Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den Kl. 17:00 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den Kl. 17:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren Kongegaard Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Finansiering af tilslutning til Rejsekort A/S Kollektiv Trafik - Betjening af Åbyskov Plan for grønne områder Orienteringssag vedrørende Svendborg Kommunes deltagelse i delebilsordningen gennem delebilsfonden Letsgo generation vandplaner: Supplerende høring over ændringer af forslag til vandplaner Affaldsplan Principper og tidsplan Varmeplan: Projektforslag fra Skårup Fjernvarme - Solfangeranlæg Orienterings- og efterretningssager Lukket - Orienterings- og efterretningssager...14

2 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden 13/31995 Beslutningstema: Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 2. Finansiering af tilslutning til Rejsekort A/S 14/22070 Beslutningstema: Finansiering af tilslutning til Rejsekort A/S. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at de månedlige acontobetalinger ifm. Flextrafik ændres, så der indbetales 4,5 måneders budgetteret udgift i starten af året, der modregnes i 4. kvartal, således at FynBus nu indleder drøftelser med Rejsekort A/S om tilslutning i august 2016, tilslutningen nu på baggrund af de seneste forudsætninger, meddelt af Rejsekort A/S, udgør 121 mio. kr. mod de tidligere oplyst 62 mio. kr. i 2012, de forventede driftsomkostninger der er i forbindelse med brug af Rejsekortet, ikke umiddelbart dækkes af en reduktion af køreplantimer, som tidligere udvalgsbehandlet, men forsøges finansieret inden for området fra Sagsfremstilling: Efter udvalgsbehandling på mødet den 8. september 2014 fremlægges nedenstående til drøftelse igen. Der er siden udvalgsbehandlingen tilkommet et nyt notat fra FynBus, der er vedlagt sagen. FynBus sendte i 2012 udskiftningen af eksisterende billetteringssystem med Rejsekortet i høring i ejerkredsen, selv om det er FynBus s bestyrelse, der har beslutningskompetencen. Materialet blev 1

3 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den udvalgsbehandlet på mødet den 6. marts 2012 for Kultur og Planlægning, hvor Svendborg Kommune fulgte indstillingen til, at FynBus ville tilslutte sig Rejsekortet i 2015 med ibrugtagning i 2017, når det nuværende billetsystem er afskrevet. FynBus har nu på mødet den 22. maj 2014 besluttet, at der indledes drøftelser med Rejsekort A/S om tilslutning i august 2016 og har på den baggrund ønsket en tilkendegivelse fra ejerkredsen om finansiering af en eventuel tilslutning til Rejsekort A/S. Forslaget bygger på en omlægning af ejernes aconto betalinger i forbindelse med Flextrafik, der således gør, at FynBus kan finansiere tilslutningsudgifterne 100% ved kreditfaciliteter. På baggrund af de seneste forudsætninger, meddelt af Rejsekort A/S, udgør udgiften til tilslutning nu 121 mio. kr. mod tidligere oplyst 62 mio. kr. ved høringen i Dels fordi der er sket en prisforhøjelse på forskelligt udstyr, herunder de terminaler, der skal etableres i busserne, samt der nu er en mere end fordobling af indskud til aktie- og lånekapital. Når billetsystemet træder i kraft i 2017, vil der være en stigning for Svendborg Kommune på driftsomkostningerne til systemet, for uden det vi i dag betaler til det eksisterende billetteringssystem. Der er tidligere peget på, at merudgiften skal dækkes af en reduktion af køreplantimer. Siden 2012 har der imidlertid været en skolereform og en ny kollektiv trafikplan, hvor der løbende er foretaget ændringer i køreplantimerne, hvilket gør, at det ikke umiddelbart længere er muligt at dække merudgiften. Udgiften forsøges fortsat finansieret inden for området. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ændrede afregningsforløb: FynBus forslag om at kommunerne indbetaler et beløb på en mellemregningskonto ved årets start på 4½ måneders budgetteret udgift, svarende til kr. Indbetalingerne modregnes i afregningen i 4. kvartal. De årlige udgifter for Svendborg Kommune hertil vil ikke ændres som følge af afregningsforløbet, men vil udelukkende påvirke likviditeten. Tilslutningsudgiften: FynBus kan, såfremt afregningsprincippet for Flextrafik ændres, finansierer investeringen i rejsekortet på 121 mio. kr. via forhøjelse af kassekreditten. FynBus s kassekredit kan uden tilbagebetaling fra rejsekortet forhøjes tilstrækkeligt frem til Langtidsprognoserne for anvendelse af Rejsekortet indebærer, at der med det nuværende niveau for løbende indbetalinger af transaktionsafgifter, vil akkumuleres kapital, der muliggør tilbagebetalinger af både den ansvarlige lånekapital og aktiekapitalen. Rejsekort A/S har på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om tilbagebetaling af ansvarligt lån og aktiekapital. Driftsomkostninger: Den forventede stigning på driftsomkostninger på kr. fra 2017, vil skulle budgetfinansieres, såfremt det ikke er muligt at dække merudgiften inden for området i Der er tidligere peget på, at merudgiften skal dækkes af en reduktion af køreplantimer. Siden 2012 har der i midlertidig været en skolereform og en ny kollektiv trafikplan, hvor der løbende er foretaget ændringer i køreplantimeren, hvilket gør, at det ikke umiddelbart længere er muligt at dække merudgiften, men forsøges finansieret inden for området i

4 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Beslutning fra mødet den : Jesper Kiel (Ø) stillede forslag til procedure. Han ønskede sagen udsat med henblik på at belyse muligheden for at erstatte rejsekortet med et lokalt, billigere billetsystem. Forslaget blev vedtaget med 4 stemmer (A, Ø og O). Imod stemte 3 (V og C). Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Bilag: Åben - Brev fra FynBus + bilag 1 Åben - FynBus mulige tilslutning til Rejsekortet Åben - Notat fra Fynbus til MKT Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles til Økonomiudvalget. Udvalget ønsker, at Fynbus bestyrelse overvejer at reducere den enkelte kommunes betaling, hvis én eller flere lokalruter friholdes fra rejsekortet. 3. Kollektiv Trafik - Betjening af Åbyskov 14/21062 Beslutningstema: Kollektiv trafik betjening af Åbyskov. Indstilling: Direktionen fremsender sagen til udvalgets drøftelse. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har den 1. juli 2014 bedt FynBus om at undersøge mulighederne for bedre betjening af Åbyskov med enten bybusruter eller ændring af den regionale busrute. Udvalget fik på Udvalgsmødet den 4. august 2014 fremlagt et notat, der forholder sig til betjeningen af Åbyskov med den regionale busrute nr og hver anden bus, der betjener Grasten i dag (rute 240). Dette blev på udvalgsmødet fremsendt til budget 2015 som suplement til tema om kollektiv trafik. Efterfølgende har det været ønsket at få undersøgt en betjening med færre afgange af bybusrute nr 240 (Grasten). FynBus har derfor udarbejdet et samlet notat, hvor følgende tre muligheder fremgår: 3

5 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Betjening af Åbyskov med den regionale busrute (tidligere behandlet) - Betjening af Åbyskov med rute afgange (tidligere behandlet) - Betjening af Åbyskov med rute afgange Notatet og skitsekøreplaner vedlægges indstillingen og resumeres neden for. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Betjening af Åbyskov med den regionale busrute Dette vil medføre en merudgift på 0,7 mio. kr. pr. år, og ændringen kan kun gennemføres, såfremt Region Syddanmark giver accept hertil. FynBus vurderer, at passagerfrafaldet vil være væsentligt større end passagerpotentialet i Åbyskov, og at løsningen vil være i klar modstrid med Region Syddanmarks og FynBus mål om 2,5% flere passagerer pr. år. Omlægning af lokaltrafikken - hver anden bus til Thurø kører til Åbyskov (13 daglige afgange med timedrift). FynBus vurderer, at ændringen vil medføre et årligt fald i billetindtægter på kr. på grund af fald i passagertallet. Herudover vil denne ændring betyde serviceforringelser i bybusnettet i forhold til primært betjeningen af Thurø, men også til betjening af Svendborg Vest. Som følge af faldet i passagertallet, vil løsningen være i modstrid med trafikplanens strategi, og det kan blive meget vanskeligt at nå målsætningen om 2,5% flere passagerer pr. år. Enkelte afgange til Thurø kører til Åbyskov (5 daglige afgange). Her vurderes det, at der vil være et årligt indtægtstab på kr. pr. år. Ændringen vil betyde mindre serviceforringelser af betjeningen til Svendborg Vest fra Thurø. Betjeningen af Nymarkskolen fra Grasten og Thurø kan fortsat bevares ved at skifte på Svendborg Banegård som i dag. Ved omlægning af ruter skal passerudviklingen følges tæt, og eventuelle økonomiske konsekvenser vil indgå i økonomiopfølgninger i Omlægningen bør evalueres ud fra de erfaringer, der indhøstes i Bilag: Åben - Betjening af Åbyskov - Betjening af Åbyskov opdateret pdf Åben - Betjening af Åbyskov Åben - Betjening af Åbyskov Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Udvalget anmoder administrationen om forslag til udvidelse af teletaxaordningen med kørsel til Svendborg som en forsøgsordning. 4. Plan for grønne områder 14/14501 Beslutningstema: Godkendelse af Plan for grønne områder. 4

6 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Plan for grønne områder med de foreslåede indstillinger godkendes. Sagsfremstilling: Administrationen har udarbejdet oplæg til Plan for grønne områder, der er et administrations- og prioriteringsværktøj for kommunens grønne områder i perioden Udvalget drøftede første gang oplægget på mødet den 4. juni Plan for grønne områder indeholder en beskrivelse af kommunens grønne områder med fokus på aktuelle udfordringer. For hvert afsnit er der opstillet forslag til mål og handlinger i perioden Planen indeholder et kort resumé. Oplæg til Plan for grønne områder har igen været forelagt Det Grønne Råd på møde og ekskursion den 27. august Fra rådets medlemmer er der fremsendt høringssvar, som er samlet i en hvidbog med administrationens kommentarer og indstilling til ændringer. Hvidbogen er vedlagt som bilag. Administrationen anbefaler, at indstillingerne indarbejdes i den endelige udgave af Plan for grønne områder. Siden udvalgsbehandlingen i juni er der fortaget redaktionelle rettelser i planen. Herudover er følgende rettet i økonomiskemaet på side 44: Skilte, tilføjet et beløb til skiltning på kr. der ved en fejl ikke var medtaget Skove, tilføjet et beløb til afmærkede ruter og faciliteter på kr., der ved en fejl ikke var medtaget Legepladser, beløbet til renovering af mindre legepladser er nedsat fra til kr. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De økonomiske konsekvenser af forslag til handlinger fremgår af oversigt på side 44 i planen. De økonomiske konsekvenser består dels af forslag om anlægsbudget til nye og/eller større opgaver, dels af forslag til prioritering på det nuværende driftsbudget for grønne områder. Til budgetforhandlingerne for 2015 er der stillet forslag om anlægsbevilling til oprensning af Ørkild Mølledamme og Mølledammen i Møllergade med henholdsvis kr. og kr. Hvis projekterne besluttes gennemført, indføjes de i den endelige udgave af Plan for grønne områder. Lovgrundlag: Naturbeskyttelseslov, Skovloven og Lov om kolonihaver. 5

7 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Bilag: Åben - Samlet oversigt over høringsvar.pdf Åben - Plan for grønne områder (2b) (web).pdf Åben - Hvidbog.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt, idet forslag til certificering forelægges udvalget og høres i Det Grønne Råd. 5. Orienteringssag vedrørende Svendborg Kommunes deltagelse i delebilsordningen gennem delebilsfonden Letsgo 14/13060 Beslutningstema: Orienteringssag vedrørende Svendborg Kommunes deltagelse i delebilsordningen gennem delebilsfonden Letsgo. Indstilling: Direktionen anbefaler, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Sagens årsag Kommunen har igennem længere tid drøftet investering i elbiler eller gasbiler til brug for kommunale aktiviteter. Miljø-, Klima- og Trafikudvalget har på dets møde den 5. marts 2014 besluttet at afsætte kr. til fremme af el-, gas- eller brintbiler, herunder en model, hvor delebiler indgår. Økonomiudvalget besluttede på dets møde den 20. maj 2014, at der arbejdes videre med delebilsordningen. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 9. september 2014, at der skal indgås en aftale med Letsgo vedrørende 2 elbiler af mærket Renault Zoe samt opsætning af en ladestander samt nedlæggelse (omlæggelse) af 2 p- pladser på Centrumpladsen. Beslutningsgrundlag Der laves en treårig aftale med delebilsfonden Letsgo om deltagelse i delebilsordningen med to Renault Zoe elbiler. Bilerne tænkes brugt som lånebiler, dvs. personalebiler for kommunens ansatte. Samtidig åbnes der for, at kommunens borgere kan benytte bilerne på tidspunkter, hvor kommunens personale ikke bruger bilerne. Foreløbig aftale for en treårig periode. Bilerne er Letsgo s ejendom. 6

8 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Ladestander og P-pladser etableres af kommunen, og vedbliver at være kommunens ejendom. Sydfyns Elforsyning vil sponsere 2/3 af elinstallationen, dog maks kr. Bilerne placeres på Centrumpladsen, hvor to parkeringspladser nedlægges/omlægges til brug for de to elbiler. En placering på Centrumpladsen er valgt, da det giver bilerne høj eksponering. Én ladestander med to strømudtag opsættes, og der foretages afmærkning samt skiltning i forbindelse med omlægning af to P-pladser. Såvel kommunens ansatte, som kommunens borgere kan benytte alle delebiler på landsplan, som hører under ordningen. Det kræver dog medlemskab at kunne benytte bilerne. For at kunne opnå medlemskab skal man være minimum 23 år, samt registreres med kopi af kørekort samt sundhedskort ved Letsgo. Delebilskonceptet kan være med til at minimere kommunens udgifter til taxakørsel i såvel Svendborg, samt i øvrige byer, hvor LetsGo har delebiler. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Engangsudgifter Engangsudgifter i alt kr Sponsering fra Sydfyns Elforsyning kr Kommunens kr engangsudgifter Driftsudgifter Årlige driftsudgifter i alt kr Skønnet fradrag ved borgerkørsel kr Kommunens kr driftsudgifter Det skal bemærkes, at der herudover forventes en mistet indtægt på ca kr. fra to betalingsparkeringer. Priserne er eksklusiv moms. Finansiering Udgifter til investering og drift i forbindelse med delebilsordningen, finansieres via rammen på kr. under området Energi og Klima. Dog er det afsatte beløb utilstrækkeligt, og det fordrer derfor, at der findes yderligere finansiering på anden måde til dækning af engangsudgiften på kr. og ufinansieret driftsudgifter på kr. Restfinansiering af driftsudgifter og engangsudgifter finansieres af kommunens samlede kørselsbudget. 7

9 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Bilag: Åben - Notat vedrørende delebiler - Økonomiske konsekvenser Åben - Tilbud fra Letsgo specificeret i regneark Åben - Tilbud fra Letsgo mail Åben - Notat vedr. nedlæggelse af offentlige p-pladser på offentligt vejareal Åben - Tilbud fra Letsgo specificeret i regneark.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Taget til efterretning. Jens Munk (O) tager forbehold m.h.t. elbiler generation vandplaner: Supplerende høring over ændringer af forslag til vandplaner 13/33003 Beslutningstema: Orientering om at staten har gennemført en supplerende offentlig høring over ændringer af forslag til vandplaner. Indstilling: Direktionen anbefaler sagen til udvalgets orientering. Sagsfremstilling: Staten har fra den 21. juni til 23. december 2013 haft forslag til vandplaner ( ) i offentlig høring. Der kom omkring svar til høringen, hvilket har resulteret i en del ændringer i planerne. Efterfølgende har staten sendt de ændrede forslag til planer ud i en supplerende høring. Denne høring varede i otte uger og havde svarfrist den 26. august Der kunne alene gives høringssvar i forhold til de ændringer, som er foretaget i vandplanerne. På miljøstyrelsens hjemmeside kan der læses mere om høringerne. Her kan man også se forslag til vandplaner. Administration har afgivet to svar af teknisk og faktuel karakter til den supplerende høring sommeren Høringssvarene er vedlagt som bilag. Alle høringssvar til den supplerende høring vil blive offentliggjort på miljøministeriets hjemmeside i løbet af den kommende tid. Administrationen forventer, at staten offentliggør vandplanerne omkring årsskiftet 2014/2015. Ifølge miljømålsloven har kommunerne herefter et år til at beslutte de såkaldte kommunale handleplaner. Vandplanerne skulle også ifølge miljømålsloven være gældende fra den 22. december 2009, men de er blevet forsinket af forskellige årsager. Trods 8

10 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den forsinkelserne forventer administrationen dog stadig, at planernes mål skal være opfyldt senest ved udgangen af Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Høringen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Miljømålsloven. Bilag: Åben - Svendborg Kommunes høringssvar til supplerende høring af vandplaner.docx Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Udsat. 7. Affaldsplan Principper og tidsplan 13/7016 Beslutningstema: Vedhæftede forslag til principper og tidsplan for affaldsplan for Svendborg Kommune ønskes godkendt. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd, at nærværende forslag til principper og tidsplan godkendes. Sagsfremstilling: Denne affaldsplan er den 2. efter sammenlægningen af kommunerne i Den første affaldsplan havde oprindeligt gyldighed frem til udgangen af 2012, hvorefter Miljøstyrelsen havde varslet, at de ville udarbejde en ressourcestrategi og -plan, til erstatning for de hidtidige nationale retningslinjer for affaldshåndtering. I løbet af 2012 fik landets kommuner besked om, at de måtte forlænge gyldigheden af affaldsplanerne frem til udgangen af 2013, idet ressourcestrategien ikke var udarbejdet endnu. I løbet af efteråret 2013 og foråret 2014 blev ressourcestrategien fremlagt i høring og endelig 15. maj 2014 blev den nationale ressourceplan Danmark uden affald vedtaget. Kommunerne har fået melding om, at affaldsplanernes gyldighed kan forlænges til 1. oktober Denne tidsfrist kan vi dog ikke overholde - Miljøstyrelsen er underrettet. 9

11 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Hovedpointerne i ressourcestrategien er: 1. Mindre forbrænding mere genanvendelse. 2. Reducering af miljøpåvirkningen fra affald, så økonomisk vækst ikke i samme takt øger belastningen af natur og miljø. 3. Mere kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer ud af affaldet inden genanvendelsen. 4. Omlægningen af affaldshåndteringen skal ske gennem et styrket offentligt/privat samarbejde. Nyt nationalt mål for 2022: 50% af husholdningsaffaldet skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse. (organisk affald, pap, træ, papir-, plast-, glas- og metalaffald) Status for Svendborg Kommune er 28%. For at kunne leve op til regeringens nye mål, skal Svendborg Kommune etablere mere effektive indsamlingsordninger for metal og plast, justere på de nuværende ordninger for papir, glas og pap samt etablere en indsamlingsordning for organisk affald. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag over mulige initiativer, som - efter behandling i byrådet - foreslås debatteret på en workshop ultimo november med deltagere fra følgende grupper: Borgere, virksomheder, politikere og V & A. Forslagene er vedlagt i skematisk form. De væsentligste mulige ændringer i forhold til den nuværende affaldshåndtering er: Miljøstationer: På alle eksisterende miljøstationer suppleres de nuværende glas og papircontainere, med containere til sortering af pap, plast og metal. En- /tofamilieboliger: Papir/karton, plast, metal og glas hentes på parcellen i opsamlingsmateriel. Der er dog mulighed for at blive fritaget for ordningen, hvis beboerne ønsker at benytte miljøstationerne i stedet for. Boliger i bymidten: Som supplement til standardløsningen etableres nedgravede miljøstationer, som ud over pap, papir, plast, metal og glas også indrettes, så de kan modtage restaffald samt organisk affald. 10

12 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Boliger i sommerhusområder: Sommerhuse tilbydes standardløsningen herunder miljøstationer. Efter aftale med det enkelte sommerhusområde kan der opstilles fællescontainere, som ud over pap, papir, plast metal og glas også indrettes, så de kan modtage restaffald samt organisk affald. Herved stopper afhentningen på parcellerne i det pågældende sommerhusområde. Ejendomme på øerne Skarø, Drejø og Hjortø: De nuværende ordninger fastholdes. Der etableres ikke indsamling fra den enkelte parcel af organisk affald samt de materialer, som der er ordninger for på genbrugspladserne Lejligheder i etageboliger: I etageboliger opstilles der fællesbeholdere til indsamling af papir/karton, pap, plast, metal, glas samt restaffald og organisk affald. Beholderne kan eventuelt udformes som nedgravede beholdere. Virksomheder der producerer organisk affald: Virksomhederne tilbydes indsamling af organisk affald. De nye ordninger vil tidligst kunne træde i kraft primo 2017, hvor aftalen med den nuværende entreprenør udløber. Eventuelt kan der i udvalgte områder køres forsøg med husstandsindsamling af organisk affald, plast, metal, glas, pap og papir i den mellemliggende periode. Tidsplan: November: Forberedelse af workshop, der afholdes ultimo november. December-Januar 2015: Udarbejdelse af udkast til affaldsplan Marts 2015: Udkast fremlægges til høring. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen konsekvenser for Svendborg Kommunes budget. Mulige positive konsekvenser for Svendborg Kommunes erhvervsliv. Området er brugerfinansieret det vil sige, at alle udgifter til affalds/ressourcehåndteringen skal dækkes via taksterne, der betales af hhv. borgere og virksomheder. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven Affaldsbekendtgørelsen Ressourcestrategi og plan Danmark uden affald. Bilag: Åben - Standardordning.docx Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Tidsplanen blev godkendt. Der afholdes workshop som anført med start sidst på eftermiddagen. 11

13 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Varmeplan: Projektforslag fra Skårup Fjernvarme - Solfangeranlæg 14/8260 Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om at sende et projektforslag fra Skårup Fjernvarme a.m.b.a. i fire ugers høring hos berørte forsyningsselskaber (Naturgas Fyn Distribution A/S og Sydfyns Elforsyning A/S) samt hos 2 matrikel ejere. Projektforslaget handler om opsætning af et solfangeranlæg på m 2, samt rørføring mellem varmecentral og solfangeranlæg. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at projektforslaget fra Skårup Fjernvarme a.m.b.a. om Solfangeranlæg sendes i fire ugers høring hos berørte parter, efter varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker at ændre i varmeforsyningen, skal de indsende et projektforslag, som kommunen skal godkende. Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Efter høringsperioden og under hensyntagen til de eventuelle indkomne bemærkninger kan projektforslaget endeligt behandles af Byrådet. Inden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Skårup Fjernvarme a.m.b.a. har den 11. marts 2014 (senest revideret den 5. september 2014) sendt et projektforslag der vedrører Solfangeranlæg. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1. Projektforslaget vedrører opsætning af 440 paneler, svarende til m 2 solfangere samt en teknikbygning og en akkumuleringstank. Anlægget vil blive placeret cirka 250 m syd-øst for fjernvarmecentralen på åben mark (se bilag 2). Der vil blive ført en transmissionsledning mellem fjernvarmecentralen og solfangeranlægget. Transmissionsledningen vil krydse 2 matrikler, der ikke ejes af Skårup Fjernvarme. Bilag 2 viser et kort over Skårup med eksisterende fjernvarmeområde og naturgasområde. Områderne bliver ikke ændret i projektforslaget. 12

14 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Den energimæssige konsekvens vil blive, at cirka 20% af fjervarmeværkets varmeproduktion kan dækkes af solfangeranlægget. Dermed vil naturgasforbruget mindskes, og CO 2 udledningen vil falde med 20%. MKT-udvalget skal træffe beslutning om, at projektforslaget sendes i fire ugers høring hos de berørte forsyningsselskaber, og de 2 ejere, der ejer de matrikler, som transmissionsledningen krydser. At projektforslaget sendes i høring er ikke ensbetydende med, at det kan godkendes. Efterfølgende skal en eventuel godkendelse behandles af MKT-udvalget og Byrådet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Bek. 374 af Lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven). Lov 382 af , med senere ændringer. Bilag: Åben - Bilag 1: Projektforslag - Solfangeranlæg Skårup Åben - Bilag 2: forsyningsområde og placering af solfangeranlæg Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Jens Munk (O) var inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Forslaget sendes i høring, idet der i forbindelse med sagsbehandling efter zoneloven foretages nabohøring. 9. Orienterings- og efterretningssager 13/31994 Beslutningstema: Trafik og infrastruktur Havn Beredskab 13

15 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Industrimiljø Natur og Klima Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Formanden orienterede om henvendelse fra Ole Jørgensen vedrørende Vandrådets arbejde. Orienteringen blev taget til efterretning. 10. Lukket - Orienterings- og efterretningssager 14

16 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 19:45 Birger Jensen Jens Munk Jesper Kiel Ove Engstrøm Ulla Larsen Flemming Madsen Søren Kongegaard 15

17 Bilag: 2.1. Brev fra FynBus + bilag 1 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

18

19

20

21 Bilag: 2.2. FynBus mulige tilslutning til Rejsekortet Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

22 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS Bilag 2.1 FynBus mulige tilslutning til Rejsekortet NOTAT 1 Baggrund Siden dannelsen i 2007 har FynBus flere gange drøftet spørgsmålet om tilslutning til Rejsekortet. Rejsekortet er et fælles elektronisk billet- og betalingskort til brug i tog og busser i hele landet. Det er i princippet frivilligt, om trafikselskaberne vil tilslutte sig rejsekortsamarbejdet, men det ligger i konceptet, at hele Danmark er dækket. I praksis vil det skabe problemer for kunder som rejser med både bus og tog eller i bus mellem trafikselskaberne, hvis der er områder uden Rejsekort. På nuværende tidspunkt mangler tilslutning fra FynBus og BAT (Bornholms trafikselskab). Det er et landspolitisk ønske, og erklæret mål for de nuværende parter i samarbejdet, at Rejsekortet bliver udrullet i hele landet. FynBus bestyrelse har hidtil valgt ikke at implementere Rejsekortet, primært af hensyn til følgende forhold: FynBus har aktuelt et velfungerende elektronisk billetsystem fra 2002, der har kostet i alt 55 mio. kr. i investeringer. Rejsekortet kan ikke tilbyde et såkaldt fastprisprodukt, svarende til FynBus nuværende periodekort, før i FynBus er passivt medlem af Rejsekortet og har som konsekvens heraf mulighed for at tilslutte sig samarbejdet på lige fod med de øvrige ejere. 2 Rejsekortet I 2003 blev Rejsekort A/S stiftet for at udvikle og stå for driften af et dansk rejsekortsystem. I 2005 blev der indgået kontrakt med en leverandør af rejsekortsystemet. Det er DSB, Arriva, Movia, Metroselskabet, Nordjyllands Trafikselskab, Sydtrafik og Midttrafik som i dag står bag Rejsekort A/S. Rejsekortet er et elektronisk billet- og betalingssystem til hele landet. Med penge på rejsekortkontoen, kan Rejsekortet bruges som billet i tog og bus i områder tilsluttet Rejsekortet. Kunden skal checke ind ved indstigning og checke ud efter sidste rejse, hvorefter prisen beregnes automatisk og trækkes på kundens rejsekortkonto. Kunder, der rejser meget, får de højeste rabatter. Fra starten har Folketinget bakket op om Rejsekortet. Af lov om trafikselskaber fremgår det bl.a.: På længere sigt skal der arbejdes for, at der opnås et mere enkelt og ligetil takstsystem i den kollektive trafik. Målet er på sigt at etablere et fælles takstsystem for hele den kollektive trafik i landet. Side 1 af 14

23 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS Denne målsætning skal ses i sammenhæng med planerne om etableringen af et landsdækkende elektronisk rejsekort. Endvidere refereres i lovforslaget at..parterne bag Rejsekort A/S planlægger, at rejsekortet udstrækkes til at blive en landsdækkende, elektronisk rejsehjemmel, der over en årrække vil kunne erstatte de nuværende billetteringssystemer i den kollektive trafik. Herved vil tilgængeligheden til den kollektive trafik kunne øges, idet rejsekortet, fuldt implementeret, vil kunne anvendes til al kollektiv trafik i Danmark. I et oplæg fra 2009 En Jernbane i Vækst fra Transportministeriet fremgår følgende om rejsekortet: Billetsystemet bør være enkelt og let tilgængeligt, og det skal være muligt at rejse på en fælles billet over hele landet på tværs af forskellige operatører og mellem bus og tog lige som i dag. Rejsekortet og lignende tiltag viser vejen for det billetløse samfund for de fleste passagerer, hvor man blot stiger på toget eller bussen uden yderligere besvær. Den problemfrie adgang til systemet er en vigtig del af et kundeorienteret kollektivt trafiksystem. Der lægges vægt på, at rejsekortet implementeres snarest og senest i Sammenhæng til øvrige produkter Udover rejsekortet findes i dag en række produkter, der ikke er en del af det oprindelige rejsekortprojekt, herunder - Periodekort - Skolekort - 3. parts (statslig) finansierede periodekort som erhvervskort og ungdomskort - Kontantbillettering (i bus, tog, stationer, automater, internet, app, sms) Rejsekortets salgskanal er primært hjemmesiden Rejsekort.dk. Ovennævnte fastprisprodukter integreres i rejsekortet i den kommende version 5, der forventes fuldt implementeret i Fastprisprodukterne vil dog blive solgt på separat salgskanal, den såkaldte SUSY portal, der blandt er koblet op på de eksterne statslige finansieringsparter. Udover disse produkter vil der som supplement til rejsekortet blive implementeret Den Landsdækkende enkeltbillet (DLE) i januar 2015, der sikrer et fælles landsdækkende system til kontantbilletter. DLE vil uden problemer kunne implementeres hos FynBus med det nuværende billetsystem. Det er reelt blot ændring af nogle grunddata og giver kun marginale ændringer for kunderne. Den primære salgskanal for DLE forventes at være SMS eller APP. Diagram: Produkt og produktets Salgskanal: Rejsekort Månedskort Erhvervskort Ungdomskort Skolekort DLE Rejsekort.dk SUSY salgsportal APP SMS Side 2 af 14

