Genskaber grundlaget for humle produktion i Danmark med specifikke danske smags- og duftegenskaber

Transkript

1 Genskaber grundlaget for humle produktion i Danmark med specifikke danske smags- og duftegenskaber R. Projektbeskrivelse: (skal indeholde følgende punkter) R.1 Projekttitel: Genskaber grundlaget for humle produktion i Danmark med specifikke danske smags- og duftegenskaber R.2 Formålet med projektet (max. 10 linjer): Projektets formål er at genskabe grundlaget for at dyrke og producere samt anvende dansk humle til en original dansk ølproduktion. Humleplanter fra forskellige dele af landet skal indsamles, beskrives og sammenlignes med eksisterende accessioner i den danske nationale klonsamling. Planterne vurderes sammen med kendte udenlandske humlesorter med hensyn til deres dyrkningsegenskaber, modstandsdygtighed overfor problematiske svampesygdomme samt deres specifikke smags-, bitterheds- og forventede bryggeegenskaber. En humleproduktion skal udvikles og tilpasses gældende og godkendte regler for økologisk dyrkning. Som endemål er det hensigten i samarbejde med danske bryggere at udvælge og anbefale et udvalg af humlekloner, hvis egenskaber og værdi gør dem egnede til at brygge øl med unik dansk smag. R.3 Baggrunden for projektet (max. 2 sider): Indledning Humle er en gammel kendt kulturplante som i umindelige tider har været anvendt ved produktionen af øl. Tidligere blev planten også udnyttet som medicinalplante. Der var tidligere en stor indenlandsk produktion af humle, men i snart 100 år er stort set alt humle til den danske ølproduktion blevet importeret fra udlandet. De seneste 5 år er der sket en meget væsentlig ændring af det danske ølmarked. Interessen for udenlandsk øl er nærmest eksploderet, og i kølvandet på denne udvikling er der de alle seneste år åbnet flere end 30 små bryggerier, og hjemmebrygning har samtidig fået en massiv renæssance. Denne forandring handler primært om at opleve og udforske øllets mangfoldighed og de kvaliteter der knytter sig til smag, smagens forskellighed og smagen som resultatet af en mere kreativ bryggeproces. I ølbrygningen anvendes et veldefineret sortiment af humlesorter, som udelukkende dyrkes i udlandet, og som hver for sig er meget karakteristiske for hver deres region. Her tænkes f.eks. på den tjekkiske humle Sazz, den tyske humle Tettnang o.s.v. Den således importerede humle er derfor fremmed for et dansk smagsudtryk og adskiller ikke det danske øl fra anden øl. Der er imidlertid god grund til at tro, at der i det materiale der er bevaret rundt omkring ved gårde, i haver, ved historiske bygninger mv., gemmer sig velegnede og spændende smags-, brygge- og dyrkningsegenskaber tilpasset danske forhold. Bryggerierne importerer i dag hele deres behov for humle fra udlandet med formentlig USA, Australien og Tyskland som hovedleverandører. Kvalitetskrav til humlen stilles derfor til udenlandske producenter af humle. Den danske ølproduktion har hidtil været koncentreret til få relativt store bryggerier. Igennem de seneste år er store bryggerier blevet stadig større ved fusioner mellem bryggerier og/eller - 1 -

2 opkøb af mindre bryggerier. Denne udvikling synes imidlertid at være vendt, idet der er opstået et marked med lokale ølsorter med hver deres specifikke smag og aroma. Mange mindre bryggerier har herigennem fået en renæssance, ligesom der er etableret flere såkaldte mikrobryggerier med kombination af bryggeri og restaurant. Alt i alt er der blevet mere fokus på kvaliteten og smagen af øl, hvor konsumenterne efterspørger velsmagende og anderledes smagende øltyper. Tilsvarende er der en stigende interesse for produktion af økologisk øl, dvs. en øltype hvor der ved brygningen kun er benyttet økologisk producerede råvarer. Fandtes der en dansk økologisk humleproduktion ville der forventeligt kunne anvendes forskellige typer/sorter af humle med hver deres karakteristiske indhold af smags- og aromastoffer. Det kan således forventes at mikrobryggere såvel som private bryggere vil være interesserede i at tilføje dansk humle