Status for den kollektive trafik 2007

Transkript

1

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Frederikssund Kommune Status for den kollektive trafik 2007 Notat Januar 2008 Dokument nr. 001 Revision nr. 3 Udgivelsesdato 7. februar Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MOK/ MKS/ PV/

3 Status for den kollektive trafik Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Resume 4 3 Kommunen og dens indbyggere Befolkningsudvikling 9 4 Erhvervs og uddannelsespendling Erhvervspendling Uddannelsespendling 13 5 Kommuneplan 17 6 Undervisning Transportberettigede elever 22 7 Åben kollektiv trafik Linjetyper Regionale, fælleskommunale og lokale linjer samt bybusser Telebusser Natbusser Fremkommelighedsproblemer Linjeøkonomi Kontraktudløb Tog 32 8 Lukket kørsel af børn og unge Almindelig lukket skolekørsel Lukket kørsel til specialundervisning Kørsel til svømmeundervisning Ungdomsskolekørsel 36

4 Status for den kollektive trafik Daginstitutionskørsel/kørsel af dagplejebørn Kørsel til fritidsklubber Kørsel til tandpleje 37 9 Lukket kørsel af ældre Kørsel til centre (ældrekørsel) Lægekørsel Kørsel til genoptræning Andre lukkede kørselsordninger for ældre Lukket kørsel af handicappede Vurdering af den kollektive trafik 42

5 Status for den kollektive trafik Indledning Frederikssund Kommune ønsker en samlet plan for den kollektive trafik i den nye storkommune efter kommunesammenlægningen 1. januar Kommunen ønsker at give en bedre service til borgerne i den nye storkommune ved at udnytte de midler, der er til rådighed til kollektiv trafik bedst muligt. Dette notat er første skridt i processen frem mod at kunne udarbejde en kollektiv trafikplan for kommunen. Notatet er resultatet af den indledende dataindsamling, hvor kommunen og Movia har leveret data, som sammen med informationer fra andre kilder er samlet i dette notat. Dataindsamlingen er ikke afsluttet endnu, men allerede nu er det muligt at danne sig et indtryk af de opgaver, som den kollektive trafik i Frederikssund Kommune skal løse. Ændringer i forudsætninger Placeringen af skoler og ældreinstitutioner er under forandring som en konsekvens af kommunalreformen, hvilket har en ikke uvæsentlig indvirkning på omkostningerne til særligt de lukkede kørselsordninger. Nærværende notat er baseret på 2006/2007 udgifterne, men hvis der inden for et område er kendskab til, at der vil ske væsentlige ændringer inden for de kommende år, da er dette også nævnt i notatet.

6 Status for den kollektive trafik Kommunen Erhvervspendling Uddannelsespendling Undervisning 2 Resume Frederikssund Kommune har et indbyggertal på ca , hvoraf Frederikssund bys beboere udgør ca. 1/3 af kommunens indbyggere. Cirka 90 % af borgerne bor i byer med over 200 indbyggere. Kommunen har en del større sommerhusområder koncentreret i Hornsherred-området. Af erhvervspendlerne kører knap ud af kommunen, især til København, Hillerød, Ballerup og Egedal Kommuner. Knap personer kommer til kommunen fra hovedsageligt Egedal, Halsnæs, København og Hillerød for at arbejde hver dag. Uddannelsespendlerne rejser hovedsageligt til Hillerød, som er mål for knapt 50 % af de 1580 uddannelsespendlere i kommunen. Derefter kommer København, Roskilde og Frederiksberg. Kommunen modtager 261 indpendlere til uddannelsesformål, og af dem søger 222 til Jægerspris. Frederikssund Kommune har 16 folkeskoler, en privatskole, et gymnasium, en handelsskole, et pædagogseminar samt flere specialskoler. Kommunen er i færd med at ændre på skolestrukturen flere steder i kommunen, hvilket kan medfører øgede udgifter til skolekørsel pga. ændrede skoleveje. Kørsel af ældre Af andre transportskabende aktiviteter kan nævnes sygehus og i alt 23 institutioner for ældre (plejecentre, dagaktivitetscentre, brugerstyrede centre, træningscentre og selvejende dagcentre). Kollektiv trafik og specielle kørselsordninger I notatet er der skelnet mellem kollektiv trafik og specielle kørselsordninger. Kollektiv trafik (ofte kaldet åben kollektiv trafik) er den trafik, der er åben for alle - som tog og busser. Kollektiv trafik kan både være rutebunden eller områdebetjent som f.eks. telebussen i Skibby. Specielle kørselsordninger (ofte kaldet lukkede kørselsordninger) må derimod kun anvendes af den gruppe personer, som ordningen er oprettet for, f.eks. kørsel af ældre til dagaktivitetscenter (med minibusser eller taxi) eller specielle (normalt kaldet lukkede) skoleruter kun for skolebørn. I de sammenhænge taler man ofte om, at personer skal visiteres af kommunen for at få lov til at anvende de specielle kørselsordninger. Kollektiv trafik Den kollektive trafik er sammensat af mange forskellige typer:

7 Status for den kollektive trafik S-tog mod København tre regionale buslinjer finansieret af regionen ti fælleskommunale buslinjer to lokale linjer og en bybuslinje to telebusser 4 natbuslinjer (dog kun nat efter fredag/lørdag). De regionale linjer forbinder Frederikssund Kommune med de fleste større byer i området, f.eks. Roskilde, Ølstykke, Hillerød, Farum, Frederiksværk og Helsinge. De fælleskommunale linjer i Frederikssund Kommune forbinder kommunen internt og med flere større byer i området, f.eks. Roskilde, Ølstykke, Hillerød, Stenløse, Lynge, Allerød, og Farum. Enkelte linjer udfører også skolebuskørsel om morgenen og først på eftermiddagen. Økonomi Specielle kørselsordninger Skolekørsel til folkeskolen Kørsel til specialklasser Andre kørsler af børn og unge Ældrekørsel Handicapkørsel Den samlede udgift til åben kollektiv trafik for Frederikssund er 17,4 mio. kr. eller 396 kr. pr. indbygger pr. år. Ud over den kollektive trafik har kommunen etableret en lang række specielle kørselsordninger, der kun må anvendes af bestemte grupper. De væsentligste ordninger er nævnt i det følgende. I alle områder af kommunen, på nær Skibby-området, har man lukkede ruter (kørt med almindelige busser eller minibusser) til at betjene skoleeleverne. Kørslen koster Frederikssund Kommune ca. 4,0 mio. kr. pr. år. Hertil kommer en kommunal udgift på ca kr. til skolekort/abonnementskort til kommunens skolebørn. I Skibby-området transporteres skolebørn til skole ved hjælp af det lokale busnet, herunder telebussen. En anden kørsel af børn og unge er transport af psykisk og fysisk handicappede samt andre børn, som tosprogede m.v., til specialklasser. Denne gruppe børn/unge er erfaringsmæssigt svær/umulig at integrere i den almindelige kollektive trafik på grund af specielle krav til både vogne og chauffører samt elevernes adfærd. Kørslen foregår i dag i taxi eller minibusser. Denne kørsel har et omfang på i alt ca. 1,2 mio. kr. Udover de ovenfor nævnte kørsler for børn og unge, så foregår der i Frederikssund Kommune kørsel til svømmeundervisning for kr., kørsel til ungdomsskole for kr., kørsel til fritidsklubber for kr. og kørsel af daginstitutionsbørn for kr. I alt beløber det sig til ca. 1,1 mio. kr. årligt. Der findes lovgivning omkring ældrekørsel til dagcentre, læger/speciallæger samt til genoptræning efter hospitalsophold eller sygdom. Kørslen foregår med taxi og minibusser til kommunens institutioner for ældre samt til sygehuset og de mange læger og speciallæger i kommunen. Udgiften for denne kørsel ligger på ca. 3,3 mio. kr. Movia varetager den lovpligtige kørsel med handicappede til fritidsformål. Den omfatter ca. 275 deltagere og koster kommunen 1,8 mio. kr. Betjeningen sker primært med taxi og liftvogne. Antallet af ture pr. deltager er begrænset til 104 enkeltture pr. år.

