4. Har arbejdsmiljø og sikkerhed været offensive indsatsområder på BygSoL-sager?

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag 1: Undersøgelses- og perspektiveringsspørgsmål... 3 Bilag 2: BygSoLs tilblivelse...6 Bilag 3: Faktablade Bilag 4: Beskrivelse af det kvantitative materiale Bilag 5: Om partnering og Lean Construction i BygSoL Bilag 6: BygSoL produktblade Kilde- og litteraturliste

3 BILAG 1: UNDERSØGELSES- OG PERSPEKTIVERINGSSPØRGSMÅL Afsættet for nærværende evaluering af BygSoL-initiativet er de i dette bilag gengivede undersøgelses- og perspektiveringsspørgsmål. Der er tale om 23 undersøgelsesspørgsmål fra den oprindelige projektbeskrivelse samt 8 perspektiveringsspørgsmål fra projektets styregruppe. Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvor vidt er det lykkedes i BygSoL-sager at føre partnering igennem hele byggeprocessen, over bygherre, ledere, mellemledere til den enkelte akkord/ timelønnede bygningsarbejder? 2. I hvilken grad har den ovennævnte satsning påvirket byggevirksomhedens egen strategi for personaleudvikling? 3. Hvor vidt har der været 100 % opbakning fra bagland, f.eks. enighed om, hvem der tager hvilke beslutninger såvel mellem ledere og medarbejdere som mellem de involverede virksomheder? 4. Har arbejdsmiljø og sikkerhed været offensive indsatsområder på BygSoL-sager? 5. I hvor høj grad har implementering af BygSoL på pladser resulteret i styr på tiden, mangelfri aflevering, ingen arbejdsulykker, bedre indtjening, større arbejdsglæde, øget værdi for kunden og øget erfaringsoverførsel og læring? 6. Hvor vidt er det lykkes at samle projektets parter og deltagere i et forpligtende og lærende netværkssamarbejde (forsknings-, uddannelsesinstitutioner, bygherrer og virksomheder)? 7. Hvor vidt er det lykkes gennem dette netværkssamarbejde at udvikle og forankre nye modeller og metoder for læring og kompetenceudvikling? 8. Hvor vidt er der gennem projektet blevet udviklet, afprøvet og forankret regionale/ lokale strategier for livslang læring for ledere og bygningsarbejdere? 9. Hvor vidt der gennem projektet blevet udviklet, afprøvet og forankret regionale/ lokale strategier for IT-understøttet kompetenceudvikling? 10. Hvor vidt er der i projektet udviklet et samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne? 11. Hvor vidt har projektet kunnet sætte en proces i gang internt i byggeriets uddannelsesinstitutioner? Hvor forholdet mellem efteruddannelse og arbejdsorganisering må ses som et samtidigt samspil mellem arbejdsorganiseringens strukturelle forhold, arbejdsorganiseringens pædagogiske forhold og efteruddannelsens strukturelle forhold? 12. Hvor vidt er der på baggrund af projektet initieret ny forskning i de etablerede forskningsmiljøer rettet mod en dybere forståelse af byggeprocessen og dens samarbejder? 13. Hvor vidt er det lykkes i BygSoL-sager at inddrage især bygningsarbejdere meget mere og langt tidligere i byggeprocessen? 3

4 14. Styrkes den enkeltes ansvarlighed, selvstændighed og engagement, når medarbejderen får så høj grad af beslutningskompetence som muligt? 15. Er det i BygSoL-sager lykkes at give den enkelte medarbejder på byggepladsen (og i virksomheden?) en høj grad af medbestemmelse og beslutningskompetence? 16. Hvor vidt er der på BygSoL-sager blevet udviklet og etableret nye samarbejdsformer og livslang læring med formålet at optimere byggeprocessen gennem bedre udvikling af de menneskelige ressourcer? 17. Hvor vidt er der blevet skabt et samlet ansvar for hele byggepladsen på BygSoL-sager? 18. Hvor vidt er især mellemledere og nøglepersoner i deres samarbejde med bygningsarbejdere tilført viden, forståelse og færdigheder i det at lede mennesker på BygSoL-sager? 19. Hvor vidt har brug af de udviklede metoder kunne styrke samspillet mellem institutionsbaseret læring og praksislæring? 20. Hvor vidt har brug af de udviklede metoder kunnet gøre det muligt at understøtte kompetenceudvikling i byggevirksomhederne - i takt med byggeprocessen, såvel individuelt som organisatorisk? 21. Hvor vidt har brug af de udviklede metoder kunnet fremme forståelsen for, at dynamiske læringsforhold er funderet i, at udvikling primært skabes nedefra og op (og for hvem)? 22. Hvor vidt har brug af de udviklede metoder givet anledning til en ændring af lærerrollen til forandringsagent, proceskonsulent og samarbejdspartner med virksomhederne også omkring skræddersyede forløb og processer? 23. Hvor vidt er det i dette samarbejde lykkes at udvikle metodegrundlaget for en pædagogik, der gør det muligt at den personlige kompetenceudvikling kan opnås i samspillet mellem ændret arbejdsorganisering og ændret efteruddannelse? 4

5 Perspektiveringsspørgsmål Er BygSoL-metoderne særligt egnet til små og mellemstore virksomheder? Hvorfor er det ikke i lige høj grad lykkedes at få implementeret metoder til partnering (i forhold til afsæt i LEAN og BYGLOK)? Hvordan kan man arbejde videre med dette? Hvilke ydelser og hvilken støtte for bedre byggeprocesser har projektet vist, at byggepladserne vil have et fortløbende behov for? Hvilket perspektiv er der fra arbejdet med arbejdsmiljø og sikkerhed i BygSoL? Beskriv det personalepolitiske sigte om at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere ved BygSoL-ånden: Er mere ansvar og medbestemmelse for bygningsarbejderen betydningsfuld for vurderingen af ens arbejdsglæde og hvor attraktiv arbejdspladsen er? Hvordan får branchen skabt en kultur, hvor man konstruktivt både lærer af succeser og fejl? Hvor kan vi se, at der er sket en holdningsændring i branchen angående samarbejde og læring for at forbedre byggeprocessen? Hvordan kan man støtte skolerne på vej til en ny forretningsforståelse, som anser virksomhederne for samarbejdspartnere og som giver mulighed for gensidigt strategisk samarbejde om håndværkernes kompetenceudvikling? 5

6 BILAG 2: BYGSOLS TILBLIVELSE TIB-Forbundet Att.: Forbundsformand Arne Johansen Mimersgade København N Kære Arne. En kort orientering siden sidst. Som nævnt for dig i telefonen er TrimLOK-Partnering nu en realitet. I samarbejde med Teknologisk Institut, herunder Lean Construction DK er tre nyskabelser vedr. samarbejde og læring i byggeriet blevet forenet: Partnering, Trimmet byggeri og BygLOK. Ved yderligere at koble konceptet med livslang læring (forstået som en paraply for alle former for kompetenceudvikling) kan byggebranchen efter min mening få et af sine stærkeste innovative værktøjer. Initiativet har Erhvervs- og Boligstyrelsens samt Arbejdsmarkedsstyrelsens bevågenhed, og det er også her vi i første omgang evt. kan søge midler til realisering og implementering af nyskabelsen. (EU s Socialfond-Mål 3). Gennemførelsen og afprøvningen/gennemslagskraften af ideen er naturligvis afhængig af deltagende interessenter og ikke mindst deres engagement og ejerskab til forløbet. Hvorvidt TIB og eller BAT samt DB vil/skal medvirke hører jeg gerne din mening om. Konceptet er foreløbigt tiltrådt af: Lean Construction DK/TI Konstruktør Foreningen i Danmark Byggeteknisk Højskole Haslev EUC Nordvestsjælland NCC Jakon A/S I forhold til EU s Mål 3-program er projektet tænkt tværregionalt dvs. landsdækkende, og baseret på 5 demonstrationsprojekter, hvorunder jeg forestiller mig de 2 afviklet i Jylland. Din ide med at inddrage Pensionskasser vil virkelig rykke i landskabet. Tidsfristen for EU-ansøgning er 10. oktober, og endeligt tilsagn kan forventes ved årsskiftet. På sigt ser jeg konceptet som bæredygtigt i sig selv, og kan allerede nu introduceres ved gå hjem-møder, konferencer og kurser (Nyt AMU, FIU og AOF kan tænkes med). Dette kunne være de først skridt i forhold til spørgsmålet om, hvordan vi kommer videre efter BygLOK. Venlig hilsen Allan Dam 6

7 Bilag: Kort beskrivelse af TrimLOK-Partnering TrimLOK-Partnering er en kombination af Trimmet byggeri, BygLOK og Partnering. Trimmet Byggeri er den danske implementering af Lean Construction. Trimmet Byggeri har med succes være anvendt i en årrække, og har vist sig at være en tilgang til byggeprocessens ledelse og styring, der medfører væsentlige produktivitetsforbedringer. Hovedelementerne er dels en anderledes planlægning og styring af byggeprocessen, dels en opfattelse af planer som tilsagn og aftaler mellem deltagerne såvel mellem konduktørerne som mellem sjakkene. Dette leder til, at sjakkene inddrages aktivt i planlægningen, hvor deres faglige kompetence bliver inddraget. Samtidig ændres konduktørernes rolle sig til at være den servicefunktion, der sikrer, at produktionsforudsætningerne er til stede. TrimLOK er en kombination af Trimbyg- og BygLOK-koncepterne, hvor BygLOK benyttes til stimulering af deltagerne i byggeriet, samtidig med at Trimmet Byggeri benyttes til den rullende planlægning, til styring af logistikken og til den systematiske opfølgning ikke mindst over for svigt i støttesystemerne. Med dette kombinerede koncept sættes der fokus dels på arbejdssituationen gennem BygLOK, dels på at en effektiv produktion kun kan opstå, hvis alle forudsætninger for udførelsen af en aktivitet er til stede, når den skal udføres. Trimmet Byggeri er blevet betegnet som partnering fra neden. Men realiteten er, at det især har været et partnerskab på byggepladsen som sådan, og ikke et partnerskab mellem de enkelte svende. Det er derimod skabt i BygLOK. Sigtet med TrimLOK-Partnering er derfor at udvikle og afprøve et koncept, der fører partnering ned igennem hele systemet over mellemlederne til den sidste timelønnede medarbejder. 7

8 Elementer i TrimLOK-Partnering TrimLOK-Partnering kombinerer, koordinerer og integrerer alle elementerne i de tre koncepter. Dette medfører, at TrimLOK-Partnering blandt andet omfatter: Ledelse og team building 1. Forpligtende medvirken fra ledelsen i de deltagende virksomheder med løbende rapportering til et styregruppeniveau. 2. Formaliseret procesledelse til koordinering af byggeprocessens planlægning og byggepladsens produktion. 3. Inddragelse af samtlige ledere, mellemledere og akkord-/timelønnede i projektet. 4. Fælles team building og introduktion til metoderne. Planlægning og logistik 5. Fælles procesplanlægning af byggeprocessen 6. Rullende produktionsplanlægning gennem periodeplaner, der også styrer produktionsforudsætningerne logistikken. 7. Rullende ugeplanlægning og erfaringsopsamling med medvirken af samtlige medarbejdere. Opfølgning, korrigering og procestilsyn 8. Systematisk, omgående opfølgning på svigt i logistikken mv. 9. Regelmæssige time outs med opsamling af erfaringer og justering af processen. 10. Procestilsyn, der sammen med procesledelsen rapporterer til styregruppen. Evaluering og monitorering 11. Afsluttende evaluering af forløb og resultater. 12. Uafhængig monitorering. 8

9 Noter fra en dagbog 01. april 2003 BygLOK-projektet afsluttes 09. april 2003 Kontakt til Hans Blinkilde, NCC møde Aalborg 30. april 2003 Det første møde i NCC 10. juni 2003 Møde med Arne Johansen TIB-Forbundet 16. juni 2003 BygSoL ser dagens lys (Kartoteket) 19. juni 2003 Møde med Teknologisk Institut 20. juni 2003 Møde med Hans Blinkilde, NCC 01. juli 2003 Møde med Jacob R. Thomsen KF - Projektorganisation 03. juli 2003 Projektet er en realitet (brev til Arne Johansen) 14. juli 2003 Projektoplæg udarbejdes 15. juli 2003 Pressemeddelelse udformes 18. juli 2003 Møde med Erhvervs- og Byggestyrelsen Socialfonden 07. august 2003 Udformning af Socialfondsprojekt 08. august 2003 Møde med Håkon Pettersen Jakon 12. august 2003 Møde i NCC 13. august 2003 Møde med TIB i Herning 22. august 2003 Aftaler med Konstruktørforeningen 29. august 2003 Møde i Jakon 01. september 2003 Møde med HR-afdeling i NCC 02. september 2003 Møde med SiBo-Huse i Ikast/Herning 05. september 2003 Oplæg til direktion i NCC (Oplæg og endelig aftale) 10. september 2003 Opfølgningsmøde i NCC 22. september 2003 BAT og DB tiltræder projektet 25. september 2003 Møde i NCC 29. september 2003 Møde på Teknologisk Institut 9

10 03. oktober 2003 Møde med Socialfond ved Lea Kalizan 06. oktober 2003 Møde med Teknologisk Institut 07. oktober 2003 Koncernchef i NCC underskriver aftale 08. oktober 2003 Interne møder på Teknologisk Institut 10. oktober 2003 Ansøgning afleveres 21. oktober 2003 Møde i BAT-Kartellet afklaring af økonomimodel på TI 04. november 2003 Møde om vidensprogram i Horsens 07. november 2003 Regionalt møde i Herning 10. november 2003 Regionalt møde i Nordjylland 19. november 2003 Projektkonference BTH Haslev (Kick off) 28. november 2003 Rejsegilde Dalgasparken i Herning 15. december 2003 Afgørelse og tilsagn fra EBST 16. december 2003 Vidensprogram 1. møde i Horsens 12. januar Styregruppemøde 12. januar 2004 Vidensprogram på DTU 15. januar delprojekt starter (Svend Aage Jensen) 16. januar 2004 Lauri Koskela får Rockwool-prisen 18. februar 2004 Kick off Fruehøjgaard (Vingsted) 24. februar 2004 Stiftende generalforsamling Lean Construction 10. marts 2004 Optakt til møde med Amtsborgmester Orla Hav 01. april 2004 Orienteringsmøde i LO BILAG 3: FAKTABLADE 10

11 11

12 Forord I "Faktabladene" gives en faktuel redegørelse for følgende forhold i forbindelse med BygSoLimplementering oktober december 2006 i regionale netværk, i byggevirksomheder og på byggepladser: Initiativets/byggeopgavens navn. Fakta om initiativet/byggeopgaven. Initiativets/Byggeopgavens parter og organisering. Initiativets/byggeopgavens udviklingselementer. Faser og tidsplan. BygSoL-udviklingselementer. Afholdte aktiviteter. Faktabladene er blevet opdateret løbende og indgået som bilag i den periodiske afrapportering til Den Europæiske Socialfond. Taastrup, januar 2007 Allan Dam Projektkoordinator BygSoL Teknologisk Institut 12

13 1. BYGSOL-HERNING LOKALT/REGIONALT UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: BygSoL-Herning: Lokal/regional strategi for kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder i Herning/Ikast-området. Fakta om initiativet byggesagen: Udvikling af kompetence til implementering af BygSoL-udviklingselementet på/i: (1) Byggepladser, (2) partner netværk byggevirksomheder, (3) bygherrenetværk og netværk byggeriets organisationer. Faser og tidsplan: Fra oktober 2003 BygSoL-udviklingselementer: Strategi for udvikling af byggevirksomheder Udvikling, implementering og forankring af partnernetværk Udvikling af undervisningskoncepter Udvikling skolesystemet Regional/lokal strategi for kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder Parterne og organisering BygSoL-implementeringsprogrammet i Herningområdet ledes af et netværk med deltagelse af: - Boligselskabet Fruehøjgaard. - SIBO Huse. - Dansk Byggeri Ringkøbing Amt. - Træ-Industri-BYG Herning. - CEU Herning. - Byggefagenes Samvirke, Herning/Ikast. - Ringkøbing Amt - Herning Kommune. - Ikast Kommune. Aktiviteter 3. september : Møde i foreløbigt netværk 7. november Møde i foreløbigt netværk - Formulering, afprøvning og forankring af strategi for udvikling af byggevirksomheder. - Udvikling af undervisningskoncepter, der kan understøtte udvikling af et midtjysk koncept for byggeriets kompetenceudvikling/-læring. - Udvikling, implementering og forankring af partnernetværk. - Formulering af en regional/lokal strategi for kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder med deltagelse af byggeriets regionale og lokale organisationer, de faglige udvalg, ledelse og nøglemedarbejdere fra byggeriets uddannelsesinstitutioner, ledelse og medarbejdere fra byggevirksomheder, bygherrer m.fl. ; Til at koordinere relationerne mellem byggeriets uddannelsesinstitutioner, byggeriets organisationer og implementeringsprojekterne/byggeerhvervet i Herning-området er der nedsat en lokal uddannelsesgruppe med deltagelse fra: - Dansk Byggeri Ringkøbing Amt. - Træ-Industri-BYG Herning. - Byggefagenes samvirke Herning/Ikast - CEU Herning. - Vitus Bering Horsens. - Institut for produktion, Aalborg Universitet. 10. maj 2005: Møde med BB og BAT 14. juni 2005: Netværksmøde. 13

