Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Transkript

1 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej Lyngby Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger 1 3 QUO VADIS data og algoritmer. 5 4 Forslag til forbedret fremkommelighedsregistrering 8 5 Bilag - køretidsmålinger 9 1 Baggrund I forlængelse af status og arbejdsnotat fra 20 november 1999 besluttedes at registrere omfanget af trafikproblemer med køretidsmålinger og at kontrollere QUO VADIS ved at sammenholde målingerne med QUO VADIS tavlevisninger og detektordata. Resultaterne dokumenteres i dette notat. Ruter 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger Køretider og tavlevisning er målt og registreret på 2 ruter der begge forløber fra Hobrovej, ad Vesterbro og Limfjordsbroen. Nord for Limfjorden fortsætter rute 1 ad Hjørringvej og rute 2 ad Thistedvej. Begge ruter passerer således Vesterbro og Limfjordsbroen, der betragtes som de mest kritiske strækninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Ruterne er afgrænset således, at QUO VADIS tavlerne på Hobrovej, Hjørringvej og Thistedvej passeres og aflæses i forbindelse med køretidsmålingerne. På Hobrovej og Hjørringvej, hvor der kan forekomme kø før QUO VADIS tavlerne, er køretiderne målt fra henholdsvis Ny Kærvej og Vangen. På Thistedvej, hvor QUO VADIS tavlerne er placeret uden for byområdet, hvor der næppe forekommer kø, er der kun målt på en kort strækning før tavlen. Tidspunkter Ruterne er gennemkørt i alt ca. 60 gange. Tiderne fremgår at tabel 1, 2 og 3 Dokument nr KRP-4 Revision nr. 1 Udgivelsesdato 26 januar 2000 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt KRP JTH JTH

2 2 / 9 Tur Tid Hobrovej til Østre Alle nedenfor. Tidspunkterne ligger primært i morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Vesterbrogade og broen Brolandingen til Vangen/Elleham mersvej Forsinkelse i alt QUO VADIS tavlevisning Forsinkelser /12/99 06:07 0:00:00 0:00:00 0:01:46 0:01: /12/99 06:34 0:00:15 0:00:35 0:00:43 0:01: /12/99 06:56 0:00:35 0:00:50 0:00:08 0:01: /12/99 07:19 0:00:30 0:00:37 0:00:36 0:01: /12/99 07:44 0:01:19 0:02:25 0:01:30 0:05: /12/99 08:25 0:00:40 0:00:43 0:00:00 0:01: /12/99 08:44 0:00:44 0:01:55 0:01:37 0:04: /12/99 09:08 0:00:42 0:00:58 0:00:45 0:02: /12/99 09:33 0:00:33 0:01:54 0:00:22 0:02: /12/99 15:05 0:01:06 0:05:02 0:00:59 0:07: /12/99 15:33 0:00:15 0:05:57 0:02:21 0:08: /12/99 16:07 0:01:06 0:03:28 0:00:59 0:05: /12/99 16:35 0:01:31 0:01:40 0:01:15 0:04: /12/99 17:01 0:00:56 0:03:22 0:01:12 0:05: /12/99 17:32 0:01:00 0:02:02 0:00:56 0:03: /12/99 06:45 0:00:55 0:00:43 0:00:03 0:01: /12/99 07:04 0:00:50 0:00:44 0:00:20 0:01: /12/99 07:25 0:00:59 0:00:37 0:00:39 0:02: /12/99 07:50 0:02:11 0:03:01 0:00:02 0:05: /12/99 15:09 0:01:08 0:09:13 0:01:27 0:11: /12/99 15:42 0:01:14 0:08:24 0:01:42 0:11: /12/99 16:13 0:01:10 0:04:44 0:01:04 0:06: /12/99 07:05 0:00:53 0:00:45 0:02:36 0:04: /12/99 07:57 0:01:41 0:02:28 0:01:31 0:05: /12/99 08:37 0:01:00 0:01:25 0:00:00 0:02: /12/99 15:10 0:01:38 0:06:07 0:04:31 0:12: /12/99 15:52 0:02:20 0:04:41 0:03:54 0:10: /12/99 07:07 0:00:53 0:01:35 0:02:16 0:04: /12/99 07:43 0:01:54 0:01:47 0:02:14 0:05:55 0 Tabel 1: Forsinkelser og tavlevisninger på rute 1 og 2 mod nord. I tabel 1, 2 og 3 er målingerne vist for 3 strækninger, idet den midterste strækning generelt svarer til QUO VADIS strækningen.