24 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS I forhold til ovennævnte er der i nogle trafikselskaber overvejelser om, at fx skolekort ikke skal udstedes som rejsekort, men blot som gammeldags papkort. Dette hænger sammen med en beslutning om hvorvidt man ønsker at få rejsekortudstyr på skoleruter eller ej. Såfremt ovennævnte produkter sælges på anden salgskanal end vist ovenfor, vil de pågældende rejser skulle regnes med når selskaberne opgør det antal rejser der indgår i fordelingen af udgifterne til Rejsekortet. Indførelse af nye salgskanaler vil således ikke komme til at underminere økonomien i rejsekortet Økonomien i Rejsekortet Rejsekort A/S har udgifter på følgende hovedområder: Drift og vedligeholdelse af systemet via en aftale med leverandøren gældende for 11 år fra systemovertagelse (2013) Køb af fysiske rejsekort Den central rejsekortorganisation, som står bl.a. står for projektudviklingen, markedsføring mv. Trafikselskabernes andel af investeringsudgifterne dækker køb af det centrale rejsekortsystem, herunder udstyret i busserne og garageanlæggene, samt installation af dette. Som nødvendig opstartskapital, finansieres Rejsekort A/S og det fælles udviklingsarbejde gennem tegning af aktier og ved at de tilsluttede trafikselskaber indskyder lånekapital, som forrentes og tilbagebetales. Tilbagebetaling sker på baggrund af indtægter til Rejsekort A/S, som kommer via en betaling for rejsekortrejserne. Trafikselskaberne betaler her en fast pris pr. rejse og en procentdel af omsætningen. 2.3 Aftalekomplekset i Rejsekortet I mellem Rejsekort A/S og trafikselskaberne er der tre aftalekomplekser, der regulerer samarbejdsprojektet. Det drejer sig om Aktionæroverenskomsten, Tilslutningsaftalen og Back to Back aftalen Aktionæroverenskomsten Aktionæroverenskomsten regulerer de indbyrdes forhold mellem ejerne af selskabet, herunder ejernes indskud af aktiekapital og ansvarlig lånekapital. Det er også fastlagt i aktionæroverenskomsten, at Rejsekort A/S hverken skal have gæld eller et stort indestående. Indskud af aktiekapital og lånekapital overføres derfor løbende i forhold til likviditetsbehovet hos Rejsekort A/S. Aktionæroverenskomsten indeholder også bestemmelser omkring direktion, bestyrelse, evt. nye aktionærer mv. Med hensyn til FynBus eventuelle tilslutning, er det en forudsætning, at FynBus indgår på lige og solidariske vilkår med de øvrige trafikselskaber, herunder bidrager til at sikre det nødvendige kapitalgrundlag for rejsekortprojektet. Ved fuld tilslutning af alle selskaber, vil aktieposternes størrelse afspejle parternes størrelse i forhold til rejse og omsætningstal. Side 3 af 14

25 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS Det er samme fordelingsnøgle, der bruges vedrørende indskud af lånekapital. Rejsekort A/S vil udarbejde en samlet oversigt over rejsekortets økonomi, herunder indskud af lånekapital fra ejerne. Ved tilslutning til Rejsekort A/S bliver FynBus part og medejer i rejsekortselskabet Tilslutningsaftalen I Tilslutningsaftalen er det specificeret, hvorledes reglerne for samarbejdet mellem trafikselskabet og Rejsekort A/S er fastlagt. Heri fremgår de afgifter som trafikselskaberne skal betale for benyttelse af systemet, de honorarer, som trafikselskaberne modtager for distribuering af kort, samt de indbyrdes afregninger mellem trafikselskaberne, som skal afløse de eksisterende provisionsaftaler. Under tilslutningsaftalen er det ligeledes fastlagt, hvorledes samarbejdet omkring markedsføring, salgsorganisation, kommunikation, mv. skal reguleres Back-to-back aftale Det grundlæggende princip for Back-to-back aftalen er, at trafikselskaberne skal have samme retsstilling i forhold til Rejsekort A/S, som Rejsekort A/S har i forhold til leverandøren East-West. Aftalen indgås mellem det enkelte trafikselskab og Rejsekort A/S og beskriver Rejsekort A/S og trafikselskabernes gensidige forpligtelser i forbindelse med køb, drift og vedligeholdelse af det decentrale rejsekortudstyr, herunder også tidsfrister, kommunikationsgange mv. Trafikselskabet køber således udstyret af Rejsekort A/S. Det er alene trafikselskabet, der hæfter for udgiften. Dette bevirker, at Rejsekort A/S ikke risikerer at indkøbe udstyr, som der ikke efterfølgende bliver behov for i de enkelte trafikselskaber. Uanset delvis eller fuld tilslutning til rejsekortsamarbejdet, vil FynBus eje det indkøbte udstyr. 2.4 Status for Rejsekortet Rejsekortet er fuldt udrullet på alle togstrækninger samt i MOVIA, Nordjyllands trafikselskab, Sydtrafik og er ved at blive udrullet i Midttrafik. 2.5 Beslutningsprocessen i FynBus FynBus bestyrelse har på mødet den 13. januar 2011 vedtaget at afvente tilslutning til Rejsekortet med henblik på afskrivning af FynBus nuværende eksisterende billetsystem. Dette er meddelt Rejsekort A/S i brev af 24. januar Desuden har FynBus i brev af 13. april 2011 til Transportministeren blandt andet meddelt, at Fyn- Bus ikke ønsker at stå udenfor Rejsekortet, men at FynBus ønsker højeste grad af sikkerhed for vores kunder inden FynBus beslutter sig for at være fuldt integreret med Rejsekortet. Transportministeren har i brev af 28. juni 2011 svaret på FynBus henvendelse af 13. april Transportministeren har forståelse for FynBus synspunkt, men opfordrer til at FynBus tilslutter sig Rejsekortet hurtigst muligt under hensyn til de forhold, der gør sig gældende for FynBus. Nu hvor Rejsekortet er ved at være implementeret i de øvrige trafikselskaber finder FynBus at der er tale om godt og stabilt system. Blandt de få tilbageværende forbehold er opdateringen til version 5 i sommeren 2014, samt test og indførelse af månedskort og andre fastprisprodukter. FynBus Side 4 af 14

26 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS har imidlertid tillid til at rejsekortet er fuldt funktionsdygtigt når der sker en eventuel tilslutning i august På bestyrelsens møde den 10. november 2011 blev vedtaget at spørgsmålet om tilslutning til Rejsekortet skulle sendes i høring hos ejerne. På baggrund af høringssvarene vedtog bestyrelsen følgende på mødet den 22. marts 2012: FynBus har foretaget en høring blandt selskabets 11 ejere de 10 fynske kommuner og Region Syddanmark om tilslutning til Rejsekortet A/S. Svaret er éntydigt fra ejerkredsen. Alle ønsker at afskrive det nuværende og velfungerende billetterings- og kortsystem, inden ejerkredsen ønsker at foretage nye investeringer i nyt udstyr. Ejerkredsen peger også éntydigt på, at omkostningerne til finansiering af nyt udstyr pt. vil skulle findes inden for den eksisterende ramme, hvilket i givet fald vil betyde færre køreplantimer i de kommende år. FynBus nuværende udstyr er afskrevet i 2017 og forventes på det tidspunkt også at være udskiftningsmodent. På denne baggrund ønsker FynBus bestyrelse ikke at tilslutte sig Rejsekortet før det nuværende udstyr er afskrevet og udtjent. FynBus vil i 2015 træffe beslutning om eventuel deltagelse i Rejsekortet med implementering i Ejerkredsen og FynBus bestyrelse har megen forståelse for værdien af et landsdækkende billet- og kortsystem. Vi vil følge udviklingen med udrulningen af Rejsekortet over det meste af landet meget nøje. I løbet af de næste 3 år vil vi vide meget mere om Rejsekortets robusthed, driftssikkerhed, økonomi, og hvordan det opfattes og modtages af passagererne. Vi vil også til den tid kende vilkår og økonomi i forhold til et fastprisprodukt (periodekort el. lign.) og hvor attraktivt kunderne opfatter dette. På baggrund af forventelige positive erfaringer med Rejsekortets implementering i store dele af landet, herunder en indfasning af et fastprisprodukt i 2014, vil Rejsekortet stå centralt og meget stærkt, når bestyrelsen i FynBus i 2015 vil træffe sin beslutning. 2.6 Udrulningsplan for rejsekortet Rejsekortsystemet og installationen overdrages efter kontrakt til FynBus 18 måneder efter tilslutning. De nuværende parter i rejsekortprojektet har gennemført gradvis indfasning af 2-3 gange, især for at blive fortrolige med implementeringen i forhold til især chaufførerne og kunderne. Det vil ikke være muligt at lave en fuld udskiftning af det nuværende udstyr til rejsekortudstyret. De busser der også skal køre med rejsekortudstyr, vil installationsmæssigt skulle forberedes til at skiftet kan ske over night. Da busserne skal tages ud af drift til det, vil en sådan forberedelse skulle strække sig over 2-3 måneder. En overordnet plan for implementering af rejsekortet kunne være følgende: Side 5 af 14

27 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS Juni 2014: December 2015: Januar 2016: August 2016: Underskrift af tilslutningsaftale Rejsekortet overdrager systemet til FynBus 1. etape med installation i bybusserne i Nyborg og Svendborg samt regionalrute 911 (Nyborg-Svendborg-Faaborg) 2. etape med installation i resterende busser. Klar til kontraktstart for den regionale kørsel og til opstart af lokale ruter. Senere tidspunkter for implementering bør koordineres med tidspunktet for ny kontrakt på den regionale kørsel, idet de nuværende kontrakter med udløb sommeren 2016 kan forlænges med 2 gange 1 år. Alternative implementeringstidspunkter vil derfor være august 2017 eller august Økonomi og finansiering 3.1 Investering Det antages, at tilslutning til Rejsekortet sker i august 2016 (2.etape). Det betyder, at FynBus skal betale til investering i udstyr og indskud i efteråret Tabel 1 Årsfordelte investeringsudgifter Mio. kr. (2014 priser) I alt Aktie- og lånekapital 48,6 0,0 0,0 0,0 48,6 Aktieerhvervelse 32,3 0,0 0,0 0,0 32,3 Ansvarligt lån 16,3 0,0 0,0 0,0 16,3 Indkøb af rejsekortudstyr 28,8 29,4 0,0 1,7 59,9 Interne og øvrige anlægsudgifter herunder 0,9 4,2 7,4 0,6 13,1 projektledelse Organisation og administration 0,9 1,2 1,2 0,6 3,9 Frikøb af busser, kontrol, af installation 0,0 0,0 2,3 0,0 2,3 Uddannelse af chauffører, salgspers., mv. 0,0 0,0 1,6 0,0 1,6 Tilretning af IT, opkobling mv. 0,0 1,2 0,8 0,0 2,0 Supplerende indkøb af udstyr 0,0 1,2 0,0 0,0 1,2 Information og markedsføring 0,0 0,0 0,9 0,0 0,9 Diverse udgifter 0,0 0,6 0,6 0,0 1,2 I alt 78,3 33,6 7,4 2,3 121,6 Note: På langt sigt er det muligt, at en andel af aktiekapitalen tilbageføres til ejerkredsen. På bestyrelsesmødet den 13. marts 2014 drøftede bestyrelsen oplæg om tilslutning til Rejsekort A/S. Herunder fremgik det, at tilslutningen til Rejsekortet ville medføre investeringsudgifter på 62,1 mio. kr. Dette tal har efterfølgende, senest efter møde den 7. maj 2014 med Rejsekort A/S, måttet opjusteres væsentligt. Årsagerne er især en mere end fordobling af indskud til aktie- og lånekapital og udgifter til indkøb af rejsekortudstyr, herunder er enhedspriser på udstyret steget. Nedenstående tabel 2 beskriver de overordnede poster: Side 6 af 14

28 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS Tabel 2: Prisstigninger Mio. kr. (2014 priser) Difference Aktie- og lånekapital 23,8 48,6 24,8 Indkøb af rejsekortudstyr 26,9 59,9 30,0 Interne og øvrige anlægsudgifter 11,4 13,1 1,7 herunder projektledelse I alt 62,1 121,6 59,5 Aktiekapital og ansvarlig lånekapital Langtidsprognoserne for anvendelse af Rejsekort indebærer, at der, med det nuværende niveau for løbende indbetaling af transaktionsafgifter, vil akkumuleres kapital, der muliggør tilbagebetaling af både den ansvarlige lånkapital og aktiekapitalen. Dette er dog for øjeblikket til drøftelse i bestyrelsen i Rejsekort A/S der, jævnfør aktionæroverenskomsten kan træffe beslutning herom. Implementeringsudgifter Implementeringsudgifter omfatter især projektledelse, frikøb af busser til test mv. og diverse ITrelaterede udgifter. Der ansattes 2 stabsmedarbejdere midlertidigt i projektperioden. Investeringsudgifter består af aktie- og lånekapital på 48,6 mio. kr., indkøb af rejsekortudstyr på 59,9 mio. kr., samt implementeringsudgifter på 13,1 mio. kr., som er opgjort på baggrund af erfaringer fra andre trafikselskaber. En del af implementeringen er straks efter indgåelse af tilslutningsaftalen, at etablere et mindre projektteam med 2 ekstra normeringer. 3.2 Finansiering FynBus foreslår, at investeringen finansieres over FynBus driftskredit. Notat herom er vedlagt i bilag 1. Konklusionen i notatet er, at FynBus under givne forudsætninger kan finansiere investeringen i Rejsekortet med FynBus likviditetsmæssige råderum. Det betyder, at der ikke skal regnes med udgifter til renter og afdrag på lån. Denne udgift ville ved traditionel finansiering udgøre ca. 10,7 mio. kroner årligt over 13 år. Finansieringsforslaget betyder også, at der ikke er behov for, at ejerkredsen indbetaler til FynBus investering i Rejsekortet. FynBus vil i takt med afskrivningerne på investeringen over en årrække realisere en negativ egenkapital i niveau 113 mio. kroner. Men der vil fortsat være likviditet til at drive forretningen. Afkastet fra den ansvarlige indskudskapital i Rejsekortet på 16,3 mio. kroner kan anvendes til genopbygning af egenkapitalen. Afkastet vil årligt være på ca. 2,2 mio. kroner og vare i 8 år. Side 7 af 14

29 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS 3.3 Driftsudgifter I forbindelse med indførelsen af Rejsekortet forventer FynBus, at der vil være en periode på et år, hvor det er muligt at billettere både med Rejsekortet og med det nuværende billetsystem. I denne periode vil der være udgifter forbundet med driften af både Rejsekortet og FynBus nuværende udstyr, jf. tabel 2 nedenfor. Side 8 af 14

30 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS Tabel 2 Årsfordelte driftsudgifter Drift- og vedligeholdelsesudgifter Mio. kr. (2014 priser) Pr. år Forskel mellem 2015 og 2018 Rejsekortet Rejseafgift (0,491 kr. pr. rejse - 18,0 0,0 4,4 8,8 8,8 8,8 mio. rejser) Omsætningsafgift (1,38 % af 250 mio. 0,0 1,7 3,5 3,5 3,5 kr.) Vedligeholdelse af decentralt udstyr 0,0 1,2 2,4 2,8 3,2 First line vedligeholdelse (løn 2 mand) 0,0 0,5 1,0 1,0 1,0 First line vedligeholdelse (Materiel) 0,0 0,0 0,7 0,7 0,7 Datawarehouse (Bus&Tog) 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 I alt 0,0 8,3 16,9 17,3 17,7 FynBus nuværende billetsystem Drift af billetudstyr inkl. løn 2 mand 5,0 2,8 0,0 0,0 0,0 Datawarehouse (Bus&Tog) 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Rejsehjemmel (Chipkort) 1,3 0,8 0,0 0,0 0,0 Nets-udgifter til KVIKkort 1,5 0,7 0,0 0,0 0,0 I alt 8,0 4,3 0,0 0,0 0,0 Driftsudgifter til Rejsekort og FynBus nuværende billetsystem 8,0 12,6 16,9 17,3 17,7 9,7 Det kan endvidere udledes af tabellen, at de årlige merudgifter for FynBus efter overgangsordningen vil udgøre 9,7 mio. kroner. Driftsudgifterne udgør ca. 6,5 % af passagerindtægterne og forventes fordelt efter samme princip som nuværende fællesudgifter. Til sammenligning udgør gebyrerne til Nets-opkrævninger på KVIKkortet 3,9 % årligt. 3.4 Ejer fordelt økonomi Nedenunder i tabel 3 er fordelingen af driftsudgifter til Rejsekortet vist. Side 9 af 14

31 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS Tabel 3 fordeling af driftsudgifter på ejerniveau Ejer Mio. kr. (2014 priser) FynBus' nuværende billetsystem Rejsekortet (Fra 2017) Assens Kommune 0,2 0,4 Faaborg-Midtfyn Kommune 0,2 0,4 Kerteminde Kommune 0,1 0,2 Langeland Kommune 0,1 0,2 Middelfart Kommune 0,1 0,3 Nordfyns Kommune 0,2 0,4 Nyborg Kommune 0,2 0,4 Odense Kommune 2,6 5,8 Svendborg Kommune 0,4 0,9 Ærø Kommune 0,0 0,1 Region Syddanmark 4,0 8,7 I alt 8,0 17,7 Note: Rejse- og omsætningsafgiften fordeles pba. årets passagerindtægter, mens øvrige driftsudgifter fordeles pba. sidste års køreplantimer. 4 Problemstillinger og risici I forhold til Fynbus nuværende billetsystem er der en række problemstillinger rabattællere Der er i rejsekortet 3 rabattællere: Vest for Storebælt Øst for Storebælt Rejser over Storebælt Disse rabattællere kan med de nuværende aftaler ikke kombineres, det vil sige at den rabat man optjener på at rejse i FynBus område kun kan bruges på rabattælleren vest for Storebælt, og man får således ikke glæde af den optjente rabat på rejser til Sjælland eller internt på Sjælland. Ifølge Rejsekort A/S er det systemmæssigt muligt at sikre denne krydsrabat, hvis der indgås aftale herom. FynBus vil stille krav om at FynBus kunder får glæde at lokalt optjent rabat i forbindelse med rejser til Sjælland, specielt fordi langt den største del af udpendlingen foregår mod Sjælland Forringelser i forhold til nuværende system Konkrete forringelser i forhold til FynBus nuværende system: Kommunikationssystemet i rejsekortet er svagere og mindre fleksibelt i forhold til FynBus nuværende system. I dag har vi kontakt med ca. 98 % af busserne dagligt. Med rejsekortet Side 10 af 14

32 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS vil dette tal være lavere. Det reelle datatab i begge vil være meget lille og på samme niveau. Derudover vil der ikke kunne foretages opdateringer i drift som i dag. Fleksibiliteten i forhold til at sende nye data til busserne vil blive mindre, især fordi det skal ske koordineret med de øvrige parter efter fastlagte tidsrammer. FynBus har i dag stor ekspertise i fejlhåndtering, denne vil fra starten komme til at ligge hos rejsekortets leverandør. FynBus nuværende billetsystem vil som minimum kunne leve til 2018, men det vil formentlig være muligt at forlænge levetiden yderligere ved forhandling med leverandøren Håndtering af nuværende kortkunder FynBus har i dag ca aktive elektroniske kort i omløb. Kunderne til disse kort, vil skulle have skiftet deres kort. For en del af kunderne har FynBus alle relevante kontaktoplysninger og har mulighed for aktivt at tilsende kunderne et nyt rejsekort. Derudover vil der være en række upersonlige kort i omløb (turkort og værdikort). Disse kortkunder vil ikke fra implementeringsdagen være tvunget til at henvende sig til FynBus for at få skiftet til et rejsekort Skolebusser Der er i notatet taget udgangspunkt i fuldt udstyr i alle FynBus ruter. I forhold til skolebusser er behovet for billettering yderst marginalt, og alternativet til at køre med fuldt udstyr kunne være at indføre gratiskørsel på de rene skoleruterne. Der findes en såkaldt light udgave af rejsekortudstyret Buslight, der vil kunne installeres i lokale busser. Dette udstyr er væsentlig billigere en et fuldt udstyr, men til gengæld forventes holdbarheden også at være væsentlig mindre. Set over udstyrets samlede livscyklus, forventes omkostningerne at være i samme størrelsesorden. Buslight udstyret, der reelt er en kontrollørenhed, er ikke betjeningsvenligt og noget mere tidskrævende end et fuldt udstyr, og vil af tidsmæssige årsager således ikke kunne håndtere fx skolekort. Buslight er kun til få, enkeltstående billetteringer. Valget vil så reelt stå mellem at installere fuldt udstyr eller at køre helt uden billetteringsudstyr på disse ruter. Såfremt der ikke installeres rejsekortudstyr i rene skolebusser, vil der være en forventet mindreinvestering i busudstyr på op til 5 mio. kr. I den løbende drift vil besparelserne være marginale. En endelig afklaring heraf vil skulle ske inden bestilling af samlet busudstyr. FynBus vil fremlægge en særskilt sag herom Manglende implementering af fastprisprodukt Der har hidtil været en forudsætning for FynBus at der i rejsekortsystemet var integrereret et fastprisprodukt. En indgåelse af tilslutningsaftale sommeren 2014 vil således være med den usikkerhed, at fastprisproduktet endnu ikke er synligt implementeret i rejsekortet. Dette forventes dog fuldt implementeret senest i Side 11 af 14

33 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS Bilag 1 Notat Finansiering af investering i Rejsekort ved anvendelse af FynBus driftslikviditet og ændring af termin for kommunernes afregning af ejerbidrag for Flextrafik FynBus investering i Rejsekort er budgetteret til ca. 121,6 mio. kroner. Nærværende notat beskriver forventningerne til udviklingen i FynBus driftslikviditet 1 for de kommende år. Konklusionen i notatet er, at FynBus, under givne forudsætninger, kan finansiere investeringen i Rejsekortet med FynBus likviditetsmæssige råderum. Det betyder, at der ikke skal regnes med udgifter til renter og afdrag på lån. Udviklingen i FynBus likviditet afhænger væsentligst af aktivitetsomfanget og betalingsvilkårene aftalt med entreprenørerne og ejerkredsen. Herudover kan anvendelse af budgetsikkerhedsmodellen påvirke likviditeten. FynBus har i 2014 et finansielt råderum på ca. 10 mio. kroner Dette råderum er baseret på likviditetsbehovet i 2014 og FynBus nuværende kassekredit på max. 50 mio. kroner. I h.t. kassekreditreglen kan FynBus i 2014 optage en kassekredit på i alt 61 mio. kroner 2. Derudover har FynBus hidtil valgt at isolere midler til afholdelse af pensionsforpligtelserne, så de ikke indgår i opgørelsen af det likviditetsmæssige råderum. Imidlertid rummer regelsættet for kassekreditreglen mulighed for, at FynBus kan medregne disse midler ved fastlæggelse af kassekredittens størrelse. FynBus kan således optage en kassekredit på ca. 171 mio. kroner i Dette yderligere frirum vil aftage i takt med afviklingen af pensionsforpligtelserne og bør derfor alene udnyttes med hensyntagen til at der er plads til denne afvikling. I 2012 ændrede FynBus vilkårene i de fremtidige entreprenørkontrakter under busdriften fra forudbetalt til efterbetalt. Terminerne for de månedlige akontobetalinger til FynBus fra kommuner og region er uændrede. I 2015 og 2016 er der nye udbud for busdriften i Odense Kommune og Region Syddanmark. Det vil betyde, at FynBus likviditetsmæssige råderum i 2015 og 2016 vil blive forbedret med i alt 25 mio. kroner. I modsætning til busdriften er aktiviteten i Flextrafik meget likviditetskrævende for FynBus. I takt med den løbende aktivitetsstigning i Flextrafik er likviditetsbehovet i 2014 vokset til 47 mio. kroner. Behovet er opstået fordi kommunerne afregner entreprenørudgifterne 1½ måned efter et kvartals afslutning, medens FynBus afregner månedligt forud til entreprenørerne. FynBus foreslår, at der ændres på disse vilkår fra 2015, så aktiviteten i Flextrafik bliver likviditetsneutral for FynBus. Ændringsforslaget indebærer, at kommunerne indbetaler en sum på en mel- 1 Ved driftslikviditet forstås FynBus løbende betalingsstrøm, som foregår over FynBus kassekredit og som vedrører FynBus samlede aktivitet. FynBus likvide midler på 110 mio. kroner til afholdelse af pensionsforpligtelser håndteres særskilt og indgår pt. ikke i driftslikviditeten. 2 Kassekreditreglen siger, at FynBus kan optage en kassekredit svarende til 125 kroner pr. indbygger. Det svarer til 61 mio. kroner. Side 12 af 14

34 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS lemregningskonto ved årets start svarende til 4½ måneders budgetteret ejerbidrag. Mellemregningen udlignes ved årets afslutning og samtidig oprettes ny mellemregningskonto der matcher næste års budget. Herudover forløber afregningsforløbet som hidtil med kvartalsvise endelige afregninger 1½ måned efter kvartalets afslutning. De årlige udgifter for ejerkredsen ændres ikke som følge af de ændrede betalingsvilkår. Løsningsforslaget har været drøftet med administrationen i 3 kommuner, som har vist positiv interesse for forslaget forudsat en fornuftig businesscase. Såfremt beslutningsforslaget vedtages vil FynBus driftslikviditet blive forbedret med 33 mio. kroner. På den baggrund vil det være muligt at finansiere FynBus investering i Rejsekortet over driftskapitalen. I nedenstående tabel er udviklingen i FynBus likviditetsmæssige råderum vist. Tabel 1 Udvikling i det likviditetsmæssige råderum i perioden År Aktivitet Likviditetsændring Likviditetsmæssige Råderum Udvikling i egenkapital 2014 Budget Investering i Rejsekort Ændring af termin for kommunernes betaling af ejerbidrag vedrørende Flextrafik 2015 Investering i Rejsekort Busdriften i Odense udbydes 2016 Investering i Rejsekort Den regionale trafik udbydes 2017 Investering i Rejsekort Som tabellen viser, kan der opstå et midlertidigt ekstra likviditetsbehov på op til 69 mio. kroner i perioden 2014 til 2016, hvorefter der vil være et mere permanent likviditetsbehov på -53 mio. kroner, indtil rejsekortet påbegynder tilbagebetaling af ansvarlig lånekapital. Dette vil kunne finansieres ved en forhøjelse af kassekreditten, med indregning af midler til afholdelse af pensionsforpligtelserne. Ved indregning af midlerne til afholdelse af pensionsforpligtelse vil Side 13 af 14

35 FynBus Drifts- og kvalitetscenter JGH/HEN/MS kassekreditten kunne forhøjes tilstrækkeligt frem til , hvorefter afviklingen af pensionsforpligtelserne forventes at have nedbragt likviderne vedrørende pensionsforpligtelsen til omkring 60 mio. kroner. På den baggrund anses det forsvarligt at anvende FynBus driftslikviditet til som finansieringskilde til investeringen i Rejsekortet. Finansieringsforslaget betyder også, at der ikke er behov for, at ejerkredsen indbetaler til FynBus investering i Rejsekortet. FynBus vil i takt med afskrivningerne på investeringen over en årrække realisere en negativ egenkapital i niveau 113 mio. kroner. Men der vil fortsat være likviditet til at drive forretningen. FynBus revisor har godkendt finansieringsmodellen 4. 3 Pensionsmidlerne udgør 118 mio. kroner primo 2014 og det forudsættes at der skal anvendes 5 mio. kroner i 2014 og at der for hvert efterfølgende år skal bruges yderligere 1,5 mio. kroner. Pensionsmidlerne vil blive øget med indbetalinger fra Odense Kommune på 37 mio. kroner i 2016 og I godkendelsen af ordningen indgår det forhold, at afskrivninger på investeringen uden indbetaling fra ejerne vil betyde, at FynBus over en årrække realiserer en konstant negativ egenkapital i størrelsesordenen 113 mio. kroner. Side 14 af 14

36 Bilag: 2.3. Notat fra Fynbus til MKT Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

37 Fynbus Sekretariatet journalnr.: Notat Svendborg Kommunes Miljø-, Klima- og Trafikudvalg vedtog d. 8/9 2014, at udsætte beslutningen om finansiering af tilslutning til Rejsekort A/S. Udvalget ønsker til næste møde d. 29/9 2014, at få belyst muligheden for et lokalt og billigere billetsystem. Til udvalgsbehandlingen var vedlagt notat fra FynBus d. 14/ FynBus mulige tilslutning til Rejsekortet og brev d. 26/ Finansiering af tilslutning til rejsekortet. I notatet beskrives Svendborg Kommunes mulighed for at stå uden for Rejsekortet, og hvilke konsekvenser det i givet fald vil have. Trafikselskaberne og rejsekortet Jf. 1 i loven om trafikselskaber skal alle kommuner deltage i et trafikselskab, der på kommunernes og regionens vegne har ansvaret for indkøb m.v. af offentlig servicetrafik. Hensigten er, at sikre en sammenhængende trafik i hele trafikselskabets område, og samtidig sikre stordriftsfordele når der udbydes og planlægges kørsel på vegne af kommunerne. Det fremgår samtidig af loven at: På længere sigt skal der arbejdes for, at der opnås et mere enkelt og ligetil takstsystem i den kollektive trafik. Målet er på sigt at etablere et fælles takstsystem for hele den kollektive trafik i landet. Denne målsætning skal ses i sammenhæng med planerne om etableringen af et landsdækkende elektronisk rejsekort. Rejsekortet Rejsekortet har været undervejs siden 1998, som en fælles billetløsning for trafikselskaberne, DSB, Arriva og Metroen i København. På Fyn var der på det tidspunkt ikke et fælles trafikselskab, men Odense Kommune og Fyns Amt besluttede at satse på et eget elektronisk billetteringssystem, frem for rejsekortet. I 2003 var det fynske rejsekort en realitet, og systemet har været i drift i 12 år. Kvikkortet, hvor man opnår rabat jo mere man rejser, har været i drift siden Fra 2003 til 2010 var der af og til tvivl om rejsekortets fremtid. FynBus, der blev etableret i 2006/2007 valgte derfor at forholde sig afventende til rejsekortet. I december 2010 blev det endeligt besluttet at fortsætte udviklingen af rejsekortet, og siden da har udrulningen taget fart. Bortset fra FynBus og Bornholms trafikselskab har alle trafikselskaber og jernbaneoperatører taget rejsekortet i brug. Der mangler dog udrulning visse steder, blandt andet er det fortsat muligt at benytte klippekort i Hovedstaden. Desuden er det såkaldte fastprisprodukt, månedskortet, ikke udviklet endnu. FynBus bestyrelse har i flere omgange behandlet spørgsmålet om tilslutning til rejsekortet. I 2012 blev der gennemført en høring hos kommunerne og regionen, hvor der bredt set var accept af en tilslutning til rejsekortet i Allerede på bestyrelsesmødet d. 10/ blev det således vedtaget, at spørgsmålet om tilslutning til Rejsekortet skulle sendes i høring hos ejerne. På baggrund af høringssvarene vedtog bestyrelsen følgende på mødet den 22/3 2012: 1

