Studieordning. Masteruddannelse i Teknisk-videnskabelig Miljøvurdering
|
|
- Sten Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landinspektøruddannelsen De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Studieordningen er konsekvensrettet september 2007 som følge af indførelsen af 7-trins karakterskalaen L- Studieordning Masteruddannelse i Teknisk-videnskabelig Miljøvurdering L-studienævnet Aalborg Universitet
2 Forord Masteruddannelsen i Teknisk-Videnskabelig Miljøvurdering er en 2-årig deltidsuddannelse, der strækker sig over 4 semestre og er normeret til i alt 60 ECTS. Denne studieordning, som er udarbejdet med hjemmel i Lov nr. 598 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) med m.v. med senere ændringer, udgør det formelle grundlag for masteruddannelsen, herunder de studievejledninger som udarbejdes for de 4 semestre. Studerende, der gennemfører masteruddannelsen, betegnes MSc i Teknisk-Videnskabelig Miljøvurdering. Denne studieordning træder i kraft pr. 1. september 2006, men er konsekvensrettet september 2007 som følge af den nye 7-trins karakterskala. 1
3 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens hjemmel 2. Fakultets- og studienævnstilhørsforhold 3. Uddannelsens formål og kompetenceprofil 4. Struktur og varighed 5. Studieaktiviteter 6. Modulernes formål og indhold 7. Kursernes formål og indhold 8. Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 9. Andre regler Bilag B. Fakultetets vurderingskriterier 2
4 1. Studieordningens hjemmel Masteruddannelsen i Teknisk-videnskabelig Miljøvurdering er tilrettelagt i henhold til: Lov nr. 598 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) med m.v. med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Bekendtgørelse om censorinstitutionen. Bekendtgørelse om eksamen. 2. Fakultets- og studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i Teknisk-videnskabelig Miljøvurdering henhører under De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og herunder L-studienævnet, Aalborg Universitet, der tillige varetager Landinspektøruddannelsen, Civilingeniøruddannelsen i Plan & Miljø, den tekniske diplomuddannelse i Humanøkologi samt den internationale masteruddannelse i Environmental Management. 3. Uddannelsens formål og kompetenceprofil Det overordnede formål med denne masteruddannelse er: at give den studerende et videnskabeligt baseret kendskab til en række forskellige former for miljøvurdering, der anvendes i forskelligt regie at give den studerende kendskab til de centrale teorier og traditioner på området at gøre den studerende bevidst om de omstændigheder, som miljøvurderinger foretages på baggrund af, og de forudsætninger, som de enkelte metoder er baseret på at træne den studerende i anvendelse, kritisk vurdering og selvstændig tilpasning af de vigtigste metoder til miljøvurdering. Gennem masteruddannelsen erhverves følgende kompetencer: 5
5 Intellektuelle kompetencer En master skal kunne: Ræsonnere logisk, Beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng Foretage selvstændige analyser ved brug af videnskabelig metode Forholde sig kritisk til såvel analyseresultater som anvendte metoder Strukturere egen læring. Den studerendes kompetence til at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng mv. forudsættes til stede allerede på optagelsestidspunktet, men videreudvikles på masterforløbet. Faglige kompetencer En master skal kunne: Vurdere og anvende forskellige vurderingsmetoder inden for miljøområdet med henblik på bæredygtig udformning af fremtidsrettede løsningsforslag Analysere og vurdere miljøforhold selvstændigt og på grundlag af teknisk-videnskabelige metoder Disse kompetencer læres igennem kurser og projektvejledning. Praksiskompetencer Uddannelsen skal - på videnskabeligt grundlag - sætte en master i stand til: Selvstændigt at kunne igangsætte miljøvurderingsinitiativer og gennemføre vurderingerne på grundlag af gældende regler Selvstændigt at kunne agere i de sociale rum, hvori miljøvurderingerne foretages, herunder at inddrage interessenter og berørte samt at formidle resultater til alle relevante parter Selvstændigt at kunne vurdere metodernes relevans, anvendelighed og begrænsninger på baggrund af et indgående kendskab til deres indbyggede forudsætninger Disse kompetencer læres igennem dels kursusøvelser, dels projektarbejde. 6