8 Status for den kollektive trafik Oven i dette beløb kommer udgiften til kørsel af handicappede (både børn og voksne) til andet end fritidsformål, dvs. f.eks. til/fra specialinstitution, arbejde, læge mm. Denne kørsel udføres af Vifa A/S og koster årligt 6,5 mio. kr. Økonomi for både kollektiv trafik og specialkørsler Muligheder De mange forskellige specielle kørselsordninger nævnt ovenfor, koster hvert år kommunen ca. 13,9 mio. kr. Lægges det sammen med udgiften til skolekort ( kr.) og den lukkede skolekørsel (4,0 mio. kr.) samt udgiften til åben kollektiv trafik på 17,4 mio. kr., så kan Frederikssund Kommunes samlede udgifter til kollektiv trafik opgøres til ca. 35,4 mio. kr. I det kommende arbejde vil en række muligheder blive analyseret: Kan telebussystemet udbredes til større del af kommunen? Kan dele af ældrekørslen og kørslen af børn og unge integreres i åbne telebussystemer i en endnu større del af kommunen end i dag? Hvordan tilpasses kørsel af skoleelever den nye skolestruktur i Hornsherred? Skal der ske en harmonisering af serviceniveauet mellem de fire gamle kommuner, så den nye storkommune har samme service overalt? Vurdering af fordele og ulemper ved de specielle (lukkede for andre) skoleruter - evt. med henblik på konsekvent at gøre alle skoleruter enten åbne eller lukkede. Yder telebus 827 en fornuftig dækning af den nordøstlige del af kommunen? Det skal bemærkes, at ændringer på regionale linjer skal forhandles med regionen, mens ændringer på fælleskommunale linjer skal forhandles med de berørte andre kommuner. Frederikssund Kommune har selvstændigt ansvaret for bybusser og lokale linjer.

9 Status for den kollektive trafik Kommunen og dens indbyggere Frederikssund Kommune blev den 1. januar 2007 sammenlagt af de fire gamle kommuner: Jægerspris, Skibby, Slangerup og Frederikssund. Kommunen er omkranset af Halsnæs Kommune mod nord, Hillerød, Allerød og Egedal Kommuner mod øst samt Roskilde og Lejre Kommuner mod syd. Figur 3.1 Frederikssund Kommune pr. 1. januar De gamle kommunegrænser er vist. Indbyggertal for de tidligere kommuner er pr. 1. januar 2007.

10 Status for den kollektive trafik Indbyggertal Befolkningstæthed Byområder I den nye kommune er tidligere Frederikssund Kommune befolkningsmæssigt den største. Pr. 1. januar 2007 er den nye storkommunes indbyggertal indbyggere, fordelt på de tidligere kommuner som anført på Figur 3.1 (tallet for tidligere Slangerup Kommune er eksklusiv den del af kommunen, som nu ligger i Hillerød Kommune). Arealet af Frederikssund Kommune er 249 km, og befolkningstætheden er på ca. 176 indbyggere pr. km 2. Til sammenligning er befolkningstætheden på landsplan 126 indbyggere pr. km 2 og i Region Hovedstaden ca. 625 indbyggere pr. km 2. Kommunen har 23 byområder med mere end 200 indbyggere. Samlet set bor ca. 90 % af befolkningen i byer, mens ca. 10 % bor i landdistrikter eller byer under 200 indbyggere. Størrelsen af de 23 byområder kan ses i Tabel 3.1 og deres placering er vist på Figur Tabel 3.1 De 23 byområder i Frederikssund med mere end 200 indbyggere (1. januar 2007). By Antal indbyggere By Antal indbyggere By Antal indbyggere Frederikssund Store Rørbæk 600 Dalby Huse 291 Slangerup Over Dråby Strand 534 Kyndby 265 Jægerspris Over Dråby 460 Ferslev 262 Skibby Vellerup 436 Landerslev 249 Græse Bakkeby Kyndby Huse 380 Lyngerup 249 Kulhuse 953 Sønderby 330 Venslev 237 Skuldelev 908 Jørlunde 326 Græse 208 Gerlev 808 Dalby 320 Landdistrikter(<200) Sommerhusområder Udover de traditionelle byer har Frederikssund Kommune en række sommerhusområder, specielt i Hornsherred-området, som langsomt er ved at blive omdannet til almindelige byer. Dette sker i takt med, at mange pensionister vælger at nyde deres otium på landet. Dette skaber en række udfordringer både for den åbne og lukkede kollektive trafik. I Hornsherred kan følgende større sommerhusområder nævnes: Kulhuse, Over Dråby Strand, Dalby Huse, Rendebæk, Vellerup Sommerby, Hyllingeris, Skuldelev Strand, Tørslev Hage, Gerlev Strandpark. De nævnte sommerhusområder er vist på Figur 3.2.

11 Status for den kollektive trafik Figur 3.2 Illustration af indbyggertal for byer over 200 indbyggere, samt angivelse af de største sommerhusområder i kommunen. 3.1 Befolkningsudvikling Frederikssund Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for perioden frem til Befolkningsprognose for Frederikssund Kommune Indbyggere Figur 3.3 Befolkningsprognose for for Frederikssund Kommune opdelt på aldersgrupper.