3 3 / 9 Hjørringvej, Østergade og broen Forsinkelse i alt QUO VADIS tavlevisning Forsinkelser /12/99 06:19 0:00:10 0:00:39 0:00:17 0:01: /12/99 06:43 0:01:20 0:00:17 0:01:52 0:03: /12/99 07:07 0:00:15 0:00:00 0:01:29 0:01: /12/99 07:29 0:00:23 0:01:26 0:02:07 0:03: /12/99 07:57 0:04:24 0:04:00 0:02:17 0:10: /12/99 08:33 0:00:08 0:01:02 0:00:00 0:01: /12/99 08:57 0:00:06 0:00:10 0:01:17 0:01: /12/99 09:20 0:00:39 0:00:07 0:01:16 0:02: /12/99 09:44 0:00:04 0:01:33 0:00:32 0:02: /12/99 14:52 0:01:39 0:00:32 0:01:06 0:03: /12/99 15:21 0:00:32 0:00:36 0:02:08 0:03: /12/99 15:52 0:00:50 0:01:11 0:01:28 0:03: /12/99 16:22 0:00:14 0:01:30 0:01:13 0:02: /12/99 16:46 0:00:07 0:01:10 0:02:02 0:03: /12/99 17:18 0:00:43 0:00:24 0:01:49 0:02: /12/99 17:43 0:00:20 0:01:18 0:00:41 0:02: /12/99 06:55 0:00:28 0:00:05 0:00:12 0:00: /12/99 07:14 0:00:28 0:01:27 0:00:53 0:02: /12/99 07:36 0:00:25 0:02:06 0:01:53 0:04: /12/99 08:02 0:00:33 0:02:35 0:01:08 0:04: /12/99 15:29 0:00:48 0:00:33 0:03:30 0:04: /12/99 16:01 0:00:00 0:00:15 0:01:24 0:01: /12/99 16:32 0:00:45 0:04:47 0:01:38 0:07:10 0 Tabel 2: Forsinkelser og tavlevisninger på rute 1 mod syd. Tur Tid Til Høvejen Hjørringvej, Østergade og broen Tur Tid Til Forbindelsesvejen Vesterbrogade og Hobrovej Vesterbrogade og Hobrovej Forsinkelse i alt QUO VADIS tavlevisning Forsinkelser i minutter og sekunder /12/99 07:21 0:00:07 0:05:42 0:00:39 0:06: /12/99 08:14 0:00:22 0:01:06 0:01:25 0:02: /12/99 08:51 0:00:01 0:00:00 0:00:20 0:00: /12/99 14:53 0:00:00 0:00:15 0:00:21 0:00: /12/99 15:33 0:00:12 0:00:10 0:00:00 0:00: /12/99 16:14 0:00:07 0:02:52 0:01:39 0:04: /12/99 07:23 0:00:21 0:01:34 0:02:43 0:04: /12/99 08:00 0:00:07 0:01:47 0:01:28 0:03:22 0 Tabel 3: Forsinkelser og tavlevisninger på rute 2 mod syd. De detaljerede rejsetidsmålinger og hastighedsberegninger for de 2 ruter og de 2 retninger er vist i bilaget.