38 - 2 - FynBus har foretaget en høring blandt selskabets 11 ejere de 10 fynske kommuner og Region Syddanmark om tilslutning til Rejsekortet A/S. Svaret er éntydigt fra ejerkredsen. Alle ønsker at afskrive det nuværende og velfungerende billetterings- og kortsystem, inden ejerkredsen ønsker at foretage nye investeringer i nyt udstyr. Ejerkredsen peger også éntydigt på, at omkostningerne til finansiering af nyt udstyr pt. vil skulle findes inden for den eksisterende ramme, hvilket i givet fald vil betyde færre køreplantimer i de kommende år. FynBus nuværende udstyr er afskrevet i 2017 og forventes på det tidspunkt også at være udskiftningsmodent. På denne baggrund ønsker FynBus bestyrelse ikke at tilslutte sig Rejsekortet før det nuværende udstyr er afskrevet og udtjent. FynBus vil i 2015 træffe beslutning om eventuel deltagelse i Rejsekortet med implementering i Ejerkredsen og FynBus bestyrelse har megen forståelse for værdien af et landsdækkende billet- og kortsystem. Vi vil følge udviklingen med udrulningen af Rejsekortet over det meste af landet meget nøje. I løbet af de næste 3 år vil vi vide meget mere om Rejsekortets robusthed, driftssikkerhed, økonomi, og hvordan det opfattes og modtages af passagererne. Vi vil også til den tid kende vilkår og økonomi i forhold til et fastprisprodukt (periodekort el. lign.) og hvor attraktivt kunderne opfatter dette. På baggrund af forventelige positive erfaringer med Rejsekortets implementering i store dele af landet, herunder en indfasning af et fastprisprodukt i 2014, vil Rejsekortet stå centralt og meget stærkt, når bestyrelsen i FynBus i 2015 vil træffe sin beslutning. FynBus bestyrelse besluttede på mødet d. 22/5 2014, at der indledes drøftelser med Rejsekort A/S om tilslutning. Økonomien i forbindelse med tilslutningen er nærmere beskrevet i ovennævnte notat. FynBus er i den særlige situation, at tilslutningsudgifterne kan finansieres af egne kreditmuligheder, hvis der sker en omlægning af betalingerne for flextrafik, hvor FynBus lægger penge ud for kommunerne i en længere periode. Herved undgås, at der skal indbetales kontante tilslutningsbidrag fra ejerne. Kommunerne og Regionen har fået en høringsfrist til d. 6/ om forslaget til finansiering af tilslutning til Rejsekortet. Følgende kommuner har meldt tilbage om, at de tilslutter sig forslaget: Odense Kommune Nordfyns Kommune Middelfart Kommune Nyborg Kommune Langeland Kommune Kerteminde Kommune Ærø Kommune Bilag bilagsnummer

39 - 3 - Svendborg Kommune og rejsekortet Tilslutter Svendborg Kommune sig forslaget til finansiering vil de årlige merudgifter være 0,5 mio. kr. fra det tidspunkt, hvor Rejsekortet indføres. Men hvis Svendborg ikke ønsker at deltage i Rejsekortet, vil det betyde, at der skal foretages en anden form for billettering i kommunen. FynBus ville i givet fald skulle udvikle og drive et alternativt billetteringssystem alene for Svendborg. For det nuværende billetsystem betaler Svendborg i dag 0,4 mio. kr. årligt. Dette beløb må antages at stige, hvis kommunen er enebruger eller der skal udvikles et helt andet alternativ. Svendborgs andel af fællesudgifterne i FynBus vil fortsat være uændret. Ved ikke at deltage i Rejsekortet vil konsekvensen for Svendborg passagererne være: Rejser over kommunegrænsen i bus eller tog vil blive dyrere pga. manglende mulighed for udnyttelse af rabatordninger på rejser. Forringede muligheder for at få sammenhængende rejser, da trafikplanlægning vanskeliggøres. Stiller Svendborg sig udenfor beslutningen om Rejsekortet, laver FynBus gerne beregning på alternativer og beskriver konsekvenserne heraf. Bilag bilagsnummer

40 Bilag: 3.1. Betjening af Åbyskov - Betjening af Åbyskov opdateret pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

41 FynBus 19. september 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense). Svendborg Kommune stiller følgende spørgsmål: - Om den bus der kører til Grasten på enkeltafgange vil kunne ændres til at køre til Åbyskov i stedet for til Grasten, og hvornår dette så i givet fald kunne være? - Om der vil være alternative muligheder for en fleksibel betjening med den bus der kører til Troense. (det forlyder at begge busser på visse afgange kører næsten mennesketomme på deres ruter) - Endvidere ønskes det oplyst hvordan passagertallet er på de omtalte ruter (Er der statistik over dette?) Udover de stillede spørgsmål, har vi tidligere modtaget nedenstående forespørgsel, vi gerne vil have FynBus til at svare på i samme omgang: - Mulighed for at den regionale busrute kan betjene Åbyskov på deres afgange. Spørgsmålene belyses i dette notat. Indledning. Bybussystemet blev omlagt i 2012 på baggrund af en kollektiv trafikplan udarbejdet i samarbejde Svendborg Kommune og FynBus. Arbejdet med den kollektive trafikplan involverede centrale interessenter kunder, chauffører med videre Udgangspunktet for planlægningen var at skabe et sammenhængende kollektivt trafiksystem, der blandt andet indebærer en integration af by- og regionalbuslinjerne, og gode korrespondancer til toget i forbindelse med den nye terminal. Det betyder, at de steder hvor det er hensigtsmæssigt, betjener by- og regionalbuslinjerne ikke længere de samme strækninger. Samtidig skulle bybussystemet være mere attraktivt med hensyn til frekvens og rejsetid. Konsekvensen af dette var, at bybusbetjeningen blev koncentreret de steder, hvor passagerpotentialet er størst. Målet var flere passagerer i bybusserne som følge af højere frekvens, baseret på erfaringer fra fx Køge og Næstved. Resultatet heraf blev erstatning af busbetjening med teletaxi på steder og tidspunkter, hvor busserne ikke blev brugt, da udgangspunktet for trafikplanen var en uændret økonomisk ramme. Bybussystemet er løbende justeret på baggrund af input fra borgere, kunder og chauffører. De seneste ændringer foretages i forbindelse med køreplanskiftet i august, hvor systemet justeres som beskrevet i FynBus notat Justeringer i bybussystemet i Svendborg af 27. juni De væsentligste ændringer er en tilpasning til normal trafiksituation efter vejarbejdet på Svendborgsundbroen er færdiggjort. Det medfører sammen med andre tiltag en ændret betjening af Troense, der i et vist omfang reflekterer 2. spørgsmål afsnittet ovenfor.

42 - 2 - Betjening af Åbyskov I forbindelse med trafikplanarbejdet blev brugen af det daværende bussystem analyseret. Figur 1 viser en første råskitse af det nye bybussystem i forhold det gennemsnitlige passagertal i det tidligere system. Figur 1 viser, at der var få passagerer i Åbyskov og Skårupøre. Derfor blev betjeningen erstattet med teletaxi og rute 225, der næsten udelukkende betjener skoleelever. Skårup betjenes af rute og er et eksempel på at tænke bybus og regional betjening sammen. Figur 1 - Det gennemsnitlige antal påstigninger på hverdage pr. stoppesteder i bybussystemet før trafikplan 2012 Betjening af Åbyskov blev også drøftet som case på udvalgsmøde den 4. april. Fra mødet er medtaget tabel 1herunder, der viser brugen af bussen i Åbyskov hverdage, lørdage og søndage. Tabel 1, passagertal på rute 209 Hverdag 06:30 07:18 08:18 09:18 10:18 11:35 12:35 13:35 14:35 15:35 16:35 17:35 19:35 21:35 B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V B V Skårup Stationsvej Skårupørevej/ Strandvej Skibsvej Øster Åby 2 2 Lørdag 08:35 10:35 12:35 13:35 15:35 17:35 19:35 21:35 B V B V B V B V B V B V B V B V Skårup Stationsvej Skårupørevej/ Strandvej 1 Skibsvej Øster Åby 2 Søndag 11:35 13:35 15:35 17:35 19:35 21:35 B V B V B V B V B V B V Skårup Stationsvej Skårupørevej/ Strandvej Skibsvej 1 Øster Åby 1

43 - 3 - For at afprøve om køreplanen produktionsteknisk hænger sammen, og korrespondancer med de øvrige bybusser på Svendborg Banegård fortsat kan opretholdes, har FynBus lavet to skitsekøreplaner, der er vedhæftet dette notat sammen med et kort over en fremtidig mulig rute. Udgangspunkt for skitsekøreplan 1 har været: Hver anden bus kører til Thurø og Grasten, hver anden kører til Åbyskov Betjening af Svendborg Vest og Tankefuld er uændret - timedrift. Betjening af Nymarkskolen fra Grasten og Thurø kan fortsat bevares ved at skifte på Svendborg Banegården som i dag. Ingen busforbindelse til Svendborg Vest når der køres fra Åbyskov. I stedet vil der være busforbindelse fra Svendborg Vest når der køres fra Rantzausminde mod Åbyskov. Busforbindelse til Svendborg Vest når der køres fra Grasten til Svendborg Vest, dog mister Grasten busforbindelsen køres fra Rantzausminde mod Grasten. Det betyder, at uddannelsessøgende der bor på Thurø og går på Erhvervsskolen i Svendborg Vest eller Svendborg Gymnasium mister busforbindelsen om eftermiddagen til alle sluttider. Det vil ikke længere være muligt, at komme fra Grasten og Thurø til Svendborg til tæt på kl Såfremt man ønsker at være i Svendborg til noget der er tæt på kl , vil det være kl eller kl Konklusionen er, at produktionsudgifterne vil være stort set uændrede og indtægter og passagertal vil falde. Tabel 2 viser passagertallet registreret i billetsystemet på rute i første halvår Tabel2, passagertal rute første halvår jan feb mar apr maj jun Sum Ca. 30 % af rutens passagerer vurderes at have Thurø eller områderne ved Fruerstuevej som rejsemål. Da frekvensen halveres antages det, at halvdelen af de 30 % kunder mister den busforbindelse, de bruger i dag. Det svarer til et årligt fald på passagerer, idet passagerpotentialet i Åbyskov-området vurderes til at være beskedent, som det fremgår af figur 1. Den gennemsnitlige indtægt pr. passager i Svendborg Kommune var i kr. ifølge Fynbus årsregnskab. Passagerfrafaldet svarer derfor til mistede indtægter på ca kr.. Da nogle kunder forventeligt kan vælge den tilbageværende afgang pr. time anslås de mistede indtægter til 0,2 0,25 mio. kr., og frekvensen vurderes herudover til at blive så lav, at det ikke vil være muligt at tiltrække nye kunder fremover. Løsningen vil være i modstrid med trafikplanens strategi, og hvis den skal implementeres bør det overvejes om bybusserne i Svendborg fortsat skal indgå i målsætningen om 2,5 % flere passagerer pr. år.

44 - 4 - Udgangspunkt for skitsekøreplan 2 har været: Åbyskov betjenes med fem afgange på hverdag og hver anden bus i weekenden o o Hverdag i tidsrum (afgang Banegården / ankomst Åbyskov) (08.39/08.58), (10.39/10.58), (12.39/12.58), (14.39/14.58) og (17.09/17.28) Hverdag i tidsrum (afgang Åbyskov / ankomst Banegården) (09.17/09.35), (11.17/11.35), (13.17/13.35), (15.17/15.35) og (17.47/18.05) Betjening af Svendborg Vest og Tankefuld er uændret - timedrift. Betjening af Nymarkskolen fra Grasten og Thurø kan fortsat bevares ved at skifte på Svendborg Banegården som i dag. Busforbindelse til Svendborg Vest når der køres til og fra Åbyskov, for at fastholde timedrift jf. punkt to. Betjening af Blåby er uændret - timedrift. Uændret busforbindelse for uddannelsessøgende der bor på Thurø og går på Erhvervsskolen i Svendborg Vest eller Svendborg Gymnasium. Uændret busforbindelse for Thurø Skole. Skitseforslag 2 kan ligesom forslag 1 indføres uden øgede produktionsudgifter. Som nævnt under Tabel 2, vurderes at ca. 30 % af rutens passagerer har Thurø eller områderne ved Fruerstuevej som rejsemål. Da frekvensen reduceres med en fjerdedel antages det, at en fjerdedel af de 30 % kunder mister den busforbindelse, de bruger i dag. Det svarer til et årligt fald på ca passagerer, idet passagerpotentialet i Åbyskov-området vurderes til at være beskedent, som det fremgår af figur 1. Den gennemsnitlige indtægt pr. passager i Svendborg Kommune var i kr. ifølge Fynbus årsregnskab. Passagerfrafaldet svarer derfor til mistede indtægter på ca kr.. Da nogle kunder forventeligt kan vælge en anden afgang anslås de mistede indtægter til 0,08 0,1 mio. kr., og frekvensen vurderes herudover til at blive så reduceret, at det ikke vil være muligt at tiltrække nye kunder fremover.

45 - 5 - Betjening med rute På udvalgsmødet den 2. april 2014 drøftedes desuden betjening af Åbyskov med den regionale trafik. Region Syddanmarks principper for buskørsel er mest mulig direkte rejser mellem de store rejsemål. Rute er tilrettelagt med udgangspunkt i betjening af togtrafikken i Nyborg med kortest mulig rejsetid. I tidligere køreplaner kørte bussen på en enkelt afgang i timen via Gudme. Det blev ændret foranlediget af en del kunder og efter ønske fra Svendborg Kommune, fordi omvejskørslen med % øget rejsetid blev opfattet som en gene også set i lyset af at meget få kunder benyttede bussen på strækningen over Gudme. Betjening af Åbyskov med rute vil resultere i scenariet gengivet i tabel 3. Tabel 3, rejsetider ved betjening af Åbyskov med rute Skårupøre betjent med Bus (min) Bil (min) Forskel I % Svendborg - Nyborg % Svendborg - Skaarupøre - Nyborg % Øget rejsetid med bus 8 16% Øget køretid for bussen (begge veje) 16 Yderligere driftsbus Anslået timeudgift pr. tur (365 dage) Antal kunder pr. køreplantime Tabel 3 viser, at rejsetiden stiger med 16 %. Det vil få en andel af de gennemsnitligt 25 passagerer pr. køreplantime til at finde alternativer til busrejsen. På bagrund af notatets figur 1vurderes det, at passagerfrafaldet vil være betydeligt større end passagerpotentialet i Åbyskov. Det medfører øgede udgifter på ca. 0,7 mio. kr. pr. år. Uanset om Svendborg Kommune vælgeres at finansiere kan FynBus ikke anbefale løsningen, da den vil være i klar modstrid med Region Syddanmarks principper og FynBus mål om 2,5 % flere passagerer pr. år.

46 - 6 - Passagertal Passagertallene er baseret på billetdata registeret i bybussernes billetmaskiner. Gennemsnitlig påstigere pr. dag pr. tur for bybusrute Egense-Rantzausminde-Svendborg-Thurø- Grasten i er fra november Turnummeret, fx 609, angiver det tidspunkt bussen er ved terminalen på Svendborg Banegård Tabel 1 - Gennemsnitlig påstiger pr. dag pr. tur for bybusrute fordelt på ugedage for perioden november 2013 Ugedag / tur > Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugedag / tur > Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugedag / tur > Lørdag Søndag Gennemsnitlig påstiger pr. dag pr. tur for bybusrute 250 Troense-Svendborg-Tved i november Tabel 2 - Gennemsnitlig påstiger pr. dag pr. tur for bybusrute 250 fordelt på ugedage for perioden november 2013 Ugedag / tur > Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugedag / tur > Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugedag / tur > Lørdag Søndag Ugedag / tur > Lørdag 11 7 Søndag 6

47 Bilag: 3.2. Betjening af Åbyskov Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Højensvej / Skovsbovej (N) Højensvej / Toftevænget (V) Juulgårdsvej (V) Højensvej 20 (V) Vesterrøn (S) Rantzausmindevej 218 (S) Dyrekredsen (S) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Efterskolevej (S) Fiskopvej (S) Solvænget (S) Svendborg / Rantzausmindevej Tankefuldvej (S) Rantzausmindevej (S) Kogtvedvænget (S) Sundbakken / Kogtvedvej (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Wandallsparken (Ø) Løkketoften (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Svendborg Vest (S) Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Lundevej (S) Valdemarsgade / Korsgade (S) Jernbanegade 26 (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Ørkildsgade / Nyborgvej Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Byskrivervej Bellevuevej Morelvænget Kirsebærvej Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Ranunkelvej (V) Brovejen / Gammel Færgevej (V) Eriksholmvej Askevænget (V) Ellekildevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Saugskærvej (S) Baldersvænget (S) Gambøtvej (Ø) Rolf Krakes Vej (Ø) Thurø Skole / Stenten (S) Struwestræde (S) Solsortvej (S) Tuborgvej (V) Søndervej Flagebakken (V) Smørmosevej (V) Flagebakken / Grastenvej (V) Grastenvej 204 (N) Grastenvej 206 (N) Til Grasten

49 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Højensvej / Skovsbovej (N) Højensvej / Toftevænget (V) Juulgårdsvej (V) Højensvej 20 (V) Vesterrøn (S) Rantzausmindevej 218 (S) Dyrekredsen (S) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Efterskolevej (S) Fiskopvej (S) Solvænget (S) Svendborg / Rantzausmindevej Tankefuldvej (S) Rantzausmindevej (S) Kogtvedvænget (S) Sundbakken / Kogtvedvej (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Wandallsparken (Ø) Løkketoften (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Svendborg Vest (S) Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Lundevej (S) Valdemarsgade / Korsgade (S) Jernbanegade 26 (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Ørkildsgade / Nyborgvej Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Byskrivervej Bellevuevej Morelvænget Kirsebærvej Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Ranunkelvej (V) Brovejen / Gammel Færgevej (V) Eriksholmvej Askevænget (V) Ellekildevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Saugskærvej (S) Baldersvænget (S) Gambøtvej (Ø) Rolf Krakes Vej (Ø) Thurø Skole / Stenten (S) Struwestræde (S) Solsortvej (S) Tuborgvej (V) Søndervej Flagebakken (V) Smørmosevej (V) Flagebakken / Grastenvej (V) Grastenvej 204 (N) Grastenvej 206 (N) Til Grasten

50 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Højensvej / Skovsbovej (N) Højensvej / Toftevænget (V) Juulgårdsvej (V) Højensvej 20 (V) Vesterrøn (S) Rantzausmindevej 218 (S) Dyrekredsen (S) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Efterskolevej (S) Fiskopvej (S) Solvænget (S) Svendborg / Rantzausmindevej Tankefuldvej (S) Rantzausmindevej (S) Kogtvedvænget (S) Sundbakken / Kogtvedvej (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Wandallsparken (Ø) Løkketoften (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Svendborg Vest (S) Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Lundevej (S) Valdemarsgade / Korsgade (S) Jernbanegade 26 (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Ørkildsgade / Nyborgvej Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Byskrivervej Bellevuevej Morelvænget Kirsebærvej Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Ranunkelvej (V) Brovejen / Gammel Færgevej (V) Eriksholmvej Askevænget (V) Ellekildevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Saugskærvej (S) Baldersvænget (S) Gambøtvej (Ø) Rolf Krakes Vej (Ø) Thurø Skole / Stenten (S) Struwestræde (S) Solsortvej (S) Tuborgvej (V) Søndervej Flagebakken (V) Smørmosevej (V) Flagebakken / Grastenvej (V) Grastenvej 204 (N) Grastenvej 206 (N) Til Grasten

51 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Grastenvej 206 (S) Grastenvej Flagebakken / Grastenvej (Ø) Smørmosevej (Ø) Gyldenstensvej Søndervej 24 (N) Tuborgvej (Ø) Solsortvej (N) Struwestræde (N) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakes Vej (V) Gambøtvej Baldersvænget (N) Saugskærvej (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Ellekildevej (Ø) Askevænget (Ø) Brovejen / Eriksholmvej Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Ranunkelvej (Ø) Kirsebærvej (N) Morelvænget (N) Bellevuevej (N) Byskrivervej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Jernbanegade 26 (N) Korsgade (N) Lundevej (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Mosetoften Sundbakken / Kogtvedvej (N) Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Svendborg Vest (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Løkketoften (V) Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausmindevej (N) Tankefuldvej (N) Ollerup / Rantzausmindevej Solvænget (N) Fiskopvej (N) Efterskolevej (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Dyrekredsen (N) Rantzausminde Skole Rantzausmindevej 218 (N) Vesterrøn (N) Højensvej 20 (Ø) Juulgårdsvej (Ø) Højensvej / Toftevænget (Ø) Højensvej / Skovsbovej (S) Til Egense Forsamlingshus ank

52 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Grastenvej 206 (S) Grastenvej Flagebakken / Grastenvej (Ø) Smørmosevej (Ø) Gyldenstensvej Søndervej 24 (N) Tuborgvej (Ø) Solsortvej (N) Struwestræde (N) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakes Vej (V) Gambøtvej Baldersvænget (N) Saugskærvej (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Ellekildevej (Ø) Askevænget (Ø) Brovejen / Eriksholmvej Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Ranunkelvej (Ø) Kirsebærvej (N) Morelvænget (N) Bellevuevej (N) Byskrivervej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Jernbanegade 26 (N) Korsgade (N) Lundevej (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Mosetoften Sundbakken / Kogtvedvej (N) Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Svendborg Vest (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Løkketoften (V) Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausmindevej (N) Tankefuldvej (N) Ollerup / Rantzausmindevej Solvænget (N) Fiskopvej (N) Efterskolevej (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Dyrekredsen (N) Rantzausminde Skole Rantzausmindevej 218 (N) Vesterrøn (N) Højensvej 20 (Ø) Juulgårdsvej (Ø) Højensvej / Toftevænget (Ø) Højensvej / Skovsbovej (S) Til Egense Forsamlingshus ank

53 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Grastenvej 206 (S) Grastenvej Flagebakken / Grastenvej (Ø) Smørmosevej (Ø) Gyldenstensvej Søndervej 24 (N) Tuborgvej (Ø) Solsortvej (N) Struwestræde (N) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakes Vej (V) Gambøtvej Baldersvænget (N) Saugskærvej (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Ellekildevej (Ø) Askevænget (Ø) Brovejen / Eriksholmvej Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Ranunkelvej (Ø) Kirsebærvej (N) Morelvænget (N) Bellevuevej (N) Byskrivervej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Jernbanegade 26 (N) Korsgade (N) Lundevej (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Mosetoften Sundbakken / Kogtvedvej (N) Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Svendborg Vest (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Løkketoften (V) Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausmindevej (N) Tankefuldvej (N) Ollerup / Rantzausmindevej Solvænget (N) Fiskopvej (N) Efterskolevej (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Dyrekredsen (N) Rantzausminde Skole Rantzausmindevej 218 (N) Vesterrøn (N) Højensvej 20 (Ø) Juulgårdsvej (Ø) Højensvej / Toftevænget (Ø) Højensvej / Skovsbovej (S) Til Egense Forsamlingshus ank

54 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd Fra Egense Forsamlingshus Højensvej / Skovsbovej (N) Højensvej / Toftevænget (V) Juulgårdsvej (V) Højensvej 20 (V) Vesterrøn (S) Rantzausmindevej 218 (S) Dyrekredsen (S) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Efterskolevej (S) Fiskopvej (S) Solvænget (S) Svendborg / Rantzausmindevej Tankefuldvej (S) Rantzausmindevej (S) Kogtvedvænget (S) Sundbakken / Kogtvedvej (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Wandallsparken (Ø) Løkketoften (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Svendborg Vest (S) Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Lundevej (S) Valdemarsgade / Korsgade (S) Jernbanegade 26 (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Ørkildsgade / Nyborgvej Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Byskrivervej Bellevuevej Morelvænget Kirsebærvej Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Ranunkelvej (V) Brovejen / Gammel Færgevej (V) Eriksholmvej Askevænget (V) Ellekildevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Saugskærvej (S) Baldersvænget (S) Gambøtvej (Ø) Rolf Krakes Vej (Ø) Thurø Skole / Stenten (S) Struwestræde (S) Solsortvej (S) Tuborgvej (V) Søndervej Flagebakken (V) Smørmosevej (V) Flagebakken / Grastenvej (V) Grastenvej 204 (N) Grastenvej 206 (N) Til Grasten

55 Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd Fra Grasten Grastenvej 206 (S) Grastenvej Flagebakken / Grastenvej (Ø) Smørmosevej (Ø) Gyldenstensvej Søndervej 24 (N) Tuborgvej (Ø) Solsortvej (N) Struwestræde (N) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakes Vej (V) Gambøtvej Baldersvænget (N) Saugskærvej (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Ellekildevej (Ø) Askevænget (Ø) Brovejen / Eriksholmvej Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Ranunkelvej (Ø) Kirsebærvej (N) Morelvænget (N) Bellevuevej (N) Byskrivervej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Jernbanegade 26 (N) Korsgade (N) Lundevej (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Mosetoften Sundbakken / Kogtvedvej (N) Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Svendborg Vest (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Løkketoften (V) Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausmindevej (N) Tankefuldvej (N) Ollerup / Rantzausmindevej Solvænget (N) Fiskopvej (N) Efterskolevej (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Dyrekredsen (N) Rantzausminde Skole Rantzausmindevej 218 (N) Vesterrøn (N) Højensvej 20 (Ø) Juulgårdsvej (Ø) Højensvej / Toftevænget (Ø) Højensvej / Skovsbovej (S) Til Egense Forsamlingshus ank

56 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Sønd. Sønd. Sønd. Sønd Fra Egense Forsamlingshus Højensvej / Skovsbovej (N) Højensvej / Toftevænget (V) Juulgårdsvej (V) Højensvej 20 (V) Vesterrøn (S) Rantzausmindevej 218 (S) Dyrekredsen (S) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Efterskolevej (S) Fiskopvej (S) Solvænget (S) Svendborg / Rantzausmindevej Tankefuldvej (S) Rantzausmindevej (S) Kogtvedvænget (S) Sundbakken / Kogtvedvej (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Wandallsparken (Ø) Løkketoften (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Svendborg Vest (S) Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Lundevej (S) Valdemarsgade / Korsgade (S) Jernbanegade 26 (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Ørkildsgade / Nyborgvej Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Byskrivervej Bellevuevej Morelvænget Kirsebærvej Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Ranunkelvej (V) Brovejen / Gammel Færgevej (V) Eriksholmvej Askevænget (V) Ellekildevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Saugskærvej (S) Baldersvænget (S) Gambøtvej (Ø) Rolf Krakes Vej (Ø) Thurø Skole / Stenten (S) Struwestræde (S) Solsortvej (S) Tuborgvej (V) Søndervej Flagebakken (V) Smørmosevej (V) Flagebakken / Grastenvej (V) Grastenvej 204 (N) Grastenvej 206 (N) Til Grasten

57 Sønd. Sønd. Sønd. Sønd Fra Grasten Grastenvej 206 (S) Grastenvej Flagebakken / Grastenvej (Ø) Smørmosevej (Ø) Gyldenstensvej Søndervej 24 (N) Tuborgvej (Ø) Solsortvej (N) Struwestræde (N) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakes Vej (V) Gambøtvej Baldersvænget (N) Saugskærvej (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Ellekildevej (Ø) Askevænget (Ø) Brovejen / Eriksholmvej Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Ranunkelvej (Ø) Kirsebærvej (N) Morelvænget (N) Bellevuevej (N) Byskrivervej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Jernbanegade 26 (N) Korsgade (N) Lundevej (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Sankt Jørgens Vej under Sundbr Johan Lundbyes Vej / Kogtvedve Mosetoften Sundbakken / Kogtvedvej (N) Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Svendborg Vest (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Løkketoften (V) Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausmindevej (N) Tankefuldvej (N) Ollerup / Rantzausmindevej Solvænget (N) Fiskopvej (N) Efterskolevej (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Dyrekredsen (N) Rantzausminde Skole Rantzausmindevej 218 (N) Vesterrøn (N) Højensvej 20 (Ø) Juulgårdsvej (Ø) Højensvej / Toftevænget (Ø) Højensvej / Skovsbovej (S) Til Egense Forsamlingshus ank

58 Bilag: 3.3. Betjening af Åbyskov Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

59 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten

60 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank

61 Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Ma-Fr Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank

62 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd. Lørd Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank

63 Egense-Rantzausminde-Banegård-Grasten 240 Grasten-Banegård-Rantzausminde-Egense Sønd. Sønd. Sønd. Sønd Fra Egense Forsamlingshus Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Kogtvedvænget (S) Christinedalsvej / Kogtvedvej Wandallsparken (Ø) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Erhvervsskolen / Svendborg (S) Gymnasiet / Svendborg (S) Svendborg Sygehus (Ø) Vestergade / Voldgade (Ø) Valdemarsgade / Korsgade (S) Svendborg Banegård A ank Svendborg Banegård A Kobberbæksvej / Nyborgvej (Ø) Ørbækvej / Nyborgvej (Ø) Nymarkskolen / Nyborgvej (S) Troldeskoven / Nyborgvej (S) Skårup / Nyborgvej Skovmøllevej / Nyborgvej (Ø) Bjergagervej Ulkens Dal Skårupørevej / Skårupøre Stran Aspedam Skibsvej Åbyskov Fruerstuevej / Østre Skole Fruerstuevej / Linkenkærsvej ( Brovejen / Gammel Færgevej (V) Rolf Krakesvej / Grønnevej (S) Thurø Skole / Stenten (S) Tuborgvej (V) Til Grasten Sønd. Sønd. Sønd. Sønd Fra Grasten Tuborgvej (Ø) Thurø Skole / Stenten (N) Rolf Krakesvej / Grønnevej (N) Brovejen / Gammel Færgevej (Ø) Kirsebærvej (N) Fruerstuevej / Østre Skole (N) Åbyskov Åbyskovvej Øster Åby Skårup (V) Skovmøllevej / Nyborgvej (V) Svendborg / Nyborgvej Troldeskoven / Nyborgvej (N) Nymarkskolen / Nyborgvej (N) Ørbækvej / Nyborgvej (V) Kobberbæksvej / Nyborgvej (V) Fruerstuevej / Nyborgvej Svendborg Banegård B ank Svendborg Banegård B Korsgade (N) Vestergade / Voldgade (V) Svendborg Sygehus (V) Mosetoften Gymnasiet / Svendborg (N) Erhvervsskolen / Svendborg (N) Hellegårdsvej / Skovsbovej (N) Tankefuld Plads Wandallsparken (V) Kogtvedvænget (N) Rantzausvej / Lystbådehavnen ( Til Egense Forsamlingshus ank

64 Bilag: 4.1. Samlet oversigt over høringsvar.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85 Bilag: 4.2. Plan for grønne områder (2b) (web).pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

86 Oplæg til Plan for Grønne Områder

87 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Indhold 2 Resumé 3 Indledning 6 Parker 10 Legepladser 13 Naturområder 16 Strande 19 Skove 25 Gadekær 28 Kolonihaver 30 Vejbeplantning 32 Stier 36 Mindesten og skulpturer 38 Sommerblomster og juleudsmykning 40 Borgerinddragelse og sponsering 42 Formidling 44 Økonomi og driftseffektivisering Kolofon Udarbejdet af: Svendborg Kommune - Miljø og Teknik Grafisk design: Tegnestuen1.dk Fotografer: Svendborg Kommune Resumé Plan for grønne områder indeholder en beskrivelse af kommunens grønne områder med fokus på de aktuelle udfordringer, der er ganske omfattende, fordi store brugerforventninger skal koordineres med øgede naturhensyn og begrænsede økonomiske ressourcer. Planen er opdelt i afsnit efter arealtyper suppleret med 3 tværgående emner: formidling, borgerinddragelse samt økonomi og driftseffektivisering. Med udgangspunkt i udfordringerne opstiller planen for hvert afsnit mål og handlinger for perioden De aktuelle mål og handlinger er anført i slutningen af hvert afsnit. Der er i vidt omfang tale om mål og handlinger, som der allerede i dag styres efter i driften af de grønne områder. Planen sætter fokus på de vigtigste mål og handlinger og er dermed et prioriteringsværktøj. For nogle af de foreslåede handlinger kan der være behov for yderligere prioritering. Plan for grønne områder giver et godt grundlag for at forbedre kvaliteten af kommunens grønne områder i perioden og indenfor det nuværende driftsbudget. Med andre ord: Mere for de samme penge. Renovering af 2 større parker og certificering af kommunens skove forudsætter dog en anlægsbevilling. De økonomiske konsekvenser af mål og handlinger fremgår af skemaet i afsnittet om økonomi og driftseffektivisering på side 44.

