TVMV sådan! E t k i c k t i l e l e m e n t e r n e i p r o g r a m f l a d e n

Transkript

1 TVMV sådan! E t k i c k t i l e l e m e n t e r n e i p r o g r a m f l a d e n

2 Intro Et fælles, fagligt sprog er forudsætningen, når vi til stadighed vil være den bedste regionale tv-station. Dette hæfte markerer de idealer, vi arbejder ud fra, når såvel seerne som vi selv skal opleve et kick i hverdagen. Hæftet er lavet for at give et udgangspunkt for efterkritikken og et fundament for den fortsatte professionelle udvikling. Du kan finde indholdet i»tvmv Sådan!«på Kickin - vores intranet. Beskrivelserne af idealerne er tænkt som et dynamisk værktøj, som vi skærper i takt med, at vi udvikler os og får nye erfaringer. /Lars Lundgaard

3 Velkommen til.. Et kick til idealerne TV/MIDT-VESTs programmer skal være nære og nødvendige, varme og vedkommende. Vi laver nyhedsflade med afsæt i nyhedskriterierne væsentlighed, identifikation, aktualitet og fascination. Væsentlighed - handler om en begivenheds eller en sags konsekvenser for seerne som midt- og vestjyder eller den enkelte seers interesse i at få nyheden præsenteret. Konflikt er også væsentlig at vinkle på, når det handler om modsætninger, der rummer drama og relevans i bred forstand. Identifikation handler om at seeren kan indleve sig i personer eller miljøer eller føle, at historien vedkommer ham eller hende som menneske. Historien kan også rumme identifikation ved at have konsekvens for den nære tilværelse. Aktualitet handler om at historien er ny på dagen, altså dagsaktuel eller ny i forhold til fænomener i tiden - tidsaktuel. Fascination handler om at historien taler til sanserne med stærke oplevelser i lyd og billeder. Historien er i særlig grad tv-egnet. TVMV skal give seerne et»kick i hverdagen«. Det betyder, at vi stræber efter at fortælle historien, så seerne forstår den ved at opleve den.

4 TV-fortælling i billed, ord og lyd Et slagord for tv-fortællingen på TVMV er»nærhed med perspektiv«. Det betyder: at historien skal have et konkret afsæt. at stoffet præsenteres, så seeren er i stand til at forstå og overskue historien. at historien har et perspektiv, så seeren får mere end blot den konkrete historie med sig. Indgang og udgang: Fjernsyn skal fortælles sanseligt. Alle indslag har et stærkt anslag og en slagkraftig udgang. Anslaget får seeren til at sige»yes, det lyder spændende«. Udgangen får ham til at huske, hvad han lige har oplevet»det var li godt pokkers!«anslaget er begyndelse på fortællingen. Tænk i billeder og lyd, der brager ind i seernes bevidsthed. Undgå at begynde med sync. Fraviger du alligevel princippet, skal du have en virkelig god grund. Det er en hån mod seerne at gentage i anslagsspeak, hvad studieværten lige har sagt i oplægget. Udgangen på indslaget er mindst lige så vigtig som anslaget. Brug en slutspeak til f.eks. at samle op. Undgå at slutte med en person i sync, med mindre han eller hun har en meget stærk udtalelse eller reaktion, som egner sig som slutbemærkning. I de tilfælde bør syncbillede ikke camoufleres med et dækbillede, for det svækker indtrykket af det stærke udsagn til slut. For at undgå jumpcut til vært skal producer have at vide, at der skal mixes ud. Vi prioriterer reportage og reportage-elementer som for eksempel dialog og soundbites højt. Lyden er vigtig for at give seerne oplevelse, og den rigtige reallyd forstærker oplevelsen.

