Voksenuddannelse i tal

Transkript

1 I løbet af de seneste år er der sket en betydelig udvikling i den offentlige voksenuddannelse. Dels er der blevet oprettet helt nye tilbud, dels er der blevet indført nye muligheder for forsørgelse i uddannelsesperioden gennem f.eks. uddannelsesorlov og Voksenuddannelsesstøtte. Voksenuddannelse i tal Voksenuddannelse i tal, der udkommer for første gang, indeholder en tværgående beskrivelse af den offentlige voksen- og efteruddannelse, herunder uddannelser og godtgørelser, der ligger udenfor Undervisningsministeriets ressort. Desuden indeholder publikationen en mere dybtgående beskrivelse af de voksenuddannelsestilbud, som er under Undervisningsministeriets ressort. Publikationen indgår i Undervisningsministeriets serie af statistiske årbøger Tal om uddannelser. Voksenuddannelse i tal Tal om uddannelserne

2 Voksenuddannelse i tal Undervisningsministeriet 2000

3 Voksenuddannelse i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie tal om uddannelserne som nr udgave, 1. oplag, februar, stk. ISBN ISBN (WWW) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Bestilles (UVM 4-031) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 100D 1401 København K Fax forlag@uvm.dk Tlf eller hos boghandlere Tryk: Malchow A/S, Ringsted

4 Indhold Forord Voksen- og efteruddannelse Åben uddannelse Voksenuddannelsescentre (VUC) Daghøjskoler Folkehøjskoler Dansk som andetsprog Specialundervisning og læsekurser for voksne Folkeoplysningsloven e INDHOLD 3

5 Forord Hermed udkommer for første gang Voksenuddannelse i tal, der er tænkt som en del af en serie af statistiske årbøger fra Undervisningsministeriet. I et indledende kapitel bliver den offentlige voksen- og efteruddannelse behandlet tværgående. I dette kapitel optræder der også tal for de uddannelser og godtgørelsesordninger, der ligger under andre ministeriers ressort, f.eks Arbejdsmarkedsstyrelsens AMU-kurser og uddannelsesorlov eller efteruddannelse ved Kulturministeriets arkitektskoler og teaterskoler. Herefter følger et mere dybt gående kapitel om hvert af de voksenuddannelsestilbud, som er under Undervisningsministeriet ressort. Datamaterialet bygger overvejende på oplysninger fra en række forskellige indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne til Undervisningsministeriet. Dette gælder især for økonomioplysningerne, men også for dele af deltageroplysningerne. Talmaterialet er i vid udstrækning suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Det drejer sig dels om Danmarks Statistiks egne publikationer - især Statistiske Efterretninger; Uddannelse og Kultur - men også fra en række særkørsler Undervisningsministeriet har fået foretaget. For så vidt angår statistikken vedrørende danskundervisning for voksne udlændinge bygger den på et administrativt EDB-system, som Amtsrådsforeningen har udviklet. Alle oplysninger på dette område fra før 1997 stammer fra Amtsrådsforeningen. Det samme gælder aktivitets- og økonomioplysninger for VUC og læsekurser for voksne. Dele af materialet i denne publikation har tidligere været anvendt i forbindelse med Uddannelsesredegørelse 1999 og VEU-rådets årsberetning. 4 FORORD

6 1 Voksen- og efteruddannelse Der er sket en betydelig udvikling i den offentlige voksenuddannelse fra 1993 til Staten, amterne og kommunerne brugte i 1998 til sammen godt 7 mia. kr. på drift af voksen- og efteruddannelse. I perioden er aktiviteten i den offentlige voksen- og efteruddannelse vokset med knap 40% og udgjorde i 1998 til sammen årsværk. I løbet af de seneste år er der sket en betydelig udvikling i den offentlige voksenuddannelse. Dels er der blevet oprettet helt nye tilbud, som f.eks. voksenlærlingeordningen, læsekurser for voksne og PC-brugeruddannelsen, dels er der blevet indført nye muligheder for forsørgelse i uddannelsesperioden gennem f.eks. uddannelsesorlov og Voksenuddannelsesstøtte. Samtidig er der blevet foretaget afgørende ændringer i lovgrundlaget for en række af de offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud. Først og fremmest - er der indført taxameterfinansiering og frit optag på en række af de vigtigste uddannelsestilbud - bl.a. daghøjskolerne, AMU-kurserne, åben uddannelse og VUC-uddannelserne. Desuden er der blevet åbnet en række muligheder for at kombinere forskellige voksenuddannelsestilbud til sammenhængende uddannelsesforløb. Staten, amterne og kommunerne brugte i 1998 til sammen godt 7 mia. kr. på drift af voksen- og efteruddannelse. Det svarer til knap 10% af de samlede offentlige uddannelsesudgifter, hvis man ser bort fra de forskellige tilknyttede godtgørelsesordninger som SU, uddannelsesorlov o.l. Hertil kommer yderligere godt 6 mia. kr., som staten anvender til forskellige former for godtgørelsessordninger for voksne i uddannelse. I perioden er aktiviteten i den offentlige voksen- og efteruddannelse vokset med knap 40% og udgjorde i 1998 tilsammen over årsværk. VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

7 Udgifter Udgifterne til voksen- og efteruddannelse har været konstant stigende gennem de senere år. Fra 1997 til 1998 er udgifterne vokset med 785 mio. kr. eller godt 11%. Væksten i udgifterne fra 1997 til 1998 har især ligget inden for daghøjskolerne, AMU-kurserne og åben uddannelse. Udgifterne til voksen- og efteruddannelse har været konstant stigende gennem de senere år, således at de i dag er over 2 mia. kr. højere end i Fra 1997 til 1998 er udgifterne vokset med 785 mio. kr. eller godt 11%. Væksten i udgifterne fra 1997 til 1998 har især ligget inden for daghøjskolerne, AMU-kurserne og åben uddannelse. Desuden har amterne brugt en del flere penge på specialundervisning og læsekurser for voksne. Den tungeste post i udgifterne til voksen- og efteruddannelse har gennem flere år været AMU-kurserne, bl.a. på grund af de kostbare maskiner, materialer m.m., der benyttes i undervisningen. I 1998 stod AMU alene for over 30% af de samlede offentlige udgifter til voksen og efteruddannelse. Andre store poster er de statsligt finansierede daghøjskoler og åben uddannelse, samt amternes Voksenuddannelsescentre (VUC). De traditionelle folkeoplysende undervisningstilbud som højskolerne og den kommunale folkeoplysning tegner sig tilsammen for godt 15% af de samlede offentlige udgifter til voksenuddannelse. Den relativt største vækst i udgifterne har fundet sted på daghøjskolerne og under åben uddannelse, hvor udgifterne i 1998-priser er vokset næsten 2 gang siden Udgifterne til AMU-kurserne er vokset med knap 40% i den samme periode, mens udgifterne til VUC er vokset med ca. 20% i faste priser. For alle områderne gælder det dog, at udgiftsstigningen nogenlunde svarer til væksten i aktiviteten. Udgifterne til indvandrerundervisningen er fordoblet i den samme periode, selv om aktiviteten kun er vokset med knap 40%. Det hænger blandt andet sammen med en ændring i elevsammensætningen, hvor mængden af den dyrere alfabetiseringsundervisning er vokset. 6 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