88 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 3 Indledning De grønne områder er en vigtig del af Svendborg Kommunes profil, ikke mindst som bosætningskommune og i turistmæssig sammenhæng. Attraktive grønne områder er med til at gøre Svendborg Kommune til et endnu bedre sted at bo. Den landsdækkende undersøgelse Danskernes brug af grønne områder i et sundhedsperspektiv understreger, at de grønne områder er vigtige for menneskers helbred og humør - temaer, der også er tæt knyttet til Citta Slow. I de senere år er der kommet øget fokus på de grønne områders muligheder i forbindelse med kommunernes klimatilpasning, bla. kan grønne områder i modsætning til befæstede arealer tilbageholde og forsinke regnvand under kraftig regn. en stigende erkendelse af deres betydning for at forbedre biodiversiteten og dermed øge de rekreative oplevelser. Plan for grønne områder skal udvikle potentialet for at kommunens borgere kan leve et sundt liv med gode naturoplevelser og rekreative aktiviteter. Samtidig skal planen være grundlag for sikker, faglig velfunderet og stadig mere effektiv drift af kommunens grønne områder. Plan for grønne områder omfatter Svendborg Kommunes eksisterende grønne områder og behandler ikke behovet for nye grønne områder, der fastlægges i kommune- og lokalplaner. Planens grundlag er Plan for Natur og Friluftsliv, som er vedtaget af Byrådet i Et andet nyt område, der ikke tidligere har været forbundet med byens grønne områder er Galgebakken

89 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Lille skovrejsning ved Kirkeby Plan for Grønne Områder omfatter: Parker Legepladser Naturområder Strande Skove Gadekær Kolonihaver Vejplantninger Stier, Øhavsstien og rekreative stier Mindesten og skulpturer Sommerblomster og juleudsmykning Plan for Grønne Områder omfatter desuden formidling og borgerinddragelse. Planen beskriver i stort omfang tiltag, der allerede i dag finder sted i kommunes grønne områder. Planen sætter derfor øget fokus på de vigtigste mål og handlinger, uden at det betyder væsentligt forøgede driftsomkostninger. Se økonomiskema side 44. Det samlede areal af kommunens grønne områder er ca. 450 ha., fordelt på ca. 150 lokaliteter. Det svarer til ca. 78 m 2 grønt kommunalt areal pr. indbygger. Alle arealer er registreret på digitale kort. Den rutinemæssige drift varetages på kontrakt af privat entreprenør, pt. HedeDanmark A/S. Øhavsstien er gennem Naturturisme I/S et samarbejde mellem Svendborg, Ærø og Langeland kommuner. Stiruten i Svendborg er på 86 km., hvoraf hovedparten ligger på private arealer. Vejplantninger omfatter beplantning, primært vejtræer, der er etableret for at skabe smukke og sikre veje og omfatter ikke de mange levende hegn på landet. Vejtræerne er ikke i fuldt omfang registreret, men antallet skønnes til ca

90 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 5 Det samlede budget for grønne områder er i 2014 på 5,9 mio. kr. svarende til 101 kr. pr. indbygger. Budgettet fordeler sig således (beløb i kr.): Budget Kontraktbeløb Bestillingsopgaver o.a. udgifter Grønne områder Skove * Ialt *Skovbudgettet er nettobudget, udgifter: kr., indtægter: kr. fra salg af træ. Kontraktbeløbet på grønne områder er det beløb, kommunen betaler til entreprenøren for de regelmæssigt tilbagevendende og rutineprægede driftsopgaver, f. eks. græs- og hækklipning, affaldssamling, vedligeholdelse af badebroer, levering og pasning af sommerblomster og meget andet. driftsentreprisen, fordi de er uregelmæssigt forekommende og meget forskellige i karakter. Andre udgifter er f.eks. forbrugsafgifter og materialeudgifter. På skove omfatter kontraktbeløbet udgiften til skovrådgiver, der udarbejder aktivitetsplaner for skovene. Beløbet til bestillingsopgaver dækker aktivitetsbestemte udgifter til de varierende driftsopgaver i skovene. Beløbet til bestillingsopgaver på grønne områder dækker primært opgaver, som ikke er udbudt i

91 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Parker Parker er grønne områder med et stort kulturpræg modsat skove og naturområder. De kommunale parker er meget forskellige i størrelse, udformning og kvalitet. Nogle få parker er stadig fine haveprægede anlæg, mens flertallet af de små parker er uden særlig identitet.

92 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 7 Større parker Den største park i Svendborg er Christiansminde Strandpark, der med beliggenhed ud til Svendborg Sund er meget attraktiv og besøges af borgere fra hele kommunen og af turister. Christiansminde har i årene gennemgået en omfattende renovering, der har tilføjet området nye faciliteter, øget den landskabelige kvalitet og ikke mindst rettet op på mange års nedslidning. En anden stor park med attraktiv beliggenhed ud til Svendborg Sund er Skt. Jørgens Park, der sammen med badestranden på Øreodden er et udflugtsmål i den vestlige bydel. Men parken er nedslidt og uden mange attraktioner. Krøyers Have er den eneste centralt beliggende park i Svendborg og er et populært samlingssted med mange arrangementer i sommerhalvåret. Renovering af Krøyers Have indgår i projektet for renovering af Svendborg bymidte. Brydegårdsparken på Niels Hansens Vej er et godt eksempel på et klassisk haveanlæg fra 1950érne. Parken er en del af et bevaringsværdigt kulturmiljø, men er også nedslidt. I det nye boligområde ved Gl. Skårupvej, er der i årene anlagt et større grønt område med gode udfoldelsesmuligheder. I første etape af Tankefuld-projektet er der netop anlagt kommunale parkarealer. Parker i boligkvartererne Parkerne i boligkvartererne er ofte små og kan måske med amerikansk inspiration kaldes for lommeparker, der betegner et lille grønt område i byen. Mange er anlagt uden en bærende idé og i en lav anlægsstandard. Begrebet parker signalerer faktisk et højere niveau af havekultur, end der findes i praksis, så en mere prosaisk betegnelse er blot et grønt område. Christiansminde

93 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Trods få aktivitetsmuligheder er områderne alligevel grønne åndehuller og vigtige samlingssteder i tæt bebyggede områder. De rummer store udviklingsmuligheder i forhold til afslapning, leg og anden fysisk udfoldelse. Kommunens øvrige byer I kommunens byer på landet er der nogle få større parker. De fleste er anlagt under den kraftige vækst i parcelhusbyggeriet siden 1970 og har derfor ingen lang historie. Karakteristisk for disse parker er de store arealudlæg. Men trods vilje til at sikre arealerne, har der ikke tidligere været tradition for eller ressourcer til at udarbejde mere detaljerede planer for arealernes indretning og brug. Kvaliteten af disse områder ligger i deres størrelse og beliggenhed snarere end i deres indhold, og de rummer derfor store udviklingsmuligheder. I Stenstrup findes en centralt beliggende bypark, i Ollerup et meget smukt beliggende parkareal ned til Ollerup Sø, i Lundeborg et større grønt område ovenfor havnen og i Gudme et større område ved Gudme Sø. Området ovenfor havnen i Lundeborg, kaldet Flagmarken og Pavillonmarken, har en særlig kulturhistorie, idet området tidligere var ejet af Broholm og indgik i godsets planer om at skabe en udskibningshavn i Lundeborg i 1800-tallet. De mindre parker kan beskrives på samme måde som for Svendborgs boligkvarterer. Behov for renovering Den største udfordring i kommunens parker er at få igangsat en renovering af områderne for at gøre dem mere attraktive med flere udfoldelsesmuligheder og et større naturindhold. Der er til stadighed et behov for renovering af kommunens parker for at rette op på forfald, der skyldes nedslidning eller naturlig ældning af planter og materialer. Æstetiske forhold, ændrede brugerbehov og sikkerhedskrav kan også skabe et renoveringsbehov. Det er hensigtsmæssigt at skelne mellem egentlige og omfattende renoveringsprojekter i udvalgte større parker og de små og begrænsede renoveringsarbejder i parkerne. I driftsbudgettet for grønne områder er der ikke plads til at gennemføre egentlige renoveringsprojekter i de større parker. På driftsbudgettet kan der godt udføres en langsom realisering af nye tiltag i de mindre parker, f. eks. rydning af bevoksning for at skabe smuk udsigt, anlæg af en sti, plantning af et par nye træer og opsætning af en bænk eller en bålhytte. Ting, som kan synes betydningsløse, men som på langt sigt er meget værdifulde for borgernes kvalitetsoplevelse. De små nye tiltag er mulige, men det kræver stadig fokusering på rationel drift, godt samarbejde mellem forvaltning og borgere samt privat indsats. Driftsrationalisering og besparelser I de sidste 20 år er der flere gange gennemført besparelser på driften af grønne områder og de er især udmøntet i parkerne. Mange plejekrævende elementer i parkerne er ryddet, f. eks. busketter med blomstrende buske, hække, stensætninger og blomsterbede. Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2014 at gennemføre en besparelse på grønne områder på kr. årligt ved at overføre m2 græsareal i parkerne fra intensiv græsklipning til 2 gange klipning årligt. Skt. Jørgens Park Skt. Jørgens Park

94 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 9 Mål Parkerne skal udvikles og vedligeholdes med respekt for historiske fakta, naturgrundlag og tidligere investeringer Parkerne skal være attraktive og give mulighed for både leg og bevægelse samtidig med, at der opretholdes stille områder med mulighed for fordybelse Parkerne være velegnede til brug for kulturelle arrangementer og sundhedsfremmende indsats Parkerne stilles til rådighed for borgergrupper, der ønsker at indgå i vedligeholdelsen af arealerne eller anvende dem til f. eks. byhaver (nyttehaver) Handlinger I følgende store parker gennemføres renoveringsprojekter i perioden : Skt. Jørgens Park omkostning 3,2 mio. kr. Brydegårdsparken omkostning 1,5 mio. kr. Renovering af disse 2 parker forudsætter en anlægsbevilling. Begge parker er 50 år efter deres anlæggelse nedslidte og uden mange attraktioner. Konsekvensen af en manglende renovering er et væsentligt tab af rekreative udfoldelsesmuligheder i den vestlige del af Svendborg. I de mindre parker og grønne områder gennemføres renoveringsopgaver for ca kr. årligt, der afholdes på driftsbudgettet for grønne områder. Det forudsætter, at driftsbudgettet opretholdes i sit nuværende omfang. Afsættes der ikke et årligt beløb til renovering af de mindre parker og grønne områder kan målsætningerne om attraktive grønne områder i boligområder og lokalsamfund ikke opfyldes, og det bliver meget vanskeligt at indgå et beboersamarbejde om udvikling af områderne. Christiansminde Brydegårdsparken

95 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Legepladser Der findes i alt 19 offentlige legepladser i kommunen. Nogle legepladser ligger i parkerne, f. eks. i Christiansminde og i Brydegårdsparken og andre er selvstændige grønne områder. Naturlegepladsen på Dronningemaen er den største af legepladserne, der har karakter af en selvstændig park og er et eftertragtet udflugtsmål. Udenfor Svendborg By er legepladserne ofte småparker i lokalområdet og de bliver flittigt besøgt, især af børn i dagpleje. I Lundeborg er der i anlagt et stort aktivitetsområde på kommunens areal ved Krovej. Området er anlagt på lokalt initiativ og med privat sponsering og et mindre kommunalt tilskud.

96 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 11 Sikkerhed Alle legepladser sikkerhedskontrolleres én gang årligt i henhold til EU-normer for legepladssikkerhed. Skader og mangler udbedres på baggrund af inspektionsrapport. Tidligere blev mange legepladser anlagt på lokalt initiativ, hvor beboerne i et område selv stod for opførelsen. Levetiden for disse legepladser har været kort og legeredskaber, der ikke opfyldte sikkerhedskravene er nu fjernet, ofte uden at være erstattet med nyt. Enkelte legepladser er derfor små og kedelige. Den årlige udgift til sikkerhedskontrol og reparation af legeredskaberne er ca kr. Anlæg og reparation Udskiftning af legeredskaber på de enkelte legepladser er sket på baggrund af inspektionsrapporterne eller borgerhenvendelser, især fra dagplejerne. Erfaringen er, at både levering, opsætning og reparation af legeredskaber bør udføres af legepladsfirmaer, der kan garantere lang levetid og overholdelse af sikkerhedsnormerne. Udvalget af legeredskaber og legepladsfirmaer er stort og mange firmaer tilbyder kommunen et konstruktivt samarbejde om planlægning og udvikling af legepladser. Anlægsudgiften for en stor legeplads som i Christiansminde kan være op til ca. 1 mio. kr., mens renovering af en mindre legeplads kan udføres for kr. Udgiften kan synes stor, men høj kvalitet og løbende vedligeholdelse giver til gengæld en levetid på år. Andre kommunale legepladser De offentlige legepladser ligger nogle steder tæt ved legepladser på skoler og institutioner samt andre kommunale ejendomme, der kunne have glæde af legeplads f. eks. plejehjem og havne. Alle kommunale legepladser bør derfor ses i en samlet struktur for at sikre en god geografiske fordeling og for at undgå dobbelttilbud. Samtidig bør målgruppen for de enkelte legeplads defineres, således at legepladsernes fordeling og aktivitetsmuligheder sikrer aktiv leg for alle børn i lokalsamfundene. Legeplads Søvangen Gudme

97 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Mål Alle legepladserne skal være attraktive og sikre tilholdssteder, der inspirerer til leg og bevægelse. Anlæg og udvikling af nye legepladser og aktivitetsområder skal ses, som en del af den samlede struktur over øvrige offentligt tilgængelige arealer og grønne områder, for at skabe mest muligt synergi. Ved nyanlæg etableres i højere grad aktivitetsområder med evt. idræts- og motionsfaciliteter, hvor hele familien kan være aktive Legepladserne skal passe godt ind i området og fremstå som en samlet og unik legeplads der adskiller sig fra øvrige legepladser Planen for den enkelte legeplads udarbejdes i samarbejde med legepladskonsulent og lokale brugere, for at sikre optimal udformning tilpasset målgruppen. Der opsættes kun robuste og godkendte legeredskaber fra anerkendte legepladsfirmaer. Handlinger Alle legepladser sikkerhedsgodkendes og vedligeholdes årligt, således at EU-normerne for legepladssikkerhed overholdes. For at kunne opretholde attraktive legetilbud renoveres 1 mindre legeplads årligt med en udgift på kr., der afholdes på driftsbudgettet for grønne områder. For at sikre et bredt udbud af aktiviteter og legemuligheder udarbejdes en oversigt over samtlige legepladser i kommunen, og der defineres målgrupper for den enkelte legeplads. Legeplads Søvangen Gudme

98 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 13 Naturområder Naturområder er større ekstensivt plejede arealer med lysåbne naturtyper som det dominerende element i helheden. Naturområderne drives primært med hensynstagen til naturværdierne og udvikling af naturindholdet. Områderne er ofte sammensatte af en eller flere typer 3-beskyttet natur (se boksen næste side), skov, krat, græsarealer, vådområder, vandhuller og opholdspladser. Enkelte steder ligger naturområderne hen typisk som mose og krat, uden nogen pleje, af hensyn til den naturlige udvikling. Her vil der kun med flere års mellemrum være behov for udtynding.

99 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Særlige naturområder De mest spektakulære naturområder er Skansen ved Vindebyøre og Ørkild Voldsted. Her er der tale om områder med unik kulturhistorie og stor rekreativ og naturmæssig betydning. Andre bynære naturområder med stor naturmæssig og rekreativ værdi er Lille Eng, Galgebakken, området ved Bregninge Kirkebakke og grusgraven ved Stævneskoven. Græsningsaftaler Kommunen har græsningsaftaler med private på Ørkild Voldsted og Skansen Vindebyøre, der afgræsses med henholdsvis får og kreaturer. Der arbejdes på at indgå græsningsaftaler på andre naturområder, f.eks på Lille Eng. Hvor der kan indgås aftale om græsning, opsætter og betaler kommunen hegnet. Forpagteren vedligeholder hegnet og udfører mindre reparationer. I særlige tilfælde er en betalt græsningsaftale aktuel. Det gælder f. eks. på Ørkild Voldsted, hvor vedvarende afgræsning har særlig betydning for området og fordi afgræsning med får er den mest skånsomme. Omkostningerne ved hegning og græsningsaftaler ses altid i forhold til udgifterne ved maskinel slåning af et naturområde. Naturområderne, der ikke afgræsses, plejes i de fleste tilfælde med slåning 1-2 gange årligt eller henligger som naturgræs, som ikke slås. 3 beskyttede naturtyper Lysåbne naturtyper som søer og vandløb, heder, moser, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens (NBL) 3, afhængigt af områdets størrelse og naturindhold. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Efter NBL 52 stk. 1 har kommunen ydermere pligt til at pleje kommunalt ejede områder, således at områderne ikke varigt skifter karakter. Tilgroning Alle lysåbne naturområder er truet af tilgroning, der betyder tab af naturindhold. Arealerne bør derfor afgræsses eller bevoksningen må på anden måde holdes nede. Afgræsning er de fleste steder den optimale naturpleje. Der kan være behov for supplerende rydning af den træopvækst, som dyrene ikke holder nede. Som et alternativ til afgræsning kan græsset slås og fjernes fra arealet. Der findes maskinelle metoder til slåning, opsamling og fjernelse af det afslåede materiale, som dog endnu ikke er afprøvet lokalt. Der er i flere af områderne potentiale for at fremme de lysåbne naturtyper. Mange af naturområderne er dog små, vanskeligt tilgængelige og ligger tæt på bebyggelse, hvilket kan være en hindring for græsningsaftaler. Offentlig adgang og løse hunde Der er alle steder offentlig adgang til naturområderne. Hegn er, trods låger, ofte en begrænsning for den rekreative udnyttelse af naturområderne. Frygt for at færdes i indhegninger med dyr betyder, at nye hegn skal opsættes med omtanke, så offentlighedens færdsel ikke hindres unødigt. Løse hunde er et stort problem, både i indhegninger med dyr, i forhold til andre mennesker samt det vilde dyreliv, der forstyrres af løse hunde. Se afsnit om hundeskov under Skove side 22. Invasive arter Mange steder er invasive arter, især bjørneklo og pileurt, en stor trussel for naturområders særlige værdier og der er et stort behov for bekæmpelse af disse arter. Indsatsen for at bekæmpe bjørneklo på kommunens egne arealer har været en succes. Der er behov for, at bekæmpelsen udvides til også at omfatte bl.a. pileurt.

100 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 15 Mål Alle naturområder vedligeholdes med det hovedformål at udvikle værdifuld natur med stor artsrigdom Kommunale 3-arealer plejes således, at plejepligtens intentioner overholdes. Invasive arter skal bekæmpes. Handlinger Der udarbejdes langsigtede plejeplaner for alle de beskyttede naturområder, med henblik på naturforbedrende handlinger, omlægning af drift mm. for dermed at sikre en målrettet pleje. For at sikre en optimal naturpleje indgås der græsningsaftaler enten med private dyreejere eller kogræsningslaug eller der laves plejeaftaler med høsletlaug eller lokale brugergrupper. På driftsbudgettet afsættes årligt kr. til naturforbedrende aktiviteter som fx hegning, udtynding og rydningsarbejder, med bl.a. fokus på forbedring af naturindholdet i mindre vandhuller. Metoder til slåning af naturarealer med samtidig opsamling af det afslåede materiale afprøves. Der afsættes kr. årligt til bekæmpelse af invasive arter med udgangspunkt i en prioriteret plan for bekæmpelse. Naturareal Lille Eng Ørkild Voldsted Kogtved vandmølle, Lille Eng Ørkild Voldsted

101 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Strande De kommunale strande omfatter i alt 11 strandarealer, der i større omfang anvendes til badning. Desuden har Svendborg Kommune forpligtelser i form af vedligeholdelse eller lejeaftale på 3 privat ejede strandarealer. På varme sommerdage er strandene meget attraktive udflugtsmål for både kommunens borger og turister. I Christiansminde kan der på varme sommerdage være op til et par tusinde mennesker på stranden. Selvom alle strandede er markeret på turistkort og kommunens hjemside er der nogle steder, især ved de mindre kendte badestrande, et behov for bedre skiltning til strandene.

102 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 17 Badevandskvalitet Badevandskvaliteten måles året rundt på udvalgte målesteder. Grænseværdier skal overholdes for at en strand kan godkendes til badning. Hvis der under skybrud sker udløb af spildevand, skal et midlertidigt badeforbud varsles hurtigt. Blå Flag Kommunen har 5 Blå Flag Strande med høj markedsføringsværdi særlig overfor turister. De 4 ligger på kommunal grund og den 5. på Valdemars Slot. Retten til at bruge Friluftsrådets Blå Flag er knyttet til en række betingelser. Strandene skal renholdes for tang og affald, badevandskvaliteten skal kontrolleres, der skal afholdes natur- og miljøarrangementer og der kræves visse faciliteter bl.a. offentlige toiletter og affaldssortering. På Blå Flag strande er der opsat særlige affaldsstativer til affaldssortering i fraktionerne glas og dåser. Strandene renses for tang 2-3 gange i badesæsonen. I sommerferieperioden samles der affald og tømmes affaldsstativer også i weekenden. Badebroer og redningsudstyr Der er på 8 strande opsat badebroer, hvoraf 3 er permanente badebroer og 5 er sommerbroer, der tages ind om vinteren. 3 sommerbroer tilhører borgerforeninger. Badebroer er meget populære blandt badegæsterne ikke mindst hos vinterbaderne. I 2013 blev broen i Christiansminde udskiftet med en ny handicapvenlig badebro. I er der opført nye permanente badebroer i Lundeborg og ved Øreodden i Svendborg. Permanente badebroer i høj kvalitet har en levetid på ca. 40 år med udskiftning af brodækket efter ca. 20 år. Alle kommunalt ejede strande er i 2014 forsynet med redningskranse, der leveres gratis af Trygfonden. Desuden sørger kommunen for redningskranse på to private strandarealer. Christiansminde

103 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Mål Alle kommunale strande skal fremstå indbydende og attraktive for borgere og turister og der skal være høj sikkerhed og komfort De nuværende 5 Blå Flag Strande opretholdes Kravene til badevandskvaliteten skal overholdes og hurtig varsling af eventuelle badeforbud prioriteres højt Handlinger På Blå Flag Strande optimeres renholdelsen med hensyn til strandrensning, affaldssamling og -sortering Skiltning til og på strandene, herunder informationsskilte omkring Blå Flag Strande, gennemgås og forbedres efter behov. Der afsættes kr. årligt af driftsbudgettet til formålet. Lundeborg strand Ballen strand Klintholm strand Holmskov strand Elsehoved strand Christiansminde

104 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende skovområde. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild Voldsted et andet stort sammenhængende skov- og naturområde i Svendborg. Christiansmindeskoven, Christinedalskoven og skoven på Vindebyøre ligger ud til Svendborg Sund og er med til at danne rammen om det smukke kystlandskab.

105 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Kommunen har siden 2007 erhvervet Sofielundskoven og Rantzausmindeskoven på i alt 70 ha., der indgår i byudviklingsprojektet Tankefuld. En del af de mindre skove ligger isoleret omgivet af veje og bebyggelse. Det fremstår ingen steder ved indgangene til skovene tydeligt at der er tale om kommunal skov med offentlig adgang og hvilke regler der gælder for færdsel. Al kommunal skov er fredskov og er dermed omfattet af Skovloven. De fleste af kommunens skove er mere end 100 år gamle. Kun Juulgårdskoven og enkelte parceller af Lille Byhave Skov er plantet indenfor de sidste 20 år. Der er ikke blevet plantet skov i kommunen siden og mulighederne for kommunal skovrejsning bør derfor undersøges nærmere, evt. i samarbejde med vandselskaberne og Naturstyrelsen. Rekreative værdi Kommunens skove er en meget vigtig del af de grønne områder, fordi de med deres bynære beliggende giver borgerne både gode rekreative udfoldelsesmuligheder og spændende naturoplevelser. Landsdækkede undersøgelser tyder på, at der i Svendborg kommunes skove er op mod besøg årligt. i Rantzausmindeskoven samt naturlegeplads og shelterplads i Rantzausmindeskoven. Der arbejdes på etablering af en shelterplads i Hallindskoven i samarbejde med Ørkildskolen. Publikums færdsel foregår for det meste ad befæstede stier og veje og mindre trampestier. Vejene anvendes også i forbindelse med skovningsarbejde selvom arbejdet tilrettelægges hensigtsmæssigt, kan skovveje og -stier i perioder være vanskelig fremkommelige. Reparation af veje og stier har derfor høj prioritet af hensyn til publikums færdsel i skovene. Publikum må dog gerne færdes udenfor stierne. Arrangementer Ved arrangementer i skov med over 30 deltagere, skal der søges tilladelse hos skovejeren. Kommunen giver årligt tilladelse til ca. 20 arrangementer i kommunens skove, især til orienteringsløb, mountainbikeløb og hundetræning i Hallindskoven, Stævneskoven og Sofielund Skov. Natur og kulturværdier Der findes store kultur- og naturværdier i skovene. I Musefælden, Rottefælden og Christinedalskoven er der fine vandløb, i Sofienlund findes mange små vandhuller og højryggede agre fra Middelalderen. Mange skove bl.a. Stævneskoven er hjemsted for det sorte egern. Der findes enkelte publikumsfaciliteter, bl.a. bålplads i Sofienlundskoven, ved Vindebyøre og Sofienlund skov

106 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 21 Skovens Dag 2008 Produktion af brænde Af naturhensyn oprenses skovens grøfter og øvrige vandløb kun i den udstrækning, det er nødvendigt af hensyn til skovens naboer. Der efterlades dødt ved i skovene af hensyn til den biologiske mangfoldighed. Driftsprincipper Den rekreative anvendelse af skovene, naturhensyn og produktion af gavntræ forenes og tilgodeses i den flersidige drift og anvendelse af skovene. Skovene fremstår overvejende som forstlig veldrevne og har i mange år været drevet ekstensivt, med henblik på produktion af råtræ, efter principperne for naturnær skovdrift. Rantzausmindeskoven og Sofienlund har tidligere tilhørt Hvidkilde. I begge skove findes der værdifulde bevoksninger med gavntræ, især eg. Udtynding og hugst udføres i væsentligt omfang maskinelt, der er afgørende for opretholdelsen af god økonomi. De maskinelle løsninger i bynær skov er iøjnefaldende og stiller ekstra store krav til hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skovarbejdet. Overskuddet fra skovdriften finansierer publikumsfaciliteter og vedligeholdelse af skovveje og stier. perioden , og står derfor forud for en revision. Hvad er naturnær skovdrift? Naturnær skovdrift er en måde at dyrke skoven på, der sikrer, at man får en mere varieret og stabil skov til gavn for både biodiversitet, landskabelige forhold, træproduktion og meget mere. Den naturnære skovdrift bygger på principperne om naturlig selvforyngelse, mange træarter i forskellige aldre inden for et mindre areal. Desuden anvendes der ikke dræning og jordbearbejdning i naturnære skove. Se mere om naturnær skovdrift på naturstyrelsens hjemmeside: Rådgiveraftale og salg af træ Kommunen har skovrådgiveraftale med Hede- Danmark, der udarbejder aktivitetsplaner for skovene, planlægger og koordiner skovningsarbejdet og står for afsætning af træ, herunder brænde til private kunder. Der er endnu ikke fundet en god administrativ løsning på udstedelse af sankekort og aftaler med selvskovere i kommunes skove. Den gældende driftsplan, som danner grundlaget for driftsplanlægningen er gældende for

107 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Facts om Svendborg Kommunes skove - Skovene fordeler sig på 21 arealer på i alt 300 ha, heraf ca. 50 ha lysåbne naturarealer i skov - Hugsten i skovene udgør årligt ca m 3. - Tilvæksten i skoven udgør årligt ca m 3 - Hugsten svarer derfor til 2/3 af den årlige tilvækst i skovene. - Over 1/3 af skovarealet består af bøg mens eg kun udgør ca. 1/10 - Skovene består af 90 % løvskov og 10 % nål - Træ fra skovene sælges bl.a. som brænde til lokale, flis til kraftvarmeværk, møbeltræ, tømmertræ, cellulosetræ (til papir) mm. - Den største skov er Hallindskoven og Gl. Hestehave på samlet 65 ha mens den anden største skov er Sofienlund Skov på 45 ha. - Der drives ikke jagt i kommunens skove bortset fra rågebekæmpelse. Foryngelse af gammel skov Der findes 38 ha gamle bøgebevoksninger fra før år 1900, disse bevoksninger er hugstmodne og står overfor en snarlig foryngelse. Det er et stort behov for at indlede foryngelse af de store gamle bøgevoksninger i nær fremtid, inden at træerne kommer til at udgøre en betydelig forøget og uacceptabel sikkerhedsrisiko for omgivelserne. Foryngelsen er en fagligt krævende og langsom proces over de næste 25 år. Foryngelsen skal i videst muligt omfang gennemføres som selvforyngelse, hvor ny skov spirer frem fra frø i skovbunden og kun i mindre omfang ved plantning. Under foryngelsesprocessen vil de berørte skove ændre karakter, når de gamle store bøgetræer fældes. For nogle borgere kan det virke som et brutalt og voldsomt indgreb, men i forstlig sammenhæng er det rettidig omhu. Sikkerhedsbeskæring De fleste kommunale skove grænser op til bebyggelse og veje. Nogle steder er der store og meget trafikerede stier gennem skovene. Træerne må derfor ikke udgøre en sikkerhedsrisiko for naboer og publikums færdsel i skoven. Træer langs veje, stier og mod bebyggelse besigtiges derfor hver andet år, men henblik på beskæring og fældning af træer, som viser tegn på svækkelse. Hundeskov Der findes ingen egentlig hundeskov i kommunen. En hundeskov er ideelt set et indhegnet areal på ca. 5 ha med vekslende skov og åbne græsarealer. Der er mange løse hunde på alle de grønne områder, specielt i skovene. De løse hunde generer både de øvrige gæster og det vilde dyreliv. I Gammel Hestehave er der over en årrække opstået en uofficiel hundeskov og her er der i perioder så mange løse hunde, at andre skovgæster helt holder sig væk fra området. Hidtil har kommunen valgt ikke at håndhæve forbuddet mod løse hunde i skov, bla. i erkendelse af at det er næsten umulig opgave, når der ikke kan henvises til en indhegnet hundeskov. Haveaffald I skovene langs private haver er der store problemer med henkastet affald, primært haveaffald. Det er ikke tilladt at henkaste nogen form for affald i skoven. Haveaffald er et problem, da haveplanter spredes ud i skoven og påvirker den naturlige flora samtidig med, at de ofte store bunker af haveaffald forstyrrer skovoplevelsen. Certificering af skov Kommunens skove er ikke certificeret, men drives i høj grad ud fra bæredygtighedsprincippet, som er omdrejningspunktet for en certificering.