5 Genrer 1. Nyheden Kontant: Nyheden skal være skarp og præcis. Typisk længde er , men for at nævne yderpunkterne kan den også være 50 sekunder eller Klar vinkel: Nyheden har en klar vinkel. Der skal være arbejdet med anslag og udgang. Historien fortælles uden mellemregninger. Klar opbygning: Historien skal have en klar opbygning med en rød tråd, som seerne kan følge. Normal vælger vi at fortælle nyhedshistorien efter en klassisk model med begyndelse, midte og slutning (Nyhed-Baggrund-Perspektiv). Korte udsagn: Sync erne skal være korte og præcise statements om følelser, oplevelser eller meninger. Historiens indhold skal kunne forstås, hvis man blot læser speaken. En tommelfingerregel siger, at nyhedssync ikke bør være over sec., for så svækkes kontakten med seeren. Spørgsmål sænker tempoet i indslaget, så egne spørgsmål klippes fra, med mindre interviewpersonens reaktion på det skarpe, afslørende spørgsmål berettiger, at spørgsmål og svar bringes i sammenhæng. Det kan også være vigtigt at tage det kritiske spørgsmål med i indslaget for at demonstrere, at vi netop har været så pågående, som seerne forventer. Stil i øvrigt åbne, fokuserede spørgsmål for at få brugbare svar til redigering. Konkret virkelighed: Brug af reportage-sekvenser eller soundbites medvirker til at give ægthed og oplevelse. Kilder: Indslaget har mindst to medvirkende kilder. Som hovedregel indeholder nyhedshistorie en erfaringsperson (case) for at skabe identifikation. Ved korte, registrerende nyhedshistorier kan én kilde accepteres f.eks. politimanden eller indsatslederen, der udtaler sig om begivenhed uden større perspektiv. Kriterier: To ud af de fire nyhedskriterier bør være opfyldt med identifikation som det ene og aktualitet eller væsentlighed som det andet. Søndagsnyheden (kaldet SøNyt i vagtplanen) er en særlig kategori, som vi bringer på en sædvanligvis nyhedstynd dag. Den kan ikke være dagsaktuel, da den planlægges torsdag og optages samt redigeres fredag. Lægden er Dermed er kravet mere tyngde end den sædvanlige dags-historie. Søndagsnyheden skal mindst indeholde tre medvirkende kilder i form af case, part(er) og evt. kilde til perspektiv. Forud for»sønyt«-vagten forventes det, at reporteren har gjort sig nogle tanker om ideer til historier. Oplæg Oplægget angiver indslagets vinkel. Det er godt at begynde med kort slaglinje, der leverer krogen til historien. Fortæl så vidt muligt i hovedsætninger. Undgå indskudte sætninger. Oplægget til nyheder skal være kort, men mindst to og gerne tre sætninger dels for at skabe rytme dels for, at studieværten kan etablere en overgang til historien. Undgå flere hovedpersoner, der agerer. Oplægget skal pirre nysgerrigheden, guide seeren ind til historien, men ikke fortælle hele historien. Den opgave tager indslaget sig af. Sidste sætning i oplægget skal føre over i første billede i indslaget. Undgå tal selv om de ofte er baggrund for historien. Skal tal absolut med, så skal de rundes op eller ned. Pas også på med svære kildeangivelser. Nedlæg Nedlægget sætter indslaget på plads. Det kan være en tilføjelse, som peger fremad eller en information, som understøtter pointen. Undgå at præsentere en ny vinkel. Det styrker værtens rolle i programmet, hvis nedlægget har et personligt aftryk, uden at det dermed bliver subjektivt. Nyhedsspeak Sproget skal være mundret og talenært. Pas på at kildesprog og fagsprog ikke smitter af. Den klare speaktekst består af korte, aktive hovedsætninger. Brug udsagnsordene i aktiv frem for passiv form. Speaken skal variere mellem kortere og længere sætninger. Læg