12 Status for den kollektive trafik Af befolkningsprognosen for Frederikssund Kommune frem til 2017 ses, at der forventes en generel stigning på 7 % over de næste ti år, svarende til et befolkningstal på i Især antallet af indbyggere i alderen år forventes at stige markant over de næste ti år, med omkring 41 %, svarende til en stigning på knap ældre. Antallet af unge mellem 6-16 år og år forventes også at stige i perioden, men kun i begrænset omfang. Til gengæld er det værd at bemærke, at antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder (20-64 år) stagnerer. Prognosen viser, at områderne omkring Skibby og St. Rørbæk vil opleve en stigning i indbyggertallet, hvorimod de fleste andre områder vil opleve en stagnering eller et fald i indbyggertal. Befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at indbyggertallet forventes at stige med knap indbyggere til samlet indbyggere frem til 2012.

13 Status for den kollektive trafik Erhvervs og uddannelsespendling Frederikssund er placeret i den vestlige del af hovedstadsområdet for enden af Frederikssund-fingeren, hvilket giver en relativ nem adgang med S-tog til hovedstaden og de fleste større byer i hovedstadsområdet. Derudover er der relativ nem adgang til Holbæk, Hillerød og Roskilde. Alle disse byer ligger inden for km fra Frederikssund, hvilket også afspejler borgernes arbejdssted. 4.1 Erhvervspendling Af Tabel 4.1 ses det, at erhvervsudpendlingen udgør personer, mens indpendlingen kun er på personer. Der er således et klart pendlingsunderskud i Frederikssund Kommune. Tabel 4.1 De 20 største udpendlings- og indpendlingskommuner (pr. 1. januar 2006). Kilde: Danmarks Statistik. Udpendling fra Frederikssund Kommune til Indpendling til Frederikssund Kommune fra Arbejdskommune Personer Pct. Bopælskommune Personer Pct. København ,7 % Egedal ,1 % Hillerød ,6 % Halsnæs ,6 % Ballerup 988 8,4 % København ,1 % Egedal 927 7,9 % Hillerød 509 8,9 % Roskilde 631 5,4 % Roskilde 413 7,2 % Gladsaxe 499 4,2 % Lejre 365 6,4 % Allerød 484 4,1 % Holbæk 320 5,6 % Rudersdal 440 3,7 % Gribskov 181 3,2 % Furesø 430 3,6 % Furesø 171 3,0 % Høje-Taastrup 358 3,0 % Allerød 168 2,9 % Lyngby-Taarbæk 340 2,9 % Rudersdal 126 2,2 % Gentofte 286 2,4 % Ballerup 111 1,9 % Halsnæs 270 2,3 % Frederiksberg 83 1,4 % Herlev 266 2,3 % Fredensborg 81 1,4 % Albertslund 224 1,9 % Gladsaxe 81 1,4 % Lejre 210 1,8 % Helsingør 75 1,3 % Brøndby 204 1,7 % Gentofte 70 1,2 % Glostrup 196 1,7 % Høje-Taastrup 61 1,1 % Frederiksberg 190 1,6 % Herlev 55 1,0 % Hvidovre 171 1,5 % Lyngby-Taarbæk 50 0,9 % Andre kommuner ,4 % Øvrige kommuner ,3 % Samlet ,0 % Samlet ,0 %

14 Status for den kollektive trafik Udpendling (erhverv) Største udpendlingsmål er Københavns Kommune (17 %). Som andre store udpendlingsmål er der Hillerød, Ballerup og Egedal Kommuner, der tilsammen står for knapt 27 % af udpendlingen. Indpendling (erhverv) Figur 4.1 Udpendling fra Frederikssund Kommune. På indpendlingssiden er omegnskommunerne Egedal, Halsnæs og Hillerød de største indpendlingsbyer, med omkring 37 % af indpendlingen. Derudover er København, med 10 % af indpendlingen, en af de største indpendlingskommuner, selv om denne ligger længere fra Frederikssund Kommune. Figur 4.2 Indpendling til Frederikssund Kommune.

15 Status for den kollektive trafik Hvis man sammenligner ind- og udpendlingsbyerne, foregår udpendlingen primært mod København, mens indpendlingen i overvejende grad sker fra regionens sydlige og nordlige kommuner. Intern pendling (erhverv) Udover den eksterne pendling til/fra kommunen, er der også en del intern pendling. Fra Danmarks Statistik er det muligt at udtrække data om erhvervspendlingen mellem de fire tidligere kommuner. Tabel 4.2 Pendling i og mellem de fire gamle kommuner, Intern pendling i en kommune er markeret med grå og indgår ikke i summerne. Kilde: Danmarks Statistik. Bopælskommune Arbejdskommune Frederikssund Jægerspris Skibby Slangerup Eksterne i alt Frederikssund Jægerspris Skibby Slangerup Eksterne, i alt Uddannelsespendling De uddannelsessøgende hører til den kollektive trafiks kernekunder, og derfor er det vigtigt at de har mulighed for at komme til/fra deres studie/uddannelse. I de følgende tabeller og figurer er den uddannelsesmæssige indpendling til/fra og internt i Frederikssund Kommune opgjort. Tallene er fra 2003 og er derfor opgjort på de gamle kommuner, hvilket dermed også giver mulighed for at se, hvordan pendlingen foregår internt i kommunen. I tallene indgår både ungdomsuddannelser (gymnasium, handelsskole mm.) og videregående uddannelser. Intern pendling (uddannelse) I Tabel 4.3 er angivet den interne uddannelsespendling mellem de fire gamle kommuner. Tabel 4.3 Intern uddannelsespendling mellem de fire gamle kommune, Intern pendling i en kommune er markeret med grå og indgår ikke i summerne. Kilde: Danmarks Statistik. Bopæl Uddannelsessted Frederikssund Jægerspris Slangerup Skibby I alt Frederikssund Jægerspris Slangerup Skibby I alt Tabellen viser ikke overraskende, at den tidligere Frederikssund Kommune modtager flest af de interne pendlere (193 studerende), hvilket blandt andet må skyldes, at gymnasiet og handelsskolen er placeret her. Tidligere Jægerspris

16 Status for den kollektive trafik Kommune har også en del indpendlere (119 studerende), hvoraf de fleste formodentlig studerer på pædagogseminaret. Udpendling (uddannelse) I Tabel 4.4 er angivet udpendlingen fra de fire gamle kommuner til en række større pendlingsmål. Det helt store udpendlingsmål for unge i de fire gamle kommuner er tidligere Hillerød Kommune med 783 studerende. Kommunen har en lang række uddannelser blandt andet teknisk skole, sygeplejeskole, social- og sundhedsskole (SOSU) mm., som tiltrækker studerende og regionen har endvidere planer om, at nye Hillerød Storkommune skal være "Campus" for hele Nordsjælland. Tabel 4.4 Udpendling fra de fire gamle kommuner til uddannelsesformål, Kun pendlingsmål større end 10 personer er vist. Kilde: Danmarks Statistik. Bopæl Uddannelsessted Frederikssund Jægerspris Slangerup Skibby I alt Allerød Ballerup Frederiksberg Hillerød Holbæk København Lyngby-Taarbæk Roskilde Stenløse I alt Tabel 4.4 viser også, at der er forskel på hvor de unge i de fire gamle kommuner pendler hen. Unge i tidligere Skibby Kommune søger ikke overraskende til Roskilde for at blive uddannet, bl.a. på gymnasiet i kommunen. Allerød får kun pendlere fra Slangerup Kommune, mens Stenløse tiltrækker bl.a. gymnasieelever fra Frederikssund, Slangerup og Jægerspris.