8 Ta bel 1.1 Udgifter (mio. kr.) i årets priser, Daghøjskolerne , , , , , ,4 AMU 1.497, , , , , ,5 Folkehøjskolerne 545,9 561,1 580,8 565,8 558,4 526,7 VUC 826,4 891,8 967,2 995, , ,4 Åben uddannelse 2 411,0 492,3 825,1 981,8 902, ,0 VEUD 3-20,2 18,3 9,1 9,6 16,8 Husholdnings- og håndarbejdsskoler 75,7 80,4 79,3 79,8 72,7 66,2 Dansk som andetsprog 284,4 325,8 379,4 568,5 597,9 616,5 Specialundervisning for voksne 482,3 495,0 497,4 523,4 539,6 585,0 Læsekurser for voksne ,0 27,0 42,0 Aftenskolerne (folkeoplysningsloven) 5 438,3 451,2 436,6 447,8 455,9 449,2 Søfartsstyrelsens udd ,6 21,0 Kulturministeriets udd ,2 17,9 19,4 Strukturdirektoratets udd ,0 8,9 I alt 4.864, , , , , ,0 1) Den kommunale andel af udgifterne før 1996 er skønnet. 2) Inkl. efteruddannelse af lærere og pædagoger. 3) Omfatter kun tillægstaxametret for voksenlærlinge. n 4) Læsekurser for voksne blev indført pr. 1/ ) Dækker alene udgifterne til undervisning og ikke lokaletilskud samt udgifter til idrætsaktiviteter m.m. 6) Kurser for jordbrugere VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

9 Udgifter til godtgørelsesordninger Der bruges ca. 6 mia. kr. om året på forskellige godtgørelsesordninger i forbindelse med voksen- og efteruddannelse. De samlede udgifter til godtgørelsesordningerne blev mere end fordoblet i perioden 1993 til Størstedelen af denne udgiftsstigning skyldes uddannelsesorloven, som blev indført i Oven i de ca. 7 mia. kr., der bruges direkte på voksen- og efteruddannelse, kommer yderligere godt 6 mia. kr., som anvendes på forskellige godtgørelsesordninger. Disse godtgørelsesordninger ligger som udgangspunkt på niveau med højeste dagpengesats. Udgifterne til godtgørelsesordningerne udgøres hovedsageligt af tre store poster under Arbejdsministeriet; uddannelsesydelse for ledige, AMU-godtgørelse og uddannelsesorlovsydelse. Særligt henvendt til kortuddannede i fast beskæftigelse findes desuden voksenuddannelsesstøtten (VUS), som forvaltes af SU-styrelsen. For uddannelsesorloven og for VUS gælder det, at modtageren skal være fyldt 25 år for at kunne modtage ydelsen. Der er en række begrænsninger i udbudet af uddannelser, som berettiger til disse godtgørelser. Det er dog muligt at følge en række ordinære uddannelser med disse godtgørelser, således at det ikke er alle godtgørelsesmodtagere, som optræder i voksenuddannelsessystemet. Med indførelsen af Arbejdsmarkedsreform 3 pr. 1. januar 1999 er adgangen til uddannelsesorlov for ledige reduceret til maksimalt 6 uger. Det er således nødvendigt for AF-regionerne at aktivere de ledige med en handlingsplan, hvis de skal følge længerevarende uddannelsesforløb. De samlede udgifter til godtgørelsesordningerne blev mere end fordoblet i perioden 1993 til Størstedelen af denne udgiftsstigning skyldes uddannelsesorloven, som blev indført i Mens udgifterne til AMU-godtgørelse har været voksende gennem de sidste par år, er udgifterne til uddannelsesorloven og uddannelsesydelser faldende. De samlede udgifter til godtgørelsesordninger er således lavere i dag end i 1996, hvor de kulminerede. Udover de her beskrevne godtgørelsesordninger er der også kontanthjælpsberettigede, som er under aktivering i det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem. 8 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

10 Ta bel 1.2 Godtgørelsesudgifter (mio. kr.) i årets priser, Uddannelsesydelse og -godtgørelse , , , , , ,3 AMU-godtgørelse 946,0 964,0 934, , , ,6 Uddannelsesorlov , , , , ,0 VUS 154,6 173,5 156,8 121,4 119,4 125,0 I alt 3.162, , , , , ,9 1) Finanslovens , , og ) Indførtes i 1994 Figur Udgiftsudviklingen for godt- gørelsesordninger i 1998-priser. 250 Indeksberegning 1994= Uddannelsesydelse AMU-godtgørelse 150 Uddannelsesorlov* VUS 100 e *) Indført VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

11 Aktiviteten Aktiviteten i de offentlige voksenuddannelsestilbud har været stigende gennem de senere år. Siden 1993 er der kommet knap flere årselever i den offentligt finansierede voksen- og efteruddannelse. Fra 1997 til 1998 er aktiviteten vokset med ca. 11%. Langt den største del af denne vækst har fundet sted på åben uddannelse i de korte kurser på erhvervsskolerne - herunder især PC-brugeruddannelsen Aktiviteten i de offentlige voksenuddannelsestilbud har været stigende gennem de senere år, om end stigningstakten har været noget svingende. Siden 1993 er der kommet knap flere årselever i den offentligt finansierede voksen- og efteruddannelse. Fra 1997 til 1998 er aktiviteten vokset med ca. 11%. Langt den største del af denne vækst har fundet sted på åben uddannelse i de korte kurser på erhvervsskolerne - herunder især PC-brugeruddannelsen. Den største enkelte aktivitet er aftenskoleundervisningen, der forestås af private initiativtagere, og som i vid udstrækning er brugerfinansieret. Ser man bort fra aftenskoleundervisningen, tegnede åben uddannelse sig i 1998 for en tredjedel af den samlede aktivitet, n hvor den i 1993 kun udgjorde omkring 25%. for 15%, mens daghøjskolerne og dansk som andetsprog hver især udgjorde godt 10% af aktiviteten. Omregnet til årselever udgør indsatsen i specialundervisningen kun en mindre del af den samlede aktivitet. Det skyldes bl.a., at der i høj grad er tale om eneundervisning eller undervisning af ganske små hold. I forlængelse af specialundervisningens ordblindekurser findes læsekurser for voksne, der i 1998 havde godt 600 årselever. En mindre aktivitet finder desuden sted under Strukturdirektoratet (bl.a. sprøjtekurser), Søfartsstyrelsen og Kulturministeriet. NB. Årselevberegningen for dansk som andet sprog er ændret i forhold til tidligere opgørelser, idet en årselev nu svarer til 756 timer mod før 925 timer. Aktiviteten på voksenuddannelsescentrene (VUC) er steget med ca. 8% i perioden og udgjorde i 1998 knap af den samlede aktivitet. AMU tegnede sig 10 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

