Sygeplejerskens forudsætninger for at tale seksualitet med patienten

Transkript

1 Opgaveløser: Lene Nygaard Jensen Studienummer: Group: 812 Klasse: Master i Sexologi Semester: 2 Modul: 5 Antal tegn: Afleveringsdato: Vejleder: Birgitte Schantz Laursen Sygeplejerskens forudsætninger for at tale seksualitet med patienten Uddannelsessted: Aalborg Universitet School of Medicine and Health Frederik Bajers vej 7E 9200 Aalborg Øst

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Baggrund Problemafgrænsning Begrebsafklaring Problemformulering METODE OG TEORI Litteratursøgning Materiale PLISSIT modellen ANALYSE OG DISKUSSION Sygeplejerskens italesættelse af seksualitet Sygeplejerskens forudsætning for at tale seksualitet Viden og træning er essentielt KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG BILAG

3 1.0 Indledning Sigmund Freud sagde engang: The only unnatural sexual behavior is none at all. Så enkelt, klart og rigtigt sagt. Seksuel adfærd, en handling stort set alle mennesker praktiserer på den ene eller anden måde, i højere eller mindre grad, med sig selv eller andre. Og trods det, at sex er så naturligt, er det forunderligt, at det alligevel er så svært at tale om, og måske endnu værre at spørge til. Som sygeplejerske på en Plastikkirurgisk afdeling har jeg sjældent, hverken selv, eller oplevet kollegaer, tale seksualitet med patienterne, om end dette til tider ville have været yderst relevant og sygeplejefagligt mest korrekt at gøre. Min begrundelse for ikke at italesætte seksualitet med har primært været uvidenhed, dels om emnet, dels om dimensionen og vigtigheden af at tale seksualitet med patienten. 1.1 Baggrund Der er dog ingen tvivl om, at sex spiller en vigtig rolle i voksenlivet, hvorfor også 9 ud af 10 danskere vægter deres sexliv som værende af høj eller meget høj betydning (1). Faktorer der kan påvirke sexlivet og seksualiteten er utallige, psykisk eller somatisk sygdom, hospitalsindlæggelser, traumer, børn, handicap, stress, alkohol og samlivsproblemer er blot få. Men når eller hvis, sexlivet eller seksualiteten påvirkes, er det vigtigt at kunne tale med nogen omkring det. Dette især set i lyset af, at seksuelle problemstillinger er bio-psyko-sociale og må ses som en helhed bestående af biologiske, psykologiske og sociale faktorer (2). Påvirkes en patients seksualitet biologisk under f.eks. et kirurgisk indgreb, kan dette tit og ofte også have konsekvenser psykologisk og socialt. Men hvem taler man med når, og hvis seksuelle problemstillinger opstår, og hvordan indledes denne samtale? Er man indlagt eller blot hører under det danske sundhedsvæsen, vil det være oplagt at tale med sygeplejersken og samtidig forvente, at vedkommende også vil være villig til at tage denne samtale samt i stand til at tale om emnet seksualitet. Virkeligheden er imidlertid noget anderledes. Årsagerne til at sygeplejersker har så relativt svært ved at tale om seksualitet er flere. En undersøgelse fra 2006 blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer viser, at de hyppigste årsager til at sygeplejerskerne ikke taler sex med patienterne er: At det er svært at føre private samtaler grundet dårlige fysiske rammer på arbejdspladsen Frygt for at virke stødende på patienten 3