14 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsprogram Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Oplæg vedtaget på møde med DB og BAT 10. maj

15 Part Strategi Interesse i projektet Boligselskabet Fruehøjgaard SiBo HUSE Dansk Byggeri Ringkøbing Amt Træ- Industri-Byg Herning CEU Herning Styrkelse af selskabets position som en af de førende aktører på bygherresiden i udviklingen af byggeprocessen. Styrkelse af firmaets position, som en virksomhed, der evner at skabe fornyelse og samtidig holde fast i det bedste i traditionen håndværk, god byggeskik og gode kunderelationer. Styrke og udbygge firmaets evne til at fastholde og udvikle et optimalt samarbejde med andre fagentreprenører. Virksomheds-/kompetenceudvikling, læring Indtænkning af resultater fra Byg- SoL-implementeringen i lærlingeuddannelsen. F en lærlingelogbog om hvad de har lært om de bløde ting. Bedre ledelse og samarbejde i byggevirksomheder/øget værdsættelse af bygningsarbejdernes kompetence/markedsværdi/bedre arbejdsmiljø Konceptudvikling/udvikling af underviserkompetence baseret på en nyfortolkning af byggeriets natur og byggeprocessen til brug for både optimering af både grund- og efteruddannelse. Afprøvning og implementering af et bredt spektrum af idéer fra partnering over Trimmet Byggeri til BygLOK konceptet om at sætte bygningsarbejderne i centrum i byggeriets kompetenceudvikling og læring. Indgå i en dialog med firmaets samarbejdspartnere (rådgivere, andre byggevirksomheder, bygherrer, større kunder, byggemyndigheder, byggeriets uddannelsesinstitutioner, byggeriets organisationer m.fl. om: - Nye samarbejdsformer. - Hvordan byggevirksomheder og håndværket kan være med til at skabe mere værdi for pengene. - Hvad det stiller af udfordringer til udvikling kompetence i byggevirksomheder og hos deres medarbejdere. Styrke byggeriets konkurrenceevne ved øget værdi og lavere omkostninger, øget troværdighed overfor kunder/bygherrer og systemiske ændringer i uddannelsessystemet Bedre arbejdssituation/mere arbejdsglæde/bedre arbejdsmiljø og øget respekt for bygningsarbejdere, systematiserede uddannelsesstrategier/livslang læring, systemiske ændringer i uddannelsessystemet. Nye koncepter, øget lærerkompetence og skabe en basis for afsætning af bedre bygningsarbejdere til byggeerhvervet samt nye koncepter for læring og systemiske ændringer i byggeriets uddannelsessystem, 15

16 2. BOLIGSELSKABET FRUEHØJGAARD, HERNING UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: Boligselskabet Fruehøjgaard, Herning Udviklingsprogram Fakta om programmet: (1) etablering af en bedste praksis, (2) undersøgelse af nye former for samarbejde i leverancekæden supply chain management, (3) afklaring/afprøvning af ny principper og metoder for værdiledelse, (3) forsættelse af arbejdet med partnering og (4) undersøgelse af mulighederne for en øget industrialisering. Udviklingsprogrammet indgår i Erhvervs- og Boligstyrelsens initiativ Bygherrer skaber værdi. Projektet evalueres af Byggeriets Evaluerings Center med en udvidet pakke, som indeholder procesevaluering og nøgletal for projektering. Et væsentligt element i Fruehøjgaards program er etablering af et længerevarende samarbejde med et eller flere leveranceteams, hvor teamets deltagere forpligter sig til at deltage i udviklingen og selv yde bidrag til at skabe den anderledes kompetence, en samarbejds- og værdifokuseret byggeproces vil kræve. Der er således ikke tale om, at det alene er bygherren, der driver og finansierer innovationen, men at alle deltagerne bidrager til udviklingen med henblik på at skabe en bedre ydelse til deres kunder, leveret med en øget effektivitet. Faser og tidsplan: Fra februar 2004 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Workshopprojektering Trimmet Projektering Parterne og organisering Boligselskabet Fruehøjgaard - bygherre. Kobra Arkitekter - Herning. - Skabelse af et videngrundlag for udvikling af kompetence i bygherreorganisationer og i strategiske partnerskaber mellem bygherre og leveranceteam om fælles mål, videndeling og fælles erfaringsdannelse. - Understøtte læringen, kommunikationen og samarbejdet i bygherreorganisationen, i det strategiske partnerskab og hos partnerskabets deltagere. - Få BygSoL-tænkningen indarbejdet i parternes strategi og personalepolitik.. - Få BygSoL-tænkningen om værdiskabelse til at præge partnersamarbejdet. KPC Byg Herning. Rambøll - Herning. Aktiviteter februar 2004: Kick of seminar på Vingsted Centret med leveranceteamet m.fl. 15. marts 2004: 1. møde Tovholdergruppen. 13. april 2004: Projektmøde med initiativtager i PKEConsult. 22. februar 2005: Styregruppemøde. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsprogram Informationsfolder Kommissorier for udviklingsgrupper 10. marts 2005 Styregruppemøde. 19. maj 2005 Styregruppemøde. 15. august 2005: Styregruppemøde. 26.oktober 2005: styregruppemøde. 4. september 2006 Styregruppe møde. 26. oktober 2006: Styregruppemøde. 16

17 3. BOLIGSELSKABET FRUEHØJGAARD, HERNING - KOLLEKTIVCENTER BY- TOFTEN I TJØRRING Initiativets/Byggeopgavens navn: Boligselskabet Fruehøjgaard: BygSoL-implementering - Kollektivcenter Bytoften i Tjørring Fakta om byggeopgaven: Renovering af et nedslidt kollektivcenter i følgende tre etaper: 1: Opførelse af et nyt højhus med ca. 60 lejligheder og fællesfaciliteter. 2. Totalrenovering af eksisterende højhus i 7 etager med ca. 60 lejligheder. 3. Opførelse af yderligere 30 plejeegnede boliger og fællesfaciliteter. Faser og tidsplan: Workshopforløb: August 2004 april Udførelse: december 2005 december etape gennemføres efter BygSoL-perioden. BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Workshopprojektering Trimmet Projektering Parterne og organisering Kobra Arkitekter - Herning. KPC Byg Herning. Rambøll Herning. Q-Star VVS. Troldhede Installationsforretning. A/S Jensen & Christensen (murer). Svend Mortensen A/S (tømrer). Målene for BygSoL-initiativets medvirken til implementeringen er: - Udvikling af samarbejdet på mellemlederniveau mellem Fruehøjgaard og selskabets samarbejdsparterne i udviklingsprogrammet om værdiskabelse i byggeprocessen. - Taktisk og operationel udvikling og optimering af samarbejde mellem Fruehøjgaard og leverancesystemet mv. - Uddannelse af mellemledere og bygningsarbejdere i BygSoL-forståelsen og byggeprocessen (både i byggeriets koncept- og udførelsesfase). - Udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen på byggepladsen, med henblik på værdiskabelse i byggeprocessen og skabelse af en bedre og sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende bygnings- og andre medarbejdere. ; Bygherren er Tjørring Boligselskab, Herning Kommune og Ringkøbing Amt. Fruehøjgaard varetager den professionelle bygherrerolle. 17

18 Aktiviteter april 2004: Møder hos initiativtager med leveranceteamet juni 2004: Møder i projektorganisationen. 26. august : WS : Studietur og introduktion til værdiformulering, workshopforløb som arbejdsmetode mv. 9. december 2004: Møde mellem Fruehøjgaard og CEU Herning. 16. december 2004: Projekteringsworkshop marts 2005: Evaluering af projekteringsworkshop forløbet. 14. juni 2005: Koordineringsmøde vedr. arbejdsmiljøarbejdet på sagen. 14. oktober 2005: Procesplanlægning af projekteringsforløbet. 30. marts 2005: Evaluering af projekteringsworkshop forløbet. 14. juni 2005: Koordineringsmøde vedr. arbejdsmiljøarbejdet på sagen. 14. oktober 2005: Procesplanlægning af projekteringsforløbet 31. oktober 2005: Vinter-/arbejdsmiljøkursus for rådgiverne på sagen. 9. december 2005: 1. del af procesplanlægningen af byggeproduktionen 6. januar 2006: 2. del af procesplanlægning af byggeproduktionen. 09. maj 2006: Last Planner-kursus 22. august 2006: Evalueringsmøde vedr. projekteringsprocessen 22. august 2006: Erfaringsudveksling mellem håndværkere og rådgivere September - december 2006: Midtvejsevaluering fælles med håndværkerne, slutevaluering og interviews BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Procesinformation Overordnet organisationsdiagram Medarbejderhåndbog 1 Hele workshopforløbet er nærmere omtalt i Program for workshop 1, Boligselskabet Fruehøjgaard, august

19 4. SIBO HUSE, IKAST PARTNERDIALOG Initiativets/Byggeopgavens navn: SiBo Huse: BygSoL og samarbejde og værdioptimeringens rolle i fremtidens byggeri Fakta om initiativet: Dialog mellem SiBo-Huse og firmaets samarbejdspartnere (rådgivere, andre byggevirksomheder, bygherrer, større kunder, byggemyndigheder, byggeriets uddannelsesinstitutioner, byggeriets organisationer m.fl. fortrinsvis fra Ikast-området om: - Nye samarbejdsformer. - Hvordan byggevirksomheder og håndværket kan være med til at skabe mere værdi for pengene. - Hvad det stiller af udfordringer til udvikling kompetence i byggevirksomheder og hos deres medarbejdere. - Dialogens formål er at skabe en fælles forståelse for videndeling, samarbejde på tværs af fag og roller i byggeprocessen samt for en samlet strategi for efteruddannelse af medarbejdere. Faser og tidsplan: Medio medio 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Samarbejde i leverancekæden Trimmet projektering Workshopprojektering Helhedsorienteret byggesagsbehandling Parterne og organisering Direktør Søren Nielsen, SiBo Huse. Aktiviteter 17. august 2004 Projektmøde i SiBo Huse 2. november 2004: Dialog møde november 2004: Dialog møde 2 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Dialogmødeoplæg og dokumentation Udviklingselementerne blev behandlet på fire dialogmøder med ca. 30 deltagere fra byggefirmaer, rådgivere og leverandører og faglige organisationer fra Ikast-området samt fra Ikast Kommune, CEU Herning og Vitus Bering. ; 25. januar 2005: Dialog møde 3 8. februar 2005: Dialog møde 4 Som opfølgning på de fire dialogmøder var der bl.a. ønske om at der afholdes en BygSol-konference i området, hvor et af hovedemnerne skal være hvorledes Store byggeopgaver i Ikast-området baseret på BygSoL s-tankegang." Opfølgning er ikke gennemført. 19

20 5. JAKON A/S, BALLERUP UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: Jakon A/S :BygSoL og Nye samarbejdsformer, medarbejderudvikling og Trimmet byggeri Fakta om byggeopgaven: I videreudviklingen af Jakon A/S lægger virksomheden især vægt på: - At få BygSoL-tænkningen indarbejdet i firmaets strategi, personalepolitik og praksis. - At BygSoL-tænkningen om værdiskabelse kommer til at præge samarbejdet med rådgivere/bygherrer m.fl. - At få trimmet byggeri og personlig udvikling til at hænge sammen. - At arbejde med praksisnære læringsformer i firmaets HR-strategi for bygningsarbejdere (svende). Faser og tidsplan: Fra januar 2004 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling HR-strategi for bygningsarbejdere (svende) - Uddannelse af mellemledere og bygningsarbejdere. - Udvikling af samarbejdet mellem Jakon A/S og firmaets samarbejdsparter (rådgivere, bygherrer og andre byggevirksomheder) om værdiskabelse i byggeprocessen. - Udvikling og optimering af samarbejde mellem Jakon A/S og det øvrige leverancesystem. - Udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen på byggepladsen, med henblik på værdiskabelse i byggeprocessen og skabelse af en bedre og sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende bygnings- og andre medarbejdere. Parterne og organisering Der er etableret en kontaktgruppe i virksomheden med deltagelse af direktør Håkon Pettersen, afdelingsleder Kenneth Asbjerg og projektkoordinator Morten Christensen, Jakon A/S, der dels tager sig af relationerne til BygSoLsekretariatet og dels skal forestå den interne projektledelse, dvs. fastlægge operationelle mål for indsatsen, styre logistikken og sørge for den interne formidling og kommunikation. Aktiviteter 28. januar 2004: Projektmøde i Jakon A/S 26. februar 2004: Projektmøde i Jakon A/S BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsprogram Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 2. juni 2005: Statusmøde i Jakon A/S. BygSoL: Implementeringen I Jakon A/S: Formål og indhold, BygSoL-sekretariatet, 26. februar BygSoL: Implementeringen I Jakon A/S:, Uddannelsesprogram, BygSoL-sekretariatet, 26. februar

21 6. JAKON A/S, BALLERUP - 1. ETAPE AF RENOVERING AF DANMARKS PÆDA- GOGISKE UNIVERSITET (DPU) Initiativets/Byggeopgavens navn: Jakon A/S: BygSoL implementering - Renovering af DPU 1. etape Fakta om initiativet/byggeopgaven: Byggeriet er beliggende på Emdrupvej 101 i den nordvestlige del af København. Bygherren er Danmarks Pædagogiske Universitet og omhandler første etape i en gennemgribende renovering af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Projektet gennemføres i totalentreprise, der involverer stort set alle fag. Jakon Bygningsentreprise A/S vil ved BygSoL-implementering ved renoveringen af DPU 1. etape have fokus på: - Partnersamarbejde og samarbejdet/arbejdsmiljøet på byggepladsen. - Styrkelse af planlægningen i projektet baseret på respekt for hinandens arbejdsområder. - Trimmet byggeri, herunder løsning af problemer ved tværfagligt samarbejde. - Arbejdsmiljøet, deling af viden og erfaringer fra tidligere projekter, så disse kommer bedre frem i dagens lys til gavn for alle. - Fokus på afleveringer til hinanden samt den endelige aflevering - nul mangler - bedre byggeri. - Samarbejdet i hverdagen på byggepladsen. Faser og tidsplan: August 2003 juli 2005 Første fase indledtes sommeren 2004 og anden fase oktober I anden fase kom der et nyt hold fagentreprenører. BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Fokus på aflevering Parterne og organisering Danmarks Pædagogiske Universitet YIT A/S Building Systems E.K. Jørgensen Rådgivende Ingeniører Arkitektfirmaet Holm & Grut - 2-dages startworkshop (internat) for bygningsarbejdere med deltagelse af repræsentanter for bygherren, byggeledelsen, fagentreprenørernes ledelse og rådgiverne, hvor deltagerne lærer Jakon A/S mål, målene for byggeopgaven, byggesagen, hinanden og BygSoLtænkningen nærmere at kende. - Månedlige BygSoL-møder på pladsen under byggeriets udførelse af tre timers varighed med deltagelse af alle tilstedeværende håndværkere og byggeledelsen om emner som kommunikation og samarbejde, kvalitet og værdiskabelse, arbejdsmiljø og sikkerhed, tværfagligt samarbejde, trimmet byggeri, mv. Samt emner, som håndværkere og ledelse finder aktuelle i hverdagen på byggepladsen. - Partner-erfamøder (ca. 2 timer hver anden måned) samt deltagelse i BygSoL s undervisningesprogram (efter behov). ; Der blev etableret et netværk bestående af en repræsentanter for kontaktgruppen i Jakon A/S, BygSol-Sekretariatet og byggepladsens procesleder. DPU var på baggrund af rollen som juridisk/økonomisk ansvarlig for BygLOK stærkt interesseret i at spille en aktiv rolle i BygSol-implementeringen ved DPU-byggeopgaven, både som bygherre og forskningsinstitution. 21