108 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 23 Gode grunde til at lade skovene certificere: - Et synligt bevis på bæredygtig skovdrift - Merpris for salg af råtræ (ca kr/årligt) - Sikre og stabile afsætningsmuligheder - Sende et signal om en bæredygtig og grøn profil - Forenkle arbejdsgangene i skoven - Opdatering af skovkort, nøglebiotopkort og bevoksningslister - Synlighed om forventninger og mål med skoven - God mulighed for at gennemtænke skovdriften - Sikre dyrkningsgrundlaget på lang sigt En certificering vil derfor ikke betyde en radikal omlægning af driften. Med skovcertificering (PEFC og FSC) dokumenteres, at skoven drives bæredygtigt med hensyn til både økonomi, naturværdier og rekreative forhold. Der er stor efterspørgsel på certificeret træ, da der i byggeriet er større fokus på at anvende certificerede byggematerialer. Alle statsskove, der drives af Naturstyrelsen, er certificerede samt flere private skovejere og kommuner dog ingen kommuner på Fyn. Se mere om certificering: /Skovcertificering.9042.aspx Sofienlund Skov Maskiner i skovdriften Sofienlund Skov Christinedal bækken

109 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Mål Kommunens skove skal give mulighed for et aktivt og varieret friluftsliv med gode naturoplevelser Skovene skal fortsat drives efter principperne for naturnær skovdrift med produktion af værdi- fuldt gavntræ, når det ikke er i konflikt med den rekreative udnyttelse og naturværdierne Det skal være sikkert at færdes på veje og stier i skovene, ved at opretholde en sund og stabil skov. Handlinger Skovene certificeres efter PEFC og FSC ordningerne, således, at den naturnære skovdrift kan dokumenteres og der kan opnås en merpris for gavntræet. Dette forudsætter en anlægsbevilling på kr. til certificeringen. Der afsættes kr årligt på driftsbudgettet for skov, til en obligatorisk årlig evaluering af certificeringen, hvilket svarer til den merpris salg af certificeret træ vil indbringe. Naturindholdet i hver enkelt skov registreres og der udarbejdes kort over nøglebiotoper og forslag til forbedring af naturindholdet. Der udarbejdes en zonering af skovene, der inddeles i bl.a. områder hvor der tillades høj aktivitet og områder med uberørt skov. Kommunens skove gennemgås hvert andet år, halvdelen af skovene årligt, med henblik på fældning af farlige træer langs bebyggelse, veje og hovedstier Ved hovedindgangene til alle kommunens skove markeres det diskret med skilt, pæl eller bom, at der er tale om Svendborg Kommunes skov med offentlig adgang. Der etableres og vedligeholdes afmærkede ruter i samarbejde med aktive brugergrupper. Parkeringspladser, stier, rekreative faciliteter (shelters, bålpladser mm.) holdes i god stand. Der afsættes kr. årligt på driftsbudgettet for skove til etablering og vedligehold af afmærkede ruter og faciliteter. Der anlægges en indhegnet hundeskov enten i Genbrugsskoven eller i forbindelse med ny skovrejsning. Hundeskoven etableres i samarbejde med lokale brugergrupper. Produktion af råtræ

110 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 25 Gadekær Gadekærene er små grønne områder, der ofte har en fortid som fællesvanding og samlingssted centralt beliggende midt i de gamle landsbysamfund. De indgår derved i kommunens fælles kulturværdier. Gadekærene har sin oprindelse i naturlige søer/ vandhuller, men er mange steder reguleret og forsynet med kantbegrænsning af sten eller beton. Ofte er gadekæret det eneste fælles grønne område i byen. Kommunen har 25 offentlig ejede gadekær. Mange steder er der stor lokal interesse for udvikling af de grønne områder ved gadekærene. Gadekærene rummer gode potentielle muligheder som grønne rastepladser for cykleturister.

111 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Tilgroning og forurening Gadekærene fungerer i de fleste tilfælde som regnvandsbassiner, der opsamler og forsinker overflade- og drænvand fra de omkringliggende veje og landbrugsarealer. Det betyder en høj koncentration af næringsstoffer, kraftigt tilgroning med vegetation og bundslam, der er forurenet med olie og tjærestoffer. Dyre- og plantelivet i og omkring gadekærne er derfor under voldsomt pres. Forureningsgraden af bundslammet i gadekærene kan variere meget. Det forventes at bundslammet kun få steder er så rent, at det kan spredes på landbrugsjord. Lettere forurenet bundslam jord kan deponeres lokalt som vejjord, mens stærk forurenet bundslam skal deponeres på kontrolleret losseplads med deraf følgende store omkostninger. Lundby Udgiften til oprensning af et gadekær er ca kr., forudsat at det oprensede materiale er rent eller kun let forurenet og derfor kan spredes eller deponeres lokalt. Sikkerhed og vedligeholdelse Nogle gadekær er af sikkerhedshensyn helt eller delvis indhegnet, men som hovedregel opsættes der ikke nye hegn omkring gadekærene. Vedligeholdelsesindsatsen på gadekærene har hidtil været meget begrænset og omfatter græsklipning og beskæring af beplantning, der generer færdslen samt friholdelse af afløbsinstallationer. Vormark Gesinge Vårø

112 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 27 Mål Gadekærene skal fremstå som smukke opholdsarealer i de mindre bysamfund Gadekærene stilles til rådighed for borgergrupper, der ønsker at indgå i renovering og vedligeholdelsen af områderne Handlinger Der oprenses/renoveres 1 gadekær årligt. Der afsættes kr. årligt på driftsbudgettet for grønne områder Lokal interesse og engagement er styrende for prioritering af oprensning og renovering af gadekærene Konsekvensen ved ikke at oprense og renovere gadekærene er tab af natur- og herlighedsværdi i de små bysamfund. Det er også et tab for cykelturister, der gør ophold i de små byer. Egense Egense Skårup Egense

113 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Kolonihaver Svendborg har ca. 439 kolonihaver på kommunalt ejet jord fordelt på 9 haveforeninger, der er fine nærkreative arealer. Haveforeningerne, hvoraf den ældste er fra 1926, er organiseret i Kolonihaveforbundets Svendborgkreds. Kommunen har en løbende og god dialog med kredsen. Der er ingen kolonihaver udenfor Svendborg by. Varige kolonihaver Alle kolonihaver i Svendborg kommune er såkaldt varige kolonihaver. Det betyder, at haverne kun kan nedlægges, hvis særlige samfundsmæssige hensyn taler herfor og kun mod udlæg af erstatningshaver.

114 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 29 Bestemmelserne om varige kolonihaver findes i Lovbekendtgørelse nr. 790 af Lov om kolonihaver. Lejemål og vedligeholdelse Haveforeningernes nuværende lejemål med kommunen løber til 1. januar Den årlige pristalsregulerede arealleje til kommunen var i 2013 på 1,12 kr./m2. svarende til en samlet lejeindtægt til Svendborg Kommune på kr. Attraktiv beliggenhed Nogle kolonihaveområder ligger på meget centrale og attraktive grunde. En potentiel udfordring for kolonihaveområderne er, at der opstår pres for at anvende områderne til andre formål, f.eks. boligbyggeri. Men lovgivningen om varige kolonihaver binder kraftig og kolonihaverne i Svendborg er derfor i væsentligt omfang sikret for fremtiden. De enkelte haveforeninger varetager selv al vedligeholdelse af kolonihaveområderne. Svendborg kolonihavekreds har ingen planer om anlæggelse af nye haver, da behovet for tiden er opfyldt. Mål Alle kolonihaver opretholdes som varige kolonihaver Handlinger Indgåelse af ny lejekontrakt med Kolonihaveforbundets Svendborgkreds for en 10-årig periode fra Haveforeningen Ørkild

115 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Vejbeplantning Bymiljø og trafiksikkerhed Gade- og vejtræer er en vigtig del af et grønt bymiljø og det danske landskab. Træerne har stor æstetisk værdi og de forbedrer det fysiske miljø i byen ved at binde støv, give læ, skygge og udjævne temperatursvingninger. Træer kan også forbedre trafiksikkerheden ved at markere pludselige skift i vejforløbet og hastighedsdæmpende anlæg. I mange år har det været målet at plante 75 vej- og gadetræer årligt, såvel i forbindelse med anlæg af nye veje og som ved planting på eksisterende veje. Målet er hidtil opfyldt som gennemsnit over flere år. Vedligeholdelse af vejtræer Vedligeholdelsen af vej- og gadetræer omfatter ny- og genplantning, vanding i etableringsfasen og en kontinuerlig beskæring, så trafiksikkerheden sikres optimalt samtidig med, at træernes vækstform respekteres. Vedligeholdelsen omfatter også den årlige beskæring af de formklippede træer i Svendborg bymidte. Et væsentligt problem på området er at sikre trafikken mod skader fra gamle træer, der vælter eller brækker i storm, og det en krævende opgave med at føre tilsyn og vurdere træernes tilstand. Miljø og Teknik udarbejdede i 2000 en træregistrant for de centrale dele af Svendborg By. Den dokumenterer træernes antal, placering og tilstand og er med til at sikre, at by- og vejtræerne bevares og udvikles bedst mulig under vanskelige vækstforhold. Vækstvilkår for by- og vejtræer Vejarealer har ikke de bedste vækstbetingelser for træer og det er en vanskelig opgave at plante vejtræer, der på langt sigt kan udvikle sig til store og karakteristiske træer. Det skyldes begrænset mulighed for rodudvikling i tør og komprimeret jord og at vintertjenesten med saltning giver skader på grund af høje saltkoncentrationer i jorden og salttåge, der sætter sig på stammer og grene. Plantning af vejtræer Plantning af vejtræer kræver omhyggelig planlægning og især i de centrale byområder en omfattende forbedring af vækstvilkårene. Nye etableringsmetoder som f. eks. rodvenligt bærelag under belægninger og afskærmning mod saltpåvirkning kan anvendes med godt resultat, men er kostbare og begrænses derfor til gader og parkeringspladser i bymidten. Mange steder langs stærkt trafikerede veje med smalle rabatter må træplantning fravælges, fordi vækstbetingelserne kun giver træerne en meget kort levetid på år. Nye vejregler, der af hensyn til trafiksikkerheden stiller øgede afstandskrav, begrænser også muligheden for at plante vejtræer. Der plantes forskellige, primært hjemmehørende, træarter, der er de mest robuste. Større træplantningsprojekter I foråret 2011 blev den fredede allé langs Troensevej renoveret, og de 142 nye træer er det hidtil største kommunale træplantningsprojekt.

116 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 31 Mål Svendborgs offentlige veje og gader skal fremstå med velpassede vejbeplantninger i høj kvalitet, primært af vejtræer Der plantes primært nye vejtræer på udvalgte steder som store indfaldsveje og i rundkørsler Vejtræerne plantes og plejes, så trafiksikkeheden bliver optimal samtidig med, at træernes vækstform respekteres Der opretholdes særlig fokus på registrering og håndtering af farlige træer Handlinger Der plantes 75 nye vejtræer årligt, udgiften afholdes på anlægsbudgettet for nye veje og på driftsbudgettet for veje Træregistranten digitaliseres og indgår i en samlet vedligeholdelsesplan for vejtræer og vejbeplantninger. Hvis der ikke plantes nye vejtræer vil det efter en årrække betyde væsentligt færre vej- og gadetræer, da eksisterende træer mistes, f. eks. på grund af ælde, sygdom eller ved vejudvidelse. Troensevej - ny allé Farligt vejtræ

117 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Stier Området består af Øhavsstien og øvrige stier Øhavsstien Øhavsstien er et fælles kommunalt samarbejde om 200 km. natursti på Ærø og Langeland, i Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner styret af Naturturisme I/S. Øhavsstien er en stor turistmæssigt kvalitet i forhold til aktiv vandreferie og udgør en kendt facilitet og attraktion i det Sydfynske Øhav.

118 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 33 Stiens strækning i Svendborg Kommune er ca. 80 km og den forløber primært på private arealer, hvor stien er sikret ved tinglyst aftale. Stien blev indviet i Øhavsstien er en natursti og er derfor ikke eget for handicappede og færdsel med klapvogne o. lign. Cykling og ridning er ikke tilladt på de strækninger af stien, der forløber på privat grund, undtagen hvor det er tilladt efter adgangsreglerne i Naturbeskyttelsesloven. Stiens vedligeholdelse Kommunen varetager stiens vedligeholdelse, der omfatter klipning af græs og beplantning, vedligeholdelse af stiafmærkning, broer og inventar samt opdatering og genoptryk af 3 brochurer om stien. På stien er der sjældent problemer med affald, ridning eller cykling. Strækninger langs kysten og i fugtige områder På strækninger af Øhavsstien langs kysten og gennem lavtliggende, fugtige områder er det vanskeligt at opretholde optimale passagemuligheder. Kystnedbrydning i storm kan gøre passage på forstranden vanskelig og lange nedbørsperioder kan gøre færdsel på strækninger langs vandløb til en udfordring. I begge tilfælde kan der opstå behov nye spang, gangbroer, udlægning af sten og stabilisering af undergrunden. Arbejdet sker i samarbejde med lodsejerne. Øhavsstien

119 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Mål Øhavsstien opretholdes med højt serviceniveau. Stien skal altid være fremkommelig med god afmærkning og godt inventar Brochurerne skal være opdaterede og brochureholderne må ikke være tomme Øhavsstien gøres mere attraktiv, så flere vil benytte stien Handlinger Der etableres bedre overnatningsmuligheder, stisløjfer, attraktive faciliteter og adgang til seværdigheder i et samarbejde med Naturturisme I/S God dialog med øvrige kommuner og Naturturisme I/S, med henblik på udvikling af Øhavsstien herunder erfaringer og drift. Øhavsstien

120 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 35 Øvrige stier I grønne områder findes der rekreative stier, som sikrer at man kan færdes rundt på arealet. De rekreative stier er enten befæstede grusstier, slåede græsstier eller trampestier. Der findes ikke afmærkede ruter i de grønne områder. Derudover findes der, også i grønne områder, offentlige stier, som er registreret i kommunens vej og stiregister, disse stier vedligeholdes på vejområdet. Stierne er meget betydningsfulde for adgangen til områderne og borgernes mulighed for et aktivt friluftsliv og gode naturoplevelser. Mange grønne områder ligger som små isolerede områder, der med fordel kunne kædes sammen med stier, for i langt højere grad udnytte de små arealer rekreativt. Der ryddes kun undtagelsesvis sne på de rekreative stier. Vedligeholdelsen består af slåning af vegetationen langs stierne og beskæring af bevoksning, der generer færdslen. Kløverstier Kløverstier er et meget populært stikoncept, udviklet af Friluftsrådet, bestående af en kløver på 4 stier med en længde på henholdsvis 2 km, 5 km, 7,5 km og 10 km. Ved Erhvervsforskolen på Hellegårdsvej er der i 2012 anlagt 1. stisløjfe (2,5 km)af en kløversti. Der resterer derfor at etablere de 3 sidste stisløjfer for at få en fuldendt kløversti. Konceptet kan med fordel udvides til at tage udgangspunkt i andre grønne områder. Mål Det skal være let at færdes i de grønne områder og anvende områderne til motion og rekreation Adgangen til de grønne områder skal være god med stiforbindelser, så man let kan vandre eller cykle mellem arealerne og andre seværdigheder Handlinger Stinettet i de grønne områder vedligeholdes og udbygges løbende Der laves afmærkede vandre-, cykel- og rideruter i de grønne områder, særligt skovene. Der etableres gode stiforbindelser mellem de grønne områder Der afsættes kr. årligt til etablering af afmærkede ruter og henvisningsskilte, herunder færdiggørelse af Kløverstien ved Erhvervsforskolen Der afsættes årligt kr. på driftsbudgettet til renovering og vedligehold af det rekreative stinet i de grønne områder. Renovering og vedligeholdelse af rekreative grusstier udbydes sammen med de offentlige stier i vej- og stiregistret.

121 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Mindesten og skulpturer På grønne områder er der 11 mindesten og skulpturer, der indgår i den samlede mængde af mindesten og skulpturer i kommunen. Skulpturer udsmykker pladser, steder og bygninger. De er opsat for at forskønne og give anledning til eftertænksomhed og nysgerrighed. Enkelte af disse skulpturer er Land-Art, hvor samspillet mellem natur og mennesket undersøges. Information og ejerskab I mange tilfælde er den lokale information og formidling af de opsatte mindesten og skulpturer meget begrænset. Ejerforholdet og vedligeholdelsesansvaret er desuden uklart. Mindesten og Skulpturer i Svendborg by

122 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 37 Mål Mindesten og skulpturer på grønne områder skal vedligeholdes i overensstemmelse med deres idé og udformning Handlinger Vedligeholdelsesansvar og korrekt vedligeholdelse af skulpturer og mindesten på de grønne områder fastlægges Information og formidling af de opsatte skulpturer på kommunens grønne arealer forbedres Venus med æblet

123 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Sommerblomster og juleudsmykning Sommerblomster Området omfatter sommerblomster på Rådhusets facade på Ramsherred samt i kummer på gader og pladser i de centrale dele af Svendborg by. Sommerblomster i kummer på gader og pladser er dyre at etablere og vedligeholde og omfanget er derfor begrænset til bymidten i Svendborg, hvor der kommer flest mennesker. Foruden altankasserne på Rådhuset og langs mølledammen i Møllergade findes der 11 blomsterkummer i Svendborg by. Indsatsen på sommerblomster har i de senere år især været rettet mod at forlænge sæsonen med forårsløg i kummerne og senere sommerblomster samt mod at skabe mere raffinerede plante- og farvesammensætninger, der vækker glæde og opsigt på udvalgte steder i byen. Begrænsninger Sommerblomster opleves bedst på tæt hold og hører kun hjemme i de mindre byrum med beskyttet klima. Det er derfor en udfordring at undgå, at sommerblomster spredes langs byens indfaldsvej i et misforstået forsøg på at lave (by) udsmykning på store vejanlæg. Her kan man få meget større effekt ved plantning af vejtræer. Juleudsmykning Den kommunale del af juleudsmykningen omfatter juletræet på Torvet i Svendborg, et mindre juletræ ved det tidligere rådhus i Gudme samt julebelysningen i træerne på Centrumpladsen. Den øvrige del af juleudsmykningen i gågaderne planlægges og betales af Shopping Svendborg. Naturama

124 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 39 Mål Sommerblomster og juleudsmykning skal fortsat medvirke til en smuk bymidte. Handlinger Kvaliteten af sommerblomsterne højnes ved et tæt samarbejde med entreprenørens gartner, der udarbejder forlag til plantesammensætning og vedligeholder blomsterne Kvaliteten af julebelysningen højnes i tæt samarbejde med entreprenøren, der opsætter julebelysningen og Shopping Svendborg Blomster i bymidten Torvet

125 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Borgerindragelse og sponsering Siden kommunalreformen i 2007 har der været et tæt samarbejde med borgerne om byens grønne områder. Borgerinddragelse kan spænde fra borgermøder med deltagelse af politikere til administrationens kontakt til grundejerforeninger og enkelte borgere. Information og samarbejde Når der ses bort fra den rutinemæssige drift, er det praksis, at der ikke sker større indgreb i de grønne områder, uden at naboer eller foreninger i området informeres om indgrebet og inviteres til et samarbejde, hvis det er relevant. Fordele ved borgerinddragelse Fordelene ved borgerinddragelse er åbenlyse. Information fremmer forståelse for et givet projekt, en renovering eller ændret drift og borgerinddragelse betyder at lokale forhold, som administrationen ikke altid kender til, inddrages i beslutningsgrundlaget. Ved borgerinddragelse er der også mulighed for at få hjælp til renoverings- og forbedringsprojekter i kommunens grønne områder, f. eks. ved private økonomiske bidrag eller ved, at borgerne lægger arbejdskraft i et projekt. Borgerinddragelse rummer en potentiel fare for, at nogle borgere får den opfattelse, at kommunen ikke behandler alle ens. Når et projekt kan gennemføres et sted, hvorfor så ikke et andet sted? Borgersamarbejde stiller derved skærpede krav til saglige og relevante begrundelser for projekterne. Borgerinddragelse forudsætter ildsjæle Den største udfordring ved borgerinddragelse i arbejdet med kommunens grønne områder er, at et succesfuldt samarbejde kræver megen tid både i kommunens administration og hos de involverede borgere. Samarbejdet kræver ildsjæle blandt borgerne og er ingen hurtig gennemvej til succesfulde projekter. Ekstern finansiering Den hidtidige erfaring tyder på, at finansiering af projekter ved tilskud fra fonde forudsætter, at kommunen selv som minimum bidrager med en delvis finansiering af projektet. Erfaring tyder også på, at tilskud fra større fonde primært kan opnås til spektakulære og nyskabende projekter, mens renovering af eksisterende anlæg betragtes som en kommunal driftsopgave, der ikke kan gives tilskud til. Projekter, hvor borgerinddragelse har givet ekstern finansiering af projekter i grønne områder er: Etablering af den nye badebro på Øreodden i Svendborg Renovering af den østlige del af Christiansminde Etablering af det nye aktivitetsområde i Lundeborg Oprensning af Egense gadekær Renovering af Byparken i Stenstrup

126 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 41 Mål Projekter i grønne områder skal altid gennemføres med en grad af borgerinddragelse, når det er relevant og praktisk muligt. Hvor lokale borgergrupper tager initiativ til projekter indgår kommunen i et partnerskabsprojekt, hvis projektet er til glæde og gavn for den brede befolkning. Handlinger I forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelse, beskrives mulighederne for et borgersamarbejde, herunder om borgergrupper kan medvirke til at skaffe ekstern finansiering til projektet. Mulighederne for ekstern finansiering undersøges altid ved opstart af et større projekt. For at styrke det fremadrettede borgersamarbejde, evalueres allerede gennemført samarbejde ved inddragelse af de berørte beboergrupper Får på Ørkild Voldsted

127 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Formidling Formidling handler dels om, at borgere og turister let skal kunne finde information om, hvor der findes offentligt tilgængelige områder, der kan inspirere til ophold, motion og rekreation samtidig med at de har behov for oplysninger om områdets indretning, oplevelsesmuligheder og faciliteter. Mange besøgende, særligt turister, har desuden stor glæde af at få fortalt de gode historier, som findes om de steder der udgør en helt særlig attraktion. Kommunens hjemmeside På kommunens hjemmeside findes der beskrivelse af udvalgte kommunale områder under Ud I Naturen. Her findes kort og en samlet oversigt over kommunens skove, naturområder, større parker, strande og legepladser. Helt ud i det blå Da Svendborg blevet kåret til Årets Friluftskommune i 2012 startede formidlingsprojektet Helt Ud I det Blå med beskrivelse af 12 af kommunens naturområder ved kysten. Områderne blev beskrevet i en folder med fokus på et nyt område hver måned. I den pågældende måned blev der afholdt en guidet natur-tur til området. Turene blev en stor succes med deltagere hver måned. På de 12 områder er opsat QR-kode, der henviser til kort over og beskrivelse af det pågældende område. Skovture i Svendborg I 2005 udgav kommunen folderen Skovture i Svendborg med beskrivelse af kommunens skove i den østlige del af Svendborg og med forslag til vandreruter. Ukendte områder Ved mange af de grønne områder fremgår det ikke tydeligt, at der er tale om et kommunalt område med offentlig adgang. Besøgende kan derfor komme i tvivl om reglerne for færdsel i området, ikke mindst i skove og naturområder. Der findes nogle særligt værdifulde naturområder i kommunen med stor kulturhistorisk betydning for Svendborg. Denne kulturhistorie fremgår kun delvist af kommunes hjemmesiden og folderen Skovture i Svendborg og er ikke tydelig ved besøg i områderne. Forårsbebudere

128 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 43 Mål Det skal være tydeligt for alle besøgende at kommunens grønne områder er offentligt tilgængelige. De gode historier i de grønne områder skal fortælles. Det skal være let for borgere og turister at finde frem til de særlige områder, finde gode motionsruter, gode udflugtsmål og aktivitetsområder. Handlinger Kommunen deltager i Skovens dag, der er et landsdækkende arrangement i både private og offentlig ejede skove. Der afsættes kr. årligt til formidlingsprojekter i udvalgte områder f.eks Christiansminde og Ørkild Voldsted Udviklingen indenfor digital formidling af naturog friluftsfaciliteter følges, med henblik på opdatering af kommunens områder og faciliteter, når en god national formidlingsplatform er klar. Projekter og større driftsaktiviteter formildes ved brug af lokale medier Der afsættes kr. årligt på driftsbudgettet til videreudviklingen af Helt ud i det Blå projektet. En revidering og genoptryk af folderen Skovture i Svendborg overvejes. Helt Ud I Det Blå - Årets friluftskommune 2012 Formidling ved Syltemade Ådal

129 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG Økonomi og driftseffektivisering I tabellen er de økonomiske konsekvenser af de beskrevne handlinger samlet. Kun handlinger med en vis større økonomisk konsekvens er medtaget. Handlinger med Anlægsbudget Driftsbudget budgetmæssige kr. årligt beløb kr. konsekvenser Parker Skt. Jørgens Park Brydegårdsparken Øvrig renovering Legepladser Renovering Naturområder Bekæmpelse af invasive arter Naturområder Naturforbedrende aktiviteter Gadekær Renovering og oprensning Strande Skilte Skove Certificering Skove Afmærkede ruter og faciliteter Kolonihaver Intet Vejbeplantning 75 vejtræer * (vejområdet) Stier Rutemærkning og skilte Stier Renovering af stier Mindesten og skulpturer Borgerinddragelse og sponsering Intet Intet Formidling Helt ud i det Blå Formidling Udvalgte projekter Ialt * indarbejdes i de respektive anlægsbudgetter for vejanlæg

130 OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG OPLÆG 45 Indenfor kontrakten Den nuværende driftskontrakt med HedeDanmark løber til den 30. april 2016 med mulighed for forlængelse i 2 x 1 år. I det løbende samarbejde med driftsentreprenøren effektiviseres driften indenfor kontraktens rammer. Når kontrakten udløber revideres det samlede udbudsmateriale, der omfatter både veje og grønne områder, og et nyt udbud sikrer, at driftsopgaverne udføres til laveste markedspris. Udenfor kontrakten Driftsopgaver udenfor kontrakten er uregelmæssigt forekommende og meget forskellige i omfang og over tid. Opgaverne spænder fra de mange små akutte serviceopgaver som afhentning af affald smidt i skoven og genrejsning af en væltet bænk til større opgaver som reparation og udskiftning af legeredskaber. For at sikre hurtig indsats samt effektiv bestilling og fakturering af de mange helt små driftsopgaver på de grønne områder er der oprettet en servicekonto hos HedeDanmark. Kontoen afregnes månedsvis og der føres dokumentation for opgaverne på kontoen. I 2013 blev der udført ca. 100 opgaver på servicekontoen. De større driftsopgaver udenfor kontrakten udføres dels af HedeDanmark, dels andre, primært lokale entreprenører. Opgaverne udføres i regning, efter overslag og der indhentes tilbud i tilfælde, hvor fordelen ved konkurrenceudsættelsen er stor i forhold til omkostningerne til udarbejdelse af udbudsmateriale. Udbud af større opgaver koordineres med tilsvarende opgaver på vejområdet. Der gælder f. eks. renovering af stier. På skovområdets styrer rådgiveren de skoventreprenører, der udfører de praktiske skovopgaver som plantning, udtynding og hugst. Skovrådgiveren afregnes med et aktivitetsbestemt honorar. På længere sigt er det et mål, at udbyde større og klart definerede skovopgaver blandt flere skoventreprenører. Nyudsprunget bøg Kat der vandrer i byen

131

132 47

133

134 Bilag: 4.3. Hvidbog.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

135 Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på m 3 er Ja, gamle tal - korrekt tal for lille er ca m 3 Skovning m 3 - Udbud af skovopgaver relevant - Skovene giver et underskud på 882 kr./ha. - Uheldig sammenligning med Hvidkildes skovdrift - Ingen oprensning af grøfter er en fejltagelse - Selvforyngelse uden beskrivelse af problematikker - Plan for sikring af gamle træer - Forslag om dobbeltcertificering Rådgiveraftale evalueres løbende, mulighed for udbud undersøges nærmere Rekreative hensyn, høj service, sikkerhed for naboer og mange små skove er forklaringen Irrelevant Ved værdifulde bevoksninger og hvis gener for naboer Til opfølgning med skovrådgiver, detailplanlægning indgår ikke i planen Indgår som en del af certificeringen - Zonering af skovene Indgår som foreslået - Indstilling til ændring i Oplæg til Plan For Grønne Områder Tal i faktaboks s.22 tilrettes - - Bemærkning s. 21, afsnit Driftsprincipper: og været drevet mere intensivt end kommunens skove. slettes s. 21, spalte 1, afsnit 1 tilføjes: skovens naboer særligt værdifulde bevoksninger samt hvor færdslen generes. - - s. 22 afsnit om certificering tilføjes: Det anbefales at skovene dobbeltcertificeres efter ordningerne PEFC og FSC. I forbindelse med certificeringen behandles overordnede principper for skovdriften, herunder bl.a. bevaring af gamle træer, dødt ved og urørt skov. 1

136 Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd - Formidling - skab synlighed handling i afsnit Skove Indgår som foreslået handling i både afsnit Skove og Formidling - Svendborg Sportsfiskerforening Natur Korrekt vedligeholdelse af fiskebestanden og etablering af 2-3 fiskemuligheder ved kommunale søer Der indgås samarbejde med Sportsfiskerne for at afklare mulighederne s. 9, Mål, punkt 4 tilføjes: borgergrupper og organisationer Friluftsrådet Parker Skt. Jørgens Park God idé at renovere i samarbejde med borgere Strande Fasthold 5 Blå Flag Indgår som forslag til handling under afsnit Parker s. 9. Indgår som mål under Strande afsnit Strande s. 18. Natur/skov Lav hundeskov Indgår som handling under afsnit Skove. - Afmærkede mountainbike ruter Indgår som handling i afsnit Stier s. 35. Løbende dialog med MTB-klubben om etablering af rute i Stævneskoven og Gl. Hestehauge - - Handling om hundeskove under afsnit Skove s. 24 ændres til: Slettes: Udgiften til etablering af hundeskoven finansieres af eksterne midler og etableres i samarbejde med lokale brugergrupper. Ændres til: Hundeskoven etableres i samarbejde med lokale brugergrupper/interesseorganisationer. - 2