til deres brygsortiment forudsat at dansk humle 1) smager og dufter godt, 2) er velegnet i brygningen, 3) at dens værdi (bitterstof og aroma) er defineret i tal, og endelig 4) at humlen er tilgængelig og er modstandsdygtig overfor gængse svampesygdomme. Biologi Humle, der har den latinske betegnelse Humulus lupulus L., er en flerårig urt der i dag vokser forvildet over det meste af landet. Den er karakteristisk ved sin kraftige slyngende vækst. Humle er en af de to slægter som hører til hampefamilien (Cannabaceae). Humle er også en af de få slyngplanter, som findes vildtvoksende i Norden. Den har en meget stor vækstkraft, og der er målt stængeltilvækst på op til 18 cm i døgnet i juni måned. Stænglerne kan blive over 10 m lange i løbet af en vækstsæson. Humle er flerårig, er urteagtig i sin vækst og fryser helt ned om vinteren. Samtidig med at planten har stærk vækstkraft snor stænglen sig med urets visning. Planten er forsynet med grove næsten tornelignende hår, der bevirker at skuddene holder sig fast på stammer, grene, espalier og på opbindingstrådene som benyttes i professionel dyrkning. Planten er tvebo, dvs. der findes både han- og hunplanter; for dyrkning som humle er det normalt alene hunplanterne, som er interessante. Hunblomsterne danner en afrundet, sammensat blomsterstand, som ligner små kogler, når de er modne - primært på grund af stærk vækst af højbladene. På blomsterbunden og støttebladene udvikler der sig en masse gule kirtler, der producerer et gult støv, der indeholder bitterstoffet lupulin. Humle findes vildtvoksende i det meste af Danmark, men en del stammer formentlig forvildet fra tidligere humlehaver eller privathaver. Humle bliver først og fremmest udnyttet i forbindelse med ølbrygning, idet humle giver øllet en friskere smag og bitterhed og samtidig medvirker humlen i øllets klaring og konservering. Sorter og typer Ved DJF s Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskningscenter Årslev findes en meget begrænset national klonsamling med humle der er en del af den Nordiske samling med plantegenetiske ressourcer med humle. Den danske klonsamling består af i alt 16 accessioner med hunplanter, af hvilke de 13 kloner stammer fra et forædlingsprogram, som professor Winge fra Carlsbergs Forskningslaboratorier gennemførte i perioden De resterende 3 kloner af humle er indsamlet fra lokale danske museer. Accessionernes morfologiske egenskaber er beskrevet. Ved økologisk avler Per Kølster, Fuglebjerggaard, er en humlehave under etablering. Der er igennem de seneste år plantet 10 kloner fra Winges program. Desuden er der plantet et mindre sortiment af udenlandske bitter- og aromasorter (engelske Wye Challenger, Golden, Fuggles, Prima Donna (Dværgsort), Target, amerikanske Cascade, tjekkiske Saaz og tyske Hallertauer Mittelfrüh, Tettnager, Perle og Hallertauer Magnum). Ansøgerne har desuden kendskab til en række ikkeindsamlede kloner, som har været eller fortsat bliver anvendt lokal, de findes f.eks. på Frilandsmuseet og i den Fynske Landsby

3 Identificering af hovedproblemer i dyrkning og produktion. Dyrkning og kloner Som følge af at der ikke har været nogen systematisk dansk dyrkning af humleplanter og efterfølgende produktion af humle i flere generationer findes der ingen aktuelle praktiske erfaringer med humledyrkning her i landet. Der foreligger beskrivende dyrkningsvejledninger fra ca. 60 år siden, ligesom Humlemagasinet i Brenderup har historiske beskrivelser af dansk humleproduktion gennem tiden. Selv om de gamle dyrkningsvejledninger formentlig refererer til dyrkningssystemer uden brug af kunstgødning og pesticider, findes der ingen danske anvisninger på, hvordan humle dyrkes økologisk. Man er henvist til at trække på udenlandske erfaringer med de begrænsninger det giver at omplante` disse til danske jordbunds- og klimaforhold. Der findes heller ingen danske sorter/kloner af humle med beskrivelse af smagskarakteristika og indhold af bitterstoffer. Dyrkningssikkerhed og udbytte Et hovedproblem i dyrkningen er bladsygdomme, f.eks. hvilke er betydende