4 Tidsmangel At patientens sexliv ikke er relevant At den primære sygdom er vigtigere end patientens sexliv At sygeplejersken mangler viden nok til at tale med patienten om emnet (3). Der er altså flere årsager og barrier til at vi ikke taler seksualitet med patienterne. 1.2 Problemafgrænsning Det er med fokus på, og udgangspunkt i, manglende viden, at jeg i denne opgave vil se på, hvordan sygeplejersken kan blive bedre til at italesætte seksualitet med patienterne. Jeg vil i opgaven begrænse og afgrænse mig til udelukkende at beskæftige mig med problematikken set fra sygeplejerskens perspektiv. Jeg vil ikke beskæftige mig med relationen og kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten. Idet jeg har valgt, at sætte fokus på manglende viden som grundlæggende årsag, vil jeg i opgaven ikke komme nærmere ind på de brugte undersøgelsers andre fund og resultater. Jeg har valgt manglende viden som omdrejningspunkt da jeg mener, at det er et overordnet punkt, hvor jeg som fagperson og individ kan gå direkte ind og påvirke egen viden og holdning uafhængigt af andre faggrupper, kollegaer, eller ledelse. 1.3 Begrebsafklaring Da seksualitet er omdrejningspunktet for denne opgave vil jeg med WHOs definition på seksualitet afklare hvad begrebet dækker over: Sexuality is a central aspect of being human throughout life encompasses sex, gender identities and roles, sexual orientation, eroticism, pleasure, intimacy and reproduction. Sexuality is experienced and expressed in thoughts, fantasies, desires, beliefs, attitudes, values, behaviours, practices, roles and relationships. (4 s.10) 1.4 Problemformulering Hvilke forudsætninger har sygeplejersken for at tale seksualitet med patienten når manglende viden er den grundlæggende årsag og barriere for ikke at gøre det? 2.0 Metode og teori For at kunne belyse problemformuleringen har det været nødvendigt at undersøge: 4

5 1. Hvilke materialer findes der om sygeplejersker og deres italesættelse omkring seksualitet 2. Hvad er de primære årsager til at sygeplejersker ikke italesætter seksualitet 3. Med udgangspunkt i ovenstående fund, hvordan kan sygeplejersker blive bedre til at italesætte seksualitet. Denne opgave er et litteratur studie hvor jeg tager udgangspunkt i udgivet kvantitativ, kvalitativt samt andet fagligt relevant materiale fra ind- og udland. Dette for at få et bredt perspektiv på at sygeplejersker og deres forudsætninger for at italesætte seksualitet. 2.1 Litteratursøgning Benyttede data i opgaven er kritisk udvalgt efter empirisk søgning på databaserne PubMed, PsychInfo, Cinahl, Primo, Google Scholar og Rex.dk. Der er søgt på følgende ord: nurse, nursing, sexuality, patient, talk, conversation, barriers, communication, PLISSIT, PLISSIT model, Jack Annon, describe, description og explanation. De udvalgte og brugte undersøgelser er primært udgivet efter år 2000, uagtet udgivelsesår har det været disse jeg har fundet mest relevante samt brugbare. Præcise søgeordskombinationer samt mesh, limiters og hits fremgår af bilag 1. De danske undersøgelser er fundet via DSRs hjemmeside. 2.2 Materiale De benyttede undersøgelsen i opgaven er udvalgt efter gennemlæsning og relevans for opgavens omdrejningspunkt; manglende viden omkring sexologi blandt sygeplejersker. Mine inklusionskriterier har været sygeplejerskers perspektiv på italesættelse af emnet seksualitet. Sygeplejerskerne skulle have voksne + 18 år som patientgruppe. Teksterne skulle være på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Mine eksklusionskriterier har været sygeplejersker som havde børn, handicappede, psykisk syge, gravide, urologiske og gynækologiske patienter som patientgruppe. Når jeg vælger at benytte de to danske undersøgelser fra Analyse Danmark og Nilsson er det fordi, at disse to er de nyeste af sin slags her i Danmark, og fordi at Analyse Dannmark belyser hele problematikken omkring sygeplejersker og seksualitet med deres spørgeskema. Hoekstra et al. og Akinci er de eneste udenlandske undersøgelser som jeg er kommet frem til, der specifikt angiver lack of knowledge og lack of training som svarmulighed i deres spørgeskema, og dermed belyser min problemstilling. Når jeg vælger at inddrage Higgins et al., er der fordi, at deres 5

6 guidelines er overraskende konkrete, letanvendelige og ikke mindst relevante at huske at benytte til inddragelse af sexologi i sygeplejen. 2.3 PLISSIT modellen PLISSIT modellen er udviklet af den amerikanske psykolog Jack Annon i Modellen læses her oppefra og består af 4 trin som illustrerer en trekant. Af PLISSIT modellen fremgår det, at de fleste mennesker med seksuelle problemer ikke har behov for intensiv terapi, men at de fleste problemstillinger kan løses på de tre første niveaur (5). Selve ordet PLISSIT er et akronym bestående af : P for Permission oversat tilladelse LI for Limited Information oversat begrænset information SS for Specific Suggestions oversat specifikke forslag IT for Intensiv Therapy oversat intensiv terapi. Flere studier, artikler og udgivelser peger netop på PLISSIT modellen som et kvalificerede og brugbart redskab og en indgangsvinkel til at tale seksualitet med patienterne (2,6-9). Permission er tilladelse fra sygeplejerskens side til at vise, at det her er tilladt at tale om, og stille spørgsmål til seksuelle emner. Permission er også tilladelse fra patientens side. Patienten giver her tilladelse til at tale om seksuelle emner (11). Dette niveau burde alle personer uanset faggruppe kunne varetage. Limited Information er begrænset information fra sygeplejerskens side. Begrænset og enkel information om seksualitet, som f.eks. at tale sygdommens, medicinens eller et kirurgisk indgrebs indvirken på seksualiteten. Dette niveau burde alle sygeplejersker kunne varetage. 6

