse i 2001 ønsket mere OPP, men det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt der er sket. For mig at se er der to væsentlige barrierer for mere OPP i Danmark. For det første de meget store transaktionsomkostninger i forbindelse med OPP og for det andet de statslige regler om, at kommuner skal deponere den fulde værdi af et OPP-projekt. Den første barriere bliver nu delvist reduceret ved, at staten vil udvikle forskellige standardmodeller for OPP. Hvis det arbejde bliver gjort godt, tror jeg, at vi vil se mere OPP i Danmark. Er der områder inden for Københavns Kommune, hvor du især gerne ser mere OPP? Jeg synes ikke, at der er nogen områder, hvor man på forhånd kan afvise OPP som kontraktform, når det gælder anlæg og bygningsdrift. Umiddelbart forestiller jeg mig, at især infrastruktur kunne være et område, hvor OPP-modellen vil være rigtig god. Helt konkret så jeg for eksempel gerne, at vi fik etableret en havnetunnel, som kan lede trafikken nordfra øst om København. Det vil betyde langt mindre biltrafik i de indre dele af byen og bedre fremkommelighed for bilisterne, men omvendt kræver det meget store investeringer, og her kunne OPP være en mulig løsning.

13 SIDE 13 Klar til OPP Sygehuse, infrastruktur og kommunale svømmehaller er oplagte OPP-muligheder. Den slags projekter findes der allerede mange gode eksempler på i udlandet. Det vigtigste er, at man som offentlig myndighed tør tænke i nye løsninger også når det gælder bygge- og anlægsprojekter. Brian Mikkelsen (K), økonomi- og erhvervsminister Ønsker du, at flere projekter gennemføres som OPP i Danmark? Og hvorfor? Regeringen arbejder aktivt på at fremme, at offentlige myndigheder systematisk vurderer, om større projekter med fordel kan gennemføres som OPP. Erfaringer fra udlandet viser, at der især ved større offentlige bygge- og anlægsprojekter kan være store gevinster at hente. En af de store fordele ved OPP er, at det indebærer en totaløkonomisk tilgang til byggeog anlægsprojekter, hvor anlægsopgaven sammentænkes med den efterfølgende bygningsdrift. Den totaløkonomiske tilgang forhindrer bl.a., at vedligeholdelse gøres til genstand for årlige budgetdrøftelser og kan over årene give kommunen, regionen eller staten en økonomisk besparelse eller mere kvalitet for pengene. Hvilke typer af opgaver ser du gerne løst som OPP-projekter? OPP kan benyttes i forbindelse med langt de fleste offentlige anlægsopgaver. Staten og kommunerne har allerede positive erfaringer med OPP i forskellige sammenhænge. Gode eksempler er Kliplev-Sønderborg motorvejen i Sønderjylland, Rigsarkivet, de fire nye retsbygninger i Herning, Holstebro, Kolding og Holbæk. Hvad skal der til for at få OPP til at blive en succes i Danmark? Det handler grundlæggende om, at der skal være kvalificerede private aktører på området, og at det offentlige skal have modet til at gå nye veje i deres opgaveløsning. Og så skal de offentlige myndigheder, der har mod på at gennemføre et OPP, have en håndsrækning, der kan fjerne tvivl, usikkerhed og barrierer. Derfor har regeringen som en del af strategien for offentlig-privat samarbejde fra januar 2011 bl.a. besluttet at oprette et OPP-kontaktpunkt og udvikle en OPP-standardmodel, der skal gøre det lettere at etablere OPP er. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder i øjeblikket på at etablere kontaktpunktet, så det allerede til august vil være muligt for både offentlige myndigheder og private leverandører at få vejledning i forbindelse med OPP-projekter. Hvorfor har OPP begrænset sig til få og små projekter i Danmark hidtil? OPP er stadig en ny samarbejdsform i Danmark. Derudover har de manglende erfaringer måske gjort, at der blandt de offentlige og private parter har været en vis usikkerhed forbundet med, hvordan et OPP-projekt etableres mest effektivt og hensigtsmæssigt. Nu er erfaringerne med de første OPP-projekter høstet og kombineret med regeringens konkrete tiltag på området, er jeg sikker på, at vi vil se flere OPP-projekter i Danmark i de kommende år.