6 4. Struktur og varighed Masteruddannelsen i Teknisk-videnskabelig miljøvurdering er normeret til 1 årsværk (60 ECTS), idet et årsværk defineres som en fuldtidsstuderendes arbejde i ét år. Uddannelsen udgør for hvert studieår 30 ECTS og varer to år, dvs. 4 semestre. Et modul er lig med et semester. Der er tale om en deltidsuddannelse. Uddannelsen er tilrettelagt som skemalagt undervisning i form af seminarer på Aalborg Universitet, teknologistøttet fjernundervisning og selvstændige studier. Studieformen består af såvel projektarbejde (individuelt og i grupper) som kurser (projektenhedskurser og studieenhedskurser). Kurser kan afvikles på forskellig vis som bl.a. seminarer, temadage, ekskursioner, studiekredse, m.v. Uddannelsen opererer med tre typer af studieaktiviteter i et modul: Projektarbejde, projektenhedskurser (PE-kurser), der støtter op om og eksamineres gennem et projekt og studieenhedskurser (SE-kurser), der eksamineres særskilt.uddannelsen er en videregående deltidsuddannelse og udbydes ved Aalborg Universitet med et omfang, der svarer til ¼ årsværk pr. semester i 4 semestre, i alt 1 årsværk. Master i Teknisk-videnskabelig miljøvurdering Modul 1: Offentlige miljøvurderingsmetoder Projekunderstøttende kurser indenfor bl.a. offentlig miljøregulering og planlægning PE-kursus 3 ECTS Ingeniørfaglige evalueringsmetoder SE-kursus 2 ECTS Risikovurdering SE-kursus 2 ECTS Økonomiske miljøvurderingsmetoder SE-kursus 2 ECTS Miniprojekt (incl. informationssøgning) Skriftligt projekt 6 ECTS Modul 2: Teknikker og værktøjer til teknisk miljøvurdering Geografiske Informations Systemer (GIS) og scenarieteknikker SE-kursus 2 ECTS Livscyklusvurderinger, simulering ved hjælp af PC-værktøjer SE-kursus 2 ECTS VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) og SMV (Strategisk Miljøvurdering) SE-kursus 2 ECTS Energisystemanalyse SE-kursus 2 ECTS Miniprojekt Skriftligt projekt 7 ECTS 7
7 Modul 3: Applikation af teknikker og metoder og afsluttende projekt Projekunderstøttende kurser indenfor bl.a. miljøvurdering på energiområdet, biodiversitet og det åbne land,, miljøledelse i industrien (Corporate Environmental Management)* PE-kursus 4 ECTS Miljøkommunikation og participatoriske metoder SE-kursus 2 ECTS Miljøetik og miljøpolitik SE-kursus 3 ECTS Miniprojekt Skriftligt projekt 6 ECTS Modul 4: Afgangsprojekt Afgangsprojekt Projekteksamen 15 ECTS *Der forventes udbudt flere specialiserede projektunderstøttende PE-kurser, som de studerende kan vælge imellem. 8
8 5. Studieaktiviteter Uddannelsens bredde og dybde sikres via studieenhedskurser, projektenhedskurser og projektarbejde. Studieaktiviteten omfatter både praktiske og teoretiske elementer og baserer sig på projektarbejde, fjernundervisning, weekend-seminarer og gruppearbejde. Studieenhedskurserne er typisk organiseret omkring introducerende h.h.v. afsluttende forelæsninger på 2 på hinanden følgende weekend-seminarer, individuelt eller gruppeorganiseret kursusarbejde og opgavebesvarelse i mellemperioden. Projektenhedskurserne er typisk organiseret med selvstudier forud for forelæsninger på et weekendseminar efterfulgt af diskussioner og inddragelse i projektarbejdet Projektarbejdet organiseres i grupper eller som individuel aktivitet. Arbejdet dokumenteres gennem projektrapporter, der danner grundlag for evaluering af projektenhederne. 9
9 6. Modulernes formål og indhold Modul 1: Offentlige miljøvurderingsmetoder (Environmental assessments methods in public administration) Formål: De studerende skal ved modulets afslutning kunne analysere og vurdere forløb indenfor offentlig planlægning og miljøregulering på grundlag af kendskab til planlægnings- og reguleringssystemet kunne benytte sig af ingeniørfaglige evalueringsmetoder kunne analysere og vurdere forslag til risikovurdering og økonomisk miljøvurdering have kendskab til de centrale teorier, der ligger til grund for disse metoder Indhold: Modulet består af 5 studieaktiviteter inkl. projekt: PE-kurser, dvs. projekunderstøttende kurser indenfor bl.a. Offentlig miljøregulering og planlægning. PE-kursernes nærmere indhold m.v. beskrives i en studievejledning. SE-kursus i Ingeniørfaglige evalueringsmetoder Kursets formål er at sætte den studerende i stand til at gennemføre evaluerings- og planlægningsprocesser med udgangspunkt i metoder som logisk projektanalyse (LFA), multikriterie-kortlægning, scenarieværksted mv. SE-kursus i Risikovurdering og andre naturvidenskabelige miljøvurderingsmetoder Kurset fokuserer på risikobegrebet i forhold til mennesket, sundhed og miljø. Kurset gennemgår centrale begreber indenfor risikoanalyse og risikomanagement samt de politikker og institutioner, der relaterer sig til forskellige former for risici. SE-kursus i Økonomiske miljøvurderingsmetoder (cost-benefit, cost-effectiveness, feasibility studies) Kursets formål er at sætte den studerende i stand til at forstå sammenhængen mellem offentlig regulering, innovation og samfundsøkonomiske feasibility studier. Den studerende skal kunne gennemføre sådanne feasibility studier og anvende dem i design af offentlig regulering og strategier for teknologisk innovation. Omfang: 15 ECTS, heraf selve projektenheden 9 ECTS Projektenheden: 9 ECTS Miniprojekt (incl. informationssøgning): Offentlige miljøvurderingsmetoder (Environmental assessments methods in public administration) I dette og de følgende miniprojekter skal den studerende dokumentere sine evner til at anvende en eller flere af de ovennævnte metoder på et konkret område. Dette område vil typisk kunne vælges med udgangspunkt i den studerendes arbejdssituation udenfor uddannelsen. Censur: Intern Bedømmelse: Der gives individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Individuel bedømmelse på baggrund af skriftligt projekt 10