7 Specific Suggestions er specifikke forslag. Her menes konkrete løsningsforslag, guidning og information fra sygeplejerskens side (10). Disse specifikke forslag kan f.eks. være anbefalinger om hvad patienten kan gøre for at eliminere seksuelle problemer, forslag, råd og vejledning som sygeplejersken ofte kan indhente via bøger eller andet materiale (5). Dette niveau vil sygeplejersker der er blevet undervist i sexologi typiske kunne varetage. Intensiv Therapy er intensiv terapi. Det er det sidste trin i PLISSIT modellen og her gives intensiv og specifik behandling. Det er her hjælp udefra indhentes når de foregående 3 trin ikke har været tilstrækkelige til at imødekomme og løse patientens problem. På dette niveau vil det kun være specialuddannet sundhedspersonaler med sexologisk baggrund som kan rådgive og vejlede (5). 3.0 Analyse og diskussion At sygeplejersker har problemer med at tale seksualitet vil jeg belyse med Analyse Danmarks undersøgelse fra 2006 og Nilssons artikel fra Jeg vil underbygge disse undersøgelser med en hollandsk undersøgelse fra 2012 for at belyse, at problemstillingen ikke kun er begrænset til Danmark. Hvilke forudsætninger sygeplejersken har for at tale seksualitet med patienterne vil jeg belyse med brug af De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vejledninger om sygeplejefaglige optegnelser samt modulbeskrivelser fra 5 forskellige sygeplejerskeuddannelser i Danmark. At manglende viden er en grundlæggende årsag og barriere for ikke at tale seksualitet, vil jeg belyse med Akincis undersøgelse fra 2011 samt andre undersøgelsers udsagn, udtalelser og konklusioner. Jeg vil igennem hele analysen og diskussionen inddrage PLISSIT modellens 4 niveauer. 3.1 Sygeplejerskens italesættelse af seksualitet Analyse Danmark foretog i 2006 en undersøgelse for fagbladet Sygeplejersken blandt DSRs medlemmer om hvorvidt sygeplejersker taler seksualitet med deres patienter. I undersøgelsen fremgår det at: 0.6 % altid taler med patienten om dennes sexliv % mener, at det primære ansvar for at tale med patienten om sygdom og sexliv er sygeplejerskernes % taler sjældent eller aldrig med patienten om dennes sexliv. 7