17 Status for den kollektive trafik Indpendling (uddannelse) Figur 4.3 Uddannelsespendling ud af Frederikssund Storkommune opdelt på de "gamle" kommuner, Kun pendlingsmål større end 10 personer er vist. Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 4.5 viser den uddannelsesmæssige indpendling til de fire gamle kommuner i Frederikssund Storkommune. Kun to af de fire gamle kommuner i Frederikssund Storkommune modtager uddannelsespendlere fra andre kommuner, nemlig Frederikssund og Jægerspris. Tabel 4.5 Uddannelsespendling ind i de fire gamle kommuner, Kun pendlingsmål større end 10 personer er vist. Kilde: Danmarks Statistik. Uddannelsessted Bopæl Frederikssund Jægerspris Slangerup Skibby I alt Bramsnæs Frederiksværk Gundsø Helsingør Hillerød Holbæk Hundested København Ølstykke Roskilde Stenløse I alt

18 Status for den kollektive trafik Den uddannelsesmæssige indpendling til tidligere Frederikssund Kommune kommer fra Frederiksværk og Ølstykke, og er formodentlig elever til gymnasiet og handelsskolen. Indpendlingen til Jægerspris er på over 200 og fordeler sig på en lang række kommuner blandt andet Helsingør, Holbæk m.fl. Målet for de mange pendlere må være seminaret i Jægerspris. Kommunens målsætning Figur 4.4 Uddannelsespendling ind i Frederikssund Storkommune, Kun pendlingsmål større end 10 personer er vist. Kilde: Danmarks Statistik. De lave elevtal på gymnasierne har blandt andet medført, at de forskellige gymnasier ikke kan undervise i alle valgfag, og de enkelte gymnasier har således meget forskellige profiler - hvilket medfører en del pendling blandt gymnasieelever. Frederikssund Kommune har som målsætning, at det skal være nemt at søge ind/ud af kommunen for at uddanne sig, således at de unge ikke bliver begrænset i deres fagvalg på grund af tekniske barrierer.

19 Status for den kollektive trafik Kommuneplan Der er ikke udarbejdet en samlet kommuneplan for den nye Frederikssund Kommune, så de fire tidligere kommuners kommuneplaner er stadig gældende. I forbindelse med kommunesammenlægningen er der dog udarbejdet et oplæg til "Plan- og Agenda21-strategi, 2007" for Frederikssund Kommune. Detailhandel I denne strategi omtales såvel planer for udbygning af boligområder og detailhandelsområder. Omkring sidstnævnte hedder det: "Detailhandel og privat service i hovedbyerne (Skibby, Jægerspris og Slangerup) skal - for at sikre størst mulig konkurrencedygtighed - udvikles i bymidterne, så tilbuddene ligger tæt, understøtter hinanden og giver en samlet byoplevelse." I Frederikssund by er der netop påbegyndt arbejdet med opførelsen af et større indkøbscenter i området nord for stationen. På grund af centerets placering klods op af Frederikssund st. vil det automatisk have gode kollektive trafikforbindelser både til/fra nabobyerne Ølstykke/Stenløse samt til/fra hovedbyerne i kommunen (Skibby, Jægerspris og Slangerup). Boligudbygning Ved udarbejdelsen af en kollektiv trafikplan udgør områder udlagt til udbygning af boligområder de mest interessante områder, da disse kræver dækning med kollektiv transport. I Planstrategien 2007 opgøres den nuværende boligrummelighed i kommunen til at være på boliger, fordelt med: i Store Rørbæk i Skibby-området 640 i Jægerspris-området 490 i Slangerup-området 380 i Frederikssund-området. Den altovervejende del af boligrummeligheden er i den nye bydel ved Store Rørbæk i området nord for Store Rørbæk/Snostrup. På sigt skal området udvikles til en separat by med egen S-togsstation, hvor der også indtænkes et erhvervsområde i den nordlige del af bydelen. Planerne for området er dog så langsigtede, at den kollektive betjening af området ikke indgår i den aktuelle udarbejdelse af en kollektiv trafikplan for Frederikssund Kommune.

20 Status for den kollektive trafik De øvrige områder med boligrummelighed er i den østlige og sydlige del af Skibby, nordlige og sydlige del af Slangerup, syd for Kignæsbakken i Jægerspris samt syd og øst for Dalby. Alle områder er vist på Figur 5.1. Rækkefølgen af udbygningen jf. Planstrategien er ved at blive fastlagt i øjeblikket og forventes afsluttet i løbet af En ny kommuneplan forventes at foreligge sommeren Fortætningsmuligheder Figur 5.1 Områder udlagt til boliger. Kilde: "Debatoplæg, Plan- og Agenda 21 strategi 2007, Frederikssund Kommune. Udover de nye områder udlagt til boliger, er der også en række lokaliteter i de fire byers centrale områder, hvor der er mulighed for at bygge boliger i forbindelse med nedlæggelse af gamle virksomheder mm. Denne fortætningsrummelighed er der ikke opgjort tal for.

21 Status for den kollektive trafik Undervisning Frederikssund Kommune har 16 folkeskoler, herunder Skolen ved Kæret og Gyldenstenskolen (med fire afdelinger), der begge er specialskoler med status som folkeskole. Derudover forefindes: en privatskole - Frederikssund Private Realskole (i Frederikssund) fire ungdomsskoler (i Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby) en produktionsskole - Over Broen (i Skibby) en musikskole (undervisning i Frederikssund, Slangerup og Skibby) en kunsthøjskole - Thorstedlund (i Frederikssund) en efterskole - Baunehøj (i Jægerspris) et gymnasium (i Frederikssund) en handelsskole (i Frederikssund) et pædagogseminarium (i Jægerspris). Af særlige skoler findes en privat specialskole i Skibby samt seks anbringelsessteder (med maks. 14 elever) med tilknyttet skoler, der alle modtager en del elever fra andre kommuner. Der er to svømmehaller i kommunen i henholdsvis Slangerup og Frederikssund. På Figur 6.1 er Frederikssund Kommunes skoledistrikter optegnet og folkeskolernes placering markeret, og i Tabel 6.1 er skolerne listet med oplysninger om klassetrin og elevtal. Privatskoler Ændring af 10. klasse i hele kommunen Udover Frederikssund Private Realskole, som er beliggende i kommunen, er der også privatskoler i Roskilde mod syd og Sigerslevøster mod nord. Sidstnævnte ligger i Hillerød Kommune tæt på kommunegrænsen til Frederikssund og har derfor en del elever fra Frederikssund Kommune. Linje 325 er ifølge Movia tilpasset skolens ringetider, så eleverne har mulighed for at tage kollektiv trafik til skolen. Kommunen har på sigt (1-3 år) planer om at etablere et 10. klassecenter i området omkring gymnasiet i Frederikssund, hvor alle 10. klasser fra hele kommunen skal samles.