og hvordan kan man forebygge dem uden brug af fungicider. Amerikanske kilder peger på betydningen af tidlig indsats i forbindelse med angreb af meldug (Podosphaera macularis tidligere Sphaerotheca macularis) ved at fjerne knopper (hjemsted for primærsmitstof) tæt ved jorden (Mahaffee et al, 2003). Det er nærliggende at benytte resistente sorter. I litteraturen er beskrevet forskelle i resistens mod f.eks. meldug (P. macularis) og skimmel (Pseudoperonospora humuli), men resistensniveauet i danske sorter/kloner er ukendt. Danmark ligger indenfor humles oprindelige voksested, mens den europæiske humleproduktion i dag er koncentreret til primært Sydtyskland (Bayern) (I 1998 over 30 % af verdensproduktionen ifølge FAO), Tjekkiet, det sydlige England, Polen, Belgien og Slovakiet. Det er ukendt hvorvidt danske kloner er bedre tilpasset danske forhold end kendte udenlandske sorter. Økonomi Salgspris i detailhandlen på økologisk humle er pt. 35 kr. for en pakke på 100 g fra New Zeeland ved nethandel. Afhængigt af indholdet af alphasyre (jo højere jo dyrere) og aromaværdien kan prisen på dansk dyrket og økologisk humle principielt sættes lidt højere. Men der ligger en stor omkostning i at håndtere vakuumpakning i små mængder og forhandle humlen, og humleprisen er som alt andet helt igennem bestemt af den skala, hvorved der kan produceres, plukkes, lagres, pakkes, sælges og distribueres. Dette projekt kan nå frem til det punkt, hvor produktionspotentialet og kvaliteten er belyst. Det ligger uden for projektets rammer at opskalere og finde det kommercielle potentiale. Der kan således ikke forventes realistiske indtægter fra projektet, som vil afspejle rentabilitet og markedets muligheder. R.4 Projektets nyhedsværdi (max. 10 linjer): Dansk humle kan give et yderligere løft til ølverdenens aktuelle kreativitet og samtidig skabe nye muligheder for dyrkning af en i dag ukendt afgrøde kommercielt såvel som privat. Ved at sætte fokus på denne råvare i kunsten at brygge godt øl vil vi bidrage til at udvikle en særlig smag, der knytter sig til danske dyrkningsforhold og klonmaterialer. Ved projektets afslutning vil der foreligge: 1) En dyrkningsvejledning for produktion af dansk produceret humle. 2) Analyser af indholdsstoffer og vurderinger af aromaen af udvalgte typer af dansk humle - 3 -

4 stammende fra klonsamlingen og fra nyindsamlede prøver. 3) Forslag til valg af kloner og anbefalinger med hensyn til egenskaber i dyrkning såvel som i brygning. 4) Forventeligt en lille produktion af rhizomer og humle på basis af humlegårdenes materiale R.5 Projektets indhold (max. 5 sider, dog forskningsprojekter max. 10 sider): (For hver fase/milepæl beskrives formål, indhold og forventede resultat) Projektperiode: 1. januar december 2009 Aktører i projektet: Projektansøger: Danmarks JordbrugsForskning, Årslev Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskergruppe Grønsager Kontaktperson: Seniorrådgiver Gitte K. Bjørn Samarbejdspartnere: Fuglebjerggaard Humlehave, Malteri og Bryggeri, Helsinge ved Per Kølster KVL, Sektion for Plantepatologi, København ved Lisa Munk Husbryggeriet Jacobsen/Carlsberg Ved Jens Eiken gittek.bjorn@agrsci.dk per@fuglebjerggaard.dk Lisa.Munk@plbio.kvl.dk Jens.Eiken@carlsberg.dk Kompetencen hos de deltagende samarbejdspartnere: Avler Per Kølster, Fuglebjerggaard, er agronom og har i perioden været ansat på KVL, senest som lektor. Har siden 1997 arbejdet med at etablere og udvikle eget økologisk landbrug med tilhørende forskelligartede produktioner. Indtægterne stammer fra salg af produkter i gårdbutik samt især fra tilknyttede rådgivnings, formidlings og undervisningsaktiviteter. Som led i denne udvikling indgår brygning af øl baseret alene på egne råvarer fremstillet i egen humlegård, eget malteri og eget bryggeri. De første skridt til at etablere en humlegård blev taget i Virksomhedens aktiviteter er beskrevet på Lisa Munk, PhD, lektor i plantepatologi, KVL, har siden 1977 arbejdet med svampesygdomme i land- og havebrugsafgrøder herunder meldug, gulrust og brunplet i byg og hvede, skimmel i kartofler og kålskimmel og storknoldet knoldbægersvamp i kålarter. Forskningen, der primært har været eksperimentel, har omfattet studier af resistens og resistensstrategier samt aspekter af svampes populationsdynamik og epidemiologi, også i økologisk sammenhæng. Underviser bl.a. i diagnostik og sygdomsbekæmpelse. Projektet indeholder følgende delområder: - 4 -