8 17.9 % angiver manglende viden som begrundelse for ikke at tale seksualitet med patienterne (3). En lignende rundspørge i forbindelse med et bachelorprojekt i 2012 blandt 20 danske sygeplejersker viser her, at 25 % angiver manglende viden, som en barriere der hindrer samtalen om seksualitet (12). Problemet afgrænser sig dog ikke kun til Danmark. En hollandsk undersøgelse fra 2012 af Hoekstra et al. kommer i høj grad frem til samme resultater. Overordnet mener 75 % af sygeplejerskerne, at de bærer et vist ansvar for at tale seksualitet med patienterne, men alligevel taler 61 % af sygeplejerskerne sjældent eller aldrig med patienterne om patientens sexliv. Sygeplejerskerne i undersøgelsen blev herefter kategoriseret i to grupper, a) de som af og til talte seksualitet med patienterne og b) de som sjældent eller aldrig talte seksualitet med patienterne. Her angav 42 % af gruppe a) manglende træning som en af barrierene for ikke at tale seksualitet med deres patienter mod 80 % fra gruppe b) (13). Ovenstående resultater og fund viser overvejende at sygeplejersker sjældent eller aldrig taler seksualitet med patienterne. Dette til trods for, at de både ser det som sygeplejerskens opgave samt finder det relevant. Undersøgelserne peger som de eneste, ud af min empiri, også direkte på manglende viden og træning som barriere for ikke at tale seksualitet. Spørgsmålet er om man som uddannet sygeplejerske kan forsvare ikke at italesætte seksualitet grundet manglende viden? Ifølge PLISSIT modellen burde alle fagpersoner være i stand til at tale seksualitet og dette på minimum niveau 2 eller 3. Når sygeplejerskerne alligevel angiver manglende viden som årsag til ikke at tale seksualitet må man undersøge hvorfor. Hvad bunder denne manglende viden i? Trods det, at kun ovenstående 3 undersøgelser direkte peger på manglende viden som en barriere for ikke at tale seksualitet, kommer adskillige andre undersøgelser frem til samme konklusion; der mangler sexologi i sygeplejerskeuddannelsen og uddannelse er essentiel til at forbedre sygeplejerskers evne til at tale seksualitet (9,14-20). 3.2 Sygeplejerskens forudsætning for at tale seksualitet Efter skriftlig henvendelse pr. til 8 af landets sygeplejerskeuddannelser svarede 5 uddannelsesinstitutioner tilbage. Der blev spurgt om hvorvidt sexologi indgår som en del i den obligatoriske undervisning, på hvilket modul, antal timer og sidst om skolen udbød sexologi som valgfag. 8

9 Svarene var meget entydige; sexologi undervisningen er sparsom og underprioriteret og indgår kun som en del af et andet fag eller som valgfag. På sygeplejerskeuddannelsen VIA University College i Århus indgår sexologi på modul 3 under Somatisk sygdom og lidelse, samt modul 7 under relationer og interaktioner. Bornholms Sundhedsog sygeplejeskole har sexologi som en del af modul 6 under kronisk syge klienter og borger i eget hjem med et pensum på 4 sider. Sygeplejerskestuderende bliver således ikke direkte undervist i sexologi som obligatorisk fag, men har få timer i løbet af uddannelsen hvor de har mulighed for at tilegne sig en meget begrænset viden om faget. Hvis sexologi udbydes og vælges på en uddannelsesinstitutionen på modul 13, har de studerende ifølge bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje her 40 % teoretisk undervisning og 60 % klinisk undervisning (21). Hvordan der bliver undervist i seksualitet og sexologi i klinik fremgår ikke, og er derfor uoplyst. Antages det, at sygeplejestuderende har haft sexologi som valgfag, må det ifølge PLISSIT modellen formodes, at sygeplejersken herefter er på niveau 3 og således kan komme med specifikke forslag, information og vejledning omkring seksualitet og seksuelle problemstillinger. Tilegnelse af manglende viden hører med til at holde sig ajour med sit fag som sygeplejerske. Om dette foreskriver De Sygeplejeetiske Retningslinjer: Sygeplejersken skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed (22 s.3). Sygeplejersken er altså forpligtet til at holde sig ajour med viden på områder hvor hendes viden ellers er begrænset. Om dette siger sygeplejerske og lektor Higgins et al. i deres artikel fra 2006 (9): In order to provide information, health-care professionals need to be up to date with knowledge on the physical and psychologial impact of illness, surgery and drugs on sexuality and sexual expression, or at least to know where to source information and help (s.349). Så har sygeplejersken ikke den nødvendige viden til at kunne informere må vedkommende enten selv indhente den, som De Sygeplejeetiske Retningslinjer foreskriver, eller i det mindste som Higgins et al. skriver, vide hvor information eller hjælp kan findes. Overført til PLISSIT modellen betyder ovenstående, at sygeplejersken kan være på såvel niveau 1 som 4 idet den fordrer til, at sygeplejersken som det mindste er i stand til at vide hvor hun kan indhente information og hjælp på områder hvor hendes viden ellers er begrænset. 9