10 Modul 2: Teknikker og værktøjer til teknisk miljøvurdering (Techniques and tools for technical environmental assessments) Formål: De studerende skal ved modulets afslutning kunne forstå, analysere og vurdere konkrete eksempler på anvendelse af modulets teknikker og værktøjer være bevidste om teknikkernes og værktøjernes forudsætninger, muligheder og begrænsninger kunne identificere anvendelsesområder for teknikkerne og værktøjerne, og analysere den institutionelle konteksts betydning for anvendelsen kunne formulere og analysere forslag til strategier, hvor der gøres brug af disse teknikker og værktøjer Indhold: Modulet består af 5 studieaktiviteter inkl. projekt: SE-kursus i Geografiske Informations Systemer (GIS) og scenarieteknikker Geografiske InformationsSystemer (GIS) kan karakteriseres som dels det grænse- og sektoroverskridende værktøj, der via den geografiske reference, muliggør sammenstilling og analyse af data af forskellig oprindelse og med varierende kvalitet, dels repræsentationen af virkeligheden ved fx grafik, tabeller (databaser), grafer, kort, relationer m.m. Kurset er en gennemgang af, hvordan GIS struktureres, opbygges og, ikke mindst, hvilke anvendelsesmuligheder GIS har SE-kursus i Livscyklusvurderinger, simulering ved hjælp af PC-værktøjer Kursets formål er at gøre studerende i stand til at planlægge og udføre livscyklusvurderinger ved brug af kommercielle softwareværktøjer og eksisterende databaser. Derudover trænes de studerende også i selv at samle og bearbejde data til processer der indgår i produkters livscyklus, samt at udarbejde fortolkninger og anbefalinger for beslutningstagere på baggrund af livscyklusvurderinger. SE-kursus i VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) og SMV (Strategisk Miljøvurdering) Kursets formål er at give studerende forståelse for baggrunden for VVM og SMV, indsigt i den europæiske og danske lovgivning samt forståelse for betydningen heraf for kommuneplanlægning. De studerende skal ligeliges gennem kurset opnå viden og forståelse for forskellige vurderingsmetoder, hvilket skal danne baggrund for dels at anvende VVM/SMV og dels at kunne kritisk vurdere udførte miljøvurderinger. SE-kursus i Energisystemanalyse Kursets formål er at sætte den studerende i stand til at anvende energisystemanalyse modeller på konkrete projekterings og planlægningsopgaver. Kurset introducerer generelle energisystemanalyse-metoder og sætter den studerende i stand til at anvende værktøjer på såvel projektniveauet som på planlægningsniveauet. Omfang: 15 ECTS, heraf selve projektenheden 7 ECTS Projektenheden: 7 ECTS Miniprojekt (incl. informationssøgning): Teknikker og værktøjer til teknisk miljøvurdering (Techniques and tools for technical environmental assessments) Se beskrivelse af miniprojekt under Modul 1. Censur: Ekstern 11
11 Bedømmelse: Der gives individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Individuel bedømmelse på baggrund af et skriftligt projekt 12
12 Modul 3: Applikation af teknikker og metoder (Application of techniques and methods) Formål: De studerende skal ved modulets afslutning have indgående kendskab til kunne anvende det i PE-kurset valgte værktøj, dets teoretiske og praktiske forudsætninger, muligheder og begrænsninger have kendskab til, hvordan værktøjet vil kunne anvendes på konkrete opgaver, og kunne analysere og vurdere de omstændigheder, som værktøjet vil kunne anvendes på kunne analysere og vurdere miljøproblematikker med udgangspunkt i etiske teorier og begreber kunne anvende forskellige miljøkommunikative metoder, der vil være relevante i forhold til berørte borgere eller i produktkædesamarbejde Indhold: Der skal på modulet gennemføres 4 studieaktiviteter: de 2 SE-kurser, miniprojektet, der skal betragtes som et forstudie til det afsluttende afgangsprojekt og et specialiseret PE-kursus. SE-kursus i Miljøkommunikation og participatoriske metoder Kursets formål er dels at give den studerende kendskab til og træning i at anvende forskellige miljøkommunikative metoder, som kan anvendes i forhold til berørte borgere