12 Ta bel 1.3 Årselever/studenterårsværk Daghøjskolerne AMU- kurser Folkehøjskolerne, lange kurser 1 Folkehøjskolerne, korte kurser VUC, hf-kurser VUC, AVU-kurser Åben uddannelse (videregående udd.) 2 Åben uddannelse (erhvervsskolerne og SOSU) VEUD Husholdnings- og håndarbejdsskoler Dansk som andetsprog Specialundervisning for voksne Læsekurser for voksne Aftenskolerne (folkeoplysningsloven) Søfartsstyrelsens udd Kulturministeriets udd Strukturdirektoratets udd I alt ) Lange kurser er på 12 uger eller mere - korte kurser er på under 12 uger. 2) Inkl. efteruddannelse af lærere og pædagoger. 3) Omfatter kun deltagere, som har udløst tillægsydelse. 4) Indvandrerundervisning for voksne. Årselevberegningen er ændret i forhold til tidligere opgørelser. 5) Læsekurser for voksne blev indført pr. 1/ ) Indeholder alene undervisning i henhold til folkeoplysningsloven og ikke idrætsaktiviteter, spejderkorps m.m. 7) Kurser for jordbrugere. VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

13 Figur 1.2 Fordelingen af aktiviteten indenfor voksenuddannelse 1998 Dansk som andetsprog 12,7% Specialundervisning* 1,8% Folkehøjskoler** 4,4% VEUD 1,4% Øvrige ministerier 0,4% Daghøjskoler 10,4% AMU 15,0% *) Inkl. læsekurser for voksne **) Inkl. husholdnings- og håndarbejdsskoler Åben udd. 31,8% VUC 22,1% Figur 1.3 Aktivitetsudviklingen indenfor 250 voksenuddannelse 200 Indeksberegning 1993=100 AMU-kurser Daghøjskoler VUC Åben uddannelse Folkehøjskoler Dansk som andetsprog n VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

14 2 Åben Uddannelse Formålet med åben uddannelse er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. En række af kurserne ved åben uddannelse udbydes også som fjernundervisning. Formålet med Lov om åben uddannelse er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Åben uddannelse er erhvervsrettede deltidsuddannelser, heltidsuddannelser på deltid, enkeltfag og særligt tilrettelagte forløb. n En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan således omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på heltid og enkeltfag fra disse uddannelser. Indtil 1. januar 1999 fik institutionerne desuden tilskud til afholdelse af korte kurser. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Institutionen fastsætter selv niveauet for denne deltagerbetaling. Aktiviteter under åben uddannelse kan ikke godkendes som SU berettigende. En række af kurserne ved åben uddannelse udbydes også som fjernundervisning. Det drejer sig især om PC-brugeruddannelsen og de korte kurser, men også merkonom-, teknonom- og datanomuddannelserne tilbyder fag som fjernundervisning. Det samme gælder visse ordinære uddannelser, der også udbydes som åben uddannelse - f.eks. datamatikeruddannelsen. ÅBEN UDDANNELSE 13

15 Erhvervsskolerne I skoleåret 1997/98 fulgte i alt personer kurser på åben uddannelse på erhvervsskolernes. Da knap af disse fulgte mere end ét kursus i løbet af året, var der i 1997/98 i alt tilmeldt kursister af kursisterne fulgte korte kurser eller PC-brugeruddannelsen. Knap kursister blev undervist som fjernstuderende. Det mest søgte tilbud er merkonomkurserne. I skoleåret 1997/98 fulgte i alt personer kurser på åben uddannelse på erhvervsskolerne. Da knap af disse fulgte mere end ét kursus i løbet af året, var der i 1997/98 i alt tilmeldt kursister af kursisterne fulgte korte kurser eller PC-brugeruddannelsen, som fra og med 1. januar 1999 ikke længere er tilskudsudløsende. Disse kurser tegnede sig i 1998 for godt 60% af den samlede aktivitet. Knap kursister blev undervist som fjernstuderende. Heraf udgjorde PC-brugeruddannelsen og de korte kurser langt den største del, mens kun kursister blev fjernundervist ved de øvrige kurser. ved datamatik, som er en kort videregående uddannelse. Overordnet set er kønsfordelingen ved åben uddannelse på erhvervsskolerne næsten lige, men der er stor variation fra uddannelse til uddannelse. Ved teknonom- og datanomuddannelserne er der henholdsvis tre og fem gange så mange mænd som kvinder, mens kvinderne udgør ca. 60% af deltagerne ved merkonomuddannelsen. I 1997/98 var gennemsnitsalderen på 39 år. Kursisterne var ældst ved PC-brugeruddannelsen og de korte kurser, mens gennemsnitsalderen kun var 32 år ved merkonomuddannelsen og 27 år ved de finansielle videreuddannelser. Det mest søgte tilbud er merkonomkurserne, som i 1997/98 havde godt kursister. Blandt de ordinære uddannelser, der udbydes som åben uddannelse, er hhx og de erhvervsfaglige uddannelser blandt de mest søgte. Der er desuden mange kursister 53% af deltagerne havde i forvejen en erhvervsfaglig uddannelse, mens 27% havde afsluttet en videregående uddannelse. Det er overvejende privat bekæftigede, der benytter åben uddannelse på erhvervsskolerne. 14 ÅBEN UDDANNELSE