10 Optages den korrekte og fyldestgørende sygeplejejournal, vil sygeplejerskeren formentlig være på niveau 2 eller 3 i PLISSIT modellen. Sygeplejersken vil hermed være i stand til at give den rette information omkring forestående kirurgisk og/eller medicinsk eventuelle påvirkning på seksualiteten. Hvis en sygeplejerske undlader at spørge til seksualitet under oprettelse af en sygeplejejournal med begrundelsen manglende viden på området overtræder vedkommende ikke kun De Sygeplejeetiske Retningslinjer om at holde sig ajour med viden, men også Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vejledning om den sygeplejefaglige journal som skal oprettes for hver patient. Vejledningen foreskriver bl.a., at sygeplejejournalen skal indeholde oplysninger om sygeplejefaglige problemområder for den enkelte patient. Her fremgår det, at der skal tages stilling til, om patienten har potentielle og eller akutte problemer indenfor seksualiteten som f.eks. samlivsproblemer som følge af lægemidler eller sygdom. Er et problem ikke aktuelt, skal det ligeledes fremgå af journalen, at der er sket en vurdering i forhold til problemområdet. Aktuelle problemer beskrives i sygepleje journalen, så relevant planlægning, pleje og behandling kan i gang sættes (23). For at oprette en korrekt sygeplejejournal kræves altså, at sygeplejersken tager initiativ til at spørge patienten om vedkommendes seksualitet for derefter at tage stilling til eventuelle videre tiltag. Sygeplejersken åbner samtidig op for at tale seksualitet med patienten Permission given. Sygeplejersken skal naturligvis, hvis hun ikke selv har den nødvendige viden, vide hvor hun kan tilegne sig den og dermed henvise til en kollega på højere niveau, præcis som Higgins et al. foreskriver. 3.3 Viden og træning er essentielt Det er essentielt at have en vis viden om sexologi for at kunne yde den rette information, råd og vejledning på området. Dette bekræfter sygeplejerske og lektor Akinci i sin undersøgelse fra Tyrkiet i 2011 blandt 141 sygeplejersker. Undersøgelsen viste, at sygeplejerskerne som her havde modtaget undervisning i sexologi følte sig bedre rustet og tilpas ved at tale om seksuelle emner end de som ikke havde modtaget sexologisk undervisning. Samme undersøgelse viste at 90 % af de adspurgte sygeplejersker mente, at sexologi burde være en del af undervisningen da 75.9 % følte sig ikke trænet til at rådgive om sexologi hvor 67.3% ønskede at modtage undervisning i sexologi (17). Trods det, at viden er fundamental for at informere, rådgive og vejlede kræves også træning i at formidle denne viden. Flere sygeplejersker angiver lack of proper sexuality knowledge and skills 10

11 og lack of knowledge and skills som faktorer der afholder sygeplejersker fra at inddrage seksualitet i deres praksis udøvelse (8,15,24). Sygeplejerskerne i disse undersøgelser udtrykte her behovet for kommunikative redskaber til at kunne tilbyde proper sexual health service (15). Sygeplejerskerne følte at de manglede færdigheder i at tale seksualitet med patienterne, hvilket Kim et al. også påpeger i deres litteraturgennemgang fra 2010 med 10 onkologiske sygeplejersker; her kommer de bl.a. frem til, at sygeplejerskerne mangler rollemodeller på afdelingerne samt at denne mangel er en barriere i forhold til at yde sexologisk rådgivning (20). Flere undersøgelser angiver, at træning og ikke blot uddannelse af sygeplejerskerne i sexologi kunne være en måde at ruste sygeplejerskerne i samtale om seksuelle emner da de netop angiver manglende træning lack of training som årsag til ikke at tale seksualitet med patienterne (13,18,25,26). Forslag til begrebet træning kommer Herson et al. fra Houston i 1999 med eksempler på. Her forslås bl.a. film som undervisningsmateriale samt rollespil og kontrakter hvor personalet f.eks. indbyrdes aftaler at tale med mindst én patient ugentlig omkring seksualitet (8). Sygeplejerske og specialist i Sexologisk Counselling Rikke Thor foreslår i Sygeplejersken 2012, at uddanne én eller flere på arbejdspladsen i sexologi på Dansk Forening for Klinisk Sexologi, eller at der holdes en temadag på arbejdspladsen omkring seksualitet (7). I Vidensråd for Forebyggelses rapport Seksualitet og Sundhed sammenslutter de sig dette og forslår bl.a., at alle hospitaler udpeger fagpersoner med særlige sexologiske kompetencer. De tilslutter sig ydermere tidligere nævnte undersøgelser og artikler der alle peger på at obligatoriske grundkurser i sexologi på landets sundhedsskoler (1). Følger arbejdsstedet op på en eller flere af disse tiltag, vil pågældende klinik have mindst én sygeplejerske som vil være i stand til at varetage PLISSIT modellen på minimum niveau 3 og evt. niveau 4, afhængig af den sexologiske undervisning og efteruddannelse. Alle undersøgelser, studier og artikler peger altså i samme retning; sexologisk viden og træning i formidling af samme er essentielt for at rådgive, vejlede og italesætte seksualitet. Konklusion Hvilke forudsætninger har sygeplejersken for at tale seksualitet med patienten når manglende viden er den grundlæggende årsag og barriere for ikke at gøre det? Teoretisk burde en færdiguddannet sygeplejerske have tilstrækkelige forudsætninger og viden til at tale seksualitet med patienterne. Qua sygeplejerskeuddannelsen og ifølge PLISSIT modellen burde en uddannet sygeplejerske have den grundlæggende viden til at italesætte seksualitet med 11