eller i produktkædesamarbejde, dels at give den studerende et aktivt kendskab til forskellige former for borgerinddragelse og deres respektive styrker og svagheder i uensartede situationer. SE-kursus i Miljøetik og miljøpolitik Kursets formål er at sætte den studerende i stand til analysere og vurdere det sociale rum, hvori miljøvurderingerne foretages, og de krav der formuleres, på grundlag af miljøetisk og diskursanalytisk teori og metode. Kurset skal forberede den studerende til at varetage opgaver med politikudvikling i samarbejde med ledelsen. Der forventes udbudt flere specialiserede projektunderstøttende PE-kurser, som de studerende kan vælge imellem, indenfor bl.a. miljøvurdering på energiområdet, biodiversitet og det åbne land, miljøledelse i industrien (Corporate Environmental Management). PE-kursernes nærmere indhold m.v. beskrives i en studievejledning. Omfang: 15 ECTS, heraf selve projektenheden 10 ECTS Projektenheden: 10 ECTS Miniprojekt (incl. informationssøgning): Applikation af teknikker og metoder (Application of techniques and methods) Miniprojektet på 3. modul vil typisk knytte an til emner indenfor det valgfrie PE-kursus område. Censur: Intern Bedømmelse: Der gives individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Individuel bedømmelse på baggrund af et skriftligt projekt 13
13 Modul 4: Afgangsprojekt (Master thesis) Formål: De studerende skal ved modulets afslutning kunne analysere og vurdere komplekse problemstillinger med udgangspunkt i de på uddannelsen præsenterede teorier og analyseredskaber kunne formulere og analysere forslag til strategier for håndtering af sådanne komplekse problemstillinger kunne anvende udvalgte teknikker og værktøjer på konkrete problemstillinger kunne analysere den politiske, etiske, organisatoriske og institutionelle kontekst for problemstillingernes specifikke karakter kunne præsentere resultatet af analyse og vurdering på en logisk sammenhængende og alment tilgængelig måde Indhold: Det udarbejdede afgangsprojektet skal dokumentere, at niveauet for uddannelsen er nået. Emnet for afgangsprojektet vælges af den studerende, men skal godkendes af universitetet. Omfang: 15 ECTS Censur: Ekstern Bedømmelse: Der gives individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Individuel bedømmelse og fælles projektafslutning 14
14 7. SE-kursernes formål og indhold SE-kursus i Ingeniørfaglige evalueringsmetoder (Assessment methods within engineering) Mål: Kursets formål er at give den studerende kendskab til centrale metoder og problemstillinger i evaluerings og planlægningsprocesser med vægt på participative metoder, samt at sætte den studerende i stand til i en vis udstrækning at gennemføre selvstændige analyse og syntese ved hjælp af de lærte metoder. Indhold : Kurset vil omfatte følgende forhold: Evalueringsdisciplinens historiske udvikling Introduktion til forevalueringsmodeller Scenerieudvikling Scenarieværksted Multikriterie kortlægning Logisk projektanalyse (LFA) Omfang: 2 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Individuel bedømmelse med karakteren bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 1.modul (1. semester) Sprog: Dansk 15
15 SE-kursus i Risikovurdering (Risk assessment ) Mål: Efter kurset skal de studerende have forståelse for de centrale begreber indenfor risikoanalyse og risikomanagement samt de politikker og institutioner, der relaterer sig til omgangen med forskellige former for risici. Indhold: Kurset fokuserer på risikobegrebet i forhold til miljø og sundhed. Kurset tager udgangspunkt i forskellige former for "risikoundersøgelser" knyttet til henholdsvis miljø, planlægning og individ, herunder i forhold til projektstyring. Kurset vil omfatte følgende forhold: Risikosamfund Metoder til risikovurdering Kemisk risikovurdering Forsigtighedsprincippet Muligheder og begrænsninger for anvendelsen af risikovurdering Omfang: 2 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Individuel bedømmelse med karakteren bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 1.modul (1. semester) Sprog: Dansk 16
16 SE-kursus i Økonomiske miljøvurderingsmetoder (Cost-benefit and cost-effectiveness analyses in feasibility studies) Mål: Kursets formål er at sætte den studerende i stand til at forstå sammenhængen mellem offentlig regulering, innovation og samfundsøkonomiske feasibility studier. Den studerende skal kunne gennemføre sådanne feasibility studier og anvende dem i design af offentlig regulering og strategier for teknologisk innovation. Indhold: Kurset vil omfatte følgende forhold: Feasibility studier, innovation og offentlig regulering Afholdte omkostninger ( sunk costs ), tidsprioritering og offentlig regulering Eksternaliteter, feasibility studier og offentlig regulering Teknologisk innovation og offentlig regulering Projekters virkninger på beskæftigelse, import og statsfinanser Cost benefit analyser Cost effectivness analyser Etik og feasibility studier Demokrati og feasibility studier. Spilteori og miljøvurdering Omfang : 2 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Individuel bedømmelse med karakteren bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 1.modul (1. semester) Sprog: Dansk 17
