Introduktion til Forbedringsmodellen
|
|
|
- Tobias Simonsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til Forbedringsmodellen v/ Lise og Britta
2 Formål og indhold Formål: At give en introduktion til Forbedringsmodellen, PA-test og forbedringstavlen som redskaber til implementering Indhold: e centrale elementer i Forbedringsmodellen Mål Målinger Forandringstiltag Trinvis implementering efter Plan-o-tudy-Act metoden Introduktion til Forbedringstavlen 2
3 Forbedringsmodellen ( Model for Improvement IHI) Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Mål Målinger Idékatalog Act tudy Plan o Test og læringl 3
4 Afdækning af praksis Idékatalog Brændende platform 1. Pt. føler ikke at vi lytter rigtigt til dem 2. Varighed af bæltefikseringer er øget 3. Personalet synes vi kommer til at optrappe i konfliktsituationer 4. Personale mangler nye idéer til fast vagt Hvilke forandringer kan iværksættes? 1. At møde pt. valideringsniveau 2. Overgange indlæggelsessamtale 3. Instruks for Fast vagt 4. Aktiviteter ved fiksering 5. Eftersamtaler 6. ialogmøder Hvad ønsker vi at opnå? Vision: Målsætninger At vi implementerer 6 arbejdsredskaber inden 24. juni 2010: Forventede resultater At blive bedre til at forebygge tvang og at inddrage patienterne 4 fuldt implementeret 2 i stor-skala-test 1. At vi minimere varigheden af fikseringer med 20% 2. At patienterne føler sig lyttet til og inddraget rivkræfter: Redskaberne passer ind i forhold til KM Udfordringer/barrierer: Mange ferie/fridage i perioden
5 Forbedringsmodellen - Målinger Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Mål Målinger Idékatalog Act tudy Plan o Test og læringl 5
6 Forbedringsmodellen - Målinger Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? 1. At minimere varigheden af fikseringer med 20% 2. At patienterne føler sig lyttet til og inddraget Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Ved ikke/ej relevant 2. Oplevede du at personalet/lægen lyttede til dig? 1. Var du tilfreds med den måde hvorpå du blev inddraget i din behandling? 6
7 Forbedringsmodellen Forandringer Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Mål Målinger Idékatalog Act tudy Plan o Test og læringl 7
8 PA-CIRKLEN tart ACT: Handle Hvilke justeringer er nødvendige? Næste PA cirkel? PLAN: Planlægge Formål Hypotese Hvem, hvad, hvor, hvornår? Plan for vurdering af test TUY: Vurdere Analyse af data ammenligne data med forventninger ammenfatte erfaringer O: Afprøve Gennemføre testen okumentere testen (også problemer og uforudsete hændelser) Hvad skete der? 8
9 Et eksempel ACT: Handle kemaet udvides med spørgsmålet: Er du klar over hvorfor personalet besluttede at anvende tvang i situationen? Patienten informeres dagen før samtalen, herunder om formålet med samtalen Ved samtalens start indledes med at præcisere formålet med samtalen Jens og Hanne afholder eftersamtaler med hver 2 patienter i uge 37 TUY: Vurdere Eftersamtalen var et godt tiltag. Patienten var tilfreds med samtalen og henviste til samtalen dagen efter. En time var passende tid. Men patienten bør informeres om samtalen dagen før, hvor formålet med samtalen tydeliggøres. amtalen skal indledes med en fastlæggelse af formålet. er skal indsættes et spørgsmål, der omhandler patientens oplevelse af baggrunden for, at der blev anvendt tvang. tart PLAN: Planlægge Formål: At afprøve eftersamtale-skemaet Hypotese: At skemaet er brugbart og indeholder fyldestgørende spørgsmål. Hvem, hvad, hvor, hvornår: Jens tester skemaet i uge 36 Plan for vurdering af test: Jens evaluerer samtalen skriftligt og patienten spørges om spørgsmålene er forståelige og meningsfulde O: Afprøve Jens gennemførte samtalen med ptt , samtalen tog 1 time (kl ) Patientens mundtlige evaluering: Udtrykte tilfredshed med samtalen, men ville gerne have haft besked dagen før samtalen. pørgsmålene var forståelige og meningsfulde. Patienten havde dagen efter behov for at tale om samtalen og bl.a. få at vide, hvad formålet var med samtalen Jens s evaluering: synes generelt at samtalen forløb godt og at spørgsmålene var fyldestgørende. pørgsmålene blev ikke formuleret ordret, men brugt som tjekliste. er manglede et spørgsmål om pt s forståelse af baggrunden for at anvende tvang i situationen.