16 Ta bel 2.1 Aktiviteten ved åben uddannelse på erhvervsskolerne. Merkantile EUD Årselever 1997 og Te kniske EUD 2 Hhx Htx 10 7 Merkonom Te knonom Datanom Revisor Finansiel videreuddannelse Ejendomsmægler Markedsøkonom Datamatiker Lederkurser, håndværksvirksomhed Diplomuddannelser VTU Andet Korte kurser m.m. 3 e I alt ) Ordinære erhversfaglige uddannelser og enkeltfag ved handelsskolerne. 2) Ordinære erhversfaglige uddannelser og enkeltfag ved de tekniske skoler. 3) Inkl. PC-brugeruddannelsen og særligt tilrettelagte forløb. ÅBEN UDDANNELSE 15

17 Figur 2.1 Kønsfordelingen ved udvalgte uddannelser, 1997/98. Mænd Kvinder Merkonom Teknonom Datanom hhx Ejendomsmægler Finansiel videreudd. Datamatiker Informatikassistent Markedsøkonom Ta bel 2.2 Aldersfordelingen ved udvalgte Under 25 år år år år 40 år og ældre uddannelser, 1997/98. Merkonom 18,2% 28,7% 20,5% 12,9% 19,7% Te knonom 4,9% 20,7% 29,8% 19,0% 25,6% Datanom 4,9% 21,5% 27,3% 19,5% 26,8% hhx 26,1% 27,8% 20,2% 11,2% 14,7% Ejendomsmægler Finansiel videreudd. 4,4% 5 51,8% 30,7% 29,7% 27,2% 5,7% 12,5% 5,0% 25,1% 7,8% Datamatiker 8,3% 9,5% 21,2% 26,0% 35,0% Informatikassistent 5,7% 5,9% 14,3% 21,4% 52,7% Markedsøkonom 23,2% 23,2% 26,4% 15,8% 11,5% 16 ÅBEN UDDANNELSE

18 Figur 2.2 Uddannelsesbaggrund for deltagere I åben uddannelse på erhvervsskolernes i Grundskolen Almengymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ta bel 2.3 Deltagere 1997/98 fordelt efter Åben uddannelse (erhvervsskolerne) Hele befolkningen (20-64 år) bruttoindkomst året før. Under ,6% 10,3% ,3% 32,1% ,4% 31,8% ,7% 18,0% eller mere n 3,2% 1,9% 4,9% 2,9% Alle 100,0% 100,0% ÅBEN UDDANNELSE 17

19 Figur 2.3 Deltagere, fordelt efter ansættelsesforhold, 1997 Ikke-beskæftigede* 16,7% *) Ledige, studerende, pensionister, efterlønsmodtagere m.m. Offentligt ansatte 27,6% Privat ansatte 55,7% Figur 2.4 Beskæftigede deltagere, fordelt efter branchetilknytning, Landbrug og fiskeri Industri Deltagere ved åben uddannelse på erhvervsskolerne Alle beskæftigede i befolkningen Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transport og kommunikation Finansiering og forretning n Offentlige/person. tjenesteydelser Andet 0% 10% 20% 30% 40% 18 ÅBEN UDDANNELSE

20 Kort 2.1 Deltagere ved åben uddannelse på erhvervsskolerne pr indbygger, 1998 Deltagere pr indbyggere ÅBEN UDDANNELSE 19

21 De videregående uddannelsesinstitutioner I 1998 fulgte årselever åben uddannelse på de videregående uddannelesesinstitutioner. Selv om aktiviteten på HD-uddannelsen er faldet med ca. 20% siden 1993, er det stadig den mest populære uddannelse under åben uddannelse ved de videregående uddannelsesinstitutioner. I 1998 fulgte årselever åben uddannelse på de videregående uddannelesesinstitutioner. På de videregående uddannelsesinstitutioner fordeler aktiviteten sig også mellem udbud af særlige videreuddannelser, der udbydes efter egne bekendtgørelser i henhold til Lov om Åben Uddannelse (f.eks. HD), og udbud af uddannelser og enkeltfag, der også udbydes gennem det ordinære uddannelsessystem. De seneste år er der oprettet en række nye masteruddannelser ved universiteter og handelshøjskoler (MBA og MPA). Den største - og ældste (1996) - er uddannelsen til Master of Public Health ved Københavns og Århus universiteter. e I 1997 blev lærernes og pædagogernes efteruddannelse lagt ind under Lov om Åben Uddannelse. Denne efteruddannelse finder sted dels ved seminarierne, dels ved Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagoghøjskole. Selv om aktiviteten på HD-uddannelsen er faldet med ca. 20% siden 1993, er det stadig den mest populære uddannelse ved de videregående uddannelsesinstitutioners Åben Uddannelse. Der er desuden stor aktivitet ved de pædagogiske diplomuddannelser og ved de forholdsvis nye voksenunderviseruddannelser. I modsætning til åben uddannelse ved erhvervsskolerne fylder de korte kurser kun lidt ved de videregående uddannelsesinstituioner. Der er stor forskel på deltagerne fra uddannelse til uddannelse. Mens knap 95% af kursisterne ved de sproglige diplomuddannelser er kvinder, er 68% af HD-kursisterne mænd. Det gælder også aldersfordelingen. Hvor gennemsnitsalderen på HD-uddannelsen er på omkring 30 år, så er 70% af kursisterne ved lærernes efteruddannelse over 40 år. 20 ÅBEN UDDANNELSE

22 Ta bel 2.4 Aktiviteten ved åben uddannelse på de videregående uddannelsesinstitutioner Uddannelser Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD) Institutioner Handelshøjskoler Årselever Erhvervssproglig diplomuddannelse Handelshøjskoler 374 Pædagogiske diplomuddannelser 1 DLH, DPH oglærerseminarier Sociale diplomuddannelser 2 Sociale højskoler 536 Diplomuddannelse for hospitalslaboranter Hospitalslaborantskoler 64 Masteruddannelser Universiteter 270 Voksenunderviseruddannelsen 3 Div. godkendte inst Almen uddannelse i sløjd Sløjdlærerskolen 53 Te kniske videreuddannelser 4 Ingeniørhøjskoler 536 Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne Div. godkendte inst. 350 Uddannelsen til statsprøvet tolk Handelshøjskoler 53 Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Handelshøjskoler 17 Ordinære uddannelser og enkeltfag Korte kurser I alt ) Inkl. Diplomuddannelse i pædagogisk arbejde ved Danmarks Pædagoghøjskole. 2) Inkl. Diplomuddannelse i familieterapi, Diplomuddannelse i socialt arbejde. 3) Inkl. Voksenvejlederuddannelsen. e 4) Ingeniørenes Lederuddannelse, Teknologilederuddannelsen og Teknisk miljøleder. ÅBEN UDDANNELSE 21