22 Aktiviteter 28. januar 2004: Projektmøde hos Jakon A/S 27. februar Projektmøde hos Jakon A/S 18. maj 2004: Erfa-møde i DR-byen 19. maj 2004: Møde med DPU-partnerkredsen og bygherren hos Jakon A/S 9. juni 2004: Projektmøde hos Jakon A/S 15. juni 2004: Orienteringsmøde for Jakon s DPUteam 18. juni 2004: Møde med BAR 5. juli 2004: Projektmøde i Jakon A/S 8. og 9. september 2004: 2-dages seminar (internat) med det første hold bygningsarbejdere med deltagelse af repræsentanter for bygherren, byggeledelsen, fag entreprenørernes ledelse og rådgiverne. Fra d. 20. september 2004: Planlægningsmøde på byggepladsen hver mandag. Fra 24. november 2004: Tre timers BygSoL-møde for DPUbygningsarbejdere hver måned. 30. maj 2005 Erfa-møde i Jakon A/S. 2. juni 2005: Månedsmøde, hvor der blev evalueret på alle BygSoL-aktiviteter. 15. september 2005 Afsluttende BygSoL møde på pladsen. 1. december 200: Evalueringsmøde i Jakon A/S med ledelsen hos Jakon med ledelsen 25. august 2006: Perspektiveringsmøde I Jakon A/S med direktør Håkon Pettersen. Fra august 2006: Evaluering, interviews og udarbejdelse af BygSoL-evalueringsrapport. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Folder om to-dages seminaret 22

23 7. NCC CONSTRUKTION A/S, HELLERUP UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: NCC Construktion A/S: BygSoL og Partnering, Lean Construction og Commitment Fakta om initiativet/byggeopgaven: BygSol-programmet skal medvirke til: - At give NCC mulighed for at stifte kendskab med, tilpasse, afprøve og videreudvikle et af markedets/branchens stærkeste innovative værktøjer, der yderligere cementerer partnering og det trimmede byggeri s store betydning for hele byggeriets fremtid og omstilling. En kompetenceudvikling og byggeproces, hvor målene er: - Styr på tiden, mangelfri aflevering, ingen arbejdsulykker, bedre indtjening, større arbejdsglæde og øget værdi for kunden. - At udvikle intern kompetence i NCC til at partnering kan føres igennem hele byggeprocessen, over bygherre, ledere, mellemledere til den enkelte akkord/timelønnede bygningsarbejder. - At udvikle intern kompetence til at etablere nye samarbejdsformer og livslang læring med det formål at optimere byggeprocessen gennem bedre udvikling af de menneskelige ressourcer. - At udvikle intern kompetence i NCC til at partnering kan føres igennem hele byggeprocessen, over bygherre, ledere, mellemledere til den enkelte akkord/timelønnede bygningsarbejder. - At udvikle intern kompetence i NCC til at kombinere, koordinere og integrere koncepterne for Partnering og Trimmet Byggeri med erfaringerne for BygLOK-projektets forståelse af læring og kompeteceudvikling: Partnering igennem hele byggeprocessen, over bygherre, ledere, mellemledere til den enkelte akkord/timelønnede bygningsarbejder. - At udvikle intern kompetence i NCC til den efterhånden store og brede erkendelse af, at også bygningsarbejderne skal inddrages meget mere i byggeprocessen og samarbejdet ved at inddrage byggepladsen og de der virker på den, - At NCC gennem BygSoL-projektet har mulighed for at folde strategien ud på såvel landsplan som regionalt, og tillige indgå i et forpligtende og lærende samarbejde med adskillige bygherrer, virksomheder, forskningsog uddannelsesinstitutioner. Faser og tidsplan: Fra januar 2004 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Sjaklederuddannelse Parterne og organisering BygSoL-implementeringen i NCC ledes af Martin Mantorpe (MTM) assisteret af Lars Blaaberg (LBA),der, jf. projektmøde i NCC d. 19.januar 2004, refererer til en internt projektorganisation bestående af (1) en styregruppe med deltagelse af strategichefen, personaledirektøren mfl., (2) en projektledelsesgruppen bemandet med MTM/LBA, (3) en sparringsgruppe med deltagelse af direktøren for NCC BYG Øst, direktøren for NCC Bolig, uddannelseschefen, projektlederne for to byggeopgaver og en kommunikationsmedarbejder. 23

24 Aktiviteter 19. januar 2004: Projektmøde i NCC 17. februar 2004: Projektmøde i NCC 16. marts 2004: Projektmøde i PKEConsult 2. april 2004: Projektmøde i NCC 15. marts 2004: Workshop i NCC om initiativtagerstrategi 16. april 2004: Projektmøde i PKEConsult 30. april 2004: Projektmøde i PKEConsult 17. maj 2004: Projektmøde i PKEConsult 2. juni 2004: Workshop i NCC om HR-strategi for bygningsarbejdere mv. 9. juni 2004: Projektmøde i NCC om BygSoLuddannelsesprogram mv. 24. juni 2004: Projektmøde i NCC om mellemlederuddannelse. Juli 2004: Beskrivelse af mål og indhold for NCCmellemlederuddannelse. August 2004: Diverse møder om BygSoL-aftale med NCC 4. oktober 2004: Projektmøde i PKEConsult 13. december 2004: Projektmøde i NCC 9. marts 2005: Projektmøde i NCC 30. maj 2005 Erfa-møde med Jakon vedr. BygSol-aktiviteter 20. februar Projektmøde i NCC BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 24

25 8. NCC CONSTRUCTION A/S - BISPEBJERG BAKKE (BB20) Initiativets/Byggeopgavens navn: NCC Construction DK - BygSoL-implementering - Bispebjerg Bakke (BB20) Fakta om initiativet/byggeopgaven: Fonden Realdania har sammen med Håndværkerforeningens Fond (Alderstrøst) erhvervet rettighederne til en kvadratmeter stor grund ved Bispebjerg Bakke i Københavns Nord-Vest kvarter. På grunden vil der blive opført 135 nye lejeboliger i høj kvalitet. Realdania og Haandværkerforeningens Fond skal eje ejendommen i fællesskab med en ejerandel på 50 pct. hver. På Bispebjerg Bakke opføreres et unikt nybyggeri med en blanding af kunst, arkitektur og håndværk. Det skal stå som et godt eksempel og dermed være med til at inspirere andre. Byggeriet får et samlet boligareal på kvadratmeter. De 135 boliger vil i størrelse komme til at ligge mellem 85 og 229 kvadratmeter og ventes i gennemsnit at ville koste kr. i årlig husleje pr. kvadratmeter, hvorved de bliver interessante for familier i mellemindkomstgruppen. Ambitionen med projektet er gennem integration af kunst, arkitektur og håndværk at sikre opførelsen af et smukt boligbyggeri i harmoni med omgivelserne og landskabet. Realdania har valgt at engagere sig i projektet, fordi det vil bidrage til at forbedre menneskers levevilkår ved at fremme livskvaliteten i det byggede miljø. Desuden vil boligbebyggelsen på Bispebjerg Bakke være med til at give dette kvarter i København et løft. Faser og tidsplan: Fra oktober 2004 til 2007 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Parterne og organisering NCC Construction A/S Fonden real Dania (bygherre). Håndværksrådet (bygherre). Professor og billedhugger Bjørn Nørgaard Boldsen & Holm, Arkitekter MAA. Aktiviteter - Kunst, arkitektur og håndværk. Opnåelse af det maimale ved at skabe begejstring for projektet ved præsentation af det samlede projekt for fagentreprenørerne. - Detaljen: Fokus på at detaljen er vigtig for: (a) Oplevelsen af helheden, (b) respekt for håndværkernes faglige kompetence og stolthed, (c) anvendelse af mock up, der sikrer detaljens kvalitet i udførelse, (d) valg af detaljer vurderes løbende for at opnå den optimale løsning. - Projekthus. Etablering af et mødested på pladsen, hvor alle kan mødes for og gennem dialog skabe en fælles forståelse for: (a) at detailmodeller 1:1 skal sikre sammenhæng mellem tegninger og udførelse og (b) problemløsning skal ske på laveste niveau. - Byggeplads for håndværker. Rullende planlægning med aktiv involvering af håndværkerne indenfor rammerne af en overordnet tidsplan. - Bygge- og samarbejdsproces. I bygge- og samarbejdsprocessen skal der bl.a. være fokus på: (a) loyalitet mod de fælles tidsplaner og de løbende beslutninger, (b) tæt og løbende dialog mellem kunstner, rådgivere og udførende såvel i projekterings- som udførelsesfasen, (c) sikring af, at alle kommer til orde og bliver hørt. (e) Højt informationsniveau, (f) åbenhed og ærlighed, (f) klar arbejdsfordeling og (g) et sikkert arbejdsmiljø. ; 25

26 3. juni 2004: Projektmøde i NCC 22. juni 2004: Projektmøde i NCC 14. oktober 2004: Forberedelse af Kick-off 8. november 2004: Infomøde 15. november 2004: Kick-off på byggepladsen Fra 22. november 2004 afholdes der BygSoLmøder hver anden mandag på byggepladsen. 3. januar 2005: Heldags partneringworkshop 25. januar 2005: Opsamlingsmøde på BygSoLmøderne 6. juni 2005: 2. Kick-off. 1. marts 2006: Afholdelse af 3. kick-off. Fra august 2006: Slutevaluering spørgeskemaer og interviews. 2-dages startworkshop (internat) med det første hold bygningsarbejdere med deltagelse af repræsentanter for bygherren, byggeledelsen, fagentreprenørernes ledelse og rådgiverne, hvor deltagerne lærer byggesagen, hinanden, NCC s og projektets mål for byggeriet og BygSoL-tænkningen nærmere at kende. Ugentlige BygSoL-møder på pladsen under byggeriets udførelse med deltagelse af alle tilstedeværende håndværkere og byggeledelsen om emner som kommunikation og samarbejde, kvalitet og værdiskabelse, arbejdsmiljø og sikkerhed, tværfagligt samarbejde, trimmet byggeri, mv. Samt emner, som håndværkere og ledelse finder aktuelle i hverdagen på byggepladsen. Partner-erfamøder (ca. 2 timer hver anden måned under byggeriets udførelse) samt deltagelse i BygSoL s undervisningesprogram (efter behov). Faglige kurser eller andre aktiviteter til fremme af kvalitet produktivitet og kvalitet i byggeprocessen og byggeriets udførelse (efter behov). BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Foldere om to-dages kick off 26

27 9. NCC CONSTRUCTION DK FSB/BOLIGSLANGEN I ØRESTADEN Initiativets/Byggeopgavens navn: NCC Construction DK - BygSoL-implementering - FSB/Boligslangen i Ørestaden Fakta om initiativet/byggeopgaven: Opførelse af 112 almene boliger for Boligselskabet FSB s i afdelingen Ørestad Nord. Byggeriet ligger i Ørestad Nord lige syd for udvidelsen af København Universitet. Flere bygherrer opfører både almene og private boliger under et sammenhængende tag. Byggeriet blev opført i 6 til 8 etager, der flere steder blive gennembrudt af den landskabelige kanal, der løber i gennem bebyggelsen. Bygherrens vision var at nytolke etageboligen og genopdage dens oplagte mulighed for at kombinere individualitet og fællesskab. Individualiteten forstået som den enkelte bo-enhed og fællesskabet udtrykt som»rammen«, helheden eller det samlede bygværk og dermed koblingsleddet til omgivelserne. Her skulle idéen om den moderne etagebolig udfolde sig: Etagehusets indbyggede fællesskabstanke kombineret med programmets idé om udpræget individuel tilpasning og dermed påvirkning af de fysiske rammer.»fremskudt beboerdemokrati«skal inddrage brugerne tidligt og muliggøre fleksibilitet og mangfoldighed mere gennemgribende og direkte i alle byggeriets faser. Der skal være individualitet og mulighed for at forandring som dermed bliver arkitektoniske parametre. Bygherrens og leveranceteamets målsætninger var: - Fælles mål. Parterne har sat sig som mål at gennemføre en proces, hvor der arbejdes med fælles mål for projektet. - Proces. Engagement og ejerskab i alle led. Det gode samarbejde skal opleves af alle. Alle arbejdsmarkeds- og miljømæssige spilleregler skal følges nøje. Ingen arbejdsulykker. Beslutninger træffes senest muligt., til tiden og ikke ændres undervejs. Alle parter skal opleve en bedre samarbejdsproces end ved en traditionel totalentreprise og opleve at samarbejdet foregår i åbenhed, tillid og gensidig respekt. - Kvalitet og tid. Der afleveres til tiden og i den aftalte kvalitet. Skabe et godt byggeri som naboerne er stolte af og med en lav fraflytningsprocent. Alle parter skal opleve værditilvækst. Byggeriet sætter nye standarder for bolig- og institutionsbyggeri. - Økonomi. Budgettet holder. Alle parter tjener penge og lever op til de respektive firmaers succeskriterier. Faser og tidsplan: Maj marts 2006 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling - Fælles mål for projektet og hvor engagement og ejerskab i alle led, herunder at det gode samarbejde bliver oplevet af alle. - Nøje efterlevelse af alle arbejdsmarkeds- og miljømæssige spilleregler - ingen arbejdsulykker. - Beslutninger træffes senest muligt, til tiden og ikke ændres undervejs. - Alle parter oplever en bedre samarbejdsproces end ved en traditionel totalentreprise og opleve at samarbejdet foregår i åbenhed, tillid og gensidig respekt. - Hvor der afleveres til tiden og i den aftalte kvalitet. - Skabelse af et godt byggeri, som naboerne er stolte af og med en lav fraflytningsprocent. - Hvor alle parter oplever værditilvækst. - Skabelse af et byggeri, der anerkendes for at sætte nye standarder for bolig- og institutionsbyggeri. - Et budget, der holder og hvor alle parter tjener penge og for opfyldt de respektive firmaers succeskriterier. - Konflikthåndtering uden syn og skøn/voldgift ved at parterne har forståelse for hinandens processer/arbejdsområder, er indstillet på tværfagligt samarbejde og at eventuelle uenigheder løses på laveste niveau i en positiv dialog. 27

28 Parterne og organisering Boligselskabet FSB NCC Construction Danmark A/S Domus arkitekter A/S Peter Lind A/S Rådgivende Ingeniørfirma Aktiviteter 3. juni 2004: Orienteringsmøde i NCC. Medio august 2004: Orienteringsmøde med fagentreprenører. 23. august 2004: Orienteringsmøde med bygningsarbejdere på byggepladsen. ; NCC Construction Danmark A/S er totalentreprenør. 2. og 3. september 2004: To dages internatseminar 7. september 2004 BygSoLmøde på byggepladsen, herefter hver tirsdag fremefter 5. og 6. april 2005: To dages internatseminar, 2. hold Fra august 2005: Slutevaluering spørgeskemaer og interviews. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Foldere om to-dages kick off 28

29 10. BYGSOL-NORDJYLLAND REGIONALT UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: BygSoL-Nordjylland - Regional strategi for skolesamarbejde og kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder i Nordjylland Fakta om initiativet/byggeopgaven: - Implementering af BygSoL-udviklingselementer på/i: (1) Byggepladser, (2) partnernetværk byggevirksomheder, (3) bygherrenetværk og netværk byggeriets organisationer. - Formulering, afprøvning og forankring af strategi for udvikling af byggevirksomheder - Udvikling af undervisningskoncepter, der kan understøtte udvikling af et midtjysk koncept for byggeriets kompetenceudvikling/-læring. - Udvikling, implementering og forankring af partnernetværk. - Formulering af en regional/lokal strategi for kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder med deltagelse af byggeriets regionale og lokale organisationer, de faglige udvalg, ledelse og nøglemedarbejdere fra byggeriets uddannelsesinstitutioner, ledelse og medarbejdere fra byggevirksomheder, bygherrer m.fl. Faser og tidsplan: Fra november 2003 BygSoL-udviklingselementer: Strategi for udvikling af byggevirksomheder Udvikling, implementering og forankring af partnernetværk Udvikling af undervisningskoncepter Udvikling skolesystemet Regional/lokal strategi for kompetenceudvikling. og livslang læring i byggevirksomheder Parterne og organisering BygSoL-implementeringsprogrammet i Nordjylland blev ledet af et netværk med deltagelse af: - Dansk Byggeri Region Nordjylland. - Byggefagenes Samvirke i Aalborg - Konstruktørforeningen - Region Nordjylland Aktiviteter 25 november 2003: Netværksmøde hos NOEA. 4. marts 2004: Netværksmøde hos NOEA. 11. maj 2004: Netværksmøde hos NOEA. 14. juni 2004: Idéskitse til Mål 2-ansøgning 22. juni 2004: Møde med amtsborgmester Orla Hav om BygSoL Nordjylland og amtets erhvervsudviklingsstrategier. - Svend Aage Christiansen A/S. - Holmsø Huset A/S. - EUC Nord - Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) - Aalborg Tekniske Skole - Institut for produktion, Aalborg Universitet. 25. august 2004:Møde med NJA på Aalborg Universitet om opfølgning af mødet d. 22. juni oktober 2004: Møde i amtet om BygSoL-Nordjylland. Netværksmøde: 20. juni