22 Status for den kollektive trafik Denne sammenlægning forventes påbegyndt allerede i det kommende skoleår 2008/2009, hvor der er planer om at samle 10. klasseeleverne på Falkenborgskolen og Marbækskolen. Politisk beslutning herom forventes taget primo Hvis 10.-klasserne samles på de to skoler, vil det medføre, at alle 10. klasse elever fra Slangerup skal til Falkenborgskolen i Frederikssund, ligesom kommunen også forventer, at en del 10. klasse elever fra Jægerspris vil søge til Falkenborgskolen i Frederikssund frem for Marbækskolen i Skibby. Kommunen ønsker således, at det skal være muligt at vælge frit mellem de to skoler afhængig af det fagudbud den enkelte elev ønsker. Ændring af skolestruktur i Jægerspris/Skibby-området Kommunen er i gang med en omstrukturering af skolesektoren i kommunen. Således er skolestrukturen i de tidligere Jægerspris og Skibby Kommuner blevet politisk behandlet i efteråret 2007 og en række ændringer er blevet besluttet. Således ændres Skuldelev Skole til kun at have klasse, idet klasse i stedet for fortsætter på Solbakkeskolen. Ligeledes skal klasses elever fra Ferslev Skoles område, der tidligere er blevet undervist på Marbækskolen, også undervises på Solbakkeskolen. Særligt førstnævnte ændring har relativ stor indflydelse på skolebuskørslen i området, da eleverne skal krydse den meget trafikerede Skibbyvej/Lyngerupvej for at komme til Solbakkeskolen, hvorfor de formodentlig er berettiget til skolebuskørsel jf. Folkeskolelovens definition af farlige skoleveje. Der kan således blive brug for en del ekstra kørsel af elever enten med almindelige skolebusser eller med telebussen i området. Med hensyn til klasse-eleverne fra Ferslev Skole, som fremover skal til Solbakkeskolen i stedet for Marbækskolen, så er skolevejen her måske mere sikker, og de kan derfor måske transportere sig selv til/fra skole. Dette skal kommunen dog foretage en konkret vurdering af, før det besluttes om der skal tilbyde skolekørsel til eleverne.

23 Status for den kollektive trafik Tabel 6.1 Folkeskoler i Frederikssund Kommune. Ændringerne pr er anført i parentes. Skolens navn Klassetrin Elever Kingoskolen 7-10 (7-9) 348 Byvangskolen Lindegårdskolen Oppe Sundby Skole Græse Bakkebyskolen Falkenborgskolen Åbjergskolen Marienlystskolen Solbakkeskolen Sogneskolen * Møllegårdskolen * Skuldelev Skole 0-9 (0-6) 149 Ferslev Skole Marbækskolen I alt Skolen ved Kæret Specialskole Gyldenstenskolen Specialskole * Sogneskolen og Møllegårdsskolen er placeret op af hinanden i Jægerspris. De planlægges sammenlagt rent administrativt under fælles navn. Ændring af skolestruktur i Frederikssund-området I foråret 2008 er det skolestrukturen i den tidligere Frederikssund Kommune, der skal op til overvejelse. Det er endnu uvist om omlægningerne vil få samme indflydelse på den kollektive trafik som i Hornsherred, hvor der forudses en del mere skolekørsel på grund af større afstande og farlige skoleveje i forbindelse med omlægningen af skolestrukturen.

24 Status for den kollektive trafik Ændring af skolestruktur i Slangerupområdet Figur 6.1 Skoledistrikter i Frederikssund Kommune. Endelig skal skolestrukturen i Slangerup også diskuteres, men der forventes ikke de store ændringer, da de tre nuværende skoler i forvejen er opdelt på klassetrin, så Byvangskolen og Lindegårdskolen begge underviser klasse, mens Kingoskolen står for alle klasser. 6.1 Transportberettigede elever Kommunen er ifølge Folkeskoleloven forpligtet til at sørge for og betale transport - enten med den kollektive trafik eller de specielle lukkede kørselsordninger - til elever, der til distriktsskolen har en afstand længere end: klassetrin: 2,5 km klassetrin: 6,0 km klassetrin: 7,0 km 10. klassetrin: 9,0 km. Endvidere skal der sørges for transport for de elever, som har en særlig farlig skolevej (uanset klassetrin), uanset afstand til skolen. Hvorvidt en vej skal betegnes som en farlig skolevej eller ej, beror på en vurdering af de enkelte strækninger. I forbindelse med flytninger af elever fra Ferslev og Skuldelev Skole til Solbakkeskolen er der behov for en række vurderinger af særligt den meget trafikerede Skibbyvej/Lyngerupvej. En sådan afgørelse er vigtig for det videre arbejde med den kollektive trafikplan, da det har stor indflydelse på hvilken type skolekørsel, der er nødvendig at udføre.

25 Status for den kollektive trafik Privatskoleelever Kommunen har ikke pligt til at sørge for almindelig kørsel til privatskoler, men ved sygdom i skoletiden skal kommunen sørge for den nødvendige transport af eleverne.

26 Status for den kollektive trafik Åben kollektiv trafik Den åbne kollektive trafik i den nye storkommune har forskellig karakter afhængig af, hvilken af de gamle kommuner man befinder sig i. 7.1 Linjetyper Generelt kan den åbne kollektive trafik inddeles i seks grupper ud fra nogle fælles karakteristika: Tabel 7.1 De forskellige linjetypers karakteristika i Frederikssund Kommune. Afg. i hver retning på hverdage Kørsel på hverdage i dagtimerne Kørsel på hverdagsaftener Kørsel i weekenden Linjetype: Fast Linjetype: Tele Finansieret af Regionale linjer 8-61 X (X) (X) X Regionen Fælleskommunale linjer 6-42 X (X) (X) X Berørte kommuner Lokale linjer X X X X Frederikssund Bybusser 36 X X X X Frederikssund Telebusser X X X X Berørte kommuner Natbusser 2-5 (X) X X Berørte kommuner I Frederikssund Kommune er der ikke så stor forskel på regionale linjer, fælleskommunale linjer og lokale linjer, som man ellers kan opleve i andre kommuner. Regionale/fælleskommunale/lokale linjer Normalt udgør regionale linjer og fælleskommunale linjer "rygraden" i den kollektive trafik, med deres hyppige afgange både på hverdage og i weekenden samt både i dagtimerne og om aftenen, mens de lokal linjer sørger for at dække landområderne og bringe passagererne ind til byerne. I Frederikssund Kommune er denne opdeling mere flydende, og i den følgende beskrivelse vil der ikke blive skelnet specielt meget mellem de tre typer linjer. Årsagen til, at grupperingen beholdes, er dog, at finansieringen er forskellig. De regionale linjer betales af regionen, mens de fælleskommunale linjer betales af de kommuner, som linjen passerer igennem og de lokale linjer finansieres udelukkende af Frederikssund Kommune. Bybus Bybusser kører kun i byområder, og kører oftest med faste intervaller (20- eller 30-minuttersdrift) det meste af dagen. I den følgende beskrivelse vil bybusserne

