Voksenuddannelse i tal 2002
|
|
- Kaj Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Voksenuddannelse i tal 2002 Indhold: Forord 1 Oversigt: Årselever og udgifter 2 Oversigt: Deltagerbaggrund Undervisningsministeriet 2002 Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Kontaktperson: Jens.Krogstrup@uvm.dk
2 Forord Hermed udkommer Voksenuddannelse i tal for tredje gang. Publikationen er en opdatering af de tidligere udgaver af Voksenuddannelse i tal, indeholdende centrale og tværgående aktivitets- og deltageroplysninger. Uddybende behandling af de enkelte voksenuddannelsesområder kan bl.a. findes i Voksenuddannelse i tal Publikationen indeholder to oversigtskapitler, der behandler den offentlige voksen- og efteruddannelse tværgående. Først præsenteres den samlede voksenuddannelsesaktivitet og de samlede offentlige udgifter til området. Her optræder også tal for de uddannelser, der ligger under andre ministeriers ressort, f.eks. danskundervisningen hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Kulturministeriets efteruddannelser og kurser for jordbrugere ved Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Direktoratet for FødevareErhverv). Herefter følger en ligeledes tværgående oversigt over deltagerprofiler, der er baseret på en registerkørsel fra Danmarks Statistik. Datamaterialet bygger i høj grad på indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne til Undervisningsministeriet, men er i vid udstrækning suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Derudover indgår talmateriale fra bl.a. Amtsrådsforeningen og de øvrige ministerier, der administrerer voksen- og efteruddannelsestilbud.
3 1. Oversigt: Årselever og udgifter De offentlige voksenuddannelser dækker et relativt stort område af hele efteruddannelses- og opkvalificeringsområdet. Der eksisterer på nuværende tidspunkt en række offentlige tilbud til voksne, som behøver bedre kvalifikationer til arbejdsmarkedet. Disse kan enten være at kortuddannede får mulighed for at tage en erhvervsrettet uddannelse (Voksenerhvervsuddannelse, Åben uddannelse m.m.), eller at uddannede får mulighed for yderligere at kvalificere sig til arbejdsmarkedet. Dette kapitel belyser nøgletal i udviklingen i økonomi samt antallet af deltagere inden for en lang række af voksenuddannelserne siden Anvendte begeber En CPR-kursist er en kursist, der har deltaget i undervisningen mindst én gang i løbet af de første tre uger efter holdstarten. En CPR-kursist kan kun tælle med én gang i løbet af et kursusår. En holdkursist er en kursist, der har haft mindst et fremmøde i løbet af holdets første tre uger. En holdkursist tæller én gang for hvert hold, han deltager på. Kursustimetallet udregnes som antallet af holdkursister på de enkelte hold multipliceret med holdets antal af lektioner. En årskursist svarer som hovedregel til 925 undervisningstimer, dvs. at antallet af årskursister findes ved at dividere kursustimetallet med 925. Årsværket for danskundervisning for voksne udlændinge er imidlertid defineret som 756 timer pr. år, mens det for læsekurser for voksne er defineret som 700 timer pr. år (men 825 timer for FVU). Aktiviteten I 2001 var der ca årselever i de offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud, jf. tabel 1.1. Siden 1998, hvor der samlet var næsten årselever, er aktiviteten faldet ca. 20%. Det er særligt markante aktivitetsfald på daghøjskoler og AMU-uddannelser, der har været medvirkende hertil. Ud over de beskrevne voksenuddannelsestilbud findes kommunalt finansieret aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfatter ca årselever. I 2001 var der således tilsammen ca årselever i den offentlige voksenuddannelse. Derudover findes private uddannelsestilbud til voksne. Det kan være meget forskelligt uddannelsesområderne imellem, hvor mange årsværk, én person (d.v.s. én CPR-kursist) typisk optjener. F.eks. er en del åbne uddannelser typisk toårige deltidsuddannelser svarende til ét årsværk. På korte uddannelsesforløb, bl.a. AMU-uddannelser og korte kurser på højskolerne, går der selvfølgelig flere personer på et årsværk. Samlet set må det antages, at omkring personer var i berøring med voksen- og efteruddannelsessystemet i 2001.