6 informationen på lag for lag. Lov ikke mere, end billeder og sync erne kan bære. Sproget må gerne være billedrigt, men pas på, at metaforerne ikke kolliderer med billedsiden. Sproget må gerne være personligt, men ikke på en måde, der gør teksten subjektiv. Freeze-frame Alle indslag i 19.30eren og har freeze-frame. Vi tilstræber, at også VO ere bliver forsynet med FF. En opskrift på den gode FF lyder: Reporter og fotograf snakker sammen om velvalgt FF på vej til eller på location. Nærbilleder virker bedst Billedet skal nemt kunne afkodes Motivet placeres i midten eller i højre side Lys baggrund med klare farver virker bedst Vores projektor er dårlig til ansigter Voxpop Brug af voxpop skal ske bevidst, og kan give afveksling og farve i et indslag. De adspurgte repræsenterer ikke andre end sig selv. Spørgsmålene bør knytte sig til den interviewedes egne erfaringer eller meninger. Det er i orden at anvende de voxpops, som researchen giver belæg for er relevante. Voxpop en dokumenterer intet i sig selv. Stand-Up Stand-up skal bruges bevidst og ikke som en nem løsning. En stand-up kan være et godt virkemiddel, når den bruges rigtigt. I nogle tilfælde kan den blive en lille historie i sig selv: Den kan gøre den anonyme reporter til et menneske over for seeren og tilføre indslaget personlighed. Den kan øge dokumentation og troværdighed ved at vise, at vi er på stedet og har fået et førstehåndsindtryk. Den kan fremme forståelsen af historien ved at samle op og forklare, så stand up en bliver en konklusion med reporterens autoritet bag. Ved retssager kan stand-ups bruges til at fortælle en spændende eller afgørende detalje fra retsmødet eller til at rapportere om f.eks. tiltaltes reaktion. En pointe fra dommerens retsbelæring eller anklagers og forsvarers procedure kan også komme til at stå stærkt i indslaget ved at blive fortalt af reporteren i billedet. En kreativ stand-up kan give liv og oplevelse til en nyhed, hvis kameraet arbejder med, og der indgår en handling, hvor reporteren demonstrerer noget i billedet. Stand-up kan bruges til at bygge bro, hvis vinklen på historien tvistes undervejs. Længde: Det er svært at fastlægge med så varierede former for standups. Når det gælder standup i skarpt nyhedsindslag er det kort, helst kortere ca. 25 sek. Påklædning må ikke distrahere seerens oplevelser af historien. Passende til anledningen. Freeze-frame / atomiseringer Til enhver atomisering hører freeze-frame. Det gælder fra første element, som i nogle tilfælde er en VO med grafik ell. lign. Der er disse løsninger for FF på atomisering: Samme FF ved alle indslag når det gælder atomisering op til tre enheder. Ved pakker med mere end tre elementer er der to muligheder: 1) FF som illustrerer historiens tema. Det kan være et autentisk billede eller en billecollage. Desuden skal FF en være forysnet med med titel på historien. 2) FF med et grafisk logo. Logoet går igen på hver FF, mens selve billedet skifter, så det passer til de forskellig vinkler f.eks. et billede på nyhed, et andet på casen og et tredje på baggrundsreportagen. Atomisering Vi tilstræber at splitte større historier op i en række mindre elementer frem for at fortælle alt i et samlet indslag. Formålet er at skabe enkelhed og overskuelighed i formidlingen og at demonstrere overblik over historien i forhold til seerne. Hvert enkelt element i atomiseringen skal være entydigt vinklet og fortalt uden omsvøb. Derfor behøver de enkelte