10 PA-test ATA Øget kvalitet i praksis Implementering af forandringstiltaget tor-skala test (alt personale/alle patienter) Opfølgende test (mere personale/flere patienter) må-skala test ( 1 personale/patient) 10
11 Mange PA-test samtidigt Eftersamtale Valideringsnivaeu Bæltefikseringsjournal Mestringsstrategien Audit
12 Anbefalinger Begynd med små-skala test 1 dvs. få patienter og få personaler tart med enkle tiltag der er lette og hurtige at afprøve Indsaml fra begyndelsen data om resultater og erfaringer vedr. PA-testene Inddrag løbende nye aspekter, arbejdsgange, personer, mv. i afprøvningen af et forandringstiltag Udvælg forandringstiltag der harmonerer med lokale politikker, strategier etc. Iværksæt sideløbende forskellige forandringstiltag træb ikke efter konsensus! Gå ikke i planlægnings-fælden! 12
13 Teamarbejde Arbejde med implementeringstavlen Hvert team har en fortrykt implementeringstavle (brunt papir med teamnavn på) nak sammen i teamet om hvilken vision / målsætning I arbejder hen imod Overfør vision / målsætning til tavlen sammen med eventuelle idéer der er vurderet som vigtig fra gennemgang af Idékataloget Vælge én af idéerne og udarbejd PLAN-delen af en PAtest er er 50 min. til dette 13
14 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære at se verden på ny Albert Einstein 14
Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Dagens menu 1. Hvad er forbedringsmodellen?
Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
PDSA-cirklen som implementeringsredskab
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler
Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?
Implementering. Center for Kvalitetsudvikling
Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og
Forbedringsmodellen PDSA værksted
Forbedringsmodellen PDSA værksted LS I d. 8/2 kl. 9:15-11:15 (samt 11:15-13:45) Søren Schousboe Laursen, Hospitalsenheden Horsens Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Bodil Andersen, Dansk Selskab
bidrager med Forbedringsmodellen PDSA-cirklen cirklen. Ved Side 1
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau.. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen
Forbedringsmodellen Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Læringsmål Efter oplægget vil du: Få et oveblik over landskabet i forbedringsarbejdet
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål
Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016
Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling i Psykiatrien Særlige fokus områder Medicinering (særlig antipsykotisk medicin) Somatiske sygdomme hos psykiatriske
Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet
Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet Forventningsafstemning Individuel øvelse brug 3 min. Hvad er og betyder fastholdelse for dig? Hvad er og betyder spredning for dig? Tilbagemelding i plenum
System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?
System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt
Forandringshjulet. Hvad ønsker vi at opnå?
!"#$%& ' ))) &%)*!"#$+ 1 Forandringshjulet Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Mål Målinger Pakkerne
Et spadestik dybere. Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015
Et spadestik dybere Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015 1) Sætte fælles mål med affinity diagram 2) Proceskort og forbedringsmodel 3)
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Oplægsholder: Tina Lynge og Vibeke Rischel!"##$%& P(&"$)& *+,- Hvorfor sker der ingen forandring? Every system is perfectly designed to achieve
Workshop 4 Kulturforandring
Workshop 4 Kulturforandring v/projektleder Helle Høgh CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Marts 2015 1 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære
Introduktion til forbedringsmodellen
Introduktion til forbedringsmodellen LS I d. 7/2 kl. 13-14 (samt 14-15) Pernille Bechlund, faglig leder, Frederiksberg Kommune Bente Øllgaard, fagkoordinator, Thisted Kommune Søren Schousboe Laursen, projektleder,
Forbedringsmodellen for nye deltagere. Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl
Forbedringsmodellen for nye deltagere Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl. 13.00 14.30 Hvem er vi? Bodil Elgaard Andersen konsulent, DSFP [email protected] Arjen Peter
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet
Forbedringsmodellen hvad er det?
Forbedringsmodellen hvad er det? Eksempler fra Intensiv afsnit Mette Østergaard 2402-2011 28-02-2011 ansk elskab for atientsikkerhed 1 Forbedringsmodellen 3 spørgsmål Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved
Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning
Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere Vibeke Rischel, Sundhedsfaglig chef Dorte Mayann Hansen, Forbedringskonsulent Program for workshoppen 11.15-12.45 Introduktion Baggrund for forbedringsarbejdet
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra
I sikre hænder session 7 KL-ældrekonference. Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted
I sikre hænder session 7 KL-ældrekonference Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted Programmet Den brændende platform for hvorfor dette arbejde er nødvendigt Kort
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke
Forberedelse Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013
Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Forberedelsespakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Forberedelsespakken vil løbende blive
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017 Konsulent Bodil Elgaard Andersen, DSFP Konsulent Pernille Bechlund, PB-respekt Risikomanager Merete Larsen, Frederiksberg
Projekt tidstro dokumentation. Sengeafsnit, E1
Projekt tidstro dokumentation Sengeafsnit, E1 Baggrund for projektet Tidstro dokumentation, ved brug af de mobile pc er hos patienterne, har mange fordele. Man har som sundhedspersonale adgang til oplysninger
Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Implementeringsmodul Program for dagen 10.30: Kvalitetsmodellens
Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute
Session 2 System of Profound Knowledge brug redskabet i dit daglige arbejde
Session 2 System of Profound Knowledge brug redskabet i dit daglige arbejde Deming s System of Profound Knowledge Deming s redskab til at gå et spadestik dybere Appreciation of a system Theory of Knowledge
LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Specialuddannelse for psykiatrisygeplejersker
Specialuddannelse for psykiatrisygeplejersker Implementering og fastholdelse af ny praksis 9. April 2014 Jesper Buchholdt Gjørup CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Erfaringerne viser dog også, at
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Forbedringsmodellen for nye i forbedringsarbejdet. Tove Hagen, Lolland Kommune Tina Helene Jensen, Sønderborg Kommune Bente Øllgaard, Thisted Kommune
Forbedringsmodellen for nye i forbedringsarbejdet Tove Hagen, Lolland Kommune Tina Helene Jensen, Sønderborg Kommune Bente Øllgaard, Thisted Kommune Forbedringsmodellen lidt historik All improvement will
Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet
Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,
I sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Beth Lilja, direktør
I sikre hænder Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja, direktør Thisted Kommune Frederiksberg Kommune Viborg Kommune Sønderborg Kommune Lolland Kommune Forberedelse
Forbedringsarbejde rammer og redskaber. Arjen Stoop, konsulent & Improvement Advisor, DSPS Bodil Andersen, konsulent & Forbedringsagent, DSFP
Forbedringsarbejde rammer og redskaber Arjen Stoop, konsulent & Improvement Advisor, DSPS Bodil Andersen, konsulent & Forbedringsagent, DSFP Hvem er vi?... Bodil Andersen Arjen Stoop Efter sessionen har
Kom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling
Kom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling Læringsmål Efter sessionen har du fået inspiration til: Hvor du tager de første skridt i forbedringsarbejdet. Hvordan du kan bruge de forskellige
Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Plan for selvmordsforebyggelsespakken udarbejde en forandringsteori. Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Plan for selvmordsforebyggelsespakken udarbejde en forandringsteori Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ethvert selvmord, er et selvmord for meget Det overordnede mål
Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Mentorredskab 2 Personlig plan
Mentorredskab 2 Personlig plan Den personlig plan indeholder grundlæggende tre elementer: Visioner og mål - hvad vil jeg gerne i fremtiden? Planlægning af vejen til at nå de formulerede mål og vivioner?
Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet
Patientsikkert sygehus
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Lean for svin hvorfor bruge Lean? Merete Lehmann Andersen Hvad kan Lean? Øge effektiviteten Færre fejl Mindre spild Frigøre tid til at blive endnu bedre Inddragelse af medarbejderne
MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Nyborg Strand, 10. nov. 2014
Bruger vi tiden på det rigtige? - hvordan man kan arbejde med afbrydelser og forstyrrelser Nyborg Strand, 10. nov. 2014 www.olp.rm.dk Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering Hovedpointer Styrker
Tidlig opsporing Sønderborg Kommune Hjemmeplejen Distrikt Fjord
Tidlig opsporing Sønderborg Kommune Hjemmeplejen Distrikt Fjord Sandra Dübe, SSH Gitte Haase Jørgensen, SPL Mille Korsgaard Ziethen, SSA Lone Kelm, daglig leder Hanne Miang, projektleder Tidlig opsporing
Den Syddanske Forbedringsmodel
Introduktion Den Syddanske Forbedringsmodel Kommunekontaktudvalget, 30. august 2019 1 v/ Peter Dalsgaard Karlsen, Forbedringsleder på socialområdet 13-09-2019 Den Syddanske Forbedringsmodel - en kulturændring
Beskrivelse af tvangsforebyggende tiltag i Danmark Statuskonference 2018
Beskrivelse af tvangsforebyggende tiltag i Danmark Statuskonference 2018 Alle, afsnit der har arbejdet med nedbringelse af tvang sender en beskrivelse af et tvangsforebyggende tiltag. Disse beskrivelser
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
EVALUERING OG EFFEKTMÅLING KURSER OG UNDERVISNING PÅ BIBLIOTEKERNE
EVALUERING OG EFFEKTMÅLING KURSER OG UNDERVISNING PÅ BIBLIOTEKERNE Vi måler for at kunne... HVORFOR MÅLE? Forbedre undervisningen og læringen Måske også... Kontrol Styring Planlægning Eksternt signal Måske
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver?
Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver? LS 2 ISH 10 & 11 oktober 2017 Pia Tjørnelund, sygeplejerske Sønderborg kommune Arjen Stoop, chefkonsulent Dansk Selskab
Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Sikker Psykiatri Læringsseminar 1. Forbedringsmodellen
Sikker Psykiatri Læringsseminar 1 Forbedringsmodellen Mål for sessionen Kunne forklare forbedringsmodellen Kunne forklare de fire trin i en PDSAafprøvning Kunne anvende forbedringsmodellen til et personligt
Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde
Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end
Uanmeldt tilsyn. Brændgård Brændgårdsvej 12-16, Herning Lone Landkildehus. Joan Nørgaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 19-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Brændgård Brændgårdsvej 12-16, Herning Lone
Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6
Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom
Forældresamtaler som metode
Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen
Forberedelse og planlægning af GMP Audit
Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig
Kompetencevurderingsmetoder 2014
Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kvalifikation /kompetence Kvalifikation er viden, færdigheder og holdninger altså hvad en person har lært Kompetencer er måden man bruger sine kvalifikationer i praksis
PRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Hvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Sådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