4 En del af de uddannelsessøgende har samtidigt været aktive i arbejdsstyrken - som beskæftigede eller som arbejdssøgende - eftersom dele af voksenundervisningen har fundet sted i deltagernes fritid. Det gælder især for Åben uddannelse, de korte højskolekurser og aftenskoleundervisningen. Tabel 1.1 Årselever/studenterårsværk Daghøjskolerne AMU- uddannelser Folkehøjskolerne, lange kurser 1) Folkehøjskolerne, korte kurser 1) VUC, hf-kurser 2) VUC, AVU-kurser 2) Åben udd. (videregående udd.) Åben udd. (erhv.skoler./sosu) 3) VEUD 4) Husholdn.- og håndarbejdsskoler Dansk som andetsprog 5) Specialundervisning for voksne 6) Læsekurser for voksne 7) Forberedende Voksenundervisning (FVU) 8) Søfartsstyrelsens udd. 9) Kulturministeriets udd. 10) Kurser for jordbrugere 11) I alt Noter: 1) Lange kurser er på 12 uger eller mere - korte kurser er på under 12 uger. 2) Amtsrådsforeningens opgørelse pr. skoleår tallene er skoleår 2000/01, 2000-tallet er skoleåret 1999/00. osv. 3) Fra 2001 vedrører en del af aktiviteten over Åben uddannelse finansieret af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF). 4) Omfatter kun deltagere, som har udløst tillægsydelse. 5) Der går 756 timer på et årsværk. 6) Indberetninger for 2000 og 2001 endnu ikke afsluttet. Derfor er 1999-tal anvendt. 7) Der er taget udgangspunkt i ARF's kursisttal (Gns. 60 timer pr. kursist og 700 kursisttimer pr. årselev). I 2001 afløst af FVU og udfaset 1. kvartal ) Indført Udgangspunkt i ARF's kursisttal (Gns. 50 timer pr. kursist og 825 kursisttimer pr. årselev). 9) Ekskl. indtægtsdækket virksomhed. 10) Der er endnu ikke modtaget aktivitetstal for Museumshøjskolen for ) Direktoratet for FødevareErhvervs uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet Daghøjskolernes aktivitet er faldet drastisk siden indførelsen af aktivitetsloft på årselever. Fra 2000 til 2001 faldt aktiviteten med 3%. Med ca årselever i 2001 svarer det til aktivitetsniveauet før Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning og i begrænset omfang også foredrag, studieture og ekskursioner, samt praktikophold af kortere varighed. Desuden skal daghøjskolerne tilbyde undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk, regning og edb. Undervisningen er eksamensfri. I 1996 overgik daghøjskolerne til overvejende statslig finansiering, men blev i 2002 ved lov henlagt til kommunerne. Nærmere analyser af bl.a. daghøjskolernes deltagerprofil, udslusningsresultater og fagudbud kan findes i kapitel 2, samt i Voksenuddannelse i tal AMU-uddannelserne havde med ca årselever i 2001 en aktivitetsstigning på 6,4%. AMUuddannelserne har til formål at vedligeholde, forbedre og udbygge arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Uddannelserne skal afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt. De primære målgrupper er voksne ufaglærte samt personer med en erhvervsuddannelse. Både beskæftigede og ledige kan deltage i AMU-uddannelse. AMU-uddannelser forventes at udgøre en stor del af aktiviteten i den nye Grunduddannelse for voksne (GVU), som er en ramme for anerkendelse af tidligere erhvervede kompetencer og fastsættelse af individuel uddannelsesplan. Læs mere om deltagerprofiler, fagudbud mv. i kapitel 2, samt i Voksenuddannelse i tal 2001 og Undervisningsministeriets AMU-statistik (se også de dynamiske AMU-tabeller).
5 Folkehøjskolerne havde i 2001 i alt årselever. På de lange kurser, der har en varighed på 12 uger eller derover, faldt aktiviteten i forhold til 2000 med ca. 8%, mens aktiviteten på de korte kurser til gengæld steg. Samlet set er aktiviteten på folkehøjskolerne faldet med mere end 30% siden midten af halvfemserne, og antallet af højskoler er faldet fra over 100 skoler til 87 (inkl. tre ungdomshøjskoler). Aktivitetsnedgangen kan generelt forklares ved, at ungdomsårgangene er faldende. Derudover skyldes dele af aktivitetsfaldet på de lange kurser, at de syv Tvindhøjskoler siden 1997 ikke længere har fået udbetalt tilskud. En sidste væsentlig forklaring på nedgangen er, at det fra 1996 kun er muligt at modtage 50% af dagpengene under højskoleophold for unge under 25 år. Læs mere om deltagerprofiler på folkehøjskolerne i kapitel 2, samt i Voksenuddannelse i tal 2001 Almen voksenuddannelse (avu) og hf-enkeltfag udbydes på de amtslige Voksenuddannelsescentre (VUC). Avu er kompetencegivende og prøveforberedende