7 elementer i en atomisering ikke at opfylde de almindelige nyhedskrav (som for eksempel at der skal være anslag, flere kilder og perspektiv), det gælder kun den samlede pakke. Varigheden på de enkelte elementer i atomiseringen skal variere for at sikre et spændstigt flow, og elementerne vil hver for sig typisk være væsentligt kortere end for øvrige historier i fladen. De to vigtigste tommelfingerregler for en vellykket atomisering er: Værten skal have en tydelig guide-rolle gennem atomiseringen. Det er værten, der over for seerne skaber orden og sammenhæng mellem atomerne. Der skal være visuel fremdrift. Billedsiden i de forskellige indslag skal skifte ligesom vinklerne. Ellers får vi billedstammeri, og seerne vil opleve, at historierne går i tomgang. Her er en liste over mulige typer af elementer i en TVMV-atomisering: Vi trækker fakta ud af historien: - Resumédelen bliver til vo eller vo-attack - Grafik bliver til selvstændig vo. Det kan for eksempel være tal, et landkort eller oplysninger der skaber overblik. Bruges typisk, når en forudsætning skal sættes på plads. Vi trækker en kilde ud af historien: - Casen får sit eget indslag - Eksperten får eget indslag eller bliver en vo-attack - Den ansvarlige bliver til en 1-1 Vi gør et formmæssigt element til noget særligt: - Nu skal vi med på reportage - Seneste nyt/seneste billede - Arkivet vokser fra dækbilleder til et selvstændigt element - Vi leder efter muligheder, der kan laves live. Vi giver pakken et anderledes element: - Det kan være den personlige, lidt dristige vinkel. Måske journalistens eller en kildes særlige synsvinkel. Formmæssigt er atomiseringen et stærkt virkemiddel, der tydeligt signalerer en prioritering fra redaktionens side. Derfor er det vigtigt at dosere omfanget af en atomisering tilpas: Atomiseringer med mange elementer skal være historier, der har bred fællesnævner. De skal vedrøre mange mennesker og ikke være begrænset til enkelte personer eller en snæver geografi. Vi kan godt lide atomiseringer nede i fladen. De giver den liv og variation uden at virke alt for massive, som det ellers godt kan ske, hvis vi atomiserer fra top. Vi skal huske at prioritere elementer, der er andet end væsentlige: fascination, reportage, seneste nyt, live - og den rendyrkede identifikation ved at gøre casen til et selvstændigt indslag. Elementerne skal være væsentligt forskellige. De skal flytte sig både vinkelmæssigt og i det formmæssige udtryk for ikke at virke tunge. Målsætning: Normalt vil det være passende med en atomisering hver anden dag (lørdag undtaget) med gennemsnitligt fire elementer i hver atomisering. 2. Reportagen Skal indholde fascination som det ene af mindst to nyhedskriterier. Aktualitet vil typisk være det andet. Når kriterierne væsentlighed og identifikation er opfyldt, har vi en rigtig stærk reportage. Reportagen handler først og fremmest om, at seerne oplever historien i nutid. Reportagen skal mindst have to medvirkende helst flere. Udgangspunktet er en handling eller et forløb, der udspiller sig på stedet og for øjnene af os. Reportagens præmis vises i billeder. 3. Feature i nyhedsblok Nyheds-featuren skal som minimum opfylde to af de fire nyhedskriterier aktualitet og identifikation. Den kan i nogle tilfælde leve med en enkelt hovedperson og så reporterens nærvær, men det styrker identifikationen, når hovedpersonen er i samspil med andre, eller hvis andre sync-personer er med til at understøtte præmissen. Ved et portræt kan det f. eks. være kolleger, gamle skolekammerater osv, der bidrager. Det øger troværdigheden og giver spænding, hvis der optræder en kritiker eller modstander.