17 SE-kursus i Geografiske Informations Systemer (GIS) og scenarieteknikker (Geographic information systems and geo-visualization) Mål: At give de studerende viden om og forståelse af grundlæggende elementer i GIS og introduktion til anvendelsesmuligheder for GIS inden for teknisk miljøvurdering og fysisk planlægning. Indhold: Kurset byder på en gennemgang af grundlæggende koncepter og anvendelser af GIS i områder som miljøvurdering og planlægning. Kurset er opbygget af kombinerede fo-relæsninger og praktiske øvelser. Første del af kurset handler om de grundlæggende GIS-koncepter og om at vælge da-ta med omhu, dvs. om forståelse for, at geografiske data aldrig er objektive, men gengiver subjektivt valgte aspekter ved virkeligheden, og de muligheder og risici, der er forbundet hermed. Anden del af kurset handler om anvendelse af GIS-software (ved eksemplet ArcGIS) og om grundlæggede analysemuligheder i GIS-software. Øvelserne gennemføres med eksempler og relevante data fra den virkelige verden. Kurset rummer flg. elementer: Introduktion til grundlæggende koncepter for GIS. Introduktion til geografiske data til GIS Introduktion til fortolkning og visualisering af geografiske data. Introduktion til GIS-software. Introduktion til analyser i vektor-gis. Kort introduktion til raster- og 3D-GIS Omfang: 2 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Individuel bedømmelse med karakteren bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 2.modul (2. semester) Sprog: Dansk 18
18 SE-kursus i Livscyklusvurderinger, simulering ved hjælp af PC-værktøjer (Life cycle assessments, computer-based simulations) Mål: Kursets formål er at gøre studerende i stand til at planlægge og udføre livscyklusvurderinger ved brug af kommercielle softwareværktøjer og eksisterende databaser. Derudover trænes de studerende også i selv at samle og bearbejde data til processer der indgår i produkters livscyklus, samt at udarbejde fortolkninger og anbefalinger for beslutningstagere på baggrund af livscyklusvurderinger. Indhold: Kursets emne er miljøvurdering af produkter i et livscyklusperspektiv. Kurset vil omfatte følgende forhold: Generel opbygning af en livscyklusvurdering: ISO og PC-værktøjer: SimaPro Håndtering af input-data: Databaser og egen dataindsamling Systemafgrænsning og funktionel enhed Metoder til vurdering af miljøpåvirkning: Fra emissioner til potentiel påvirkning særlig vægt på forståelse af den danske UMIP-metode Fortolkning og afrapportering af LCA-resultater Anvendelse af LCA som beslutningstøtte Kritik, muligheder og begrænsninger ved LCA Omfang: 2 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Individuel bedømmelse med karakteren bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 2.modul (2. semester) Sprog: Dansk 19
19 SE-kursus i VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) og SMV (Strategisk Miljøvurdering) (Environmental impact assessment (EIA) and Strategic Environmental Assessment (SEA)) Mål: Kursets formål er at give studerende forståelse for baggrunden for VVM og SMV, indsigt i den europæiske og danske lovgivning samt forståelse for betydningen heraf for kommuneplanlægning. De studerende skal ligeliges gennem kurset opnå viden og forståelse for forskellige vurderingsmetoder, hvilket skal danne baggrund for dels at anvende VVM/SMV og dels at kunne kritisk vurdere udførte miljøvurderinger. Indhold: For såvel miljøvurdering af projekter (VVM) som miljøvurdering af lovgivning, planer og programmer (SMV) gennemgås følgende emner: Rationaler bag og historisk udvikling Europæisk og dansk lovgivning Procedure og metoder for at udføre miljøvurdering Aktører involveret i miljøvurdering Erfaringer fra praksis Omfang: 2 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Individuel bedømmelse med karakteren bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 2.modul (2. semester) Sprog: Dansk 20