voksenundervisning i kernefag, som amtet skal udbyde, samt en række tilbudsfag. Deltagerne kan tage en prøve, der svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøve. Hf-enkeltfag er en studieforberedende uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse. Aktiviteten har været stigende frem til 2000, især på avu. Men i 2001 er der sket et fald på 7% og 20% på hhv. hf og avu, hvorved aktiviteten er på niveau med aktiviteten i første halvdel af 1990erne. Deltagerprofiler, amtslig aktivitet og fagudbud fremgår bl.a. af kapitel 2, samt Voksenuddannelse i tal 2001 og Amtsrådsforeningens statistikbase. Voksen- og efteruddannelse under lov om Åben uddannelse er erhvervsrettede deltidsuddannelser, heltidsuddannelser på deltid, enkeltfag, eller særligt tilrettelagte forløb. En række kurser udbydes også som fjernundervisning. Aktiviteten på Åben uddannelse foregår dels på erhvervsskoler (f.eks. merkonom, EUD-enkeltfag og hhx-enkeltfag), dels på videregående uddannelsesinstitutioner (f.eks. HD, diplom- /masteruddannelser, og pædagoguddannelsen for personer med erhvervserfaring). På erhvervsskolernes åbne uddannelser var der ca årslever i Fra og med 2001 er dele af Åben uddannelse på erhvervsskolerne finansieret af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF). Deltagerprofiler for erhvervskolernes Åbne uddannelser fremgår desuden af kapitel 2. Åben uddannelse på de videregående uddannelsesinstitutioner havde en aktivitet i 2001 på årslever, hvilket var et stort set uændret niveau i forhold til Aktiviteten kulminerede i 1997 med mere end årselever, men ellers har aktiviteten været støt stigende siden starten af 1990erne. Voksenerhvervsuddannelsen (VEUD), eller voksenlærlingeordningen, retter sig mod personer over 25 år. Uddannelsen havde 10% færre årslever i 2001 end i 2000, men aktiviteten er i dag stadig over 50% større end i midten af 1990erne. Dansk som andetsprog for voksne udlændinge blev ved ressortomlægningen i 2001 flyttet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Aktiviteten steg mere end 60% fra 1993 til Alle udenlandske statsborgere over 18 år, som har fået opholdstilladelse, har ret til undervisning. I alt 43 centerkommuner har ansvar for undervisningen, der foregår på sprogcentre. Læs evt. mere om sprogundervisningen i aktivitetsrapporten for 2001 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, eller i Voksenuddannelse i tal Figur 1.1 herunder illustrerer aktivitetsfordelingen. VUC tegnede sig for næsten 30% af den samlede aktivitet i Dernæst kommer Åben uddannelse og danskundervisning med hhv. 26% og 19%.
6 Figur 1.1. Fordelingen af aktivitet i voksenuddannelserne, % 0,3% 1% 0,2% 8% 20% 9% 1% 26% 27% Daghøjskoler AMU VUC Åben udd. Specialundervising Dansk som andetsprog Højskoler VEUD FVU/læsekurser Husholdn.- og håndarbejdsskoler Øvrige ministerier Kilde: Undervisningsministeriet På de udvalgte, centrale voksenuddannelser i figur 1.2, er det kun danskundervisningen, og i mindre grad VUC, der har haft en aktivitetsfremgang siden Åben uddannelse på erhvervsskoler; AMU og daghøjskoler har haft det største relative fald i aktiviteten gennem de seneste fem år. Figur 1.2. Indekseret aktivitetsudvikling for udvalgte voksenuddannelser, Indeks (1993=100) Daghøjskoler AMU Folkehøjskolerne, lange kurser VUC, hf-kurser VUC, AVU-kurser Åben udd. (videregående udd.) Åben udd. (erhv.skoler) Dansk som andetsprog Kilde: Undervisningsministeriet Udgifter til voksenundervisningen Staten, amterne og kommunerne brugte ca. 6,5 mia. kr. i 2001 på drift af voksen- og efteruddannelse. Disse bruttoudgifter svarer til ca. 10% af de samlede offentlige uddannelsesudgifter, hvis man ser bort fra de forskellige tilknyttede godtgørelsesordninger som SU, uddannelsesorlov o.l. Frem til 1998 var udgifterne til voksen- og efteruddannelse konstant stigende - i perioden 1993 til 1998 steg udgifterne med ca. 40% eller ca. 2,3 mia. kr. Fra 1998 til 2001 er udgifterne faldet med ca. 20%,