4 4 / 9 Målte forsinkelser Rejsetidsmålingerne er resumeret i tabel 1-3 ovenfor. I tabellerne er vist forsinkelser, idet forsinkelserne er beregnet som køretiden for den aktuelle tur i forhold til den hurtigste tur. Det kan selvfølgelig diskuteres, om det er korrekt at anvende den hurtigste tur som reference. Det er bekvemt at anvende den hurtigste tur, fordi beregningsgangen er simpel og let at definere entydigt. Forudsætningen er næppe væsentlig forkert. I tabellerne er ture med væsentlige forsinkelser markeret med fed skrift, idet forsinkelser over 5 minutter betragtes som væsentlige. De væsentlige forsinkelser er markeret for turen som helhed og for de centrale QUO VADIS strækninger. I nordgående retning er der væsentlige forsinkelser på over 5 minutter for 13 af de 29 målte ture. For 4 af turene var forsinkelserne over 10 minutter. Beregnes forsinkelsen alene på den centrale del af strækninger - dvs. Vesterbrogade og Limfjordsbroen - er der væsentlige forsinkelser på 5 af de 29 ture. I sydgående retning er trafikproblemerne tilsyneladende mindre, idet der kun er målt væsentlige forsinkelser på 2 ture. QUO VADIS tavler Konklusion I forbindelse med køretidsmålingerne er tavlevisningen på QUO VADIS tavlerne registreret, som det fremgår af tabel 1-3. På en enkelt af turene i nordgående retning, viste tavlen 10 minutters forsinkelse. I nordgående retning var tavlen blank for alle øvrige ture. I sydgående retning var tavlerne blanke eller med sort kryds ved alle passager af tavlerne. Der er væsentlige trafikproblemer på ruterne i nordlig retning med væsentlige forsinkelser. Der forekommer umiddelbart overraskende at trafikproblemerne er større om eftermiddagen end om morgenen, men forklaringen er formentlig at Vesterbrogade ikke er en typisk radialgade med stort retningssplit og specielt store trafikproblemer om morgenen. Rent teknisk fungerer QUO VADIS i nordgående retning, mens der i sydgående retning var tekniske problemer i en væsentlig del af måleperioden. I nordgående retning fungerer QUO VADIS tilsyneladende rimeligt, i forhold til de intentioner, der var med QUO VADIS, og i forhold til trafiksituationen, da QUO VADIS blev etableret. I sydgående retning er der kun på en enkelt tur registreret en forsinkelse på over 5 minutter på QUO VADIS strækningerne, så målingerne kan ikke anvendes til at vurdere tavlerne i sydgående retning. Målingerne viser, at der er væsentlige forsinkelser på strækninger, der ikke er dækket af QUO VADIS, og der er derfor behov for at registrere forsinkelser på en større del af vejnettet.