30 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Diverse idénotater i øvrigt Der er nedsat et PR-udvalg bestående af: Finn Pedersen, Randi Ebbesen, Bruno Larsen og Henriette Kolby. Der er i september 2004 nedsat en gruppe, der skal formulere et idénotat om BygSoL- Nordjylland til Nordjyllands Udviklingsfond (NUF)/Nordjysk Innovations Forum (NIF) og Mål 2-ansøgning til Den Nordjyske Socialfond. Gruppen består af 1 repræsentant for: Nordjyllands Erhvervsakademi, Håndværkeruddannelserne, Aalborg tekniske skole, Center for virksomhedsudvikling, Aalborg tekniske skole, EUC Nord, AMU Nordjylland, Institut for produktion, Aalborg Universitet, Institut for læring, Aalborg Universitet, Gruppen har Jan Holler Foget, NOEA som tovholder. Gruppens virke finder sted i dialog med Dansk Byggeri Region Nordjylland, Byggeriets faglige organisationer i Nordjylland, regionale repræsentanter for rådgiverorganisationer (FRI/PAR), Konstruktørforeningen i Danmark BYGiNORD, BygSoL-DK (Teknologisk Institut), BYGiNORD m.fl. Aktiviteter der ønskes sat i værk: - Igangsætning af en radikal og ny arbejdsorganisering, herunder at skabe en ændret og nutidig byggeproces- og produktionsmetode, der understøtter (1) nye former for samarbejde der omfatter alle involverede i en byggesag og (2) medarbejderudvikling og uddannelse integreret i virksomhedernes strategiske planlægning. - Sikring af, at de konkrete arbejdsorganisatoriske ændringer og studiet af praksis i byggeprocessen får et erfaringsbaseret grundlag for udvikling af nye modeller og metoder for læring og kompetenceudvikling i et samarbejde mellem virksomheder og udbydere af uddannelser, mellem forskere, undervisere, institutioner og virksomheder for at opnå en ny udvikling på systemniveau inden for byggeerhvervets samtlige uddannelser. - Udvikling af uddannelsesmetoder og læringsprocesser til den Nordjyske byggesektor med henblik på at skabe en mere dynamisk og offensiv platform for tværfagligt samarbejde og samarbejde mellem involverede virksomheder i en byggesag. - Udvikling af samarbejdet mellem de nordjyske forsknings- og uddannelsesinstitutionerne med henblik på at styrke udviklingen af en ny, mere offensiv, fremsynet og samarbejdsorienteret virksomhedskultur i den nordjyske byggesektor. - Dannelse af erfaring med at sætte en proces i gang internt i byggeriets uddannelsesinstitutioner i Nordjylland, hvor læring og udvikling går hånd i hånd med den daglige undervisning og dermed udgør vækstlaget for skolernes udvikling. Og hvor en stor del af undervisningen er praksisnær kompetenceudvikling i rådgivningsfirmaer, byggevirksomheder og byggepladser i nordjyske Mål 2-komuner. - Komme med ideer og forslag til systemiske ændringer i byggeriets uddannelsessystem, der kan bane vejen for en ny kompetenceprofil i byggeriet. - Udvikling af et grundlag for gennemførelse af regionale/lokale strategier for kompetenceudvikling og livslang læring i byggeriet. I et idénotatet til Nordjyllands Udviklingsfond (NUF)/Nordjysk Innovations Forum (NIF) er der lagt vægt på realisering af en vision om at gøre op med fragmenteringen i byggeriets uddannelsessystem baseret på en projektstrategi med følgende trin: Analyse af fragmenteringen, Analyse af struktur, konkurrenceevneforhold, organisering og kompetencebehov i det nordjyske byggeerhverv, Formulering af en vision om opgøret med fragmenteringen i byggeriets uddannelsessystem, Udarbejdelse af et program for realisering af visionen og gennemførelse af en aktionsplan. 30

31 11. SVEND AAGE CHRISTIANSEN A/S, ØSTER VRÅ - KORNPLADSEN I HJØR- RING. 1. ETAPE Initiativets/Byggeopgavens navn: Svend Aage Christiansen A/S, Øster Vrå - Kornpladsen i Hjørring. 1. etape Fakta om initiativet/byggeopgaven: Første etape på 42 ustøttede andelsboliger for Kuben. Faser og tidsplan: Marts september 2004 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Internt i firmaet mange faglige kulturer. Ledelsen ser det som en spændende udfordring, at motivere medarbejderne til at se deres rolle og opgaver i firmaet i relation til værdier som det gode håndværk, ærlighed, ordholdenhed og vilje til hele tiden at blive bedre. Derudover ledes firmaet ud fra en filosofi om, at den sunde fornuft sættes ind i den rette ramme, f troværdighed i forhold kunder og samarbejdspartnere. Firmaet ønskede sammen med sine underentreprenører: - At fokusere på samarbejdet/arbejdsmiljøet på byggepladsen - At skabe respekt for hinandens arbejdsområder for derved at styrke planlægningen i projektet. - At finde løsning af problemer ved samarbejde på tværs. - At viden og erfaringer fra tidligere projekter kommer bedre frem i dagens lys. - At samarbejdet er godt på tværs til gavn for alle. - At der kommer fokus på afleveringer til hinanden, herunder at der ved den endelige aflevering er 0 mangler og et bedre byggeri. Parterne og organisering Kuben bygherre. Ny Andelsboligforening brugere. Svend Aage Christiansen A/S hovedentreprenør. Fagentreprenører. Rådgivere. ; Kontaktgruppe i SAAC A/S bestående af direktør Svend Aage Christiansen og projektleder Brian Brandt samt byggeledelsen på Kornpladsen. EUC Nord v/ Finn Pedersen og Hans Ulrich Møller, EUC Nord varetager den løbende kontakt til kontaktgruppen. Aktiviteter 15. januar 2004: Orienteringsmøde hos SAAC A/S 10. marts 2004: Orientering på Kornpladsen (lev.team) 10. marts 2004: Intromøde på Kornpladsen (håndv.) marts 2004: Startworkshop (Internat) Fra 13.marts 2004: Ugemøder på byggepladsen Fra 25. marts 2004: Underviser/e deltager ved byggemøder. 2. august 2004: BygSoL-ERFA-møde på EUC Nord 3. august 2004: Møde med SAAC A/S 30. august 2004: Evalueringsmøde på pladsen September 2004: Evalueringsrapport udarbejdet af Randi Ebbesen, institut for produktion, AAU. 18. november 2004: Projektmøde hos SAAC A/S med henblik på fortsættelse af samarbejdet mellem SAAC og BygSol i en etape december 2004: Projektmøde hos SAAC A/S om oplæg til indhold af ny aftale om en etape 2 mm. 18. januar 2005: Informationsmøde på byggepladsen med underentreprenører om opstart af Kornpladsen i Hjørring, etape januar 2005: Projektmøde hos SAAC A/S om implementeringsplan og aftale vedr. Kornpladsen 2 mm. 31

32 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 32

33 12. HOLMSØ HUSE, FJERRITSLEV: HIMMERLANDSTORVET AARS Initiativets/Byggeopgavens navn: Holmsø Huse, Fjerritslev: Himmerlandstorvet Aars Fakta om initiativet/byggeopgaven: Byggeopgaven drejer sig om opførelse af 20 stk. andelsboliger på m 2 bolig incl. depotrum på Himmerlandstorvet i Aars. Faser og tidsplan: Medio medio 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Holmsø Huset A/S vil i BygSoL-implementeringen ved byggeriet af Himmerlandstorvet, Aars lægge vægt på: - Samarbejdet/arbejdsmiljøet på byggepladsen. - Styrkelse af planlægningen i projektet baseret på respekt for hinandens arbejdsområder. - Løsning af problemer ved tværfagligt samarbejde. - Deling af viden og erfaringer fra tidligere projekter, så disse kommer bedre frem i dagens lys til gavn for alle. - Fokus på afleveringer til hinanden samt den endelige aflevering - nul mangler - bedre byggeri. Parterne og organisering Holmsø Huset - Totalentreprise A/S deltog i projektet med egne håndværkere, projektering og byggeledelse. Derudover deltog alle fagentreprenører på byggesagen Himmerlandstorvet. Aktiviteter 19. april 2004: Informationsmøde hos Holmsø Huset. 19. august 2004: Orienteringsmøde med håndværkere, mestre og byggeledelse om BygSoL august 2004: 2-dages startworkshop (internat), hvor deltagerne lærer byggesagen, hinanden og BygSoL nærmere at kende. 11. november 2004: Vinterkursus v/teknologisk Institut - fagligt indlæg/kursus ved udvidet ugemøde. Fra primo september 2004: Ugemøder på byggepladsen med alle tilstedeværende håndværkere og byggeledelsen. : Projektet blev ledet og koordineret af en kontaktgruppe bestående af projektleder Finn L. Kaspersen og byggeleder Benny Weiø.Holmsø Huset samt uddannelseskonsulent Bruno Larsen, NOEA i samarbejde med byggeledelsen på pladsen. Fra primo oktober 2004: 2-timers møder hver anden måned i leveranceteamet om erfaringsopsamling og videndeling. Frem til april 2005: Ugemøder på byggepladsen med alle tilstedeværende håndværkere og byggeledelsen Maj 2005 Notat fra NOEA til Holmsøhuset om fremtidige fokuspunkter for Holmsøhusets videre arbejde med implementering af BygSol Juni 2005 Evaluering om underentreprenørernes deltagelse 33

34 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Folder om 2-dages internatseminar. I forbindelse med evaluering viste det sig at folkene var spredt for alle vinde og at der ikke kunne gennemføres struktureret evaluering. Projektet er evalueret mellem virksomhedens ledelse og NOEA med henblik på,hvordan virksomheden kan føre tankerne videre. 34

35 13. KOOPERATIONEN, KØBENHAVN UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: Kooperationen, København Udviklingsprogram Fakta om initiativet/byggeopgaven: Kooperationens mål var at udarbejde et værktøj af generel karakter, der på tværs af faggrupper vil hjælpe virksomheder i byggebranchen, med at få logistikken på byggepladsen sat i system. Kooperationen var opmærksom på, at det er i dag alment kendt at et systematisk logistikarbejde som oftest betyder forbedret produktivitet, og at en veltilrettelagt byggesag også påvirker kvaliteten og arbejdsmiljøet i den rigtige retning, samtidig med at samarbejdet mellem byggesagens aktører bedres. Et sådant værktøj, som muliggør implementering af logistik på byggepladsen i den mindre og/eller mellemstore virksomhed, eksisterer ikke i dag. Målet er at udvikle et værktøj der er tilpasset byggebranchens vilkår og samarbejdsformer. Faser og tidsplan: Fra september 2003 BygSoL-udviklingselementer: Strategi for kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder Strategi for udvikling af byggevirksomheder Udvikling af vejlednings og undervisningskoncepter Udvikling, implementering og forankring af partnernetværk Partnering og samarbejde i leverancekæden Arbejdsmiljø og sikkerhed Kvalitet og kompetence Parterne og organisering Kooperationens konkrete forventninger til BygSolimplementeringen var: - At udvikle og implementere nye metoder og værktøjer til at forbedre virksomhedernes produktivitet, effektivitet og lønsomhed. - At sikre kvalitet, miljø og sikkerhed i byggeriets planlægning og udførelse. - At undgå eller arbejde med kaos/ flaskehalse i byggeprocessen. - At ændre branchens holdning i henhold til det rummelige arbejdsmarked. - At fremme vinterbyggeri. Aktiviteter 9. september 2003: Orienteringsmøde i Kooperationen. Maj 2004: projektmøde i Kooperationen. Juni 2004: Projektmøde i Kooperationen. 22. juni 2004: Orienteringsmøde i Århus. 15. juli 2004: Projektmøde i Kooperationen. 25. august 2004: Informationsmøde i Vejle. 1. september 2004: Informationsmøde i København. 7. september 2004: Partneringkursus 1 (Århus). 9. september 2004: Partneringkursus 2 (København). 10. november2004: Workshops 1 Århus. 18. januar 2005: Workshops 2 Århus. Januar 2005: Oplæg til Kooperationen til program for det videre forløb. 24. januar 2005: Styregruppemøde. 18. maj 2005 Styregruppe. 24. januar 2006: Styregruppemøde. 25. april 2006: Styregruppemøde. 25.april 2006: 1 udgave af projektlederuddannelse. Fra august 2006: Planlægning og gennemførelse af workshops og BygSoL-uddannelsesforløb målrettet Kooperationens medlemmer. 35

36 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Slutrapport Diverse uddannelseskoncepter 36

37 14. J&B A/S REGION VEST (ÅRHUS) UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: J&B A/S Region Vest - Århus - BygSoL som udviklingsstrategi i en kooperativ byggevirksomhed Fakta om initiativet/byggeopgaven: J&B A/S - Region Vest - Århus ønskede at skabe et loyalt samarbejde med bygherre og entreprenør gennem hele byggeprocessen, bl.a. ved anvendelse af partneringmodellen i alle led op på alle niveauer i byggeprocessen med fokus på: - Værdioptimering. - Nye samarbejdsformer. - Nye metoder til planlægning. - Nye praksis på byggepladsen med en vidtgående inddragelse af bygningsarbejderne i arbejdets tilrettelæggelse og læring. Faser og tidsplan: Juli 2004 maj 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Parterne og organisering Aktiviteter 15. juli 2004: Orienteringsmøde med J&B Entreprise A/S BygSoL-implementeringen blev ikke påbegyndt inden virksomheden gik konkurs og i maj BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsprogram Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 37

38 15. J&B A/S REGION VEST - ALMENE BOLIGER I ÅRHUS Initiativets/Byggeopgavens navn: J&B A/S Region Vest: BygSoL-implementering - Almene boliger i Århus Fakta om initiativet/byggeopgaven: J&B afventede endelig afklaring af aftale om byggesagen. Faser og tidsplan: Juli 2004 maj 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Parterne og organisering Aktiviteter 15. juli 2004: Orienteringsmøde med J&B Entreprise A/S BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsprogram Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport BygSoL-implementeringen blev ikke påbegyndt inden virksomheden gik konkurs i maj

39 16. CEG A/S, GENTOFTE BYGSOL-UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: BygSoL-model for videndeling og udvikling af beslutningskompetence og ansvar Fakta om initiativet/byggeopgaven: CEG s budskab til kunderne er: - når drømmen skal gøres til virkelighed og tager udgangspunkt i, at hjemmet er grundstenen til familielivet. Det skal være i orden og kunderne skal havde det bedste. Solidt håndværk. Man skal kunne stole på CEG som sin leverandør En aftale en aftale. Og resultaterne skal tale for sig selv. CEG er en virksomhed, der tilpasser til kundens ønsker og behov. CEG lægger vægt på også at have et engageret og tillidsfuldt samarbejde med bygherrer, rådgivere, ingeniører og arkitekter. Det ser virksomheden som vejen til professionalisme i alle led og sikrer, at den kan leve op til vores målsætning: Ingen mangler ved aflevering. Det er CEG A/S opfattelse, at virksomhedens medarbejdere gennem deres viden, erfaring og evne til at samarbejde sikrer, at der skabes væsentlig værdi og at hver enkel kundes behov opfyldes. Faser og tidsplan: BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling - Udvikling af kompetence internt i virksomheden til at videreudvikle samarbejdet med kunder, bygherrer, rådgivere, fagentreprenører m.fl. om værdiskabelse i byggeprocessen og det færdige byggeri og byggeprocessen. - At få BygSoL-tænkningen indarbejdet i firmaets strategi, personalepolitik og praksis - At BygSol-tænkningen om værdiskabelse kommer til at præge samarbejdet med kunder, bygherrer/rådgivere fagentreprenører m.fl. - At få trimmet byggeri og personlig udvikling til at hænge sammen - At arbejde med praksisnære læringsformer i firmaets HR-strategi for bygningsarbejdere (svende). - Uddannelse af egne og samarbejdspartnenes mellemledere og bygningsarbejdere - Udvikling af samarbejdet mellem CEG og firmaets samarbejdsparter (rådgivere, bygherrer og andre byggevirksomheder) Udvikling og optimering af samarbejde mellem CEG og det øvrige leverancesystem - Udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen på byggepladsen, med henblik på værdiskabelse i byggeprocessen og skabelse af en bedre og sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende bygnings- og andre medarbejdere Parterne og organisering Projektet blev ledet og koordineret af en kontaktgruppe bestående af entreprisechef Claus Møller Pedersen, CEG A/S og projektkoordinator Allan Dam, BygSoL/Teknologisk Institut. Aktiviteter 14. april 2004: Orienteringsmøde hos CEG A/S. 24. maj 2004: Projektmøde i CEG A/S. 23. juni 2004: Projektmøde i CEG A/S. 11. august 2004: Workshop i CEG A/S. Fra marts 2005: Udarbejdelse af CEG-model for videndeling og udvikling af beslutningskompetence og ansvar. 39