7 svarende til ca. 1,7 mia. kr. Af tabel 1.2 fremgår det, at udgiftsfaldet særligt skyldes udgiftsudviklingen på daghøjskolerne, AMU og Åben uddannelse, som alle har haft betydelige aktivitetsfald fra 1999 og frem. Fra 2000 til 2001 er der ikke sket de store forskydninger i udgiftsudviklingen. På Åben uddannelse steg de samlede udgifter med ca. 10% - heri er inkluderet den del af aktiviteten, der fra og med 2001 finansieres af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF). Udgifterne til danskundervisning for voksne udlændinge er ligeledes steget, men det skyldes delvist en mere nøjagtig opgørelsesmetode i 2001, hvorfor tallene fra 2000 og før er underestimerede. På folke- og daghøjskolerne faldt udgifterne med hhv. 7% og 4% i 2001, hvilket skal ses i sammenhæng med aktivitetsfaldet på områderne. I 2001 var AMU-uddannelserne den største enkeltstående udgiftspost blandt voksen- og efteruddannelserne. De udgjorde 21% af de samlede udgifter. I de tidligere år har AMU-området også været den mest udgiftstunge på området, bl.a. på grund af de kostbare maskiner, materialer m.m., der benyttes i undervisningen. De næststørste udgiftsposter var i 2001 VUC, danskundervisning og Åben uddannelse. (se figur 1.3). Tabel 1.2 Udgifter (mio.kr.) , 2001-priser Daghøjskolerne 1) 368,9 466,0 656,2 601,7 735,1 772,2 526,7 434,1 415,0 AMU 2) 1749,8 1910,9 1968,6 1905,0 2054,0 2487,5 1995,8 1356,2 1376,7 Folkehøjskolerne 662,6 667,7 678,2 644,5 621,3 570,6 565,0 552,9 513,7 VUC 1003,3 1061,7 1129,3 1134,6 1176,0 1208,3 1209,3 1020,2 987,4 Åben uddannelse 3) 499,6 586,2 963,9 1118,9 1004,3 1151,6 754,7 684,9 756,6 VEUD 4) - 24,0 21,4 10,3 10,7 18,4 26,2 24,7 22,1 Husholdnings- og håndarbejdsskoler 92,0 95,7 92,6 90,9 81,0 74,7 79,0 82,1 80,2 Dansk som andetsprog 5) 345,9 387,7 442,7 647,6 665,0 718,2 876,9 923,5 1047,5 Specialundervisning for voksne 11) 586,3 589,4 583,0 598,6 603,6 637,7 692,6 692,6 692,6 Læsekurser for voksne 6) ,7 30,1 34,7 33,8 12,6 2,6 FVU 7) ,4 Aftenskolerne (folkeopl.loven) 11) 532,0 537,1 509,7 509,9 507,9 493,2 498,1 498,1 498,1 Søfartsstyrelsens udd. 8) ,0 5,1 5,3 4,6 Kulturministeriets udd. 9) ,8 19,9 18,3 18,1 14,6 14,6 Kurser for jordbrugere 10) ,1 9,6 4,9 3,4 4,2 I alt Noter: 1) Den kommunale andel af udgifterne før 1996 er skønnet. 2) Ekskl. deltagerstøtte. 3) Indbefatter fom også udgifter for Åben Udddannelse finansieret af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (FL ). 4) Omfatter kun tillægstaxametret for voksendeltagere. 5) For regnes med en timepris på 61,70kr. For ,60 kr. og for ,60 kr. Udgiften i 2001 er opgjort efter antal betalingstimer, som er den reelle undervisningsudgift. Da man ikke har registreret antal betalingstimer tidligere, er udgifterne i 2000 og før af samme grund underestimerede. 6) Amternes nettoudgifter (konto 3.13). Noget kan være konteret på VUC-kontoen, og der er forskellige konteringspraksis'er i amterne. 7) Udgangspunkt i årselevtallet og standardtaksten i 2001 ( kr. pr. åe). Den samlede udgift kan henføres til statslig refusion til amterne, AF s udgifter under aktivrammen til forsikrede ledige, samt kommunale udgifter til ikke-forsikrede ledige under lov om aktiv socialpolitik. 8) Ekskl. indtægsdækket virksomhed. 9) P.g.a. ændret konteringspraksis har det ikke været muligt at opgøre udgifter for Derfor er 2001-udgifter anvendt. Frem til 1999 indeholder udgiftstallet også deltagerbetaling mv. 10) Direktoratet for FødevareErhvervs uddannelser. 11) Indberetningerne for 2000 og 2001 er endnu ikke afsluttet. Derfor er 1999-tal anvendt. Kilde: Undervisningsministeriet
8 Figur 1.3 Fordelingen af offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse % 6% 21% 16% 8% 12% 15% Daghøjskoler AMU- uddannelser Folkehøjskoler VUC Åben udd. Dansk som andetsprog Øvrige Kilde: Undervisningsministeriet Figur 1.4 herunder illustrerer den relative aktivitets- og udgiftsudvikling på tre udvalgte voksenuddanneler: AMU, VUC og Åben uddannelse. Det ses, at udgifterne til Åben uddannelse er vokset relativt mere end antallet af årselever, mens de indekserede aktivitets- og udgiftskurver for AMU og VUC stort set har fulgtes ad. Figur 1.4 Indekseret udvikling i aktivitet (åe) og udgifter til udvalgte voksenuddannelser, Indeks (1993=100) AMU, åe VUC, åe ÅU, åe AMU, udg. VUC, udg. ÅU, udg. Kilde: Undervisningsministeriet