5 Delprojekt 1: Vildtvoksende humleplanter. Til supplement af den danske nationale klonsamling af humle foretages indsamling af vildtvoksende humleplanter fra forskellige dele af Danmark. Det er hensigten at få indsamlet så mange forskellige typer som muligt og på den måde få forbedret de genetiske ressourcer af humle i klonsamlingen. Der indsamles efter princippet, at den enkelte klon så vidt muligt skal have en historie. Der lægges vægt på viden om, hvorvidt denne eller hin plante faktisk har været puttet i bryggegryden på en bestemt gård eller lignende. Indsamlingen og vurdering består af flere faser: 1) Henvendelse til offentligheden primo september 2005 (bilag vedlagt) om at indsende prøver af såvel humlekopper som ranker samt en udførlig beskrivelse af humlen og dens historie samt begrundelse for at ønske den bevaret. Prøverne kan anvendes til en foreløbig vurdering af såvel humlekarakterer som sundhed samt som reference. Projektet kontakter desuden direkte enkeltpersoner, som har humle og som vi har kendskab til. 2) På baggrund af det fremsendte materiale træffes beslutning om at udvælge et antal kloner til opformering og vurdering. Prøver i form af rhizomer fremsendes i begyndelsen af året ) De bedste humleplanter udplantes hos Per Kølster og ved DJF, Afdelingen for Havebrugsproduktion sammen med de øvrige accessioner. 4) For at kunne sammenligne de nyindsamlede med den eksisterende samling foretages en beskrivelse af hver enkelt klon ved hjælp af morfologiske og dyrkningsmæssige egenskaber. Der fokuseres ikke mindst på vurdering af de enkelte accessioners modtagelighed for plantesygdomme. 5) DNA analyser udføres for at identificere klonerne, og for at sikre deres forskellighed. Af kloner med identiske egenskaber (morfologiske og dyrkningsmæssige, indhold af smags- og aromastoffer) vil kun blive bevaret den ene. Delprojekt 1.2: Analyser af indholdsstoffer. På udvalgte accessioner fra klonsamlingen og af de indsamlede kloner og blade foretages kemiske analyser af smags- og aromastoffer i de høstede humlekopper. Der analyseres primært på kloner, der har givet et acceptabelt høstudbytte af humlekopper. Kemiske analyser af humle handler i første omgang om bitterstoffer og humleolier. Disse analyser fortæller uhyre meget om humlens anvendelsesmuligheder. Dertil kommer aromaen, som er et uhyrligt komplekst fænomen, som skal vurderes af trænede smagere fra Carlsberg Danmark. Man smager ikke men dufter faktisk til humle, og det er herigennem der kan opstå muligheder for at finde noget unikt! Der foretages således to former for aromavurdering: 1) Aromaprofiler af humlesorter dyrket i projektet vurderes af professionelle eksperter fra laboratoriet ved Carlsberg Danmark. 2) Aromaen vurderes og diskuteres af feinschmeckere bl.a. bryggere, nogle professionelle madører og så nogle lidenskabelige ølelskere, som på frivillighedens basis en gang om året i projektperioden samles til et morsom humletræf, hvor vi sætter vores søgning efter den danske humle på dagsordenen. Delprojekt 1.3 Sygdomme i humle 1) De indsamlede kloner og accessioner fra klonsamlingen bedømmes med henblik på at belyse hvilke sygdomme, der er betydende under danske forhold, samt at vurdere angrebsgraden af de enkelte sygdomme på de forskellige sorter/kloner. Det gøres ved jævnlige bedømmelser i modelhumlegårdene på Fuglebjerggaard og ved DJF, Årslev. Der udtages prøver til identifikation af bladpatogenerne og til de videre undersøgelser for resistens. 2) Markstudierne vil blive suppleret med en litteraturgennemgang af kilder vedrørende - 5 -