40 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 40

41 17. CEG A/S, GENTOFTE - EGEBERG PLEJEHJEM I GENTOFTE Initiativets/Byggeopgavens navn: CEG A/S, Gentofte - Egeberg Plejehjem i Gentofte Fakta om initiativet/byggeopgaven: Renovering af og Tilbygning til Egeberg Plejehjem i Gentofte Faser og tidsplan: August juni 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling - Fælles mål for projektet og hvor engagement og ejerskab i alle led, herunder at det gode samarbejde bliver oplevet af alle. Og alle parters oplevelse af at bidrage til værditilvækst. - Udvikling og optimering af samarbejdet i byggeledelsen mellem CEG og firmaets samarbejdsparter (rådgivere, bygherrer og andre byggevirksomheder). - Udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen på byggepladsen, med henblik på værdiskabelse i byggeprocessen og skabelse af en bedre og sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende bygnings- og andre medarbejdere. - Alle parters oplevelse af en bedre samarbejdsproces end ved en traditionel hovedentreprise, herunder oplevelse af, at samarbejdet foregår i åbenhed, tillid og gensidig respekt. - Skabelse af et godt byggeri, som beboerne og naboerne er stolte af og et byggeri, der anerkendes for at sætte nye standarder for byfornyelsesprocessen. - Et budgettet, der holder og hvor alle parter tjener penge og får opfyldt de respektive firmaers succeskriterier. - Konflikthåndtering uden syn og skøn/voldgift ved at parterne har forståelse for hinandens processer/arbejdsområder, er indstillet på tværfagligt samarbejde - Nøje efterlevelse af alle arbejdsmarkeds- og miljømæssige spilleregler - ingen arbejdsulykker. Parterne og organisering CEG A/S. Teknisk Forvaltning, Gentofte Kommune. Hvidt&Mølgaard A/S Arkitekter. John Gøbel Jensen, Rådgivende Ingeniørfirma Aps. Albertsen & Holm A/S, VVS og EL. DanKvist APS, Kassetter. Københavns Stilladsudlejning A/S. J & B Tagentreprise ApS. Nilan Elevator ApS. Blikkenslagerne INT. Dongs Højrup Entreprenørforretning. KECON A/S. 41

42 Aktiviteter 11. august 2004: Møde med CEG s byggeledere 6. september 2004: Møde med leveranceteam 6.oktober 2004: Procesplanmøde med leveranceteam 4. november2004: Orienteringsmøde med bygningsarbejdere på byggepladsen samt repræsentanter for bygherren, byggeledelsen, fagentreprenørernes ledelse og rådgiverne november2004: seminar med bygningsarbejdere med deltagelse af repræsentanter for bygherren, byggeledelsen, fagentreprenørernes ledelse og rådgiverne blev der afholdt BygSoL ugemøde. Disse blev herefter afholdt hver 14. dag. Frem til juli 2005: Hver tirsdag afholdes planlægningsmøder med bygningsarbejderne under byggeriets udførelse Frem til juli 2005: Hver onsdag fra afholdes BygSoL ugemøder på pladsen under byggeriets udførelse med deltagelse af alle tilstedeværende håndværkere og byggeledelsen Frem til juli 2005: Partner-erfamøder (ca. 2 timer hver anden måned) samt deltagelse i BygSoL s undervisningesprogram (efter behov). Frem til juli 2005: Faglige kurser eller andre aktiviteter til fremme af kvalitet i produktivitet og kvalitet i byggeprocessen og byggeriets udførelse (efter behov) BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Folder om 2-dages internatseminar 42

43 18. CEG A/S: BYFORNYELSE ESPLANADEN 18 Initiativets/Byggeopgavens navn: CEG A/S: BygSoL-implementering ved Byfornyelse Esplanaden 18 Fakta om initiativet/byggeopgaven: Byfornyelse i hovedentreprise af én opgang i ejendom på Esplanaden 18 i København Faser og tidsplan: August marts 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Parterne og organisering CEG A/S. Dan-Ejendomme a/s. Arkitekt Peter Hammer A/S. Freelance Ingeniører Aps. MS Nedrivning. - Fælles mål for projektet og hvor engagement og ejerskab i alle led, herunder at det gode samarbejde bliver oplevet af alle. Og alle parters oplevelse af at bidrage til værditilvækst. - Udvikling og optimering af samarbejdet i byggeledelsen mellem CEG og firmaets samarbejdsparter (rådgivere, bygherrer og andre byggevirksomheder). - Udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen på byggepladsen, med henblik på værdiskabelse i byggeprocessen og skabelse af en bedre og sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende bygnings- og andre medarbejdere. - Alle parters oplevelse af en bedre samarbejdsproces end ved en traditionel hovedentreprise, herunder oplevelse af, at samarbejdet foregår i åbenhed, tillid og gensidig respekt. - Skabelse af et godt byggeri, som beboerne og naboerne er stolte af. - Skabelse af et byggeri, der anerkendes for at sætte nye standarder for byfornyelsesprocessen. - Et budgettet, der holder og hvor alle parter tjener penge og får opfyldt de respektive firmaers succeskriterier. - Konflikthåndtering uden syn og skøn/voldgift ved at parterne har forståelse for hinandens processer/arbejdsområder, er indstillet på tværfagligt samarbejde - Nøje efterlevelse af alle arbejdsmarkeds- og miljømæssige spilleregler - ingen arbejdsulykker. TAP Totalbyg. JN Service. Albertsen og Holm (EL afd.). Brøndby Malercompagni. Nilan Elevator. 43

44 Aktiviteter 23. juni 2004: Byg SoL implementering i CEG 11. august 2004: Møde med CEG s byggeledere 13. september 2004: Møde med leveranceteamet på byggepladsen oktober 2004: BygSoL kick-off workdshop på byggepladsen for bygningsarbejdere med deltagelse af repræsentanter for byggeledelsen, fagentreprenørernes ledelse, rådgiverne og ejendomsadministrator. Fra september 2004: Planlægningsmøder hver uge. Fra september 2004: BygSoL møder hver uge. Frem til februar 2005: Planlægningsmøder hver anden uge. Frem til februar 2005: BygSoL-møder på byggepladsen. Frem til februar 2005: To partner-erfamøder (ca. 2 timer Frem til februar 2005: Faglige kurser eller andre aktiviteter til fremme af kvalitet produktivitet og kvalitet i byggeprocessen og byggeriets udførelse (efter behov). BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Foldere om kick off på byggepladsen 44

45 19. CEG A/S, GENTOFTE - SERVICEAFDELINGEN Initiativets/Byggeopgavens navn: CEG A/S: BygSoL-implementering i serviceafdelingen Fakta om initiativet/byggeopgaven: Serviceafdelingen har en stab på 1 leder, 3 formænd og ca. 30 håndværkere fordelt på flere faggrupper. Sigtet er at skabe en ledelsesmæssig ramme for serviceafdelingen, som gør det muligt for medarbejdere at tage afsæt i fælles forventninger til fremtiden, hvilke værdier der er værd at tumle med for afdelingen og medarbejdere og hvilke holdninger og adfærd ledelse og medarbejdere vil stå inde for. Men ikke mindst, hvad og hvordan det fælles værdigrundlag anvendes i dagligdagen. Faser og tidsplan: Oktober 2004 juni 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Servicekvalitet og kundepleje - Fælles mål for projektet og hvor engagement og ejerskab i alle led, herunder at det gode samarbejde bliver oplevet af alle. Og alle parters oplevelse af at bidrage til værditilvækst. - Udvikling og optimering af samarbejdet i byggeledelsen mellem CEG og firmaets samarbejdsparter (rådgivere, bygherrer og andre byggevirksomheder). Parterne og organisering BygSoL-kontaktperson: Servicechef Lars Cortzen Aktiviteter 11. august 2004: Møde med CEG s byggeledere. 1. oktober 2004: Projektmøde. 6. oktober 2004: Projektmøde. 9. november 2004: Fremtidsværksted. 9. april 2005: Projektmøde. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 45

46 i øvrigt MODEL FOR FREMTIDSVÆRKSTEDET I SERVICEAFDELINGEN Fremtidsværkstedet og BygSoL-implementering i serviceafdelingen. Baggrunden for fremtidsværkstedet er CEG s ønske om at skabe en ledelsesmæssig ramme for serviceafdelingen, som gør det muligt for medarbejdere at tage afsæt i fælles forventninger til fremtiden, hvilke værdier vi synes er værd at tumle med for afdelingen og medarbejdere og hvilke holdninger og adfærd ledelse og medarbejdere vil stå inde for? Og ikke mindst, hvad og hvordan vi konkret gør det i dagligdagen? I forventninger til fremtiden er spørgsmålene ofte, hvordan bliver vi bedre i stand til: - At være på forkant med udviklingen - At kunderne oplever os som gode samarbejdspartnere - At samarbejdspartnere oplever os som motiverede og engagerede - At udvikle og dygtiggøre serviceafdeling og medarbejdere - At øge kvalitet, effektivitet, arbejdsmiljø og indtjening - At gå på arbejde og udvikle kompetencer må gerne være sjovt! Med ovenstående som optakt vil mødet forme/basere sig på principperne i det såkaldte Fremtidsværksted. Efter kort intro om BygSoL og CEG s værdigrundlag gennemføres fremtidsværkstedet i 4 faser. Fremtidsværkstedet som metode. Emne: Problemstillinger i dagligdagen som virksomhed og medarbejdere ønsker at gøre noget ved. Formål: Først og fremmest at skabe en proces, som medarbejderne kan forholde sig til. Ved at anvende fremtidsværkstedet som metode vil mødet/erne give indblik, fungere som fælles afklaring og være konkret handlingsanvisende. Metoden: Fremtidsværkstedet som metode er en faseopdelt udviklingsproces. Faserne man som deltager går igennem er følgende: den kritiske, den visionære, den prioriterende og den handlende; eller sagt med andre ord vi ser, vi kan, vi vil og vi gør. Fordele: Som deltager i fremtidsværkstedet anvender man sine indsigter, finder viden, erfaringer og nye ideer, udvikler ansvarlighed for den videre proces og bliver umiddelbart parat til at gå ud og gøre noget ved tingene. Spilleregler: For at undgå at diskutere i ring er der til de enkelte faser bestemte spilleregler. De skal følges. Analysefasen : Formålet er her at få læsset af, dels for at gøre plads til at se nyt og dels for at blive sikker på, hvad det er man vil væk fra. Fantasifasen: Hæmningerne bliver sluppet løs og alt er tilladt, når man forestiller sig hvad der kunne være helt fantastisk. Måske indser man, at tingene måske godt kunne se afgørende anderledes ud. Værdifasen: Her prioriterer man hvilke ideer og værdier der i fremtiden skal fremmes, og hvilke der skal hæmmes. Når fremtidige beslutninger skal træffes udgør prioriteringerne den fælles referenceramme. Handlefasen: For at forløbet ikke bare skal ende i smukke ord, så skal der handles. Hvad gør vi i morgen, i næste uge og om en måned? 46

47 20. PETRI OG HAUGSTED A/S, RØDOVRE - STRUKTURERET KABELLÆGNING FOR NVE, SVINNINGE Initiativets/Byggeopgavens navn: Petri og Haugsted: BygSoL-implementering ved Struktureret Kabellægning hos NVE Fakta om initiativet/byggeopgaven: Projektet omhandlede en del af NVE's samlede kabellægningsprogram, hvor NVE primært i det åbne land erstatter det gamle 0,4 og 10 kv luftledningsnet med kabelanlæg i jorden. I kabellægningsprogrammet nedlægges sammenlagt ca. 460 km kabler på årsbasis. Denne del af projektet omfatter i 2004 nedlægning af ca. 140 km kabler. Den aktuelle entreprise 4-4 omhandler ca. 28 km kabler. I det aktuelle projekt var ud over NVE samt Petri & Haugsted s egne medarbejdere yderligere involveret 3 fagentreprenører. Faser og tidsplan: April december 2004 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet udførelse Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Den nye rolle som procesleder - Uddannelse af mellemledere og medarbejdere. - Udvikling og optimering af samarbejdet mellem Petri & Haugsted samt NVE og firmaernes andre samarbejdsparter (fagentreprenører) om værdiskabelse i anlægsprocessen. - Udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen. Herunder særligt fokus på en endnu bedre planlægning af anlægsprocessen bl.a. ved inddragelse af medarbejderne. - Fokus på skabelse af en sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende medarbejdere. Parterne og organisering NVE bygherre. Hovedentreprenør: Petri og Haugsted. Fagentreprenører: El: Mads Hansgaard A/S, Underboring: Danboring A/S og Asfalt: NCC A/S Aktiviteter 23. april 2004: BygSoL informationsmøde 13. maj 2004: BygSoL-projektmøde 9. juni 2004: BygSoL informationsmøde for anlægsarbejdere mv. 9. juni 2004: BygSoL-workshop for fagentreprenører m.fl. Projektet blev ledet og koordineret af KSM koordinator Leif Christensen og projektleder Jacob Holm, Petri & Haugsted samt projektleder Hanne Kvist og tilsynsførende Jens Michael Nielsen, NVE. Gruppen tog sig af relationerne til BygSoL-sekretariatet og den interne projektledelse. Dvs. fastlægge operationelle mål for indsatsen, styring logistikken og intern formidling og kommunikation. Leif Christensen fungerede som tovholder for gruppen. Projektet blev sat i bero, december

48 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport i øvrigt 48

49 Fakta om bygherren NVEs vision er, at være regionens foretrukne samarbejdspartner inden for fire hovedområder: Energi, telekommunikation, tilhørende serviceydelser og elrelaterede projekteringskompetencer. NVE s overordnede struktur er baseret på fire funktionsområder: Kundeservice, teknik, økonomi og salg/marketing. Alle har de NVEs mission, vision og strategi som fælles udgangspunkt. I NVEs mission er der også nedfældet en række nøgleværdier, som NVE anser for særlig vigtige. De beskriver egenskaber, som NVE lægger vægt på, og som NVE ønsker at udvikle og fremme i virksomheden. Det hjælper virksomheden til at træffe de rigtige valg i svære situationer og definerer, hvad NVE bør stå for både nu og i fremtiden. Det er NVE s målsætning bl.a. at være: - Attraktiv. Både for vores ansatte og vores kunder. NVE ønsker at skabe en alsidig arbejdsplads med rum til personlig og faglig udvikling. Også overfor kunder og partnere ønsker NVE at være en attraktiv samarbejdspartner, der tilbyder høj faglig kompetence til konkurrencedygtige priser. - Troværdig. NVE ønsker i enhver sammenhæng at fremstå som troværdig. Både medarbejdere, kunder og partnere skal med rette have fuld tillid til de beslutninger, der bliver truffet i NVE. - Miljømæssigt ansvarlig. NVEs produktion og bortskaffelse af udtjent materiel skal foregå under forhold, der skåner og tilgodeser miljøet i videst mulig omfang. - Socialt ansvarlig. NVE påtager sig et stort ansvar for alle medarbejdere. Ambitionen er, at alle ansatte skal opleve deres arbejde som meningsfyldt, afvekslende og personligt tilfredsstillende. NVE s værdigrundlag er: - Værdier skal komme indefra. Værdier er hele NVE s fælles indstilling til tingene. Værdierne siger noget om den måde NVE gør tingene på. - Energi handler om NVE s indstilling, dvs. måden at tage ansvar på og NVE s engagement. - Nærvær handler om at NVE vil være en god samarbejdspartner. - Ren besked handler om åbenhed og ærlighed. Fakta om Petri og Haugsted Petri og Haugsted (P&H) har fire områder, som virksomheden satser på for at sikre, at dens kunder altid oplever den højst mulige kvalitet: - Samarbejde er mere end bare at arbejde sammen. P&H ser dialog, samarbejde og partnerskab som en direkte forudsætning for succes. Det gælder både i forholdet til kunder, men også internt, imellem medarbejdere, sjak og afdelinger. - Kontrol giver sikkerhed. For at sikre den højst mulige kvalitet i alle faser af vores projekter har P&H udarbejdet en omfattende KSM politik som beskriver alle forhold omkring kvalitet, sikkerhed og miljø. Formålet med dette arbejde er på den ene side at hæve kvaliteten af det arbejde vi udfører og på den anden at være i stand til at opfylde vores kunders stadig mere specifikke kontraktspecifikationer i forbindelse med afgivelse af tilbud. - Service både eksternt og internt. Service både eksternt og internt. Et højt eksternt serviceniveau har altid været en selvfølge hos P&H. Virksomheden har også satset meget på at opbygge et stærkt bagland for virksomhedens praktiske og udførende medarbejdere. P&H har f s 10 smede og mekanikere fast ansat til at reparere og vedligeholde maskiner og materiel. Desuden er det serviceafdelingens ansvar at forsyne alt teknisk udstyr og alle kemikalier med brugsanvisninger og anden sikkerhedsinformation. Ved således at satse på sikkerhed og service giver P&H ikke bare et bedre arbejdsmiljø for virksomhedens medarbejdere. Den gode vedligeholdelse af vores materiel nedsætter også risikoen for forsinkelser i forbindelse med tekniske problemer. - Mere uddannelse - færre fejl. P&H har indset, at der er en sammenhæng mellem virksomhedens medarbejderes uddannelsesniveau og kvaliteten af det arbejde den udfører. Derfor har P&H i mange år ført en meget offensiv uddannelsespolitik inden for alle arbejdsområder. 49