9 Udgifter til godtgørelsesordninger Udover de ca. 6,5 mia. kr., som i 2001 blev brugt på voksen- og efteruddannelse, blev der brugt yderligere 5,5 mia. kr. på forskellige godtgørelsesordninger. Disse udgifter udgøres i 2001 hovedsageligt af tre store poster under AF/Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet: Uddannelsesgodtgørelse for ledige, VEU-godtgørelse og uddannelsesorlovsydelse. VEU-godtgørelsen blev indført i 2001 og dækker de uddannelser, der ligger under Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF), d.v.s. AMU-uddannelser og Åben uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Samtidig er uddannelsesorlovsydelsen under udfasning, og uddannelsesorloven er erstattet af Statens Voksenuddannelsesstørre (SVU). SVU erstatter tillige den tidligere Voksenuddannelsesstøtte (VUS), der også er under udfasning. Desuden gælder det efter finansieringsomlægningen at forsikrede ledige bortset fra ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse - ikke længere kan få VEU-godtgørelse eller SVU, men udelukkende uddannelsesgodtgørelse finansieret af AF s aktiveringsbevilling. Tabel 1.3. Godtgørelsesudgifter (mio. kr.) , 2001-priser Udd.godtgørelse til ledige AMU-godtgørelse VEU-godtgørelse Uddannelsesorlov VUS SVU I alt Kilde: Undervisningsministeriet Fra 1994 til 1999 steg udgifter til godtgørelse med ca. 50% eller 2,1 mia.kr. Fra 1999 til 2001 er der sket et fald på ca. 22%. Størsteparten af de 5,5 mia. kr. udgøres af uddannelsesgodtgørelse til ledige, der tegner sig for 3,7 mia. kr. alene. VEU-godtgørelsen er også højere end den tidligere AMU-godtgørelse, men det skyldes som nævnt, at VEU-godtgørelsen nu dækker alle uddannelser under AUF, heriblandt EUD-enkeltfag på Åben uddannelse. Målgruppen for SVU er bredere end den gamle VUS, hvorfor udgiften til SVU i 2001 afspejler, at der stadigvæk er tale om en ordning, der er ved at blive indfaset, og som endnu ikke i 2001 har nået sit naturlige leje.
10 2. Oversigt: Deltagerbaggrund På grund af uddannelsestilbudenes forskelle i indhold henvender de sig til forskellige målgrupper. De forskellige målgrupper kan aflæses i de deltagerkarakteristika, der behandles nedenfor. Deltagerne er meget forskellige hvad angår bl.a. alder, uddannelsesbaggrund og indkomstforhold. Nedenstående tabeller er baseret på en registerkørsel fra Danmarks Statistik, der inkluderer følgende voksenuddannelsesområder: Daghøjskoler, AMU-uddannelser, VUC (hf og avu), folkehøjskoler (lange kurser) og Åben uddannelse på erhvervsskoler. Inden for hvert uddannelsesområder tæller én person kun som en deltager, selvom vedkommende måtte have fulgt f.eks. flere AMU-kurser inden for det givne år. Til gengæld tæller personerne dobbelt i det omfang de i løbet af året deltager på flere uddannelsesforløb på forskellige områder (f.eks. et AMU-kursus og et ÅU-forløb). Kønsfordelingen Generelt er kvinderne i overtal på voksenuddannelserne (se figur 2.1). Kun på AMU er der flere mænd (60%) end kvinder. På VUC og daghøjskolerne er to ud af tre deltagere kvinder, mens der er 60% kvinder på folkehøjskolernes lange kurser. Aldersfordeling Aldersmæssigt favner de dominerende voksenuddannelser lige fra højskolernes lange kurser - næsten 90% er under 30 år - til avu på VUC, hvor 80% er 30 år og derover (se figur 2.2). Næsten halvdelen af AMU-kursisterne har rundet de 40 år, mens daghøjskolerne har den største aldersspredning. På VUC er hf-kursisterne generelt yngre end avu-kursisterne, idet ca. 55% er over 30 år på hf mod 80% på avu. Deltagernes uddannelsesbaggrund Det sammensatte billede af voksenuddannelserne træder også frem, når der ses på deltagernes uddannelsesbaggrund (se tabel 2.1). På avu og hf på VUC har hhv. 43% og 34% kun en grundskoleuddannelse. Til gengæld er der kun 14% af deltagerne på Åben uddannelse, der har grundskolen som baggrund. Blandt AMU-deltagerne har hver tredje kun en grundskoleeksamen, mens over halvdelen af deltagerne på daghøjskolerne har grundskolen som uddannelsesbaggrund. Erhvervsuddannelserne er også en hyppig uddannelsesbaggrund, særligt på de mest erhvervsrettede uddannelser AMU og ÅU. Her har hhv. 56% og 53% en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse ved opstart. Det fremgår tydeligt af tabel 2.1, at der overordnet er få deltagere i voksenuddannelse, der har en videregående uddannelse. Dog har 25% af ÅU-deltagerne en (fortrinsvis mellemlang) videregående uddannelse. Til sammenligning har ca. 20% af den samlede befolkning en videregående uddannelse. På folkehøjskolerne har ca. 40% en gymnasial uddannelse, og sammenholdt med den relativt lave alder blandt højskoledeltagerne må det formodes, at de fleste deltagere fortsætter i uddannelsessystemet efter opholdet.