12 patienterne. Det er desuden en pligt fra såvel De Sygeplejeetiske Retningslinjer samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at være med til at udvikle faget og spørge ind til patientens seksualitet. Praktisk viser undersøgelser og studier at en færdiguddannet sygeplejerske ikke har tilstrækkelige forudsætninger og viden til at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejerskerne føler, at de mangler viden og træning fra uddannelsen og resultaterne bliver herefter; under 1 % af de danske sygeplejersker taler konsekvent seksualitet med patienterne. Det kan altså konkluderes, at sygeplejersker burde have viden nok til at tale seksualitet med patienterne, men ikke gør grundet manglende træning, de fysiske rammer på arbejdspladsen, frygt for at virke stødende på patienten, tidsmangel, patientens sexliv ikke er relevant og/eller den primære sygdom er vigtigere end patientens sexliv. Perspektivering For at sygeplejersker kan blive bedre til at italesætte seksualitet med patienterne tænker jeg, at først og fremmest har sygeplejerskerne behov for at blive gjort opmærksomme på dimensionen og vigtigheden i at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejerskeuddannelsen bør fokusere mere på sexologi og forberede og træne de kommende sygeplejersker i, ikke kun at have sexologisk viden, men også i at formidle denne viden. Når ovenstående er prioriteret kan man begynde at introducere og implementere nøglepersoner på hospitalsafdelingerne omkring området sexologi. Dermed vil man bedre kunne opnå, at inkludere seksualitet som en naturlig del i sin pleje og omsorg på afdelingen. Fremadrettet kan man foretage postoperative telefonopkald til udskrevne patienter for at høre hvordan patienten har det efter udskrivelsen og hjemkomsten. Mange patienter finder først ud af hvordan et kirurgisk indgreb påvirker seksualiteten efter udskrivelsen, og her vil det være relevant, at ringe patienterne op og tilbyde information, rådgivning og vejledning på området. En service som vil kunne, om ikke hindre, så forebygge seksuelle problemer i forbindelse med en hospitalsindlæggelse. 12

13 Litteraturliste 1) Graugaard G, Pedersen Klarlund B, Frisch M. Seksualitet og Sundhed. Vidensråd for Forebyggelse Lokaliseret på 2) Graugaard G, Møhl B, Hertoft P. Krop, Sygdom & Seksualitet. Hans reizels Forlag, ) Christensen KB, Sommer C. Sygeplejersker forsømmer at tale med patienterne. Sygeplejersken 2007; (6): Lokaliseret på: 4) WHO. Defining sexual health. Geneve: World Health Association, ) Timm TM. Do I Really Have to talk About Sex? Encouraging Beginning Theapist to Integrate Sexuality into Couples Theapy. Journal of Couple & Relationship Theapy: Innovations in Clinical and Educational Inerventions :1, DOI: / ) Magnan MA, Reynolds KE, Galvin EA. Barriers to Addressing Patient Sexuality in Nursing Practice. MEDSURG Nursing October 2005 vol. 14/No. 5 7) Thor R. Husk at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejersken 2012 (1): ) Herson L, Hart KA, Marjorie JG, Rintala DH. Identifying and Overcoming Barriers to Providing Sexuality Information in the Clinical Setting. Rehabilitation Nursing. Volume 24, Issue 4. July-August ) Higgins A, Barker P, Begley CM. Sexuality: The challenge to espoused holistic care. International Journal of Nursing Practice 2006; 12: ) Wallance MA. Assessment of Sexual Health in Older Adults Using the PLISSIT model to talk about sex. AJN. July Vol 108. No. 7 11) Dixon KD, Dixon PN. The PLISSIT Model. Care and Management of Patients s Psychosexual Needs Following Radical Surgery. Lippinott s Care Management. Vol 11 No. 2, ) Nilsson NK. Seksualitet er tabu i Sygeplejen. Sygeplejersken 2012; (1):