50 21. MOGENS TOLSTRUP, KØBENHAVN - 5 EJERBOLIGER PÅ TÅSINGE Initiativets/Byggeopgavens navn: Troense Torv Tåsinge Fakta om initiativet/byggeopgaven: Opførelse af 5 ejerboliger på Troense Torv, Tåsinge. Faser og tidsplan: Januar - - juni 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Parterne og organisering BygSoL-kontaktperson: Direktør Mogens Tolstrup Parter: Bygherre: Mogens Tolstrup Arkitekt: Clausen & Weber A/S Hovedentreprenør: Guldfeldt Nielsen A/S Tømrer: Guldfeldt Nielsen A/S Aktiviteter 13. januar 2005: Første projektgruppemøde hos arkitekten. 17. januar 2005: Kick-off for håndværkere. Marts 2005: Fagkursus. Råhus: Frede Hansen & Co. Ringe A/S VVS arbejde: Blikkenslagernes Aktieselskab EL arbejde: Bravida Danmark A/S Malerarbejde: Næsby Malerfirma Skole: Svendborg Tekniske Skole 17. maj 2005: Rejsegilde. Juni 2005: Aflevering til Bygherren. December. 2005: Evalueringsrapport. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 50

51 22. TL BYG, AALBORG UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: BygSoL-implementering i TL BYG Aalborg Fakta om initiativet/byggeopgaven: TL BYG ønskede med en ændret organisation først og fremmest satse på en internt udvikling, som herefter skulle implementeres eksternt. TL BYG ville på denne baggrund: - Styrke organisationen ved at inddrage TL BYG s samlede ressourcer og kompetencer. - Udvikle sit forretningsområde ved at være på forkant i alle byggeriets faser. - Effektivisere driften gennem indførelse af nye samarbejdsformer internt og eternt. - Uddelegere større ansvar til medarbejderne gennem en åben dialog. - Gøre brug af den nyeste IT-teknologi i alle byggeriets faser. Faser og tidsplan: December marts 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Intern uddannelse Byggeprocessen som en værdiproces. Det er ikke længere omkostningerne eller avancen, der sætter dagsordenen, men kundens behov og værdifastlæggelse. Nye metoder til planlægning. Ved aktivt at inddrage alle parter i planlægningsprocessen, det være sig håndværkere, ingeniører, bygherre mm., kan byggeprocessen optimeres gennem mindre spild af f.eks. tid og ressourcer. Uddannelse. Nye krav til byggeprocessen betyder, at det er nødvendigt at skabe nye uddannelser baseret på samarbejde og læring, særligt rettet mod formænd, byggeledere, entrepriseledere og konduktører. Samarbejde på tværs af faggrupper for at skabe et bedre arbejdsmiljø på byggepladserne er det vigtigt at se på byggepladsen som helhed og på en måde så der kan opstå samarbejde på tværs af faggrænserne. Arbejdssikkerhed. Både medarbejdernes inddragelse i planlægningen og samarbejdet på tværs af faggrænserne, er med til at øge bevidstheden om det fælles ansvar for sikkerhed på byggepladsen, og dermed reducere arbejdsskaderne. Parterne og organisering BygSoL-kontaktperson: Direktør Georg Thinggaard, TL BYG Aktiviteter 8. december 2004: Introduktionsmøde hos TL Byg 20. december 2004: Intern evaluering i TL BYG af Introduktionsmødet 6. januar 2005: Projektmøde 1. februar 2005: Funktionærmøde om samarbejdet TL-Byg og BygSol, nye samarbejdsformer og nye metoder til planlægning, organisationsudvikling internt i TL-BYG, gruppearbejde om konkrete organisatoriske tiltag og plan for det videre forløb Kommentar Projektet blev stillet i bero marts

52 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport i øvrigt Introduktionsmødet d. 8. december Efter præsentation af BygSol s organisation, idegrundlag og lokale aktører gennemførte deltagerne et lille fremtidsværksted, hvor tre grupper besvarede og i plenum prioriterede følgende spørgsmålene: Hvad er TL- Byg især kendt for i dag? Og hvad gør TL- Byg til en god arbejdsplads? Afslutningsvis blev grupperne bedt om at besvare spørgsmålene: Hvad ønsker TL- Byg især at være kendt for i de kommende år som samarbejdspartner og arbejdsplads? Funktionærmøde d. 1. februar Efter funktionærmødet i TL-byg valgte firmaet en TimeOut for at afklare spørgsmålet om, hvorvidt BygSol var det rette instrument i forbindelse med den interne organisationsudvikling. 52

53 23. HANS ULRIK JENSEN A/S, AUNING - FREDERIKS ALLÉ 9 17, RØNDE Initiativets/Byggeopgavens navn: Hans Ulrik Jensen A/S: BygSoL-implementering ved opførelse af bebyggelsen Frederiks Allé 9 17, Rønde Fakta om initiativet/byggeopgaven: Opførelse af 27 almene familieboliger på 1. og 2. sal, erhvervslejemål i stueetagen og en parkeringskælder for Randersegnens Boligforening. Faser og tidsplan: November maj 2006 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Andet Digital kommunikation (Byggeweb) - Udvikling og optimering af samarbejdet i byggeledelsen mellem Hans Ulrik Jensen A/S og firmaets samarbejdsparter (bygherrer, bygningsmyndigheder, rådgivere, og andre byggevirksomheder) baseret på fælles mål for projektet, hvor engagement og ejerskab i alle led, herunder at det gode samarbejde bliver oplevet af alle. - En effektiv og udviklende proces, der sikrer alle parters efterlevelse af de fastsatte kvalitative, tidsmæssige og økonomiske mål, herunder efterlevelse af de i fællesskab fastlagte rammer og spilleregler for teamarbejdet. - En optimal integration mellem projektering og udførelse, herunder udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen på byggepladsen, med henblik på alle parters oplevelse af at bidrage til øget værdiskabelse i byggeprocessen - En løbende evaluering med henblik på at vurdere om de opstillede mål for byggeriet nås - En team-spirit på byggepladsen, der er forankret i egen organisation og baseret på åbenhed, tillid, ærlighed og gensidig respekt. - En IT-understøttet kommunikation gennem en vidtgående anvendelse af byggeweb (den digitale skurvogn). - Et godt arbejdsmiljø under udførelsen som en naturlig fortsættelse af samarbejdsklimaet i de indledende faser, herunder nøje efterlevelse af alle arbejdsmarkeds- og miljømæssige spilleregler - ingen arbejdsulykker, herunder skabelse af en bedre og sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende bygnings- og medarbejdere. - Et budget, der holder, og hvor alle parter tjener penge og får opfyldt de respektive firmaers succeskriterier. - Skabelse af et godt byggeri, som beboerne og naboerne er stolte af og et byggeri, der anerkendes for at sætte nye standarder for byggeprocessen. 53

54 Parterne og organisering Hans Ulrik Jensen A/S Auning. Randersegnens Boligforening. Rønde Kommune. SBS Rådgivning A/S. Arkitekfirma ApS Poul Erik Clausen. Kerstens & Westphal A/S (rådg. ingeniører). Auning Blikkenslagerforretning. VAM A/S Auning (jord). EL:CON - El Service A/S. Kontec Ventilation A/S. BygSol-kontaktpersoner: Projektleder: Steen Andersen og byggeleder Erik Banner, Hans-Ulrik Jensen A/S 54

55 Aktiviteter 2. november 2004: Projektmøde i Auning. 9. december 2004: Introduktionsmøde/partnermøde. 12. januar 2005: Partnermøde på byggepladsen. 1. jun. 2005: Partnermøde. 16. aug Opstartsmøde/partnermøde. 25. aug. 2005: Workshop vinduer. 1. sep. 2005: internatseminar. Oktober 2005: Artikel i Blik og rør. 24. oktober2005: partnermøde. 28. oktober 2005: Rejsegilde. 1. november 2005: Workshop bad/toilet/køkken. 7. november workshop byggeweb. December 2005: AMI/ FAIS arbejdsmiljø undersøgelse. 22. december 2005: Julearrangement (evaluering). 10. januar 2006: Partnermøde. Februar 2006 Artikel i Byggeriet. 21. mar. 2006: Evaluering. 6. april 2006: Opfølgning på evaluering + FAIS arbejdsmiljørapport 23. maj 2006: Indvielse BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Folder om 2-dages internatseminar. Projektet er endvidere dokumenteret i en evalueringsrapport udarbejdet til Erhvervs- og Byggestyrelsens netværk Bygherrer skaber værdi 55

56 24. SKANSKA- NY ERHVERVSSKOLE I KØGE, LYNGVEJ 25C, KØGE Initiativets/Byggeopgavens navn: Skanska - Ny Erhvervsskole i Køge Fakta om initiativet/byggeopgaven: EUC-Sjællands nye afdeling i Køge rummer en række erhvervsuddannelser indenfor Bygge/anlægs-, og transportområdet. Byggeriet, som har en kontraktsum på ca.50 millioner kr., udføres af Team Skanska i en partneringaftale mellem EUC-Sjællands og Skanska Danmark, arkitekt Peter Saabye og Rambøll rådgivende ingeniør. Bygningerne får et samlet areal på 6500 kvadratmeter. Derudover etableres der 4000 kvadratmeter udearealer med belægning. Byggeriet består af 4 blokke A, B. C og D. Byggeriets råhus består af et bærende skelet i stål med tagkassetter i træ og dæk og facader af betonelementer som skalmures. Faser og tidsplan: Januar november 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Digital kommunikation og byggeweb Parterne og organisering EUC-Sjælland. Skanska Danmark A/S. Crawford Faltec A/S. Deko. FireSafe Danmark A/S. Garant Hammelsvang. HEFA OTIS. - Udvikling og optimering af byggeprocessen gennem en aktiv inddragelse af medarbejderne i planlægningen. - Introduktion af nye medarbejdere på pladsen for at sikre den enkeltes ejerskab til byggeprojektet til gavn for kvaliteten og arbejdsglæden. - Medinddragelse af håndværkerne i planlægningsprocessen og introduktion af nye medarbejdere på pladsen. Murermester Vontilius. Næstved VVS Entreprise A/S. Pro Ventilation A/S. SL Malerfirma A/S. Tom Andersen El-installationer A/S. BygSol-kontaktperson: Projektleder Claus Baumann, Skanska Danmark A/S. Aktiviteter 8. juni 2005: Last-planner kursus Fra 8. juni 2005: Ugentlige planlægningsmøder. Løbende introduktion af nye medarbejdere på pladsen. Åbent hus hos byggelederen hver mandag. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 56

57 25. ODENSE TEKNISKE SKOLE/HANSSON OG KNUDSEN A/S Initiativets/Byggeopgavens navn: Odense Tekniske Skole Fakta om initiativet/byggeopgaven: Faser og tidsplan: Fra juni 2006 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Parterne og organisering Aktiviteter 16. juni 2005: Indledende møde med sagens parter. Afventer byggestart eller evt. anden byggeopgave. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 57

58 26. MOGENS TOLSTRUP, KØBENHAVN PARCELHUS I NÆRUM Initiativets/Byggeopgavens navn: Nærumhusvej Fakta om initiativet/byggeopgaven: Opførelse af et ca. 200 m 2 stort parcelhus + garage og udhus. Huset opbygges med terrændæk, bærende bagvægge af letbeton, skalmurede facader der vandskures i indfarvet pudsemørtel, tag opbygget af saksespær udvendigt beklædt med vingetegl. Projektet omfatter endvidere udvendig terrænregulering og belægninger. Implementeringen på projektet er initieret af BMT-BYG ved H. P. Svendsen samt Sally og Mogens Tolstrup og sigter mod indførelsen af en ny praksis i såvel projektering som udførelse. De lægger vægt på, at der i dette projekt bygges videre på de gode erfaringer fra BygSoL- projektet på Troense Torv. Faser og tidsplan: Maj 2005 november 2006 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Digitalisering Anvendelse af BygSoL til at fremme udviklingen og netværket mellem alle deltagende virksomheder og giver mulighed for alle parter til at få en god proces, der (når det lykkes) kan være en gevinst for alle. Bygherren og hovedentreprenøren lægger ikke alene vægt på samarbejdet mellem alle på pladsen, men også på planlægningen af byggeprocessen samt læringen hos medarbejderne, herunder ikke mindst af de medarbejdere, der får en styrende funktion undervejs i byggeriet. I projektet lægges bl.a. vægt på at der skal arbejdes med IT, håndværksydelserne som en del af leverancesystemet, samarbejdet på byggepladsen samt sikkerhed og arbejdsmiljø. Derfor skal der udarbejdes plan for sikkerhed og sundhed (pss), selv om byggeriets størrelse og omfang ikke tilsiger dette. Parterne og organisering Bygherre: Mogens Tolstrup. Arkitekt: Clausen & Weber A/S. Hovedentreprenør og Tømrer: BMT-Byg A/S. Jord og beton: Poul Bonderup A/S. Aktiviteter 08. februar Intro møde. 28. februar 2006: byggemøde. 13. marts 2006: byggemøde. Murer: Hollensted I/S. VVS arbejde: F.A.Larsen VVS A/S. EL arbejde: Dalsgaard A/S. Malerarbejde: Jan Goth. BygSoL-kontaktperson: Mogens Tolstrup apr. 2006: Procesplanlægning (Fagkursus). 20. apr. 2006: Opstartsmøde (Fagkursus) Fra 10. maj ugemøde hver uge på pladsen + ppu. 24. august midtvejsevaluering revision af procesplan. 58

59 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Netgroup 59

60 27. SKANSKA DANMARK, LABORATORIER PÅ KBH S AMTS SYGEHUS GLO- STRUP Initiativets/Byggeopgavens navn: KAS Glostrup - Skanska Fakta om initiativet/byggeopgaven: Indretning af laboratorier til forskningsbrug. Faser og tidsplan: Marts - september 2006 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Parterne og organisering BygSol-kontaktperson: Projektleder Claus Baumann (Skanska Danmark) Aktiviteter 9. marts 2006: Lean intro. og Procesplanlægning 24. maj 2006: LPS-kursus og opstartsmøde Fra 24. maj 2006 til afslutning af sagen holdes ugentlige, fælles planlægningsmøder BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Lister til mangelgennemgang 60