11 Deltagernes arbejdsmarkedsstatus På de erhvervsrettede voksenuddannelser, AMU og Åben uddannelse, er der en klar overvægt af privat ansatte blandt deltagerne. Således er 70% af AMU-deltagerne privat ansatte (se tabel 2.2). På de øvrige områder har en stor del uoplyst ejerforhold, hvilket skal ses i sammenhæng med, at de generelt unge deltagere på daghøjskoler og folkehøjskoler har en forholdsvis løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvad angår deltagernes branchefordeling ses det af tabel 2.3, at hver tredje AMU-deltager kommer fra industrien, men også deltagere fra handels- og restaurationsbranchen samt branchen for offentlige/personlige tjenesteydelser er pænt repræsenteret på AMU-uddannelserne. På Åben uddannelse er det specielt deltagere fra servicebrancherne, såsom offentlige/personlige tjenesteydelser og finanssektoren, der dominerer. For de øvrige voksenuddannelsesområder gælder det også her, at der er mange med uoplyst erhverv grundet en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 2.4 viser beskæftigelsessituationen i 1999 for deltagerne i voksenuddannelse i Deltagerne på ÅU og AMU har klart den bedste beskæftigelsessituation, men alligevel var ca. 20% berørt af ledighed (dog med beskedne ledighedsgrader). På de øvrige områder er op mod halvdelen og på daghøjskolerne endda 80% - berørt af ledighed eller helt uden for arbejdsstyrken. At mange højskolelever starter uden forudgående beskæftigelse skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den lave alder, og at de formodes at komme næsten direkte fra gymnasiet eller grundskolen. På VUC er blot 40-45% fuldtidsbeskæftigede året før uddannelsesforløbet, mens ca. 25% er helt uden beskæftigelse, og dermed uden for arbejdsstyrken, året før. Deltagernes indkomstsforhold 52% af AMU-deltagerne tjente mellem kr. året før deltagelsen (se tabel 2.6). På Åben uddannelse er det tilsvarende tal 40%. På dag- og folkehøjskoler og VUC har de fleste deltagere en årsindkomst på under kr., hvilket igen skal ses i sammenhæng med, at en stor del af deltagerne er uden for arbejdsstyrken.
12 Figur 2.1. Kønsfordelingen i voksenuddannelserne 2000 Åben uddannelse (erhvervsudd.) VUC (HF) VUC (AVU) Folkehøjskolerne (lange kurser) AMU Daghøjskolerne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mænd Kvinder Figur 2.2. Aldersfordelingen for voksenuddannelserne 2000 Åben uddannelse (erhvervsudd.) VUC (HF) VUC (AVU) Folkehøjskolerne (lange kurser) AMU Daghøjskolerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 20 år år år år år Over 59 år
13 Tabel 2.1. Uddannelsesbaggrund 2000 (%) Daghøjskoler AMU Højskoler VUC (AVU) VUC (HF) Åben udd. (erhv.sk.) Grundskole 52,3 31,9 33,9 43,3 34,1 13,8 Almen gymnasial udd. 9,2 3,2 40,8 2,6 14,9 6,3 Erhvervsuddannelse 25,0 56,3 14,2 36,3 29,1 52,8 Kort videregående udd. 2,3 4,4 0,7 3,4 4,4 8,5 Mellemlang videreg. udd. 5,6 2,0 2,4 9,5 11,5 12,5 Lang videregående udd. 1,1 0,4 0,4 1,7 3,4 4,5 Uoplyst mv. 4,6 1,9 7,6 3,2 2,5 1,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 2.2. Deltagere fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold 2000 (%) Daghøjskoler AMU Højskoler VUC (AVU) VUC (HF) Åben udd. (erhv.sk.) Offentligt ansatte 10,1 19,8 12,2 16,2 19,9 17,3 Privat ansatte 20,8 70,6 33,9 30,8 34,7 66,4 Øvrige 1,1 3,8 2,2 1,9 3,1 3,2 Uoplyst ejerforhold 68,0 5,8 51,7 51,0 42,2 13,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 2.3. Deltagere fordelt efter branche 2000 (%) Daghøjskoler AMU Højskoler VUC (AVU) VUC (HF) Åben udd. (erhv.sk.) Landbrug og fiskeri 0,7 2,6 1,8 1,5 0,9 1,3 Industri 4,5 32,0 4,7 9,8 5,6 14,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 0,9 5,9 1,2 1,9 1,2 2,5 Handel og restauration 6,0 14,7 12,3 6,7 10,7 15,9 Transport og kommunikation 1,4 9,4 1,9 2,6 3,2 5,4 Finansiering og forretning 4,2 6,0 6,0 4,8 7,3 20,6 Offentlige/personlige tj.ydelser 12,9 23,1 19,6 20,2 27,5 25,8 Uoplyst erhverv 69,4 6,2 52,6 52,6 43,6 14,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Energi- og vandforsyningsbranchen er lagt ind under industri.