8 4. MIDT-VEST RUNDT MIDT-VEST RUNDT er som format en tre-i-ener på tre minutter. Det er her, de små, daglige fortællinger glimter, båret af nærhed, varme og lune. Reporteren og fotografen kan boltre sig på tur landsdelen uden at skulle tage hensyn til krav om væsentlighed og perspektiv. Go Tur! Koncept-holdet ( Maria Strange, Mogens Lyngsø, Line M. Holm, Eigil Salling og Lars Lundgaard) Indhold * Har lokal forankring så vi afspejler, at vi også geografisk kommer rundt * Kommer tæt på menneskers dagligdag fortalt i små historier * Oplevelse (fascination og identifikation) frem for information >FILM1 >FILM2 * Find historien i historien: Gå efter den mindste enhed som»suffløren i teatret«>film1 * Har smil og lune * Midt-Vest Rundt i kulturen: Kultur MVR skal afspejle kunstnerisk, kreaktiv aktivitet, også den folkelige. Optages om lørdagen og bringes søndag. >FILM1 Form * Tre forskellige lokaliteter tre minutter i alt. * Giver variation i nyhedsfladen * Interviews vægter reportagesyncs. >FILM1 Det klassiske syncbillede erstattes af alternative syncbilleder/syncpositioner. >FILM1 >FILM2 * Brug jer selv aktivt og vær dristige >FILM1 >FILM2 >FILM3 * Move when you shoot dvs. ha kamera tændt og følg med. >FILM1 * Lad billeder og lyd tale begræns speak en >FILM1 * Leg med sproget i speaken og FORTÆL i stedet for at speake. Skab din egen stil. * One takes en mulighed >FILM1 >FILM2 * Lad historien inspirere til formen >FILM1 >FILM2 Vink & råd * Vær klar til at sadle om og opgive den oprindelige vinkel * Næsten ingenting er nok: 45 min. på stedet / min på bånd * Skriv oplining og aftaler ind i dagbog. 2 historier skal oplines + forslag til historie 3. * Tænk på køretid vær opmærksom på at det tager tid at komme vidt omkring. Sørg for at lægge aftaler, så I kan køre fra kl Idé-kilder: * Tænk i sæson * Send en HJÆLP!-mail * Kig i dagbogen tilbage til ugen før - foruden ugen, der lines op til. * Se i dagbladenes og ugeavisernes rubrikannoncer * Rundt omkring i DR Midt og Vest * * Livliner: Suzi Elena Apelgren, Sallingsund og Omegns Museum, / Bent Mølgaard, Kongrescentret, Herning, / Mette Nielsen, Klejtrup / , lokal ildsjæl, S-byrådsmedlem Niels Stidsen, journalistisk konsulent, Lemvig, er selv god at ringe til om småt og stort, / Christian Ullits Christensen, Salling, bokseformand / Lone Sunesen, pressechef i MCH. Har godt snor i, hvad der kan være gode TV-historier i MCH i forbindelse med messerne. Molermuseet på Mors er måske også en mulighed Henrik Madsen, Molérmuseet, Mors Henrik Madsen, leder, Molermuseet,

9 5. Live - i studiet Gæst(er) i studiet er med til, at seerne oplever variation, nærvær og nerve i fladen. Alt efter interview-kategori tilfører det perspektiv, oplevelse og identifikation. Parts-interviewet: Seerne skal blive klogere på et problem, så de kan tage stilling. Vært stiller kritiske spørgsmål til ansvarlig part. Bruges i forlængelse af nyhedsindslag præcist vinklet på ca Ekspert-interviewet: Gæsten har noget vigtigt og interessant at berette om. Værten er nysgerrig, interesseret. Vigtigt at eksperten bliver tvunget til at afkode sit fagsprog. Bruges i forlængelse af nyhedsindslag eller reportage for at give seerne indblik og perspektiv på historien. Eksperten kan også være en person, der kommer i studiet for at præsentere en ting og fortælle om den. Det er en fordel, at der er båndindslag eller VO, der lægger op og vinkler interviewet. Seeren skal under alle omstændigheder - allerede i præsentationen - have overblik over, hvad handler det her om, hvem er personen og hvorfor er emnet vigtigt. Dermed har værten en affyringsrampe for et åbent, fokuseret spørgsmål i hv-kategorien. Erfarings-interviewet: Interviewet har karakter af en samtale. Interview-personen fortæller om egne følelser eller oplevelser. Journalistens rolle er fødselshjælperens. Portræt-interviewet: Er en slags erfarings-interview. Hovedpersonen skal kunne holde og bidrage med noget væsentligt om sig selv og sit liv. Debatten: Formen er et udvidet parts-interview, hvor