61 28. HP GRUPPEN A/S Initiativets/Byggeopgavens navn: BygSoL-implementering i HP Gruppen A/S Fakta om initiativet/byggeopgaven: HP Gruppen og EUC Nord ønsker i samarbejde med BygSoL at indgå i et partnerskab om deling af viden, fælles læring og udvikling/implementering af nye metoder til udvikling af HP Gruppens organisatoriske og menneskelige ressourcer med fokus på: Planlægning, samarbejde og læring. HP Gruppen ønsker: - At blive bedre til optimere forløbet af byggeri i hovedentreprise ved at udpege et eller flere pilotprojekter, hvor der arbejdes med nytænkning af byggeriets organisering, aftaleforhold, samarbejde, planlægning, procesoptimering, byggepladsens indretning, arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetsstyring, fælles læring, skole på byggepladsen. - At benytte praksislæring på byggepladser (huse/entreprise) som drivkraft til en intern kompetenceudvikling i HP Gruppen på alle niveauer og hos HP Gruppens samarbejdspartnere ved at indgå et partnerskab med EUC Nord/BygSoL og udvalgte fagentreprenører om fælles læring og videndeling. Bygsol-implementeringen er forankret i HP Gruppens afdeling for håndværk, som har ca. 15 medarbejdere, der beskæftiger sig med projekt- og serviceledelse og ca. 60 håndværkere indenfor beton-, murer- og tømrerområdet. Implementeringen på byggepladserne finder sted i forbindelse med opførelse af 2 3 enfamiliehuse og et større boligbyggeri i perioden december 2005 oktober Faser og tidsplan: Fra september 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Parterne og organisering Kompetencepartnere: HP Gruppen Håndværk EUC Nord BygSoL Leveranceteam: Arkitekt Arkitektfirmaet Bjarne Andersen A/S Ingeniør DPR ingeniøren Fagentreprenør Henrik Larsen (El) Fagentreprenør Thomas Petersen (Vvs) Fagentreprenør Arne Kristensen (maler) Fagentreprenør Bøje Klit Larsen (Kloak) Bedre involvering af de timelønnede i processen ved: - At gennemføre et opstartsmøde for alle håndværkere af 1 dags varighed ved opførelse 3 5 enfamiliehuse, hvor der foretages projektgranskning og laves en periode- og procesplan for hele forløbet. - At afholde møder på byggepladsen hver måned for at evaluere og lægge opdaterede periode- og procesplaner. - At afholde et evalueringsmøde ved byggeriets afslutning for at se tilbage på, hvad alle har lært og se frem mod, hvad der kan gøres endnu bedre næste gang. Implementeringen ledes af en udviklingsgruppe med følgende deltagere: Fra HP Gruppen Afdelingschef Henrik Pedersen, Håndværk. Proceskoordinator Anita Jepsen. Projektleder René Lynge Pedersen, Håndværk. Fra EUC Nord Vicedirektør MarianeBraun. Uddannelsesleder Hans Ulrik Møller. Underviser Finn Pedersen. Underviser Niels Abildgaard. Fra BygSoL Projektkoordinator Allan Dam, Teknologisk Institut Projektrådgiver Henrik Davidsen, PkeConsult. 61

62 Aktiviteter 30. september 2005 Introduktionsmøde hos HPgruppen. 26. oktober 2005: Formøde på EUC Nord. 26. oktober 2005: Partnermøde hos HP-gruppen. 21. november 2005: Formøde hos på EUC Nord. 21. november 2005: Partnermøde på EUC Nord. 8. december 2005: Kick Off Seminar 1 på EUC Nord 20. december 2005: 1. fællesmøde på byggepladsen. 10. januar, 1.,6. og 27. februar. og 1. marts.2006: Fællesmøder på byggepladser + 2 møder ved aflevering af to byggerier (alle møder er á 2 timer). 17. marts 2006: Opstart Sæby 30 maj 2006: Opstart Lønstrup 31. maj 2006: Partnermøde på EUC Nord. 3. oktober 2006: Partnermøde på EUC Nord. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfoldere Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Foldere om Kick Off Seminarer 62

63 BILAG 4: BESKRIVELSE AF DET KVANTITATIVE MATERIALE I det følgende beskrives det kvantitative datamateriale, som blev stillet til rådighed for den endelige vurdering af BygSoL-aktiviteterne. Det drejer sig om 197 spørgeskemaer udfyldt på 10 af de pladser, hvor BygSoL-aktiviteterne har fundet sted. Skemaerne indeholdt følgende baggrundsvariable: Alder Køn Skoleuddannelse Uddannelse Ansættelsessted Antallet og typen af BS-aktiviteter, som personen har deltaget i Herudover var der formuleret 25 spørgsmål, hvor deltagerne har krydset af med 6 valgmuligheder: Meget enig, enig, hverken eller, uenig, meget uenig, ved ikke/ikke relevant. I 3 af spørgsmålene var valgmuligheden i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad, slet ikke, ved ikke/ikke relevant. Oversigt over de 25 spørgsmål 1. Det har været bedre at arbejde på byggesagen sammenlignet med tidligere byggepladser 2. Samarbejdet i sjakket fungerer bedre end på tidligere pladser 3. Samarbejdet mellem sjakkene fungerer bedre end på tidligere pladser 4. Samarbejdet med byggeledelsen fungerer bedre end på tidligere pladser 5. Åbenheden overfor kolleger er større end på tidligere pladser 6. Åbenheden overfor ledere er større end på tidligere pladser 7. Ansvarligheden overfor opgaverne er større end på tidligere pladser 8. Jeg har været mere med i beslutninger om arbejdets tilrettelæggelse end tidligere 9. Ledelsen på byggepladsen har gjort mere brug af min viden end tidligere 10. Jeg har oplevet et bedre overblik over opgaverne end tidligere 11. Har du oplevet, at der er blevet fulgt op på målene fra opstartsseminaret? 12. Er du tilfreds med din egen indsats i BygSoL aktiviteterne? 13. Mener du, at indholdet på BygSoL-møderne er relevant? 14. Jeg har fået erfaringer på denne byggeplads, som jeg kan bruge på andre byggepladser 15. Mødelederne fra Teknisk Skole/teknologisk Institut har været godt forberedt til BygSoLaktiviteterne 16. Min deltagelse i BygSoL-aktiviteterne har sat tanker i gang, som har været udbytterige for arbejdet på denne byggeplads 17. Min deltagelse i BygSoL-aktiviteterne har sat tanker i gang, som rækker ud over mit daglige arbejde 18. Løsningen med fælles skur på denne byggeplads er bedre end de byggepladser, hvor sjakkene har deres egne skure (udelades hvis der ikke er fællesfaciliteter på pladsen) 19. Der har været en bedre sikkerhed på denne plads end på tidligere 20. Ledelsen har været mere opmærksom på sikkerhed på denne plads end tidligere 21. Jeg har selv taget større ansvar for sikkerheden end tidligere 22. Kollegerne har taget et større ansvar for sikkerheden på denne plads end tidligere 23. Organiseringen af sikkerhedsarbejdet har fungeret bedre på denne plads end tidligere 24. Der har været mindre spildtid på denne plads end tidligere 25. Vi har været i stand til at arbejde mere effektivt på denne plads end tidligere 63

64 Ikke alle 25 spørgsmål er blevet stillet på alle pladser, i det skemaerne er tilpasset til de enkelte pladser. Spørgsmål nr. 11, 12 og 13 er ikke stillet til deltagerne fra Fruehøjgaard-pladsen eller til pladsen i Køge. Formulering af spørgsmålene For en række af spørgsmålene bliver deltagerne bedt om at sammenligne BygSoL-pladsen med tidligere pladser, som de har arbejdet på. I de øvrige bedes respondenterne tage stilling til, om de er enige i en række udsagn, der karakteriserer pladserne i forhold til samarbejde, kommunikation, sikkerhed, det fælles skur (hvis relevant). Validitet I alt har 650 byggefolk på alle niveauer fra bygherrer, projekterende, rådgivere, materialeleverandører til udførende byggevirksomheder medvirket i projektet. Ud af de udførende har 197 håndværkere og byggeledere med daglig gang på byggepladserne besvaret spørgeskemaet. Der er totalt set således tale om et relativt stort antal besvarelser. Det har været tilstræbt, at alle involverede håndværkere skulle besvare spørgeskemaet, men dette er ikke lykkedes, og repræsentativiteten fra de enkelte byggepladser er ikke præcist beskrevet. Proceduren i forbindelse med udfyldelse - under hvilke forhold og med hvilken instruktion skemaerne er blevet udfyldt er heller ikke beskrevet fra alle pladser. Det må understreges, at det kvantitative materiale indeholder svar fra et stort antal mennesker centralt placeret i BygSoL-aktiviteterne, som her har tilkendegivet deres meninger, holdninger og erfaringer med deltagelse i projektet, men det må samtidig understreges, at der er tale om et statistisk materiale, som imidlertid ikke er repræsentativt. Analysen af BygSoL kan således ikke baseres på de kvantitative data alene. Derimod kan de kvantitative data i sammenhæng med interview og øvrige datakilder i BygSoL kaste lys over projektets centrale problemstillinger og derved kvalificere den tematiske bearbejdning af projektet. Håndtering af spørgeskemaerne Skemaerne blev tastet af Teknologisk Institut og overleveret til evalueringsgruppen i summeret form. Eftersom en del af spørgsmålene direkte spørger til forholdet til og opfattelsen af ledelsen, så var det uklart, hvordan disse repræsentanter for ledelsen havde valgt at udfylde disse spørgsmål. Man kunne eventuelt forvente at de i langt større omfang havde krydset af under ved ikke/ikke relevant for netop disse spørgsmål, ligesom det var vurderingen, at det var en fordel at kunne vurdere ledelsens og håndværkernes opfattelse af aktiviteterne isoleret. For at kunne vurdere dette, sorteredes alle skemaer fra personer med mere end faglig uddannelse fra ud fra en formodning om, at der her var tale om mellemledere og ledere. Disse tastedes ind separat, og det blev således også muligt at se på håndværkernes besvarelse isoleret set. I alt indeholdt materialet 35 personer fra ledelsesniveauet repræsenterende byggesagerne BB20, DPU, Køge, Glostrup, Nærumhuse og Fallingen. Af hensyn til overskueligheden er kategorien ved ikke/ikke relevant udeladt i de illustrerende figurer. I det følgende præsenteres respondenternes alder og køn samt uddannelsesmæssige baggrund og ansættelsesmæssige tilhørsforhold. De første to figurer viser alder og køn. 64

65 Aldersfordeling Alle Ledere Håndværkere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% -29 år år år år 60 år eller derover Fordeling på kvinder og mænd Alle Ledere Håndværkere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kvinde Mand I de følgende to figurer illustreres deltagernes skolebaggrund samt deres uddannelsesmæssige baggrund. Det fremgår, at langt størsteparten af de adspurgte håndværkere har afsluttet med 9-10 klasse og at 12 % af dem var ufaglærte. For de adspurgte lederes vedkommende har knapt 60 % en gymnasial uddannelse og knapt 80 % har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. 65

66 Skolebaggrund Alle Ledere Håndværkere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Folkeskole klasse Folkeskole klasse Gymnasium/HF/HTX Uddannelsesmæssig baggrund Alle Ufaglært Faglært Ledere Håndværkere Kortere videregående uddannelse (f byggetekniker) Mellemlang videregående uddannelse (f konstruktør) Lang videregående uddannelse (f civilingeniør) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 66

67 Ansættelsessted Alle Ledere Håndværkere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Total- eller hovedentreprenør Bygherre Fagentreprenør Rådgiver eller andre Det fremgår af ovenstående, at der blandt håndværkerne var ca. halvdelen fra total- eller hovedentreprenører, mens lidt mere end halvdelen var ansat hos fagentreprenører. For ledernes vedkommende var cirka en fjerdedel ansat hos rådgivere eller andre. 67

68 BILAG 5: OM PARTNERING OG LEAN CONSTRUCTION I BYGSOL Partnering BygSoL s succeskriterier på partnering Succeskriterier er at nye samarbejdsformer (primært Partnering) føres igennem hele byggeprocessen, at især bygningsarbejderne inddrages mere og langt tidligere i processen og at ansvarlighed, selvstændighed og engagement styrkes ved at den enkelte medarbejder får så høj grad af beslutningskompetence som muligt. (Notat om succeskriterier i BygSoL.2004) Fastlæggelse af evalueringskriterier for partnering Ved definitionen af partnering i ansøgningen, som en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, når dette gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. (Projektansøgning 2003) lagde BygSoL projektet sig tæt op af den definition, som en arbejdsgruppe under Byggeriets Evaluerings Center, arbejdede med ønsket om at skabe et transparent forretningsmiljø, optimering af byggeprocessen og samarbejde baseret på dialog, tillid og åbenhed, samt tidlig inddragelse af alle parters kompetencer i branchen havde arbejdet med at afgrænse partnering (BEC 2003). Tidlig og sen partnering Arbejdsgruppen skelner mellem tidlig og sen partnering: Tidlig partnering defineres som et samarbejde hvor entreprenøren bliver inddraget tidligt i forløbet f.eks. samtidig med de tekniske rådgivere. Sen partnering defineres som et samarbejde, hvor entreprenøren først inddrages efter udarbejdelse af projektforslaget. Hertil skal tilføjes at partnering i almindelig omtale/forstand også bruges om mindre forpligtende samarbejdssituationer. De aktiviteter i relation til partnering, som arbejdsgruppen (BEC 2003) anviser, er kick off seminarer, workshops m.v., fastlæggelse af fælles mål og aftaler om fordeling af (økonomiske) risici og gevinster mellem parterne. Arbejdsgruppen (BEC 2003) gennemførte en undersøgelse blandt projekter, der havde anvendt partnering. Denne viste at omkring tre fjerdedel af de indrapporterede sager benytter en tidlig partneringmodel, som dog i gennemførelsen ender med at blive en sen partnering ved gennemførelse af konkrete sager, svarende til 2/3 af sagerne. Undersøgelsen viste desuden at langt størstedelen af sagerne indeholder de obligatoriske partneringelementer, som er: Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter, herunder workshops 68

69 Derudover indgik en række supplerende partneringselementer defineret ved: Åbenhed om alle relevante forhold, herunder økonomiske Fælles måle- og afrapporteringssystemer, projektplan, samkøring af økonomiske data/rapporter m.m. Aktiv indsats for etablering af teamkultur, herunder fælles kontorfaciliteter, studieture, markering af mærkedage, fælles byggefaciliteter. Aftale om konflikthåndtering, anvendelse af mediator, opmænd m.m. Identifikation og fastholdelse af projektets deltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse, trimmet projektering, og logistikplanlægning Styregruppe sammensat af ledere Etablering af fælles værdisæt vedr. bl.a. arbejdsmiljø Kortlægning af parternes kompetence elementer, bedste mand til jobbet Disse elementer indgår i herværende analyse af gennemførelsen af partnering i BygSoL. Et vigtigt forbehold er dog at de nævnte elementer og emner ikke alle er veldefinerede, ligesom nogle evt. vil kunne måles i kvantitative data, vil størsteparten være karakteriseret ved bløde kvalitative karakteristika. Ordet partner for eksempel kan også opfattes bredt i betydningen deltager, medspiller eller kompagnon. Et evalueringsværktøj af kvaliteten af partnering, som er under udvikling og validering er Parnering Perfomance Indicator (PPI modellen) (Bonke 2004) vil blive forsøgt anvendt på tre cases i herværende rapport. Partnering Performance Indicator er et ledelsesværktøj til måling af samarbejde i partnering projekter. Værktøjet identificerer positive og negative trends i samarbejdet med det for øje at kunne indføre korrigerende handlinger og optimere samarbejdsprocessen. Ad Partnering Performance Indicator De succeskriterier som evalueres er: Målsætninger; gennem fælles aftalte mål afstemmer parterne de forskellige interesser og forventninger Teampræstation; de involverede parter skal samarbejde som et team Forankring; en robust forankring medvirker til en succesfuld anvendelse af samarbejdsformen Tillid; højt tillidsniveau reducerer konflikter, styrker gruppe performance, skaber engagement og motiverer til konstruktiv samvirken Kommunikation; partnering forudsætter tæt samarbejde og dermed en intensiv kommunikation. Konflikthåndtering; konflikter, der forstyrrer kommunikationen og samarbejdsrytmen Der evalueres webbaseret efter subjektive udsagn af udvalgte aktører på de nævnte seks succeskriterier. Der skal angives mellem 4-6 udsagn pr succeskriterium, for eksempel under målopfyldelse Jeg er tilfreds med og accepterer de vedtagne målsætninger (vedrørende kvalitet, funktion, æstetik osv.) for det færdige byggeri/anlæg. eller under teampræstation Jeg synes arbejdsklimaet i projektgruppen er meget godt. 69