27 Status for den kollektive trafik blive beskrevet sammen med de regionale, fælleskommunale og lokale linjer, da de fire typer linjer udgør det samlede net af rutebunden trafik i dagtimerne. Natbusser Telebusser Der er fire natbusser, der betjener Frederikssund Kommune og giver forbindelse til København og omegn samt på tværs til Greve, Roskilde, Hillerød, Helsingør m.fl. Telebusser omtales ofte som "fleksibel kørsel", idet de i de fleste tilfælde ikke har en fast rute. I stedet fastlægger chaufføren en ny rute for hver afgang, i forhold til de bestillinger på transport, som han har modtaget. I nogle tilfælde kan bussen have faste afgange, hvor man blot kan møde op og køre med uden at skulle bestille på forhånd. 7.2 Regionale, fælleskommunale og lokale linjer samt bybusser I Frederikssund Kommune er der tre regionale linjer, ti fælleskommunale linjer, to lokale linjer og en enkelt bybuslinje. Tabel 7.2 Regionale, fælleskommunale, lokale og bybus linjer i Frederikssund Kommune, antal afgange pr. hverdag, hvilke dagtyper og tidsrum de kører, samt passagertal. Kilde: Movias køreplaner, Type Linjenr. Afgange i hver retning man.-fre. Afgange i myldretiden (15-18) Heraf afg. om aftenen pr. retning Afgange pr. Rutebeskrivelse retning lørdag/ søndag (L/S) Passagerer pr. år i Regional / 12 Fr-sund-Slangerup-Lynge-Farum 115 Regional / 9 Helsinge-Fr-værk-Frederikssund 422 Regional 600S /18 Hillerød-Sla.-Ølst.-Roskilde-Hundige Fælleskom Skibby-Sæby-Svogerslev-Roskilde 89 Fælleskom. 229E Frederikssund-Skibby-Roskilde 333 Fælleskom / 16 Roskilde-Skibby-Frederikssund 207 Fælleskom / 16 Fr-sund-St. Rørbæk-Ølstykke-Stenlø. 391 Fælleskom / 9 Frederikssund -Slangerup-Hillerød 211 Fælleskom. 309E Frederikssund-Slangerup-Farum 151 Fælleskom /4 Frederikssund-Jægerspris-Skibby 79 Fælleskom Fr-sund-Jæg.-Kyndby-Ferslev-Skibby 123 Fælleskom / 3 Fr-sund-Sigerslev V-Ullerød-Hillerød 113 Fælleskom / 14 Rungsted-Allerød-Uvelse-Slangerup 400 Lokal / 6 Frederikssund-Skibby 155 Lokal / 11 Frederikssund-Jægerspris-Kulhuse 132 Bybus / 16 Frederikssund bybus 180 De regionale linjer forbinder Frederikssund Kommune med de fleste større byer i området, f.eks. Roskilde, Ølstykke, Hillerød, Farum, Frederiksværk og Helsinge. De fælleskommunale linjer i Frederikssund Kommune forbinder kommunen internt og med flere større byer i området, f.eks. Roskilde, Ølstykke, Hillerød, Stenløse, Lynge, Allerød, og Farum. Men f.eks. både linjerne 317 og 323, der

28 Status for den kollektive trafik er kategoriseret som fælleskommunale linjer, udfører også deciderede skolebuskørsel om morgenen og først på eftermiddagen, hvor der er ekstra afgange, der køre direkte til/fra skolerne i området. En række af de fælleskommunale linjer har korrespondance med andre buslinjer og/eller tog. Således er afgangstiderne på linjerne 229E og 239 planlagt af hensyn til korrespondance med toget i Hvalsø. De lokale linjer udfører transport internt i kommunen og forbinder de større byer. Linie 322 er eneste kollektive trafikforbindelse til Kulhuse, der er et stort sommerhusområde, hvor der også er flere og flere fastboende. Fig. 7.2 Figur 7.1 Illustration af de regionale, fælleskommunale og lokale linjer samt bybusserne i Frederikssund Kommune. Kun ruteføringen indenfor kommunen er vist. Kilde: Movia. Bybusnettet består af en sløjfe, hvor der man.-lør. i dagtimerne køres mellem Frederikssund st./centrum og de nordlige boligområder samt industriområdet i øst. I myldretiderne er der 20-minutters drift for bybusserne, og i de resterende dagtimer 30-minutters drift. Om aftenen man.-lør. samt søn.- og helligdage (hele dagen) består bybusnettet af to sløjfer, hvor der køres til henholdsvis de nordlige boligområder inkl. indu-

29 Status for den kollektive trafik striområdet i øst samt til det sydlige boligområde. I den nævnte periode er der timedrift, således at bybussen kører begge sløjfer i løbet af den en time. Den sydlige sløjfe på linje 301 i aften- og weekendtimerne supplerer linje 302, som kun kører i dagtimerne man.-lør. Hvis man ser på Figur 7.2 er dette også meget tydeligt, da linjerne 301 og 302 kører fuldstændig parallelt i den sydlige del af byen. Ændringer fra 2008 I løbet af foråret 2008 ændres frekvensen på linje 301, således at 20-minutters driften erstattes af 30-minutters drift på en række tidspunkter af dagen. Ligeledes sker der mindre tilpasninger af linje 302 for at koordinere med ændringerne på linje 301. Figur 7.2 Illustration af de regionale, fælleskommunale og lokale linjer samt bybusserne i Frederikssund by. Kilde: Movia.