5 5 / 9 3 QUO VADIS data og algoritmer. QUO VADIS tavlevisninger, strækningsforsinkelser og detektordata opsamles løbende i systemet. Systemets data er nedenfor sammenholdt med køretidsmålingerne. Tavlevisning Tavlevisningen som den er registreret ved køretidsmålingerne svarer til oplysningerne i QUO VADIS data filerne. I tabel 4 er vist en mindre del af QUO VADIS data for tavle 6, der er placeret på Hobrovej umiddelbart syd for Øster Alle. Tavlen passeres af den nordgående trafik og viser dels forsinkelser via broen og forsinkelser via tunnelen. Tabellen viser tavlevisningen den 15/12 omkring kl: 15.42, hvor tavlen viste 10 minutters forsinkelse. Tabellen viser, at tavlen skiftede fra 0 til 5 minutters forsinkelse via broen kl.: Kl ændredes tavlevisningen til 10 minutter. Kl og nedtrappes tavlevisningen til 5 og 0 minutter. Tavle Dato Kl Plan Fejlstatus Tavlekode Ventetid 6 15/12/99 14:10:13 VA /12/99 15:13:56 VA /12/99 15:28:18 VA /12/99 15:43:13 VA /12/99 16:01:09 VA Tabel 4: QUO VADIS tavlevisning For alle øvrige ture har forsinkelsen på tavle 6 været 0, svarende til registreringerne i marken. For tavle 17 og 12 på henholdsvis Hjørringvej og Thistedved har ventetiden været 0 for alle relevante tidspunkter. Fejlstatus og tavlekode indikerer, at der har været tekniske problemer i længere perioder. Forsinkelser I QUA VADIS beregnes forsinkelserne overordnet i 2 trin, som beskrevet i "Quo Vadis styrestrategi, Vejdirektoratet, Trafikinformatikafdelingen". I trin 1 beregnes strækningsforsinkelser som vist nedenfor i tabel 5. I trin 2 beregnes tavlevisninger som vist i tabel 4. I tabel 5 er strækningsforsinkelserne på Vesterbro og Limfjordsbroen vist omkring det tidspunkt hvor QUO VADIS melder 5 og 10 minutters kø. Strækningsforsinkelserne i tabel 5 beregnes minut for minut. Algoritmen der virker mellem strækningsforsinkelserne og tavlevisningerne vurderer forsinkelserne i flere efterfølgende perioder, så en stor strækningsforsinkelse ikke umiddelbart slår igennem. Først når der er konstateret forsinkelser i flere efterfølgende perioder, slår det igennem i tavlevisningen. I algoritmerne er indbygget flere regneregler, der gør det svært umiddelbart af se sammenhængen mellem de 2 tabeller. Regnereglernes formål er bl.a. at indbygge tøven i forbindelse med tavleændringer, så tilfældige variationer ikke slår igennem på tavlerne.

6 6 / 9 Tabel 5 viser, at de beregnede forsinkelser på minutsniveau varierer meget. Spørgsmålet er om de reelle forsinkelser trafikanterne oplever varierer tilsvarende, eller variationen skyldes spinkelt datagrundlag med tilfældige variationer. Tid2 Vesterbro - SBV Limfjordbroen - Bn I alt 15/12/99 15:20: /12/99 15:21: /12/99 15:22: /12/99 15:23: /12/99 15:24: /12/99 15:25: /12/99 15:26: /12/99 15:27: /12/99 15:28: /12/99 15:29: /12/99 15:30: /12/99 15:31: /12/99 15:32: /12/99 15:33: /12/99 15:34: /12/99 15:35: /12/99 15:36: /12/99 15:37: /12/99 15:38: /12/99 15:39: /12/99 15:40: /12/99 15:41: /12/99 15:42: /12/99 15:43: /12/99 15:44: /12/99 15:45: /12/99 15:46: /12/99 15:47: /12/99 15:48: Tabel 5: QUA VADIS strækningsforsinkelser Detektordata I trin 1 i QUO VADIS algoritmerne omregnes detektordata som vist i tabel 6 til forsinkelser som vist i tabel 5. I tabel 6 vises data fra alle detektorsnit på Vesterbro omkring kl. 15:38, hvor der er beregnet meget store forsinkelser i QUO VADIS. I QUO VADIS algoritmerne er angivet, at Vesterbro strækningen er dækket af 8 snit med i alt 15 QUO VADIS detektorer, idet der i de fleste snit er 2 kørebaner. Detektordata i tabel 6 er ikke helt ubehandled, idet antallet af køretøjer og belægningstiderne er summeret i de situationer, hvor et snit består af 2 kørebaner.