formålet er at gøre seerne kloge på flere holdninger til et væsentligt spørgsmål. Værten sætter rammerne og bringer forløbet fremad og optræder mere som ordstyrer end interviewer. information, identifikation og fascination. Det kan være alt fra madtips og over unge harmonikaspillere til overtro. Det er vigtigt at tænke i, hvordan showet iscenesættes i studiet eller på location. Vært interviewer reporter: De fleste reportere er allround-reportere, så de kan ofte have svært ved at have tilstrækkelig viden til, at det virker troværdigt, når de optræder i ekspertrolle (ang. ulykkes-live se under»live i marken«). I nogle tilfælde har en reporter dog arbejdet sig dybt ned i en sag eller er så godt inde i et stofområde, at vi kan levere en analyse til seerne ved brug af egne journalister i studiet eller en-til-en med vært. Eksempler har været kommunalvalg, svært gennemskuelige politiske spil om sygehusplaner og komplekse retssager. Med udgangspunkt i præcise spørgsmål fra værten forklarer reporteren problemstillingen og leverer en analyse, men uden at kommentere med egne holdninger. Én part er på eng og én i studiet: Det kan være en god løsning, når parten i studiet også er en ansvarlig, der i kraft af sin status skal stå model til kritik. Ellers er risikoen en skævhed i konflikten, hvor én får meget tyngde i modsætningsforholdet. - on location Vi rykker i marken med sng for at være øjebliks-aktuelle med et stykke regional virkelighed. Seerne oplever fascination ved, at de er midt i begivenhederne: Programmet får spænding og nerve. Noget uventet og uforudsigeligt kan ske. En live-sng kan opfylde alle nyhedskriterier på én gang, men krav til såvel aktualitet som identifikation bør være opfyldt. Show: 8-10 minutters forløb med værten som iscenesætter. En live-produktion der kan bidrage med

10 Sng-live har flere former. Katastrofe-live: Her alle nyhedskriterier opfyldt med sensation som det helt overordnede. Her må reporter og fotograf improvisere. Model borgermøde: Nyhedskriterierne væsentlighed, aktualitet og identifikation bør opfyldes. Model lukkede døre: Spænding om udfald af vigtigt møde. Nyhedskriterierne væsentlighed og aktualitet opfyldes. Sensationen lurer måske. Model Festival: Reportage fra underholdende begivenhed med fascination og identifikation som nyheds-ingredienser. Aktualitets-kriteriet er selvsagt opfyldt ved, at det sker i dette øjeblik. Ved alle former er det et krav at: Studievært Værten personificerer stationen, og det er vigtigt at bruge rollen til at sikre seernes identifikation med stationen. Vigtige nøgleord er: Troværdig Menneskelig Personlig udstråling Faglig kompetent Seerne forventer, at værten har et humør, der smitter. Dét er en af den slags kvaliteter, der i sig selv kan få folk til at blive på kanalen. Værten forstærker seernes identifikation med et personlig aftryk på f. eks. op- og nedlæg. Aftrykket må blot ikke blive privat eller subjektivt. Location skal have stemning, og reporteren formidler stedets puls. Det kan stille store krav til reporters og fotografs opfindsomhed Reporter overtager altid førertrøjen fra vært, der lægger over til reporter. Reporteren tager den på og til slut lægger han ned til kamera og giver dermed førertrøjen tilbage. Vi slutter aldrig med»slut herfra«eller»tilbage til studiet«. Kan vi ikke sige andet til afrunding, så er det bare tak til gæsten, som vi forlader. Hvis reporterens historie er kompliceret og uden udvikling er der god grund til at formidle i spørgsmål-svar-form med værten. Dialog er lettere for seerne at følge med i end monolog og enklere for reporteren at huske. En god live-reporter en er velforberedt reporter, der har styr på navne og svære ord, så det ikke kikser for ham under sending. En god studievært er altid uhyre interesseret i at høre, hvad der foregår lige nu også selv om, der ingen begivenhed er at formidle lige nu. En god live-fotograf kører håndholdt med alle antenner ud for at reagere på situationen. Den gode redaktør er med i forberedelsen af sng-liven.