6 sygdomme i humle. 3) Under kontrollerede betingelser i klimakammer vil udvalgte sorter/kloner blive testet for resistensniveau mod en eller to betydende sygdomme. En screeningsmetode skal udvikles enten baseret på hele planter eller på bladstykker. Metoder er kendt fra andre værtpatogensystemer, men skal tilpasses humleplanten og den patogener. 4) De opnåede resultater vedrørende resistens kan indgå i en dyrkningsvejledning for humle. Delprojekt 2: Udvikling af en dansk produktion af humle. Der foretages litteratur gennemgang af den eksisterende primært udenlandske viden om økologisk og traditionel dyrkning af humle. Ud fra den registrerede viden skitseres en model for dyrkning af humle omfattende alle aspekter lige fra plantetiltrækning og etablering til høst/tørring og opbevaring Humleforsøg hos økologisk avler Per Kølster Hos Per Kølster anlægges en model-humlegård, der muliggør rationel og hensigtsmæssig færdsel og bearbejdning med nødvendige maskiner/redskaber. Det første år plantes i alt 160 planter i fire rækker med hver 40 planter. Der efterplantes og udbygges det følgende år. Espalier: Der etableres et system til opbinding, som består af en stolpe i hver ende af rækkerne (40 m lange, 4 m imellem), hvor imellem der trækkes en wire i 7 m s højde. Wiren fæstnes i et system, som kan hæves og sænkes hhv. ved opbinding forår og nedklipning til høst. Gødskning: Næringsstofferne tilføres som komposteret husdyrgødning, evt. suppleret med sengødskning med opløst hønsegødning. Komposten tilføres sent efterår. Jordbehandling: Arealet i rækken holdes 100% ukrudtsfrit mekanisk, manuelt (hakke) og evt. termisk. Gødning arbejdes ind i jorden (fræsning tæt på rækken). Plantepasning: Planternes unge skud bindes op og hjælpes på vej forår. Hver plante holdes beskåret således at den kun har tre stængler og ingen blade på det nederste stykke. I tørre perioder fra maj-juli vandes. I tilfælde af bladsvampe kan der blive behov for at sprøjte med svovl. Hele arealet ryddes til høst og ranker afbrændes sanitært. Høst og opbevaring: Høsten forgår manuelt. De nedklippede ranker pilles for humlekopper, der lægges i netposer og direkte efter nedtørres ved ca C. Vakuumpakkes herefter og lagres koldt/frost. Alternativt vakuumpakkes friske humlekopper og nedfryses med det samme. I humlegården foretages en løbende registrering, vurdering - og tilpasning af systemets funktion mht. - espaliersystem - gødskningssystem - plantepasningssystem herunder mekanisk, evt. termisk renholdelse, evt. vanding, opbinding, beskæring, evt. anvendelse af svovl mod bladsygdomme - høstmetode - opbevaring i form af tørring og eller frysning - Der registreres løbende processer, anvendelse af redskaber, tidsforbrug, virkning på planternes vækst og sundhed, behov for vanding, vanding, gødningsmængde og type, udbringning, jordbehandling, arbejde med pasning i øvrigt, høst-, tørrings og lagermetode. Registreringer danner således grundlaget dels for 1) tilpasninger og justeringer i overensstemmelse med vurderinger og krav til ændringer, og dels for 2) formidling af humlegårdens og projektets resultater. Delprojekt 3: Prøvebrygning af øl. Der foretages prøvebrygning af øl med udvalgte humleprøver høstet i forsøgene under delprojekt 1 og 2. Prøvebrygningen foretages løbende hos Per Kølster. Der fremstilles en neutralt smagende urt, der deles i 4 ligelige portioner, der hver koges med hver sin humle. Gæres, lagres og tappes ens

7 Ud fra en samlet vurdering af resultaterne fra de høstede humlekopper, dyrkning, sygdomsovervågning, analyserne af indholdsstoffer og andet foretages en samlet bedømmelse af potentialet og mulighederne for økologisk og konventionel humleproduktion i Danmark. Fase 1 (2006): Formål: At indsamle humlekopper fra vildtvoksende humleplanter fra hele landet At foretage aromavurdering af de indsamlede kloner At lave planter af de kloner der har de bedste aromaprofiler til udplantning på Fuglebjerggaard og Årslev. Indhold: DJF, Årslev indsamler humlekopper *) fra hele landet, og laver derefter planter af de bedste kloner til udplantning. Via kontakt gennem Carlsberg & Husbryggeriet Jacobsen laves aromaprofiler