7 7 / 9 I tabel 6 er hastigheder over snittene og den køretid, der beregnes for hver delstrækning, søgt beregnet som angivet i QUO VADIS algoritmerne. Tidspunkt Snit ID Detektorer Køretøjer Belægningstid Hastighed Køretid antal pr. minut 1/10 sekund km/time minutter 15:36: :36: :36: :36: :36: :37: :37: :37: :37: :37: Tabel 6: Detektordata fra snit på Vesterbro 1999/12/15 kl.: 15:36 og 15:37. Som det fremgår af tabel 6, er der kun data for 5 af de 8 snit. Den meget store forsinkelse der er beregnet på Vesterbro kl 15:38 i tabel 5, kan tilsyneladende henføres til et enkelt snit. I snit 3601 er der detekteret en belægningstid på 58 sekunder i alt for de 2 kørebaner i snittet. Da der samtidig kun er registreret 2 køretøjer, giver det tilsyneladende anledning til en meget lav hastighed og tilsvarende stor køretid og forsinkelse. Eksemplet i tabel 6 er det mest ekstreme i perioden, der dækkes af tabel 5: Det gælder dog generelt at forsinkelserne stor set kan henføres til snit Køretiden på 38 minutter i tabel 6 er markant større end den beregnede forsinkelse på 18 minutter i tabel 5. Forskellen kan skyldes, at der er indbygget størrelsesorden check og substitution i QUO VADIS, som der ikke er taget højde for i beregningen i tabel 6. For de øvrige tidspunkter med knap så ekstreme belægningstider for snit 3601, er der god sammenhæng mellem QUO VADIS forsinkelser, og de beregninger der ligger bag tabel 6. Konklusion I nordgående retning, hvor der er størst trafikproblemer, fungeret QUO VADIS tilsyneladende rimeligt, i forhold til de intentioner der var med QUO VADIS og i forhold til trafiksituationen da QUO VADIS blev etableret. Mellemregningerne viser dog af de beregnede forsinkelser bestemmes med stor usikkerhed. I sydgående retning er algoritmerne og mellemregningerne ikke sammenholdt tilsvarende, dels fordi tavlekoder og fejlkoder melder om tekniske fejl i en del af måleperioden, og dels fordi de måle forsinkelser var mindre. Der har desværre ikke været mulighed for at diskutere ovennævnte analyse med Vejdirektoratet.

8 8 / 9 Udstrækning Metode 4 Forslag til forbedret fremkommelighedsregistrering Køretidsmålingerne viser, at trafikproblemerne ikke kun forekommer på de mest kritiske strækninger, der er dækket af QUO VADIS. Trafikproblemerne er samtidig stigende. Der er derfor behov for at registrere fremkommeligheden på en større del af de overordnede veje i Aalborg, end det sker i dag i QUO VADIS. Detektering af køretider og forsinkelser med traditionelle induktionsspoler i bygader er væsentlig mere kompliceret end tilsvarende registrering på motorveje. QUO VADIS algoritmerne i bygaderne fungerer principielt som algoritmerne på motorvejen, idet snithastigheder principielt forudsættes at svare til hastigheder for en delstrækning. I bygadealgoritmerne i QUO VADIS er der estimeret korrektionsfaktorer, men det ændret ikke afgørende ved det overordnede princip. De eksisterende detektorer i bygaderne er enkeltspoler, der ikke direkte kan måle hastigheder. Hastighederne beregnes derfor på grundlag af en gennemsnitslængde for køretøjerne. Det nævnes ofte som et problem at hastighederne ikke måles direkte, men det er næppe så væsentlig et problem. Det væsentligste problemet ved at måle køretider i bygader er at forsinkelserne opstår ved lysreguleringerne, så hastighedsmålinger i få detektorsnit er meget svære at omsætte til forsinkelser. Registreringen af fremkommeligheden i bygader med induktionsspoler kan forbedres med registrering af kølængder ved kritiske lysreguleringen. Forudsætningen er, at der etableres flere detektorer i tilfarterne til de kritiske kryds - f.eks. med 50 meters afstand - og at der suppleres med algoritmer, der identificerer kølængderne som udgangspunkt for køretidsberegningerne. Udvidet spoledækning kan eventuelt etableres samtidig med dymamisk trafikstyring, så de samme spoler anvendes til begge formål. Video Alternativet er direkte at måle køretider for strækninger med video og nummerpladegenkendelse, som diskuteret i notatet af 20 november.

9 9 / 9 5 Bilag - køretidsmålinger