11 6. Elementer i fladen DAGENS ÅBNING Når vært, producer, p.a. og redaktør møder ved kogeøen kl. 13, sker det for at udvikle frem for at afvikle. Vi spørger os selv: Hvordan åbner vi i dag? Åbningen er nemlig vores varemærke. Den skal levere overraskelse og samtidig være genkendelig. Den skal udstråle dynamik og give overblik. Vi betragter den som et indslag i sig selv med begyndelse, midte og slutning. Den er entydig og let at forstå med klar speak og tydelige soundbites. Hvert element har én vinkel. Vi tænker altid i at bruge dagens bedste billedsekvens og udnytte mulighederne i den vigtigste historie. Vi arbejder med fire grundmodeller at åbne på. Fælles for dem er, at vi leger med speak, finder de lækre billeder og går efter de skarpe soundbites. 1. KLASSIKEREN: 3-i-1 oversigt med: Den første åbnings-model er den velkendte oversigt med tre historier og typisk en sync-bid i en af dem. Værten starter i billedet og giver os derefter nyhedsoversigten. Hver historie har sin farve såvel sprogligt som i værtens mundtlige formidling. Skabelonen ser sådan ud: * Vært i billedet: G aften. (Intro først tilgængelig i juni 08) * Nyseren * Føleren * Slapperen SIGNAL: Ingen enkelt begivenhed vælter dagen 2. KLASSIKER-HYBRID: 1+2oversigt med: Dettte bud på en åbning er en hybrid med key-start + attack på én historie. Så følger værten, der byder velkommen, hvorefter hun leverer en mini-oversigt med to enheder. Skabelon: * Key-start med attack-sync (Dagens væsentligste historie foldes ud, småt med identifikation og fascination.) * Føleren * Slapperen SIGNAL:»Det var dagen da «3. VI GIR DEN GAS! Den tredje model er åbningen, hvor den bedste historie får fuldt håndtag, fortalt efter berettermodellen. Der er sket noget stort, og historien udvikler sig stadig. Værten træder i karakter som nyhedsguide og demonstrerer vores overblik. Skabelon: * Keystart + attacksync: Anslag * G aften - vært guider os * VOgrafik + pix + evt. attack: Uddybning * Snap-live/live-rapport: P.o.n.r. Plus-ord:»Her kort før«,»lige nu«,»om lidt«signal: Det er en dag udover det sædvanlige! 4. FASCINATIONS TOP Den fjerde model er»f«-toppen for»fjernsyn«og»fascination«. Den bliver brugt til den rigtig gode tvhistorie, hvor vi distancerer os fra de andre medier, fordi vi har de fascinerende billeder fra begivenheden eller den menneskelige historie, der rummer stor identifikation. Skabelon: * Keystart + attacksync: (Fede billeder overtrumfer væsentlighed) * G aften - vært tager ned. * Ny historie:»vi begynder med «* Oversigt 2-i-1 SIGNAL: Hey! - Nu ska I bare se! TVMV vil gerne overraske seerne. Derfor er det vigtigt at tænke i overraskelser, allerede når udsendelsen begynder. Det kan være den aktive vært, der skaber et set up ved f.eks. at have noget med sig ved nyhedspulten. COMING-UP Coming-up og åbning på fladen skal ses som uafhængige størrelser, da flere tusinde seere ikke har set comming-up en. Comingup en kan laves på dagens vigtigste eller dagens bedste historie. Coming-up en vil typisk indgå som et af de elementer, vi åbner på.

12 VO en En VO er på 20 sek. plus op- og nedlæg. Den fortælles efter nyhedstrekanten med det vigtigste først. Typiske vil vo er udvælges efter nyhedskriterierne væsentlighed og aktualitet. En VO kan med fordel have en sync-bid indbygget for at gøre den mere vedkommende. I givet fald må den være længere en standarden. Oplæst Kort note med overskrift i de tilfælde vi ikke har billeder på en historie. Længde er ca. 15 sek. Bruges ofte ved politi- og retsstof dvs. trafikuheld, indbrud, røverier og domsafsigelser, hvis historien har relevans. Kort Nyt I KortNyt-blokken indgår normalt tre historier med udgangspunkt i nyhedskriterierne aktualitet og væsent-lighed. Dermed dækker vi stofområder som samfund, politik, kultur og erhverv. Sport reserveres til selvstændigt format såsom en VO, et indtalt indslag eller en oplæst. De tre enheder i en KortNyt varer sammenlagt 1 min. sharp. Enhederne indtales af én og samme speaker. Grafik (Beskrivelse af idealer kommer senere på Kick-in) Afmelding Afmeldingen er i høj grad med til at sikre, at seeren sidder tilbage og føler sig godt tilpas efter udsendelsen og forbinder TVMV med noget positivt. Smukke naturbilleder kan give seeren ro og oplevelse. Afmeldingen kan også rumme en sjov historie i billeder, som får seeren til at more sig. Eller det kan være nære optagelser af en fascinerende aktivitet. Det fungerer som regel bedst, når vi har en historie at fortælle i billeder. Vi skal undgå, at afmeldingen blot bliver et»tak for i aften«efterfulgt af et mere eller mindre ligegyldigt udløb på billeder.

