HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Transkript

1 Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme 10 Alt hvad, som fuglevinger fik Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn) Epistel 2. Korintherbrev 9,6-11 Trosbekendelsen (synges) 2. salme 31 Til himlene rækker Evangelium (Gud være lovet...) Johannes 6,1-15 Prædiken Kirkebøn ( evt. + Fadervor, hvis ikke dåb) + Den apostolske velsignelse Evt. korsats (Aleksandr) 3. salme DDS 610 Bliv hos mig, kære Herre Krist! Dåb 4. salme DDS 448 Fyldt af glæde Altergang (b) Præst: Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn! Hellig, Hellig, Hellig.. O Du Guds lam(3. vers) Opstandne Herre og frelser Indstiftelsesord Nadveruddeling 5. salme DDS 662 Hvad kan os komme til for nød (synges under uddeling) Lidt musik til at gå ned på Bortsendelsesord Sidste vers af nadversalme) Takkebøn Velsignelse: 6. salme DDS 260 Du satte dig selv i de nederstes sted Meddelelser Udgangsbøn (evt.) Postludium

2 HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Højmesse Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag Prædiken Tekst: Johannes Tema: Bespisningen af de 5000 i ørkenen. Gud, lad os leve af dit ord, som dagligt brød på denne jord. Amen. Giv os i dag vort daglige brød, - sådan ber vi i Fadervor. Det er den 4. bøn i den bøn, som Jesus selv har formuleret og lært os. Og det er en vigtig bøn, - for Jesus forsøger godt nok hele tiden at forklare, at det er vigtigt for os at ha en åndelig dimension i vores liv men han er også utroligt bevidst om, at vi først og fremmest er mennesker, som også har behov for livsfornødenheder, for at stå igennem tilværelsen. Krop og ånd er to ting, der hænger uløseligt sammen, når Jesus ser på os som mennesker. Akkurat ligesom det er også er vigtigt for ham, at han selv både er Gud og menneske i én krop. Så derfor er han ikke bare ligeglad med, at hans tilhørere i dagens tekst er ved at blive sultne. Nej, han gør noget ved det. Det er heller ikke så mærkeligt, at de er ved at være sulte. Hele dagen har de lyttet på Jesu prædikener og de har været helt opslugt af hans guddommelige tale.

3 Men nu er der ikke længe til at solen går ned, og selv om disciplene godt ved, at man kan sove under fri himmel på den her årstid, så ved de også, at folk bliver sultne, når dagen går på hæld. Og det har de slet ikke tænkt på før, og slet ikke overvejet, hvordan man lige kan løse det logistiske problem. Der er nemlig langt til den nærmeste by. Jesus og hans disciple befinder oppe i den nordlige del af Palæstina. Oppe i Galilæa ved den store Genezareth Sø, som også kaldes Tiberias sø. Jesus har sikkert haft et par dage, hvor han har haft travlt med at helbrede og prædike og så videre. Og man kunne forestille sig, at han nu havde behov for noget hvile og noget rast. Derfor er han sammen med disciplene sejlet ud fra byen Tiberias og og sejlet over på den anden side af søen over til de øde Golanhøjder. En udørk, hvor der ikke boede mennesker. Her kunne de slappe af og være alene. Men menneskemasserne ville ikke slippe Jesus. De ville ha mere. Og der kom hele tiden nye syge til, som ville helbredes. Og de har fundet ud af, hvor Jesus er taget hen, og de sætter efter ham. Og Jesus gemmer sig ikke for dem. Han efterkommer menneskenes ønske om at høre mere og han går op på et lille bjerg og begynder at prædike for dem. En slags bjergprædiken kunne man sige. Og evangelisten Johannes som har nedskrevet denne historie vil sandsynligvis vise os, at når Jesus stiller sig på et bjerg, så er det fordi han er midt mellem himmel og jord. Midt mellem Gud og mennesker. Midt i mellem at være Gud selv og så et menneske. Mellemmanden, som er menneskenes frelser overfor Gud. Johannes fortæller os også, at det er lige før påske. Påsken, jødernes fest, var nær. Der er lagt op til at noget betydningsfuldt skal ske. Johannes er som altid på jagt efter tegn. Efter symboler på, at noget større skal ske. At der er noget på spil.

4 Og Johannes ser helt klart en sammenhæng mellem det brødunder, der skal ske og så Den sidste nadver påskemåltidet, hvor Jesus også bryder brødet og deler det ud, som et symbol på hans eget legeme. Og dermed bliver det også et symbol på vores nadver i kirken, hvor vi også bryder brødet og deler det ud så vi får del i Guds frelse og i Jesu død og opstandelse. Det er altså, når vi lægger en masse symbolik ind i beretningen man kan også vælge at se helt pragmatisk på historien og lade den være en fortælling om nogle almindelige mennesker, der bliver sultne og så laver Jesus et mirakel og alle bliver glade. Jeg har min egen lille teori for jeg synes, at der er nogen af Jesu mirakler, der er lidt luksusmirakler. Okay, langt de fleste mirakler han gør, er nogen, hvor han hjælper nogle mennesker til at få et bedre liv eller nogen mennesker, der er i nød. Men når han laver vand om til vin, bare fordi at brudeparret ikke har købt nok vin ind til deres fest og når han laver 5 brød og 2 fisk om til mad til 5000 mennesker, så er det jo ikke fordi, de her folk lider specielt nød i deres liv. Så er det bare for at demonstrere, at han er mere end bare et almindeligt menneske. At han også er en slags tryllekunstner eller Guds Søn. Men jeg har jo nok ikke helt ret for hvis det VAR luksusmirakler, så var de nok ikke kommet med i evangeliet og der var nok ikke blevet prædiket over dem i hele verden i 2000 år Nej, der må være noget mere i dem. Og hvad er så det?