137 Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Gadekær Gode til aktivt medborgerskab Vejplantninger Brug forskellige træarter på veje Indgår som mål i afsnit Gadekær s. 27. Tilføjes som mål under afsnit Vejplantninger s. 31: Ved plantning af vejtræer anvendes om muligt forskellige træarter, for at sikre diversiteten i træartsvalget. Dansk Botanisk Forening Generelt Større biologisk mangfoldighed - Imødegå klimaforandringer - Information om igangværende og påtænkte aktiviteter - Behov for samarbejde med andre forvaltninger Indgår som Mål/Handling under afsnit Natur s. 15 og Skove s. 24. Tilføjes som mål under afsnit Parker s. 9: Den biologiske mangfoldighed i de grønne områder søges styrket ved ændret drift herunder omlægning fra intensiv til ekstensiv græsklipning. Ja - hvordan? Tilføjes som mål under afsnit Parker s. 9: De grønne områder skal ved renovering indrettes til at imødegå klimaforandringer. Planen behandler overordnede retningslinjer Det er et godt samarbejde og det kan altid udbygges I afsnit Indledning s. 3 tilføjes: En gang årligt orienteres det politiske udvalg og Det Grønne Råd om aktiviteter i Grønne Områder. - Dansk Ornitologisk Forening Skov Skovarbejde udenfor fuglenes yngletid Dødt ved efterlades Veteran-træer bevares Kommunal skovpolitik udarbejdes Hensynstagen til naturen har høj prioritet i driften Indgår som en del af certificeringen Indgår som en del af certificeringen Grøn plan og certificering opfylder behovet Tilføjes som mål under afsnit Skov s. 24 Af hensyn til fuglelivet og skovbundsfloraen udføres skovningsarbejde for så vidt muligt i perioden august-marts. Indgår som tilføjelse s. 22, se ovenfor. Indgår som tilføjelse s. 22, se ovenfor. Indgår som tilføjelse s. 22, se ovenfor. 3

138 Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Urørt skov Stilhed i skov højt prioriteret Bevaring af 38 ha. gammel bøgeskov Produktion og bundliniehensyn fylder for meget i debatten om de kommunale grønne områder herunder skovene Certificering stiller krav om min. 5%. Zonering indgår som handling under afsnit Skove s. 24. Hvor muligt indgår gammelt bøgeskov som urørt skov. Sikkerhedshensyn vægter tungt. Grønne områder og skove drives ud fra bæredygtigspricipperne, hvor økonomi, natur og sociale hensyn søges afbalanceret. I skovene går natur og rekreative hensyn dog forud for træproduktion. Der henvises til mål for skove, s. 24. Tilføjes som mål under afsnit skove s. 24: Naturindholdet i skovene øges ved bl.a. særlige driftsformer herunder græsningsskov og udlægning af 10 % af skovarealet til urørt skov. - - Svendborg Naturskole - Erik Ehmsen Skov Skovens betydning for folkesundheden Dette bør fremgå tydeligere. I afsnit Skove tilføjes nyt delafsnit Sundhed. Skovene har stor betydning for folkesundheden. Bevægelse og ophold i naturen medvirker til at begrænse bl.a. stress, fedme og hjertekarsygdomme. Skovene skal derfor indrettes så flere kommer ud og bruger naturen. 4

139 Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Følgegruppen Indledning Processen for Plan for Grønne Områder tydeliggøres Indledning Indledning Hvem er målgruppe for planen? Hvordan prioriteres bestillingsopgaver? Præciseres Bestillingsopgaver prioriteres ud fra sikkerhedshensyn, borgerønsker og engagement. Naturområder Fredede fortidsminder Pleje af fredede fortidsminder fremgår ikke af planen Legepladser Indledning Ny legeplads i forbindelse med Tankefuld Sammenhæng med Plan for Natur og I forbindelse med Tankefuldområdet undersøges mulighederne for etablering af en ny Legeplads, udbygning af eksisterende aktivitetsområde. Plan for Natur og Friluftsliv indeholder I afsnit Indledning tilføjes delafsnit: Plan for Grønne Områder har været forelagt og drøftet i Det Grønne Råd på 2 møder og ekskursion. Planen har desuden været drøftet på to møder i følgegruppen, bestående af repræsentanter fra Natur og Klima, Byg, Plan og Erhverv samt Sundhed. Tilføjes under afsnit Indledning : Planens målgruppe er byrådet. Planen er tænkt som et prioriterings- og administrationsgrundlag i forbindelse med den daglige drift af kommunens Grønne Områder. Grønne områder omfatter kommunalt ejede arealer der administreret af Park og Vej i Trafik og Infrastruktur. Tilføjes under afsnit Indledning s. 5: Bestillingsopgaver prioriteres ud fra administrationens vurdering af den konkrete opgave. Altovervejende er et sikkerhensyn og graden af borgerinddragelse. Tilføjes som Handling i afsnit Naturområder s. 15 tilføjes: Fredede fortidsminder plejes i overensstemmelse med fredningen. Tilføjes som Handling til afsnit Legepladser, s. 12: I forbindelse med boligområdet Tankefuld og Sofienlund Skov etableres ny naturlegeplads som et anlægsprojekt. Rettelse og tilføjelse til Afsnit Indledning s. 3, 2 spalte, 2 nederste linjer omskrives: 5

140 Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Skove Friluftsliv bør uddybes handlinger på kommunale grønne områder. Handlinger som er igangsat bl.a projekter med sommerfugle og vedligehold af vandhuller. Forslag om græsning i skov Et middel til at højne naturindholdet i skovene er alternative driftsformer. Skove Jagt Der er tidligere truffet politisk beslutning om at der ikke drives jagt i kommunens skove, undtaget er rågebekæmpelse. Strande Livredderfunktion i Christiansminde Parker Ørkild Mølledam Søen i Møllergade Formidling Den nationale platform for formidling af friluftsfaciliteter I Plan for Natur og Friluftsliv, vedtaget af byrådet i 2013, er beskrevet en række konkrete handlinger gældende for kommunale arealer. Projekter om bl.a. forbedring af vandhullerne i Sofienlundskoven og Rantzausmindeskoven er igangsat og der er udarbejdet handleplaner for forbedring af levesteder for hasselmus og dagsommerfugle på udvalgte kommunale arealer. Mål og Handlinger beskrevet i Plan for Grønne Områder er fastsat i overensstemmelse med Plan for Natur og Friluftsliv. De konkrete handlinger som fremgår af Plan for Natur og Friuftsliv prioriteres højt i ved gennemførelse af handlinger foreslået i Plan for Grønne Områder. Tilføjes som mål under afsnit skove s. 24: Naturindholdet i skovene øges ved bl.a. særlige driftsformer herunder græsningsskov og udlægning af 10 % af skovarealet til urørt skov. I afsnit om skove s. 24 tilføjes afsnit: Jagt og Rågebekæmpelse. Der drives ikke jagt i kommunale skove. Undtaget herfra er rågebekæmpelse, der udføres i samarbejde med lokale jagtforeninger. Besluttet i MKT- udvalget 8. september 2014 Handling nr. 3 under afsnit Formidling om digital formidling erstattes med: opdateres med kommunens områder og faciliteter. 6

141 Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd vurderes som den bedste platform til formidling af friluftsfaciliteter i Svendborg Kommune Indledning Turisme Grønne områder har stor betydning ved at understøtte kommunens turismeudvikling. I afsnit indledning tilføjes delafsnit: Svendborg kommune er udpeget som særligt feriested i Danmark med potentialer for udvikling på natur- og kystturisme. Drift og udvikling af kommunens grønne områder har stor betydning for turisternes tilfredshed. 7

142 Bilag: 5.1. Notat vedrørende delebiler - Økonomiske konsekvenser Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

143 Notat vedrørende delebiler Økonomiske konsekvenser Engangsudgifter - Clever el-stander inkl. ladebokse kr. - 2 stk. Renault Zoe opstartsudg. incl brugere kr. - Godkendelse af el-installation (Elcon) kr. - El-installation incl. opsætning af ladebokse kr. - El-tilslutningbidrag kr. - Skiltning af p-båse kr. - Adskillelse af p-båse med færdselssøm kr - I alt kr. Sydfyns Elforsyning har givet tilsagn vedrørende sponsorat: 2/3 af elinstallationsprisen, dog max kr. ( )*2/3-17,5 % i momsrefusion kr. Engangsudgifter efter sponsering kr. Løbende årlige udgifter pr år for 2 elbiler 2 stk. Renault Zoe a` kr./mdr. inkl. el og forsikr kr./år. Samlede udgifter for en 3-årig periode. for 2 elbiler x Samlede udgifter pr. år Pris pr. km i driftsudgifter ved 2x15000 km/år ( /30.000) kr kr./år 5,56 kr./km Det skal bemærkes at der herudover forventes en mistet en indtægt på ca kr. fra to betalingsparkeringspladser. Tilbagebetaling Når borgere benytter bilerne fratrækkes deres kilometertakst kommunens løbende udgifter. De løbende udgifter på kr./år. er derfor worst case, i det tilfælde at bilerne slet ikke benyttes af borgerne. På baggrund af Letsgo"s dataudtræk fra Hedensted Kommunes fire små biler der ikke er elbiler, men indenfor det antal kilometer som elbiler kan klare, forventes en samlet borgerkørsel i de to elbiler på kilometer pr. år (Data fra kørsler under 120 km.) Dette vil give kommunen en indtægt på: 4000x2, kr/år Baggrund for vurdering af forventet borgerkørsel I en 3 måneders periode har disse 4 biler i Hedensted kørt henholdsvis: 734, 615, 2473 og 659 kilometer, I alt 4481 km. Letsgo oplever erfaringsmæssigt at borgere selv på korte ture vælger konventionelle biler fremfor elbiler. Bilen der har kørt 2473 km, har kørt en stor del i påsken. På baggrund af ovenstående vurderes det at en elbil i Svendborg kommune vil køre omkring 2000 km/år. Borgerpriser inklusiv moms - Indmeldelsesgebyr 950 kr.

144 - Kontingent 220 kr./mdr. - Selvrisikoforsikring, ej obligatorisk 50 kr./mdr. - Kørselsudgifter 23 kr./time + 3 kr./km Kilometerprisen er fast, mens timeprisen differentieres, således at den bliver relativt billigere jo længere tid en bil bookes. Én uge koster 1400 kr. + 3 kr./km. Der findes rabatordninger for tillægsmedlemmer, gæstemedlemmer, passive medlemmer samt gruppemedlemmer. Der er medtaget udgifter til forsikring, service, rengøring, hjulskift sommer/vinter, brændstof. Priser i dette dokument er eksklusiv moms, med undtagelse af priser under afsnittet borgerpriser. Finansiering Udgifter til investering og drift i forbindelse med delebilsordningen, finansieres via rammen på kr. under området Energi og Klima. Der skal herudover findes restfinansiering.

145 Bilag: 5.2. Tilbud fra Letsgo specificeret i regneark Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

146 Priser: Eldelebiler benyttet som borgerbil Zoe Intens - Borgerbil, 36 mdr, inkl km. (Pr. bil) Kr/mnd Leasing v. Alpabet Forsikring 800 Skader løbende v. 0 kr selvrisiko 833 Skader ved bilaflevering v. 0 kr selvrisiko 278 Rengøring og service på biler (forventet 3 timer/bil/mnd) 600 El 400 Licens til reservations- og nøglesystem 250 Letsgo administration af biler, brugerhåndtering og 24/7 nødtelefon 500 Total per måned Leasing: Inkl. etableringsomk & førstegangsydelse. Vejhjælp. Sommerdæk. Vinterdæk. Dækopbevaring. Serviceaftale. Skader: Der estimeres to skader per år der udløser vores fulde selvrisiko på kr/skade. Samt to skader ved aflevering der udløser tilsvarende fuld selvrisiko. Som bruger har i 0 kr selvrisiko. Opstart - engangsbeløb Kr Upfront beløb ved bestilling af bil Folie Computer Instalation af computer Adm., indg af leasingaftaler, klargøring og transport af bil Oprttelse. af brugere (350 styk inkl. nøglebrikker) Engangsomkostning uafhængig af antal biler Uddannelse af superbrugere i Kommunen ( 1 dags kursus) Oprettelse/ændringer af brugere u/b for kommunen efterfølgende I alt Alle priser er ex moms. Når borgere bruger bilen modregnes det den månedlige pris på Borgernes kontingent tilfalder LetsGo. Udgifter til Ladestander og andre omkostninger omkring ladeinfrastruktur afholdes af kommunen

147 Bilag: 5.3. Tilbud fra Letsgo mail Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

148 From:Michael Regius To:Jens Clausen Subject:Tilbud på 2 El-borgerbiler Hej Jens, Hermed vedhæftet som aftalt. Jeg har endnu ikke kunne få en afklaring på forsikringsspørgsmålet - så, indtil videre er det vores forsikring der er med i dette tilbud. Såfremt det kan lade sig gøre at splitte den i 2 mellem jeres ansatte og borgerne skal i selvfølgelig ikke betale denne forsikring men afholde forsikringen lokalt. Altså kan det kun blive billigere for jer:-). Oprettelse af jeres brugere er en engangsomkostning. Jeg foreslår et kursus/uddannelse af 3-5 superbrugere hos jer, således at i selv efterfølgende har mulighed for at ændre både på personer og evt. også fremadrettet bil placeringer (hvis der skulle komme ekstra biler på). Har du spørgsmål, så sig endelig til - jeg går først på ferie 18/7. Bedste hilsener, Michael

149 Priser: Eldelebiler benyttet som borgerbil Zoe Intens - Borgerbil, 36 mdr, inkl km. (Pr. bil) Kr/mnd Leasing v. Alpabet Forsikring 800 Skader løbende v. 0 kr selvrisiko 833 Skader ved bilaflevering v. 0 kr selvrisiko 278 Rengøring og service på biler (forventet 3 timer/bil/mnd) 600 El 400 Licens til reservations- og nøglesystem 250 Letsgo administration af biler, brugerhåndtering og 24/7 nødtelefon 500 Total per måned Leasing: Inkl. etableringsomk & førstegangsydelse. Vejhjælp. Sommerdæk. Vinterdæk. Dækopbevaring. Serviceaftale. Skader: Der estimeres to skader per år der udløser vores fulde selvrisiko på kr/skade. Samt to skader ved aflevering der udløser tilsvarende fuld selvrisiko. Som bruger har i 0 kr selvrisiko. Opstart - engangsbeløb Kr Upfront beløb ved bestilling af bil Folie Computer Instalation af computer Adm., indg af leasingaftaler, klargøring og transport af bil Oprttelse. af brugere (350 styk inkl. nøglebrikker) Engangsomkostning uafhængig af antal biler Uddannelse af superbrugere i Kommunen ( 1 dags kursus) Oprettelse/ændringer af brugere u/b for kommunen efterfølgende I alt Alle priser er ex moms. Når borgere bruger bilen modregnes det den månedlige pris på Borgernes kontingent tilfalder LetsGo. Udgifter til Ladestander og andre omkostninger omkring ladeinfrastruktur afholdes af kommunen

150 Bilag: 5.4. Notat vedr. nedlæggelse af offentlige p-pladser på offentligt vejareal Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

151 From:Mette Grønkjær Jensen To:Jens Clausen Subject:Notat Hej Jens. Min kollega har rådført sig ved Vejdirektoratet og vi har fået nedenstående anbefaling: Notat vedr. nedlæggelse af offentlige p-pladser på offentligt vejareal Vi har rådført os med Vejdirektoratets juridiske afdeling, som anbefaler, at kommunen tager kontakt til politiet, i forhold til at anvende færdselsloven 92 stk. 1, og reservere p-pladserne specifikt til Svendborg Kommune. Færdselslovens 92, stk. 1: Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan ved samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. For at pladserne kan reserveres til Svendborg Kommune er det dog vigtigt at lighedsprincippet stadig er gældende. Det skal derfor være sagligt begrundet, hvorfor lige netop disse pladser ønskes anvendt og hvorfor kun af Svendborg Kommune. Venlig hilsen Mette Grønkjær Jensen Ingeniør Center for Ejendomme og Teknisk Service Trafik og Infrastruktur Svendborgvej Vester Skerninge Tlf:

152

153 Bilag: 5.5. Tilbud fra Letsgo specificeret i regneark.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

154 Priser: Eldelebiler benyttet som borgerbil Zoe Intens - Borgerbil, 36 mdr, inkl km. (Pr. bil) Kr/mnd Leasing v. Alpabet Forsikring 800 Skader løbende v. 0 kr selvrisiko 833 Skader ved bilaflevering v. 0 kr selvrisiko 278 Rengøring og service på biler (forventet 3 timer/bil/mnd) 600 El 400 Licens til reservations- og nøglesystem 250 Letsgo administration af biler, brugerhåndtering og 24/7 nødtelefon 500 Total per måned Leasing: Inkl. etableringsomk & førstegangsydelse. Vejhjælp. Sommerdæk. Vinterdæk. Dækopbevaring. Serviceaftale. Skader: Der estimeres to skader per år der udløser vores fulde selvrisiko på kr/skade. Samt to skader ved aflevering der udløser tilsvarende fuld selvrisiko. Som bruger har i 0 kr selvrisiko. Opstart - engangsbeløb Kr Upfront beløb ved bestilling af bil Folie Computer Instalation af computer Adm., indg af leasingaftaler, klargøring og transport af bil Oprttelse. af brugere (350 styk inkl. nøglebrikker) Engangsomkostning uafhængig af antal biler Uddannelse af superbrugere i Kommunen ( 1 dags kursus) Oprettelse/ændringer af brugere u/b for kommunen efterfølgende I alt Alle priser er ex moms. Når borgere bruger bilen modregnes det den månedlige pris på Borgernes kontingent tilfalder LetsGo. Udgifter til Ladestander og andre omkostninger omkring ladeinfrastruktur afholdes af kommunen

155 Bilag: 6.1. Svendborg Kommunes høringssvar til supplerende høring af vandplaner.docx Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

156 Svendborg Kommunes høringssvar sendt til Naturstyrelsen i forbindelse med den supplerende høring af vandplaner sommeren Høringssvar 1: vedr. indsatskrav om genåbning af rørlagt strækning i Ellerup Bæk, Svendborg Kommune I forslag til vandplaner er der et indsatskrav om genåbning af en rørlagt strækning på 67 m i Ellerup Bæk (ODE2191). Svendborg Kommune har besigtiget strækningen i foråret 2014 og kan konstatere at den pågældende strækning ikke er rørlagt, men er en åben strækning. Ifølge lodsejeren har strækningen aldrig været rørlagt. Svendborg Kommune indberettede denne fejlregistrering til Naturstyrelsen den 15. april Vi havde derfor forventet at denne indsats på den pågældende strækning var udtaget i den supplerende høring, hvilket vi kan se den ikke er. Vedhæftet er kortbilag samt billede af den åbne strækning. Foto: Ellerup Bæk.

157 Kort: Beliggenhed af Ellerup Bæk med angivelse af den åbne vandløbsstrækning. Høringssvar 2: Vandløb og søer ændringer i spildevandsindsatser. Spildevand/spredt bebyggelse: I forhold til det tidligere vandplanforslag er 3 områder udtaget af den nye vandplanen i Svendborg Kommune. Det drejer sig om områder på Tåsinge, ved Hallind Skov og mellem Vejstrup og Brudager. Spildevandsindsatsen i Regionplan 2005 og vandplanforslag 2010 og 2013 er udløst af manglende målopfyldelse baseret på smådyr. Flere af vandløbene i Svendborg Kommune er i basisanalysen forud for vandplan 2 angivet for smådyr som nuværende med god økologisk tilstand. Basisanalyse 2 viser dog, at flere af disse vandløb ikke opfylder kravet om god økologisk tilstand. Naturstyrelsen har foreløbigt ikke udsendt information om, hvilke planer der er i 2. planperiode for spildevandsindsatser. Vi undrer os derfor over, at de vandløb, der jf. basisanalysen har minimum god

158 økologisk tilstand, fortsat er medtaget til spildevandsindsats i vandplan 1. Vi gør opmærksom på, at vores borgere har stor fokus på, om der er målopfyldelse i de vandløb, hvor vi i den kommende tid vil stille krav om forbedret spildevandsindsats. Hvis de vandløb med målopfyldelse for smådyr ikke bliver udtaget af vandplan 1, anmoder vi om, at det kommer til at fremgå af tekstdelen, hvorfor de fortsat er medtaget i vandplanen. Regnvandsbetingede udløb: Der er i forslag til vandplan udtaget en række regnvandsbetingede udløb, heriblandt nogle anlæg, der har udløb til Svendborg Sund. Begrundelsen er at kommunerne har oplyst, at det først vil være muligt at løse opgaven hen i 2. planperiode af ressourcemæssige årsager. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis det fremgår af den endeligt vedtagne vandplan, hvilke tidsfrister staten forventer spildevandsindsatserne skal gennemføres efter. Det vil sige en form for perspektivplan for spildevandsindsatsens gennemførelse, således at både borgerne og vi som kommune kan planlægger herefter. Vi har iværksat en række forsøg, der skal belyse om Lokal Afledning af Regnvand (LAR) kan løse udfordringerne med håndtering af overfladevand. Da separatkloakering ellers er alternativet. En del borgere har udtrykt stor modstand mod separatkloakering. Det er vigtigt for Svendborg Kommune, at staten i vandplan 1 beskriver kravene til de regnvandsbetingede udløb. Derved kan vi bedre fastholde de igangsatte LAR-forsøg, og begrunde de tiltag, som borgerne skal gennemføre i den kommende tid for at reducere regnvandsmængderne til kloaknettet. Desuden giver det os også bedre muligheder for at løse opgaverne indenfor de kommende tidsfrister. Vi vil derfor foreslå, at vandplanen indeholder en perspektivplan, så vi nøje kan budgettere og planlægge den praktiske indsats.

159 Bilag: 7.1. Standardordning.docx Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

160 Skematisk ser forslaget til ordningen således ud: Standardordning Parcelhus/ landsbyer Standardordningen suppleret med Bymidte Standardordningen suppleret med: Sommerhuse Standardordningen suppleret med: landzone Standardordningen suppleret med: papir spand miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation Plast spand miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation metal spand miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation glas Bobler miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation organisk spand miljøstation pap genbrugsstation/husstandsindsamling miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation miljøstation dagrenovation Spand/sæk miljøstation Øer Etage boliger

161 Bilag: 8.1. Bilag 1: Projektforslag - Solfangeranlæg Skårup Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

162 Projektforslag Solfangeranlæg Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Indsendt den: 11. marts 2014 Revideret den: 5. september 2014 JPH Energi A/S Danmarksvej 30 H Skanderborg Tlf.: Skårup Fjernvarme A.m.b.a Traverskiftet Skårup Tlf.: fjernvarme@skaarupmail.dk

163 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 2 Projektforslag solfangeranlæg Indhold 1. Indledning Ansøgning til Svendborg Kommune Projektgodkendelse Anlægsbeskrivelse Eksisterende anlæg Nyt solfangeranlæg Tilslutningsforhold El-tilslutning til teknikbygning på mark Rørledninger/stikledninger Forhandlinger med forsyningsselskaber Forsyningsområde El-produktion Forsyningssikkerhed/spids- og reservelastforhold Økonomi Anlægsinvestering og driftsomkostninger Selskabsøkonomi Forbrugerøkonomi Samfundsøkonomi Tidsplan Konklusion Bilag... 17

164 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 3 Projektforslag solfangeranlæg INDLEDNING Hermed fremsendes en projektansøgning på etablering af m² solfangeranlæg i tilknytning til Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Skårup Fjernvarme vil gerne, inden for den aktuelle lovgivning og med de teknologiske muligheder, levere varmen til forbrugerne så billigt som muligt. Med de efterhånden høje energiafgifter på fossile brændsler er der god økonomi i at etablere et solfangeranlæg. Bestyrelsen for Skårup Fjernvarme ser mulighederne i dette og vil gerne opføre et solfangeranlæg på marken umiddelbart Sydøst for T-krydset Nyborgvej/Østergade i Skårup by, se billede 1. Der er indgået aftale med ejeren af marken om køb af denne, købsaftalen er betinget af Svendborg Kommunes godkendelse af projektet. Købsaftalen med jordejers underskrift er fremsendt til Svendborg kommune.

165 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 4 Projektforslag solfangeranlæg ANSØGNING TIL SVENDBORG KOMMUNE Som det fremgår af nærværende rapport, både er en samfunds- og brugerøkonomisk fordel, at der etableres et solfangeranlæg, anmodes hermed om kommunens godkendelse af dette projektforslag. Vilkår for etablering og drift af solfangeranlægget, udarbejdet af Svendborg Kommune Natur og Klima, vil blive overholdt ifm. etablering og drift af solfangeranlægget. Rådgivende ingeniør: Bygherre: JPH Energi A/S Danmarksvej 30 H Skanderborg Kontaktperson: Daniel Kusk, dak@jph.dk tlf: Skårup Fjernvarme A.m.b.a Traverskiftet Skårup Driftsleder: Lars Jørgensen, fjernvarme@skaarupmail.dk tlf:

166 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 5 Projektforslag solfangeranlæg PROJEKTGODKENDELSE Projektforslaget skal godkendes i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg. Projektbekendtgørelsen Bek. Nr. 374 af 15. april Solvarme, jordvarme, geotermi og el betragtes ikke som brændsler og kan dermed også benyttes, hvis bekendtgørelsens øvrige bestemmelser er opfyldt. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen.

167 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 6 Projektforslag solfangeranlæg ANLÆGSBESKRIVELSE 4.1 EKSISTERENDE ANLÆG Skårup Fjernvarmes nuværende produktionsanlæg består af én gasmotor, to gaskedler, samt én elektrisk varmepumpe. Kedeludskiftning, samt installation af varmepumpen pågår i øjeblikket. Ifm. med den igangværende kedeludskiftning udgår olie som brændselskilde på kraftvarmeværket. Dermed fyres der kun med naturgas, samt forbruges el til at drive varmepumpen. 4.2 NYT SOLFANGERANLÆG Det nye anlæg skal fungere sammen med værkets øvrige varmeproduktionsanlæg og vil kunne levere ca MWh årligt, som svarer til ca. 20 % af værkets årlige varmeproduktion. Solfangeranlægget placeres på arealet i den nordvestlige del af matrikel 18 v Skårup by, Skårup, arealet forventes bibeholdt i landzone. Ansøgning om landzonetilladelse er indsendt til Svendborg kommune. I forbindelse med solfangeranlægget opføres en ny teknikbygning/vekslerstation på ca. 30 m 2 (ca. 5 m x 6 m), samt en m 3 akkumuleringstank (ø 12,6 m, h 12 m), begge på marken ved solfangerfeltet, se billede 2. I teknikbygningen adskilles fjernvarmesystemet i Skårup by med væsken i selve solfangerfeltet via en varmeveksler. På fjernvarmesiden af veksleren, hvor akkumuleringstanken også er tilkoblet, er mediet fjernvarmevand ligesom i resten af fjernvarmenettet i byen. På solfangersiden af veksleren anvendes en væskeblanding indeholdende 30 % glykol, dette for at frostsikre den del af rør/solpaneler, som i vinterperioden udsættes for frostgrader. Selve solfangerfeltet kommer til at bestå af ca. 440 paneler, som i alt udgør et areal på m 2 paneloverflade. Panelerne er skitseret på billede 2, og omfatter både panelerne markeret med blå og grå farve. Solfangeranlægget bliver ikke etableret tættere på Skårup Vandværks boring med DGU nr.: end 85 m, hvilket betyder solfangeranlægget holdes udenfor det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO).

168 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 7 Projektforslag solfangeranlæg Transmissionsledning føres i offentlig vej. Skårup Fjernvarme Transmissionsledning føres i offentlig vej. Transmissionsledning fra varmeværk til solfangeranlæg. Føres gennem have/indkørsel på matrikel nr. 54 g Skårup by, Skårup. Solfangeranlæg Transmissionsledning føres langs træer på matrikel nr. 18 v (samme ejer som sælger mark hvor solfangeranlæg placeres. Vandboring Billede 1, Oversigtskort med skitsering af føringsvej for transmissionsledning Billede 2, Forventet placering af solfangerfelt på mark (blå + grå areal)

169 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 8 Projektforslag solfangeranlæg Billede 3, Mark Billede 4, Mark fra nordøst

170 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 9 Projektforslag solfangeranlæg Billede 5, Mark fra nordvest Billede 6, Mark fra sydøst

171 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 10 Projektforslag solfangeranlæg TILSLUTNINGSFORHOLD 5.1 EL-TILSLUTNING TIL TEKNIKBYGNING PÅ MARK Der skal etableres en ny stikledning til elforsyningen af teknikbygningen. 5.2 RØRLEDNINGER/STIKLEDNINGER Transmissionsledningen mellem fjernvarmen og solfangerfeltet planlægges ført som vist på billede 1. Rørledningen passerer gennem haven/indkørslen på matrikel nr. 54 g Skårup by, Skårup. Ejeren har givet mundtligt accept på, at den ønskede rørføring kan etableres på hans grund. Afventer skriftelig tilsagn fra ejer. Det sidste stykke af rørledningen til solfangerfeltet planlægges ført langs træerne på matrikel nr. 18 V Skårup by, Skårup. Det aktuelle markstykke opkøbes ikke af Skårup Fjernvarme A.m.b.a. ifm. etableringen af solfangerfeltet, men ejeren er positiv stillet overfor nedgravning af rørledningen på hans mark. Det er samme ejer, som ejer marken hvorpå solfangeranlægget opføres. 5.3 FORHANDLINGER MED FORSYNINGSSELSKABER Der har ikke været forhandlinger med berørte forsyningsselskaber. 5.4 FORSYNINGSOMRÅDE Skårup Fjernvarmes forsyningsområde eller varmegrundlag ændres ikke i forbindelse med denne projektansøgning. På nuværende tidspunkt er 520 forbrugere tilsluttet Skårup Fjernvarme.

172 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 11 Projektforslag solfangeranlæg Skårup Fjernvarme 1 billede: Principskitse af forsyningsområde for Skårup Fjernvarme A.m.b.a. 5.5 EL-PRODUKTION Skårup Fjernvarme A.m.b.a., blev med installation af naturgasmotoranlægget i 1995 til et kraftvarmeværk, da produktionen derefter også omfattede el-produktion til nettet. Gasmotoranlægget er tilsluttet el-nettet ved 10 kv, og Skårup Fjernvarme modtager betaling for produceret el til nettet efter treledstariffen. I modsætning til drift på markedsvilkår, så er der ved drift efter treledstariffen mere faste rammer for hvornår det er rentabelt at producere el til nettet. Døgnets 24 timer er efter treledstariffen inddelt i: lavlast, højlast og spidslast. I Skårup er det rentabelt at have gasmotoranlægget i drift i høj- og spidslast perioderne, såfremt Skårup by kan aftage varmen. I treledstariffens lavlastperiode er der billigere at producere varme med gaskedlen.

173 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 12 Projektforslag solfangeranlæg FORSYNINGSSIKKERHED/SPIDS- OG RESERVELASTFORHOLD Gasmotoranlægget leverer ca. 2 MW varme ved drift, og har mulighed for at akkumulere den producerede varmeenergi i en 500 m 3 akkumuleringstank hvis byen ikke kan aftage den leverede varmeeffekt lige når den produceres. I vinterperioden, hvor varmeforbruget i byen er højst, skal Skårup Fjernvarme levere omkring 4 MW varme til byen. I store perioder af året er det altså ikke nok med motordrift, her skal en af kedlerne supplere med den varme som gasmotoren ikke har kapacitet til at levere. Den ene af de to kedler indgår dermed i den primære forsyning på værket, mens den anden kedel stor standby i tilfælde af havari. I sommerperioden vil solfangeranlægget kunne levere størstedelen af byens varmebehov.