23 Figur 2.5 Kønsfordelingen ved udvalgte uddannelser, 1997/98. Mænd Kvinder Diplomprøve, sprog Lærernes efteruddannelse HD-1.del HD-2.del, organisation HD-2.del, regnskabsvæsen HD-2.del, finan.og kred. HD-2.del, miljø-revision HD-2.del, afsætn.økonomi HD-2.del, indkøb/trsp.øk HD-2.del, informatik HD-2.del, udenrigshandel Master publ. management (MPM) Master business adm. (MBA) Master public adm. (MPA) Ta bel 2.5 Aldersfordelingen ved udvalgte år år år år 40 år og ældre uddannelser, 1997/98. Diplomprøve, sprog 2,2% 26,2% 27,0% 12,9% 31,7% Lærernes efterudd. 1 1,4% 5,8% 8,9% 13,9% 70,0% Handelsdiplom (HD) 27,5% 40,4% 20,8% 6,5% 4,9% Master public man. (MPM) t - 1,4% 2,9% 10,0% 85,7% Master business adm. (MBA) - 5,2% 40,3% 27,3% 27,3% Master public adm. (MPA) - - 4,7% 16,3% 79,1% 1) DLH sam seminarierne 22 ÅBEN UDDANNELSE

24 3 Voksenuddannelsescentrene (VUC) Voksenuddannelsescentrene drives af amterne og tilbyder undervisning i almen voksenuddannelse (avu) og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf). Almen voksenuddannelse (avu) er kompetencegivende, prøveforberedende undervisning for voksne Højere forberedelseseksamen (hf) er en almen og studieforberedende uddannelse for voksne og unge. Voksenuddannelsescentrene drives af amterne og tilbyder undervisning i almen voksenuddannelse (avu) og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) samt anden voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse, herunder læsekurser for voksne. Voksenuddannelsescentrene kan desuden forestå rekvireret undervisning. Almen voksenuddannelse (avu) er kompetencegivende, prøveforberedende undervisning, der tilbydes voksne over 18 år. Loven om almen voksenuddannelse har til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere de af deres almene kundskaber og færdigheder, der er relevante for deltagelse i samfundsog erhvervslivet. Der undervises i avu-fagrækken af kernefag, der skal tilbydes, og tilbudsfag, der kan tilbydes. Der kan desuden udvikles specifikke fag (særlige fagtilbud) lokalt, men fagbeskrivelserne skal godkendes i Undervisningsministeriet. Højere forberedelseseksamen (hf) er en almen og studieforberedende uddannelse for voksne og unge. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer. Den giver grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse eller for at forbedre kursisternes erhvervsmuligheder. VOKSENUDDANNELSESCENTRENE 23

25 Undervisningsaktiviteten ved VUC VUC-aktiviteten har været forholdsvis stabil gennem en årrække med ca årselever ved henholdsvis almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Aktiviteten var i 1998 omkring 8% større end i VUC-aktiviteten har været forholdsvis stabil gennem en årrække med ca årselever ved henholdsvis almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Aktiviteten var i 1998 omkring 8% større end i Da der i dag bliver tilbudt flere timer pr. fagkursist, er aktiviteten målt i årselever dog vokset en smule mere end det faktiske antal af kursister, der kun er vokset med godt 5%. Udgifterne er siden 1993 vokset med 15%. Der er imidlertid i den samme periode sket betydelige forskydninger i de fag, som kursisterne har fulgt. Desuden er antallet af kursister ved de særlige fagtilbud på almen voksenuddannelse blevet mere end fordoblet over de seneste tre år. På hf-enkeltfag er udviklingen mere stabil - ikke mindst fordi der er nogle bestemte krav til hvilke fag, som er nødvendige for at sammenstykke en fuld hf-eksamen. I forhold til 1996/97 var der i 1997/98 omkring kursister mere på de fremmedsprog, der udbydes som tilvalgsfag, mens der omvendt var ca kursister færre ved tysk og engelsk tilsammen. I 1994/95 fulgte kun 28% af kursisterne ved Almen Voksenuddannelse et af tilbudsfagene, men i 1997/98 var denne andel vokset til 38%. Alle kernefagstilbuddene - på nær fransk og d samfundsfag - har gennem de senere år oplevet faldende tilgang. Der var desuden et fald på henholdsvis 700 og 400 kursister ved psykologi og filosofi ved hf-enkeltfag. Disse to fag har ellers været blandt de mest populære tilvalgsfag gennem de senere år. Til gengæld har der været stigende søgning til især informatik, som i dag er det næstmest valgte fag efter engelsk. 24 VOKSENUDDANNELSESCENTRENE

26 Ta bel 3.1 VUC-aktiviteten, 1992/ /98 Antal årselever 1992/ / / / / / hf Antal personer Antal kursister Antal årselever Note: En årselev svarer til 925 undervisningstimer. Antal personer dækker over antallet af CPR-personer, som har deltaget i undervisningen, mens antal kursister dækker over deltagelsen i et enkelt fagundervisningsforløb. avu Antal personer Antal kursister Antal institutioner Figur Aktivitet og udgifter, Indeksberegning 1993=100 Udgifter 110 Årselever Kursister 105 l VOKSENUDDANNELSESCENTRENE 25

27 Ta bel 3.2 Kursister ved almen voksenuddannelse, fordelt efter fag, Antal kursister 1996/97 Andel i % Antal kursister 1997/98 Andel i % 1996/97 og 1997/98 Dansk ,3% ,8% Matematik ,3% ,6% Engelsk ,8% ,3% Tysk ,6% ,3% Fransk ,9% ,0% Naturfag ,0% ,6% Samfundsfag ,9% ,9% Kernefag i alt ,7% ,5% Mediekundskab 246 0,2% 250 0,2% Filosofi ,2% ,1% Historie 859 0,6% 744 0,5% Psykologi ,9% ,4% Dansk som fremmedsprog ,9% ,8% Maskinskrivning/ETB ,3% ,1% Latin 392 0,3% 420 0,3% Informatik ,1% ,4% Introducerende undervisning ,8% ,4% Særlige fagtilbud/forsøg ,1% ,2% Tilbudsfag ialt ,3% ,5% Note: Antal kursister dækker over undervisningsdeltagelse. Personer, der følger flere fag samtidig, vil således optræde tilsvarende flere gange i tabellerne. I alt ,0% ,0% 26 VOKSENUDDANNELSESCENTRENE