14 SIDE 14 Klar til OPP Hvad skal der til for at få OPP til at lykkes i Danmark? Carl Holst (V), regionrådsformand i Region Syddanmark og næstformand i Danske Regioner Ønsker du mere OPP både i din egen region og på landsplan? Lad mig sige det på denne måde: Jeg synes, at det er synd, hvis egnede OPP-projekter fravælges af ideologiske grunde eller på grund af manglende kendskab til mulighederne. På den anden side vil jeg gerne gøre det klart, at jeg ikke anser diskussionen om OPP/ ikke OPP som det afgørende tema. Det afgørende for mig er, at vi strikker projekterne sammen, så vi får den totaløkonomiske bedste løsning set over hele investeringens levetid. Partnerskabet mellem det offentlige og den private sektor kan jo etableres på mange måder afhængig af den problemstilling, som skal løses: Er det vigtige innovation? Er det vigtige stordrift? Er det vigtige driftsstabilitet? Eller er det vigtige finansiering? Afhængig af, hvad det er for et problem, vi vil løse, kan vi vælge vores model. Jeg tror, at vi skal se nogle flere mønsterprojekter, som viser OPP som en reel og praktisk mulighed. Det ser for eksempel ud til, at motorvejen Kliplev-Sønderborg bliver en succes både med hensyn til økonomi og gennemførelsestid. Og så vil det da være attraktivt, hvis flere ville byde ind med finansiering på vilkår, som kan konkurrere med den traditionelle finansiering, typisk gennem Kommunekredit. Jeg ved, at mange har peget på, at OPPprojekter skulle fritages for deponering. Det mener jeg til gengæld ville være et skråplan. Man skal vælge OPP, fordi det i sig selv er en totaløkonomisk konkurrencedygtig løsning ikke fordi den er begunstiget af dispensationsordninger. Er der områder inden for regionerne, hvor du især gerne ser mere OPP? I forhold til regionernes opgaver kunne jeg se OPP som en mulighed i forbindelse med eksempelvis: P-huse Forsyningsanlæg og affaldshåndtering Vasketøjsforsyning og kostleverancer Tekniske driftscentre fx it, overvågning, logistik og distribution. Og her kan OPP være én blandt flere modeller til at sikre den totaløkonomisk bedste løsning.

15 SIDE 15 Kommuner efterlyser private investeringer Landets kommuner efterlyser privat finansiering og meget gerne i form af OPP. Man mangler nemlig penge til vedligeholdelse af veje, bygninger og til renovering og fremtidssikring af kloaknettet. Der er dømt smalhals i kommunerne. Og det rammer vedligehold af skoler, børnehaver, plejehjem men også veje og kloaknet. Hvis velfærdsinfrastrukturen ikke skal forfalde yderligere og i værste fald miste sin værdi, så kræver det, at investeringerne i vedligeholdelse øges markant i de kommende år. Men kommunerne har ikke pengene, og de er åbne over for mere samarbejde med private investorer for at løse problemet. I kommunerne er der en generel positiv holdning over for mere OPP. Vi har en pukkel af efterslæb på vores bygninger og infrastruktur, og her kunne vi godt bruge ekstern finansiering, siger Jens Chr. Birch, der er kommunaldirektør i Næstved Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen. Gigantisk efterslæb I en rapport fra Dansk Byggeri anslås det, at landets 98 kommuner skubber en pukkel på 100 mia. kr. foran sig. De mange penge er et udtryk for det værdifald, som de kommunale bygninger vil lide de næste 20 år, hvis kommunernes vedligeholdelsesbudgetter ikke får en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, men bliver på det nuværende niveau. Derfor foreslår Dansk Byggeri, at kommunerne sælger deres ejendomme til eksempelvis forsikrings- og pensionsselskaberne: Pensionssektoren investerer i forvejen i stor stil i infrastruktur i udlandet herunder bygninger. Vores budskab er: Vi har pengene her i landet, og pensionsselskaberne vil gerne investere mere i Danmark. Så lad os indrette reglerne, så det bliver muligt, og udfri kommunerne for deres smerte. Erfaringen viser, at de ikke er de rette til at eje og drive ejendomme, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Kommuner i klimaknibe Også kloaknettet lider under et vedligeholdelsesefterslæb. Dansk Byggeri vurderer, at der årligt skal postes 2 mia. kr. yderligere i kloakkerne over de næste 15 år, hvis kloakkernes stand skal bringes up-to-date. En af de kommuner, der ofte døjer med oversvømmelser af hele boligkvarterer, hver gang det regner mere end normalt, er Greve Kommune. Her kan kommunaldirektør Allan Vendelbo sagtens forestille sig, at man får fremtidssikret kloaknettet med ekstern finansiering: Det er min opfattelse, at kloakrenovering er en af de opgaver, hvor det kunne være særdeles relevant at indgå et OPP-samarbejde, siger han. Forsikringsselskaberne har længe presset på for, at der investeres flere penge i udbygning og renovering af nedslidte kloakker. Derfor hilses private penge til vedligeholdelse af kloaknettet også velkommen fra forsikringsselskaberne. Kloaksystemerne har desværre ikke alle steder tilstrækkelig kapacitet til de voldsomme belastninger, vi har set de senere år. Det er kundernes og vores store problem, så vi ser gerne, at der sker noget på den front. Alternativet er, at vi må opsige forsikringerne i de områder, der oversvømmes gang på gang, siger Søren Boe Mortensen, adm. direktør i Alm. Brand.

16 SIDE 16 Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup Telefon Fotos: Scanpix m.fl. ISBN: Varenr.: /Maj 2011