30 Status for den kollektive trafik Telebusser 7.3 Telebusser Der er telebusordninger både i tidligere Skibby og Frederikssund Kommuner. I den tidligere Skibby Kommune deles telebussen med en tilsvarende ordning for tidligere Bramsnæs Kommune, og i tidligere Frederikssund Kommune deles telebusordning med de tidligere Skævinge, Hillerød og Frederiksværk Kommuner. Tabel 7.3 Oversigt over telebusordninger i Frederikssund Kommune, antal afgange pr. hverdag, hvilke dagtyper og tidsrum de kører, samt passagertal. Kilde: Movias køreplaner, Linjenr. Kørsel på skoledage Kørsel på skolefridage Kørsel på hverdagsaftener Kørsel på lør./søn. (L/S) Linjebeskrivelse Pass. pr. år i X X X X Bramsnæs-Skibby og Skibby- Bramsnæs * X X X X Frederikssund-Hillerød-Skævinge-Frederiksværk 59 * Linje 827 kører kun aften- og weekend i Frederikssund Kommune og yder kun begrænset service i Frederikssund-området. Telebusordningen med Hillerød og Halsnæs Kommuner (linje 827) er primært for Hillerød Kommune (tidligere Skævinge), men i aftentimerne og weekenden betjener denne også dele af Frederikssund Kommune. Kørslen udføres med to driftsbusser, så specielt om aftenen, hvor dækningsområdet er meget stort, kan der ifølge Movia ofte være halvlange ventetider. Telebusordningen i tidligere Skibby Kommune deles med Lejre Kommune (tidligere Bramsnæs Kommune). Der er to linjer (817/818), hvor der kører en telebus med udgangspunkt i henholdsvis Skibby og Kirke Hyllinge, som betjener oplandet derfra. Begge telebusser må gerne krydse kommunegrænsen for at betjene passagerer i den anden kommune. Økonomisk betaler Frederikssund Kommune 100 % for linje 818 og Lejre Kommune 100 % for linje 817. Telebussen i Skibby-området (linje 818) anvendes i vid udstrækning til at klare kommunale kørselsopgaver, herunder f.eks. skolekørsel, hvor telebussen har to faste afgange med fast rute om morgenen. Udover ren telebuskørsel har linje 818 også faste afgangstider fra Skibby, hvor man ikke behøver at ringe og bestille transport i forvejen. Man møder blot op og kan så køre med. På hverdage er der otte sådanne afgange, mens det lørdag og søndag er henholdsvis 15 og 14 afgange. Ordningen i Skibby omfatter også "nat-telebus", idet både linje 817 og linje 818 har udvidet drift natten efter fredag og lørdag, hvor den kører indtil kl om morgenen.

31 Status for den kollektive trafik Figur 7.3 Telebusser i Frederikssund Kommune. Linje 827s dækningsområde er ikke helt klart defineret, da den ifølge køreplanen dækker " takstzonerne 34, 35, 45 og 93 samt delvist zonerne 6, 7, 9, 82, 92 og 94". I praksis dækkes den nordøstlige del af Frederikssund Kommune. 7.4 Natbusser Frederikssund har fire natbusser, der hovedsageligt betjener kommunen natten efter fredag og lørdag. Tabel 7.4 De fire natbuslinjer i Frederikssund Kommune, antal afgange pr. hverdag, hvilke dagtyper og tidsrum de kører, samt passagertal. Kilde: Movias køreplaner, Linjenr. Afgange i hver retning søn.-tors. Afgange i hver retning fre.-lør. Rutebeskrivelse Passagerer pr. år i N 0 3 Greve-Roskilde-Ølstykke-Slangerup-Hillerød-Helsingør 16 92N 1 5 København-Skovlunde-Måløv-Ølstykke-Frederikssund 30 96N 0 2 Lufthavnen-København-Buddinge-Værløse-Farum-Slangerup 86 98N 0 2 Roskilde-Ejby-Skibby-Frederikssund 11 Frekvensen for natbusserne varierer mellem to og fem ture pr. nat. Der er på en enkelt natbuslinje én afgang på hverdage til/fra København.

32 Status for den kollektive trafik Udover de almindelige natbusser dækkes den sydvestlige del af kommunen også af nat-telebusser, idet linjerne 817 og 818 natten efter fredag og lørdag kører frem til kl , og dermed i praksis fungerer som natbus. Figur 7.4 Illustration af natbuslinjer i Frederikssund Kommune. 7.5 Fremkommelighedsproblemer Movia har kontaktet de entreprenører, der udfører kørsel i Frederikssund Kommune, og forhørt sig om de kan pege på specifikke steder på ruterne, hvor der kan være fremkommelighedsproblemer. De indkomne svar: Der er problemer med Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund i begge retninger. Rundkørslen J.F. Willumsensvej/Frederikssundsvej er altid et kaos, med kø helt til Slangerup i myldretiden. Problemer med venstresving op ad Roskildevej fra Ågade. Kan evt. løses med svingpil.

33 Status for den kollektive trafik Linjeøkonomi I henhold til lovgivningen om kollektiv trafik betaler: kommunen underskuddet på de lokale og de fælleskommunale linjer regionen underskuddet på de regionale linjer, inkl. den linjespecifikke administration samt den ikke-linjespecifikke administration staten underskuddet/tilskuddet til DSB's jernbaner. Underskuddet på de fælleskommunale linjer fordeles på kommunerne ud fra 90 % fordelt ud fra antal køreplanstimer, 10 % ud fra pendlingsmønstret mellem linjens kommuner. Tabel 7.5 viser antal passagerer og Frederikssund Kommunes forventede nettoudgifter til driften af den kollektive trafik. Tabel 7.5 Frederikssund Kommunes forventede udgifter til Movia for de fælleskommunale linjer, de lokale linjer, bybusserne og telebusserne. De regionale linjer er også medtaget, selv om kommunen ikke skal betale for dem. Lokale linjer Timer i Frederikssund Timer i alt Påstigere i alt Selvfinansiering Kommunens del af linjens finansiering Kommunens finansiering HUR ,8 % 100,0 % kr. HUR ,3 % 100,0 % kr. HUR ,5 % 100,0 % kr. HUR ,2 % 100,0 % kr. I alt ,3 % 100,0 % kr. Fælleskommunale linjer HUR ,3 % 9,8 % kr. HUR ,3 % 41,9 % kr. HUR ,4 % 36,0 % kr. HUR ,9 % 43,8 % kr. HUR ,1 % 89,2 % kr. HUR ,1 % 89,5 % kr. HUR ,5 % 28,4 % kr. HUR ,2 % 4,4 % kr. HUR ,1 % 15,3 % kr. HUR 229E ,7 % 43,9 % kr. HUR 309E ,6 % 56,8 % kr. HUR 91N ,4 % 7,7 % kr. HUR 92N ,1 % 11,9 % kr. HUR 96N ,1 % 0,9 % kr. HUR 98N ,5 % 45,2 % kr. HUR 335 Ekstra afgange med gymnasieelever fra Slangerup til Allerød Gymnasium ca kr. I alt ,3 % 32,0 % kr. Totalt ,9 % 47,6 % kr. Regionale linjer HUR ,0 % 0 % 0 kr. HUR ,6 % 0 % 0 kr. HUR 600S ,7 % 0 % 0 kr. I alt ,8 % 0 % 0 kr.