13 7. Optagelse / redigering T VMV prioriterer højt, at der bliver fortalt både i billede og lyd. Det er en selvfølgelighed, at der er stillet hvidbalance, billederne er skarpe osv., og at man i redigeringen er kritisk med udvælgelse af billeder, hvis de ikke lever op til kvalitetskravene. Det er ligeledes en selvfølgelighed, at lyden er tydelig på interviews og reportage, og at man i redigeringen er kritisk over for, om lyden i f.eks. soundbites er ordentlig. Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at gå på kompromis med kvaliteten, hvis indholdet af billedet eller lyden er forholdsvis afgørende for historiens dokumentation. Kameraets bevægelser må ikke forstyrre indholdet i billederne. Brug stativ så ofte som muligt, men der kan være gode argumenter for, at kameraet skal være håndholdt. Det kræver rutine at lave håndholdt kamera. Håndholdt kamera bruges f.eks. ved reportage, reportagesync. o.lign. Store billeder som totaler og halvtotaler fungerer aldrig som håndholdt. Det er svært at lave regler for lyssætning. En god tommelfingerregel er, at man kan se begge øjne på personen. Vær opmærksom på, at brugen af sungun ikke overtager en mere traditionel lyssætning. Udgangspunktet er, at alle kilder bør vises respekt med en præsentabel lyssætning. Det er kendetegnende for TVMV at lave reportagesync er, hvor det er muligt og relevant. Det giver ofte et mere levende interview, hvis kilderne forholder sig konkret til det, de taler om ved at pege, vise og udføre noget. Traditionelle syncpositioner er også med til at fortælle historien. Placér kilderne så ofte det er muligt i et miljø, der er relevant for historien. Hvis dette ikke er muligt, skal du tilstræbe en neutral baggrund. Et godt princip også ved interviewbilleder er:»vis kun det seerne skal se rens billedet for det seerne ikke skal interessere sig for«. Billedsiden af historierne er vigtig. En vedkommende billedside kan ofte findes ved at finde dramaet i historien hos den, der har noget på spil, som oftest hovedpersonen i indslaget. Som billedmedie bør man tilstræbe at vise historien i stedet for at fortælle den. Prøv at filme præmissen for historien. Under optagelse bruges princippet shoot&move (altså flytte kameraet mellem optagelserne) for at skabe variation i billedsiden. Husk at TV er et nærbilledmedie, men glem ikke et par totalbilleder. De er vigtige for at etablere det miljø, man filmer. Forsøg også i optagelse og redigering af gå efter aktion/reaktion, både i lyd og billede. Der findes i redigeringen en række tommelfingerregler. Forsøg at klippe i sekvenser, klip på lyd, klip på bevægelse, klip efter aktion/reaktion, klip efter fixpunkt (øjets orientering, altså klip til et billede hvor øjet er orienteret samme sted som i foregående billede). Forsøg at holde et tempo og en rytme, og husk at temposkift i specielt længere historier giver variation. Udnyt gentagelsen efter 3-talsprincippet (f.eks. brug af musik. 1 gang er for lidt, 2 gange kan virke rodet, 3 gange eller mere er en gentagelse (1-2-mange). /TVMV-sådan! / lalu / august 2003 / TV/MIDT-VEST