af deres professionelle smagere. *) For at have materiale klar allerede i januar har der været efterlyst humle i Dansk Landbrug, Praktisk Økologi og andre blade i september Mere end 40 personer har allerede henvendt sig, og der er modtaget mange prøver, som er tørret, vakuumpakket og frossen ned til senere brug. På Fuglebjerggaard anlægges en model humlegård**). Derudover plantes klonerne sammen med klonsamlingen ved DJF, Årslev. **) De første skridt er allerede taget i 2005, idet dele af det reserverede areal allerede er tilplantet med dels udenlandske referencesorter og med Winge-kloner. KVL diagnosticerer hvilke svampesygdomme og patogener der findes på de indsamlede kloner og på de voksende planter hhv. i Årslev og på Fuglebjerggaard. Forventet resultat: Humlegårdene er tilplantet og dyrkningssystemerne er etableret. De første erfaringer med dyrkningen er registreret. Resultater af plantepatologiske undersøgelser foreligger. Analyser skal være klar således at de tilsammen med øvrige resultater kan danne grundlag for at foretage en præliminær vurdering af kloner, herunder fortsat udvælgelse til opformering af indsamlet materiale. Fase 2 (2007): Formål: At udvikle og vurdere en dansk produktion af humle At undersøge sygdomme og sygdomsforebyggelse i humle At beskrive de indsamlede vildvoksende planter Indhold: På Fuglebjerggaard fortsætter tilpasningen og vurdering af dyrkningssystemet herunder gødskning, vanding, beskæring og opbinding samt høstteknologien. Der foretages prøvebrygninger med udvalgte kloner. Disse bryg vurderes og beskrives nærmere af projektdeltagerne mht. at identificeres særlige smagsegenskaber. Som led i vurderingen og muligheden for at fremme kendskabet til projektet generelt og de dyrkede kloner specifikt afholdes et arrangement for offentligheden, hvor materialet og erfaringerne præsenteres evt. krydret med prøvebryg

8 KVL prøver at inddele klonerne i resistensgrupper. Hos DJF og Fuglebjerggaard måles udbytter. Klonerne analyseres for indholdholdsstoffer via Carlsberg & Husbryggeriet Jacobsen kontaktnet (Hopsteiner i Tyskland). Dyrkningen følges generelt for vurdering af den bedste måde at dyrke humle på under danske forhold. Forventet resultat: Der er gennemført undersøgelser af hvordan dyrkningen af dansk humle kan gøres incl. betydning af klonen. De første erfaringer med høstmetoder, udbytte og opbevaring er registreret. Der er afholdt åbent hus arrangementer, hvor ølelskere mødes og vurderer aromaen, samt sætter humlen på dagsordenen. Fase 3 (2008): Formål: Da humleplanter ikke vokser lige hurtigt til, og der kan være store års variationer gentages forsøgene fra Dog sløjfes kloner som i fase 2 har vist sig uegnede. Derudover videreudvikles måden man skal dyrke humlen på, således at dyrkningen kan optimeres. Sorternes modtagelighed overfor skimmel undersøges. Indhold: De bedste kloner fra forsøgene i 2007 udvælges til forsøgene i Så bortset fra færre kloner vil fase 3 foregå som fase 2. Derudover vil der ud fra en samlet vurdering af indholdet af bitterstoffer og de bestemte aromaprofiler blive lavet prøvebrygning af de bedste kloner på Fuglebjerggaard. Resistens overfor skimmel undersøges. Forventet resultatet: Der er gennemført undersøgelser af hvordan dyrkningen af dansk humle kan gøres. Der er igen afholdt åbent hus arrangementer, hvor ølelskere mødes og smager på resultatet af brygningen, samt sætter humlen på dagsordenen. Fase 4 (2009): Formål: Udbytterne er på det optimale og klonernes potentiale kan bedømmes. Derudover skal DNAanalyser sikre at klonerne der skal bevares ved DJF, Årslev er forskellige. Disse analyser foretages via Carlsberg & Husbryggeriet Jacobsen kontaktnet (Hopsteiner i Tyskland). Indhold: Med udgangspunkt i de opnåede resultater fra modelhumlehaverne, og analyser for indholdsstoffer skrives selvstændige rapporter. Resultaterne af projektet viderebringes til avlere, mikrobryggerier, og andre ølelskere vedr. at skrive om det i aktuelle fagblade og holde åbent hus arrangementer. Derudover udvælges 3 4 kloner, som er værd at satse på til dansk humle produktion. Der er lavet DNA-analyser af de kloner som man ønsker at bevare i klonsamlingen. Herved sikres at de er forskellige. Forventet resultat: Der forventes at der foreligger manuskripter til 3 forsøgsrapporter, og er udfærdiget slutrapport for hele projektet. Rapporterne vil beskrive resultaterne af undersøgelserne, samt give en anvisning for hvordan det er bedst at dyrke dansk humle. Kendskabet til dyrkningen er udbredt til en bred vifte af øl entusiaster. Der er sørget for kontakt til opformeringsstation og planteskolerne, således at de 3-8 -