34 Status for den kollektive trafik Betaling til Movia Kommunen køber årligt således kollektiv trafik hos Movia for ca. 17, 4 mio. kr. Hertil kommer et beløb på ca. 1,8 mio. kr. for betaling til Movia's Handicapordning, som omtales senere i notatet. 7.7 Kontraktudløb En række af kommunes kontrakter vedrørende den kollektive trafik udløber sommeren 2008, herunder blandt andet al lukket kørsel (skolebusser mm.) i tidligere Jægerspris Kommune. En række kontrakter er allerede forlænget maksimalt, og der kan derfor eventuelt blive behov for overgangsløsninger indtil en ny kollektiv trafikplan kan iværksættes sommeren Tog Frederikssund ligger for enden af S-togs-strækningen med S-togslinjerne C og Hog har således relativt gode togforbindelser til store dele af København og omegn. S-toget giver forbindelse til Metroen, de øvrige S-togsfingre samt Kystbane/Øresundstoget og regionaltoget mod syd og vest. Rejsetiden fra Frederikssund til København ligger mellem 43 min. og 49 min., afhængig af om S-toget standser ved alle stationer undervejs. På hverdage er der 20-minutters drift på begge linjer. Linje C kører dog kun til cirka kl. 19, hvorefter den afkortes i Ballerup. Om aftenen er der således samlet set kun 20-minutters drift til Frederikssund. Tabel 7.6 På- og afstigere på en hverdag i november Kilde: Østtællingen. Station Påstigere Afstigere Frederikssund I Tabel 7.6 er angivet antallet af på- og afstigere på Frederikssund st. Ny S-togsstation Frederikssund Kommune ønsker at få etableret en ny station sydøst for Frederikssund by i forbindelse med det planlagte nye boligområde ved. St. Rørbæk. Tidshorisonten er dog længere end nærværende kollektive trafikplans, og indgår derfor ikke i udarbejdelsen af denne.

35 Status for den kollektive trafik Lukket kørsel af børn og unge 8.1 Almindelig lukket skolekørsel De fire gamle kommuner håndterede den lovpligtige transport af skoleelever til folkeskoler forskelligt. Tidligere Skibby Kommune I den tidligere Skibby Kommune er der tre folkeskoler: Marbækskolen, Ferslev Skole og Skuldelev Skole. Markbækskolens skoledistrikt dækker hovedsageligt Skibby by og nærmeste opland, mens Ferslev Skole og Skuldelev Skole dækker henholdsvis den vestlige og østlige del af den tidligere Skibby Kommune. Der er ingen lukkede skolebusruter i Skibby-området. Transporten af skoleelever klares ved hjælp af de lokale/fælleskommunale linjer (linjerne 317, 318 og 323), som både om morgenen og om eftermiddagen har enkelte afgange, der specifikt kører til/fra skolerne, som kun køres på skoledage. Derudover foregår der også transport af skoleelever med telebussen i området. Alle skolebørn i Skibby Kommune kan få gratis Movia månedskort, der dækker hele tidligere Skibby Kommune, uanset om de er transportberettiget (på grund af afstand mellem hjem og skole eller på grund af farlig skolevej). Da der således ikke er tale om et skolekort men et almindeligt abonnementskort, kan børnene også bruge det om aftenen og i weekenden. Følgende buslinjer betjener skolerne i Skibby-området: 317: Ferslev Skole og Marbækskolen 318: Skuldelev Skole og Marbækskolen 323: Ferslev Skole, Marbækskolen Telebus 818: Ferslev Skole, Skuldelev Skole og Marbækskolen. Tidligere Jægerspris Kommune I tidligere Jægerspris Kommune er der tre folkeskoler: Møllegårdsskolen, der dækker den nordlige del af den tidligere kommune, Sogneskolen, der dækker Jægerspris by og den centrale del af kommune samt Solbakkeskolen, der dækker den sydlige del af kommunen. Hovedparten af eleverne transporteres med lukkede skoleruter. Transporten af elever foregår kun i begrænset omfang med de lokale buslinjer (317 og 323), som passerer forbi skolerne. Der er i skoleåret 07/08 udstedt 264 kommunebuskort til Sogneskolen.

36 Status for den kollektive trafik De lukkede skoleruter bringer elever til alle tre skoler. Således køres 149 ud af 453 elever til Sogneskolen, 114 ud af 371 elever til Møllegårdsskolen og 127 ud af 228 elever til Solbakkeskolen med lukkede skoleruter. Eleverne hentes ved opsamlingssteder og køres til skolerne. Transporten foregår i store busser men også med minibusser, da enkelte elever bor, så det er nødvendigt med mindre køretøjer. De lukkede skolekørsler i tidl. Jægerspris Kommune udføres af AK-taxa, der udfører en række forskellige kørsler for kommunen for samlet 3,5 mio. kr. årligt. Heraf udgør den lukkede skolekørsel kr. årligt. Kontrakten med AK-taxa løber frem til Følgende buslinjer betjener skolerne i Skibby-området: 317: Møllegårdsskolen 323: Møllegårdsskolen, Solbakkeskolen. Tidligere Frederikssund Kommune Tidligere Frederikssund Kommune har fem folkeskoler. De tre af skolerne har kun børn fra den bymæssige del af Frederikssund by, således at der ikke er behov for transport af eleverne, der selv kan gå/cykle i skole. Dette drejer sig om Marienlystskolen, Falkenborgskolen og Oppe Sundby Skole. De to sidste skoler, Åbjergskolen og Græse Bakkeby skole dækker dels den bymæssige del af Frederikssund, men modtager også elever fra oplandsområderne. Græse Bakkeby Skole modtager elever fra Græse-området, og Åbjergskolen elever fra St. Rørbæk-området. De lukkede skoleruter i tidligere Frederikssund Kommune udføres af Sims Turistbiler, der udfører en række forskellige kørsler for kommunen for samlet 1,3 mio. kr. årligt. Den lukkede skolekørsel vurderes at udgøre kr. årligt af det samlede kontraktbeløb. Kontrakten med Sims Turistbiler udløb sommeren 2006, men er blevet forlænget til De almindelige lokale/fælleskommunale linjer anvendes kun i begrænset omfang til transport af skoleelever i tidligere Frederikssund Kommune. Der er i skoleåret 06/07 således kun udstedt cirka 50 Movia skoleskort til elever i den tidligere Frederikssund Kommune til en værdi af cirka kr. Tidligere Slangerup Kommune I tidligere Slangerup Kommune er der tre folkeskoler: Lindegårdsskolen, Byvangsskolen og Kingoskolen. 197 af Lindegårdsskolens 453 elever bliver kørt i skole i lukkede skoleruter. For Byvangsskolen er tallet 139 ud af 208 elever. Kørslen udføres af Holger Danske og beløber sig til kr. årligt. De almindelige lokale/fælleskommunale linjer anvendes kun i begrænset omfang til transport af skoleelever i tidligere Slangerup Kommune. Der er i skoleåret 06/07 således kun udstedt 35 kommunalt betalte Movia skolekort til en anslået udgift på kr.