20 SE-kursus i Energisystemanalyse (Energy system analysis) Mål: Kursets formål er at introducere miljømæssige problemstillinger indenfor energiområdet, samt at den studerende har forståelse for værktøjer og modeller på energisystemer, konkrete projekterings- og planlægningsopgaver. Kurset introducerer metoder indenfor området og sætter den studerende i stand til at anvende værktøjer på projekt- og systemniveauet Indhold: Emnet for kurset er vedvarende energi, energiteknologier, energisystemanalyse og vurderingsværktøjer. Kurset vil omfatte følgende forhold: Energiproduktion og -forbrug i et historisk perspektiv Dansk og international energipolitik Energiplaner, virkemidler og lovgivning Vedvarende energiteknologier, konventionelle energiteknologier og energibesparelser Værktøjer til projektvurderinger Fremtidsscenarier og energisystemanalyser Omfang : 2 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Kurset bedømmes med bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 2.modul (2. semester) Sprog : Dansk 21
21 SE-kursus i Miljøkommunikation og participatoriske metoder (Environmental communication and participatory methods) Mål: Kursets formål er dels at give den studerende baggrunden for, kendskabet til og træning i at anvende forskellige miljøkommunikative metoder, som kan anvendes i forhold til berørte borgere eller i produktkædesamarbejde, dels at give den studerende et aktivt kendskab til forskellige former for borgerinddragelse og deres respektive styrker og svagheder i uensartede situationer. Indhold : Kurset vil omfatte følgende forhold: Miljøkommunikation hvad taler vi om? Miljøkommunikation som del af en konstruktiv miljøvurdering Diskurser og praksisfællesskaber forstå hvorfor vi taler forbi hinanden. Modeller og guidelines for god kommunikation. Strategier for miljøkommunikation i produktkæden. Planlægning ved hjælp af deltagelse. Participatoriske metoder, som fx. fremtidsværksted, interviewmøder og cafedialog. Miljøkommunikation og den offentlige dabat. Omfang : 2 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Kurset bedømmes med bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 3.modul (3. semester) Sprog: Dansk 22
22 SE-kursus i Miljøetik og miljøpolitik (Environmental ethics and environmental policy) Mål: Kursets formål er at sætte den studerende i stand til analysere og vurdere det sociale rum, hvori miljøvurderingerne foretages, og de krav der formuleres, på grundlag af miljøetisk og diskursanalytisk teori og metode. Kurset skal forberede den studerende til at varetage opgaver med politikudvikling i samarbejde med ledelsen. Indhold: Kurset vil omfatte følgende forhold: Centrale etiske teorier: Konsekvensetik, pligtetik, procedureetik, dydsetik, diskursetik Centrale begreber i relation til spørgsmålet om bæredygtighed: intergenerationel retfærdighed, økologisk råderum, det økologiske fodspor, reel opsparing, substitution, omsættelige, kritiske og unikke ressourcer Værdier og forpligtelser i relation til natur og landskab: antropocentrisme og biocentrisme, økologisk integritet, natur- og landskabskvalitet, biodiversitet Retfærdighed, demokrati og borgerinddragelse Diskursanalytisk Omfang: 3 ECTS Censur: Evalueres ved intern evaluering Bedømmelse: Kurset bedømmes med bestået/ikke-bestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag B optrykte vurderingskriterier. Prøveform: Kurset evalueres gennem en skriftlig prøve Placering og niveau: 3.modul (3. semester) Sprog : Dansk 23
23 8. Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af L-studienævnet og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for Det Ingeniør, Natur- og Sunhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Gældende version af studieordningen er offentliggjort på 24
24 9. Andre regler 9.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Afgangsprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 9.2 Adgangsforudsætninger Optagelse på uddannelsen forudsætter opfyldelse af flg. adgangsbetingelser: minimum relevant diplom- eller bachelor-uddannelse minimum 2 års erhvervserfaring indenfor relevante områder beherskelse af engelsk i tale og på skrift erfaring med anvendelse af IT på bruger-niveau Aalborg Universitet kan i særlige tilfælde give adgang for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der kan dog ikke dispenseres for kravet om relevant erhvervserfaring. Blandt de relevante uddannelser, som giver adgang, kan nævnes: Den tekniske diplomuddannelse og andre relevante diplomuddannelser Ingeniøruddannelser med miljøfaglig kompetence Landinspektøruddannelsen Universitære bachelor- og kandidatuddannelser: cand.scient. i biologi, geografi eller kemi, cand.scient.pol., cand.scient.samf., cand.tech.soc., cand.jur. eller tilsvarende Arkitektuddannelserne Journalistuddannelserne Relevante professionsbachelor-uddannelser 9.3 Eksamensregler Eksamensreglerne, der fremgår af Aalborg Universitetet fælles eksamensordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (BEK nr. 867 af 19/08/2004). Uddannelsens projektenheder evalueres gennem projektarbejdet. Uddannelsens studieenhedskurser evalueres særskilt. Studieenhedskurserne bedømmes ved intern prøve. Der gives bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Prøverne består i udarbejdelse af en individuel opgave eller gruppeopgave, der kan bestå i både 25