14 13) Hoekstra T, LesmanLeegte I, Couperus MF, Sanderman R, Jaarsma T. What keeps nures from the sexual counseling of patients with heart failure? Heart & Lung 41 (2012) ) Nilsson NK. Seksualitet er tabu i Sygeplejen. Sygeplejersken 2012; (1): ) Nakopoulou E, Hatzichristou D. Patients Sexual Health: A Qualitative Research Apporach on Greek Nurses Perceptions. Origina, Research- Education. J Sex Med. 2009; 6: International Society for Sexual Medicine 16) Ayaz S. Sexuality and Nursing Process: A Litterature Review. Published online 23 September Springer Science + Business Media New York ) Akinci AC. The Comfort Levels of Nurses During Clinical Experiences Which 18) Webb C, Askham J. Nurses knowledge and attitudes about sexuality in health care a review of the litterature. Nurse Education Today (1987) 7, Longman Group UK Ltd ) Saunamäki N, Andersson M, Engström M. Discussing sexuality with patients: nurses attitudes and beliefs. Journal of advanced nursing. 4 december ) Kim S, Kang HS, Kim J-H. A sexual health care attitude scale for nurses: Development and psychometric evaluation. International Journal of Nursing Studies 48 (2011) ) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. BEK nr. 29 af 24/01/2008. Lokaliseret på 22) De sygepleje etiske retningslinier. Sygeplejeetisk Råd. Vedtaget af Dansk Sygeplejeråds kongres d. 26. Maj Lokaliseret på: ) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr af 15/ Lokaliseret på 24) Olsson C, Berglund A-L, Athlin E. Patient s sexuality A neglected area of cancer nursing? European Journal of Oncology Nursing 16 (2012) ) Haboubi NHJ, Lincoln N. Views of health professionals on discussing sexual issues with patients. Disability and Rehabilitation, 2003; vol. 25, No

15 26) Magnan MA, Reynolds K. Barriers to Addressign Patient Sexuality Concerns Across Five Areas of Specialization. Clinical Nurse Specialist. Lippincott Williams & Wilkins. Vol. 20 Number

16 Bilag 1 Søgeords kombinationer til belysning af min problemformulering Databaser PubMed PsychInfo Cinahl Googlescholar Søgeord Mesh Sexuality Nurse Sexuality Nurse Patient Sexuality Nurse Patient Limiters Sexuality Conversations Nurse Barriers Age group: Hits Mesh Nursing + talk + barriers + talk + sexuality Hits Mesh Sexuality Nurse - Nurse- patient relation Sexuality Nurse Barrier Limiters Special interest: Nursing Education Nursing Language/Classification Hits Mesh Nurse Sexuality Ny Limiters Special interest Psychiatry/Psychology Communication Barriers Hits 1 9 Special limiters Oncologic care 21 16

17 Bilag 2 Søgeordskombinationer til PLISSIT modellen Databaser Rex.kb.dk Artikler Cinahl Primo PubMed Google Scholar Søgeord PLISSIT PLISSIT PLISSIT PLISSIT PLISSIT Hits Søgeord + Jack Annon + Description + Description AND model + Model Hits Søgeord + Describe + Describe + Jack Annon Hits Søgeord + Explanation + Describe Hits Søgeord + Jack Annon Hits 5 17

18 Bilag 3 5 Sygeplejerskeuddannelsers udbydelse af sexologi undervisning Uddannelsesinstitution UCN Aalborg Metropol København Bornholms sundheds- og VIA Århus UCL Svendborg sygeplejeskol e Sexologi på modul 9 Sygepleje, etik og vidensbaseret virksomhed 6 Kronisk syge klienter og borger i eget hjem 3 Somatisk sygdom og lidelse + 7 Relationer og interaktioner Antal lektioner + pensum sider 2 lektioner Pensum 18 sider Antal lektioner uvist 4 siders pensum Antal lektioner på modul 3 uvist 3 lektioner på modul 7 Sexologi som valgfag på modul