28 Ta bel 3.3 Kursister ved hf-enkeltfag, fordelt efter fag, 1996/97 og 1997/98 Antal kursister 1996/97 Andel i % Antal kursister 1997/98 Andel i % Dansk ,2% ,0% Engelsk ,4% ,4% Tysk ,1% ,8% Fransk ,5% ,6% Historie ,0% ,7% Samfundsfag ,7% ,8% Geografi ,3% ,3% Biologi ,7% ,6% Matematik ,1% ,1% Fysik/kemi ,5% ,3% Religion ,1% ,8% Oldtidskundskab 772 0,8% 854 0,9% Musik ,4% ,4% Billedkunst ,3% ,8% Idræt ,7% ,6% Øvrige sprog ,1% ,2% Datalogi 642 0,6% 730 0,7% Psykologi ,6% ,3% Film og tv 488 0,5% 463 0,5% Drama 323 0,3% 320 0,3% Filosofi ,2% ,8% Design 216 0,2% 178 0,2% Erhvervsøkonomi 247 0,2% 282 0,3% Gymnasial indslusning for flygtninge 166 0,2% 262 0,3% Andet 396 0,4% 253 0,3% I alt ,0% ,0% VOKSENUDDANNELSESCENTRENE 27

29 Deltagerne ved avu og hf-enkeltfag Der har gennem mange år været en betydelig overvægt af kvinder ved VUC. Kursisterne ved AVU er blevet stadig ældre i løbet af de senere år. Der har gennem mange år været en betydelig overvægt af kvinder ved VUC. Ved såvel avu som ved hf-enkeltfag udgør kvinderne omkring 70% af kursisterne. Over halvdelen af deltagerne ved almen voksenuddannelse har ikke gennemført en uddannelse efter grundskolen, og næsten hver fjerde har forladt grundskolen efter 6. eller 7. klasse. Der er en betydelig regional spredning i VUC-aktiviteten. Ved Almen Voksenuddannelse bor omkring 65% af deltagerne vest for Storebælt. Kursisterne ved avu er blevet stadig ældre i løbet af de senere år. I 1991/92 var gennemsnitsalderen på 37 år, mens den i 1997/98 var på knap 42 år. I dag er omkring hver tredje avu-kursist over 50 år. Ved hf-enkeltfag er gennem - snitsalderen 36 år. Der er en betydelig regional spredning i VUC-aktiviteten. Ved almen voksen - uddannelse bor omkring 65% af deltagerne vest for Storebælt. Deltagelsen er lavest i hovedstadsområdet og i Århus amt, hvilket svarer naturligt til den regionale fordeling af de kortuddannede, som er målgruppen for avu. For hf-enkeltfag tegner der sig stort set det omvendte billede, idet aktiviteten her er relativt størst i København. Generelt er de regionale forskelle dog mindre på hf-enkeltfag end ved avu. Ved hf-enkeltfag har knap af kursisterne taget en almengymnasial eksamen uden at have taget en efterfølgende erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skyldes dog i vid udstrækning, at her er mange forholdsvis unge kursister, som fortsat er uddannelsessøgende - bl.a. ved de Gymnasiale Suppleringskurser (GSK). Overordnet set er omkring halvdelen af deltagerne på VUC i beskæftigelse og fordeler sig jævnt på offentlig og privat ansættelse. Hertil kommer omkring 15% ledige, mens de resterende 35% står uden for arbejdsstyrken. I den sidste gruppe er mange af de helt unge kursister, der fortsat er uddannelsessøgende. Især på avu er der dog også en del pensionister og efterlønsmodtagere ved kurserne. 28 VOKSENUDDANNELSESCENTRENE

30 Figur 3.2 Kønsfordelingen for kursister på VUC, 1997/98. Almen voksenuddannelse Hf-enkeltfag Mænd 30,9% Mænd 29,4% Kvinder 69,1% Kvinder 70,6% Figur 3.3 Aldersfordeling for kursister ved VUC, 1997/98. 50% 40% Almen voksenuddannelse Hf-enkeltfag 30% 20% n 10% 0% Under 20 år år år år 50 eller ældre VOKSENUDDANNELSESCENTRENE 29

31 Figur 3.4 Antal personer ved VUC pr årige indbyggerer fordelt efter bopælsamt, 1997/98 Københavns komm. Frederiksberg komm. Almen voksenuddannelse Hf-enkeltfag Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt n Viborg amt Nordjyllands amt VOKSENUDDANNELSESCENTRENE

32 Figur 3.5 Deltagere ved VUC fordelt efter højeste gennemførte uddannelse, 1997/98. Grundskolen Almen voksenuddannelse Hf-enkeltfag Almengymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 3.6 Deltagere, fordelt efter ansættelsesforhold, 1997 *) Ledige, studerende, pensionister, efterlønsmodtager m.m. Ej beskætigede* 46,6% Almen voksenuddannelse e Privat 29,5% Offentlig 23,9% Ej beskætigede* 54,1% Hf-enkeltfag Privat 24,6% Offentlig 21,3% VOKSENUDDANNELSESCENTRENE 31

33 4 Daghøjskoler Daghøjskolernes formål er at tilbyde undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning til personer over 18 år. Undervisningen skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, skånejob eller lignende. Daghøjskolernes formål er at tilbyde undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning til personer over 18 år. Undervisningen skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, skånejob eller lignende. Der er tale om heltidsundervisning for kortuddannede. Personlig vejledning indgår som en integreret del af undervisningen. Daghøjskoletilbud kan omfatte emneog projektorienteret undervisning og i begrænset omfang foredragsvirksomhed, studieture og ekskursioner, aktiviteter i forbindelse med undervisningen, samt praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed i tilknytning til undervisningen. Tilbud, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder som dansk, regning og EDB, skal også tilbydes. Undervisningen er eksamensfri, men skolerne kan anvende indtil 1/3 af undervisningen på et enkeltforløb til undervisning under andre lovgivninger såsom: kompetencegivende almen voksenuddannelse, dansk for indvandrere og erhvervsrettede kurser i samarbejde med enten erhvervsskoler eller AMU-centre. 32 DAGHØJSKOLER