70 Resultaterne tager udgangspunkt i følgende karaktergivning på skalaen 1-5 Skala 1,0-2,9 3,0-3,9 4,0-5,0 Farve Mht. score Uacceptabelt Kræver Positive resultater forbedringer Mht. overensstemmelse Kræver fokus. Mangelfuld God overensstemmelse Lean Construction trimmet byggeri - et værktøj til partnering og et koncept i sig selv BygSoL s succeskriterier på trimmet byggeri Trimmet byggeri eller Lean construction er en tilgang til byggeprocessens ledelse og styring, hvor planer opfattes som tilsagn og aftaler mellem deltagerne. Sjakkene inddrages aktivt i planlægningen og konduktørernes rolle ændres til at være en servicefunktion, der sikrer, at produktionsforudsætningerne er til stede. (Projektansøgning 2003) Fastlæggelse af evalueringskriterier for trimmet byggeri Lean Construction har sin oprindelse fra det japanske Lean Production koncept udviklet i 1980erne. I Danmark har der været arbejdet med Lean Construction eller som det også benævnes trimmet byggeri fra slutningen af 1990erne. Lean Construction er både idé og værktøj, men ofte fokuseres der kun på den ene del. På byggeprojekter er det værktøjerne, mens filosofien får mere fokus i akademiske, politiske og virksomhedsstrategiske sammenhænge. Mange værktøjer i Lean Construction er funderet i en konsulentkultur, men indeholder også ideer baseret på ledelsesteori, for eksempel en systemteoretisk beskrivelse af de arbejdsprocesser, som følger af: Transformationer af input til ønsket output Flow af ressourcer Skabelse af værdi for kunden På værktøjssiden er det især Last Planner System, herunder formandsmøder og de 7 strømme, der har aktuel bevågenhed. Last Planner System kaldes også UPPs for ugeplan, periodeplan og procesplan (Bertelsen). Den grundlæggende tanke for systemet er at arbejdet planlægges og tilrettelægges så tæt som muligt på det sted, hvor arbejdet skaludføres. Det gennemføres ved anvendelse af en: Procesplan, det aftales, hvad der skal laves. Her planlægges og aftales i hvilken rækkefølge de respektive arbejdsopgaver skal udføres og hvordan flowet skal forløbe. Ved procesplanlægningen deltager repræsentanter fra alle entreprenørerne. Periodeplan, hvor det bestemmes hvad der kan laves i et givet udsnit af tidsplanen typisk 5-8 uger frem. Der analyseres for forhindringer. Deltagerne er typisk formænd og sjakformænd. Ugeplan, hvor det aftales, hvad der skal laves i den kommende uge. Her diskuterer formænd og sjakbajser koordinering af de umiddelbare arbejdsopgaver. De 7 strømme kaldes også sunde aktiviteter. En sund aktivitet er en aktivitet, der ikke har nogen forhindringer for at blive gennemført: De forudgående arbejder skal være afsluttede Materialerne skal være til stede 70

71 Mandskabet skal være til stede Informationer i form af tegninger og beskrivelser skal foreligge Der skal være den nødvendige plads og tilstrækkelige sikkerhed til at udføre arbejdet De ydre omstændigheder i form af kontrakter, vejret og myndigheder skal være i orden Konceptet Lean Construction er i Danmark forankret i foreningen Lean Construction-DK, som dannedes i 2004 med opbakning fra byggeriets parter og en række centrale virksomheder. Foreningen har også bidraget til udviklingen af BygSoL forløbet gennem anvendelsen af en række værktøjer, konsulentvirksomhed samt ved udarbejdelse af en håndbog om konceptet. Foreningen Lean Construction-DK har udgør i dag et udviklingsforum for konceptet i den generelle byggepolitiske bevidsthed med dets målrettede adressering af to aktuelle og centrale emner i byggebranchen, nemlig produktivitet og samarbejde. Implementering af Lean Construction beskrives også som en del i partneringsamarbejdet (BEC 2003), og dels ved dets centrering omkring nogle kerneaktiviteter, hvor formandsmøderne og til dels 5 ugers planlægning er de mest centrale. Generelt opfattes Lean Construction konceptet af mange som specielt egnet til produktion, hvorfor dets udbredelse primært kan iagttages på byggepladsen. Lean Construction anvendes også i et begrænset omfang som værktøj i projekteringsfasen. Her er der grundlæggende tale om anvendelse af en variant af Last Planner System, som tilpasses de behov, der er i projekteringsfasen. Udgangspunktet er på kort sigt: Opdeling af planlægningen Skabelse af fælles overblik og ejerskab Udarbejdelse af periodeplan med forhindringsliste Som en del af partneringelementerne i BygSoL har trimmet byggeri værktøjer fra Lean Construction indgået. Det mest anvendte har været formandsmøderne og den rullende uge planlægning. Disse aktiviteter omfatter næsten samtlige deltagende projekter. Som evalueringskriterier indgår i herværende rapport: Introduktion til (læring om) trimmet byggeri Anvendelse af periodeplanlægning, herunder formandsmøder m.m. Løbende informationsmøder som BygSoL møder m.m. Uddrag af Værdier i Byggeledelse, F.A.Q (Egebjerg 2006) Begrebet værdi optræder især i to forskellige sammenhænge: Værdi-baseret ledelse (at lede ansatte via fælles værdier) at lede gennem værdier - Det fælles værdisæt og holdninger, som firmaet leder sine ansatte gennem Værdi-ledelse (opnå mest værdi for pengene), ledelse af værdi Værdien af byggeriet, som kunden og de kommende brugere tillægger byggeriets funktioner, såvel materielt som immaterielt Forskellen på værdiledelse og værdibaseret ledelse ligger i at ting kan have en VÆRDI (værdiledelse produktets værdi) og mennesker kan tilslutte sig VÆRDI- ER (værdibaseret ledelse ledelse af byggeprocessen gennem fælles værdier). 71

72 Forskellen på Værdiledelse og Værdibaseret ledelse ligger i forholdet mellem produktets værdi for kunde og brugere i modsætning til de menneskelige værdier, som styrer arbejdet under tilblivelsen. Figuren viser de to helt forskellige principper, som begge handler om begrebet værdi. Men hvor Værdiledelse sigter direkte på at forøge værdiskabelsen omkring produktet (produktværdi) - arbejder Værdibaseret ledelse mere indirekte gennem de ansattes fælles værdier og holdninger i arbejdsprocessen (procesværdier). Værdi-baseret ledelse En række faktorer/værdier påvirker menneskelig adfærd. Det gælder omgivelser, adfærd, kvalifikationer, overbevisninger og identitet. Dette beskrives som et menneskes værdigrundlag. Påvirkninger af dette kan både opleves positivt og negativt, hvor en ubalance et sted i værdigrundlaget kan aktivere forskellige følelser, adfærd, motivation, frustration o.l. alle gennem en intention for adfærden, dog med forskellige indvirkninger på resultatet. Påvirkning af adfærd kan ske gennem: - mål og rammer (tekniske og æstetiske specifikationer, brugerkrav, lovgivning, samfund o.l.) - strukturer og systemer (ledelsessystemer, planlægning, organisation o.l.) Det kan være svært at diskutere, hvad der er rigtige og forkerte værdier, fordi det kan være svært at gennemskue konsekvenserne på kort og på langt sigt og sammenligne i relation til forskellige situationer. Når man som ledelse skal håndtere værdibaseret ledelse, kommer man ud i en mere kompleks situation, idet man skal samstemme de individuelle værdier for en hel gruppe af interessenter. Ethvert byggeprojekt kan sammenlignes med et lille samfund med latente problemer omkring retfærdig deling af ressourcer, ansvar og rettigheder og dermed et spørgsmål om prioritering af værdier. Den bedst kendte metode til at arbejde med disse spørgsmål er forskellige former for workshops, hvor man på demokratisk vis kan diskutere prioritering og konsekvenser. Værdiledelse 72

73 Værdiledelse har altså fokus på bygherrens og brugernes forventninger, krav og behov. Begrebet værdi i denne kontekst kan ydermere opdeles i: Produktværdier - De værdier, som kunderne/ bygherreorganisationen efterspørger ved selve slutproduktet Produktionsværdier Optimering mellem omkostninger i produktionen i forhold til produktets værdi Produktionsværdier i en byggeproces kan være: orden på pladsen (fremmer kvalitet, effektivitet, sikkerhed, image o.l.) ingen fejl eller sjusk (fremmer kvalitet af resultat, effektivitet, mindre frustration o.l.) læring og erfaringsudveksling (fremmer innovation, konkurrenceevne, karriere o.l.) trivsel, logistik, prisoptimering m.m. Produktionsværdierne får indflydelse på resultatet af processen, nemlig på kvaliteten af det færdige produkt. Endvidere kan de have andre effekter for f.eks. image for firmaet, image for byggesektoren og image over for selve byggeriet f.eks. i relation til naboer, brugere osv. Produktværdi ved en bygning kan være: funktionelle (altaner, rumfordeling, vedligeholdelsesvenlig o.l.) kvalitative (varmeisolering, udførelsesmetoder, materialer o.l.) sundhedsmæssige (lysindfald, ventilation, støjniveau o.l.) æstetiske (design, sammenhæng, farver, koncept o.l.) osv. Produktværdierne bliver afgørende for bygningens endelige markedsværdi. Sammenfattende kan man sige, at Værdiledelse for produktet fokuserer på at forøge værdien af det færdige byggeri og koncentrerer sig derfor om de første designfaser. Arbejdet handler om at finde ud af, hvad kundens behov virkeligt er. Mens Værdiledelse af produktionen fokuserer på at formindske udgifterne under produktionen og derfor ligger indsatsen primært i planlægnings- og udførelsesfaserne med at optimere priser og produktion. Over for dette har man Værdibaseret ledelse, som omfatter samtlige faser af processen med styring af medarbejdernes adfærd gennem fælles værdier (procesværdier). 73

74 BILAG 6: BYGSOL PRODUKTBLADE 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 KILDE- OG LITTERATURLISTE Slutevalueringer Slutevaluering af BygSoL-implementeringen på DPU. BygSoL, Teknologisk Institut Slutevaluering af BygSoL-implementering på Erhvervs- og Uddannelsescenter (EUC) i Køge og Københavns Amts Sygehus (KAS) i Glostrup. BygSoL, Teknologisk Institut Slutevaluering af BygSoL-implementeringen hos Hans Ulrik Jensen A/S december Teknologisk Institut. Slutevaluering af BygSoL-implementeringen på Bispebjerg Bakke (BB20), NCC. Teknologisk Institut, Slutevaluering af Troense Torv. Ved faglærer Per Hindkær, Svendborg Erhvervsskole, Slutevaluering for CEG Gentofte, Egebjerg plejeboliger. Oktober BygSoL, Teknologisk Institut. Slutevaluering af projektet Korngrunden. Randi Muff Ebbesen, Slutevaluering Holmsøhuse, notat. Dalgasparken etape 1 og 2 i Herning. Sammenfattende rapport. Erhvervs- og Byggestyrelsens netværk Bygherrer skaber værdi. PKE-Consult, Bygherrer skaber værdi Delrapport 3. PKE-Consult, Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsens netværk Bygherrer skaber netværk om nyindustrialisering og nye samarbejdsformer/ nye metoder til planlægning, Frederiks Allé 9-17 i Rønde. PKE- Consult, Evaluering af workshopprojektering på projektet Kollektivcentret ved Tjørring. Ph.dstuderende Randi Muff Ebbesen, Institut for Produktion. Evalueringsresultater med Bilag 2, 5 og 6. AUC, Kollektivcentret program for udvikling og afprøvning, Boligselskabet Fruehøjgaard, Evalueringer fra skoler og undervisere Generel evaluering vedrørende BygSoL fra en undervisers synspunkt. EUC Nord. December Dokumentation erfaringer og vurderinger fra EUC Nordvestsjælland. Evaluering BygSoL, Aalborg Tekniske Skole. Afrapportering vedrørende BygSoL, Vitus Bering. Rapporter til den Europæiske Socialfond Rapport til Den Europæiske Socialfond. Første del. September December Teknologisk Institut, Rapport til Den Europæiske Socialfond. Første del. Januar april Teknologisk Institut, Rapport til Den Europæiske Socialfond. Første del. Maj-august Teknologisk Institut, Rapport til Den Europæiske Socialfond. Første del. September December Teknologisk Institut, Rapport til Den Europæiske Socialfond. Første del. Januar- maj Teknologisk Institut, Rapport til Den Europæiske Socialfond. Første del. Maj-august Teknologisk Institut, Øvrige data Interview med bygherre ved Fruehøjgaard. AUC. Fokusgruppemøde med uddannelsesinstitutionerne 5. december Lydfiler og transkriberede interview med ledere, håndværkere og undervisere, der har været involveret i BygSoL-initiativet. Lydfil og referat fra fokusgruppemøde med proceskonsulenter 27. oktober Shi Sai DAS personlig kontakt

93 Telefoninterview med Pete Kines, Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udfyldte spørgeskemaer fra deltagerne. Dokumenter BYG.DTU referat af sektionsledermøde nr / BygSoL i en konservativ projektverden (notat) Randi Muff Ebbesen, AUC, BygSoL-notat (vision, og mission) Teknologisk Institut, BygSoL-implementeringsprogram i HP-gruppen, referat af partnermøde den 31 maj Internt notat om succeskriterier i BygSoL. Version 1. PTW Oplæg til vidensprogram ved Sven Bertelsen. BygSoL. December Projektaftale vedrørende Demonstrationsprojekt i NCC Construction Danmark A/S om Partnering, Projektansøgning til Den Europæiske Socialfond 3.2 udgave Referat af partnermøde ml. EUC Nord, BygSoL og HP-gruppen. maj og oktober Vidensprogrammet, referat af møde i den 27. maj Projektaftale vedrørende Samarbejde og livslæring i byggesektoren mellem BygSoL og NCC, oktober Licitationen 18. januar Artikler 1 år uden arbejdsulykker på Bispebjerg Bakke, Under Hjelmen Construction nr. 3/2005. Byggeriet på Bispebjerg Bakke hædret med Arbejdsmiljøprisen BAT-nyt nr Et godt arbejdsmiljø er en god investering. BAT-Kartellet Materiale fra hjemmesider BygSol Nyhedsbreve Faktablade Foredragsholdernes indlæg på afslutningskonferencen; Henriette Hall-Andersen, Allan Dam, Hans Blinkilde, Stig Christensen, Pete Kines, Søren Schultz, Jens Klarskov Artikel: BygSoL er kommet for at blive og blive brugt. Januar Litteratur anvendelse af den rette viden. Ph.d.-projekt ved Christian Thuensen. BYG.DTU & NCC, Arbejdsulykker! Alle har en historie Om sikkerhedskultur og læring i tømrerbranchen. A. Richter og EF Pedersen. Rapport BYG.DTU R-090, Anlægsteknik 2 Styring af byggeprocessen. Anlægsteknikforeningen. Polyteknisk Forlag Kgs Lyngby, Arbejdsmiljø er det noget særligt? Mogens Tolstrup Undervisningsministeriet Arbejdsmiljø på byggepladsen set i et samarbejdsmæssigt og læringsmæssigt perspektiv. EF Pedersen BygSoL og BYG.DTU, Arbejdsmiljøfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø, Brug af partnering i Danmark en dokumentation af byggebranchens brug af partnering. Byggeriets Evaluerings Center, Et ledelseskoncept i politiske arenaer Lean Construction i dansk byggeri. Ph.d.-afhandling af Rolf Simonsen, Teknologisk Institut & BYG.DTU, afleveret til bedømmelse januar Hovedaftale mellem LO og DA af 31. oktober 1973 med ændringer pr. 1. januar Håndbog i Lean Construction. V. Svend Bertelsen Lean-Construction-DK,

94 Håndbog i Trimmet Byggeri version 0.1. Internetpublikation. Redaktør og hovedforfatter Sven Bertelsen. Lean Construction-DK, Innovation praktisk talt. Igangværende ph.d.-studium ved Randi Muff Ebbesen, Aalborg Universitetscenter, Teknologisk Institut & Vitus Bering International. Link via Integrating Lean Design and Lean Construction: Processes and Methods. Ph.d.-afhandling af Bo Jørgensen BYG.DTU, Mellem papiret og virkeligheden Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen. Ph.d.- studerende J. Dyreborg, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Partnering i Byggeriet F.A.Q. Christin Egebjerg, BygSoL, Partnering Performance Indikator en evalueringsmodel for samarbejde i partnering projekter. Sten Bonke, BYG.DTU, Produktblad for projekt: Projektmodeller. Byggeri, Center for Proces og IT, Teknologisk Institut. Optimering af arbejdsmiljøledelse i byggebranchen. Eksamensprojekt BYG.DTU, Muhamed Latif og Morten Isaksen Lean Construction og HR-strategi for bygningsarbejdere den 4. oktober Projektledelse i løst koblede systemer ledelse og læring i en ufuldkommen verden. Søren Christensen & Kristian Kreiner Jurist og Økonomiforbundets Forlag, Psykisk velbefindende og sundhed arbejde trivsel eller stress. Notat til Kursus i Lærerrollen og den livslange læring i byggeriet EF Pedersen, Snublesten i byggeriet. Søren Apelgren BYG.DTU Rapport R-107, State-of-the-Art Rapport, Arbejdsgruppe Partnering Byggeriets Evaluerings Center, Ulykker indenfor bygge og anlæg en dybere analyse af årsager til arbejdsulykker. A Richter og EF Pedersen BYG.DTU. Rapport R-041, Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen (version 6.8 Høringsudgave) Danske Arkitekter og Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Viden og kunnen en antropologisk analyse af sikkerheden på en byggeplads. Ph.d. Charlotte Baarth. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Voksenuddannelse og voksenlæring. Knud Illeris, RUC og Learning Lab, Værdier i Byggeriet F.A.Q. Christin Egebjerg, BygSoL og BYG.DTU, Værdioptimering i koncept og konstruktionsfasen. Erhvervs- og Byggestyrelsens netværk. 94