174 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 13 Projektforslag solfangeranlæg ØKONOMI Varmegrundlaget for alle efterfølgende beregninger er fra regnskabsåret 2012/ ANLÆGSINVESTERING OG DRIFTSOMKOSTNINGER Det nye solfangeranlæg inkl. ny teknikbygning, akkumuleringstank og jordkøb m.m. vil overslagsmæssigt kunne opføres for en pris på ca. 11 mill.kr. Varmeproduktionsomkostningerne på et solfangeranlæg består af vedligehold og rengøring af anlægget samt udgifter til pumpning og cirkulering af væsken i panelerne, dette udgør ca. 7 kr./mwh. Varmeproduktionen er afgiftsfri. Øvrige udgifter til anlægget er kapitaludgifter og afskrivning. Varmeproduktionsudgiften på gasmotor og gaskedelanlægget er med de nuværende afgifter, el- og gaspriser, driftsomkostninger m.m kr./mwh. 6.2 SELSKABSØKONOMI Efterfølgende beregninger forudsætter en finansiering med et 3,5 %, 20 årigt annuitetslån. Anlægget forventes at have en levetid på min år. De selskabsøkonomiske resultater af etableringen af solfangeranlægget belyses i Bilag 1, kolonne 4 i forhold til kolonne 3. Kolonne 3 skal ses som referencen til solfangeranlægget, da installation af ny gaskedel og elektrisk varmepumpe pågår i skrivende stund. Varmegrundlag og økonomi i de selskabsøkonomiske beregninger er baseret på regnskabsår 2012/2013, da der ikke er nyere tal for kolonne 3. Etableringen af solfangeranlægget vil ifølge de selskabsøkonomiske beregninger betyde en besparelse på ca kr./år ( ) i forhold til fortsat drift med nuværende anlæg inkl. kedeludskiftning og installation af varmepumpe. 6.3 FORBRUGERØKONOMI Da Skårup Fjernvarme jf. varmeforsyningsloven skal drives efter hvile i sig selv princippet, skal besparelsen på de kr/år komme forbrugerne til gode. Med 520 forbrugere tilkoblet Skårup Fjernvarme vil den gennemsnitlige besparelse pr forbruger være ca. 509 kr./år inkl. moms. Når anlægget er betalt efter 20 år, vil det give en besparelse på ca kr./år inkl. moms.

175 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 14 Projektforslag solfangeranlæg SAMFUNDSØKONOMI Forud for nærværende projektforslag om etablering af solfangeranlæg, har forskellige ideer til energioptimering og anlægsinvesteringer været oppe at vende. Bl.a. er der foretaget selskabsøkonomiske beregninger på forhøjelse af eksisterende akkumuleringstank og gasmotorudskiftning. Forundersøgelserne har vist, at etablering af et solfangeranlæg (foruden den igangværende kedeludskiftning og installation af varmepumpe) er den selskabs- og samfundsøkonomiske mest fordelagtige investering Skårup Fjernvarme kan foretage. Miljømæssigt er etableringen af solfangeranlægget uden tvivl også den mest fordelagtige investering. Der er udført en samfundsøkonomisk beregning (Bilag 2) på baggrund af Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet af oktober Den procentuelle årlige reduktion i varmebehovet er sat til 1 %. Beregningerne i Bilag 2 viser en samfundsøkonomisk fordel på ,- kr. eller 1,1 % over en 20 årig periode, ved en kalkulationsrente på 4 %. Hvis kalkulationsrenten ændres til 3 %, vil den samfundsøkonomiske fordel være ,- kr. eller 2,5 % over en 20 årig periode. Hvis kalkulationsrenten ændres til 5 %, vil den samfundsøkonomiske fordel være ,- kr. eller -0,3 % over en 20 årig periode. Miljømæssige konsekvenser Når ca. 20 % af varmen produceres ved hjælp af solenergi vil dette fortrænge varme produceret på naturgas, og dermed give miljømæssig besparelse på 19,9 % eller ton mindre CO2 udledning set over en 20 årig periode. Gasforbrug Gasforbrug på værket inden etablering af solfangeranlægget er Nm 3 /år. Gasforbrug på værket efter etablering af solfangeranlægget er Nm 3 /år.

176 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 15 Projektforslag solfangeranlæg TIDSPLAN Myndighedsgodkendelser, projektering m.m. planlægges udført i Opførelsen af solvarmeanlægget planlægges udført i Projektet m.m. vil blive sat i gang, når godkendelse til dette foreligger.

177 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 16 Projektforslag solfangeranlæg KONKLUSION Skårup Fjernvarme A.m.b.a. vil gerne, inden for den aktuelle lovgivning og med de teknologiske muligheder, levere varmen til forbrugerne så billigt og miljøvenligt som muligt. Som belyst i nærværende projektforslag er der både en forbruger- og samfundsøkonomisk gevinst, samt en åbenlyst miljømæssig fordel ved at etablere et solfangeranlæg ifm. Skårup Fjernvarme. På denne baggrund ønsker Skårup Fjernvarme A.m.b.a. at etablerer et solfangeranlæg på m 2, som beskrevet i projektforslaget.

178 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 17 Projektforslag solfangeranlæg BILAG Bilag 1: Bilag 2: Selskabsøkonomisk beregning (lønsomhedsvurdering). Samfundsøkonomisk beregning.

179 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 18 Projektforslag solfangeranlæg Bilag 1: Selskabsøkonomisk beregning (lønsomhedsvurdering).

180 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Anlæg som ligger til grund for beregningen kolonne 1 kolonne 2 kolonne 3 kolonne 4 Eksisterende anlæg Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + Gaskedel 5 MW + Solfanger anlæg + VP (motor og kedel) Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) + Solfanger anlæg Varmepris (ballanceret) excl. Moms kr./mwh Besparelse i forhold til eksisterende anlæg % 0,00% 8,51% 5,32% 9,99% Difference i forhold til eks. anlæg kolonne kr./år Difference ekskl. Kapitalomkostninger 1000 kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 13,0 16,9 12,5 Varmepris ekskl. moms kr./mwh. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. - LØNSOMHEDSVURDERING Varmegrundlag som regnskabsår 2012/13 Sol -, kontra eksisterende anlæg Samlede anlægsudgifter excl. moms 1000 kr Varme fra kraftvarmeanlæg % 45,4% 35,4% 43,2% 34,5% Varme fra Solfangeranlæg % 0,0% 19,7% 0,0% 19,7% Varme fra Varmepumpe % 0,0% 0,0% 8,5% 6,6% Varme fra gaskedler % 54,6% 44,9% 48,3% 39,1%

181 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Driftsbudget: Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + Solfanger anlæg Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) + Solfanger anlæg Udgifter: Diverse produktionsomkostninger 1000 kr./år Lønninger 1000 kr./år Administrationsomkostninger 1000 kr./år Kapitaludgifter nye anlæg 1000 kr./år Afskrivninger 1000 kr./år Drift og vedligehold af motoranlæg 1000 kr./år Drift og vedligehold af kedelanlæg 1000 kr./år Drift og vedligehold af Solfangeranlæg 1000 kr./år Drift og vedligehold af varmepumpe 1000 kr./år Samlet energikøb 1000 kr./år Udgifter i alt: 1000 kr./år Indtægter: Rum afgift, målerleje, afk. bidrag kr./år Finansielle indtægter 1000 kr./år Tilskud (8 øre/kwh) fast fremover, højst fra 2006/7/ kr./år El salg excl. CO2 tilskud 1000 kr./år Indtægter i alt ekskl. varmesalg Nødvendig indtægt ved varmesalg 1000 kr./år Nødvendig indtægt i alt 1000 kr./år Nødvendig Varmepris kr./mwh Faktisk Varmepris kr./mwh 366 Faktiske indtægter fra varmesalg 1000 kr./år Over/underskud på varmesalg pr. år 1000 kr./år

182 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Anlægsdata: Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + Solfanger anlæg Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) + Solfanger anlæg Antal enheder Motor omdr. o/min El-effekt/motor kw Salgbar El-effekt/motor kw Varme effekt/enhed kw Indfyret gaseffekt/enhed (korrigeret) kw Tolerance % 2% 2% 2% 2% Indfyret effekt/enhed kw Gasforbrug m³n/h Samlet anlæg Installeret el-effekt kw Installeret salgbar el-effekt kw Installeret varme-effekt motoranlæg kw Installeret varme-effekt varmepumpe (motor) kw Installeret varme-effekt varmepumpe (kedel) kw Kedelvirkningsgrad gaskedler % 104,0% 104,0% 104,0% 104,0%

183 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Anlægsdata forsat: Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + Solfanger anlæg Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) + Solfanger anlæg Varmepumpe (motor) Varme effekt fra varmepumpe (motor) kw El optag varmepumpe kw COP 6 6 Driftstimer varmepumpe (motor) h Varmepumpe (kedel) Varme effekt fra varmepumpe (kedel) kw El optag varmepumpe kw COP 6 6 Driftstimer varmepumpe (kedel) h El-virkningsgrad til salg (måler) % 39,3% 39,3% 39,3% 39,3% El-virkningsgrad på generator % 41,4% 41,4% 41,4% 41,4% Varmevirkningsgrad motorer % 53,5% 53,5% 53,5% 53,5% Totalvirkningsgrad kraftvarme % 95,0% 95,0% 95,0% 95,0% Smøreolieforbrug Kg/MWh 0,30 0,30 0,30 0,30 Tankdata: Tankstørrelse (Effektiv vol. ) m Differenstemperatur C 55 Tankvirkningsgrad % 94%

184 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Varmebehov: Varme Varmebehov Fordeling % MWh Januar 14,1% Februar 14,5% Marts 10,0% April 8,9% Maj 5,2% 721 Juni 4,0% 554 Juli 3,3% 449 August 3,1% 433 September 4,4% 605 Oktober 7,9% November 10,1% December 14,6% Varmebehov ab værk 100% Ledningstab og tab på værk MWh Varmebehov ved forbruger MWh Årsfordeling af varmeforbrug i kwh. Ledningstab og tab på værk % 19,52% Varmebehov Solfangeranlæg

185 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Driftsdata: Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + Solfanger anlæg Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) + Solfanger anlæg Spidslast 95% 95% 95% 95% Rådighedsfaktor for motor Højlast 95% 95% 95% 95% lavlast 95% 95% 95% 95% Driftstimer: (gennemsnit) Spidslasttimer timer Højlasttimer timer Lavlasttimer timer I alt produktionstimer timer El-produktion i: Spidslastperiode MWh Højlastperiode MWh Lavlastperiode MWh i alt el-produktion MWh Varmeproduktion: Varme fra varmepumpe (motoranlæg) MWh Varme fra varmepumpe (kedel) MWh Varme fra varmepumpe (samlet) MWh Varme fra kraftvarmeanlæg MWh Varme fra solvarme MWh Varme fra varmepumpe MWh Varme fra gaskedler MWh Varme produceret totalt MWh Varme fra kraftvarmeanlæg % 45,4% 35,4% 43,2% 34,5% Varme fra solvarme % 0,0% 19,7% 0,0% 19,7% Varme fra varmepumpe % 0,0% 0,0% 8,5% 6,6% Varme fra gaskedler % 54,6% 44,9% 48,3% 39,1% E-formel E-formel E-formel E-formel Gasforbrug kraftvarme (brændværdi 11kwh/m3) 1000 m Varmeandel 1000 m El-andel 1000 m Gasforbrug fra gaskedel 1000 m Total gasforbrug/år 1000 m

186 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Enhedspriser: El: Treleds tarif el-marked: Spidslast kr./kwh 0,662 Højlast kr./kwh 0,484 lavlast kr./kwh 0,206 Naturgas: Gaspris kr./m3 2,638 Distributions afgift kr./m3 0,000 Transmission kr./m3 0,013 Gaspris - Inkl.. transmissions. afgift kr./m3 2,6512 Motor - afgifter til varmeandel: Nox afgift kr./m3 0,141 CO2 afgift på gas til varme kr./m3 0,370 Metan afgift kr./m3 0,063 Naturgasafgift kr./m3 2,795 Motor - afgifter til varmeandel i alt kr./m3 3,369 Kedel - afgifter: 104,0% 104,0% Nox afgift kr./m3 0,040 0,040 CO2 afgift på gas til varme kr./m3 0,370 0,370 Energiafgift afgift på gas til kedel kr./m3 2,422 2,422 Kedel - afgifter i alt kr./m3 2,832 2,832 Drift- og vedligeholdsudgifter: Gaskedelanlæg inkl. el forbrug kr./mwh var. 10,0 Solfangeranlæg inkl. pumpedrift kr./mwh var. 7,0 Varmepumpeanlæg uden elforbrug kr./mwh var. 15,0 Smøreoliepris kr./kg 25,0

187 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Drift og vedligeholdelse Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + Solfanger anlæg Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) + Solfanger anlæg Vedligeholdelse motoranlæg kr./mwh el 46,69 46,69 46,69 46,69 Smøreolie 1000 kr./år Vedligeholdelse af Kraftvarmeanlæg 1000 kr./år Drift og vedligeholdelse kraftvarmeanlæg 1000 kr./år Gaskedelanlæg inkl. el forbrug 1000 kr./år Solfangeranlæg inkl. pumpedrift 1000 kr./år Varmepumpeanlæg uden elforbrug 1000 kr./år Energikøb: El til varmepumpe 1000 kr./år Gas pris inkl.. distr kr./år Afgift på gas til motor varme 1000 kr./år Afgift på gas til kedel 1000 kr./år Samlet energikøb inkl. afgifter 1000 kr./år Gennemsnitlig naturgaspris inkl. Afgift kr./m3 4,546 4,565 4,521 4,524 El-salg i: Spidslasttimer 1000 kr./år Højlasttimer 1000 kr./år Lavlasttimer 1000 kr./år I alt 1000 kr./år Gennemsnitlig el pris kr./kwh 0,550 0,559 0,553 0,559

188 Skårup Fjernvarme - Lønsomhedsvurdering sol, ny JPH Energi A/S Tlf: Kapitaludgift for nye investeringer: Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + Solfanger anlæg Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) Eksisterende anlæg + Gaskedel 5 MW + VP (motor og kedel) + Solfanger anlæg Diverse Dispositionsforslag 1000 kr Renovering af eks. bygning, nye udsparinger mv kr Ny tilbygning 1000 kr Omprogrammering af SRO-anlæg 1000 kr El-installationer 1000 kr Ingeniør, projektering rør og bygningsændringe, ansøgning om byggetilladelse, udbud, kontrahering, gasprojekt, fagtilsyn 1000 kr CE mærkning 1000 kr Myndighed, miljø, VVM, gasforsyning, projektgodkendelse iht. varmforsyningsloven 1000 kr Flytning af nitrogenanlægget 1000 kr Nyt neutraliseringsanlæg 1000 kr Div. uforudsiglige udgifter 1000 kr Gaskedel Ny 5 MW gaskedel inkl. ecconomiser, inst. M.m Solfangeranlæg Solfangeranlæg inkl m3 tank og rør til FV kr Komponenter og rør inst. På værk (solfangeranlæg) 1000 kr Køb af jord til solfangeranlæg ( m2) 1000 kr Stikledning til solfangeranlæg 1000 kr Salg af energibesp. solfanger (400 kr./mwh) 1000 kr Varmepumpe Varmepumpe inkl. inst. Og vent kr Ny LT2 veksler inkl. fundament, røgrør og inst kr El forsyning varmepumpe, stikledning mm kr Samlede anlægsudgifter excl. moms 1000 kr Lånebeløb Rente % 3,5 3,5 3,5 3,5 Tilbagebetalingstid for lån år Obligationskurs Hovedstol for lån 1000 kr./år Årlig ydelse annuitetslån 1000 kr./år Samlet årlige ydelse på annuitetslån 1000 kr./år

189 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Side 19 Projektforslag solfangeranlæg Bilag 2: Samfundsøkonomisk beregning.

190 Samfundsøkonomisk beregning Projektnavn Betegnelse for reference Betegnelse for projekt Kommune Dato: GENERELT Prissæt Beregning af reinvesteringer/scrapværdi Se liste Ja/Nej Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og varmepumpe Svendborg Energistyrelsen - oktober 2012 Valg af prissæt ud fra drop-down listen Angiver om reinvesteringer og scrapværdi skal indgå i beregningen -hvis "Nej" sættes reinvesteringer til 0 kr. i perioden, og scrapværdien til 0 kr. ved tidshorisontens udløb. Hvis feltet er sat til ja, beregnes Ja reinvesteringer og scrapværdi. Brændværdienhed Output-tabel enhed GJ/MWh Auto/tus./mi o. MWh Brændværdienhed, som vises i beregningsarket - default værdi er GJ Vælg om output-tabellen skal vises i tus. eller mio. kr. - eller om programmet selv skal vælge ud fra Automatisk talstørrelserne Kalkulationsrente (real) % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % Prisniveau år 4,0% Den samfundsmæssige kalkulationsrente - standardværdi 4 % Standardværdi 20 % i henhold til Energistyrelsens forudsætninger - denne værdi ændres ikke. 20% (Skatteforvridningsfaktor) Standardværdi i henhold til Energistyrelsens forudsætninger (Omregning fra faktorpris til 17% markedspris) Angiver prisniveauet, som anvendes i beregningerne. Almindeligvis bør det aktuelle års prisniveau 2014 anvendes Periodestart Tidshorisont (ved beregning af NPV) Emissionsomkostning NOx/SO 2/PM år år Se liste 2014 Angiver projektets startår. Standardværdien er det aktuelle år Angiver længden af perioden, som bruges ved nutidsværdiberegningen. Perioden starter altid med 20 introduktionsåret som første år. Periodelængden bør som standard være 20 år. Da der er stor usikkerhed med hensyn til værdiansættelse af Nox, SO 2 og partikelemissioner har Bymæssig bebyggelse Energistyrelsen udmeldt to sæt forudsætninger. Som standardværdi anvendes Bymæssig bebyggelse Procentuel årlig reduktion i enhedsvarmebehovet - kan sættes for enkelte år på fanebladet Inddata- Energibesparelsesprocent % 1,00% justeringer Nulstil affaldsafgift/-emissioner Ja/Nej Ja Skårup Områder Fjernvarme A.m.b.a. <Indtast områdenavn> <Indtast områdenavn> <Indtast områdenavn> <Indtast områdenavn> <Indtast områdenavn> <Indtast områdenavn> <Indtast områdenavn> Antal ejendomme ialt stk. 1 Boligtype Indtastet værdi Areal m² Nettovarmebehov pr. ejendom MWh Introduktionsår år 2014 Starttilslutning % 100% Sluttilslutning % 100% Opbygningsperiode år 1 Investeringer/driftsomk. pr. område Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Forbruger - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år Forbruger - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år 20 Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. år) kr 1. års ekstra omkostning kr Skårup Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og varmepumpe Fjernvarme A.m.b.a. Forbruger - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år Forbruger - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år 20 Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år 30 Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. år) kr 1. års ekstra omkostning kr Brændselsfordeling Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning <brændsel og Varmepumpe 1> <brændsel 2> <brændsel 3> <brændsel 4> <brændsel 5> <brændsel 6> <brændsel 7> <brændsel 8> Varmeværk/ Varmeværk/ Varmeværk/ Varmeværk/ Type Vælg naturgas/ motor naturgas naturgas særbrændsel Varmevirkningsgrad % 53,5% 103,6% 104,0% 100,0% Elvirkningsgrad (kun kraftvarme) % 41,4% Varmeandel % 43,2% 10,0% 38,3% 8,5% Elpris (kun kraftvarme) Vælg NordPool vægtet Ledningstab % 19,5% 19,5% 19,5% 19,5% Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet (kun kraftvarme) ja/nej Nej Nej Nej Nej Investering/driftsomk. Anlægsinvestering kr Levetid år Anlægsår årstal Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (varme) kr/gj varme 2,78 2,78 59,72 Variable driftsomk. (el) kr/mwh el 54,19 Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning <brændsel og 1> varmepumpe <brændsel 2> <brændsel 3> <brændsel 4> <brændsel 5> <brændsel 6> <brændsel 7> <brændsel 8> Varmeværk/ Varmeværk/ Varmeværk/ Varmeværk/ Varmeværk/ Type Vælg naturgas/ motor naturgas naturgas særbrændsel særbrændsel Varmevirkningsgrad % 53,5% 103,6% 104,0% 100,0% 100,0% Elvirkningsgrad (kun kraftvarme) % 41,4% Varmeandel % 34,5% 10,0% 28,9% 6,6% 20,0% Elpris (kun kraftvarme) Vælg NordPool vægtet Ledningstab % 19,5% 19,5% 19,5% 19,5% 19,5% Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet (kun kraftvarme) ja/nej Nej Nej Nej Nej Nej Investering/driftsomk. Anlægsinvestering kr Levetid år Anlægsår årstal Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (varme) kr/gj varme 2,78 2,78 59,72 1,94 Variable driftsomk. (el) kr/mwh el 54,19 Følsomhedskoefficienter Koefficient til følsomhedsberegning med ændring af brændselspriser -alle brændselspriser justeres med den indtastede Brændselspris % 100,0% værdi. Standardværdien er selvsagt 100 %. Koefficient til følsomhedsberegning med ændring af salgsprisen for el -elsalgsprisen justeres med den indtastede værdi. Elpris (kun kraftvarme) % 100,0% Har kun betydning i forbindelse med kraftsvarmeværker. Standardværdien er selvsagt 100 %. Emissionsomkostninger % Koefficient til følsomhedsberegning med ændring af emissionsafgifterne -alle emissionsafgifter justeres med den 100,0% indtastede værdi. Standardværdien er selvsagt 100 %.

191 Korrektioner til inddata Korrektioner til inddata Antal ejendomme Skårup Fjernvarme A.m.b.a. antal antal antal antal antal antal antal antal Energiforbrug pr. ejendom ekskl. energibesparelser Skårup Fjernvarme A.m.b.a. MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh Energibesparelsesprocent Skårup Fjernvarme A.m.b.a. % 0,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% 1,000% % 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% % 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% % 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% % 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% % 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% % 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% % 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% 0,000% Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftni Levetid/kr. - tillæg aperiodiske omk. Forbruger - aperiodisk investering Forsyningsselskab - aperiodisk investering Områder - driftsomkostninger kr Produktionsanlæg - driftsomkostninger kr Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. Levetid/kr. kedel - tillæg aperiodiske omk. Forbruger - aperiodisk investering Forsyningsselskab - aperiodisk investering Områder - driftsomkostninger kr Produktionsanlæg - driftsomkostninger kr Brændselsfordeling - reference varmeværk/ naturgas/ motor % 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% 43,2% varmeværk/ naturgas % 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% varmeværk/ naturgas % 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% 38,3% varmeværk/ særbrændsel % 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% 8,5% - % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Brændselsfordeling - projekt varmeværk/ naturgas/ motor % 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% 34,5% varmeværk/ naturgas % 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% varmeværk/ naturgas % 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% 28,9% varmeværk/ særbrændsel % 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% 6,6% varmeværk/ særbrændsel % 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% - % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Dato: :22

192 Beregningsforudsætninger - basisoplysninger Betegnelse Kommune Dato: Udarbejdet af: GENERELT Brændværdienhed GJ/MWh Kalkulationsrente (real) % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % Prisniveau år Beregningsforudsætninger Periodestart år 2014 Tidshorisont (ved beregning af NPV) år 20 Emissionsomkostning NOx/SO2/PM2,5 Se liste Bymæssig bebyggelse Energibesparelsesprocent % 1,00% Fjernvarme Områder A.m.b.a. Antal ejendomme ialt stk Nettovarmebehov pr. ejendom MWh Introduktionsår år Starttilslutning % 100,0% Sluttilslutning % 100,0% Opbygningsperiode år Investeringer/driftsomk. pr. område Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe Forbruger - basisinvestering Basisinvestering Levetid Forbruger - investering pr. ejendom Investering Levetid kr år kr Fjernvarme A.m.b.a. år Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år 20 Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. år) kr. 1. års ekstra omkostning kr. Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og varmepumpe Fjernvarme A.m.b.a. Forbruger - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år Forbruger - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år 20 Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år 30 Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. år) kr. 1. års ekstra omkostning kr. Brændselsfordeling Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe <brændsel 1> <brændsel 2> <brændsel 3> <brændsel 4> Varmeværk/ naturgas/ motor Varmeværk/ naturgas Varmeværk/ naturgas Varmeværk/ særbrændsel Type Varmevirkningsgrad % 53,5% 103,6% 104,0% 100,0% Elvirkningsgrad (kun kraftvarme) % 41,4% Varmeandel % 43,2% 10,0% 38,3% 8,5% Elpris (kun kraftvarme) NordPool vægtet Ledningstab % 19,5% 19,5% 19,5% 19,5% Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet (kun kraftvarme) ja/nej Nej Nej Nej Nej Investering/driftsomk. Anlægsinvestering kr Levetid år Anlægsår årstal Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (varme) kr/gj varme 2,78 2,78 59,72 Variable driftsomk. (el) kr/gj el 15,05 Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Svendborg Daniel MWh 4,0% 20,0% 17,0% 2014 Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og <brændsel varmepumpe 1> <brændsel 2> <brændsel 3> <brændsel 4> <brændsel 5> Type Varmeværk/ naturgas/ motor Varmeværk/ naturgas Varmeværk/ naturgas Varmeværk/ særbrændsel Varmeværk/ særbrændsel Varmevirkningsgrad % 53,5% 103,6% 104,0% 100,0% 100,0% Elvirkningsgrad (kun kraftvarme) % 41,4% Varmeandel % 34,5% 10,0% 28,9% 6,6% 20,0% Elpris (kun kraftvarme) NordPool vægtet Ledningstab % 19,5% 19,5% 19,5% 19,5% 19,5% Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet (kun kraftvarme) ja/nej Nej Nej Nej Nej Nej Investering/driftsomk. Anlægsinvestering kr Levetid år Anlægsår årstal Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (varme) kr/gj varme 2,78 2,78 59,72 1,94 Variable driftsomk. (el) kr/gj el 15,05 Følsomhedskoefficienter Dato: :22

193 Beregningsforudsætninger Brændselspris % 100,0% Elpris (kun kraftvarme) % 100,0% Emissionsomkostninger % 100,0% Dato: :22

194 Prisforuds prisniveau Basisniv Prisindeks 2011 Inflation % 0,00% 1,97% 1,28% 2,53% 2,28% 1,96% 1,96% 1,94% 2,04% 2,00% 2,10% 2,04% 2,22% 2,13% 2,12% 2,12% 2,11% 2,11% 2,12% 2,12% Kraftvarme/særbrændsel - brændselspris kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - anvendes ikke kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - energiafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CO2-afgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - metanafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - NOx-afgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - svovlafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Varmeværk/særbrændsel - brændselspris kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - anvendes ikke kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - energiafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CO2-afgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - metanafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - NOx-afgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - svovlafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbruger/særbrændsel - brændselspris kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - anvendes ikke kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - energiafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CO2-afgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - metanafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - NOx-afgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - svovlafgift kr/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Brændselspriser an kraftværk - Gasolie kr/gj #I/T 128,1 127,1 126,3 124,4 124,6 124,9 125,1 126,5 127,9 129,0 130,0 131,1 132,1 133,2 133,9 134,7 135,5 136,3 137,1 - Fuelolie kr/gj #I/T 102,6 101,5 100,7 98,8 99,0 99,1 99,2 100,5 101,7 102,7 103,7 104,6 105,6 106,6 107,3 108,0 108,7 109,4 110,1 - Kul kr/gj #I/T 28,3 27,2 26,1 24,8 24,6 24,5 24,3 24,4 24,6 24,6 24,7 24,8 24,9 25,0 25,0 25,1 25,1 25,2 25,2 - Naturgas kr/gj #I/T 63,1 63,2 63,3 62,9 63,2 63,6 63,9 64,8 65,8 66,6 67,5 68,3 69,1 70,0 70,7 71,4 72,1 72,9 73,6 - Halm kr/gj #I/T 44,0 44,3 44,5 44,8 45,1 45,4 45,8 46,1 46,4 46,7 47,0 47,4 47,7 48,0 48,4 48,7 49,1 49,4 49,8 - Affald kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Træflis kr/gj #I/T 50,1 50,7 51,2 51,8 52,4 53,0 53,6 54,2 54,9 55,5 56,2 56,8 57,5 58,2 58,9 59,6 60,3 61,0 61,7 - Træpiller kr/gj #I/T 74,4 74,9 75,5 76,0 76,6 77,1 77,7 78,3 78,8 79,4 79,9 80,5 81,0 81,6 82,1 82,7 83,3 83,8 84,4 - Energipil kr/gj #I/T 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,8 52,4 53,0 53,6 54,3 54,9 55,6 - VEKS-inkl.-driftsomk. kr/gj #I/T 31,9 35,3 35,3 34,9 34,9 35,1 35,2 35,7 36,1 36,1 36,6 37,1 36,9 37,4 37,9 38,3 38,7 39,1 39,5 - VEKS-ekskl.-driftsomk. kr/gj #I/T 27,3 30,8 30,9 30,5 30,5 30,7 30,7 31,2 31,6 31,7 32,2 32,6 32,5 33,0 33,5 33,8 34,2 34,6 35,0 Brændselspriser an værk - Gasolie kr/gj #I/T 141,7 140,7 139,9 138,0 138,2 138,5 138,7 140,1 141,5 142,5 143,6 144,6 145,7 146,7 147,5 148,3 149,1 149,9 150,7 - Fuelolie kr/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T - Naturgas kr/gj #I/T 66,8 66,9 67,1 66,6 67,0 67,3 67,6 68,5 69,5 70,3 71,2 72,0 72,8 73,7 74,4 75,1 75,8 76,6 77,3 - Halm kr/gj #I/T 39,5 39,8 40,1 40,4 40,7 41,0 41,3 41,6 41,9 42,3 42,6 42,9 43,3 43,6 43,9 44,3 44,6 45,0 45,3 - Træflis kr/gj #I/T 50,1 50,7 51,2 51,8 52,4 53,0 53,6 54,2 54,9 55,5 56,2 56,8 57,5 58,2 58,9 59,6 60,3 61,0 61,7 - Træpiller kr/gj #I/T 78,9 79,4 80,0 80,5 81,1 81,6 82,2 82,7 83,3 83,9 84,4 85,0 85,5 86,1 86,6 87,2 87,8 88,3 88,9 - Affald kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Bioolie kr/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T - Energipil kr/gj #I/T 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,2 51,8 52,4 53,0 53,6 54,3 54,9 55,6 - Energiafgrøder-lagerfast kr/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T - Elvarme kr/gj #I/T 159,8 162,3 165,9 159,8 154,9 161,1 157,4 163,2 166,7 153,2 161,0 168,5 146,7 154,2 164,6 170,1 176,5 184,5 188,7 Brændselspriser an forbruger - Gasolie kr/gj #I/T 143,2 142,2 141,4 139,5 139,7 139,9 140,1 141,6 143,0 144,0 145,1 146,1 147,2 148,2 149,0 149,8 150,6 151,4 152,2 - Naturgas kr/gj #I/T 85,7 85,8 86,0 85,5 85,9 86,2 86,5 87,4 88,4 89,2 90,1 90,9 91,8 92,6 93,3 94,0 94,8 95,5 96,2 - Træpiller kr/gj #I/T 112,4 113,0 113,5 114,1 114,6 115,2 115,7 116,3 116,9 117,4 118,0 118,6 119,1 119,7 120,3 120,8 121,4 122,0 122,5 - Elvarme kr/gj #I/T 166,0 168,5 172,2 166,1 161,2 167,4 163,7 169,4 173,0 159,5 167,3 174,7 152,9 160,5 170,8 176,4 182,7 190,8 194,9 - Diesel-transport kr/gj #I/T 147,4 146,6 144,7 144,9 145,1 145,3 146,8 148,2 149,2 150,3 151,3 152,4 153,4 154,2 155,0 155,8 156,6 157,4 157,9 - Benzin kr/gj #I/T 158,5 157,5 156,7 154,8 155,0 155,3 155,5 156,9 158,3 159,3 160,4 161,5 162,5 163,6 164,3 165,1 165,9 166,7 167,5 Elpriser - NordPool uvægtet kr/mwh #I/T 350,2 381,2 388,5 366,2 352,6 371,3 360,4 377,5 388,0 342,3 364,6 385,6 322,4 343,1 371,6 387,5 406,7 427,1 439,1 - NordPool vægtet kr/mwh #I/T 374,3 411,2 423,5 402,9 386,6 407,4 394,9 414,3 426,1 381,0 407,0 432,0 359,0 384,3 419,0 437,5 458,8 485,8 499,7