34 Daghøjskoler Fra 1993 til og med 1998 er udgifterne til daghøjskolerne mere end fordoblet. For samme periode har stigningen i antallet af årselever været en smule kraftigere, men generelt har udviklingen i udgifter og årselever fulgtes pænt ad. Deltagertallet er mere end tredoblet, så det i 1998 landede på næsten , mens antallet af skoler har svinget mellem 177 og 195. Fra 1993 til og med 1998 er udgifterne til daghøjskolerne mere end fordoblet. For samme periode har stigningen i antallet af årselever været en smule kraftigere, men generelt har udviklingen i udgifter og årselever fulgtes pænt ad. I 1994 hævedes taxametret for VUS- og orlovskursister, og i 1996 overgik daghøjskolerne til overvejende statslig finansiering. Tidligere havde staten afholdt omkring 40% af udgifterne. Deltagertallet er mere end tredoblet, så det i 1998 landede på næsten , mens antallet af skoler har svinget mellem 177 og 195. Den omfattende aktivitetsvækst kan bl.a. tilskrives, at daghøjskoleophold i dag i højere grad end tidligere kan indgå som en del af andre uddannelsesforløb. Desuden anvender kommunerne og AF i stigende grad daghøjskolerne som aktiveringstilbud. De fleste daghøjskolelærere er enten læreruddannede, har en anden mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Disse tre grupper er omtrent lige store og udgør tilsammen godt 70% af den samlede lærerstab. Under 5% har grundskole- eller gymnasieuddannelse som højeste uddannelse. Undervisningen kan for en tredjedels vedkommende afvikles under anden uddannelseslovgivning. I 1998 skete dette kun for godt 4% af undervisningen. Året før var andelen en anelse højere. 94% af holdene har modtaget undervisning i edb, og 82% af holdene blev undervist i dansk. Daghøjskolerne havde indtægter på 112 mio. kr. i 1998 under indtægtsdækket virksomhed. DAGHØJSKOLER 33

35 Ta bel Daghøjskolerne, Antal årselever Antal deltagere Antal institutioner ) Personer, der har fulgt mere end ét daghøjskoleforløb på et år, optræder tilsvarende flere gange. Figur Aktivitet og udgifter, Indeksberegning 1993=100 Udgifter, 1998-priser Årselever Deltagere 200 Note: Den kommunale andel af udgifterne fra er skønnet DAGHØJSKOLER

36 Ta bel 4.2 Indtægtsdækket virksomhed på daghøjskolerne, 1997 og 1998 Indtægter, årets priser (mio. kr.) ,9 Antal hold Antal deltagere Figur 4.2 Daghøjskolelærernes højeste Grundskole/gymnasium uddannelse, 1998 Erhvervsfaglig udd. Kort videregående Læreruddannet Anden mellemlang videregående Lang videregående 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% DAGHØJSKOLER 35

37 Ta bel 4.3 Holdundervisningen på daghøjskolerne, 1998 Fællestimer Med underviser Holdtimer Andel i % 64,2% Uden underviser ,5% Linietimer Med underviser ,2% Uden underviser ,5% Praktikundervisning ,6% I alt ,0% Tabel 4.4 Andel af daghøjskolehold med undervisning efter 1/3-reglen, 1998 Med undervisning efter 1/3-reglen Antal hold 117 Andel i % 4,4% Uden undervisning efter 1/3-reglen ,6% Figur 4.3 Andel af hold, som har modtaget 100% undervisning i grundlæggende færdigheder, % Fagundervisning Integreret undervisning 60% 40% l 20% 0% Dansk Regning EDB Andre 36 DAGHØJSKOLER

38 Deltagerne ved daghøjskoler I såvel 1997 som 1998 kom 62% af daghøjskoledeltagerne fra ledighed, hvilket er væsentligt mindre end tidligere. Andelen af beskæftigede blandt deltagerne faldt fra 7,1% til 5,6%, mens andelen af elever uden for arbejdsstyrken begge år har ligget på over 30%. I 1998 var næsten tre ud af fire daghøjskoleelever kvinder. I såvel 1997 som 1998 kom 62% af daghøjskoledeltagerne fra ledighed, hvilket er væsentligt mindre end tidligere. Det skyldes dels muligheden for uddannelsesorlov, dels fremkomsten af en række nye uddannelser, der kan indeholde daghøjskoleophold - især den fri ungdomsuddannlese. Andelen af beskæftigede blandt deltagerne faldt fra 7,1% til 5,6%, mens andelen af elever uden for arbejdsstyrken begge år har ligget på over 30%. Sidstnævnte gruppe dækker bl.a. personer under uddannelse, revalidender og førtidspensionister. Fordelingen i elevernes uddannelsesmæssige baggrund er stort set uændret mellem 1997 og Mere end 35% har klasse som højeste uddannelse, og ca. 15% har kun grundskole indtil 8. klasse. Godt 10% har en videregående uddannelse. I 1998 var næsten tre ud af fire daghøjskoleelever kvinder. Året før var fordelingen næsten identisk. Næsten 80% af deltagerne er 25 år eller derover. Dette gjaldt i både 1997 og I 1997 og 1998 gik henholdsvis godt 8% og 10% videre til en form for SU-berettiget uddannelse. Begge år gik godt 16% ud i lønnet arbejde, mens 14% blev udsluset til ledighed. Som den største forskel mellem de to år fordobledes andelen af deltagere, der fortsatte i et andet daghøjskoleforløb fra godt 10% til 20%. Overgangsmønstret afspejler i høj grad elevernes baggrund for at deltage. Ledige er således langt mere tilbøjelige til at blive udsluset til ledighed end de øvrige grupper, og omvendt mindre tilbøjelige til at gå videre i lønnet arbejde end f.eks. folk i uddannelsesforløb. Ligeledes har deltagernes uddannelsesbaggrund stor betydning. Generelt er tendensen, at længere uddannelse giver større chance for efterfølgende at få lønnet arbejde. DAGHØJSKOLER 37

39 Tabel 4.5 Deltagernes baggrund Deltagerbaggrund 1997 Antal deltagere Andel i % 1998 Kommunalt aktiverede ,4% 27,7% AF aktiverede ,9% 18,8% 18 mdr.-forløb ,3% 0,4% Orlov (ledighed) ,4% 15,4% Ledige i alt ,1% 62,2% Orlov (beskæftigede) ,2% 4,5% VUS-kursist ,9% 1,1% Beskæftigede i alt ,1% 5,6% Egu-elev ,7% 0,5% FUU-elev ,5% 5,6% Revalidender ,3% 5,0% Førtidspensionister ,1% 4,9% Overgangsydelse/efterløn ,2% 1,4% Frit optag ,5% 8,3% Andet ,5% 6,5% Uden for arbejdsstyrken ,9% 32,2% I alt (eksklusiv uoplyste) ,0% 100,0% Uoplyste DAGHØJSKOLER

40 Figur 4.4 Kønsfordeling, 1998 Mænd 27,4% Kvinder 72,6% Figur 4.5 Udannelsesbaggund Grundskole indtil 8. klasse Grundskole klasse Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Anden udd Andel i % DAGHØJSKOLER 39