14 Tabel 2.4. Beskæftigelsesgrad 1999 for deltagere i 2000 (%) Daghøjskoler VUC VUC Åben udd. AMU Højskoler (AVU) (HF) (erhv.sk.) Beskæftigede 19,0 75,7 48,1 37,9 45,9 75,3 Uden beskæftigelse 24,6 1,4 30,2 24,7 24,0 4,1 0<ledighedsgrad<=0.1 9,3 10,8 5,0 6,6 6,6 6,8 0.1<ledighedsgrad<=0.2 7,7 3,7 2,4 4,9 4,8 2,8 0.2<ledighedsgrad<=0.3 6,8 2,6 2,3 3,9 3,3 2,2 0.3<ledighedsgrad<=0.4 5,1 1,8 1,3 3,2 2,5 1,7 0.4<ledighedsgrad<=0.5 5,1 1,2 1,2 2,8 2,4 1,5 0.5<ledighedsgrad<=0.6 3,7 0,7 0,8 2,5 1,7 1,1 0.6<ledighedsgrad<=0.7 3,3 0,5 0,6 3,0 1,9 1,0 0.7<ledighedsgrad<=0.8 2,6 0,4 0,5 1,6 0,9 0,8 0.8<ledighedsgrad<=0.9 2,5 0,2 0,2 1,3 0,8 0,7 0.9<ledighedsgrad<=1.0 4,6 0,3 0,3 2,5 1,3 1,1 Berørt af ledighed 50,6 22,3 14,7 32,3 26,4 19,7 Uoplyst 5,8 0,6 7,1 5,1 3,6 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Tabellen vedrører kun regulær ledighed. Den tid deltagerne har været aktiverede i arbejdsmarkedsforanstaltninger registreres ikke som ledighed. Tabel 2.5. Deltagerne fordelt efter arbejdsstedets størrelse 2000 (%) Daghøjskoler AMU Højskoler VUC (AVU) VUC (HF) Åben udd. (erhv.sk.) 1 4 beskæftigede 9,9 5,6 6,0 9,7 7,2 5, beskæftigede 26,4 16,6 29,7 21,3 23,6 20, beskæftigede 19,0 15,0 22,3 16,2 17,9 16, beskæftigede 13,6 13,6 13,4 14,7 14,1 14, beskæftigede 12,2 14,0 11,9 13,8 12,0 13, beskæftigede 10,4 17,0 8,1 11,4 11,3 14, og derover 8,6 18,3 8,7 13,0 13,8 14,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Deltagere hvis arbejdssted ikke kan placeres ud fra antal beskæftigede tæller ikke med. Tabel 2.6. Årlig bruttoindkomst 1999 for deltagere i 2000 (%) Daghøjskoler AMU Højskoler VUC (AVU) VUC (HF) Åben udd. (erhv.sk.) Under kr. 31,6 3,4 59,3 20,9 30,4 7, kr. 58,7 26,4 29,6 46,3 41,6 27, kr. 7,8 52,4 5,7 24,1 18,8 39, kr. 1,1 13,7 0,7 5,9 5,7 16, kr. 0,2 2,5 0,1 1,4 1,7 4, kr. eller mere 0,2 1,2 0,1 1,1 1,2 3,0 Uoplyst 5,7 0,3 3,5 0,4 0,7 0,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Voksenuddannelse i tal
Voksenuddannelse i tal Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Januar 2002 Kontaktperson: Jens.Krogstrup@uvm.dk Undervisningsministeriet 2002 Indhold
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereVoksenuddannelse i tal 2003
Voksenuddannelse i tal 2003 Indhold: Forord 1 Oversigt: Årselever og udgifter 2 Oversigt: Deltagerbaggrund Undervisningsministeriet 2003 Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik-
Læs mereUndervisningsministeriet
Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-
Læs mereVoksenuddannelse i tal
I løbet af de seneste år er der sket en betydelig udvikling i den offentlige voksenuddannelse. Dels er der blevet oprettet helt nye tilbud, dels er der blevet indført nye muligheder for forsørgelse i uddannelsesperioden
Læs mereUndervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse
Læs mereBekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige
BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af både et ordinært uddannelsessystem og et parallelt uddannelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Pjecen beskriver uddannelsessystemet
Læs mereStatens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001
SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter
Læs mereFaktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et
Faktaark o vokse-, efter- og videreuddaelsessysteet Disruptionrådets sekretariat Juni 217 Executive summary Danmark har et godt udgangspunkt for også i fremtiden at tilpasse sig til et arbejdsmarked i
Læs mereKursister på forberedende voksenundervisning (FVU)
på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereJobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012
Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning
Læs mereDen nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren
Den nye VEU-reform 2001 Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 er udgivet af Køkken- og Rengøringssektoren/Forbundet af Offentligt Ansatte Redaktion: Asbjørn Christiansen Jeanette Staffeldt
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereErhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk
AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereVelkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør
Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereErhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk
AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereHvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart
Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning
Læs mereAMU De danske arbejdsmarkedsuddannelser
AMU De danske arbejdsmarkedsuddannelser Indledning Danmark er i dag et af de lande i verden, der har det højeste teknologiske niveau og står ved overgangen fra industrisamfund til vidensamfund. Det betyder,
Læs mereSÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE
SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereMulighed for danskundervisning
Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der
Læs mereØje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008
Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereSÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE
SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN
Læs mereNotat om området voksenuddannelse, efteruddannelse og folkeoplysning.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 67 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereRetningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag
Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU
Læs mereSamarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner
Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle
Læs mereIntegrationsgrunduddannelsen (IGU)
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen
Læs mereDorthe Jensen Lundqvist, rektor. Dorthe Jensen Lundqvist, april 2019
Dorthe Jensen Lundqvist, rektor SITUATIONEN LIGE NU UDDANNELSER FORBEREDENDE OG GYMNASIALE TILBUD FAKTA OM VUC ROSKILDE Nu Fra august 2019 o Roskilde, Greve og Køge o Hf, AVU, FVU, OBU o 1.250 årskursister
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens
Læs mereStatistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereBESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Læs mere>> Danske HF & VUC 2017 ÅRSRAPPORT
>> Danske HF & VUC 2017 ÅRSRAPPORT INDHOLD >> Forord >> VUC i uddannelsessystemet >> VUC-institutionerne >> Aktivitet i 2017 >> Aktivitetsudvikling af VUC s uddannelse >> Fra VUC til videregående uddannelse
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereSådan får du råd til uddannelse
Sådan får du råd til uddannelse - når du er i arbejde - når du er fyret, men ikke fratrådt endnu Statens voksenuddannelses-støtte (SVU) eller Godtgørelse til voksen- og efteruddannelse (VEU) Læs her hvordan
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. juni 2009 J.nr. 2008-0002486. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse
Læs mereEffekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).
Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.
Læs mereUngestatistik 1. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udviklingen på centrale områder i ungeindsatsen... 4 Graf 1 status på ungdomsuddannelse... 4 Graf 2 Status på beskæftigelses- og uddannelsessituation... 4 Graf 3 Hvilke
Læs mereBekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mere%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år
Læs mereUngestatistik 4. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mereUddannelse til ledige virker
13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og
Læs mereVejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter
Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, december 2018 Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2018.1 Sagsnummer: 18/15210-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereKvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten
Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereBeskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse
Beskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge, d. 8. december 2016, Scandic Copenhagen v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereVEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse
VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:
Læs mereDagpenge og uddannelse
Dagpenge og uddannelse Arbejdsdirektoratet August 2003 Hvis du er arbejdsløs og får dagpenge, skal du altid være parat til at tage arbejde og aktivt søge arbejde. Det betyder, at du ikke kan begynde på
Læs mereVejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu
Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu Denne vejledning er tænkt som en hjælp, når kommunerne skal indberette aktiviteter og refusionsberettigede udgifter til
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereUngestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereStatistik UU København
Juni Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik juni 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 81.737 københavnere mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. 15-17årige Alle 15-17årige har pligt
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereStatistik. Februar. UU København
Februar Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik februar 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 84.895 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne
Læs mereVejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter
Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres
Læs mereHvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?
Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Eksempler på jobrotation: Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereGVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102
GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse
Læs mereStatens Voksenuddannelsesstøtte statistik 2005
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Datakontoret Juni 2006 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2005 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udgiver hermed SVU-statistikpublikationen
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereFaktaark om effektanalyser af VEU-systemet
Faktaark om effektanalyser af VEU-systemet Disruptionrådets sekretariat Juni 2017 Executive summary KORAs effektanalyse af voksenefteruddannelsessystemet viser, at voksen- og efteruddannelse på det almene
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mere