195 Prisforuds prisniveau Basisniv Energiafgifter - Benzin kr/gj #I/T 125,9 126,6 125,7 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 125,1 - Diesel-transport kr/gj #I/T 72,9 73,3 72,8 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 72,4 - Gasolie kr/gj #I/T 61,6 72,3 71,8 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 71,4 - Fuelolie kr/gj #I/T 61,7 72,4 71,9 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 - Affald kr/gj #I/T 23,9 24,5 24,8 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 - Kul kr/gj #I/T 68,5 73,1 79,8 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 79,5 - Naturgas kr/gj #I/T 61,7 72,4 71,8 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 - LPG kr/gj #I/T 61,7 72,4 71,8 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 71,5 - Halm kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Elvarme kr/gj #I/T 180,0 97,1 96,1 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 - Træflis kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Træpiller kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Bioolie kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Bioolie/motor kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - VEKS-inkl.-driftsomk. kr/gj #I/T 34,4 36,9 36,7 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 - VEKS-ekskl.-driftsomk. kr/gj #I/T 34,4 36,9 36,7 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 - Energipil kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Energiafgrøder-lagerfast kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Naturgas-motorbrændstof kr/gj #I/T 74,0 74,4 73,8 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 73,5 CO2-afgifter - Benzin kr/gj #I/T 11,2 11,2 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 - Diesel-transport kr/gj #I/T 11,5 11,6 11,5 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 - Gasolie kr/gj #I/T 12,4 12,4 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 - Fuelolie kr/gj #I/T 13,1 13,1 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 - Affald kr/gj #I/T 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 - Kul kr/gj #I/T 15,9 16,0 15,9 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 - Naturgas kr/gj #I/T 9,5 9,6 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 - LPG kr/gj #I/T 10,9 10,9 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 10,8 - Halm kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Elvarme kr/gj #I/T 18,5 18,5 18,3 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 18,2 - Træflis kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Træpiller kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Bioolie kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Bioolie/motor kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - VEKS-inkl.-driftsomk. kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - VEKS-ekskl.-driftsomk. kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Energipil kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Energiafgrøder-lagerfast kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Naturgas-motorbrændstof kr/gj #I/T 9,5 9,6 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5

196 Prisforuds prisniveau Basisniv Metanafgift - Benzin kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Diesel-transport kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Gasolie kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Fuelolie kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Affald kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Kul kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Naturgas kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Naturgas/motor kr/gj #I/T 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 - LPG kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Halm kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Elvarme kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Træflis kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Træpiller kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Bioolie kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Bioolie/motor kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - VEKS-inkl.-driftsomk. kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - VEKS-ekskl.-driftsomk. kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Energipil kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Energiafgrøder-lagerfast kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Naturgas-motorbrændstof kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 NOx-afgifter - Benzin kr/gj #I/T 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 - Diesel-transport kr/gj #I/T 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 - Gasolie kr/gj #I/T 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 - Fuelolie kr/gj #I/T 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 - Affald kr/gj #I/T 2,6 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 - Kul kr/gj #I/T 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 - Naturgas kr/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - Naturgas/motor kr/gj #I/T 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 - LPG kr/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - Halm kr/gj #I/T 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 - Elvarme kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Træflis kr/gj #I/T 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 - Træpiller kr/gj #I/T 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 - Bioolie kr/gj #I/T 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 - Bioolie/motor kr/gj #I/T 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 - VEKS-inkl.-driftsomk. kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - VEKS-ekskl.-driftsomk. kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Energipil kr/gj #I/T 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 - Energiafgrøder-lagerfast kr/gj #I/T 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 - Naturgas-motorbrændstof kr/gj #I/T 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 Svovl-afgifter - Benzin kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Diesel-transport kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Gasolie kr/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - Fuelolie kr/gj #I/T 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 - Affald kr/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - Kul kr/gj #I/T 8,5 8,5 8,5 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 - Naturgas kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - LPG kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Halm kr/gj #I/T 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 - Elvarme kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Træflis kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Træpiller kr/gj #I/T 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 - Bioolie kr/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - Bioolie/motor kr/gj #I/T 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 - VEKS-inkl.-driftsomk. kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - VEKS-ekskl.-driftsomk. kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Energipil kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Energiafgrøder-lagerfast kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - Naturgas-motorbrændstof kr/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Emissionsafgifter/-omkostninger - CO2-emissionafgift kr/ton #I/T 49,6 65,7 81,9 97,1 112,0 126,5 140,7 156,2 171,8 177,5 183,3 189,0 194,7 200,4 206,2 211,9 217,6 223,3 229,1 - SO2-emissionsafgift - lav kr/kg #I/T 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 77,3 - SO2-emissionsafgift - høj kr/kg #I/T 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2 100,2

197 Prisforuds prisniveau Basisniv NOx-emissionsafgift - lav kr/kg #I/T 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 - NOx-emissionsafgift - høj kr/kg #I/T 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 51,9 - PM2,5-emissionsafgift - lav kr/kg #I/T 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 - PM2,5-emissionsafgift - høj kr/kg #I/T 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3 118,3

198 Emissioner Kraftvarme/særbrændsel - CO2 kg/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - N2O g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - SO2 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - NOx g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - PM 2,5 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Varmeværk/særbrændsel - CO2 kg/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - N2O g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - SO2 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - NOx g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - PM 2,5 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbruger/særbrændsel - CO2 kg/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - N2O g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - SO2 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - NOx g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - PM 2,5 g/gj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 El (NordPool) - CO2 kg/mwh #I/T 342,7 317,5 256,3 242,0 249,7 244,1 216,3 197,9 187,4 166,9 171,5 175,6 144,5 145,9 141,8 143,0 142,0 145,2 149,7 - CH4 g/mwh #I/T 220,6 136,2 134,5 126,8 120,3 121,1 115,2 109,3 84,5 77,5 82,8 86,5 90,6 96,6 102,3 108,1 113,2 118,7 124,9 - N2O g/mwh #I/T 5,0 4,8 4,4 4,2 4,1 4,0 3,6 3,4 3,2 2,9 3,0 3,0 2,7 2,7 2,7 2,8 2,8 2,8 2,9 - SO2 g/mwh #I/T 197,2 195,2 204,0 208,1 161,4 155,5 145,2 132,5 130,2 119,6 119,6 123,0 106,9 97,1 96,1 96,3 94,8 96,1 94,3 - NOx g/mwh #I/T 429,9 408,9 391,3 387,3 379,3 375,0 344,2 319,0 306,0 283,4 295,1 289,8 271,7 281,1 288,6 300,0 307,0 319,1 324,5 - PM2,5 g/mwh #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kraftvarme/affald - CO2 kg/gj #I/T 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 - CH4 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - N2O g/gj #I/T 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 - SO2 g/gj #I/T 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 - NOx g/gj #I/T 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 102,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Kraftvarme/biogas - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - N2O g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - SO2 g/gj #I/T 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 - NOx g/gj #I/T 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 - PM2,5 g/gj #I/T 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Kraftvarme/fuelolie - CO2 kg/gj #I/T 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 79,3 - CH4 g/gj #I/T 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 - N2O g/gj #I/T 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 - SO2 g/gj #I/T 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 218,0 - NOx g/gj #I/T 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 138,0 - PM2,5 g/gj #I/T 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 Kraftvarme/gasolie - CO2 kg/gj #I/T 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 - CH4 g/gj #I/T 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 - N2O g/gj #I/T 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 - SO2 g/gj #I/T 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 - NOx g/gj #I/T 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 - PM2,5 g/gj #I/T 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Kraftvarme/halm - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - N2O g/gj #I/T 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 - SO2 g/gj #I/T 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 - NOx g/gj #I/T 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 - PM2,5 g/gj #I/T 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1

199 Emissioner Kraftvarme/halmpiller - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - N2O g/gj #I/T 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 - SO2 g/gj #I/T 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 - NOx g/gj #I/T 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 125,0 - PM2,5 g/gj #I/T 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Kraftvarme/kul - CO2 kg/gj #I/T 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 94,7 - CH4 g/gj #I/T 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 - N2O g/gj #I/T 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 - SO2 g/gj #I/T 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 - NOx g/gj #I/T 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 - PM2,5 g/gj #I/T 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 Kraftvarme/naturgas/dampturbine - CO2 kg/gj #I/T 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 - CH4 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - N2O g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - SO2 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - NOx g/gj #I/T 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Kraftvarme/naturgas/gasturbine - CO2 kg/gj #I/T 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 - CH4 g/gj #I/T 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 - N2O g/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - SO2 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - NOx g/gj #I/T 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Kraftvarme/naturgas/motor - CO2 kg/gj #I/T 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 - CH4 g/gj #I/T 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 - N2O g/gj #I/T 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 - SO2 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - NOx g/gj #I/T 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Kraftvarme/træflis - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 - N2O g/gj #I/T 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 - SO2 g/gj #I/T 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 - NOx g/gj #I/T 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 - PM2,5 g/gj #I/T 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 Kraftvarme/træpiller - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 - N2O g/gj #I/T 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 - SO2 g/gj #I/T 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 - NOx g/gj #I/T 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 - PM2,5 g/gj #I/T 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 Kraftvarme/bioolie - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 - N2O g/gj #I/T 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 - SO2 g/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - NOx g/gj #I/T 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 700,0 - PM2,5 g/gj #I/T 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Kraftvarme/energipil - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 - N2O g/gj #I/T 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 - SO2 g/gj #I/T 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 - NOx g/gj #I/T 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 81,0 - PM2,5 g/gj #I/T 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8

200 Emissioner Kraftvarme/VEKS-inkl.-driftsomk. - CO2 kg/gj #I/T 26,8 23,5 23,1 23,0 23,1 23,0 22,9 22,7 22,7 22,5 22,6 22,6 22,4 22,4 22,4 22,4 22,4 22,4 22,4 - CH4 g/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - N2O g/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - SO2 g/gj #I/T 3,0 3,0 3,1 3,1 2,8 2,8 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5 2,6 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 - NOx g/gj #I/T 32,0 25,8 25,6 25,6 25,6 25,5 25,3 25,1 25,1 24,9 25,0 24,9 24,8 24,9 24,9 25,0 25,1 25,1 25,2 - PM2,5 g/gj #I/T 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Kraftvarme/VEKS-ekskl.-driftsomk. - CO2 kg/gj #I/T 26,8 23,5 23,1 23,0 23,1 23,0 22,9 22,7 22,7 22,5 22,6 22,6 22,4 22,4 22,4 22,4 22,4 22,4 22,4 - CH4 g/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - N2O g/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - SO2 g/gj #I/T 3,0 3,0 3,1 3,1 2,8 2,8 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5 2,6 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 - NOx g/gj #I/T 32,0 25,8 25,6 25,6 25,6 25,5 25,3 25,1 25,1 24,9 25,0 24,9 24,8 24,9 24,9 25,0 25,1 25,1 25,2 - PM2,5 g/gj #I/T 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Varmeværk/affald - CO2 kg/gj #I/T 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 - CH4 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - N2O g/gj #I/T 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 - SO2 g/gj #I/T 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 - NOx g/gj #I/T 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 164,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Varmeværk/biogas - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - N2O g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - SO2 g/gj #I/T 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 - NOx g/gj #I/T 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 - PM2,5 g/gj #I/T 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Varmeværk/fuelolie - CO2 kg/gj #I/T 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 79,2 - CH4 g/gj #I/T 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 - N2O g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - SO2 g/gj #I/T 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 344,0 - NOx g/gj #I/T 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 142,0 - PM2,5 g/gj #I/T 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Varmeværk/gasolie - CO2 kg/gj #I/T 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 - CH4 g/gj #I/T 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 - N2O g/gj #I/T 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 - SO2 g/gj #I/T 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 - NOx g/gj #I/T 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 - PM2,5 g/gj #I/T 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Varmeværk/halm - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 - N2O g/gj #I/T 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 - SO2 g/gj #I/T 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 - NOx g/gj #I/T 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 - PM2,5 g/gj #I/T 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 Varmeværk/naturgas - CO2 kg/gj #I/T 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 - CH4 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - N2O g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - SO2 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - NOx g/gj #I/T 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Varmeværk/naturgas/dampturbine - CO2 kg/gj #I/T 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 - CH4 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - N2O g/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - SO2 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - NOx g/gj #I/T 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 55,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1

201 Emissioner Varmeværk/naturgas/gasturbine - CO2 kg/gj #I/T 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 - CH4 g/gj #I/T 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 - N2O g/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - SO2 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - NOx g/gj #I/T 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Varmeværk/naturgas/motor - CO2 kg/gj #I/T 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 - CH4 g/gj #I/T 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 481,0 - N2O g/gj #I/T 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 - SO2 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - NOx g/gj #I/T 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Varmeværk/træflis - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 - N2O g/gj #I/T 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 - SO2 g/gj #I/T 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 - NOx g/gj #I/T 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 - PM2,5 g/gj #I/T 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Varmeværk/træpiller - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 - N2O g/gj #I/T 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 - SO2 g/gj #I/T 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 - NOx g/gj #I/T 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 - PM2,5 g/gj #I/T 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Varmeværk/bioolie - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 - N2O g/gj #I/T 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 - SO2 g/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - NOx g/gj #I/T 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 - PM2,5 g/gj #I/T 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Varmeværk/energipil - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 - N2O g/gj #I/T 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 - SO2 g/gj #I/T 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 - NOx g/gj #I/T 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 - PM2,5 g/gj #I/T 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Varmeværk/energiafgrøder-lagerfast - CO2 kg/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T - CH4 g/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T - N2O g/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T - SO2 g/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T - NOx g/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T - PM2,5 g/gj #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Varmeværk/elvarme - CO2 kg/mwh #I/T 368,5 341,4 275,6 260,2 268,5 262,4 232,6 212,8 201,5 179,4 184,5 188,8 155,4 156,9 152,5 153,8 152,7 156,2 161,0 - CH4 g/mwh #I/T 237,2 146,5 144,6 136,3 129,3 130,2 123,8 117,5 90,8 83,3 89,0 93,0 97,5 103,9 110,0 116,2 121,7 127,6 134,3 - N2O g/mwh #I/T 5,4 5,1 4,7 4,5 4,4 4,3 3,9 3,6 3,5 3,2 3,2 3,2 2,9 2,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,1 - SO2 g/mwh #I/T 212,0 209,9 219,4 223,8 173,5 167,2 156,1 142,4 139,9 128,6 128,6 132,3 115,0 104,4 103,3 103,5 101,9 103,3 101,4 - NOx g/mwh #I/T 462,3 439,7 420,7 416,5 407,8 403,2 370,1 343,0 329,0 304,7 317,3 311,6 292,2 302,2 310,3 322,6 330,1 343,2 348,9 - PM2,5 g/mwh #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbruger/gasolie - CO2 kg/gj #I/T 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 - CH4 g/gj #I/T 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 - N2O g/gj #I/T 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 - SO2 g/gj #I/T 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 - NOx g/gj #I/T 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 52,0 - PM2,5 g/gj #I/T 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0

202 Emissioner Forbruger/naturgas - CO2 kg/gj #I/T 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 56,7 - CH4 g/gj #I/T 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 - N2O g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - SO2 g/gj #I/T 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 - NOx g/gj #I/T 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 - PM2,5 g/gj #I/T 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Forbruger/træpiller - CO2 kg/gj #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH4 g/gj #I/T 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 107,5 - N2O g/gj #I/T 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 - SO2 g/gj #I/T 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 - NOx g/gj #I/T 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 120,0 - PM2,5 g/gj #I/T 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 452,0 Forbruger/elvarme - CO2 kg/mwh #I/T 368,5 341,4 275,6 260,2 268,5 262,4 232,6 212,8 201,5 179,4 184,5 188,8 155,4 156,9 152,5 153,8 152,7 156,2 161,0 - CH4 g/mwh #I/T 237,2 146,5 144,6 136,3 129,3 130,2 123,8 117,5 90,8 83,3 89,0 93,0 97,5 103,9 110,0 116,2 121,7 127,6 134,3 - N2O g/mwh #I/T 5,4 5,1 4,7 4,5 4,4 4,3 3,9 3,6 3,5 3,2 3,2 3,2 2,9 2,9 3,0 3,0 3,0 3,0 3,1 - SO2 g/mwh #I/T 212,0 209,9 219,4 223,8 173,5 167,2 156,1 142,4 139,9 128,6 128,6 132,3 115,0 104,4 103,3 103,5 101,9 103,3 101,4 - NOx g/mwh #I/T 462,3 439,7 420,7 416,5 407,8 403,2 370,1 343,0 329,0 304,7 317,3 311,6 292,2 302,2 310,3 322,6 330,1 343,2 348,9 - PM2,5 g/mwh #I/T 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbruger/benzin - CO2 kg/gj #I/T 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 73,0 - CH4 g/gj #I/T 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 - N2O g/gj #I/T 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 - SO2 g/gj #I/T 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - NOx g/gj #I/T 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 146,2 - PM2,5 g/gj #I/T 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Forbruger/diesel-transport - CO2 kg/gj #I/T 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 74,0 - CH4 g/gj #I/T 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - N2O g/gj #I/T 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 - SO2 g/gj #I/T 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - NOx g/gj #I/T 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 305,4 - PM2,5 g/gj #I/T 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5

203 Specifikation af beregningsforudsætninger Beregningsforudsætninger Reference - brændselfordeling (faktorpriser) - naturgas (2014-prisniveau) kr/mwh 241, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - naturgas (2014-prisniveau) kr/mwh 241, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - naturgas (2014-prisniveau) kr/mwh 241, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - særbrændsel (2014-prisniveau) kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Reference - brændselspriser (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 282, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,589 - varmeværk/naturgas kr/mwh 282, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,589 - varmeværk/naturgas kr/mwh 282, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,589 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Reference - elpriser (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 495, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,666 - varmeværk/naturgas kr/mwh varmeværk/naturgas kr/mwh varmeværk/særbrændsel kr/mwh Reference - energiafgifter (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 115, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,761 - varmeværk/naturgas kr/mwh 258, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - varmeværk/naturgas kr/mwh 258, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Reference - CO2-afgifter (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 34,273 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 - varmeværk/naturgas kr/mwh 34,273 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 - varmeværk/naturgas kr/mwh 34,273 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Reference - metanafgift (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 5,909 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 - varmeværk/naturgas kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/naturgas kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Reference - NOx-afgifter (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 13,091 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 - varmeværk/naturgas kr/mwh 3,727 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 - varmeværk/naturgas kr/mwh 3,727 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Reference - svovlafgifter (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/naturgas kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/naturgas kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Dato: :22

204 Specifikation af beregningsforudsætninger Beregningsforudsætninger Projekt - brændselfordeling (faktorpriser) - naturgas (2014-prisniveau) kr/mwh 241, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - naturgas (2014-prisniveau) kr/mwh 241, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - naturgas (2014-prisniveau) kr/mwh 241, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - særbrændsel (2014-prisniveau) kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - særbrændsel (2014-prisniveau) kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Projekt - brændselspriser (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 282, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,589 - varmeværk/naturgas kr/mwh 282, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,589 - varmeværk/naturgas kr/mwh 282, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,589 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Projekt - elpriser (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 495, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,666 - varmeværk/naturgas kr/mwh varmeværk/naturgas kr/mwh varmeværk/særbrændsel kr/mwh varmeværk/særbrændsel kr/mwh Projekt - energiafgifter (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 115, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,761 - varmeværk/naturgas kr/mwh 258, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - varmeværk/naturgas kr/mwh 258, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,409 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Projekt - CO2-afgifter (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 34,273 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 - varmeværk/naturgas kr/mwh 34,273 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 - varmeværk/naturgas kr/mwh 34,273 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 34,132 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Projekt - metanafgift (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 5,909 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 5,866 - varmeværk/naturgas kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/naturgas kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Projekt - NOx-afgifter (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 13,091 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 12,977 - varmeværk/naturgas kr/mwh 3,727 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 - varmeværk/naturgas kr/mwh 3,727 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 3,733 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Projekt - svovlafgifter (2014-prisniveau) - varmeværk/naturgas/motor kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/naturgas kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/naturgas kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 - varmeværk/særbrændsel kr/mwh 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0, Dato: :22

205 Specifikation af beregninger Beregningsresultater Antal ejendomme pr. område Skårup Fjernvarme A.m.b.a. antal antal antal antal antal antal antal antal Energiforbrug pr. ejendom Skårup Fjernvarme A.m.b.a. MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh Samlet energiforbrug Bruttoenergibehov - reference - <brændsel 1> MWh <brændsel 2> MWh <brændsel 3> MWh <brændsel 4> MWh MWh MWh MWh MWh Energibehov - reference i alt MWh elproduktion MWh Nettoenergibehov - reference i alt MWh Bruttoenergibehov -projekt - <brændsel 1> MWh <brændsel 2> MWh <brændsel 3> MWh <brændsel 4> MWh <brændsel 5> MWh MWh MWh MWh Energibehov - projekt i alt MWh elproduktion MWh Nettoenergibehov - projekt i alt MWh Emissionsmængder Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe - CO 2 Ton 4.466, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 - CH 4 Kg , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 - N 2O Kg 31,7 31,4 31,1 30,8 30,5 30,2 29,9 29,6 29,3 29,0 28,7 28,4 28,2 27,9 27,6 27,3 27,1 26,8 26,5 26,3 CO 2- ækv. i alt Ton 5.074, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 - fradrag elproduktion Ton 1.490, , , , , , ,2 904,1 920,5 933,1 762,6 763,1 735,4 734,7 723,2 732,3 747,7 725,7 745,3 719,5 Netto - CO 2-emission Ton 3.583, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 - SO 2 Kg 23,5 23,3 23,1 22,8 22,6 22,4 22,2 21,9 21,7 21,5 21,3 21,1 20,9 20,7 20,5 20,3 20,1 19,9 19,7 19,5 - fradrag elproduktion Kg 1.167, ,0 905,2 863,7 798,5 721,2 701,5 638,2 632,2 643,5 553,9 497,8 487,9 484,0 471,7 473,4 460,1 453,2 458,9 453,7 Netto - SO 2-emission Kg , ,7-882,2-840,9-775,9-698,8-679,4-616,3-610,4-622,0-532,7-476,7-467,0-463,4-451,2-453,2-440,0-433,4-439,3-434,3 - NO x Kg 7.919, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 - fradrag elproduktion Kg 2.238, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Netto - NO x-emission Kg 5.681, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 - PM 2,5 Kg 10,9 10,8 10,7 10,6 10,5 10,3 10,2 10,1 10,0 9,9 9,8 9,7 9,7 9,6 9,5 9,4 9,3 9,2 9,1 9,0 - fradrag elproduktion Kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto - PM 2,5-emission Kg 10,9 10,8 10,7 10,6 10,5 10,3 10,2 10,1 10,0 9,9 9,8 9,7 9,7 9,6 9,5 9,4 9,3 9,2 9,1 9,0 Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og varmepumpe - CO 2 Ton 3.578, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 - CH 4 Kg , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 - N 2O Kg 25,4 25,1 24,9 24,6 24,4 24,1 23,9 23,6 23,4 23,2 23,0 22,7 22,5 22,3 22,1 21,8 21,6 21,4 21,2 21,0 CO 2- ækv. i alt Ton 4.063, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 - fradrag elproduktion Ton 1.190, , , ,3 965,5 874,8 818,7 722,0 735,1 745,2 609,1 609,4 587,3 586,7 577,5 584,8 597,1 579,5 595,2 574,6 Netto - CO 2-emission Ton 2.873, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 - SO 2 Kg 18,8 18,7 18,5 18,3 18,1 17,9 17,7 17,6 17,4 17,2 17,1 16,9 16,7 16,6 16,4 16,2 16,1 15,9 15,8 15,6 - fradrag elproduktion Kg 932,2 941,5 722,9 689,8 637,7 576,0 560,3 509,7 504,9 513,9 442,4 397,5 389,6 386,5 376,7 378,1 367,4 362,0 366,5 362,3 Netto - SO 2-emission Kg -913,4-922,9-704,5-671,5-619,6-558,0-542,5-492,1-487,5-496,7-425,3-380,6-372,9-370,0-360,3-361,9-351,3-346,1-350,8-346,8 - NOx Kg 6.333, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 - fradrag elproduktion Kg 1.787, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Netto - NOx-emission Kg 4.545, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 - PM 2,5 Kg 8,7 8,6 8,5 8,4 8,4 8,3 8,2 8,1 8,0 8,0 7,9 7,8 7,7 7,6 7,6 7,5 7,4 7,3 7,3 7,2 - fradrag elproduktion Kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto - PM 2,5-emission Kg 8,7 8,6 8,5 8,4 8,4 8,3 8,2 8,1 8,0 8,0 7,9 7,8 7,7 7,6 7,6 7,5 7,4 7,3 7,3 7,2 Afgiftsberegning Afgifter - Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl Kedeludskiftning kr ,8 og Varmepumpe 4.621, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Afgifter - Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kr. kedeludskiftning 3.761,7 og varmepumpe 3.706, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Dato: :22

206 Specifikation af beregninger Beregningsresultater Samfundsøkonomi Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe Brændselskøb - brutto kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Indtægter fra elproduktion kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 Brændselskøb - netto kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Forbruger - investering kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsyningsselskab - ledningsnet kr ,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsyningsselskab - produktionsanlæg kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringer i alt kr ,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Områder - faste driftsomk kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Områder - variable driftsomk kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Produktionsanlæg - faste driftsomk kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Produktionsanlæg - variable driftsomk kr. 825,5 817,3 809,2 801,2 793,3 785,4 777,6 769,9 762,3 754,8 747,3 739,9 732,6 725,3 718,1 711,0 704,0 697,0 690,1 683,3 Driftsomkostninger - i alt kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 CO 2/CH 4/N 2O-omkostninger kr. 486,3 570,9 651,8 728,9 802,6 882,5 960,8 983, , , , , , , , , , , , ,1 SO 2-omkostninger - netto kr. -114,6-115,8-88,4-84,2-77,7-70,0-68,1-61,7-61,1-62,3-53,4-47,7-46,8-46,4-45,2-45,4-44,1-43,4-44,0-43,5 NOx-omkostninger - netto kr. 294,8 293,0 292,4 290,8 296,7 300,9 301,5 304,8 298,6 297,1 299,0 293,5 288,6 282,8 278,2 272,3 268,3 265,5 259,5 256,3 PM 2,5-omkostninger - netto kr. 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Afgiftsforvridningseffekt kr. -938,0-924,2-915,1-906,0-897,0-888,2-879,4-870,7-862,0-853,5-845,0-836,7-828,4-820,2-812,1-804,0-796,1-788,2-780,4-772,7 Udgifter i alt - reference kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og varmepumpe Brændselskøb - brutto kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Indtægter fra elproduktion kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Brændselskøb - netto kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Forbruger - investering kr ,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsyningsselskab - ledningsnet kr ,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsyningsselskab - produktionsanlæg kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringer i alt kr ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Faste driftsomkostninger kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Variable driftsomkostninger kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Faste driftsomk. - produktionsanlæg kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Variable driftsomk. - produktionsanlæg kr. 679,8 673,1 666,4 659,8 653,3 646,8 640,4 634,1 627,8 621,6 615,4 609,3 603,3 597,3 591,4 585,6 579,8 574,0 568,3 562,7 Driftsomkostninger - i alt kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 CO 2/CH 4/N 2O-omkostninger kr. 389,5 457,2 522,0 583,8 642,7 706,8 769,5 787,2 804,6 821,5 838,0 854,1 869,8 885,1 900,1 914,6 928,8 942,6 956,0 969,1 SO 2-omkostninger - netto kr. -91,5-92,4-70,6-67,3-62,1-55,9-54,3-49,3-48,8-49,8-42,6-38,1-37,4-37,1-36,1-36,2-35,2-34,7-35,1-34,7 NOx-omkostninger - netto kr. 235,8 234,4 234,0 232,6 237,3 240,7 241,2 243,8 238,8 237,6 239,2 234,8 230,9 226,2 222,5 217,9 214,6 212,4 207,6 205,1 PM 2,5-omkostninger - netto kr. 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Afgiftsforvridningseffekt kr. -752,3-741,3-734,0-726,7-719,5-712,4-705,3-698,3-691,4-684,6-677,8-671,1-664,5-657,9-651,4-644,9-638,5-632,2-625,9-619,7 Udgifter i alt - projekt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Dato: :22

207 Dato: :22 Beregningsresultat Resultat - Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og varmepumpe Projektfordel Forskel i pct. Nutidsværdi (2014-prisniveau kr) Brændselskøb netto , , ,5 19,7% Investeringer 6.312, , ,0-203,9% Driftsomkostninger , , ,3 5,0% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger , , ,6 19,9% SO 2 -omkostninger -940,6-751,1-189,5 20,1% NO x -omkostninger 4.007, ,1 801,6 20,0% PM 2,5 -omkostninger 16,5 13,2 3,3 20,0% Afgiftsforvridningseffekt , , ,1 19,8% Scrapværdi 0, , ,9 - I alt , , ,5 1,1% Emissioner (ekskl. el-produktion) Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og varmepumpe Projektfordel Forskel Emissioner korrigeret for emissioner forbundet med evt. elproduktion (NPV for perioden ) (ton) (ton) (ton) (%) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) , , ,7 19,9% SO 2 -emissioner -9,4-7,5-1,9 20,1% NO x -emissioner 77,2 61,8 15,4 20,0% PM 2,5 -emissioner 0,1 0,1 0,0 20,0% CO 2 - balancepris Balancepris - CO 2 (inkl. CH 4 og N 2 O) kr/ton 119,52

208 Dato: :22 Beregningsresultat (1.000 kr.) Samfundsøkonomiske omkostninger Akk. NPV - Eksisterende kraftvarmeanlæg inkl. Kedeludskiftning og Varmepumpe (ref.) Akk. NPV - Nyt sol-anlæg tilkobles eksist. anlæg inkl. kedeludskiftning og varmepumpe (proj.) Samfundsøk. fordel - projekt

209 Bilag: 8.2. Bilag 2: forsyningsområde og placering af solfangeranlæg Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 29. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

210 Skårup Fjernvarme Placering af solfangeranlæg Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge Tlf. Fax. Målforhold: 1:14000 Bilag 2 Sagsnr. Dato Forsyningsområde KFJ/LEJ Init. Godk.