41 Tabel 4.6 Antal deltagere Andel i % Deltagernes aldersfordeling Aldersfordeling ,7% 9,1% ,0% 11,4% 25-> ,9% 78,6% Uoplyst ,4% 1,0% I alt ,0% 100,0% Figur 4.6 Udslusningsresultat, 1997 og SU-berettiget uddannelse Anden uddannelse (inkl. VUC og AMU) Lønnet arbejde Ledighed Anden aktivering Daghøjskole Andet Andel i % 40 DAGHØJSKOLER

42 Tabel 4.7 Udslusningsresultat, opdelt efter deltagernes baggrund 1998 Udslusningsresultat Deltagerbaggrund Ledige SU-berettiget udd. 5,0% Anden udd. (inkl. VUC og AMU) 10,6% Lønnet arbejde 12,5% Ledighed 19,6% Andet 2 52,3% I alt (ekskl. "uoplyst") 100% I uddannelsesforløb 37,2% 3,3% 41,5% 1,6% 16,4% 100% Uden for arbejdsstyrken 3,9% 7,9% 2,8% 4,4% 80,9% 100% Andet (ekskl. uoplyst ) 1 13,7% 8,0% 20,8% 8,7% 48,8% 100% Tabel 4.8 Udslusningsresultat efter uddannelsesbaggrund, 1998 Udslusningsresultat Uddannelsesbaggrund Grundskole indtil 8. klasse Grundskole klasse SU-berettiget udd. 1,7% 15,3% Anden udd. (inkl. VUC og AMU) 10,2% 9,4% Lønnet arbejde 11,0% 11,7% Ledighed 15,9% 12,3% Andet 1 61,2% 51,3% I alt (ekskl. uoplyst") 100% 100% Almengymnasial udd. 24,0% 8,9% 17,5% 7,8% 41,8% 100% Erhvervsgymnasial udd. 15,0% 8,1% 14,2% 13,2% 49,6% 100% Erhvervsfaglig udd. 5,1% 8,9% 22,7% 17,8% 45,6% 100% Videregående udd. 4,5% 7,3% 24,4% 16,5% 47,3% 100% Anden udd. 8,0% 9,0% 16,4% 13,0% 53,6% 100% Ingen udd. 2,4% 11,9% 12,2% 21,2% 52,3% 100% DAGHØJSKOLER 41

43 5 Folkehøjskoler Folkehøjskoler tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen har en bred almen karakter. Skolernes virksomhed tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. I 1844 blev den første højskole oprettet i Rødding inspireret af Grundtvigs skoletanker. Fra 1851 har højskolerne været på finansloven. Første højskolelov blev vedtaget i Eleverne skal være fyldt 17 år ved kursusstart. Tre ungdomshøjskoler hen - vender sig til de årige, mens andre fire højskoler henvender sig til ældre kursister. Bortset fra en enkelt er alle højskoler internatskoler, hvor mange af lærerne bor på skolen eller i dens umiddelbare nærhed. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. 42 FOLKEHØJSKOLER

44 Folkehøjskoler Der blev i 1998 aflagt højskolebesøg. 80% af disse besøg var dog kun korte højskolekurser. Efter at have kulmineret i 1994 har aktiviteten ved folkehøjskolerne været faldende de seneste år. Der er kommet stadig flere kvinder på højskolernes lange kurser - i 1997/98 var godt 58% af deltagerne kvinder. Der er på højskolerne en overvægt af deltagere med bopæl vest for Storebælt. Der blev i 1998 aflagt højskolebesøg. 80% af disse besøg var dog kun korte højskolekurser - oftest af én eller to ugers varighed. Disse forløb udgør imidlertid blot knap af den samlede aktivitet. Størstedelen af aktiviteten er koncentreret på de ca lange forløb - typisk af ugers varighed. Efter at have kulmineret i 1994 har aktiviteten ved folkehøjskolerne været faldende de seneste år. Aktiviteten ligger i dag på knap af niveauet fra Udgifterne er i den samme periode faldet med 15%. Omkring en fjerdedel af aktivitetsfaldet på de lange kurser hænger sammen med, at syv Tvindskoler siden 1997 ikke længere har fået udbetalt tilskud. Der er gennem de senere år kommet betydeligt flere udenlandske studerende på folkehøjskolerne - ikke mindst fra Østeuropa og Baltikum. Denne tendens er fortsat efter at Tvindskolerne ikke længere får tilskud, selv om disse skoler traditionelt havde mange udenlandske deltagere. I 1997/98 var godt hver ottende deltager udlænding. Omkring halvdelen af alle deltagerne ved højskolernes lange kurser har taget en studentereksamen uden endnu at have taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kun omkring hver femte har taget enten en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse, mens godt 30% endnu ikke har taget en uddannelse efter grundskolen. Der er kommet stadig flere kvinder på højskolernes lange kurser - i 1997/98 var godt 58% af deltagerne kvinder. Gennemsnitsalderen har været faldende og var sidste år på godt 24 år - på idrætskurserne var den på under 22 år. FOLKEHØJSKOLER 43

45 Ta bel Aktiviteten på folkehøjskolerne, Note: Personer, der har deltaget i mere end ét højskoleforløb på et år, optræder tilsvarende som flere deltagere. Antal årselever Antal deltagere lange kurser (12+ uger) korte kurser (under 12 lange uger) kurser (12+ uger) korte kurser (under 12 uger) Antal institutioner Figur 5.1 Aktiviteten på folkehøjskolerne, fordelt på korte og lange kurser, 1998 Korte kurser 23,5% Årselever Deltagere Lange kurser 20,5% Lange kurser 76,5% Korte kurser 79,5% Figur 5.2 Aktivitet og udgifter, Indeksberegning 1993= Lange kurser Korte kurser Udgifter, 1998-priser FOLKEHØJSKOLER

46 Figur 5.3 Kønsfordelingen på folkehøjskolernes lange kurser (12 uger eller længere) 1987/ /98 Kvinder 54,2% Mænd 45,8% Kvinder 58,2% Mænd 41,8% Figur 5.4 Deltagere ved lange kurser, fordelt efter alder og kursustype, 1997/98 Ungdomshøjskolekurser Andre særlige kurser Idrætskurser Almindelige kurser Note: Andre særlige kurser er kurser, der retter sig mod en særlig målgruppe - f.eks. kurser for handicappede eller ældre år og yngre år år år år 40 år og ældre FOLKEHØJSKOLER 45