25 teoretiske/metodiske overvejelser og praktisk problemløsning. Opgavernes emne, udformning og øvrige forhold omkring eksamen aftales med den ansvarlige kursuslærer senest på 2. kursusgang. Opgaverne bedømmes individuelt af kursuslæreren. Projektenhederne, dvs. projektarbejde og de dertil hørende projektenhedskurser evalueres som en helhed og bedømmes efter 13-skalaen. Projektenhederne afsluttes med indlevering af projektrapport til bedømmelse og som grundlag for eksamen. I alle projektenhedseksamener gives hvert gruppemedlem en individuel karakter, og af gruppeopgaver skal det tydeligt fremgå, hvori den enkelte deltagers bidrag består. Projektrapporten efter 1. modul skal have et omfang af ca. 15 normalsider for individuelle rapporter og ca normalsider pr. deltager ved grupperapporter. Projektrapporten efter 2. modul skal have et omfang af ca. 20 normalsider for individuelle rapporter og ca. 15 normalsider pr. deltager ved grupperapporter. Projektrapporten efter 3. modul skal have et omfang af ca. 20 normalsider for individuelle rapporter og ca. 15 normalsider pr. deltager ved grupperapporter. Afgangsprojektet efter 4. modul skal have et omfang af ca normalsider for individuelle rapporter og ca normalsider pr. deltager ved grupperapporter. Projektet forsvares ved en mundtlig prøve. Prøvetiden er normeret til 1 time pr. deltager, dog maksimalt 4 timer pr. gruppe. Eksamensbevis udleveres, når der foreligger dokumentation for, at alle projektenheder og alle studieenhedskurser er bestået. Den studerende har normalt ret til 3 forsøg ved alle prøver, jf. uddannelsens bekendtgørelsesgrundlag. 9.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 26
26 BILAG B Fakultetets vurderingskriterier (jf. Rammestudieordningens bilag 2) Fakultetet opererer med to sæt vurderingskriterier: Vurdering efter 7-trinsskalaen Vurdering med bedømmelsen bestået/ikke-bestået Vurderingskriterier ved bedømmelse efter 7-trinsskalaen Den aktuelle karakter tildeles efter følgende kriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med ingen eller få uvæsentlige mangler demonstrerer udtømmende opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er som helhed systematisk, sikker, sammenhængende og velstruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden udvælger og redegør korrekt for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer omfattende og helhedspræget indsigt i disse elementer, deres forudsætninger, samt overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer og generaliserer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med nogle mindre væsentlige mangler demonstrerer opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er som helhed altovervejende systematisk, sikker, sammenhængende og velstruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden med nogle mindre væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer omfattende indsigt i disse elementer, deres forudsætninger, samt overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem stort set korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger samt deres teoretiske og metodiske forudsætninger i nogen grad på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 7 gives for den gode præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med en del mangler 27
27 demonstrerer opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er altovervejende sikker, til tider tøvende, men dog med en tydelig sammenhæng og struktur samt kendetegnet ved, at eksaminanden med få væsentlige og nogle mindre væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer solid indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt et vist overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender den altovervejende del af disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem stort set korrekt brug af begreber og notationer foretager altovervejende relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger i mindre grad på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 4 gives for den jævne præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med adskillige væsentlige mangler demonstrerer en mindre, men dog acceptabel, opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er noget usikker, men dog med en vis sammenhæng og struktur samt kendetegnet ved, at eksaminanden med en del væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer en vis indsigt i disse elementer og deres forudsætninger, samt et begrænset overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender hovedparten af disse på måder, som overvejende er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem delvis korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante, men til tider mangelfulde, ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger kun i begrænset omgang perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger på trods af betydelige og væsentlige mangler demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er præget af usikkerhed og fremstår i nogen udstrækning usammenhængende og ustruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden med flere væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer begrænset indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt et vist, men dog mangelfuldt, overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender flertallet af disse på måder, som i en vis udstrækning er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem delvis korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante, men dog mangelfulde ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger ikke perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation der som helhed 28
28 inden for de aktuelle problemstillinger som følge af udtalte mangler ikke demonstrerer en acceptabel opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger. Præstationen er usikker, usammenhængende og ustruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden i utilstrækkeligt omfang udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer yderst begrænset indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender kun et fåtal af disse på måder som i en vis udstrækning er relevante eller mangelfulde i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger ikke demonstrerer nogen form for opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger. Vurderingskriterier ved bedømmelsen bestået/ikke-bestået Bedømmelsen bestået gives for præstationer, der ligger over eller på niveau med den minimalt acceptable præstation. 29
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereTeknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi
Landinspektøruddannelsen De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Studieordningen er konsekvensrettet september 2007 som følge af indførelsen af 7-trins karakterskalaen L- Studieordning
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereDe Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk
De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik
Læs mereMaster i teknisk-videnskabelig miljøvurdering
Efter- og videreuddannelse Master i teknisk-videnskabelig miljøvurdering AAU2008-09 Indhold Miljøvurdering... 3 Uddannelsens formål... 4 Målgruppe og jobprofil... 4 Indhold og opbygning... 5 Arbejdsform...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereStudieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereDet Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet
Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereStudieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management
Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereÅben Uddannelse Geo Informatik Studieordning. Master of Technology Management (MTM) Geo Informatik. Studieordning
Master of Technology Management (MTM) Åben Uddannelse Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2003 FORORD Nærværende publikation er en for MTM (Master of Technology Management) med
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret februar 2003 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG
Læs mereStudieordning for. Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business Economics) ved Aalborg Universitet September 2007 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr.
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.
Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret marts 2007 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereIndhold: INDHOLDSFORTEGNELSE
STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereLokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet
STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet Gældende fra 14.08.2018 I henhold til bekendtgørelse nr. 364 af 17/04/2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier
Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007
Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mere2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved
Læs mereMPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS
FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS Studieordning for Master of Pharmaceutical Affairs Studieordningen er fastsat i
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mere