5 Ja, det var nok svært for menneskemængden at se den gang, hvis der var noget højere på spil her. Jeg tror bare, at de var glade for at blive mætte. Jeg tror også, det var svært for disciplene at se en højere mening. Jeg tror, at de har været ret meget på tilhørernes side og måske har de også selv været sultne og måske ventet i flere timer på, at Jesus snart skulle få hold på sin lange prædiken. Det beskrives også, hvor konkret de tænker. Filip er måske den økonomiansvarlige og ham sætter Jesus på prøve ved at spørge ham: Hvor skal vi købe brød, så alle disse folk kan få noget at spise. Jesus kunne jo godt se, at de ikke ville ha en kinamands chance for at ha råd til at mætte alle de her mennesker. Og Jesus har jo også allerede en plan inde i sit hoved. Men Philip tager spørgsmålet alvorligt og begynder at regne. Han tager et overblik over, hvad det ville koste at bespise så mange mennesker. Og vi skal huske på, at det ikke kun er 5000 mennesker. Der står at det er 5000 mænd foruden kvinder og børn. Det løber trods alt op. Han anslår, at det vil koste 200 denarer. En ufaglært arbejder fik dengang en dagløn på 1 denar, så det er altså 200 daglønninger. Det siger sig selv at det er helt umuligt. Dette antyder jo, at der virkelig skal et under til og ikke bare handel. Andreas tænker også praktisk. Når nu man ikke kan købe sig til brød, så må man se hvad man har. Han får øje på en lille dreng med 2 fisk og 5 brød og siger det til Jesus, men også at det nok ikke forslår særligt meget. Men Jesus er fattet og rolig og han siger at de skal få de mange mennesker til at sætte sig i græsset og forholde sig rolige. Han tager så de 5 brød og holder dem op og så siger han takkebønnen eller bordbønnen om man vil akkurat som den jødiske tradition foreskriver at man skal begynde et måltid

6 og i Jesu hænder bliver de 5 brød igennem bønnen til mad nok til de mange tusinde mennesker. Og der er oven i købet noget til overs. Jesus beordrer disciplene til at samle resterne ind og der bliver 12 kurve fulde af rester. Det er i sandhed et mirakel, der vil noget. Nu er folkene mætte og glade og de er meget begejstrede over det mirakel, som Jesus har udført. De ved, som de rettroende jøder, de er, at når de sidste tider skal komme, skal der være tegn og undere, som varsler det. Og de er sikre på nu, at Jesus er en profet eller måske oven i købet den Messias, der skal komme i de sidste tider. Jesus finder det ubehageligt, at de vil tvinge ham med for at gøre ham til konge og en Messias, selv om det jo i virkeligheden er det, han er. Derfor undviger han, og trækker sig tilbage og går længere op i de øde højder. For Jesus har dette mirakuløse måltid helt sikkert været et symbol på det, som hans mission var. Nemlig at give mennesker brød til evigt liv. Han siger selv senere i Johannes evangeliet, at han selv er Livets Brød og det er det brød han giver videre til os mennesker. Og brød er et godt symbol, for vi mennesker kan ikke leve uden brød eller fast føde. Men han indskærper også, at vi ikke kan leve af brød alene, men også har brug for hvert et ord, der udgår fra Guds mund. Det daglige brød eller livets brød bliver altså både det konkrete brød men også i symbolsk forstand den åndelige føde, som Jesus han giver os. Når vi altså i dag spiser brød og drikker vin i nadveren, så er det også et billede på, at vi spiser og drikker det, som Jesus stod for. Det budskab, han kom med om kærlighed og håb og frelse.

7 Vi har brug for det livets brød hver dag for ellers skrumper vi ind og bliver ikke til de mennesker, vi er bestemt til at være. Miraklet var altså alligevel ikke et luksusmirakel men et symbol på noget større, noget der har betydning for vores liv som mennesker. Jeg tror også, at vi kan bruge det symbol til noget i dag i vores liv og hverdag. På samme måde, som brødene og fiskene formerede sig i Jesu hænder, sådan kan vi måske også i dag få Det daglige brød til at formere sig, så der er nok her i verden til alle. Uanset om det er folk, der sulter i Afrika eller hjemløse i vore egne gader, eller det er folk i Japan eller Haiti, som er ofre for Jordskælv. Eller det bare er vores egne naboer og medmennesker, som har brug for noget dagligt brød fra os i form af lidt kærlighed, medmenneskelighed, et ord, et smil, et klap på skulderen. Jo det daglige brød skal deles ud for det er først når det bliver brudt og delt ud, at der bliver meget mere af det. Amen.