9 4 bedste kloner kan opformeres, og gøres tilgængelige for alle interesserede. Klonsamlingen i Årslev er blevet udvidet med de bedste af klonerne. R.6 Forventede resultater af projektet (max. 1 side): (Vurdering af forventninger til projektet, herunder projektets betydning for branchen) Ved projektets afslutning forventes: At man ud fra resultaterne kan lave en dyrkningsvejledning for produktion af dansk produceret humle, således at dansk humle igen kan komme i dyrkning hos såvel private som mere professionelle avlere. At materialet kan omfatte flere kloner med forskelligartede egenskaber både hvad angår bitterstofindhold, aromaprofil og dyrkningsegenskaber At fremelske originale danske øltyper. At der forventeligt vil være en lille produktion af rhizomer og humle på basis humlegårdenes materiale Generelt forventes det at dansk humle vil give et yderligere løft til ølverdenens aktuelle kreativitet. Ved at sætte fokus på denne råvare i kunsten at brygge godt øl vil vi bidrage til at udvikle en særlig smag, der knytter sig til danske dyrkningsforhold og klonmaterialer. R.7 Planer for eneretsbeskyttelse/patentansøgning, evt. offentliggørelse af forskningsresultater (max. 1 side): Der er umiddelbart ikke planer om eneretsbeskyttelse eller lignende af projektets materiale eller den opnåede viden. Formidling af resultater: Formidling af resultaterne fra projektet vil ske i takt med disses frembringelse og vil blive udført af Danmarks JordbrugsForskning, KVL og Per Kølster. I de første år af projektet vil der overvejende ske en mundtlig formidling i form af åbent hus arrangementer. Viden om projektets resultater vil hurtigt kunne kanaliseres videre til gruppen af danske primærproducenter og til en bred vifte af øl entusiaster. Derudover gøres informationer om forsøgenes resultater alment tilgængeligt via internetbaserede databaser og foredrag. Den skriftlige formidling vil primært foregå i efterhånden som forsøgene afsluttes. Formidlingen vil ske både i danske fagblade, DJF s Grøn Viden serie, Scandinavian Brewer s Review og i internationale videnskabelige tidsskrifter. R.8 Projektets konsekvenser for miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed, ernæring osv. (max. 1 side): Indirekte vil projektet kunne have betydning for miljø og fødevaresikkerhed, idet projektet tilsigter at genskabe en produktion af dansk humle, hvorved der bliver mindre behov for import. Alt andet lige antages det, at der findes et bedre produktionsmiljø og en større fødevaresikkerhed ved dansk produktion og især ved økologisk produktion. R.9 Har virksomheden formuleret en politik i relation til det rummelige arbejdsmarked, har - 9 -

10 denne betydning for projektet (max. 1 side)? Nej R.10 Eventuelle yderligere oplysninger (max. 1 side): Referencer: Bagge, H. og Asger Larsen (1943). Dyrkning af industriplanter(afsnit om humle s ). Det Kgl. Danske Husholdningsselskab. 206 s. Bjørn, G., Henriksen, K. and Dresbøl, D. (2005). Collecting hop plants in Denmark. Scandinavian Brewers Review 62 (No. 2 April 2005), s Børtnes, Gunhild (1997). Humle (Humulus lupulus). Grønn forskning 25/97. Planteforsk. 13 s. Dragland, Steinar (2003). Nordic hop project. Final report 2003 to Nordic Gene Bank. 28 s. Dragsbo, Peter (2002). Humle. Haven nr. 8 August 2002, s Mahaffee, WF et. al Responding to an introduced pathogen. Plant Health Progress doi: /PHP RV. Pedersen, Peder (2005). Humlemagasinet - Humlemuseum. Home page: Forskellige humle-sites: